BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 106
Offentligt

Evaluering af den styrkede

pædagogiske læreplan

Slutrapport udarbejdet af Danmarks

Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

Evaluering af den styrkede

pædagogiske læreplan

2.1

2.2

2.3

2.4

Resumé

Indledning

Baggrund

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Metode og datagrundlag

Læsevejledning

3.1

3.2

3.3

3.4

Læreplanen som rammesættende

Læreplanen som rammesættende i den faglige ledelse

Understøttelse af implementering af den styrkede pædagogiske læreplan

Kommunale initiativer, styringsmål eller koncepter

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

Det brede læringssyn og læring hele dagen

Børnesyn og børneperspektiver

Børnefællesskaber og børn i udsatte positioner

Forældresamarbejde

Det sammenhængende børneliv

Øvrige krav: Samarbejde med lokalmiljøet

5.1

Evalueringskultur

Evalueringskultur – hvad siger loven?

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

5.2

5.3

Evalueringskultur fra dagtilbudschefernes perspektiv

Evalueringskultur fra daginstitutionslederne og dagplejepædagogernes perspektiv

6.1

6.2

Det fremadrettede arbejde

Det fremadrettede arbejde fra dagtilbudschefernes perspektiv

Det fremadrettede arbejde fra daginstitutionslederne og dagplejepædagogernes

perspektiv

Appendiks A – Litteraturliste

Appendiks B – De otte fokusområder og

lovgrundlag

Appendiks C – Metode

Appendiks D – Figurer

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

1 Resumé

Den styrkede pædagogiske læreplan trådte i kraft 1. juli 2018. Det betyder bl.a., at alle dagtilbud og

kommuner fik et fælles pædagogisk grundlag at stå på i arbejdet med børns trivsel, læring, udvik-

ling og dannelse. Lovændringen omfattede mange nye elementer. Derfor fik kommuner og dagtil-

bud to år frem til juli 2020 til at implementere den styrkede pædagogiske læreplan. Grundet situati-

onen med covid-19 blev det besluttet at udskyde fristen til 1. juli 2021.

Børne- og Undervisningsministeriet igangsatte i 2018 en evaluering af kommunernes og dagtilbud-

denes arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Formålet med evalueringen er at opnå

viden om, hvordan og i hvilket omfang dagtilbuddene arbejder med udvalgte fokusområder i den

styrkede pædagogiske læreplan, samt hvordan kommunerne og dagtilbuddene arbejder med at

implementere og realisere fokusområderne. Desuden har evalueringen til formål at vurdere, hvor-

dan praksis har udviklet sig, når det gælder opmærksomhedspunkter, som tidligere evalueringer af

læreplanen har udpeget.

Evalueringen består af to undersøgelsesspor:

• En spørgeskemaundersøgelse i kommuner (dagtilbudschefer) og dagtilbud (dagtilbudsledere og

dagplejepædagoger), som er gennemført umiddelbart efter lovens ikrafttrædelse, og som er gen-

taget i 2021 med henblik på at få viden om, hvordan kommuners og dagtilbuds arbejde med fo-

kusområderne har ændret sig i perioden.

• En række casestudier i daginstitutioner og dagplejen med fokus på dagtilbuddenes arbejde med

børnefællesskaber og børn i udsatte positioner.

I denne rapport afrapporteres primært resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen gennemført i

2021, men der inddrages også perspektiver fra caseundersøgelsen og resultater fra spørgeskema-

undersøgelsen fra 2018. Evalueringen er således baseret på de centrale aktørers (dvs. dagtilbuds-

chefer, daginstitutionslederne, dagplejepædagogernes og pædagogiske personale) vurdering af

implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan. Evalueringen giver dermed et indblik i,

hvor langt kommunerne er ift. implementering, men ikke viden om betydningen af den styrkede

pædagogiske læreplan for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Resumé

Resultater

I det følgende præsenteres hovedresultater fra evalueringen. Fokus i resumeet er på de mest cen-

trale fund ift. til de tre evalueringsspørgsmål samt dagtilbudschefernes, daginstitutionsledernes og

dagplejepædagogernes perspektiver på det fremadrettede arbejde.

Evalueringsspørgsmål 1: Hvordan og i hvilket omfang har

dagtilbuddene arbejdet med fokusområderne i den styrkede

pædagogiske læreplan?

I det følgende sætter vi fokus på læreplanen som rammesættende for det pædagogiske arbejde i

dagtilbuddene, og hvor langt dagtilbuddene er med implementeringen af intentionen i de otte fo-

kusområder, der er udvalgt som fokus i evalueringen.

Læreplanen er rammesættende for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene

Ifølge dagtilbudsloven skal den pædagogiske læreplan udgøre rammen for det pædagogiske ar-

bejde, og kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave

ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pæ-

dagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse.

Evalueringen viser helt overordnet, at dagtilbudschefer, daginstitutionsledere og dagplejepædago-

ger oplever, at den pædagogiske læreplan er rammesættende for dagtilbuddene, og at dagtilbud-

dene ledes med udgangspunkt i læreplanen. Sammenligner vi med 2018, er der blandt alle tre

grupper en positiv udvikling i deres vurdering af, om læreplanen er rammesættende, men det er

kun blandt dagtilbudscheferne, at der er tale om en markant fremgang. Størstedelen af daginstitu-

tionslederne og dagplejepædagogerne oplever desuden, at den pædagogiske læreplan ”i meget

høj grad” eller ”i høj grad” har været rammesættende for deres ledelse i deres institutionen/dag-

plejegruppe de seneste tre år.

Det er dog ikke alle daginstitutionsledere og dagplejepædagoger, som er enige i, at læreplanerne

er rammesættende for dagtilbuddene eller har været rammesættende for deres ledelse. Fx er der 2

% af lederne og 6 % af dagplejepædagogerne, som ikke oplever, at læreplanen har været ramme-

sættende.

En anden måde at se på, om læreplanen er rammesættende, er ved at se på, om der er initiativer,

mål, koncepter eller lignende i kommunen, som efter respondenternes vurdering er i uoverens-

stemmelse med læreplanen. Hvorvidt fx et koncept, program eller lignende er i overensstemmelse

med den pædagogiske læreplan vil afhænge af, om kommunen eller dagtilbuddet anvender disse i

tråd med beskrivelsen af den pædagogiske læreplan. Kommunen skal derfor vurdere og sikre, at

arbejdet med et givent koncept eller mål er i overensstemmelse med læreplanen. Evalueringen vi-

ser, at 64 % af dagtilbudscheferne vurderer, at sådanne initiativer, mål, koncepter eller lignende ”i

mindre grad” eller ”i lav grad” har været rammesættende for deres kommunes dagtilbud. Blandt

lederne er der 74 %, der angiver, at de eller deres personale ”i mindre grad”, ”i lav grad” eller ”slet

ikke” har benyttet koncepter eller mål for børnegruppen i deres pædagogiske arbejde, som de me-

ner ikke er i overensstemmelse med den styrkede pædagogiske læreplan. Det samme gælder 76 %

af dagplejepædagogerne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Resumé

Kommunerne er tættest på intentionen i fokusområdet Faglig ledelse

Bag de otte fokusområder for evalueringen er en række intentioner, som man fra politisk side øn-

skede at fremme. For at få indblik i, hvor langt man er med implementeringen af de otte fokusom-

råder, er dagtilbudscheferne blevet spurgt til, hvor mange af dagtilbuddene i deres kommune der

efter deres vurdering er meget tæt på at have realiseret intentionerne. Undersøgelsen viser, at

mere end halvdelen af dagtilbudscheferne vurderer, at ”alle eller næsten alle” eller ”over halvde-

len” af dagtilbuddene er tæt på at realisere intentionerne ift. Faglig ledelse (70 %), Det brede læ-

ringssyn og læring hele dagen (58 %), Det sammenhængende børneliv (58 %) og Børnesyn og bør-

neperspektiver (55 %).

Under halvdelen af dagtilbudscheferne vurderer, at ”alle eller næsten alle” eller ”over halvdelen” af

dagtilbuddene er tæt på at realisere intentionerne ift. Forældresamarbejde (49 %), Børnefællesska-

ber og børn i udsatte positioner (47 %), Evalueringskultur (45 %) og Samarbejde med lokalmiljøet

(37 %).

Sammenlignet med 2018 er der på flere områder sket en positiv udvikling. I forhold til Evaluerings-

kultur og Samarbejde med lokalmiljøet er der sket statistisk signifikante udviklinger. Fx er andelen,

som vurderer, at ”alle eller næsten alle” dagtilbud er tæt på at realisere intentionen i fokusområdet

Evalueringskultur, steget fra 8 % i 2018 til 19 % i 2021. Der er også sket en positiv udvikling ift. Det

brede læringssyn og læring hele dagen, Børnesyn og børneperspektiver, Forældresamarbejde og

Det sammenhængende børneliv. Udviklingerne er dog ikke statistisk signifikante, hvilket i høj grad

hænger sammen med lave antal af dagtilbudschefer generelt. Det kan derfor ikke udelukkes, at

den positive udvikling er udtryk for tilfældigheder.

På et af fokusområderne er der sket en negativ udvikling, nemlig inden for Børnefællesskaber og

børn i udsatte positioner. Sammenligner vi med 2018, er andelen, der vurderer, at ”alle eller næ-

sten alle” dagtilbud i deres kommune er meget tæt på at have realiseret intentionerne, faldet fra 22

% i 2018 til 10 % i 2021. Udviklingen er dog ikke statistisk signifikant, hvorfor det ikke kan udeluk-

kes, at forskellen er udtryk for tilfældigheder.

Evalueringsspørgsmål 2: Hvordan har kommunerne og dagtilbuddene

arbejdet med at implementere og realisere læreplanen?

I forbindelse med vedtagelse af den styrkede pædagogiske læreplan vurderede aftalepartierne, at

der var behov for, at personale og ledelse bliver støttet i implementeringen af den pædagogiske

læreplan. Der blev bl.a. afsat en pulje til kompetenceløft af henholdsvis dagplejere, ledere i dag-

pleje og daginstitutioner samt faglige fyrtårne i daginstitutioner med udgangspunkt i den styrkede

pædagogiske læreplan. På lokalt niveau har kommunerne også igangsat en række forskellige initi-

ativer for at understøtte implementeringen.

Evalueringen viser, at de tre mest anvendte understøttelsesformer, ifølge dagtilbudscheferne, er:

• Kompetenceudvikling for ledere

• Pædagogiske tilsyn

• Kompetenceudvikling for pædagogisk personale.

