BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 136
Offentligt

Notat

Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 5. april 2022

Uddannelse

Punkt 1: Rådshenstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk

samarbejde om videregående uddannelse

- KOM 2022 (17)

- vedtagelse

24. marts 2022

Punkt 2: Rådskonklusioner om en europæisk strategi styrkende videregående ud-

dannelsesinstitutioner for Europas fremtid

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

Punkt 3: Rådskonklusioner om styrkelse af læreres og underviseres mobilitet,

særligt europæisk mobilitet, under deres grund- og efteruddannelse

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

Punkt 4: Styrkelse af krisestyring og foregribelse i det europæiske uddannelses-

område

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Side 1/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

Punkt 1: Rådshenstilling om brobygning med henblik på et effektivt

europæisk samarbejde om videregående uddannelse

- KOM 2022 (17)

- vedtagelse

- revideret notat. Ændringer er markeret med streg i venstre margen.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 18. januar 2022 en videregående uddannelses-

pakke indeholdende forslag til rådshenstilling om brobygning med henblik på et ef-

fektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelse. Formålet hermed er

at følge op på Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for universi-

teter og i forlængelse heraf særligt at understøtte det videre arbejde i de europæi-

ske universitetsalliancer.

Rådshenstillingen opfordrer blandt andet til at teste eksisterende instrumenter for

transnationalt samarbejde og undersøge behov for gennemførlighed af institutio-

naliserede samarbejdsinstrumenter samt undersøge muligheder for en fælles grad

baseret på fælles europæiske kriterier med udgangspunkt i eksisterende Bologna

instrumenter og udstedt på frivillig basis på nationalt eller institutionelt niveau.

Regeringen støtter vedtagelsen af rådshenstillingen. Regeringen mener, at samar-

bejdet om videregående uddannelser i Europa ikke skal føre til uønsket ensretning

og harmonisering af de nationale uddannelsessystemer.

I formandskabets forslag til kompromistekst er det for regeringen centralt, at der

nu i modsætning til i Kommissionens oprindelige forslag ikke indgår en forpligtelse

på at indføre en europæisk grad samt en juridisk vedtægt for europæiske universi-

teter. For regeringen er det vigtigt, at der foretages en afdækning af behov, gevin-

ster samt risici ved eventuelle nye instrumenter, at eventuelle yderligere skridt skal

godkendes af rådet, samt at der i rådshenstillingen klart fremhæves frivillighed

samt respekt for subsidiaritetsprincippet og institutionel autonomi.

Regeringen støtter internationalt samarbejde mellem videregående uddannelses-

institutioner, men rammerne herfor skal fortsat være op til de enkelte medlemssta-

ter at fastsætte nationalt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 18. januar 2022 en videregående uddannelses-

pakke bestående af meddelelsen om en europæisk strategi for universiteter med

tilhørende forslag til rådshenstilling om brobygning med henblik på et effektivt eu-

ropæisk samarbejde om videregående uddannelse.

Baggrunden er, at der i de tidligere meddelelser om skabelsen af et europæisk ud-

dannelsesrum i 2025 (COM (2020) 625) og meddelelsen om et nyt europæisk rum

Side 2/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

for forskning og innovation (COM (2020) 628) var et fokus på styrke det transnati-

onale samarbejde mellem universiteter med henblik på, at studerende og forskere

opnår de rette kompetencer og færdigheder.

Endvidere skal rådshenstillingen bygge videre på den udvikling, der blev sat i

gang med lanceringen af Europæiske Universiteter initiativet med første ansøg-

ningsrunde i 2019 i regi af Erasmus+. Formålet med Europæiske Universiteter er

at udvikle tættere og mere strategiske samarbejder mellem udvalgte europæiske

videninstitutioner, herunder oprettelse af fælles uddannelser og øget udveksling af

studerende og ansatte.

3. Formål og indhold

Formålet med rådshenstillingen om brobygning med henblik på et effektivt euro-

pæisk samarbejde om videregående uddannelse er at følge op på Kommissionens

meddelelse om en europæisk strategi for universiteter og i forlængelse heraf sær-

lig at understøtte det videre arbejde i de europæiske universitetsalliancer.

I rådshenstillingen opfordres medlemsstaterne til i fuld respekt for subsidiaritets-

princippet, institutionel autonomi, akademisk frihed og i overensstemmelse med

nationale forhold at:

- Åbne for at videregående uddannelsesinstitutioner indgår i en frivillig pro-

ces, der afsøger behov, gevinster, risici og gennemførlighed af institutio-

nelle samarbejdsinstrumenter, såsom en mulig juridisk status for alliancer

af videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på dybere samar-

bejde om deling af medarbejdere, teknisk, data, uddannelse, forskning og

innovationskapacitet.

- Hvor passende, gøre det lettere for videregående uddannelsesinstitutioner

at udbyde fælles uddannelsesprogrammer og udstede fælles grader i

overensstemmelse med Bologna instrumenter, herunder facilitere en mu-

ligt mærkat til fælles europæiske grader og på sigt arbejde mod en mulig

fælles grad baseret på europæiske kriterier udsted på nationalt eller insti-

tutionelt niveau.

- Hvor hensigtsmæssigt, understøtte institutioners udvikling af passende til-

gange til spørgsmål om optag, undervisningssprog, brug af virtuel under-

visning, brug af mikro-eksamensbeviser, anvendelse af ECTS, anven-

delse af akkrediteringsprocesser i overensstemmelse med European

Standard and Guidelines (ESG) samt udvikling af fælles grader.

