BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 127: Orientering om Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen 2020-21, fra børne- og undervisningsministeren (fortrolighedes ophæves på mandag den 14/3-22 kl. 08)

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 127
Offentligt

Statusredegørelsen for im-

plementering af erhvervsud-

dannelsesreformen

Skoleåret 2020-2021

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 127: Orientering om Statusredegørelsen for implementering af erhvervsuddannelsesreformen 2020-21, fra børne- og undervisningsministeren (fortrolighedes ophæves på mandag den 14/3-22 kl. 08)

Statusredegørelsen for implementering af er-

hvervsuddannelsesreformen

Skoleåret 2020-2021

Udgivet i 2022

Design: Center for Kommunikation og Presse

Denne publikation kan ikke bestilles.

Der henvises til webudgaven.

Publikationen kan hentes på:

www.uvm.dk

Denne statusredegørelse er lavet i henhold til Af-

tale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddan-

nelser indgået i februar 2014. Bag aftalen står par-

tierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Ven-

stre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det

Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Afta-

len trådte i kraft ved skolestart august 2015.

Med aftalen blev det besluttet, at der skal følges

op på implementeringen af erhvervsuddannelses-

reformen med en årlig statusredegørelse fra

Børne- og Undervisningsministeriet. Statusrede-

gørelsen er en opfølgning på reformens målsæt-

ninger på baggrund af de aftalte indikatorer. Den

offentliggøres på ministeriets hjemmeside og

sendes til Folketingets Undervisningsudvalg og

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-

dannelser (REU). Dette er den femte statusrede-

gørelse.

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Indhold

Indledning.................................................................................................................................................................... 4

Hovedresultater for Klare mål .............................................................................................................. 6

2.1

2.2

Resultatmål for Klare mål 1 ................................................................................................................... 7

Halvdelen søger en uddannelse inden for hovedområdet ’teknologi, byggeri

og transport’ ............................................................................................................................................... 7

Store kommunale forskelle på søgning til erhvervsuddannelserne ..................................... 8

3.1

Resultatmål for Klare mål 2 .................................................................................................................10

Flere af de elever, der starter på et grundforløb, kommer i gang med

hovedforløbet ...........................................................................................................................................11

4.1

4.2

Resultatmål 3.1 for Klare mål 3 ..........................................................................................................14

Flere elever søger eux ...........................................................................................................................14

Andelen af elever, der tager fag på højere niveau og fag på ekspertniveau, er

støt stigende .............................................................................................................................................15

Resultatmål 3.2 for Klare mål 3 ..........................................................................................................17

6.1

6.2

Resultatmål for Klare mål 4 .................................................................................................................18

Erhvervsuddannelseseleverne har en høj trivsel .........................................................................18

Virksomhederne er meget tilfredse med eleverne ....................................................................19

7.1

7.2

7.3

Resultater på øvrige data .....................................................................................................................20

Tilgangen er fortsat en udfordring for erhvervsuddannelserne ...........................................20

Lærepladsområdet .................................................................................................................................20

Særligt om SOSU og PAU ....................................................................................................................22

Indledning

Formålet med erhvervsuddannelsesreformen er at sikre et markant løft af erhvervsuddannelserne i Dan-

mark. Reformen skal højne erhvervsuddannelsernes kvalitet og sikre en bedre trivsel blandt eleverne på

uddannelserne. Reformen skal bidrage til, at erhvervsuddannelserne bliver mere attraktive for de unge,

så flere søger en erhvervsuddannelse samtidig med, at frafaldet på uddannelserne reduceres markant.

I november 2018 indgik et bredt flertal af Folketingets partier aftalen "Fra folkeskole til faglært – erhvervs-

uddannelser til fremtiden”, som indeholder en række initiativer til at øge søgningen og gennemførelsen

på erhvervsuddannelserne. Aftalen er derfor med til at understøtte dele af erhvervsuddannelsesreformen.

Aftalen fokuserer på 12 overordnede indsatsområder, som hver indeholder en række konkrete initiativer:

1. Mere praksisfaglighed i folkeskolen

2. Et stærkere fundament for valg af ungdomsuddannelse

3. Kommunerne skal have større ansvar for søgningen

4. Følge effekten af ændrede rammebetingelser

5. 10. klasse skal fortsat bidrage til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne

6. Dannelse, iværksætteri og videreuddannelsesmuligheder

7. Attraktive undervisningsmiljøer, kompetenceudvikling af erhvervsskolelærerne, mindre elevfra-

vær og bedre uddannelsesmuligheder i tyndtbefolkede områder

8. Adgangskurser, udvidet adgang til grundforløbets første del og nyt grundforløb+

9. Høj kvalitet skal få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse

10. Større sikkerhed for at få en praktikplads

11. Uddannelsesspecifikke initiativer: Social- og sundhedsuddannelserne og de merkantile uddan-

nelser

12. Afbureaukratisering, frihed og forenkling

Status på implementeringen af disse kan følges på BUVM’s hjemmeside. Se

her.

