Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 139
Offentligt
2550048_0001.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR • MARTS 2022
Børn med særlige behov trives dårligere i
skolen end deres klassekammerater
Opsummering
Hvert tredje barn med særlige behov har sjældent
eller aldrig lyst til at komme i skole. De oplever i
højere grad end andre børn, at de ikke lykkes fagligt
i skolen, og flere er bange for at blive til grin i deres
klasse.
”Bange for ikke at være en del af fællesskabet”
”Det
er svært at beskrive med ord hvordan man har det. Føler mig meget tom indeni. Jeg er bange for
at miste dem jeg holder af og jeg er bange for ikke at være en del af fællesskabet”
Sådan fortæller en dreng med særlige behov, som går i 7. klasse, i en spørgeskemaundersøgelse
gennemført af Børns Vilkår i 2021 blandt 2.672 børn i 4. og 7. klasse. Et af undersøgelsens formål
er at bringe børnenes stemmer ind i debatten om skoletrivsel og inklusion. Børns Vilkår anbefaler
på baggrund af undersøgelsen, at man gør op med individrettede forståelser af inklusion og sikrer,
at blikket også rettes mod de fællesskaber og sammenhænge, barnet indgår i
–
uden at miste
blikket for det enkelte barns trivsel.
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV
I dette analysenotat benyttes begrebet
”børn med særlige behov”, som her dækker over
børn, som selv har angivet, om de har en eller flere psykiatriske diagnoser. Børnene går alle i
et alment skoletilbud og er i undersøgelsen blevet stillet spørgsmålet: ”Nogle børn har
en
sygdom, et fysisk handicap eller det, man kalder en diagnose. Har du
…?”. Børnene kunne
angive flere svar. Dette notat omhandler børn, der har angivet mindst en af følgende
kategorier: ADHD/ADD, Angst, Autisme, Depression, OCD. Børn med særlige behov udgør 9
pct. af de samlede besvarelser i undersøgelsen svarende til 243 børn.
Citaterne i dette analysenotat stammer primært fra børn med særlige behov, der har
deltaget i panelundersøgelsen med undtagelse af enkelte, som kommer fra
BørneTelefonen.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0002.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
2
Manglende trivsel og lyst til at gå i skole
Undersøgelsen viser, at omkring hvert tredje barn med særlige behov sjældent eller aldrig har lyst
til at gå i skole. Det gælder 12 pct. af børnene uden særlige behov. 43 pct. af børnene med særlige
behov svarer, at de altid eller for det meste er bange for at blive til grin i skolen, mens 21 pct. svarer,
at de sjældent eller aldrig lykkes med at lære dét, de gerne vil i skolen. Blandt børnene uden særlige
behov svarer hhv. 20 pct., og 8 pct. det samme.
Psykiske sygdomme og diagnoser øger risiko for fravær
Hvert tredje barn med særlige behov svarer, at de på grund af deres psykiske sygdom eller
diagnose nogle gange ikke kan deltage i undervisningen. 58 pct. af børnene med særlige behov
oplever mindst et par gange om måneden tristhed, nervøsitet eller vrede ved tanken om at skulle
i skole. Dette gælder for 28 pct. af børnene uden særlige behov. 30 pct. af børnene med særlige
behov spørger mindst et par gange om måneden de voksne derhjemme, om de må slippe for at
tage i skole, selvom de ikke er syge, mens andelen er halvt så stor (14 pct.) hos børnene uden
særlige behov.
En tredjedel af børn med særlige behov har lav livstilfredshed
Tallene fra undersøgelsen peger på, at en del af børnene med særlige behov kæmper med
forskellige psykiske og sociale udfordringer og har fysiske symptomer på mistrivsel. I forhold til
de psykiske og sociale udfordringer har 36 pct. lav livstilfredshed
1
og 28 pct. lavt selvværd
2
.
Blandt børnene uden særlige behov svarer hhv. 10 og 12 pct. det samme.
22 pct. af børnene med særlige behov svarer, at de føler sig ensomme, mens dette gælder for 6
pct. af den øvrige børnegruppe.
”Jeg har ikke lyst til at stå op om morgenen og føler
ik at skolen lære mig noget som jeg skal bruge i
fremtiden i forehold til hvad jeg gerne vil være”
Pige i 7. klasse
KORT OM UNDERSØGELSEN
Børns Vilkår gennemførte i foråret 2021 en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.672 børn.