- Understøtte øget udvekslingsmobilitet gennem indlejring af mobilitet i ud-

dannelsesprogrammer og hvor hensigtsmæssigt blandt andet at se på ud-

fordringer i form af optagssystemer, akademiske kalendere og studieafgif-

ter.

- Bidrage til vedvarende indirekte eller direkte finansiering af Europæiske

Universiteter tiltaget gennem tilgængelige regionale, nationale og EU kil-

der med respekt for forskellige nationale systemer

- Fremme og beskytte institutionel autonomi.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

Arbejde hen imod brug af ekstern institutionsakkrediteringssystemer frem

for programakkreditering, baseret på den europæiske tilgang for akkredite-

ring af fællesgrader.

Fremme virtuelt samarbejde om undervisnings, læring og forskning, her-

under udviklingen af fælles strategier for digitalisering inden for europæi-

ske universitets alliancer.

Understøtte videregående uddannelsesinstitutioner i at anvende en tvær-

disciplinær og udfordringsbaseret tilgang i deres fælles uddannelsesaktivi-

teter.

Tilskynde videregående uddannelsesinstitutioner til at involvere stude-

rende, undervisere, forskere og ansatte i deres styringsprocesser.

Medlemsstater inviteres til at informere Kommissionen om tiltag, der tages som

opfølgning på rådshenstillingen inden for 12 måneder af vedtagelsen.

Kommissionen inviteres til i fuld respekt for subsidiaritetsprincippet, institutionel

autonomi, akademisk frihed og i overensstemmelse med nationale forhold at:

- Teste eksisterende instrumenter for transnationalt samarbejde og under-

søge behov for gennemførlighed af institutionaliserede samarbejdsinstru-

menter, såsom en mulig juridisk status for alliancer af videregående ud-

dannelsesinstitutioner med henblik på frivilligt samarbejde om deling af

data og udveksling af medarbejdere, samt hvor hensigtsmæssigt imple-

mentering af fælles uddannelsesprogrammer og baseret på resultater af-

rapportere til rådet herom i forhold til mulige videre skridt.

- Undersøge muligheder for en fælles grad baseret på fælles europæiske

kriterier baseret på eksisterende Bologna instrumenter og udstedt på frivil-

lig basis på nationalt eller institutionelt niveau. Som en del heraf i 2022

igangsætte i regi af Erasmus+ et forsøg med udviklingen af et mærkat til

fælles europæiske grader og baseret på resultaterne heraf afrapportere til

rådet i forhold til mulige videre skridt.

- Fortsætte udviklingen af Europæiske Universiteter initiativet baseret på re-

sultater fra den kommende midtvejsevaluering af de første alliancer samt

frem mod midtvejsevalueringen af MFF overveje muligheder for øget sy-

nergi mellem EU, regionale og nationale finansieringskilder.

- Forsætte udvikling af det europæiske studiekort i samarbejde med med-

lemsstater.

- Fremlægge en køreplan for udviklingen af eventuelle nye instrumenter per

medio 2022.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget til rådshenstilling er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, idet forslaget har til formål at støtte og styrke det tværnatio-

nale samarbejde inden for de videregående uddannelser, og tværnationale samar-

bejdsspørgsmål i sagens natur behandles bedst på EU-plan. Samtidig henvises til,

Side 4/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

at medlemsstaterne kan træffe uafhængige lovgivningsmæssige beslutninger og

gennemføre foranstaltninger, der tager sigte på at fremme et tættere samarbejde

mellem videregående uddannelsesinstitutioner.

Kommissionen baserer forslaget til rådshenstilling på artikel 165(4) og art. 166(4)

TEUF om bl.a. udvikling af et højt uddannelsesniveau gennem samarbejde mel-

lem medlemsstater. Kommissionen understreger, at evt. forpligtelser er baseret på

frivillighed for medlemsstaterne og med fuld respekt for national kompetence.

Regeringen er enig i vurderingen af, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Rådshenstillingen i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

7. Konsekvenser

Meddelelsen og rådshenstillingen i sig selv vurderes ikke at få konsekvenser for

lovgivningen, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet.

En eventuel opfølgning herpå gennem implementering af visse af forslagene vil af-

hængigt af nationale beslutninger kunne medføre lovgivningsmæssige konsekven-

ser på det det videregående uddannelsesområde.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes in-

den for de berørte myndigheders eksisterende bevillingsramme,

jf. budgetvejlednin-

gens bestemmelser herom.

Regeringen finder, at der på nuværende tidspunkt er uafklarede forhold omkring

de over tid afledte konsekvenser af en evt. juridisk status og en mulig fælles grad,

hvorfor den opfølgende proces vil blive fulgt tæt.

8. Høring

Meddelelsen og rådshenstillingen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget

vedr. uddannelse og ungdom den 20. januar 2022. Der indkom følgende hørings-

svar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.

Akademikerne

Akademikerne finder, at internationalt samarbejde er afgørende for uddannelse og

forskning på højeste niveau. Det er afgørende, at der afsættes midler til at sikre

mobiliteten, herunder særligt for medarbejdere.