I november 2020 blev trepartsaftalen ”Flere lærepladser og entydigt ansvar” indgået, som har til formål

at bidrage til at reducere frafald og skabe bedre overgange. Eleverne på erhvervsuddannelserne gives

bedre mulighed for at få en læreplads ved, at erhvervsskolerne forpligtes til finde lærepladser til de elever,

som ønsker hjælp til dette og dermed bidrage til, at flere gennemfører uddannelsen. Med aftalen indføres

bl.a. måltal om, at mindst 80 procent af eleverne skal have en lærepladsaftale inden afslutningen af

grundforløbet, så eleverne får en mere sammenhængende uddannelse. Det blev endvidere besluttet at

ændre termonologien, så blandt andet begrebet ’praktikpladser’ nu bliver benævnt ’lærepladser’, efter

at lov- og bekendtgørelsesændringer trådte i kraft den 1. januar 2022.

I både forår 2020 og vinter/forår 2021 var erhvervsuddannelserne ligesom det øvrige uddannelsessystem

ramt af nedlukning og nødundervisning som følge af pandemien. Det kan påvirke udfaldet af de para-

metre, som statusredegørelsen fokuserer på både nu og på sigt. I denne statusredegørelse vil COVID-

19-situationen specifikt kunne have påvirket lærepladser, tilgang og trivselsmålinger. Der er dog ikke

særlige indikationer herpå.

I 2021 er der indgået to aftaler om håndtering af fagligt efterslæb som følge af COVID-19. I februar 2021

blev der afsat 122 millioner kroner til uddannelsesforlængelser og skoleoplæring på erhvervsuddannel-

serne, hvor det i særlig grad har været vanskeligt at undervise virtuelt i praktiske fag. I juni måned blev

der givet 121,9 millioner kroner til uddannelsesforlængelser på erhvervsuddannelsernes hovedforløb.

Endvidere blev der givet mulighed for en ekstra uddannelsesstart for dem, som allerede i foråret 2021

var startet tre gange på et grundforløb.

INDLEDNING

٠4٠

Denne statusredegørelse gør primært status i forhold til de fire klare mål i erhvervsuddannelsesreformen.

Derudover vil der blive redegjort for tilgangstal, lærepladser samt SOSU og PAU-uddannelserne.

Alle opgørelser, der indgår i statusredegørelsen, har ministeriet offentliggjort tidligere.

Ud over denne årlige statusredegørelse kan der henvises til forskning fra VIVE- Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd med inddragelse af Danmarks Evalueringsinstitut, som har fulgt reformen

i et følgeforskningsprojekt i perioden 2015-2020. De fem rapporter, som er udgivet, kan findes

her.

INDLEDNING

٠5٠

Hovedresultater for Klare mål

I Aftalen om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra 2014 blev der fastsat fire klare mål for at

følge erhvervsuddannelsernes udvikling. Det overordnede mål er at øge antallet af dygtige erhvervsud-

dannede med kvalifikationer, der lever op til virksomhedernes behov. Målene skal sætte en tydelig

ramme og retning for arbejdet på uddannelsesinstitutionerne. Samtidig skal de være med til at sikre et

veldefineret opfølgningsgrundlag, så både regeringen og de enkelte uddannelsesinstitutioner bliver målt

på opnåede resultater.

Nationale mål for erhvervsuddannelserne

1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse.

3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

Resultatmål for erhvervsuddannelserne til hvert af de nationale mål

1.1. Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen

skal op på mindst 30 procent i 2025. Det skal blandt andet ske ved, at alle elever udfordres i deres ud-

dannelsesvalg. Det er intentionen, at flere kvalificerede elever starter på og fuldfører en erhvervsuddan-

nelse. Det er samtidig intentionen at minimere dobbeltuddannelser ved, at færre fremover tager mere

end én ungdomsuddannelse.

2.1. Fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025.

3.1. Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes

på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år.

3.2. Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.

4.1. Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.

Resultatmålene er operationaliseret i udvalgte indikatorer, som muliggør en samlet opfølgning på nati-

onalt niveau samtidig med, at de enkelte institutioner kan måle deres resultater i forhold til de fastsatte

resultatmål.

HOVEDRESULTATER FOR KLARE MÅL

٠6٠

Resultatmål for Klare mål 1

Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op

på mindst 30 procent i 2025.

De seneste tal for 2021 viser, at 19,9 procent af alle, der søgte en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10.

klasse, søgte en erhvervsuddannelse som 1. prioritet. Der er siden år 2000 sket et fald i søgningen til

erhvervsuddannelserne direkte efter grundskolen. Det laveste niveau var på 18,4 procent i 2016, men har

siden 2017 ligget stabilt mellem 19,4-20,1 procent.

