Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 131
Offentligt
2544729_0001.png
Trepartsaftale om initiativer til at modgå
seksuel chikane på arbejdspladser
4. marts 2022
Medarbejdere skal ikke udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen. Regerin-
gen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det kræver, at der gøres op med den
kultur, der findes på nogle arbejdspladser.
Kulturen på arbejdspladsen sætter rammen for det gode arbejdsliv. Derfor er det af-
gørende, at der tages fælles initiativer for at understøtte en kulturforandring, så den
enkelte arbejdsplads har de nødvendige redskaber til at forebygge og håndtere sek-
suel chikane.
Som led i trepartsdrøftelserne har Beskæftigelsesministeriet udarbejdet et bredt
funderet vidensgrundlag om seksuel chikane på arbejdsmarkedet. Vidensgrundlaget
bygger på bidrag fra arbejdsmarkedets parter, Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet. Vidensgrundlaget har sikret et stærkt fagligt fun-
dament for trepartsdrøftelserne og har bl.a. afdækket gældende regler om seksuel
chikane på arbejdsmarkedet, omfanget af seksuel chikane, herunder hvad der findes
af eksisterende redskaber til forebyggelse, og hvordan sagerne håndteres, når kræn-
kelsen er sket.
På tværs af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer er der siden vidensgrundla-
get blev udarbejdet, udviklet yderligere værktøjer og anbefalinger til håndtering og
forebyggelse af seksuel chikane, bl.a. i regi af Arbejdsmiljørådet.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har med afsæt i vidensgrundlaget og kom-
missoriet for trepartsdrøftelserne om seksuel chikane på arbejdsmarkedet haft te-
madrøftelser om forebyggelse og håndtering af seksuel chikane, godtgørelsesni-
veauet i sager om seksuel chikane, brugen af fortrolighedsklausuler og behovet for
yderligere lovgivningsmæssige tiltag.
På den baggrund er regeringen og arbejdsmarkedets parter blevet enige om 17 initi-
ativer, der har til formål at bidrage til en kulturforandring gennem bedre forebyg-
gelse og håndtering af seksuel chikane på arbejdsmarkedet.
Initiativerne skal bl.a. sikre mere klare regler på området, højere godtgørelser i sær-
ligt grove sager om seksuel chikane, bedre forebyggelse, øget viden og en bedre
retsstilling for elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane. Initiati-
verne tydeliggør også, at medarbejdere skal bidrage til at forebygge og håndtere
seksuel chikane på arbejdspladsen.
Initiativerne skal dermed føre til, at de arbejdspladser, der ikke lever op til deres
forpligtelser til at forebygge og håndtere seksuel chikane på arbejdspladsen, sankti-
oneres hårdere, end det er tilfældet i dag.
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Orientering om trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser, fra beskæftigelsesministeren
Initiativer
Et klart regelgrundlag i sager om seksuel chikane og højere
godtgørelser i grove sager
1. Præcisering af principper for udmåling af godtgørelse
Der er behov for at præcisere, hvilke kriterier, der bør indgå ved udmåling af godt-
gørelser efter ligebehandlingsloven. Samtidig er der behov for, at der ved grove sa-
ger om seksuel chikane, kan tildeles en højere godtgørelse end i dag. Forslaget har
til formål at sikre, at de arbejdsgivere, der ikke tager seksuel chikane alvorligt og
håndterer sagerne, sanktioneres hårdere. Godtgørelsesniveauet hæves med 33 pro-
cent i grove sager.
2. Mulighed for godtgørelse fra krænkeren i ligebehandlingsloven
Der skal sikres et øget fokus på, at den krænkede ud over godtgørelse fra arbejdsgi-
ver tillige kan søge godtgørelse fra den medarbejder, der har udøvet krænkelsen.
Med forslaget forenkles og tydeliggøres krænkerens ansvar og reguleringen af
godtgørelsesmulighederne ved, at de samles i ligebehandlingsloven.
