Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 124
Offentligt
2541278_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
10. marts 2022
Sagsnr.: 22/00258
Kære udvalg
Med lov nr. 632 af 12. maj 2015 om udbud af ungdomsuddannelser i ud-
landet blev der tilvejebragt hjemmel til, at ungdomsuddannelsesinstitutio-
ner efter godkendelse af børne- og undervisningsministeren kan udbyde
visse ungdomsuddannelser i udlandet som særskilt indtægtsdækket virk-
somhed.
Af forarbejderne til lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet
(lovforslag nr. L 160/2015) fremgår det, at
"(u)ndervisningsministeriet vil som
med al anden lovgivning på Undervisningsministeriets område løbende vurdere, om lo-
ven virker efter hensigten, herunder vurdere behovet for eventuelle justering af lovgrund-
laget. Herudover vil der 5 år efter lovens ikrafttræden blive iværksat en analyse og
evaluering af ordningen med henblik på eventuelle justeringer af lovgrundlaget."
Børne- og Undervisningsministeriet igangsatte på den baggrund i efter-
året 2020 en afklaring i forhold til anvendelsen af lov om udbud af ung-
domsuddannelser i udlandet.
Til udvalgets orientering kan det som følge heraf oplyses, at Niels Brock
på baggrund af skolens ansøgning og skolens efterfølgende brev af 18.
marts 2016 fik godkendelse af skolens udbud af Højere Handelseksamen
(hhx) i Vietnam. Det fremgår af godkendelsen, at igangsætning af uddan-
nelsen i overensstemmelse med godkendelsen forudsætter, at der indgås
en bilateral aftale mellem Danmark og Vietnam om udbuddet.
En bilateral aftale blev indgået den 31. januar 2017. Heri fremgår det
bl.a., at der for konkrete aktiviteter inden for ”upper secondary educa-
tion” udarbejdes et annex til aftalen. Dette annex skal bane vejen for, at
Niels Brock kan udbyde en dansk hhx i Vietnam.
På grund af bl.a. håndteringen af covid-19 har arbejdet med annexet lig-
get stille. Arbejdet forventes genoptaget foråret 2022.
BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Orientering om lov nr. 632 af 12. maj 2015 om udbud af ungdomsuddannelser i udlandet, fra børne- og undervisningsministeren
2541278_0002.png
Der er ikke – ud over Niels Brock – skoler, der har søgt om godkendelse
til udbud af ungdomsuddannelser i udlandet efter loven.
Der foreligger således på nuværende tidspunkt ikke egentlige praktiske
erfaringer med ordningen, idet det formelle grundlag for udbud af
nævnte uddannelse ikke foreligger endeligt. Der er således heller ikke
igangsat uddannelsesaktiviteter efter lov om udbud af ungdomsuddan-
nelser i udlandet.
Ministeriet vil fortsat følge anvendelsen af loven, ligesom udvalget vil
blive orienteret, når der foreligger konkrete erfaringer.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2