På lokalt niveau har lidt under halvdelen af daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne

igangsat eller deltaget i initiativer, der understøtter de otte fokusområder. Omvendt er der omkring

en tredjedel af lederne og dagplejepædagogerne, som ikke har igangsat eller deltaget i initiativer,

hverken på lokalt eller områdeniveau.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Resumé

Selvom evalueringen viser, at der er gennemført flere tiltag rundt omkring, så er der stadig 11 % af

dagplejepædagogerne og 16 % af daginstitutionslederne, der mener, at forvaltningen kun ”i min-

dre grad” eller ”i lav grad” understøtter dem i arbejdet med at realisere målene i den styrkede pæ-

dagogiske læreplan.

Evalueringsspørgsmål 3: Hvordan har praksis udviklet sig, når det

gælder de opmærksomhedspunkter, som tidligere evalueringer af

læreplanen har udpeget?

I det følgende redegør vi for evalueringens fund ift. de opmærksomhedspunkter, som tidligere eva-

lueringer af læreplanen har udpeget. De to opmærksomhedspunkter handler om 1) evaluerings-

kultur og 2) børn i udsatte positioner.

Potentiale i, at nogle dagtilbud får mere fokus på evalueringskultur

Tidligere evalueringer af læreplanerne peger på, at selvom læreplanerne har medført øget fokus på

evaluering i dagtilbuddene, så mangler der ofte en klar sammenhæng mellem evaluering, pæda-

gogiske mål og dokumentation. Der peges også på, at løbende mundtlig evaluering er udbredt i

dagtilbuddene, mens systematisk evaluering med afsæt i målene fra læreplanen er mindre ud-

bredt (EVA, 2012; AKF et al., 2008).

Fokusområdet Evalueringskultur er et væsentligt element i den styrkede pædagogiske læreplan og

handler om, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbud-

det, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Selvom der er sket en positiv

udvikling siden 2018, er det stadig blot 45 % af dagtilbudscheferne, der i 2021 vurderer, at ”alle eller

næsten alle” eller ”over halvdelen” af dagtilbuddene i deres kommune er meget tæt på at have rea-

liseret intentionerne i fokusområdet Evalueringskultur. Der er med andre ord stadig potentiale for

mere fokus på evalueringskultur i nogle dagtilbud. Evalueringen viser bl.a., at:

• 12 % af daginstitutionslederne og 14 % af dagplejepædagogerne svarer, at deres praksis i ”min-

dre grad” eller i ”meget lav grad” er kendetegnet ved en evaluerende pædagogisk praksis, hvor

der systematisk sættes fokus på forskellige områder og følges op på særskilte formål.

• 29 % af daginstitutionslederne og 45 % af dagplejepædagogerne svarer, at de ”i nogen grad” el-

ler ”i mindre grad” har fokus på, at medarbejderne bruger pædagogisk dokumentation og reflek-

sion til at justere det pædagogiske læringsmiljø.

Størstedelen af daginstitutionsledere og dagplejepædagoger svarer dog, at de har ændret noget i

det pædagogiske læringsmiljø som følge af deres evalueringsarbejde. Blandt daginstitutionsle-

derne svarer 70 % fx, at de på baggrund af evalueringsarbejdet har ændret den fysiske indretning,

og 69 %, at de har ændret praksis i de daglige rutiner. Blandt dagplejepædagogerne angiver lidt

færre generelt at have foretaget ændringer i det pædagogiske læringsmiljø. 60 % svarer, at de har

ændret praksis i de daglige rutiner, mens 49 % svarer, at de har ændret noget i indhold eller form

på planlagte aktiviteter.

Stadig et stykke vej ift. børnefælleskaber og børn i udsatte positioner

Tidligere evalueringer af læreplansarbejdet viser, at indsatser for børn i udsatte positioner sjældent

sker i regi af læreplanerne. Evalueringerne peger på, at indsatser for børn i udsatte positioner oftest

er differentierede og ligger uden for de pædagogiske mål for den brede børnegruppe (EVA, 2012;

AKF et al., 2008).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Resumé

Den styrkede pædagogiske læreplan fastslår, at det er en vigtig del af det pædagogiske arbejde at

sikre, at der tages højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dan-

nelse fremmes. 47 % af dagtilbudscheferne vurderer i 2021, at ”alle eller næsten alle” eller ”over

halvdelen” af dagtilbuddene i deres kommune er meget tæt på at have realiseret intentionerne i

fokusområdet Børnefællesskaber og børn i udsatte positioner.

Blandt daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne svarer hovedparten, at de ”mere end tre

gange” eller ”to til tre gange” inden for den seneste måned har haft en dialog med deres medarbej-

dere/dagplejere om forskellige elementer i arbejdet med børnefællesskaber og børn i udsatte posi-

tioner. Fx om hvordan de kan understøtte, at børn i udsatte positioner oplever udvikling og læring,

hvordan de kan understøtte, at børn i udsatte positioner oplever sig som en del af fælleskabet, el-

ler hvordan de kan understøtte positiv social adfærd i børnegruppen, for eksempel ved at hjælpe

børnegruppen til at være inkluderende i deres leg. Der er dog stadig en lille del af daginstitutionsle-

derne og dagplejepædagogerne, som svarer, at de ikke har haft dialog med deres medarbej-

dere/dagplejere om de nævnte understøttelsesformer.

Der er ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem dagtilbudschefernes og daginstituti-

onsledernes og dagplejepædagogernes besvarelse, idet dagtilbudschefen har givet en samlet vur-

dering i forhold til den styrkede pædagogiske læreplan, hvorimod daginstitutionslederne og dag-

plejepædagogerne har forholdt sig til bestemte indikatorer om arbejdet med børnefællesskaber og

børn i udsatte positioner.

At sætte rammerne for, at børn i udsatte positioner bliver mødt med positive forventninger, ople-

ver mestring og at være en betydningsfuld del af fællesskabet er en kompleks opgave. Det viser ca-

seundersøgelsen i 20 institutioner gennemført i 2019. Caseundersøgelsen viser bl.a., at arbejdet

med børnefællesskaber og børn i udsatte positioner er en særlig kompleks opgave, fordi der er for-

skellige forståelser af både begrebet børn i udsatte positioner, børnefællesskaber og deltagelses-

muligheder på spil, og at det er en opgave, som gribes meget forskelligt an i dagtilbuddene, alt ef-

ter hvilke forståelser der er på spil. Og netop kompleksiteten i opgaven kan være en af flere mulige

forklaringer på, at vi i spørgeskemaundersøgelsen i 2021 ser et fald i andelen af dagtilbudschefer,

som vurderer, at ”alle eller næsten alle” dagtilbud i deres kommune er meget tæt på at have reali-

seret intentionerne i elementet fra 2018 til 2021.

Fokus i det fremadrettede arbejde

Alle dagtilbudschefer forventer at tage en eller flere former for understøttelse i anvendelse inden

for de kommende to år i forbindelse med de otte fokusområder. De forventer særligt at anvende

det pædagogiske tilsyn (89 %), evalueringsmetoder i dagtilbud eller kommune (70 %) og materiale,

modeller og metoder til understøttelse af praksis (61 %).

Evalueringen viser også, at lidt under halvdelen af daginstitutionslederne (48 %) og dagplejepæda-

gogerne (41 %) endnu ikke har konkrete planer om at igangsætte eller deltage i initiativer, der un-

derstøtter elementerne i den styrkede pædagogiske læreplan. Omkring en tredjedel af daginstituti-

onslederne (38 %) og dagplejepædagogerne (30 %) har planer om at igangsætte egne initiativer i

dagtilbuddet eller dagplejen, mens 30 % af daginstitutionslederne og 14 % af dagplejepædago-

gerne svarer, at de planlægger at deltage i initiativer på områdeniveau.

Daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne er også blevet spurgt til, i hvilken grad de vil ar-

bejde med et givet fokusområde inden for de kommende to år. 81 % eller derover af lederne og

dagplejepædagogerne forventer i meget høj eller høj grad at sætte fokus på Børnesyn og børne-

perspektiver, Børnefællesskaber og børn i udsatte positioner, Det brede læringssyn og læring hele

dagen, Evalueringskultur og Forældresamarbejde. Blandt lederne er der også 81 %, som forventer

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Resumé

at sætte fokus Faglig ledelse i forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan. Blandt dag-

plejepædagogerne gælder det 70 %. Samarbejde med lokalmiljøet er det element, som færrest le-

dere (36 %) og dagplejepædagoger (27 %) forventer at sætte fokus på.

Om datagrundlaget

Rapporten er primært baseret på spørgeskemaundersøgelsen gennemført i august til september

2021 blandt dagtilbudschefer, daginstitutionsledere og dagplejepædagoger. For dagplejepædago-

ger og daginstitutionsleder er udtrukket en stikprøve, mens spørgeskemaundersøgelsen blandt

dagtilbudschefer er en totalundersøgelse. Nedenfor ses antal og svarprocent fordelt på de tre re-

spondentgrupper:

• Dagtilbudschefer: 71 % (antal: 70)

• Daginstitutionsledere: 60 % (antal: 755)

• Dagplejepædagoger: 43 % (antal: 558).

Derudover inddrages resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbudschefer, daginstitu-

tionsledere og dagplejepædagoger fra 2018. I 2018 blev der også gennemført en spørgeskemaun-

dersøgelse blandt pædagogisk personale. Bortfaldsanalysen viste dog, at resultaterne ikke var re-

præsentative. Derfor blev der ikke gennemført en opfølgende spørgeskemaundersøgelse i 2021,

ligesom resultaterne fra 2018 ikke inddrages i denne rapport.

Sidst men ikke mindst inddrages resultater fra caseundersøgelsen fra 2019. Der er gennemført i alt

20 casestudier i vuggestue, børnehave og dagpleje. Casestudierne bestod af en kombination af ob-

servationer og interview med pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner og dagplejen.

Bemærk, at covid-19-pandemien kan have påvirket implementeringen af den styrkede pædagogi-

ske læreplan og dermed også besvarelsen af spørgsmålene i 2021.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

2 Indledning

2.1 Baggrund

Den styrkede pædagogiske læreplan trådte i kraft 1. juli 2018. Det betyder bl.a., at alle dagtilbud og

kommuner fik et fælles pædagogisk grundlag at stå på i arbejdet med børns trivsel, læring, udvik-

ling og dannelse. Lovændringen omfattede mange nye elementer. Derfor fik kommuner og dagtil-

bud to år frem til juli 2020 til at implementere den styrkede pædagogiske læreplan. Grundet situati-

onen med covid-19 blev det besluttet at udskyde fristen til 1. juli 2021.

