Flugten fra Folkeskolen, et politisk problem.
I medierne forsøger politikere og fortalere for Folkeskolen nu, at give Fri- og privatskolerne
skylden for flugten fra Folkeskolen, og retorisk at beskylde privatskolerne for ikke at ville løfte i
flok.
Intet kunne være mere fjernt fra virkeligheden, og sandheden i den sag. Det er dybt urimeligt at
skyde på Fri- og privatskolerne. De har taget de elever ind, som har ansøgt om optagelse, og som
passede ind i klasserne. Dermed har de netop, i modsætning til folkeskolen, haft fokus på
elevernes udvikling og trivsel.
Sandheden og virkeligheden er, at det er en helt naturlig eftervirkning, eller konsekvens, om man
vil, af folkeskolereformen, som ministerens kollega Christine Antorini var med til at indføre. Den
største skandale og fadæse i nyere tid. Herunder inklusionsreformen og tanken om at ”Alle har ret
til inklusion”, som Antorini
dengang udtrykte det.
Vi har personligt, med vores 8 børn, oplevet alle facetter af sagen. Vi har oplevet folkeskoler der
var gode, og nogle der var dårlige. Vi har ligeledes oplevet Fri- eller privatskoler der var gode, og
nogle der var dårlige. I bund og grund handlede det jo om børnene, deres behov, udvikling og
trivsel, og hvor de passede bedst ind, og det var meget forskelligt.
Men tendensen skyldes jo ikke fri- eller privatskolerne, det skyldes en forfejlet Folkeskolereform,
og en forfejlet inklusionsindsats. Det skyldes ligeledes forældrenes øgede fokus på faglighed,
trivsel og udvikling hos børnene. Noget som fri- og privatskolerne har haft stor fokus på, og som
deres undervisere er meget motiverede for at levere. Hvem har råd til at betale en fri- eller
privatskole, ja det har de ressourcestærke forældres børn, kommer det som en overraskelse!?
Nedlæggelsen af specialområdet, og indførelse af inklusionstanken, skulle flytte midler og
ressourcer til normalområdet. Det skete bare aldrig, men førte blot til store sparerunder i
folkeskolen, og til en knægtning af folkeskolelærerne i den efterfølgende
overenskomstforhandling og
lærerreform.
Nu ser vi så konsekvenserne af Antorinis fatale Folkeskolereform, og folkeskolelærernes dårlige
vilkår. Her må alle politikerne og partierne bag tage ansvar, gribe i egen barm, og lade være med
at pege fingre af fri- og privatskolerne. De gør det
jo
rigtig godt, og har fundet en formel der virker.
De laver de rigtige rammer, motiverer og giver lærerne ordentlige arbejdsvilkår, og lytter til elever
og forældre, samt inddrager dem i skolens virke og pædagogik.
Folkeskolen ender op med børn med særlige behov, som de ikke rummer eller kan inkludere. De
ender op med børn hvis trivsel og udvikling er udfordret, og som de ikke har rammer eller
ressourcer til at klare. Det forstyrrer alle de andre elever, og dem der kan flygter, hvilket jo er helt
naturligt. Men det er et politisk problem, og en konsekvens af fatale beslutninger og lovgivning på
området, Ikke et ansvar man kan ligge på de brede skuldre, som fri- og privatskolerne har fået de
seneste år.