Undersøgelsens resultater er repræsentative på køn, klassetrin, herkomst og region for skoleelever i 4. og 7. klasse
i Danmark. Undersøgelsen belyser, hvordan børn i Danmark trives socialt og fagligt i skolen.
Undersøgelsen er lavet som en del af et partnerskab med fokus på skolefravær mellem Egmont Fonden og Børns
Vilkår.
2
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0003.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
3
Børns Vilkår anbefaler
I 2012 kom lovændringen om inklusion med hensigten om, at flere børn skulle være
en del af folkeskolen, samtidig med at elevernes faglighed skulle løftes og trivslen
fastholdes. Det er dog langt fra alle børn, der er i trivsel, viser analysen fra Børns
Vilkår. Børns Vilkår anbefaler derfor følgende:
Alle børn har ret til at være en del af fællesskab
Skolen skal tilpasses børnene og ikke omvendt.
Derfor skal det sikres, at skolerne har kompetencer og rammer til at skabe
trygge fællesskaber, hvor alle børn deltager ligeværdigt i undervisningen og
skolens sociale liv.
Tal om inkluderende læringsmiljøer i stedet for inklusionsbørn
Den måde, de professionelle taler om barnet på, kan være med til at
stigmatisere og ekskludere barnet. Derfor skal fokus være på udvikling af
inkluderende læringsmiljøer og ikke inklusion af enkelte børn eller grupper
af børn.
Alle børn har ret til en helhedsorienteret indsats
Der skal gøres op med indsatser, der kun retter sig mod individet. Derfor
skal det sikres, at blikket rettes mod de sociale og faglige fællesskaber og
sammenhænge, som barnet er den del af.
Alle børn har ret til det rigtige skoletilbud
Skolerne skal have mulighed for tidligt og systematisk at handle på
mistrivsel. Lærere og pædagoger må ikke stå alene med opgaven.
Derfor skal kommunerne sikre, at skolerne har adgang til konkret
rådgivning på opgaven, og at det tværfaglige samarbejde med både de
sociale myndigheder og sundhedsmyndigheder styrkes.
Alle børn har ret til faglig udvikling
Alle børn uanset behov skal tilbydes den støtte og inspiration, de har brug
for. Derfor skal børnene inddrages, så lærerne kan skabe meningsfuld
undervisning for det enkelte barn.
3
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0004.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
4
Alle børn har ret til at blive set og hørt
Skolen skal sikre, at alle børn har gode relationer til de professionelle
voksne, de er sammen med i mange timer hver dag.
Det skal gøres ved målrettet arbejde med de professionelles relations- og
inddragelseskompetencer både i uddannelsen og i løbende opkvalificering.
4
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0005.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
5
Lavere skoletrivsel blandt børn med
særlige behov
Sammenlignet med andre børn oplever en større andel af børn med særlige behov,
at de sjældent eller aldrig har lyst til at komme i skole. Derudover oplever flere, at de
ikke lærer det, de gerne vil, i skolen, og en større andel er bange for at blive til grin i
deres klasse.
Hvert tredje barn med særlige behov har manglende skolelyst
Der er stor forskel på, hvor stor en andel der har lyst til at gå i skole, når man ser på gruppen af
børn med og uden særlige behov. 29 pct. af børnene med særlige behov svarer, at de sjældent
eller aldrig har lyst til at gå i skole. Det gælder 12 pct. af børnene uden særlige behov.
Figur 1: Sammenhængen mellem lysten til at gå i skole og særlige behov
70%
60%
60%
50%
40%
30%
20%
12%
10%
0%
Har altid eller for det meste lyst til at Har nogle gange lyst til at gå i skole Har sjældent eller aldrig lyst til at gå
gå i skole
i skole
Børn uden særlige behov
Børn med særlige behov
37%
28%
34%
29%
Antal svar (børn uden særlige behov) = 2.372. Antal svar (børn med særlige behov) = 238.
Figuren viser et kryds mellem børn med og uden særlige behov og spørgsmålet:
“
Hvordan har du det for tiden med at gå
i skole?”.
Elever,
der har svaret ”Ved ikke”,
er frasorteret.
5
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0006.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
6
Forskellige årsager til manglende skolelyst
”Nogle fra klassen kan mobbe mig fordi jeg går til ridning og det giver bare en dårlig dag.