Arbejdet med at udvikle den styrkede pædagogiske læreplan har bl.a. taget afsæt i viden fra evalu-

eringer af de pædagogiske læreplaner (EVA, 2012; AKF, EVA, NIRAS Konsulenterne, & UdviklingsFo-

rum, 2008). De viste bl.a., at den pædagogiske læreplan har bidraget til udviklingen af en større fag-

lig bevidsthed blandt medarbejderne i dagtilbuddene, og det fremhæves af både pædagogiske

konsulenter og børnehaveledere, at det også har haft positiv betydning for børnenes læring og ud-

vikling (EVA, 2012). Evalueringerne pegede også på udfordringer i læreplansarbejdet. De vigtigste

udfordringer omhandlede dagtilbuddenes arbejde med systematisk evaluering og med børn i ud-

satte positioner (EVA, 2012, 2009; AKF et al., 2008).

2.2 Formål og undersøgelsesspørgsmål

Evalueringen af den styrkede pædagogiske læreplan har helt overordnet fokus på otte udvalgte

centrale fokusområder, som er udvalgt på baggrund af det pædagogiske grundlag i den styrkede

pædagogiske læreplan og på baggrund af de pejlemærker, som Partnerskab for kompetenceud-

vikling og viden i praksis (Nuværende

partnerskab for kvalitet i dagtilbud)

udviklede i efteråret

2017.

1 Partnerskabet består af centrale aktører på dagtilbudsområdet. Aftaleparterne bag Stærke dagtilbud – Alle børn skal med i fællesska-

bet (herefter Stærke dagtilbud) besluttede i 2017, at der skulle etableres et partnerskab på dagtilbudsområdet. Partnerskabet har

primært opereret inden for rammerne af aftalen om Stærke dagtilbud og i forlængelse af Børne- og Undervisningsministeriets Kvali-

tetsforum for Dagtilbud, men har også haft til opgave bl.a. at følge og kvalificere udviklingen af kompetenceudviklingsforløb og un-

derstøttende materialer fra tidligere politiske aftaler, herunder ’1.000 dages-programmet – en bedre start på livet’ og ’Aftalen om

parallelsamfund’.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Indledning

De otte fokusområder for evalueringen er:

Det brede læringssyn og læring hele dagen

Børnesyn og børneperspektiver

Børnefællesskaber og børn i udsatte positioner

Forældresamarbejde

Evalueringskultur

Faglig ledelse i forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan

Det sammenhængende børneliv

Samarbejde med lokalmiljøet.

For mere information om den bagvedliggende lovgivning, se appendiks B.

Formål

Formålet med evalueringen er at afdække:

•

Hvordan og i hvilket omfang dagtilbuddene har arbejdet med fokusområderne i den styr-

kede pædagogiske læreplan?

•

Hvordan kommunerne og dagtilbuddene har arbejdet med at implementere og realisere

læreplanen?

•

Hvordan praksis har udviklet sig, når det gælder de opmærksomhedspunkter, som tidli-

gere evalueringer af læreplanen har udpeget?

Evalueringen består af to undersøgelsesspor:

• En spørgeskemaundersøgelse i kommuner og dagtilbud, som er gennemført umiddelbart efter

lovens ikrafttrædelse, og som er gentaget i 2021 med henblik på at få viden om, hvordan kom-

muners og dagtilbuds arbejde med fokusområderne ændrer sig i perioden.

• En række casestudier i daginstitutioner og dagplejen, som går i dybden med udvalgte temaer

inden for den styrkede pædagogiske læreplan.

I caseundersøgelsen, som er gennemført i 2019, var det overordnede fokus dagtilbuddenes arbejde

med børnefællesskaber og børn i udsatte positioner, som er et centralt element i det fælles pæda-

gogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan. Fokus for undersøgelsen blev udvalgt på

baggrund af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, hvori dagtilbudscheferne i 2018 vurderede,

at dagtilbuddenes aktuelle praksis er tættest på intentionerne i den styrkede pædagogiske lære-

plan, bl.a. hvad angår børn i udsatte positioner. Samtidig vurderede daginstitutionslederne og

dagplejepædagogerne, at de ville prioritere fokusområderne børnefællesskaber og børn i udsatte

positioner i deres fremadrettede arbejde.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Indledning

2.3 Metode og datagrundlag

Spørgeskemaerne er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2018 med udgangspunkt i

de otte centrale fokusområder, som er udvalgt på baggrund af det pædagogiske grundlag i den

styrkede pædagogiske læreplan og på baggrund af de pejlemærker, som Partnerskab for kompe-

tenceudvikling og viden i praksis (Nuværende partnerskab for kvalitet i dagtilbud) har udviklet i ef-

teråret 2017. EVA har med udgangspunkt i disse pejlemærker og det pædagogiske grundlag i den

styrkede pædagogiske læreplan lavet et udkast til spørgeskemaer, som partnerskabet kommente-

rede og reviderede.

I 2021 blev spørgeskemaerne tilpasset, så det fungerede som en eftermåling. Derudover blev der

tilføjet introtekster, som bad respondenterne, i det omfang det var muligt, om at se bort fra covid-

19. Der blev desuden tilføjet spørgsmål, der havde til formål at afdække om initiativer, mål, kon-

cepter eller lignende i kommunerne, som efter deres vurdering ikke var i overensstemmelse med

den styrkede pædagogiske læreplan, der har været rammesættende for kommunes dagtilbud de

seneste tre år.

Denne rapport er primært baseret på spørgeskemaundersøgelsen gennemført fra august til sep-

tember 2021 blandt dagtilbudschefer, daginstitutionsledere og dagplejepædagoger. For dagpleje-

pædagoger og daginstitutionsleder er udtrukket en stikprøve, mens spørgeskemaundersøgelsen

blandt dagtilbudschefer er en totalundersøgelse. Nedenfor ses antal og svarprocent fordelt på de

tre respondentgrupper:

• Dagtilbudschefer: 71 % (antal: 70)

• Daginstitutionsledere: 60 % (antal: 755)

• Dagplejepædagoger: 43 % (antal: 558).

Der er foretaget bortfaldsanalyse på regionsniveau. Bortfaldet fordeler sig jævnt for både dagtil-

budscheferne og dagplejepædagogerne. For daginstitutionslederne er bortfaldet skævt, når det

gælder regioner. Da der er tale om marginale forskelle, forventes de ikke at have substantiel betyd-

ning for evalueringens resultater. EVA vurderer på den baggrund, at de anvendte data fra spørge-

skemaundersøgelsen har en fornuftig repræsentativitet, og at resultaterne i vid udstrækning af-

spejler forholdene i populationerne. For mere information om stikprøveudtrækning, bortfald mv.

se appendiks C.

Derudover inddrages resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbudschefer, daginstitu-

tionsledere og dagplejepædagoger fra 2018. Neden for ses antal og svarprocent fordelt på de tre

respondentgrupper:

• Dagtilbudschefer: 83 % (antal: 81)

• Daginstitutionsledere: 60 % (antal: 755)

• Dagplejepædagoger: 70 % (antal: 319).

For mere information se EVA’s notat

Spørgeskemaundersøgelse om den styrkede pædagogiske læ-

replan

(2018). I 2018 blev der også gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt pædagogisk

personale. Bortfaldsanalysen viste dog, at resultaterne ikke var repræsentative. Derfor blev der ikke

gennemført en opfølgende spørgeskemaundersøgelse i 2021, ligesom at resultaterne fra 2018 ikke

inddrages i denne rapport.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Indledning

Sidst men ikke mindst inddrages resultater fra caseundersøgelsen fra 2019. Der er gennemført i alt

20 casestudier i vuggestue, børnehave og dagpleje. Casestudierne bestod af en kombination af ob-

servationer og interview med pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner og dagplejen. For

mere information se EVA’s rapport

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan. Lige deltagel-

sesmuligheder for alle børn i børnefællesskaber

(2020) som kan downloades på emu.dk/dagtilbud.

Det er i en række tilfælde undersøgt, om fordelingen af det samme spørgsmål er signifikant forskel-

lig i de to år 2018 og 2021 ved hjælp af en chi2-test. Grundet det lave antal respondenter i spørge-

skemaundersøgelsen blandt dagtilbudschefer er det i flere tilfælde vanskeligt at vurdere, om insig-

nifikante resultater alene skyldes det lave antal besvarelser. Selvom et resultat er insignifikant, kan

der altså godt være tale om en substantiel forskel. Signifikanstesten viser i sådanne tilfælde usik-

kerheden forbundet med at konkludere, at der har været tale om en udvikling, når antallet af ob-

servationer er relativt lavt. EVA’s vurdering fremgår i de konkrete tilfælde af noterne i figurerne. Det

lave antal respondenter skyldes i øvrigt, at populationen af dagtilbudschefer er relativt lille. Selvom

vi i undersøgelsen har opnået en høj svarprocent (71 %), er det derfor alligevel et relativt lavt antal

besvarelser (70), jf. oversigten ovenfor.

2.4 Læsevejledning

Rapporten består af fire kapitler. Hvert kapitel indledes med en opsummering af udvalgte resulta-

ter fra kapitlet.

Kapitel 3 udfolder dagtilbudschefer, dagplejepædagogerne og daginstitutionsledernes vurdering

af, hvorvidt den styrkede pædagogiske læreplan har været rammesættende for arbejdet i kommu-

nerne og dagtilbuddene.

I kapitel 4 er fokus på, hvordan kommunerne og dagtilbud arbejder med forskellige elementer af

det fælles pædagogiske grundlag og et af de øvrige krav: samarbejde med lokalmiljøet. Her inddra-

ges også perspektiver fra den kvalitative evaluering af daginstitutionsleders og pædagogisk perso-

nales med børn i udsatte positioner.

I kapitel 5 sætter vi fokus på evalueringskultur.

I kapitel 6 ser vi nærmere på, hvordan dagtilbudschefer, dagplejepædagogerne og daginstitutions-

lederne forventer at understøtte arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan i de kom-

mende år.

”Pædagogisk personale” dækker både over pædagoger, pædagogiske assistenter, medhjælpere

og dagplejere. I notatet vil disse grupper for læsevenlighedens skyld blive kaldt pædagogisk perso-

nale.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

3 Læreplanen som rammesættende

Ifølge dagtilbudsloven skal den pædagogiske læreplan udgøre rammen for det pædagogiske ar-

bejde, og kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave

ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pæ-

dagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse.