Målet om 25 procent søgning blandt de helt unge i 2020 er således ikke opnået. Det bemærkes, at de

unge elever udgør en mindre andel af eleverne, der starter på eud, idet der er tale om knap 30 procent

af alle påbegyndte elever i 2021.

Figur 1. Søgning til en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, 2000-2021

35%

30%

25%

20%

15%

10%

19,9%

2007

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Erhvervsuddannelse

Måltal 2020

Måltal 2025

Anm.: Figuren viser andelen, der søger en eud ud af alle, der søgte en ungdomsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse via den

fælles tilmelding til ungdomsuddannelser i 2000-2021. Opgørelsen inkluderer kun førsteprioritetstilmeldingerne

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

Blandt de unge, der søger en erhvervsuddannelse som 1. prioritet, er eux stadig mere søgt. I perioden

2015-2021 er der sket en stigning i andelen af elever, der søger eux, på 11 procentpoint fra 21 procent i

2015 til 32 procent i 2021.

2.1

Halvdelen søger en uddannelse inden for hovedområdet ’teknologi,

byggeri og transport’

Over halvdelen af eleverne, der søgte en erhvervsuddannelse (eux/eud) efter 9. eller 10. klasse i 2021,

søgte uddannelser inden for hovedområdet ’teknologi, byggeri og transport’, jf. figur 2. Det skal ses i

lyset af, at 72 ud af de 101 erhvervsuddannelser er under hovedområdet ’teknologi, byggeri og transport´.

RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 1

٠7٠

2021

Figur 2. Søgning til erhvervsuddannelserne fra 9. og 10. klasseelever fordelt på hovedområde, 2021

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Fødevarer, jordbrug

og oplevelser

Kontor, handel og

forretningsservice

13%

15%

58%

Omsorg, sundhed og Teknologi, byggeri og

pædagogik

transport

Anm.: Opgørelsen inkluderer kun førsteprioritetstilmeldingerne.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

Der er fortsat stor kønsmæssig forskel på ansøgerne. 7 ud af 10 af de 9. og 10. klasseelever, der søgte en

erhvervsuddannelse i 2021, var drenge. Der er imidlertid stor forskel mellem hovedområderne. På ho-

vedområdet ’teknologi, byggeri og transport’ er 94 procent af ansøgerne drenge. Omvendt står piger for

87 procent af ansøgningerne til hovedområdet ’omsorg, sundhed og pædagogik.

2.2

Store kommunale forskelle på søgning til erhvervsuddannelserne

Der er forsat store kommunale forskelle på antallet af unge, der søger en erhvervsuddannelse direkte

efter 9. eller 10. klasse, jf. figur 3. I 30 kommuner søger 25 procent eller derover en erhvervsuddannelse

– af disse har 11 kommuner en søgning på over 30 procent. I 15 kommuner søger under 15 procent en

erhvervsuddannelse. Dette er overvejende kommuner, der ligger i Nordsjælland og nær hovedstaden. I

de øvrige 53 kommuner søger mellem 15 og 24,9 procent en erhvervsuddannelse. Blandt disse ligger 35

kommuner mellem 20-24,9 pct.

RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 1

٠8٠

Figur 3. Søgning til erhvervsuddannelserne fra 9. og 10 klasse, fordelt på kommune, 2021

Anm.: 9. og 10. klasseelevers søgning til erhvervsuddannelserne fordelt på kommune 2021

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 1

٠9٠

Resultatmål for Klare mål 2

Fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025.

Det er fortsat en udfordring, at for få elever gennemfører en erhvervsuddannelse i forhold til målsætnin-

gen. 59 procent af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2020, forventes at fuldføre uddan-

nelsen, jf. figur 4. Det er en stigning på ét procentpoint i forhold til 2019 og en stigning på fire procent-

point i forhold til baselineåret 2012. Det bemærkes, at den forventede fuldførelse er behæftet med usik-

kerhed, da den er baseret på en fremskrivning af hidtidige tendenser.

Figur 4. Forventet fuldførelsesprocent fordelt på tilgangsår, 2012-2020

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

55%

54%

51%

53%

55%

57%

58%

59%

Fuldførelsesprocent

2020-mål

2025-mål

Anm.: Forventet fuldførelsesprocent fordelt på tilgangsår. Angiver, hvor stor en andel af eleverne, der har tilgået en erhvervsudd.,

som fuldfører eller forventes at fuldføre (modelberegnet)

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

Den forventede fuldførelsesprocent for elever, der startede i 2020, er stort set ens for mænd (60 procent)

og kvinder (58 procent). Blandt indvandrere og efterkommere

er den forventede fuldførelse for 2020-

tilgangen højere for kvinder (64 procent for indvandrerkvinder henholdsvis 41 procent for efterkommer-

kvinder) end for mænd (52 procent for indvandrermænd henholdsvis 35 procent for efterkommermænd).