Klassen er
meget larmende og det giver hovedpine og at man bare vil hjem”
Der er forskellige årsager til, hvorfor nogle børn med særlige behov sjældent eller aldrig har lyst
til at komme i skole. Citatet ovenfor stammer fra en pige med særlige behov i 7. klasse, som
skriver, at hun på grund af miljøet og støjniveauet i klassen ikke har lyst til at være i
skolen. I
undersøgelsen har vi spurgt børnene om, hvorfor de ikke har lyst til at komme i skole. Boksen
herunder viser de
5 årsager, hvor der er størst forskel på, hvad børn med og uden særlige behov
svarer.
FEM ÅRSAGER TIL MANGLENDE SKOLELYST, SOM I HØJERE GRAD VÆLGES AF
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV END AF BØRN UDEN
•
•
•
•
•
At de er
trætte
(75 pct. mod 55 pct.)
At de har
svært ved at følge med
i skolen rent fagligt (44 pct. mod 20 pct.)
At de har det
svært derhjemme
(32 pct. mod 9 pct.)
At de er
nervøse for en prøve/aflevering/fremlæggelse
(41 pct mod. 27 pct.)
At de
ikke har det godt i klassen
(29 pct. mod 18 pct.)
Antal svar (børn uden særlige behov) = 275. Antal svar (børn med særlige behov) = 68.
Børnene er blevet stillet spørgsmålet:
“Hvordan kan det være, at du
sjældent/aldrig har
lyst til at gå i skole?“, hvis
de tidligere har svaret, at de sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole. Respondenterne har kunnet vælge flere
svarkategorier.
Hvert femte barn med særlige behov mener ikke, at de lærer dét, de gerne vil
Fagligt trives børn med særlige behov ikke lige så godt som den øvrige børnegruppe. Hvert femte
barn med særlige behov svarer, at de sjældent eller aldrig lykkes med at lære dét, de gerne vil, i
skolen. Det er dobbelt så stor en andel som blandt andre børn, hvor det er under hvert tiende.
44 pct. af børnene med særlige behov oplever, at de meget tit eller tit lykkes med at lære dét, de
gerne vil, hvor dette gælder 66 pct. af børnene uden særlige behov.
Figur 2: Sammenhængen mellem oplevelsen af fagligt at lykkes og særlige behov
66%
44%
26%
35%
8%
21%
Meget tit eller tit
En gang i mellem
Sjældent eller aldrig
Børn uden særlige behov
Børn med særlige behov
Antal svar (børn uden særlige behov) = 2.324. Antal svar (børn med særlige behov) = 225.
Figuren viser et kryds mellem børn med og uden særlige behov
og spørgsmålet: ”Lykkes det for dig at lære dét, du
gerne
vil, i skolen?”. “Ved ikke“ er frasorteret.
6
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0007.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
7
VELLYKKET INKLUSION KRÆVER FOKUS PÅ KLASSENS MILJØ
Det har en positiv betydning for inklusionen, at skolen har en overordnet målsætning for og en positiv holdning til
inklusion af børn med særlige behov i almenskolen. Det er en af indsigterne fra en systematisk kortlægning af Dansk
Clearingshouse for Uddannelsesesforskning. Det påpeges, at lærernes holdning til inklusion af børn med særlige
behov er betydningsfuld for, hvor godt børn med særlige behov trives (Dyssegaard, Larsen & Tiftikci, 2013).
Når et barn med en psykiatrisk diagnose ikke trives i skolen, er det vigtigt at være opmærksom på andre årsager end
deres diagnose. I stedet for at fokusere på enkelte børns funktionelle udfordringer er det vigtigt at skabe et
læringsmiljø, som understøtter opmærksomhed og socialt samspil hos alle børn i klassen (Socialstyrelsen, 2015).
Dobbelt så stor andel er bange for at blive til grin
Dobbelt så stor en andel af børnene med særlige behov er bange for at blive til grin, når de er i
deres klasse, sammenlignet med børn uden særlige behov. 43 pct. af børnene med særlige behov
er altid eller for det meste bange for at blive til grin i klassen. Dette gælder for 20 pct. af børnene
uden særlige behov. Ser vi på, hvor stor en andel af børnene der sjældent eller aldrig er bange for
at blive til grin i klassen, gælder det kun 36 pct. af børnene med særlige behov, mens 58 pct.
svarer dette blandt den øvrige børnegruppe.