Vi ved, at det generelt er mere vanskeligt at få undervisere til at deltage i udveks-

ling. Det er derfor afgørende, at der i det videre arbejde kommer et større fokus på

at etablere muligheder, der gør det attraktivt for fx undervisere at deltage i videre-

gående uddannelsessamarbejder i Europa.

Side 5/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

Samtidig vil Akademikerne understrege, at det er vigtigt, at internationale samar-

bejder på universitetsniveau er baseret på excellence i forskning og uddannelse.

Det medfører også, at vi vil opfordre til at udvælgelsen af samarbejder sker på

baggrund af parametre for kvalitet i forskning og uddannelse. Det følger naturligvis

heraf, at forskningsfrihed og ytringsfrihed er fundamentet for høj kvalitet.

Endelig er det essentielt, at der i forbindelse med etablering af eventuel fælles eu-

ropæisk grad ikke må gå på kompromis med kvalitetssikringen af de videregående

uddannelser i Danmark

Danske Universiteter

Danske Universiteter takker for meddelelse om en europæisk strategi for universi-

teter (COM(2022)16) og et forslag til rådshenstilling om brobygning

(COM(2022)17), som er modtaget i høring via EU-specialudvalget for uddannelse

og ungdom den 20. januar 2022.

Den fælles europæiske strategi og rådshenstillingen skal styrke “opportunities for

innovative transnational cooperation in the higher education sector, as working to-

gether more closely is essential for the EU to consolidate its role as a global

player.”

Danske Universiteter deler fuldt ud ambitionen om internationalt samarbejde om

forskning og uddannelse, som både en akademisk og samfundsmæssig nødven-

dighed.

Nogle af de konkrete instrumenter (herunder legal statute og EU-degree) er ikke

udfoldet i strategien, derfor har vi ikke konkrete bemærkninger endnu.

Aktuelt er 7 danske universiteter engageret i European Universities Initiative (EUI).

Som nævnt i rådshenstillingen har alliancerne allerede vist stort potentiale og

samtidig tydeliggjort, at der er en række udfordringer for samarbejdet pga. national

regulering.

Danske Universiteter vil derfor i forlængelse af rådshenstillingen opfordre til en

langsigtet reform af gældende lovgivning vedr. internationalt uddannelses- og

forskningssamarbejde.

Konkret vil vi understrege behovet for at adressere følgende barrierer for danske

universiteters deltagelse i EUI-samarbejde:

• Lovhjemmel til virtuel mobilitet. Overordnet har der gennem en årrække været

stigende brug af digitale og blandede uddannelsesformater. I Danmark er der ikke

hjemmel til mobilitet, der inkluderer virtuelle elementer, og den manglende hjem-

mel begrænser danske studerendes muligheder og udgør en stopklods for at

indgå fuldt ud i EUI-samarbejdet.

• Engelsksprogede studiepladser. Reduktion af engelsksprogede studiepladser

har konsekvenser for antallet af engelsksprogede kurser og uddannelser. Euro-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

pean Universities forudsætter en stor cirkulation mellem studerende og VIP mel-

lem alliancernes deltagere. Dette kan danske universiteter kun leve op til med et

bredt udbud af hele uddannelser på engelsk.

• Finansiering. Danske Universiteter opfordrer til national medfinansiering af uni-

versiteternes arbejde i regi af European Universities Initiative.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

FA takker for høringen.

FA bakker op om forslaget til rådshenstilling, som skal bidrage til et mere effektivt

samarbejde mellem universiteterne i EU om forskning og videregående uddan-

nelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelse af rådshenstillingen.

En række andre lande har haft fokus på, at en mulig juridisk status for europæiske

universitetsalliancer samt en fælles grad, skal være i overensstemmelse med den

nationale kompetence og ønsker at følge det videre arbejde tæt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådshenstillingen.

Regeringen mener, at samarbejdet om videregående uddannelser i Europa ikke

skal føre til uønsket ensretning og harmonisering af de nationale uddannelsessy-

stemer. Der må ikke blive rykket ved institutionernes autonomi eller national kom-

petence.

I formandskabets forslag til kompromistekst er det for regeringen centralt, at der

nu i modsætning til i Kommissionens oprindelige forslag ikke indgår en forpligtelse

på at indføre en europæisk grad samt en juridisk vedtægt for europæiske universi-

teter.

For regeringen er det vigtigt, at der foretages en afdækning af behov, gevinster

samt risici ved eventuelle nye instrumenter, at eventuelle yderligere skridt skal

godkendes af rådet, samt at der i rådshenstillingen klart fremhæves frivillighed

samt respekt for subsidiaritetsprincippet og institutionel autonomi. Ligeledes finder

regeringen det positivt, at der i den proces betones brugen af eksisterende instru-

menter fra Bologna-processen.

Regeringen vil ikke forpligte sig på nye instrumenter uden at kende de nærmere

implikationer heraf for det danske videregående uddannelsessystem. Anvendelse

af eventuelle nye instrumenter skal være baseret på frivillighed og må ikke blive et

krav for institutioners deltagelse i Erasmus+ og Horizon Europe.

Side 7/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

Regeringen vil i den videre proces have fokus på, at dette efterleves fra Kommissi-

onens side.

For så vidt angår udviklingen af europæiske rammer for akkreditering, finder rege-

ringen det ligeledes vigtigt, at der er tale om en proces baseret på frivillighed, som

det hidtil har været tilfældet i Bologna processen og med samtidig opretholdelse af

den nationale kompetence.