3. Tydeliggørelse af arbejdsgiverens ansvar efter ligebehandlingsloven
Efter ligebehandlingsloven har arbejdsgiveren en pligt til at stille et chikanefrit
miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine
ansatte mod chikane. Denne pligt kan imidlertid ikke læses direkte i loven, og det
er derfor relevant at tydeliggøre arbejdsgivers pligt til at stille et chikanefrit miljø
til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbejdet og håndtere tilfælde af seksuel
chikane.
4. Tydeliggørelse af, at en troværdig partsforklaring i sig selv kan ud-
gøre faktiske omstændigheder i sager om seksuel chikane
I nogle sager om seksuel chikane er der ingen vidner eller andet bevismateriale, der
underbygger, at seksuel chikane er fundet sted, og partsforklaringer kommer derfor
til at spille en central rolle i domstolenes bevisbedømmelse. Det tilføjes eksplicit i
ligebehandlingsloven, at domstolene kan lægge vægt på partsforklaringer ved vur-
deringen af, om der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at
formode, at der er udøvet seksuel chikane.
5. Tydeliggørelse af de ansattes pligter efter arbejdsmiljøloven
De ansatte skal bidrage til at forebygge og håndtere seksuel chikane i arbejdet. Det
tydeliggøres i arbejdsmiljøloven, at de ansatte har pligt til at videregive oplysninger
om seksuel chikane i arbejdet, hvis de bliver opmærksomme på det og ikke selv
kan løse problemet.
Fokus på seksuel chikane på den enkelte arbejdsplads
6. Fælles anbefaling om fokus på seksuel chikane på den enkelte virk-
somhed
Den enkelte virksomhed skal sætte fokus på sund arbejdspladskultur, hvor man i
samarbejde med de ansatte formulerer rammer for en sund kultur uden seksuel chi-
kane og sexisme og udformer konkrete anvisninger for, hvordan man håndterer og
forebygger seksuel chikane.
2
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Orientering om trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser, fra beskæftigelsesministeren
7. Adfærdskodeks for fortrolighedsklausuler
Arbejdsmarkedets parter har udarbejdet et adfærdskodeks for brugen af fortrolig-
hedsklausuler i sager om seksuel chikane på arbejdspladsen. Arbejdsmarkedets par-
ter finder, at man bør være opmærksom og varsom med at anvende fortroligheds-
klausuler, men at fortrolighedsklausuler kan være med til at løse sådanne sager i
forbindelse med en forligsmæssig løsning mellem den krænkede, krænkeren og
virksomheden.
8. Øget fokus på seksuel chikane i APV-arbejdet
I Arbejdstilsynets APV-tjeklister sættes der fokus på seksuel chikane og andre
krænkende handlinger i arbejdet. Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø
(BFA’erne) opfordres også til at øge fokus på seksuel chikane i arbejdet i relevant
materiale om APV-processen.
Øget viden om seksuel chikane
9. Erfaringsopsamling om Arbejdstilsynets initiativer om forebyggelse af
seksuel chikane
Med finanslovsaftalen for 2021 fik Arbejdstilsynet bevilliget 10 mio. kr. årligt i
2021 og 2022 til en styrket indsats målrettet seksuel chikane og psykisk arbejds-
miljø. Arbejdstilsynet udarbejder en erfaringsopsamling om de initiativer, som der
er igangsat. Erfaringsopsamlingen skal understøtte det videre arbejde med forebyg-
gelse af seksuel chikane i arbejdet.
10. Årlig opgørelse over Arbejdstilsynets afgørelser og vejledninger om
seksuel chikane og mobning
Arbejdstilsynets nuværende registreringspraksis understøtter ikke, at man kan følge
udviklingen i antallet af Arbejdstilsynets afgørelser og vejledninger om seksuel
chikane og mobning. Arbejdstilsynet skal fremover udarbejde årlige opgørelser
over antallet af afgørelser og vejledninger om seksuel chikane og mobning fra hen-
holdsvis interne og eksterne (kunder, borgere mv.).