Evalueringen viser helt overordnet, at dagtilbudschefer, daginstitutionsledere og dagplejepædago-

ger vurderer, at den pædagogiske læreplan er rammesættende for dagtilbuddene, og at dagtilbud-

dene ledes med udgangspunkt i læreplanen. Fx viser evalueringen, at størstedelen af dagtilbuds-

cheferne (87 %), dagplejepædagogerne (77 %) og daginstitutionslederne (67 %) oplever, at den

pædagogiske læreplan ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” har været rammesættende for kommu-

nernes dagtilbud i de foregående tre år. Sammenligner vi med 2018, er der en positiv udvikling i

svarene blandt alle tre grupper, men det er kun blandt dagtilbudscheferne, at der er tale om en

markant fremgang. Fx var der i 2018 20 % af cheferne, der ”i meget høj grad” oplevede, at de pæda-

gogiske læreplaner var rammesættende for kommunernes dagtilbud. Det tal er i 2021 steget til 50

En anden måde at se på det er ved at se på, om der er initiativer, mål, koncepter eller lignende i

kommunen, som efter respondenternes vurdering er i uoverensstemmelse med læreplanen. Hvor-

vidt fx et koncept, program eller lignende er i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan

vil afhænge af, om kommunen eller dagtilbuddet anvender disse i tråd med beskrivelsen af den

pædagogiske læreplan. Kommunen skal derfor vurdere og sikre, at arbejdet med et givent koncept

eller mål er i overensstemmelse med læreplanen. 64 % af dagtilbudscheferne vurderer, at sådanne

initiativer, mål, koncepter eller lignende ”i mindre grad” eller ”i lav grad” har været rammesæt-

tende for deres kommunes dagtilbud. 23 % af dagtilbudscheferne angiver, at det ”slet ikke” gør sig

gældende. 69 % af lederne og 67 % dagplejepædagogerne oplever, at de eller deres pædagogiske

personale ”i mindre grad”, ”i lav grad” eller ”slet ikke” har udført dokumentation om det pædagogi-

ske arbejde, som de mener ikke har været i overensstemmelse med den styrkede pædagogiske læ-

replan. Og endelig angiver 74 % af daginstitutionslederne, at de eller deres personale ”i mindre

grad”, ”i lav grad” eller ”slet ikke” har benyttet koncepter eller mål for børnegruppen i deres pæda-

gogiske arbejde, som de mener ikke er i overensstemmelse med den styrkede pædagogiske lære-

plan. Det samme gælder 76 % af dagplejepædagogerne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Læreplanen som rammesættende

Det er dog ikke alle daginstitutionsledere og dagplejepædagoger, som er enige i, at læreplanerne

er rammesættende. 2 % af dagplejepædagogerne og 6 % af lederne oplever fx, at de pædagogiske

læreplaner kun ”i mindre grad” eller ”i lav grad” har været rammesættende for kommunens dagtil-

bud. Og 6 % af lederne og 2 % af dagplejepædagogerne angiver, at den pædagogiske læreplan ”i

mindre grad” eller ”i lav grad” har været rammesættende for deres ledelse. Samtidig oplever 11 %

af dagplejepædagogerne og 16 % af daginstitutionslederne, at forvaltningen kun ”i mindre grad”

eller ”i lav grad” understøtter dem i arbejdet med at realisere målene i den styrkede pædagogiske

læreplan.

Ser vi igen nærmere på dokumentationstrav, koncepter og mål for børnegruppen, som lederne og

dagplejepædagogerne vurderer ikke er i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan, er

der 5 % af daginstitutionslederne og 4 % af dagplejepædagogerne, som vurderer, at de eller deres

personale ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” har udført dokumentation om det pædagogiske ar-

bejde inden for de seneste tre år. Der er ligeledes en andel af daginstitutionslederne (5 %) og dag-

plejepædagogerne (3 %), der oplever, at de har skullet benytte koncepter eller mål for børnegrup-

pen i deres pædagogiske arbejde, som de mener ikke er i overensstemmelse med den styrkerede

pædagogiske læreplan.

3.1 Læreplanen som rammesættende

HVAD SIGER LOVEN?

Den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave ledes

alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pæda-

gogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse.

Dagtilbudslovens § 8, stk. 8

Ifølge dagtilbudsloven skal den pædagogiske læreplan udgøre rammen for det pædagogiske ar-

bejde, og kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave

ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pæ-

dagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse. I spørgeskemaundersøgelsen er dagtil-

budscheferne, dagplejepædagogerne og daginstitutionslederne blevet spurgt ind til, hvorvidt de

pædagogiske læreplaner har været rammesættende i de foregående tre år. Figur 3.1 viser svar på

dette spørgsmål for både 2018 og 2021.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Læreplanen som rammesættende

FIGUR 3.1

I hvilken grad har de pædagogiske læreplaner været rammesættende for

dagtilbud i de seneste to år/tre* år?

Daginstitutionsledere

2021 (n = 555)

2018 (n = 751)

Dagplejepædagoger

2021 (n = 193)

2018 (n = 317)

4 2

Dagtilbudschefer

2021 (n = 70)

2018 (n = 81)

I meget høj grad

20 %

I høj grad

40 %

I nogen grad

60 %

I mindre grad

80 %

I meget lav grad

100 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: * I 2018 spurgte vi til de sidste to år, mens vi i 2021 spurgte til de sidste tre år. Spørgsmålsformuleringer til dagtil-

budschefer: ”I hvilken grad har de pædagogiske læreplaner været rammesættende for din kommunes dagtilbud de

seneste tre år?”. Spørgsmålsformulering til daginstitutionsleder/dagplejepædagoger: ”I hvilken grad oplever du, at den

pædagogiske læreplan har været rammesættende for [din ledelse/det pædagogiske arbejde] i [daginstitutionen/dag-

plejen] de seneste tre år?”.

Størstedelen af dagtilbudscheferne (87 %), dagplejepædagogerne (77 %) og daginstitutionsle-

derne (67 %) oplever, at de pædagogiske læreplaner ”i meget høj” eller ”i høj grad” har været ram-

mesættende i de foregående tre år. Henholdsvis 10 % af cheferne, 22 % af dagplejepædagogerne

og 26 % af daginstitutionslederne oplever, at dette i ”nogen grad” gør sig gældende. 2 % af dagple-

jepædagogerne og 6 % af lederne oplever, at de pædagogiske læreplaner kun i ”mindre grad” eller

”i lav grad” har været rammesættende.

Sammenligner vi med 2018, er der sket en positiv udvikling i svarene blandt alle tre grupper, men

det er kun blandt dagtilbudscheferne, at der er tale om en markant fremgang. Fx var der i 2018 20

% af cheferne, der ”i meget høj grad” oplevede, at de pædagogiske læreplaner har været ramme-

sættende for kommunernes dagtilbud i de foregående to år. Det tal er i 2021 steget til 50 %.

3.2 Læreplanen som rammesættende i den faglige ledelse

HVAD SIGER LOVEN?

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan udarbejdes, og at det

pædagogiske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne af den pæ-

dagogiske læreplan.

Lederen af dagtilbuddet er også ansvarlig for at offentliggøre den pædagogiske læreplan.

Dagtilbudslovens § 9, stk. 1

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Læreplanen som rammesættende

Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skal inddrages i

udarbejdelsen, evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan samt i daginsti-

tutionens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra

dagtilbud til fritidstilbud og skole.

Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal inddrages i udarbejdelsen af, evaluerin-

gen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan samt i dagplejens arbejde med at skabe

gode overgange fra hjem til dagtilbud og mellem dagtilbud.

Dagtilbudslovens § 15, stk. 1 og 2

Lederen af dagtilbuddet spiller en central rolle ift. at sikre, at det pædagogiske arbejde tilrettelæg-

ges og udøves inden for den styrkede pædagogiske læreplan. For at få indblik i, hvorvidt den

faglige ledelse er blevet styrket, er dagtilbudscheferne blevet spurgt ind til, hvor mange af

dagtilbuddene i deres kommune der efter deres vurdering er meget tæt på at have realiseret

intentionerne i ele-mentet Faglig ledelse, jf. figur 3.2.

FIGUR 3.2

Hvor mange af dagtilbuddene i din kommune er efter din vurdering me-

get tæt på at have realiseret intentionerne i elementet Faglig ledelse i for-

bindelse med den pædagogiske læreplan?

2021 (n = 70)

2018 (n = 80)

20 %

Alle eller næsten alle

Under halvdelen

40 %

Over halvdelen

Ganske få eller ingen

60 %

Ca. halvdelen

80 %

100 %

Det er ikke muligt at svare på

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Svarkategorien ”Det er ikke muligt at svare på” er en forkortelse. Den oprindelige svarkategori er ”Det er ikke mu-

ligt at svare på ud fra de data, jeg har til rådighed”. Det har ikke været muligt at signifikansteste figuren grundet for få

respondenter i de enkelte celler. Grundet det lave antal besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen blandt dagtilbuds-

chefer er det i flere tilfælde vanskeligt at vurdere, om insignifikante resultater alene skyldes det lave antal besvarelser.

Selvom et resultat er insignifikant, kan der altså godt være tale om en substantiel forskel.

Figuren viser, at 70 % af dagtilbudscheferne i 2021 vurderer, at ”alle eller næsten alle” (40 %) eller

”over halvdelen” (30 %) af dagtilbuddene i deres kommune er meget tæt på at have realiseret in-

tentionerne i fokusområdet Faglig ledelse. Omvendt er det 10 %, der vurderer, at ”ca. halvdelen” er

tæt på, mens 4 % svarer, at ”under halvdelen” af dagtilbuddene er tæt på at have realiseret intenti-

onerne inden for elementet. Det skal bemærkes, at 16 % af dagtilbudscheferne i 2021 vurderer, at

det ikke er muligt at svare på dette spørgsmål ud fra de data, de har til rådighed.

Sammenligner vi med 2018, er der sket en positiv udvikling. Eksempelvis er andelen, der vurderer,

at ”alle eller næsten alle” dagtilbud i deres kommune er meget tæt på at have realiseret intentio-

nerne, steget fra 19 % i 2018 til 40 % i 2021. Det er dog ikke muligt at afgøre, om der er tale om en

statistisk signifikant udvikling.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Læreplanen som rammesættende

Ser vi omvendt på, hvor mange dagtilbud som er meget langt fra at realisere intentionerne, vurde-

rer størstedelen af dagtilbudscheferne (76 %) i 2021, at ”under halvdelen” eller ”ganske få eller in-

gen” dagtilbud er meget langt fra at have realiseret intentionerne inden for elementet (jf. figur D.1 i

appendiks D).