Endelig finder regeringen det vigtigt, at kompromisforslaget omtaler en invitation til

medlemsstater om at informere Kommissionen om eventuelle opfølgende tiltag

frem for udarbejdelse af nationale handlingsplaner som oprindeligt foreslået.

Regeringen støtter internationalt samarbejde mellem videregående uddannelses-

institutioner, men rammerne herfor skal fortsat være op til de enkelte medlemssta-

ter at fastsætte nationalt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til råds-

henstilling den 8. marts 2022.

Side 8/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

Punkt 2: Rådskonklusioner om en europæisk strategi styrkende vide-

regående uddannelsesinstitutioner for Europas fremtid

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resume:

Rådskonklusionerne adresserer Kommissionens meddelelse om en europæisk

strategi for universiteter fra den 18. januar 2022 og har til formål at følge op herpå.

Rådskonklusionerne inviterer medlemsstaterne og Kommissionen til med respekt

for subsidiaritetsprincippet at arbejde efter følgende fire overordnede målsætnin-

ger:



Styrke den europæiske dimension i videregående uddannelse, forskning og

innovation



Fremme Europas globale rolle og lederskab



Styrke Europas genopretning og respons til den digitale og grønne omstil-

ling



Styrke europæisk tilhørsforhold baseret på fælles værdier

I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne sammen med Kommissionen in-

den for hver deres kompetencer og med respekt for subsidiaritetsprincippet til at

støtte alliancer af videregående uddannelsesinstitutioner. Dette skal ske ved hvor

relevant, at tage næste skridt i udvikling af frivillige institutionaliserede samar-

bejdsinstrumenter baseret på forudgående behovsanalyse samt tage videre skridt

for udvikling af fælles uddannelsesprogrammer gennem at udforske en mulig eu-

ropæisk mærkat til fælles uddannelsesprogrammer.

Regeringen mener, at samarbejdet om videregående uddannelser i Europa ikke

skal føre til uønsket ensretning og harmonisering af de nationale uddannelsessy-

stemer. Der må ikke blive rykket ved institutionernes autonomi eller national kom-

petence.

Regeringen finder det vigtigt, at det af rådskonklusionerne fremgår, at yderligere

skridt i retning af eventuelle frivillige institutionaliserede samarbejdsinstrumenter

samt en mulig fælles grad baseret på europæiske kriterier, skal ske med respekt

for subsidiaritetsprincippet og institutionel autonomi samt kræver beslutning herom

i rådet. I det opfølgende arbejde, der igangsættes af Kommissionen, vil regeringen

have fortsat fokus på, at dette efterleves.

Regeringen støtter internationalt samarbejde mellem videregående uddannelses-

institutioner, men rammerne herfor skal fortsat være op til de enkelte medlemssta-

ter at fastsætte nationalt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 18. januar 2022 en videregående uddannelses-

pakke bestående af meddelelsen om en europæisk strategi for universiteter med

Side 9/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

tilhørende forslag til rådshenstilling om brobygning med henblik på et effektivt eu-

ropæisk samarbejde om videregående uddannelse. Rådskonklusionerne er en di-

rekte opfølgning på Kommissionens meddelelse.

Endvidere bygger rådskonklusionerne videre på den udvikling, der blev sat i gang

med lanceringen af Europæiske Universiteter initiativet med første ansøgnings-

runde i 2019 i regi af Erasmus+. Formålet med Europæiske Universiteter er at ud-

vikle tættere og mere strategiske samarbejder mellem udvalgte europæiske viden-

institutioner, herunder oprettelse af fælles uddannelser og øget udveksling af stu-

derende og ansatte.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at følge op på Kommissionens meddelelse

om en europæisk strategi for universiteter.

Rådskonklusionerne inviterer medlemsstaterne og Kommissionen til med respekt

for subsidiaritetsprincippet at arbejde efter følgende fire overordnede målsætnin-

ger.

Styrke den europæiske dimension i videregående uddannelse, forskning og inno-

vation gennem styrket samarbejde mellem det europæiske uddannelsesområde

og det europæiske forskningsområde, udvikling af de europæiske universitetsalli-

ancer, understøtte udviklingen af fælles uddannelsesprogrammer på alle niveauer

med henblik på mulig udstedelse af fælles grader baseret på europæiske kriterier i

overensstemmelse med Bologna processen, understøtte udvikling af nye mobili-

tetsformer, fremme mål om øget studentermobilitet, implementering af det euro-

pæiske studiekort og implementering af automatisk anerkendelse.

Fremme Europas globale rolle og lederskab gennem fremme at globalt samar-

bejde om videregående uddannelser baseret på akademisk frihed og institutionel

autonomi med et princip om ”så åbent som muligt og så lukket som nødvendigt”

inden for forskning og innovationssamarbejde, samarbejde med tredjelande base-

ret på fælles forståelse om grundlæggende værdier, styrke videregående uddan-

nelsesinstitutioners redskaber til at indgå i globalt samarbejde, støtte videregå-

ende uddannelsesinstitutioner i at imødekomme studerende og forskere hvis fri-

hed er truet, samt fremme internationalt samarbejde gennem Erasmus+ og Hori-

sont Europa.