Efterkommere, der startede i 2020, har en lavere forventet fuldførelsesprocent (38 procent) end både

elever med dansk herkomst og indvandrere (hhv. 61 og 60 procent).

Indvandrere: Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere eller født i Danmark.

Efterkommere: Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Dan-

mark.

RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 2

٠ 10 ٠

3.1

Flere af de elever, der starter på et grundforløb, kommer i gang med

hovedforløbet

Der ses en positiv udvikling i andelen af elever, der starter på et grundforløb og kommer i gang med

hovedforløbet efter reformen. Andelen er steget med 15 procentpoint fra 2012 til 2019. Det er denne

tendens, der slår i gennem i en stigende forventet fuldførelsesprocent i figur 4.

Blandt de elever, der startede på grundforløbet i 2019, er 53 procent i gang med hovedforløbet tre må-

neder efter, at de har afsluttet deres grundforløb. Til sammenligning gælder det for 44 procent af ele-

verne fra det sidste år før reformen (2014).

47,8 procent af de kvinder, der startede i skoleåret 2019, er kommet i gang med hovedforløbet. For mænd

er andelen på 56,1 procent. Forskellen mellem mænd og kvinder skal dog ses i lyset af, at de i høj grad

vælger forskellige uddannelser jf. også afsnit 2.1. Andelen, der kommer i gang med hovedforløb, er højere

for elever med dansk herkomst (54,4 procent) end for elever med udenlandsk herkomst (45,3 procent).

Figur 5. Andelen af elever, der starter på et grundforløb og kommer i gang med hovedforløbet, udvalgte

år

60%

50%

40%

30%

20%

30%

44%

29%

36%

11%

44%

10%

2012

2014

Uddannelsesaftale

2016

Skolepraktik

2018

2019

Anm.: Andelen af elever, der overgår til uddannelsesaftale eller skoleoplæring tre måneder efter fuldført grundforløb 2012, 2015-

2019. De resterende elever er ikke i gang med at færdiggøre deres erhvervsuddannelse i hovedforløb. Opgørelsen omfatter både

elever, som starter på grundforløb 1 og elever, som starter direkte på grundforløb 2. Desuden indgår både tekniske og merkantile

eux-elever.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

Det er særligt elever over 25 år, der kommer i gang med hovedforløbet (56 procent), mens andelen er

lavest for elever i alderen 18-19 år (49 procent), jf. figur 6.

RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 2

٠ 11 ٠

Figur 6. Andelen af elever, der starter på et grundforløb og kommer i gang med hovedforløbet fordelt på

alder, 2019

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Under 18 år

18-19 år

20-24 år

Over 25 år

Skolepraktik

i alt

Uddannelsesaftale

44%

40%

42%

47%

44%

Anm.: Overgang til hovedforløb opgøres tre måneder efter fuldført grundforløb. Påbegynder eleven derimod hovedforløbet senere

end tre måneder efter fuldført grundforløb, vil eleven indgå uden overgang til hovedforløbet i denne opgørelse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

Antallet af elever, der påbegynder et grundforløb på erhvervsuddannelserne, er faldet siden erhvervsud-

dannelsesreformen trådte i kraft i 2015. Stigningen i andelen af elever, som startede på hovedforløbet

efter grundforløbet, betyder imidlertid, at der samlet set overgår flere elever fra grundforløbet til hoved-

forløbet.

I 2019 overgik ca. 26.800 elever fra grundforløbet til hovedforløbet, mens antallet var ca. 23.600 i 2014,

jf. figur 7.

Figur 7. Påbegyndte elever på grundforløb, opdelt efter overgang til hovedforløbet senest tre måneder

efter fuldført grundforløb 2, udvalgte år

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2012

2014

i hovedforløb

2016

2018

2019

ikke i hovedforløb

22.600

23.600

27.800

26.400

26.800

59.100

36.500

62.300

38.700

59.900

32.200

50.600

24.200

51.100

24.300

Anm.: Afrundet til nærmeste 100. Overgang til hovedforløb er opgjort tre måneder efter fuldført grundforløb 2. Afbryder eleverne

grundforløbet, eller påbegynder eleverne hovedforløbet senere end tre måneder efter fuldført grundforløb 2, indgår eleverne som

”ikke i hovedforløb”.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 2

٠ 12 ٠

Faktaboks 1. Fuldførelsesprocent og frafald fra start på uddannel-

sen og frem til hovedforløbet

Fuldførelsesprocenten

angiver, hvor stor en andel af alle elever med påbegyndt erhvervs-

uddannelse, der fuldfører eller forventes at fuldføre uddannelsen.