For at få et indblik i den faglig ledelse fra et praksisperspektiv er daginstitutionslederne og dagple-

jepædagogerne blevet spurgt ind til, i hvilken grad de oplever, at den pædagogiske læreplan har

været rammesættende for deres ledelse i daginstitutionen/dagplejen de seneste tre år, jf. figur 3.3.

FIGUR 3.3

I hvilken grad oplever du, at den pædagogiske læreplan har været

rammesættende for din ledelse i daginstitutionen/dagplejen de seneste tre

år?

Daginstitutionsledere (n = 555)

5 1

Dagplejepædagoger (n = 193)

I meget høj grad

20 %

I høj grad

40 %

I nogen grad

60 %

I mindre grad

80 %

I meget lav grad

100 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Størstedelen af daginstitutionslederne (67 %) og dagplejepædagogerne (77 %) oplever, at den pæ-

dagogiske læreplan ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” har været rammesættende for deres le-

delse i daginstitutionen/dagplejen de seneste tre år. 26 % af lederne og 22 % af dagplejepædago-

gerne oplever, at læreplanen ”i nogen grad” har været rammesættende, mens 6 % af lederne og 2

% af dagplejepædagogerne oplever, at den pædagogiske læreplan ”i mindre grad” eller ”i meget

lav grad” har været rammesættende for deres ledelse, jf. figur 3.3.

3.3 Understøttelse af implementering af den styrkede

pædagogiske læreplan

I forbindelse med vedtagelse af den styrkede pædagogiske læreplan vurderede aftalepartierne, at

der var behov for, at personale og ledelse bliver støttet i implementeringen af den pædagogiske

læreplan. Der blev bl.a. afsat en pulje til kompetenceløft af henholdsvis dagplejere, ledere i dag-

pleje og daginstitutioner samt faglige fyrtårne i daginstitutioner med udgangspunkt i den styrkede

pædagogiske læreplan. På lokalt niveau har kommunerne også igangsat en række forskellige initi-

ativer for at understøtte implementeringen.

Dagplejepædagogerne og daginstitutionslederne er i spørgeskemaundersøgelsen fra 2021 blevet

spurgt ind til, i hvilken grad de oplever, at forvaltningen understøtter dem i arbejdet med at reali-

sere målene i den styrkede pædagogiske læreplan, jf. figur 3.4.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Læreplanen som rammesættende

FIGUR 3.4

I hvilken grad oplever du, at forvaltningen understøtter dig i arbejdet med

at realisere målene i den styrkede pædagogiske læreplan?

Daginstitutionsledere (n = 555)

Dagplejepædagoger (n = 193)

I meget høj grad

20 %

I høj grad

40 %

I nogen grad

60 %

I mindre grad

80 %

I meget lav grad

100 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Figuren viser, at omkring halvdelen af dagplejepædagogerne (49 %) og daginstitutionslederne (49

%) oplever, at forvaltningen ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” understøtter dem i arbejdet med at

realisere målene i den styrkede pædagogiske læreplan. Henholdsvis 40 % af dagplejepædago-

gerne og 35 % af daginstitutionslederne oplever, at dette ”i nogen grad” gør sig gældende. Der er

dog hhv. 11 % af dagplejepædagogerne og 16 % af lederne, som oplever, at forvaltningen kun ”i

mindre grad” eller ”i lav grad” understøtter dem.

Vi har også spurgt dagtilbudscheferne ind til, hvilke former for understøttelse deres kommune har

anvendt de seneste tre år i forbindelse med syv af de otte fokusområder. I tabellen nedenfor ses de

tre mest anvendte former ud for hvert enkelt fokusområde.

TABEL 3.1

De mest udbredte former for understøttelse i de foregående tre år

Det brede læringssyn og læ-

ring hele dagen

Kompetenceudvikling for pædagogisk personale (93 %)

Kompetenceudvikling for ledere (87 %)

Pædagogisk tilsyn (79 %)

Kompetenceudvikling for pædagogisk personale (80 %)

Pædagogisk tilsyn (73 %)

Kompetenceudvikling for ledere (69 %)

Kompetenceudvikling for ledere (84 %)

Anvendelse af materialer, modeller og metoder til understøttelse af praksis (84 %)

Anvendelse af evalueringsmetoder i dagtilbud eller kommune (74 %)

Pædagogisk tilsyn (51 %)

Kompetenceudvikling for ledere (50 %)

Kompetenceudvikling for pædagogisk personale (49 %)

Kompetenceudvikling for pædagogisk personale (74 %)

Anvendelse af materialer, modeller og metoder til understøttelse af praksis (71 %)

Kompetenceudvikling for ledere (60 %)

Udarbejdelse af fælles kommunale retningslinjer (71 %)

Anvendelse af materialer, modeller og metoder til understøttelse af praksis (60 %)

Understøttende aktiviteter, som involverer professionelle på tværs af sektorer

(50 %)

Børnesyn og børneperspekti-

ver

Evalueringskultur

Forældresamarbejde

Børnefællesskaber og børn i

udsatte positioner

Det sammenhængende børne-

liv

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Læreplanen som rammesættende

Faglig ledelse i forbindelse

med den styrkede pædagogi-

ske læreplan

Kompetenceudvikling for ledere (84 %)

Anvendelse af materialer, modeller og metoder til understøttelse af praksis

(59 %)

Oplæg på møder, gå-hjem-møder og lign. (56 %)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Det ottende fokusområde, Samarbejde med lokalmiljøet, er ikke med i denne tabel, da det har en lidt anderledes

karakter end de øvrige fokusområder. Spørgsmålsformuleringer til dagtilbudschefer: ”Hvilke af følgende former for

understøttelse har [navn på kommunen] anvendt inden for de seneste tre år i forbindelse med elementet [navn på ele-

ment]?

Tabellen viser helt overordnet, at kompetenceudvikling for ledere, ifølge dagtilbudscheferne, har

været én af de mest udbredte understøttelsesformer inden for alle områder på nær Det sammen-

hængende børneliv. Inden for fokusområdet Det brede læringssyn og læring hele dagen vurderer

hele 87 % af dagtilbudscheferne, at understøttelsesformen har været anvendt i de foregående to

år.

Pædagogiske tilsyn er ligeledes en udbredt understøttelsesform inden for fokusområderne Det

brede læringssyn og læring hele dagen (79 %), Børnesyn og børneperspektiver (73 %) og Forældre-

samarbejde (51 %).

Kompetenceudvikling for pædagogisk personale er også en udbredt understøttelsesform. Den er

anvendt under Det brede læringssyn og læring hele dagen (93 %), Børnesyn og børneperspektiver

(80 %), Forældresamarbejde (49 %) og Børnefællesskaber og børn i udsatte positioner (74 %).

Tabel 3.1 viser desuden, at Forældresamarbejde er det område, hvor understøttelsesformerne er

anvendt mindst. Her er det hhv. pædagogisk tilsyn (51 %), kompetenceudvikling for ledere (50 %)

og kompetenceudvikling for pædagogisk personale (49 %), der har været de mest anvendte under-

støttelsesformer.

Dagtilbudscheferne er også blevet spurgt til, hvordan aktiviteterne har fordelt sig på henholdsvis

dagpleje og daginstitutioner. Hvis man ser på tværs af alle elementer og understøttelsesformer, er

der sket en udvikling fra 2018 til 2021, hvor de aktiviteter, som iværksættes, i mindre grad er rettet

mod både dagplejere og daginstitutioner, og i højere grad mod enten daginstitutioner alene eller

dagplejen alene. Aktiviteterne er altså i mindre grad fælles på tværs af kommunens dagtilbudsom-

rådet.

Dagplejepædagogerne og daginstitutionslederne er i spørgeskemaundersøgelsen fra 2021 desu-

den blevet spurgt ind til, hvorvidt de inden for de seneste tre år har igangsat eller deltaget i lokale

initiativer, der understøtter de elementer, som nu er en del af den styrkede pædagogiske læreplan.

Svarene fremgår af figur 3.5.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Læreplanen som rammesættende

FIGUR 3.5

Har I inden for de seneste tre år igangsat eller deltaget i lokale initiativer,

der understøtter de elementer, som nu er en del af den styrkede

pædagogiske læreplan?

Daginstitutionsledere (n = 687)

Ja, vi har igangsat egne initiativer i dagtilbuddet/dagplejen

Ja, vi har deltaget i initiativer på områdeniveau

Vi har endnu ikke igangsat eller deltaget i sådanne initiativer

Jeg har ikke viden nok om elementerne i den styrkede

pædagogiske læreplan til at svare på spørgsmålet

Dagplejepædagoger (n = 219)

Ja, vi har igangsat egne initiativer i dagtilbuddet/dagplejen

Ja, vi har deltaget i initiativer på områdeniveau

Vi har endnu ikke igangsat eller deltaget i sådanne initiativer

Jeg har ikke viden nok om elementerne i den styrkede

pædagogiske læreplan til at svare på spørgsmålet

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Spørgsmålet er stillet som et multiple-choice-spørgsmål, hvor det er muligt at sætte kryds i flere kategorier, hvor-

for procenterne summer til mere end 100 %.

Knap halvdelen af dagplejepædagogerne (47 %) og daginstitutionslederne (46 %) svarer, at de har

igangsat egne initiativer, der understøtter elementerne. 38 % af daginstitutionslederne og 30 % af

dagplejepædagogerne svarer, at de har deltaget i initiativer på områdeniveau. Omvendt angiver

hhv. 34 % af lederne og 28 % af dagplejepædagogerne, at de endnu ikke har igangsat eller deltaget

i sådanne initiativer. 4 % af daginstitutionslederne og 9 % af dagplejepædagogerne angiver, at de

ikke har viden nok om elementerne i den styrkede pædagogiske læreplan til at svare på spørgsmå-

let.

3.4 Kommunale initiativer, styringsmål eller koncepter

HVAD SIGER LOVEN?

Stk. 8. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde. Kommunalbestyrelsen

skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave ledes alene med udgangspunkt i den

pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pædagogiske læreplans børnesyn og brede

læringsforståelse, jf. stk. 3 og 4.

Hvorvidt f.eks. et koncept, program eller lignende er i overensstemmelse med den pædagogiske

læreplan vil afhænge af, om kommunen eller dagtilbuddet anvender disse i tråd med beskrivelsen

af den pædagogiske læreplan. Kommunen skal derfor vurdere og sikre, at arbejdet med et givent

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Læreplanen som rammesættende

koncept eller mål er i overensstemmelse med læreplanen. Dagtilbudscheferne er i den sammen-

hæng blevet spurgt til, i hvilken grad de mener, at initiativer, mål, koncepter eller lignende i kom-

munen, som de vurderer ikke er i overensstemmelse med den styrkede pædagogiske læreplan, har

været rammesættende for deres kommunes dagtilbud de seneste tre år, jf. figur 3.6.