Styrke Europas genopretning og respons til den digitale og grønne omstilling ved

at understøtte videregående uddannelsesinstitutioner i at omsætte viden til færdig-

heder, kompetencer og innovation, styrke en studenterorienteret og forskningsba-

seret tilgang til læring, støtte videregående uddannelsesinstitutioners rolle i livs-

lang læring og udvikling af nye undervisningsmetoder, støtte grøn omstilling på vi-

deregående uddannelsesinstitutioner, understøtte udvikling af kompetencer og

færdigheder inden for bæredygtighed, give videregående uddannelsesinstitutioner

den nødvendige digitale infrastruktur, fremme videregående uddannelsesinstitutio-

ner mhbp. at give studerende digitale kompetencer og bruge digitale værktøjer til

at fremme kvaliteten af læring.

Side 10/20

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

Styrke europæisk tilhørsforhold baseret på fælles værdier gennem at fremhæve

institutioners autonomi og akademiske frihed, understøtte videregående uddannel-

sesinstitutioner i brug af open science og forsvar af demokratiske værdier, under-

støtte videregående uddannelsesinstitutioners bredere samfundsengagement, op-

fordre videregående uddannelsesinstitutioner til involvering af studerende, for-

skere og ansattes deltagelse i beslutningsprocesser, understøtte videregående

uddannelsesinstitutioners arbejde med inklusion og adgang til uddannelser også i

udkantsområder samt understøtte videregående uddannelsesinstitutioners arbejde

for at fremme kønsbalance blandt studerende og ansatte.

Rådskonklusionerne opfordrer medlemsstaterne sammen med Kommissionen in-

den for hver deres kompetencer og med respekt for subsidiaritetsprincippet til at

støtte alliancer af videregående uddannelsesinstitutioner ved at:



Fremme den videre udvikling af Europæiske Universiteter initiativet med ud-

gangspunkt i den kommende midtvejsevaluering.



Opfordre europæiske universitetsalliancer til at gøre brug af eksisterende fi-

nansieringsprogrammer.



Hvor relevant i forhold til at overkomme barrierer tage næste skridt i udvik-

ling af frivillige institutionaliserede samarbejdsinstrumenter baseret på for-

udgående behovsanalyse, der øger alliancers muligheder for at tage fælles

strategiske beslutninger.



Med udgangspunkt i den ”europæiske tilgang for kvalitetssikring af fælles-

grader” tage videre skridt for udvikling af fælles uddannelsesprogrammer

gennem at udforske en mulig europæisk mærkat til fælles uddannelsespro-

grammer og på sigt baseret muligheden for udstedelse af fælles grader på

nationalt eller institutionelt niveau, baseret på europæiske kriterier i over-

ensstemmelse med Bologna processen.



Fremme brugen af standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det euro-

pæiske videregående uddannelsesområde (ESG).



Teste pilottilgange til øget integreret EU finansiering af alliancer inden 2024

med afrapportering til rådet forud for yderligere beslutning.

Endvidere understreges det i konklusionerne, at yderligere skridt ift. instrumenter

og fælles grader forudsætter yderligere beslutning herom fra rådet.

Sidst anføres næste skridt respekt for subsidiaritetsprincippet og institutionel auto-

nomi og i overensstemmelse med nationale forhold som værende:



At opfordre medlemsstater og Kommissionen til at fremme og beskytte

grundlægende akademiske værdier, herunder akademisk frihed og integri-

tet.



At invitere Kommissionen og medlemsstater til at øge synergi mellem ud-

dannelse, forskning og innovation gennem den strategiske ramme for det

europæiske samarbejde inden for uddannelse, det europæiske forsknings-

område og det europæiske videregående uddannelsesområde.



At invitere Kommissionen til at udarbejde en køreplan for udviklingen af

eventuelle nye instrumenter per medio 2022.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 11/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren



At invitere Kommissionen og medlemsstater til på europæisk niveau at ar-

bejde sammen med de relevante interesseorganisationer mod de overord-

nede mål.



At invitere medlemsstater til at indgå i vidensdeling og erfaringsudveksling

understøttet af Kommissionen



Tage note af Kommissionens planer om at rationalisere eksisterende værk-

tøjer til monitorering af det videregående uddannelsesområde for at styrke

datagrundladet, uden at øge den administrative byrde på medlemsstater el-

ler institutioner.



At invitere Kommissionen til løbende at opdatere medlemsstaterne om ud-

vikling og implementering samt udarbejdet en større rapport herom i 2025.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller

ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom

den 16. marts 2022. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i

deres fulde længde.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

FA takker for høringen vedr. samlenotaterne for ministerrådsmødet for uddannelse

og ungdom den 5. april 2022.

FA er enig i regeringens tilgang og har ingen yderligere bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Særligt hilses styrket synergi mellem forskning, innovation og videregående ud-

dannelser på EU niveau velkomment. Regeringen finder, at størstedelen af tilta-

gene positivt bygger videre på de eksisterende indsatser og programmer, samt

følger det hidtidige omdrejningspunkt om vidensdeling og erfaringsudveksling.

Side 12/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

Regeringen mener, at samarbejdet om videregående uddannelser i Europa ikke

skal føre til uønsket ensretning og harmonisering af de nationale uddannelsessy-

stemer. Der må ikke blive rykket ved institutionernes autonomi eller national kom-

petence.