Fuldførelsesprocenten baserer sig både på allerede kendt adfærd fra eleven, men også på en

modelberegning af elevens forventede fremtidige adfærd, hvis eleven på måletidspunktet stadig

er i gang med sin uddannelse. Fuldførelsesprocenten er baseret på følgende variable:



Tidspunkt for start på uddannelsen (år)

Uddannelse

Køn

Herkomst (dansk, efterkommer eller indvandre)

Institution (hovedinstitution)

Har eleverne fuldført erhvervsuddannelsen foretages en simpel optælling på de ovenstående

variable. Er eleverne stadig i gang med erhvervsuddannelsen foretages en modelberegning på

baggrund af uddannelsesbevægelser for tidligere elever med samme anciennitet, uddannelse,

køn, herkomst og institution. Modelberegningen foretages bagud i tid så længe, der findes

uafsluttede elever.

Elever, der startede en erhvervsuddannelse i 2014, har for mere end 99 procents vedkommende

fuldført eller afbrudt uddannelsen. For de resterende få (under en procent af tilgangen), som

stadig er igangværende på måletidspunktet, er afslutningen modelberegnet på baggrund af

ancienniteten på uddannelsen og tidligere elevers afslutningsadfærd. Blandt elever påbegyndt i

2020, har kun 12 procent afsluttet uddannelsen på måletidspunktet, mens 88 procent har fået

beregnet en afslutning.

Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

viser elevernes faktiske uddannelsesadfærd. Ele-

verne følges fra start på et grundforløb (i et kalenderår) til og med start på hovedforløbet (omfat-

ter ikke elever, der starter direkte på hovedforløbet). For de elever, der gennemfører grundforlø-

bet, viser opgørelsen, hvor stor en andel der er i uddannelsesaftale eller skoleoplæring tre måne-

der inde i hovedforløbet. Se yderligere dokumentation her:

https://uddannelsesstatistik.dk/Pa-

ges/Topics/26.aspx

RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 2

٠ 13 ٠

Resultatmål 3.1 for Klare mål 3

Andelen af de dygtigste elever

–

målt ved andelen af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på

et højere niveau end det obligatoriske niveau fastsat af de faglige udvalg

–

skal øges år for år.

Dette resultatmål måles ved andel elever med fag på højere niveau end det obligatoriske, andel elever

med mindst et fag på ekspertniveau og andel eux-elever. Tidligere har der også været krav om, at sko-

lerne skulle tilbyde talentspor, hvor indholdet var fastlagt af de faglige udvalg, men det blev afskaffet

den 1. august 2019. Derfor fremgår udviklingen ikke længere af statusredegørelsen.

4.1

Flere elever søger eux

Samlet set søgte ca. 11 procent af alle elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2020, om at tage

uddannelsen som eux, jf. figur 8. Det er en stigning på ca. seks procentpoint i forhold til 2015, hvor

andelen var ca. 6 procent.

Også flere uddannelser tilbydes som eux. I dag tilbydes 45 erhvervsuddannelser som eux (40

tekniske og

fem merkantile).

Ved reformens indførelse var der 40. Den store ændring i antal elever, som vælger eux,

skyldes primært, at de store uddannelser som social- og sundhedsassistentuddannelsen (SOSU) og den

pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er begyndt at tilbyde eux.

Det er i høj grad den yngste gruppe af elever, der vælger eux. I 2020 udgjorde gruppen under 18 år ca.

70 procent af de elever, der påbegyndte en eux-uddannelse (til sammenligning udgør gruppen af elever

under 18 år kun ca. 25 procent af den samlede tilgang til erhvervsuddannelserne om året).

Stigningen i antallet af eux-elever er sket på tværs af køn og herkomst. Der er lidt flere mænd end kvinder,

der vælger eux. Blandt mænd valgte 12 procent en eux i 2020, mens det tilsvarende var tilfældet for 10

procent af kvinderne.

Den herkomstgruppe, hvor den største andel søger eux, er efterkommere med 16 procent i 2020. Til

sammenligning valgte 12 procent af elever med dansk herkomst og seks procent af indvandrere en eux.

RESULTATMÅL 3.1 FOR KLARE MÅL 3

٠ 14 ٠

Figur 8. Andelen af elever, der søger eux ud af den samlede søgning til eud fordelt på aldersgrupper,

udvalgte år

35%

30%

25%

20%

32%

31%

28%

20%

15%

10%

11%

12% 11%

11% 11%

10%

3% 3% 3%

4% 4%

Under 18 år

18-19 år

2015

20-24 år

2017

2019

25 år og derover

2020

I alt

Anm.: Opgørelsen er opsat, så hver elev kun tælles med én gang. Omfatter også elever, der starter direkte på hovedforløbet.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

4.2

Andelen af elever, der tager fag på højere niveau og fag på

ekspertniveau, er støt stigende

Omkring 13 procent af de elever, der færdiggjorde grundforløbet i 2019, havde mindst et fag på højere

niveau end det obligatoriske. Der er en stigning på syv procentpoint siden 2015, og der er sket en stigning

i andelen af elever med fag på højere niveau i alle år, jf. figur 9.