Figur 3: Sammenhængen mellem oplevelsen af at blive til grin i klassen og særlige behov
58%
43%
36%
20%
22%
21%
Altid eller for det meste
En gang i mellem
Sjældent eller aldrig
Børn uden særlige behov
Børn med særlige behov
Antal svar (børn uden særlige behov) = 2.334. Antal svar (børn med særlige behov) = 230.
Figuren viser et kryds mellem børn med og uden særlige behov og spørgsmålet:
“Er
du bange for at blive til grin i
klassen?”. “Ved ikke“ er frasorteret.
7
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0008.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
8
Oplever i højere grad mobning
”Jeg føler bare at jeg er dårlig som person og at ingen kan lide mig og at jeg bare er dum og noge gange
sider jeg bare for mig sev i skolen og jeg føler bare at der ikke er noge der kan lide mig”
Sådan svarer en pige med særlige behov, som går i 4. klasse, i undersøgelsen. Pigen står i
undersøgelsen ikke alene i forhold til at opleve et utrygt klassemiljø. 24 pct. af børnene med
særlige behov er helt eller delvist uenige i, at man kan være den, man, er i sin klasse uden at blive
drillet eller mobbet. Blandt den øvrige børnegruppe svarer 14 pct. det samme. I undersøgelsen er
der også spurgt direkte ind til børnenes oplevelse med mobning, og 35 pct. af børn med særlige
behov angiver, at de er blevet udsat for mobning inden for de seneste fem år. Det gælder 16 pct.
af børnene uden.
Figur 4: Sammenhængen mellem oplevelsen af at kunne være i sin klasse uden at blive drillet/mobbet og særlige
behov
65%
46%
30%
21%
14%
24%
Helt eller delvis enig
Hverken eller
Helt eller delvis uenig
Børn uden særlige behov
Børn med særlige behov
Antal svar (børn uden særlige behov) = 2.168. Antal svar (børn med særlige behov) = 210.
Figuren viser et kryds mellem børn med og uden særlige behov og spørgsmålet: “I min klasse kan man være den,
man er,
uden at
blive drillet eller mobbet“. “Ved ikke“ er frasorteret.
”Jeg har det rigtig svært fordi jeg har elepsi og
autisme og ADHD og angst. Har det svært med
skolen”
13-årig dreng til BørneTelefonen
8
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0009.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
9
INKLUSION I FOLKESKOLEN
I 2012 blev der gennemført en lovændring omkring inklusion, som betød, at kommunerne fik mere fleksibilitet i
forhold til at planlægge og tilpasse støtte til elever med særlige behov. Hensigten var, at flere børn skulle være en
del af folkeskolen i stedet for at gå i specialskoler, men også at elevernes faglighed skulle løftes, samtidig med at
deres trivsel blev fastholdt (SFI 2015:9).
Under halvdelen oplever, at deres lærer spørger dem, hvordan de har det
De fleste af børnene med særlige behov har positive relationer til deres lærere, men der er også
nogle, som har en svækket relation.
41 pct. af børn med særlige behov er enige i, at deres lærer nogle gange spørger dem, hvordan
de har det, mens 30 pct. af børnene er uenige.
Børnene med særlige behov er også blevet spurgt, om deres lærer gør noget for, at de har det
godt i klassen. Hertil svarer 55 pct. af børnene, at de er enige i udsagnet. 10 pct. er uenige.
Der er 63 pct. af børnene med særlige behov, som angiver, at de er enige i, at deres lærer lytter til
dem, hvis de kommer med et problem. 12 pct. af børnene er uenige.
Til sidst er der 70 pct. af børn med særlige behov, som er enige i, at deres lærer støtter dem og
hjælper dem i skolen, når de har behov for det. 10 pct. af børnene er uenige.
”Kan ikke lide min skole fordi der er mange af mine
lære som er ligeglad når en elev sidder og græder og
fordi timerne nogen gange er for hårde med os som
har nogen problemer fysisk”
Pige i 4. klasse
9
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0010.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
10
Øget fravær blandt børn med særlige
behov
Undersøgelsen viser, at en del af børnene med særlige behov mister undervisning
på grund af deres psykiske sygdom eller psykiatriske diagnose.
Børn med særlige behov oplever i højere grad end andre børn at være nervøse,
vrede og triste ved tanken om at skulle i skole. De spørger også i højere grad deres
forældre, om de må blive hjemme fra skole, selvom de ikke er syge.