FIGUR 3.6

I hvilken grad mener du, at kommunale initiativer, styringsmål eller

koncepter, som efter din vurdering ikke er i overensstemmelse med den

styrkede pædagogiske læreplan, har været rammesættende for

kommunens dagtilbud i de seneste tre år? (n = 70)

20 %

I meget høj grad

I høj grad

40 %

I nogen grad

60 %

I mindre grad

80 %

I meget lav grad

Slet ikke

100 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: I forbindelse med covid-19 har dagtilbud i Danmark været underlagt forskellige nye retningslinjer og tiltag. Re-

spondenterne er blevet bedt om at se bort fra de retningslinjer og tiltag, som udspringer af covid-19-situationen.

Figuren viser, at 4 % af dagtilbudscheferne i ”meget høj” eller ”høj grad” mener, at initiativer, mål,

koncepter eller lignende i kommunen, som ifølge dem ikke er i overensstemmelse med den styr-

kede pædagogiske læreplan, har været rammesættende for deres kommunes dagtilbud de sene-

ste tre år. 9 % mener, det ”i nogen grad” gør sig gældende, mens 64 % mener, at det ”i mindre

grad” eller ”i meget lav grad” gør sig gældende. 23 % angiver, at det ”slet ikke” gør sig gældende.

De ni dagtilbudschefer, der har svaret, at de ”i meget høj grad”, ”i høj grad” eller ”i nogen grad” me-

ner, at kommunale initiativer, styringsmål eller koncepter har været rammesættende for kommu-

nens dagtilbud i de seneste tre år, er blevet bedt om at uddybe, hvilke dokumentationskrav, kon-

cepter eller styringsmål, der er tale om. Her nævnes blandt andet tilsynskoncepter med brug af

KIDS, årlige politiske fastsatte mål, sprogvurderinger, Rambølls Hjernen&Hjertet, AULA og nyt løn-

system.

Dagtilbudscheferne er også blevet bedt om at angive, om deres kommune inden for de seneste tre

år har fjernet eller justeret kommunale dokumentationskrav, koncepter eller styringsmål, fordi de

efter deres vurdering ikke var i overensstemmelse med den styrkede pædagogiske læreplan, jf. fi-

gur 3.7.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Læreplanen som rammesættende

FIGUR 3.7

Har din kommune inden for de seneste tre år fjernet eller justeret

kommunale dokumentationskrav, koncepter eller styringsmål, fordi de

ikke var i overensstemmelse med den styrkede pædagogiske læreplan?

Dokumentationskrav (n = 70)

Koncepter (n = 70)

Styringsmål (n = 70)

20 %

Nej

40 %

Ved ikke

60 %

80 %

100 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Figuren viser, at 14 % af dagtilbudscheferne svarer, at dokumentationskrav og koncepter, inden for

de seneste tre år, er blevet fjernet eller justeret i deres kommune. Henholdsvis 66 og 67 % af dagtil-

budscheferne mener omvendt ikke, at der inden for de seneste tre år er fjernet eller justeret doku-

mentationskrav og koncepter. 17 % af dagtilbudscheferne svarer ja til, at styringsmål enten er fjer-

net eller justeret inden for de seneste tre år. 64 % angiver, at der ikke er fjernet eller justeret sty-

ringsmål. Desuden angiver 19-20 % af dagtilbudscheferne, at de ikke ved, hvorvidt deres kommune

inden for de sidste tre år har fjernet eller justeret de kommunale dokumentationskrav, koncepter

eller styringsmål.

I spørgeskemaundersøgelsen er ledere og dagplejepædagoger blevet spurgt ind til, i hvilken grad

de oplever, at de eller deres pædagogiske personale de sidste tre år har skullet udføre dokumenta-

tion om det pædagogiske arbejde eller benytte koncepter eller mål for børnegruppen, som efter

deres vurdering ikke er i overensstemmelse med den styrkede pædagogiske læreplan. Svarene

fremgår af figur 3.8.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Læreplanen som rammesættende

FIGUR 3.8

Har du eller dit pædagogiske personale de seneste tre år skulle…

...udføre dokumentation om det pædagogiske arbejde,

som du mener ikke er i overensstemmelse med den

styrkede pædagogiske lærerplan?

Daginstitutionsledere (n = 558)

Dagplejepædagoger (n = 193)

...benytte koncepter eller mål for børnegruppen i jeres

pædagogiske arbejde, som du mener ikke er i

overensstemmelse med den styrkede pædagogiske

lærerplan?

Daginstitutionsledere (n = 558)

Dagplejepædagoger (n = 193)

3 5

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

20 %

40 %

I meget lav grad

60 %

Slet ikke

80 %

Ved ikke

100 %

I mindre grad

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Figur 3.8 viser, at 5 % af daginstitutionslederne og 4 % af dagplejepædagogerne oplever, at de eller

deres pædagogiske personale inden for de seneste tre år enten ”i meget høj grad” eller ”i høj grad”

har skullet udføre dokumentation om det pædagogiske arbejde, som de mener ikke er i overens-

stemmelse med den styrkede pædagogiske læreplan. Henholdsvis 11 % af daginstitutionslederne

og 6 % af dagplejepædagogerne oplever, at dette ”i nogen grad” gør sig gældende. 69 % af dagple-

jepædagogerne og 67 % af lederne, der oplever, at de ”i mindre grad”, ”i lav grad” eller ”slet ikke”

har skullet udføre dokumentation om det pædagogiske arbejde, som de mener ikke har været i

overensstemmelse med den styrkede pædagogiske læreplan. Desuden viser figuren, at hhv. 16 %

af lederne og 22 % af dagplejepædagogerne har angivet ”Ved ikke” til spørgsmålet.

Figuren viser desuden, at 5 % af daginstitutionslederne og 3 % af dagplejepædagogerne oplever, at

de eller deres pædagogiske personale inden for de seneste tre år ”i meget høj grad” eller ”i høj

grad” har skullet benytte koncepter eller mål for børnegruppen i deres pædagogiske arbejde, som

de mener ikke er i overensstemmelse med den styrkerede pædagogiske læreplan. Her angiver stør-

stedelen af daginstitutionslederne (74 %) og dagplejepædagogerne (76 %) enten ”I mindre grad”, ”I

meget lav grad” eller ”Slet ikke”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Læreplanen som rammesættende

Dagtilbudsledere og dagplejepædagoger, der har svaret, at de ”i meget høj grad”, ”i høj grad” eller

”i nogen grad” mener, at de i løbet af de seneste tre år har skullet anvende koncepter eller mål for

børnegruppen i deres pædagogiske arbejde, er blevet bedt om at uddybe, hvilke koncepter eller

mål der er tale om. I de uddybende besvarelser nævnes særligt forskellige redskaber og koncepter

som KOMPAS, Rambølls Hjernen&Hjertet, TOPI og ICDP. Kommunale koncepter, udviklingsprojek-

ter, mål og målinger i forbindelse med fx tilsyn nævnes også af flere ledere og dagplejepædagoger.

Daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne er i spørgeskemaundersøgelsen desuden blevet

bedt om at vurdere, hvorvidt deres kommune de seneste tre år har fjernet eller justeret dokumen-

tationskrav, koncepter eller styringsmål, som de vurderer ikke var i overensstemmelse med den

styrkede pædagogiske læreplan, jf. figur 3.9.

FIGUR 3.9

Har kommunen de seneste tre år fjernet eller justeret

dokumentationskrav, koncepter eller styringsmål, fordi de ikke var i

overensstemmelse med den styrkede pædagogiske læreplan?

Daginstitutionsledere (n = 558)

Dagplejepædagoger (n = 193)

I meget høj grad

20 %

I nogen grad

40 %

I mindre grad

60 %

I meget lav grad

80 %

Slet ikke

100 %

Ved ikke

I høj grad

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Figuren viser, at 4 % af dagplejepædagogerne og daginstitutionslederne vurderer, at kommunen ”i

meget høj grad” eller i ”høj grad” har fjernet eller justeret dokumentationskrav, koncepter eller sty-

ringsmål de seneste tre år, som de vurderer ikke var i overensstemmelse med den styrkede pæda-

gogiske læreplan. Henholdsvis 7 % af daginstitutionslederne og 5 % af dagplejepædagogerne an-

giver, at det ”i nogen grad” gør sig gældende, mens 47 % af lederne og 37 % af dagplejepædago-

gerne angiver, at det ”i mindre grad” eller ”i lav grad” eller ”slet ikke” gør sig gældende. 41 % af dag-

institutionslederne og 55 % af dagplejepædagogerne angiver, at de ikke ved det.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

4 Det fælles pædagogiske grundlag og

øvrige krav

Dagtilbudscheferne er blevet spurgt til, hvor mange af dagtilbuddene i deres kommune der efter

deres vurdering er meget tæt på at have realiseret intentionerne i fokusområder, der relaterer sig til

det fælles pædagogiske grundlag og et af de øvrige krav, nemlig Samarbejde med lokalmiljøet.

Evalueringen viser, at mere end halvdelen af dagtilbudscheferne vurderer, at ”alle eller næsten

alle” eller ”over halvdelen” af dagtilbuddene er tæt på at realisere intentionerne ift. Det brede læ-

ringssyn og læring hele dagen (58 %), Det sammenhængende børneliv (58 %) og Børnesyn og bør-

neperspektiver (55 %). Under halvdelen af dagtilbudscheferne vurderer, at ”alle eller næsten alle”

eller ”over halvdelen” af dagtilbuddene er tæt på at realisere intentionerne ift. Forældresamar-

bejde (49 %), Børnefællesskaber og børn i udsatte positioner (47 %) og Samarbejde med lokalmil-

jøet (37 %).

Sammenlignet med 2018 er der på flere områder sket en positiv udvikling. I forhold til Samarbejde

med lokalmiljøet er den positive udvikling statistisk signifikant. Der er også sket en positiv udvikling

ift. Det brede læringssyn og læring hele dagen, Børnesyn og børneperspektiver, Forældresamarbej-

der og Det sammenhængende børneliv. Udviklingerne er dog ikke statistisk signifikant, hvorfor det

ikke kan udelukkes, at den positive udvikling er udtryk for tilfældigheder.