Regeringen finder det vigtigt, at det af rådskonklusionerne fremgår, at yderligere

skridt i retning af eventuelle frivillige institutionaliserede samarbejdsinstrumenter

samt en mulig fælles grad baseret på europæiske kriterier, skal ske med respekt

for subsidiaritetsprincippet og institutionel autonomi samt kræver beslutning herom

i rådet. I det opfølgende arbejde, der igangsættes af Kommissionen, vil regeringen

have fortsat fokus på, at dette efterleves.

Regeringen vil ikke forpligte sig på nye instrumenter uden at kende de nærmere

implikationer heraf for det danske videregående uddannelsessystem. Anvendelse

af eventuelle nye instrumenter skal være baseret på frivillighed og må ikke blive et

krav for institutioners deltagelse i Erasmus+ og Horizon Europe.

Regeringen støtter internationalt samarbejde mellem videregående uddannelses-

institutioner, men rammerne herfor skal fortsat være op til de enkelte medlemssta-

ter at fastsætte nationalt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 13/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

Punkt 3: Rådskonklusioner om styrkelse af læreres og underviseres

mobilitet, særligt europæisk mobilitet, under deres grund- og efterud-

dannelse

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resume

Formålet med rådskonklusionerne er at styrke mulighederne for og fokus på mobi-

litet for lærere og undervisere på alle niveauer for bl.a. at højne kvaliteten af un-

dervisningen, styrke attraktiviteten af lærerprofessionen, understøtte uddannelses-

systemerne gennem udveksling af god underviserpraksis og styrke netværksdan-

nelsen blandt lærere på tværs af Europa. Rådskonklusionerne forventes ikke at

have lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Regeringen støtter

vedtagelsen af rådskonklusionerne, idet regeringen finder det vigtigt at skabe øget

mulighed for udlandsophold inden for læreres og underviseres grund- og efterud-

dannelser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

2. Baggrund

Styrkelse af læreres og underviseres mobilitet er en prioritet for det franske EU-

formandskab. Rådskonklusionerne er endvidere en delvis opfølgning på rådskon-

klusionerne om lærere og undervisere for fremtiden fra maj 2020, ligesom det er

en strategisk prioritet at gøre livslang læring og mobilitet til virkelighed for alle som

udtrykt i rådsresolutionen fra februar 2021 om en strategisk ramme for det euro-

pæiske samarbejde på uddannelsesområdet på vej mod det europæiske uddan-

nelsesområde og videre (2021-2030).

3. Formål og indhold

En rapport fra Eurydice fra 2021 om Lærere i Europa: Karrierer, udvikling og triv-

sel konstaterede, at mobilitet bidrager til en lang række kompetencer hos lærere,

men kun et mindretal af dem (40,9 pct. i 2018) havde været i udlandet af professi-

onelle grunde som studerende eller lærer, ligesom der er en række hindringer for

dette af bl.a. økonomisk og anerkendelsesmæssig karakter. Formålet med råds-

konklusionerne er derfor at styrke mulighederne for og fokus på mobilitet for bl.a.

at højne kvaliteten af undervisningen, styrke attraktiviteten af lærerprofessionen,

understøtte uddannelsessystemerne gennem udveksling af god underviserpraksis

og styrke netværksdannelsen blandt lærere på tværs af Europa.

Det fremgår indledningsvist, at rådskonklusionerne omfatter lærere og undervisere

inden for almen undervisning (grundskole og gymnasiale uddannelser), videregå-

ende uddannelse, erhvervsuddannelser, dagtilbudspersonale og voksenundervi-

sere. Det bemærkes dog, at uddannelsesbaggrund og karrierestrukturer varierer

betydeligt mellem de forskellige uddannelsessektorer, hvorfor relevansen af visse

elementer i rådskonklusionerne afhænger af de nationale uddannelsessystemers

struktur og sektorer.

Side 14/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

Rådskonklusionerne anerkender, at lærere og undervisere er grundstenen i det

europæiske uddannelsesområde og spiller en afgørende rolle i samfundet som bi-

bringende viden, værdier og aktivt medborgerskab. Erfarings- og vidensudveksling

blandt lærere og undervisere og studieophold i udlandet bidrager væsentligt til den

professionelle udvikling af lærere og undervisere på alle niveauer. Mobilitet er et

centralt element for både udøvende og kommende lærere og undervisere, der

hjælper til at imødegå medlemslandenes fælles udfordringer i forhold til lærerpro-

fessionen. Ud over den positive effekt for læreres og underviseres motivation, vi-

den, kompetencer og karriereforløb har mobilitet og særligt europæisk mobilitet

også en fordelagtig effekt på de nationale uddannelsessystemer, og den bidrager

ligeledes til styrkelsen af tillid, samarbejde og gensidig forståelse mellem med-

lemsstaternes uddannelsessystemer. Endvidere er der enighed om i rådskonklusi-

onerne, at mobilitet for lærere og undervisere forsat bør fremmes hen mod at blive

en fælles praksis. Omfanget af mobilitet kan blive monitoreret på medlemsstats-

og EU-niveau. Den stående gruppe for indikatorer og benchmark bør få mandat til

at se på passende former for dataindsamling, der kan måle mobilitet for lærere og

undervisere, og resultaterne heraf bør indgå i den planlagte evaluering af den stra-

tegiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse.