”Jeg har ikke overskud længere til det”
Sådan svarer en pige med særlige behov, som går i 7. klasse, til spørgsmålet om, hvorfor hun har
haft meget fravær. For hvert tredje barn betyder det at have særlige behov, at de nogle gange
ikke kan deltage i undervisning. 10 pct. af børnene med særlige behov svarer, at deres diagnose
eller sygdom betyder, at de flere gange om ugen ikke kan deltage i undervisningen, for 6 pct. sker
det flere gange om måneden og for 14 pct. flere gange om året.
Figur 5: Andelen af børn med særlige behov, som på grund af deres sygdom/udviklingsforstyrrelse nogle gange
ikke kan deltage i undervisningen
Betyder din sygdom, diagnose eller handicap, at du nogle gange ikke kan
deltage i undervisningen?
Ja, det sker flere gange om ugen
6%
14%
Ja, det sker flere gange om måneden
Ja, det sker flere gange om året
Nej
Ved ikke
49%
Antal svar: 243 børn. Figuren viser, hvad børn med særlige behov
har svaret til spørgsmålet: ”Betyder
din sygdom,
diagnose eller handicap, at du nogle gange ikke kan deltage i undervisningen?”.
21%
10%
BØRN HAR RET TIL EN GOD SKOLEGANG
Børnekonventionen, artikel 29 (1a):
”1.
Deltagerstaterne er enige om, at uddannelsen af barnet skal have til hensigt at:
(a) udvikle barnets muligheder i relation til personlighed, evner og psykiske og fysiske formåen fuldt ud.”
Ifølge Institut for Menneskerettigheder er retten til en grundlæggende uddannelse en fundamental menneskeret for
børn. Børn med handicap har ret til at blive undervist i et inkluderende undervisningsmiljø
–
de har ikke blot ret til
uddannelse, men også til inklusion (Institut for Menneskerettigheder 2017:7).
10
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0011.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
11
Børn med særlige behov oplever i højere grad svære følelser i forhold til at komme i skole
Børnene med særlige behov oplever i højere grad tristhed, nervøsitet eller vrede mindst et par
gange om måneden, når de tænker på at skulle i skole. Det gælder for 58 pct. af børnene med
særlige behov mod 28 pct. af den øvrige børnegruppe.
30 pct. af børnene med særlige behov har spurgt de voksne derhjemme, om de må slippe for at
tage i skole, selvom de ikke var syge, mindst et par gange om måneden. Det gælder for halvt så
stor en andel (14 pct.) af børnene uden særlige behov.
”Før sommerferien udviklede jeg en depression og
var ikke i skole/deltog ikke i onlineundervisning i flere
måneder. For nogle dage siden var der en som skrev
anonymt, at ingen kunne lide mig. Jeg blev
selvfølgelig rigtig ked af det og er bange for at
komme tilbage. Jeg er bange både for mit faglige
niveau, siden jeg ikke har været i skole og min trivsel.
Jeg vil virkelig ikke udvikle en depression igen”
13-årig pige til BørneTelefonen
DET VISER SAMTALER PÅ BØRNETELEFONEN: TRIVSEL I SKOLEN ER ET TEMA I
FLERE SAMTALER MED BØRN, SOM FORTÆLLER OM PSYKISKE
LIDELSER/DIAGNOSER
Blandt de børn, der kontaktede BørneTelefonen i 2021, og hvor samtalen også handlede om psykiske
lidelser/diagnoser, fortalte 7,4 pct. om trivsel i skolen. Det gjaldt for 6,2 pct. af alle rådgivningssamtaler på
BørneTelefonen. 1,1 pct. af de samtaler, hvor børnene fortalte om psykiske lidelser, handlede også om
skolefravær, mens det gjaldt 0,3 pct. af alle rågivningssamtaler med børn.
Alle rådgivningssamtaler om psykiske lidelser/diagnoser i 2021 (N = 2.029).
Alle rådgivningssamtaler på BørneTelefonen (N = 50.615).
11
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0012.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
12
Børn med særlige behov føler sig mere
ensomme og har lavere livstilfredshed
Børn med særlige behov har i højere grad lavt selvværd, lav livstilfredshed og føler
sig mere ensomme end børn uden særlige behov. En større andel oplever derudover
ugentlige symptomer på mistrivsel som for eksempel hovedpine, ondt i maven og
nervøsitet.