På et af fokusområderne er der sket en negativ udvikling, nemlig inden for Børnefællesskaber og

børn i udsatte positioner. Sammenligner vi med 2018, er andelen, der vurderer, at ”alle eller næ-

sten alle” dagtilbud i deres kommune er meget tæt på at have realiseret intentionerne faldet fra 22

% i 2018 til 10 % i 2021. Udviklingen er dog ikke statistisk signifikant, hvorfor det ikke kan udeluk-

kes, at forskellen er udtryk for tilfældigheder.

Ser vi nærmere på Børnefællesskaber og børn i udsatte positioner, svarer hovedparten af daginsti-

tutionslederne og dagplejepædagogerne, at de ”mere end tre gange” eller ”to til tre gange” inden

for den seneste måned har haft en dialog med deres medarbejdere/dagplejere om forskellige ele-

menter i arbejdet med børnefællesskaber og børn i udsatte positioner. Fx om hvordan de kan un-

derstøtte, at børn i udsatte positioner oplever udvikling og læring, hvordan de kan understøtte, at

børn i udsatte positioner oplever sig som en del af fælleskabet, eller hvordan de kan understøtte

positiv social adfærd i børnegruppen, for eksempel ved at hjælpe børnegruppen til at være inklu-

derende i deres leg. Der er dog stadig en lille del af daginstitutionslederne og dagplejepædago-

gerne, som svarer, at de ikke har haft dialog med deres medarbejdere/dagplejere om de nævnte

understøttelsesformer.

Der er ikke nødvendigvis er et modsætningsforhold mellem dagtilbudschefernes og daginstituti-

onsledernes og dagplejepædagogernes besvarelse, idet dagtilbudschefen har givet en samlet vur-

dering i forhold til den styrkede pædagogiske læreplan, hvorimod daginstitutionslederne og dag-

plejepædagogerne har forholdt sig til bestemte indikatorer for arbejdet med børnefællesskaber og

børn i udsatte positioner.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

At sætte rammerne for, at børn i udsatte positioner bliver mødt med positive forventninger, ople-

ver mestring og at være en betydningsfuld del af fællesskabet, er en kompleks opgave. Det viser

caseundersøgelsen i 20 institutioner gennemført i 2019. Caseundersøgelsen viser bl.a., at arbejdet

med børnefællesskaber og børn i udsatte positioner er en særlig kompleks opgave, fordi der er for-

skellige forståelser af både begrebet børn i udsatte positioner, børnefællesskaber og deltagelses-

muligheder på spil, og at det er en opgave, som gribes meget forskelligt an i dagtilbuddene, alt ef-

ter hvilke forståelser der er på spil. Og netop kompleksiteten i opgaven kan være en af flere mulige

forklaringer på, at vi i spørgeskemaundersøgelsen i 2021 ser et fald i andelen af dagtilbudschefer,

som vurderer, at ”alle eller næsten alle” dagtilbud i deres kommune er meget tæt på at have reali-

seret intentionerne i elementet fra 2018 til 2021.

4.1 Det brede læringssyn og læring hele dagen

HVAD SIGER LOVEN?

Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af

naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige,

følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.

Forarbejder til dagtilbudsloven

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pæ-

dagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneini-

tierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og

deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Dagtilbudsloven §8, stk. 3

4.1.1

Det brede læringssyn og læring hele dagen fra dagtilbudschefernes

perspektiv

Med den lovgivningsmæssige ramme for den styrkede pædagogiske læreplan, der trådte i kraft d.

1. juli 2018, er der fokus på det brede læringssyn og på, at børns læring hele dagen foregår både i

leg, rutinesituationer og planlagte pædagogiske aktiviteter i relationer med personale og andre

børn. For at få indblik i, hvorvidt den styrkede pædagogiske læreplan har ført til et styrket fokus

herpå, er dagtilbudscheferne blevet spurgt til, hvor mange af dagtilbuddene i deres kommune der

efter deres vurdering er meget tæt på at have realiseret intentionerne i elementet Det brede læ-

ringssyn og læring hele dagen, jf. figur 4.1.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

FIGUR 4.1

Hvor mange af dagtilbuddene i din kommune er efter din vurdering

meget tæt på at have realiseret intentionerne i elementet Det brede

læringssyn og læring hele dagen?

2021 (n = 69)

2018 (n = 81)

20 %

Alle eller næsten alle

Under halvdelen

40 %

Over halvdelen

Ganske få eller ingen

60 %

Ca. halvdelen

80 %

100 %

Det er ikke muligt at svare på

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Svarkategorien ”Det er ikke muligt at svare på” er en forkortelse. Den oprindelige svarkategori er ”Det er ikke mu-

ligt at svare på ud fra de data, jeg har til rådighed”. Forskellen mellem de to år er

ikke

signifikant med et alpha-niveau

på 0,05. Det kan i høj grad hænge sammen med det lave antal respondenter. Grundet det lave antal besvarelser i spør-

geskemaundersøgelsen blandt dagtilbudschefer er det i flere tilfælde vanskeligt at vurdere, om insignifikante resultater

alene skyldes det lave antal besvarelser. Selvom et resultat er insignifikant kan der altså godt være tale om en substan-

tiel forskel.

Figuren viser, at 58 % af dagtilbudscheferne i 2021 vurderer, at ”alle eller næsten alle” (25 %) eller

”over halvdelen” (33 %) af dagtilbuddene i deres kommune er meget tæt på at have realiseret in-

tentionerne i fokusområdet Det brede læringssyn og læring hele dagen. Omvendt er der 7 %, som

svarer, at ”under halvdelen” eller ”ganske få eller ingen” dagtilbud er tæt på at have realiseret in-

tentionerne inden for elementet. Det skal bemærkes, at 13 % af dagtilbudscheferne i 2021 vurde-

rer, at det ikke er muligt at svare på dette spørgsmål ud fra de data, de har til rådighed.

Sammenligner vi med 2018, er der sket en positiv udvikling. Eksempelvis er andelen, der vurderer,

at ”alle eller næsten alle” dagtilbud i deres kommune er meget tæt på at have realiseret intentio-

nerne i elementet steget fra 10 % i 2018 til 25 % i 2021. Der er dermed sket en stigning på 15 pro-

centpoint. Stigningen er dog ikke statistisk signifikant, hvorfor det ikke kan udelukkes, at forskellen

er udtryk for tilfældigheder.

En anden måde at betragte det på er ved at se på andelen af dagtilbud, som er meget langt fra at

realisere intentionerne (se figur D.2 i appendiks D). Størstedelen af dagtilbudscheferne (70 %) vur-

derer, at ”under halvdelen” eller ”ganske få eller ingen” dagtilbud er meget langt fra at have realise-

ret intentionerne inden for fokusområdet. Sammenligner vi med 2018, er der i tidsperioden ikke

sket en nævneværdig udvikling. De forskelle, der er, er heller ikke statistisk signifikante.

4.1.2

Det brede læringssyn og læring hele dagen fra daginstitutionslederne

og dagplejepædagogernes perspektiv

Fokusområdet Det brede læringssyn og læring hele dagen handler bl.a. om at understøtte børne-

nes sociale og emotionelle, kropslige og motoriske og sproglige og kognitive udvikling i alle dagens

aktiviteter. Den styrkede pædagogiske læreplan betoner dermed, at det pædagogiske personale

skal understøtte børnenes udvikling gennem bl.a. planlagte aktiviteter, rutinesituationer og leg.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

I evalueringen er implementering i praksis afdækket ved at spørge dagtilbudslederne og dagpleje-

pædagogerne ind til faglige dialoger med medarbejdere/dagplejere om forskellige dele af børne-

nes udvikling (kropslig/motorisk, social og sproglig/kognitive). Figurerne ses i appendiks D, D.3, D.4

og D.5.)

Helt overordnet har størstedelen af daginstitutionslederne (77-90 %) og dagplejepædagogerne (82-

91 %) haft dialog med medarbejderne/dagplejerne om de tre udviklingsområder to-tre gange om

måneden eller mere. Daginstitutionslederne og daglejepædagogerne har lidt oftere dialog om de

tre udviklingsområder ift. leg og planlagte aktiviteter sammenlignet med rutinesituationer.

Sammenlignet med 2018 er der sket en række mindre udviklinger, primært i positiv retning, men

ændringerne er ofte så små, at det ikke kan udelukkes, at det skyldes tilfældigheder (se tabelrap-

port

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan. Tabelrapport 2021).

4.2 Børnesyn og børneperspektiver

HVAD SIGER LOVEN?

Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støt-

tes og værdsættes i de første år.

Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokra-

tisk forståelse. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så

børnene oplever at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn,

alder og kultur. Det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt delta-

gende, så barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge,

som personalet er ansvarligt for at skabe.

Forarbejder til dagtilbudslovens § 8, stk. 2

4.2.1

Børnesyn og børneperspektiver fra dagtilbudschefernes perspektiv

Dagtilbuddene skal med den lovgivningsmæssige ramme for den pædagogiske læreplan fra 1. juli

2018 forholde sig til, hvad der optager børnene, og børnenes mange oplevelser, forståelser af og

holdninger til dagtilbuddet som afsæt for at tilrettelægge, udvikle og justere læringsmiljøet og det

pædagogiske arbejde. For at få indblik i, hvor langt man er med dette arbejde, er dagtilbudsche-

ferne blevet spurgt om, hvor mange af dagtilbuddene i deres kommune der efter deres vurdering er

meget tæt på at have realiseret intentionerne i fokusområdet Børnesyn og børneperspektiver, jf.

figur 4.2.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

FIGUR 4.2

Hvor mange af dagtilbuddene i din kommune er efter din vurdering

meget tæt på at have realiseret intentionerne i elementet Børnesyn og

børneperspektiver?

2021 (n = 70)

2018 (n = 81)

20 %

Alle eller næsten alle

Under halvdelen

40 %

Over halvdelen

Ganske få eller ingen

60 %

Ca. halvdelen

80 %

100 %

Det er ikke muligt at svare på

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Svarkategorien ”Det er ikke muligt at svare på” er en forkortelse. Den oprindelige svarkategori er ”Det er ikke mu-

ligt at svare på ud fra de data, jeg har til rådighed”. Det har ikke været muligt at signifikansteste figuren grundet for få

respondenter i de enkelte celler. Grundet det lave antal besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen blandt dagtilbuds-

chefer er det i flere tilfælde vanskeligt at vurdere, om insignifikante resultater alene skyldes det lave antal besvarelser.

Selvom et resultat er insignifikant, kan der altså godt være tale om en substantiel forskel.