Figur 9. Elever, der færdiggjorde grundforløbet og har mindst et fag på højere niveau end det

obligatoriske, 2015-2019

14%

12%

10%

2015

2016

2017

2018

2019

12%

13%

Anm.: Elever med bestået grundforløbsprøve og mindst et fag på højere niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg.

Eux-uddannelsesspecifikke fag kvalificerer ikke som fag på højere niveau, da dette er specifikt til eud-uddannelsesspecifikke fag.

Både elever med og uden eux er inkluderet.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

RESULTATMÅL 3.1 FOR KLARE MÅL 3

٠ 15 ٠

Andelen af elever med fag på ekspertniveau er også steget i perioden. 21 procent af de elever, der fuld-

førte en erhvervsuddannelse i 2019, havde mindst et fag på ekspertniveau, jf. figur 10. Det er en stigning

på ca. 14 procentpoint i forhold til niveauet i 2014.

Figur 10. Andel elever med mindst et fag på ekspertniveau, 2014-2019

25%

20%

21%

20%

15%

11%

18%

10%

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Anm.: eux-uddannelsesspecifikke fag kvalificerer ikke som ekspertniveaufag, da dette er specifikt til eud-uddannelsesspecifikke

fag. Både elever med og uden eux er inkluderet.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

RESULTATMÅL 3.1 FOR KLARE MÅL 3

٠ 16 ٠

Resultatmål 3.2 for Klare mål 3

Den høje beskæftigelsesandel for nyuddannede skal opretholdes.

79 procent af de nyuddannede i 2019 var i beskæftigelse inden for et år efter, at de blev færdige med

uddannelsen, jf. figur 11. Dette har ligget relativt stabilt siden 2017. Det bemærkes, at størstedelen af

eleverne på tværs af årene ikke har været omfattet af reformen, da det typisk tager fire år at fuldføre en

erhvervsuddannelse.

Figur 11. Beskæftigelsesfrekvens ét år efter fuldført uddannelse fordelt på året for fuldførelse, 2013-2019

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

70%

72%

75%

77%

79%

80%

79%

Anm.: beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP-indbetalinger for elever, der har fuldført en erhvervsuddannelse. Frekvenserne

er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse frem til og med året før statistikopgørelsen.

Beskæftigelsesfrekvensen beregnes som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det

fulde bidrag. Erhvervsuddannede uden indbetalinger til ATP i perioden indgår med 0,0 i beregningen. Denne opgørelsesmetode

gør det ikke muligt, at se om de erhvervsuddannede er beskæftigede inden for deres fag.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

RESULTATMÅL 3.2 FOR KLARE MÅL 3

٠ 17 ٠

Resultatmål for Klare mål 4

Elevernes trivsel og aftagervirksomhedens tilfredshed skal øges frem mod 2020.

6.1

Erhvervsuddannelseseleverne har en høj trivsel

Eleverne har generelt en høj trivsel på erhvervsuddannelserne. Året 2020 er sjette år, hvor Børne- og

Undervisningsministeriet gennemfører en national trivselsmåling blandt eleverne. Resultaterne viser, at

der ikke er sket store ændringer i trivslen blandt eleverne fra 2016 til 2020.

Indikatoren for velbefindende har den største andel af meget positive svar, og i 2020 havde 66 procent

af eleverne en gennemsnitsværdi på over 4,0 på en skala fra 1 til 5, jf. figur 12. Modsat har indikatoren

for fysiske rammer den laveste andel positive svar, og kun 37 procent af eleverne har en gennemsnits-

værdi på over 4,0 på skalaen. På de restende indikatorer har mellem 50 og 62 procent af eleverne i 2020

et gennemsnit over 4. Det bemærkes, at niveauet generelt var lavere på alle parametre i 2019 sammen-

lignet med de øvrige år, der er foretaget trivselsmålinger.

Figur 12. Fordelingen af elevernes gennemsnit på hver indikator for trivsel, 2016-2020

Velbefindende

Læringsmiljø

Fysiske rammer

Egne evner

Egen indsats og

motivation

2020

2019

2018

2017

2016

2020

2019

2018

2017

2016

2020

2019

2018

2017

2016

2020

2019

2018

2017

2016

2020

2019

2018

2017

2016

Mellem 1 og 2

20 %

40 %

60 %

Mellem 3,01 og 4

80 %

Mellem 4,01 og 5

100 %

Mellem 2,01 og 3

Anm.: Indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Undersøgelsen

blev i 2020 gennemført fra 1. november – 31. december. Der skal derfor tages forbehold for, at en del af 2020 var online hjemmeun-

dervisning.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 4

٠ 18 ٠

6.2

Virksomhederne er meget tilfredse med eleverne

I 2020 blev den femte virksomhedstilfredshedsundersøgelse gennemført. Det skal bemærkes, at blot 16

procent har besvaret undersøgelsen. Resultaterne viser, at virksomhederne generelt har en høj tilfreds-

hed, og at der er sket en lille stigning i de mest positive indikatorsvar over perioden. På en skala fra 1 til

10 placerer virksomhedernes gennemsnit sig i 2020 på 7,6. Virksomhederne vurderer oplevelsen af ele-

verne (8,2) bedre end samarbejdet med skolerne (7,3).