”Jeg føler mig ensom, og at jeg ikke duer til noget,
jeg føler sådan her næsten hver dag…”
Pige i 7. klasse
Større andel med lavt selvværd, lav livstilfredshed og følelsen af ensomhed
Blandt børnene med særlige behov oplever 28 pct. lavt selvværd, mens dette kun gælder for 10
pct. af børn uden særlige behov. Af børnene med særlige behov har 36 pct. lav livstilfredshed, og
22 pct. føler sig ensomme. Det gælder for hhv. 12 og 6 pct. af børnene uden særlige behov.
Det viser samtaler på BørneTelefonen: 18 pct. af samtalerne om psykiske
lidelser/diagnoser handler også om selvmordstanker
I de samtaler, som handlede om psykiske lidelser/diagnoser, er der en højere andel, der også handler om temaer
som selvmord, selvskadende adfærd og stress sammenlignet med alle rådgivningssamtaler på BørneTelefonen.
18 pct. af samtalerne handlede om selvmordstanker eller -forsøg og 13 pct. om selvskadende adfærd.
Dette gælder for hhv. 7 pct. og 5 pct., når vi ser på alle rådgivningssamtaler på BørneTelefonen. Ensomhed og
stress/præstationsangst fylder også hos en større andel af de børn, hvor samtalen også handlede om psykiske
lidelser/diagnoser. Disse temaer blevet bragt op i 6 og 4 pct. over for 4 og 2 pct., når man ser på alle
rådgivningssamtaler på BørneTelefonen.
Alle rådgivningssamtaler om psykiske lidelser/diagnoser i 2021 (N = 2.029).
Alle rådgivningssamtaler på BørneTelefonen (N = 50.615).
12
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0013.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
13
Større andel med ugentlige symptomer på mistrivsel
I undersøgelsen er der blevet spurgt ind til, om børnene har oplevet en eller flere
mistrivselsindikatorer, som kan være både fysiske og psykiske. 26 pct. af børnene med særlige
behov svarer, at de har 5-8 mistrivselssymptomer ugentligt, mens 21 pct. har 3-4 symptomer.
Hos den øvrige børnegruppe er andelene markant lavere på hhv. 7 og 12 pct.
Figur 6: Sammenhængen mellem mistrivselssymptomer
og
særlige behov
60%
50%
40%
51%
MISTRIVSELS-INDIKATORER
33%
26%
21%
12%
7%
FYSISKE SYMPTOMER:
•
•
•
•
Hovedpine
Mavepine
Ondt i ryggen
Svimmel
30%
30%
20%
10%
0%
20%
PSYKISKE SYMPTOMER:
•
•
•
•
Ingen former 1-2 former for 3-4 former for 5-8 former for
for mistrivsel
mistrivsel
mistrivsel
mistrivsel
ugentligt
ugentligt
ugentligt
ugentligt
Børn uden særlige behov
Børn med særlige behov
Ked af det
Irritabel/dårlig humør
Nervøs
Svært ved at falde i søvn
Antal svar (børn uden særlige behov) = 2.429. Antal svar (børn med særlige behov) = 243.
Figuren viser et kryds mellem at have eller ikke have særlige behov og ugentlig mistrivsel.
Elever, der har svaret ”Ved ikke”,
er frasorteret. Til at måle mistrivselssymptomer er anvendt 8 indikatorer. Se boks, og læs mere under metode.
”Jeg er ked af det nogle gange, men det er
ikke at jeg
har en som sådan grund til det. Jeg bliver oftest
nervøs og urolig om, hvordan jeg fremstår eller hvad
andre tænker om hvad jeg gør, selvom at jeg godt
selv hvad at jeg tænker alt for meget over det”
Pige i 7. klasse
13
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0014.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
14
Metode
Analyserne i dette analysenotat baserer sig på to datakilder – en
spørgeskemaundersøgelse besvaret af børn fra Børns Vilkårs børnepaneler samt
registreringer af BørneTelefonens frivillige efter samtaler med børn og unge.
Om spørgeskemaundersøgelsen
I perioden 20. maj til 25. juni 2021 har 2.672 elever i 4. og 7. klasse besvaret et elektronisk
spørgeskema udsendt af Børns Vilkår. Børnene, som har besvaret spørgeskemaet, er en del af
Børns Vilkårs seneste børnepanel, som består af skoleklasser i hele landet. Det seneste panel er
etableret i efteråret 2020 gennem en stratificeret udvælgelse, som sikrer repræsentivitet på
skoleniveau på forskellige parametre, for eksempel skolestørrelse og elevsammensætning.
Formålet med skolepanelet er, at 280 skoleklasser skal deltage i panelet i over tre år.