11. Opsamling af erfaringer med indsatser til forebyggelse af seksuel
chikane i arbejdet
Det foretages en opsamling af erfaringer med eksisterende forebyggende indsatser
mod seksuel chikane i arbejdet samt eventuelle anbefalinger til yderligere udbre-
delse af indsatserne.
3
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Orientering om trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser, fra beskæftigelsesministeren
Indsats i forhold til unge - bedre retsstilling for elever og lær-
linge der har været udsat for seksuel chikane
12. Tydeliggørelse af adgang til at ophæve en uddannelsesaftale på
grund af seksuel chikane samt lempelse af fristregel
Det indføres i erhvervsuddannelsesloven, at der i sager om seksuel chikane, hvor
eleven hæver uddannelsesaftalen, kan ses bort fra fristen på en måned efter konkret
vurdering. Med trepartsaftalen understreges det, at seksuel chikane i ligebehand-
lingslovens forstand som udgangspunkt er en væsentlig misligholdelse, der kan be-
grunde ophævelse af uddannelsesaftalen.
13. Fast track i de faglige udvalg og i Tvistighedsnævnet i sager om sek-
suel chikane
I regi af Børne- og Undervisningsministeriet etableres et udvalgsarbejde med par-
terne om etablering af en ensartet samt særlig hurtig og fortrolig proces (fast track)
til de faglige udvalgs og Tvistighedsnævnets behandling af sager om seksuel chi-
kane.
14. Adgang til skoleoplæring, når der er anlagt sag om seksuel chikane
Det indføres i erhvervsuddannelsesloven, at elever/lærlinge kan optages i skoleop-
læring, når en sag om seksuel chikane er indbragt for Tvistighedsnævnet, indtil sa-
gen er afgjort.
15. Vejledning til skolerne om deres pligt til at formidle en anden lære-
plads, når en elev eller lærling har været udsat for seksuel chikane og
har mistet deres uddannelsesaftale
Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder en vejledning til skolerne om deres
pligter i forhold til at formidle lærepladser til elever og lærlinge, der har været ud-
sat for seksuel chikane, så de kan fortsætte uddannelsen i en anden virksomhed el-
ler anden afdeling af samme virksomhed.
16. Tydeliggørelse af reglerne for tilbagekaldelse af godkendelse som
oplæringsvirksomhed på grund af seksuel chikane
Det tydeliggøres i reglerne, at fagligt udvalgs godkendelse af virksomheder som
oplæringsvirksomhed kan tilbagekaldes, hvis forudsætningen for godkendelsen er
bristet, fx ved gentagne sager om seksuel chikane.
Det indføres i erhvervsuddannelsesloven, at fagligt udvalgs beslutning om at tilba-
gekalde, eller undlade at tilbagekalde, en godkendelse, kan indbringes for Anke-
nævnet for Oplæringsvirksomhed af en af parterne repræsenteret i fagligt udvalg.
Et fremadrettet fokus på at modgå seksuel chikane
17. Alliance om forebyggelse af seksuel chikane
For at bidrage til et vedvarende fokus på seksuel chikane på arbejdsmarkedet, i ud-
dannelse og i samfundet generelt, foreslås en alliance om forebyggelse af seksuel
chikane. Alliancen er åben for alle relevante organisationer inden for arbejdsmar-
kedet, uddannelsessektoren og civilsamfundet. Alliancen skal sætte fokus på pro-
blemstillingen blandt andet gennem dialog og videndeling samt ved, at deltagerne
hver især og sammen igangsætter konkrete projekter. Beskæftigelsesministeren vil
4
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 131: Orientering om trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser, fra beskæftigelsesministeren
søge opbakning til at omprioritere 5 mio. kr. fra puljen til arbejdsmiljø i 2023 til
initiativ 17 om alliancen i 2023.
Ikrafttrædelse
Initiativer, der kan gennemføres uden lovændring, forventes at træde i kraft med af-
talen.
Hvor det er nødvendigt, vil regeringen hurtigst muligt søge tilslutning blandt Fol-
ketingets partier til at gennemføre ovenstående initiativer.
5