Medlemsstaterne opfordres, i overensstemmelse med nationale omstændigheder

og nærhedsprincippet, bl.a. til at:



Fremme mulighederne for europæisk mobilitet for lærere og undervisere

ved bl.a. at fjerne eventuelle barrierer og tilbyde organisatorisk og finansiel

støtte, hvor de er muligt,



Fremme muligheder for og opfordre til mobilitet for skoleledere til fordel for

deres egne karrierer og uddannelsesinstitutionerne og som understøttelse

for lærernes mobilitet,



Integrere mobilitet i læreruddannelserne, hvor det er relevant, både i grund-

og efteruddannelserne, samt fremme deltagelse i Erasmus+ aktiviteter som

Erasmus+ Lærerakademierne og Europæiske Universiteter,



Lette den formelle anerkendelse af resultaterne af mobilitetsophold i udlan-

det, hvor det er relevant,



Undersøge mulighederne for at fremme fremmedsprogslæring i læreres og

underviseres grund- og efteruddannelse, hvor det er relevant, med henblik

på at øge deres deltagelse i mobilitetsprogrammer,



Identificere og fremme mobilitetsvinduer for både udøvende og kommende

lærere og undervisere, hvor det er passende og med respekt for institutionel

autonomi, så de, der ønsker det, kan tage på mobilitetsophold,



Fremme, hvor det er relevant, brugen af relevante træningsmoduler fokuse-

ret på Europa inden for læreres og underviseres grund- og efteruddannelse,



Fremme anvendelsen af digitale redskaber og platforme for at supplere og

forberede fysisk mobilitet.

Kommissionen opfordres, på linje med traktaterne og med fuld respekt for nær-

hedsprincippet, til at:



Fremme læreres og underviseres mobilitet gennem Erasmus+-programmet,

herunder ved at tilbyde den nødvendig støtte til aktionen Erasmus+ Lærer-

akademierne, som skal evalueres med henblik på videre udvikling efter

2025,

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 15/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren



Kortlægge og fremme de eksisterende redskaber til fremme af mobilitet for

lærere og undervisere,



Undersøge muligheden for, sammen med medlemsstaterne, at udvikle en

policy-ramme på europæisk niveau til at forøge antallet og kvaliteten af mu-

lighederne for læringsmobilitet for lærere og undervisere i Europa baseret

på det reelle mobilitetsbehov,



Adressere mobilitet i arbejdet med at undersøge den mulige udvikling af eu-

ropæisk vejledning for udviklingen, på frivillig basis, af nationale karrierer-

ammer og livslang vejledning,



Fortsætte med at fremme den automatiske gensidige anerkendelse af kvali-

fikationer og særligt mobilitetsophold i udlandet inden for lærer- og undervi-

seruddannelserne,



Samarbejde med medlemsstaterne om at analysere muligheden for og mer-

værdien af mobilitetsvinduer i kommende læreres og underviseres uddan-

nelse,



Rapportere tilbage til Rådets uddannelsesudvalg med henblik på beslutning

om resultaterne af arbejdet i den stående gruppe for indikatorer og bench-

mark vedr. monitorering af læreres og underviseres mobilitet for at fremme

og øge potentialet for mobilitet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller

ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom

den 16. marts 2022. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i

deres fulde længde.

Danske Lærerorganisationer International

DLI – der repræsenterer de danske underviserorganisationer BUPL, DLF, FSL,

GL, DM og Uddannelsesforbundet afgiver hermed sine skriftlige bemærkninger til

udkast til samlenotater for rådsmødet for uddannelse og ungdom den 5. april

2022.

DLI støtter intentionen om at styrke lærere og underviseres mobilitet under deres

grund- og efteruddannelse. DLI ønsker at gøre opmærksom på at det også omfat-

ter pædagogers mobilitet.

Side 16/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

Som DLI har gjort opmærksom på ved tidligere lejligheder, anser vi automatisk an-

erkendelse for at være et problematisk begreb der risikerer at modarbejde de ind-

holdsmæssige krav der er defineret nationalt for grunduddannelserne for pædago-

ger, lærere og undervisere.

Vi støtter et øget fokus på at fjerne de barrierer der er for mobiliteten, herunder de

generelle barrierer for efteruddannelse. Det er nødvendigt hvis vi skal øge efterud-

dannelsesaktiviteterne og europæisk mobilitet skal være et reelt efteruddannelses-

tilbud. Samtidig ønsker vi at gøre opmærksom på nødvendigheden af at involvere

relevante aktører i hvordan mobilitetsophold bedst muligt understøtter behovene

på lokalt, nationalt og europæisk niveau. Med relevante aktører, mener DLI sær-

ligt: udbydere af grund- og efteruddannelserne, pædagoger, lærere og undervi-

sere samt deres arbejdsgivere (både på EU-niveau og i medlemsstaterne).

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

FA takker for høringen vedr. samlenotaterne for ministerrådsmødet for uddannelse

og ungdom den 5. april 2022.

FA er enig i regeringens tilgang og har ingen yderligere bemærkninger.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, idet regeringen finder det

vigtigt at skabe øget mulighed for udlandsophold inden for læreres og undervise-

res grund- og efteruddannelser. Særligt finder regeringen, at mobilitet for lærere

og undervisere kan være af stor værdi for undervisere i sprog.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 17/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

Punkt 4: Styrkelse af krisestyring og foregribelse i det europæiske

uddannelsesområde

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

- nyt notat

1. Resumé

Nylige globale kriser har vist, at uddannelsessystemer i høj grad påvirkes af krise-

situationer, hvorfor formandskabet ønsker en politisk drøftelse af, hvordan det eu-

ropæiske uddannelsesområde bedre kan rustes til fremtidig krisehåndtering. Det

gælder bl.a. i forhold til at udvikle koordineringsmekanismer på europæisk niveau.