Tabel 1: svarprocent på klasse og elevniveau
Klassetrin
Antal klasser
i panelet
Antal
klasser, der
har svaret
72
66
138
Antal mulige
besvarelser
Antal
faktiske
besvarelser
1380
1294
2674
Svarprocent
på
klasseniveau
50 %
48 %
49 %
Svarprocent
på
elevniveau
45 %
44 %
45 %
Fjerde klasser
Syvende klasser
I alt
145
138
283
3074
2926
6000
I figuren fremgår det, at svarprocenten på klasseniveau er ca. 49 pct, mens svarprocent på
elevniveau er 45 pct.
Repræsentativitet i spørgeskemaundersøgelsen
Vi har sammenlignet analyseudvalget med populationsdata hentet fra Danmarks Statistik på en
række centrale parametre; køn, klassetrin, region og herkomst.
Samlet set er elevbesvarelserne i skolepanelet repræsentative på køn og delvist på region
(Sjælland og Midtjylland) samt for gruppen af indvandrere. På klassetrin afviger analyseudvalget
fra populationen. Det samme gælder for nogle af regionerne (Hovedstaden, Syddanmark og
Nordjylland) samt for gruppen med dansk oprindelse og efterkommere. Da forskellene mellem
analyseudvalget og populationen er små, har vi valgt ikke at vægte data i analyserne, da dette
kan medføre andre problematikker, idet vi ikke kender alle karakteristika ved den population, vi
undersøger. Tabel 2 viser testresultaterne, der er gennemført ved hjælp af z-tests med et fastsat
signifikansniveau på 80 pct. og en kritisk værdi på +-1,28.
14
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0015.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
15
Alle sammenhænge fra panelundersøgelsen er testet ved hjælp af X2. Kun statistiske signifikante
sammenhænge (p<0,05) indgår og omtales i disse analyser.
Analyseudvalg
Antal
Drenge
Køn*
Piger
Total
4. klasse
Klassetrin
7. klasse
Total
Hovedstaden
Region**
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Total
Herkomst***
Dansk
oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
Total
1327
1320
2647
1380
1292
2672
686
367
771
627
156
2607
2346
125
155
2626
Andel
50,1%
49,9%
100%
51,6%
48,4%
100%
26,3%
14,1%
29,6%
24,1%
6,0%
100%
89,3%
4,8%
5,9%
100%
Population
Antal
66.626
64.550
131.176
65163
66013
131.176
40.121
19.127
28.293
30.777
12.858
131.176
114928
6485
9763
131.176
Andel
50,8 %
49,2 %
100%
49,7%
50,3%
100%
30,6%
14,6%
21,6%
23,5%
9,8%
100%
87,6%
4,9%
7,4%
100%
2,63
-0,35
-3,01
<0,01
0,73
<0,01
-4,76
-0,74
9,96
0,73
-6,57
<0,01
0,46
<0,01
0,47
<0,01
2,00
-2,00
0,05
0,05
Z-værdi
-0,68
0,68
P-værdi
0,50
0,50
*Der er i undersøgelsen 25 elever, som har angivet
“anden
kønsidentitet“ på spørgsmålet om
køn. Denne gruppe indgår ikke i repræsentativitetstesten.
**Der er i undersøgelsen 65 elever, hvor der ikke findes data om geografi. Denne gruppe indgår
ikke i repræsentativitetstesten.
***Der er i undersøgelsen 46 elever, der har angivet
“ved ikke“
på spørgsmålet om eget eller
mors fødeland. Denne gruppe indgår ikke i repræsentativitetstesten.
Eksplorative interviews og pilottest
I forbindelse med designet af spørgeskemaet er der gennemført fem interviews med i alt 11 børn
fra 4. og 7. Klasse. Interviewene har blandt andet handlet om forskellige skolerelaterede emner.
Derudover er der foretaget to pilottests af spørgeskemaerne i hhv. en 4. og 7. klasse.
Spørgeskemaet er opsat i Børns Vilkårs surveydesign, som er udviklet og tilpasset børnenes alder
og med fokus på at sikre høj svarkvalitet og at øge børnenes motivation. Systemet har blandt
andet en oplæsningsfunktion, så skoleelever med læsevanskeligheder kan få oplæst alle
spørgsmål og svar.