Figur 13. Virksomhedernes oplevelse af eleverne og samarbejdet med skolen, 2016-2020

Virksomhedens oplevelse af Virksomhedernes oplevelse af

samarbejdet med skolen

eleverne

2020

3 %

2019

16 %

17 %

32 %

34 %

33 %

32 %

33 %

37 %

36 %

39 %

57 %

54 %

55 %

54 %

40 %

41 %

37 %

2018

3 %

2017

2016

2020

2019

2018

2017

2016

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

Mellem 1 og 4

Mellem 4,01 og 6

Mellem 6,01 og 8

Mellem 8,01 og 10

Anm.: Indikatorerne går fra 1-10, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige tilfredshed og 10 udtrykker den bedst mulige tilfredshed. 62

ud af knap 80 erhvervsuddannelsesinstitutioner har sendt besvarelser fra virksomheder, der deltog i undersøgelsen. Der var besva-

relser fra 7.307 ud af ca. 45.000 mulige samarbejdsrelationer. Hvis en virksomhed har to lærlinge fra forskellige skoler, har de to

samarbejdsrelationer.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

RESULTATMÅL FOR KLARE MÅL 4

٠ 19 ٠

Resultater på øvrige data

Nedenstående data er ikke en del af Klare mål.

7.1

Tilgangen er fortsat en udfordring for erhvervsuddannelserne

Elever under 18 år udgør kun 25 procent af den samlede tilgang i 2020, selvom det er et mål at få flere

unge til at starte på en erhvervsuddannelse direkte i forlængelse af grundskolen. Det er imidlertid i lige

så høj grad en udfordring at få flere voksne elever til at begynde på en erhvervsuddannelse. Det gælder

både de 18-24 årige og de voksne på 25 år og derover. Den samlede tilgang til erhvervsuddannelserne

er generelt faldet fra ca. 66.100 før reformen til ca. 54.200 i 2020, jf. figur 14. Faldet efter reformen skal

bl.a. ses i lyset af indførelsen af adgangskravet.

Figur 14. Tilgangen til erhvervsuddannelser fordelt på alder

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

2012

2014

Under 18

2016

18-24-årige

25+

2018

i alt

2020

16300

14700

26800

28000

22400

23200

19300

65700

66100

55400

51700

54200

18900

21800

22900

19900

18900

12800

12600

13400

Anm.: Tilgangstal i figuren er afrundet til nærmeste hundrede. Kategorierne summer ikke op, da der også er en mindre del med en

ukendt alder

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

7.2

Lærepladsområdet

Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser

Den tidligere regering indgik i 2016 en trepartsaftale (Trepart II) om tilstrækkelig og kvalificeret arbejds-

kraft og lærepladser. Aftalen indeholder bl.a. en målsætning om, at arbejdsgiverne årligt opretter flere

lærepladser med henblik på, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. De ekstra lærepladser skal

realiseres gennem en række initiativer, herunder styrkede økonomiske incitamenter til at oprette lære-

pladser, dimensionering af uddannelser og udpegning af fordelsuddannelser, hvor eleverne har større

sikkerhed for en læreplads mv.

Trepartsaftalen indeholder en målsætning om, at der årligt skal oprettes flere lærepladser. Samlet set

skal der indgås mindst 8-10.000 flere lærepladser i 2025 end i 2016. Tallene opgøres eksklusiv social- og

sundhedsuddannelserne (SOSU) og den pædagogiske assistentuddannelse (PAU).

RESULTATER PÅ ØVRIGE DATA

٠ 20 ٠

Som indledningsvis nævnt, blev der også indgået to trepartsaftaler på Børne- og Undervisningsministe-

riets område i 2020, som havde fokus på lærepladser. Den første fra 28. maj om ”Ekstraordinær hjælp til

elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)” og

den anden trepartsaftale fra 21. november ”Flere lærepladser og entydigt ansvar”.

I figur 15 fremgår udviklingen i antallet af de indgåede uddannelsesaftaler i perioden 2016-2020. Det ses,

at der i 2020 blev indgået ca. 3.900 flere lærepladsaftaler end i 2016. Stigningen i 2020 skyldes formentlig

trepartsaftalen om ”Ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance

i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)”.