Regeringen støtter fokus på debatten. Regeringen vil fremhæve, at covid-19 kri-

sen viste værdien af koordination mellem medlemsstaterne i forhold til at have ad-

gang til opdateret information og erfaringsudveksling. Ligeledes er der aktuelt en

klar værdi i at videndele om nationale tiltag til at håndtere adgang til uddannelse

for ukrainske flygtninge.

Regeringen vil i det lys understrege vigtigheden af hurtigt at kunne etablere et fæl-

les europæisk forum for koordination om uddannelse i konkrete kriser. Nøgleordet

her vil være fleksibilitet, og det konkrete set-up vil i høj grad afhænge af typen af

krise. Regeringen vil desuden fremhæve, at erfaringerne fra særligt covid-19 viser,

at der også er begrænsninger i et EU set-up for koordination. Endelig er det vig-

tigt, at der er fokus på merværdi. Der må ikke blive tale om unødigt ressourcetræk

og ”koordination for koordinationens egen skyld”.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

2. Baggrund

Nylige globale kriser har vist, at uddannelsessystemer i høj grad påvirkes af krise-

situationer. Nedlukninger som følge af covid-19 gjorde det nødvendigt for uddan-

nelsessystemerne hurtigt at komme med løsninger, der muliggjorde adgang til ud-

dannelse for alle. Desuden havde covid-19-nedlukninger stor indvirkning på Eras-

mus+ programmet.

Ruslands invasion af Ukraine har på samme måde skabt et akut behov for, at ud-

dannelsessystemet reagerer i forhold til at skabe adgang til uddannelse i værtslan-

dene for de flygtninge, der forlader Ukraine.

3. Formål og indhold

Formålet med den politiske drøftelse er at diskutere, hvordan det europæiske ud-

dannelsesområde bedre kan rustes til fremtidig krisehåndtering. Det gælder bl.a. i

forhold til at udvikle koordineringsmekanismer på europæisk niveau. Dette med en

ambition om at etablere mekanismer på europæisk plan, der giver medlemssta-

terne bedre mulighed for en koordineret og effektiv respons og derved begrænse

indvirkningen af fremtidige kriser på adgangen til og kvaliteten af uddannelse i Eu-

ropa.

Side 18/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

I styringsnoten lægger formandskabet således op til at diskutere styrker og svag-

heder ved det europæiske uddannelsesområde i krisesituationer, samt hvilke ko-

ordinations- og solidaritetsmekanismer der bør etableres i begyndelsen af en kri-

sesituation.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

7. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller

ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom

den 16. marts 2022. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i

deres fulde længde.

Danske Lærerorganisationer International

DLI – der repræsenterer de danske underviserorganisationer BUPL, DLF, FSL,

GL, DM og Uddannelsesforbundet afgiver hermed sine skriftlige bemærkninger til

udkast til samlenotater for rådsmødet for uddannelse og ungdom den 5. april

2022.

DLI er enig i bemærkningerne i udkastet til samlenotatet vedrørende behovet for

at sikre at EU-koordination i krisestyring skal skabe merværdi. Merværdien kan

bestå i at identificere områder som løses bedre i fællesskab end alene i de enkelte

medlemsstater. Samtidig skal det tydeliggøres hvilke områder Kommissionen kan

bidrage til enten at løse eller belyse som kan understøtte indsatser i medlemssta-

terne. En væsentlig dimension i både medlemsstaters og Kommissionens arbejde

omkring krisestyring er at involvere relevante aktører på rette tid om rette problem-

stillinger. Endelig er der behov for at sikre den tværgående koordinering af Kom-

missionens indsatser i krisestyring som går på tværs af fx sektorer.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

FA takker for høringen vedr. samlenotaterne for ministerrådsmødet for uddannelse

og ungdom den 5. april 2022.

FA er enig i regeringens tilgang og har ingen yderligere bemærkninger.

Side 19/20

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 5. april 2022, fra børne- og undervisningsministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning blandt landene til at drøfte emnet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter fokus på debatten. Regeringen vil fremhæve, at covid-19 kri-

sen viste værdien af koordination mellem medlemsstaterne i forhold til at have ad-

gang til opdateret information om den aktuelle situation på uddannelsesområdet i

de enkelte lande samt erfaringsudveksling om konkrete tiltag til at håndtere de ud-

fordringer der opstod. Ligeledes er der aktuelt en klar værdi i at videndele om nati-

onale tiltag til at håndtere adgang til uddannelse for ukrainske flygtninge.

Regeringen vil i det lys understrege vigtigheden af hurtigt at kunne etablere et fæl-

les europæisk forum for koordination om uddannelse i konkrete kriser. Nøgleordet

her vil være fleksibilitet, og det konkrete set-up vil i høj grad afhænge af typen af

krise. Regeringen vil desuden fremhæve, at erfaringerne fra særligt covid-19 viser,

at der også er begrænsninger i et EU set-up, hvor udfordringen i at koordinere

mellem 27 medlemsstater hæmmer muligheden for hurtig respons. Det er vigtigt,

at der er fokus på merværdi. Der må ikke blive tale om unødigt ressourcetræk og

”koordination for koordinationens egen skyld”.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 20/20