15
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0016.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
16
Måling af indikatorer for mistrivsel, selvværd og livstilfredshed
MISTRIVSEL
Mistrivsel måles på baggrund af otte symptomer, som barnet skal opleve mindst én gang om
ugen. De otte symptomer på mistrivsel er: hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, ked af det,
irritabel/i dårligt humør, nervøs, svært ved at falde i søvn og svimmelhed. Eleverne har fået
følgende svarmuligheder: ”Næsten hver dag”, ”Mere end en gang om ugen”, ”Næsten hver uge”,
”Næsten hver måned” og ”Sjældent eller aldrig”. Spørgsmålene er efter aftale med SDU lånt fra
Skoleundersøgelsen, som er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt ”Health
Behaviour in School-aged
Children” (HBSC). Spørgsmålene kaldes internationalt ”The HSBC
Symptom Check List”.
SELVVÆRD
I vores måling af selvværd har vi anvendt to indikatorer, som er inspireret af
Rosenberg’s
Self-
Esteem Scale (Rosenberg, 1965):
”Jeg er for det meste tilfreds med mig selv” og ”Nogle gange føler
jeg, at jeg ikke
duer til noget”.
Underspørgsmål 2 er modereret en smule (før:
”føler,
jeg er noget
værd”). Respondenterne har kunnet svare følgende: helt enig, delvist enig, hverken eller, delvist
uenig og helt uenig.
LIVSTILFREDSHED
I vores måling af livstilfredshed har vi anvendt Cantrills Ladder, hvor respondenterne bliver stillet
spørgsmålet:
”Her
er en stige. Trin 10 betyder 'Det bedst mulige liv' for dig, og trin 0 betyder 'Det
værst mulige liv' for dig. Hvor på stigen synes du selv, du er for tiden?”. På denne type skala kan
værdierne 0-5
betegnes som ’lav livstilfredshed’, 6-8 som ’moderat livstilfredshed’ og
9-10 som
’høj livstilfredshed’.
Om data fra BørneTelefonen
De frivillige rådgivere på BørneTelefonen registrerer en lang række informationer om hver enkelt
rådgivningssamtale, de har med et barn eller en ung. BørneTelefonen består af fem forskellige
platforme, hvor børn og unge kan kontakte en frivillig rådgiver eller andre børn og unge. De fem
platforme er: Telefonen, Chatten, SMS, Brevkassen og Børn hjælper Børn.
I dette analysenotat anvendes data fra alle BørneTelefonens platforme fra 2021. Den primære
henvendelsesårsag, der er udvalgt til brug for denne analyse, er ‘Psykiske lidelser/diagnoser’,
som
relaterer sig til barnet, der kontakter BørneTelefonen.
I 2021 var der i alt 50.615 rådgivningssamtaler. Ud af disse samtaler var der 2.2029, hvor en
frivillig rådgiver registrerede, at samtalen handlede om psykiske lidelser/diagnoser.
16
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0017.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
17
Litteratur
Amilon, A. (red) (2015): Inkluderende skolemiljøer
–
elevernes rolle, SFI
–
Det Nationale Forksningscenter for Velfærd
Bekendtgørelse af FN-Konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (*1). Fundet d, 14.02.2022 på:
Børnekonventionen FN (retsinformation.dk)
Dyssegaard, C. B. m.fl. (2013): Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen :
Systematisk review. København
Jørgensen, M. H og L. Tuxen (2015):
Enkle redskaber til inklusion - En guide til lærere og pædagoger med elever med
udfordringer i forhold til opmærksomhed og socialt samspil,
Socialstyrelsen
Nielsen, N. og P. Vigild. (2017): Retten til uddannelse, Institut for menneskerettigheder
Rosenberg M. (1965): Society and the adolescent self-image. Princeton, NJ: Princeton University Press
17
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Ny analyse fra Børns Vilkår om inklusion og børn med særlige behov
2550048_0018.png
ANALYSE FRA BØRNS VILKÅR
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen
•
18
Noter
1
2
Livstilfredshed er målt ved hjælp af Cantrills ladder. Læs mere om dette under metode.
Selvværd er målt ved hjælp af
Rosenberg’s
Self-Esteem Scale. Læs mere om dette under metode.
Kolofon
Marts 2022
Analyseansvarlig: Kristine Dyhr Berenthz
Tekst og analyse: Kristine Dyhr Berenthz, Sofie Stage og Nana Riget Nielsen
Undersøgelsen er gennemført som en del af et partnerskab med Egmont Fonden om at nedbringe bekymrende
skolefravær.
18