Figur 15. Indgåede aftaler 2016-2020, eksklusiv SOSU og PAU

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2016

Ordinær

2017

2018

2019

Kort aftale

2020

Mesterlære

19.900

19.500

19.600

18.800

20.100

34.200

2.500

5.200

3.200

3.300

34.600

2.600

5.800

3.300

37.200

3.000

6.600

3.100

4.900

38.100

35.500

3.100

6.300

2.400

4.700

3.600

6.100

3.400

4.900

Restaftale efter aftale

Restaftale efter skolepraktik

Anm.: Antal er afrundet til nærmeste hundrede. Kombinationsaftaler indgår i hovedtotalen, men er ikke i figuren, da antallet er for

lavt. Bemærk, at der kan forekomme mindre variationer for tallene i 2020.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

Det er især stigningen i ’restaftaler efter aftale’ og ’mesterlære’ på hhv. ca. 1.600 og 1.100, der har drevet

fremgangen i indgåede aftaler fra 2016-2020.

Stigningen i antallet af indgåede aftaler har også ført til en stigning i den samlede aktivitet i forhold til

årselever i oplæring. Antallet af årselever i oplæring er fra 2016-2020 steget med ca. 3.200 årselever jf.

figur 16.

RESULTATER PÅ ØVRIGE DATA

٠ 21 ٠

Figur 16. Antal årselever i praktik eksklusiv SOSU og PAU, 2016-2020

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2016

Anm.: Afrundet til nærmeste 100.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

55.900

56.400

57.700

58.400

59.100

2017

2018

2019

2020

7.3

Særligt om SOSU og PAU

Der er sket et fald i indgåede aftaler på social og sundhedsuddannelserne fra 12.600 i 2014 til 8.700 i

2020. Antallet var lavest i 2017, hvor der blev indgået 6.300 aftaler. På den pædagogiske assistentuddan-

nelse er antallet af indgåede aftaler faldet fra 1.600 i 2014 til 1.100 i 2020.

Faldet skal bl.a. ses i sammenhæng med indførelsen af adgangskravet til erhvervsuddannelserne i forbin-

delse med erhvervsuddannelsesreformen samt omlægning af social- og sundhedsuddannelsen til to selv-

stændige uddannelser pr. 1. januar 2017. Før denne omlægning var uddannelsen en trindelt uddannelse,

hvor social- og sundhedsassistentelever fuldførte trin 1 til social- og sundhedshjælper, før de gik videre

til trin 2 og dermed indgik en uddannelsesaftale på begge trin. Fra 2017 til 2020 er antallet af indgåede

aftaler steget med knap 40 procent. På social- og sundhedsassistentuddannelsen er det fortsat under det

niveau, der er aftalt i dimensioneringsaftalen med parterne på det offentlige arbejdsmarked. På den pæ-

dagogiske assistentuddannelse skal faldet i antallet af indgåede uddannelsesaftaler ses i sammenhæng

med, at man i 2017 indførte adgangsbegrænsning på grundforløb 2 for at tilpasse antallet af nyuddan-

nede til arbejdsmarkedets efterspørgsel efter pædagogiske assistenter.

Tabel 1 Indgåede uddannelsesaftaler på SOSU og PAU, 2014-2020

2014

Social- og sundhedsassistent

Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedsuddannelsen

12.600

Den pædagogiske assistentud-

1.600

dannelse

Samlet

14.200

10.400

1.800

12.200

7.500

1.600

9.100

1.200

7.500

1.200

7.900

1.100

8.300

1.100

9.800

2015

2016

2017

4700

1.600

2018

4.600

2.100

2019

4.500

2.700

2020

5.400

3.300

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus. Afrundet til nærmeste 100.

Parterne på det offentlige arbejdsmarked indgår flerårige aftaler om antallet af lærepladser på uddan-

nelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent samt pædagogisk assistent.

På den pædagogiske assistentuddannelse fastsættes der årligt en kvote for, hvor mange elever uden

uddannelsesaftale, der kan optages til GF2. I fastsættelsen af kvoten kan der tages hensyn til parternes

aftale om praktikpladser på PAU, forventet frafald mv.

RESULTATER PÅ ØVRIGE DATA

٠ 22 ٠

Af figur 17 ses det, at de indgåede aftaler for social- og sundhedsassistent ligger under det niveau, der

er fastsat i dimensioneringsaftalen. De indgåede aftaler på både den pædagogiske assistentuddannelse

og social- og sundhedshjælperuddannelsen overstiger derimod det dimensionerede.

Figur 17: Dimensionering og indgåede aftaler på SOSU og PAU i 2020

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Pædagogisk

assistentuddannelse

Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent

Indgåede aftaler

Aftalt niveau

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus, samt dimensioneringsaftalen for 2018.

RESULTATER PÅ ØVRIGE DATA

٠ 23 ٠

RESULTATER PÅ ØVRIGE DATA

٠ 24 ٠