Figuren viser, at 55 % af dagtilbudscheferne i 2021 vurderer, at ”alle eller næsten alle” (16 %) eller

”over halvdelen” (39 %) af dagtilbuddene i deres kommune er meget tæt på at have realiseret inten-

tionerne i fokusområdet Børnesyn og børneperspektiver. Omvendt er det blot 4 %, som svarer, at

”under halvdelen” af dagtilbud er tæt på at have realiseret intentionerne inden for elementet. 14 %

af dagtilbudscheferne vurderer, at det ikke er muligt at svare på dette spørgsmål ud fra de data, de

har til rådighed.

Sammenligner vi med 2018, er der sket en positiv udvikling. Eksempelvis er andelen, der vurderer,

at ca. halvdelen af dagtilbud i deres kommune er meget tæt på at have realiseret intentionerne i

elementet, steget fra 15 % i 2018 til 27 % i 2021. Det kan dog ikke udelukkes, at der er tale om tilfæl-

digheder, da det ikke er muligt at teste for statistisk signifikans.

En anden måde at betragte det på er ved at se på andelen af dagtilbud, som er meget langt fra at

realisere intentionerne (se figur D.6 i appendiks D). Størstedelen af dagtilbudscheferne (70 %) vur-

derer, at ”under halvdelen” eller ”ganske få eller ingen” dagtilbud er meget langt fra at have realise-

ret intentionerne inden for elementet. Sammenligner vi med 2018, er der tidsperioden ikke sket en

nævneværdig udvikling.

4.2.2

Børnesyn og børneperspektiver fra daginstitutionslederne og

dagplejepædagogernes perspektiv

For at få indsigt i, hvor langt man er i praksis ift. at implementere fokusområdet Børnesyn og bør-

neperspektiver, er daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne bl.a. blevet spurgt ind til, hvor

ofte de har haft en faglig dialog med én eller flere medarbejdere om, hvordan de kan 1) skabe mu-

ligheder for kommunikation med et barn eller en børnegruppe om det, der optager dem, 2) ind-

drage børnene i udformningen af dagligdagen og 3) anvende viden om børnenes perspektiver til at

udvikle læringsmiljøet. Figur 4.3 viser daginstitutionsledernes og dagplejepædagogernes svar.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

FIGUR 4.3

Hvor ofte eller sjældent har du haft en faglig dialog med én eller flere

medarbejdere/dagplejere om, hvordan de kan…

...anvende viden om børnenes perspektiver til udvikling af

læringsmiljøet?

Daginstitutionsledere (n = 555)

Dagtilbudspædagoger (n = 193)

…skabe muligheder for kommunikation med et barn eller en

mindre gruppe af børn om det, som optager dem?

Daginstitutionsledere (n = 556)

Dagtilbudspædagoger (n = 188)

…inddrage børnene i udformningen af dagligdagen og dens

aktiviteter – fx ved at justere på en igangsat aktivitet for at

følge børnenes spor og interesse?

Daginstitutionsledere (n = 553)

Dagtilbudspædagoger (n = 190)

Flere end 3 gange inden for den seneste måned

2-3 gange inden for den seneste måned

Én gang inden for den seneste måned

Ikke inden for den seneste måned, men det har jeg tidligere gjort i daginstitutionen

Det har jeg aldrig gjort i daginstitutionen

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Både dagplejepædagoger og daginstitutionsledere har fokus på børneperspektiver i deres faglige

dialoger med medarbejderne. 90 % af daginstitutionslederne og 85 % dagplejepædagogerne angi-

ver, at de inden for den seneste måned har haft minimum én faglig dialog med det pædagogiske

personale om at anvende viden om børnenes perspektiver til udvikling af læringsmiljøet. 28 % af

lederne og 27 % af dagplejepædagogerne har haft en dialog om dette mere end tre gange i løbet af

den seneste måned. I samme periode har 97 % af daginstitutionslederne og 96 % af dagplejepæ-

dagogerne haft minimum én dialog om, hvordan det pædagogiske personale kan skabe mulighe-

der for kommunikation med et barn eller en mindre gruppe af børn om det, som optager dem. 46

% af lederne og 57 % af dagplejepædagogerne har talt om dette mere end tre gange inden for den

seneste måned. Daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne er også blevet spurgt til, hvor

ofte de har haft en dialog med det pædagogiske personale om, hvordan de kan inddrage børnene i

udformningen af dagligdagen og dens aktiviteter – fx ved at justere på en igangsat aktivitet for at

følge børnenes spor og interesser. 92-93 % af både daginstitutionslederne og dagplejepædago-

gerne har haft en dialog med deres medarbejdere om dette inden for den sidste måned.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

Sammenlignet med 2018 er der ikke sket nogen nævneværdig udvikling, hvilket primært kan tilskri-

ves, at daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne allerede i 2018 ofte havde faglige dialoger

om emnet med medarbejderne/dagplejerne.

Daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne er også blevet spurgt om, i hvilken grad de har

fokus på, at medarbejderne i daginstitutionen/dagplejen arbejder med konkrete metoder til at op-

søge børnenes perspektiver på deres hverdag, jf. figur 4.4.

FIGUR 4.4

I hvilken grad har du fokus på, at medarbejderne i

daginstitutionen/dagplejen arbejder med konkrete metoder til at opsøge

børnenes perspektiver på deres hverdag?

Daginstitutionsledere (n = 556)

Dagtilbudspædagoger (n = 193)

20 %

I høj grad

40 %

I nogen grad

60 %

I mindre grad

80 %

I meget lav grad

100 %

I meget høj grad

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

50 % af daginstitutionslederne og 35 % af dagplejepædagogerne har ”i meget høj grad” eller ”i høj

grad” fokus på, at medarbejderne i daginstitutionen/dagplejen arbejder med konkrete metoder til

at opsøge børnenes perspektiver på deres hverdag. 35 % af daginstitutionslederne og 42 % af dag-

plejepædagogerne har ”i nogen grad” fokus på dette. Omvendt svarer 15 % af daginstitutionsle-

derne og 22 % af dagplejepædagogerne, at de ”i mindre grad” eller ”i meget lav grad” har fokus på

dette.

Sammenligner vi med 2018, er der sket en mindre, men negativ, udvikling. Fx er andelen af dagple-

jepædagoger, der angiver, at de ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” har fokus på, at medarbejderne

i daginstitutionen/dagplejen arbejder med konkrete metoder til at opsøge børnenes perspektiver

på deres hverdag faldet fra 41 % til 35 %. Blandt daginstitutionslederne er andelen faldet fra 52 %

til 50 %. Det kan dog ikke udelukkes, at det skyldes tilfældigheder.

4.3 Børnefællesskaber og børn i udsatte positioner

HVAD SIGER LOVEN?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for

børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Dagtilbudslovens § 8, stk. 5

Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne

for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og

blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye rela-

tioner og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er det pædagogiske personales og ledelsens

opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.

Forarbejder til dagtilbudslovens § 8, stk. 2

4.3.1

Børnefællesskaber og børn i udsatte positioner fra

dagtilbudschefernes perspektiv

Tidligere evalueringer af læreplansarbejdet viser, at indsatser for børn i udsatte positioner sjældent

sker i regi af læreplanerne. Evalueringerne peger på, at indsatser for børn i udsatte positioner oftest

er differentierede og ligger uden for de pædagogiske mål for den brede børnegruppe (EVA, 2012;

AKF et al., 2008).

Der stilles med den lovgivningsmæssige ramme for den pædagogiske læreplan pr. 1. juli 2018 krav

om, at dagtilbuddene sætter rammerne for, at alle børn deltager og oplever sig som en værdifuld

del af børnefællesskaberne. Herunder at børn i udsatte positioner bliver mødt med positive for-

ventninger, oplever mestring og at være en betydningsfuld del af fællesskabet. For at få indblik i,

hvor langt kommunerne er ift. implementering af dette, er dagtilbudscheferne blevet spurgt ind til,

hvor mange af dagtilbuddene i deres kommune der efter deres vurdering er meget tæt på at have

realiseret intentionerne i fokusområdet Børnefællesskaber og børn i udsatte positioner, jf. figur 4.5.

FIGUR 4.5

Hvor mange af dagtilbuddene i din kommune er efter din vurdering

meget tæt på at have realiseret intentionerne i elementet

Børnefællesskaber og børn i udsatte positioner?

2021 (n = 70)

2018 (n = 81)

20 %

Alle eller næsten alle

Under halvdelen

40 %

Over halvdelen

Ganske få eller ingen

60 %

Ca. halvdelen

80 %

100 %

Det er ikke muligt at svare på

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Svarkategorien ”Det er ikke muligt at svare på” er en forkortelse. Den oprindelige svarkategori er ”Det er ikke mu-

ligt at svare på ud fra de data, jeg har til rådighed”.

Note: Forskellen mellem de to år er

ikke

signifikant med et alpha-niveau på 0,05.

Figuren viser, at 47 % af dagtilbudscheferne i 2021 vurderer, at ”alle eller næsten alle” (10 %) eller

”over halvdelen” (37 %) af dagtilbuddene i deres kommune er meget tæt på at have realiseret inten-

tionerne i fokusområdet Børnefællesskaber og børn i udsatte positioner. Omvendt er det blot 8 %,

som svarer, at ”under halvdelen” eller ”ganske få eller ingen” af dagtilbuddene er tæt på at have

realiseret intentionerne inden for elementet. Det skal bemærkes, at 16 % af dagtilbudscheferne i

2021 vurderer, at det ikke er muligt at svare på dette spørgsmål ud fra de data, de har til rådighed.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

Sammenligner vi med 2018, er der sket en negativ udvikling. Eksempelvis er andelen, der vurderer,

at ”alle eller næsten alle” dagtilbud i deres kommune er meget tæt på at have realiseret intentio-

nerne i elementet, faldet fra 22 % i 2018 til 10 % i 2021. Faldet er dog ikke statistisk signifikant, hvor-

for det ikke kan udelukkes, at forskellen er udtryk for tilfældigheder.

En anden måde at betragte det på er ved at se på andelen af dagtilbud, som er meget langt fra at

realisere intentionerne (se figur D.7 i appendiks D). Omkring en tredjedel af dagtilbudscheferne (31

%) vurderer, at ”ganske få eller ingen” dagtilbud er meget langt fra at have realiseret intentionerne

inden for elementet. 43 % vurderer, at det gælder ”under halvdelen” af dagtilbuddene. Sammenlig-

ner vi med 2018, er der sket en negativ udvikling. Andelen, der vurderer, at ”ganske få eller ingen” af

dagtilbuddene er langt fra at realisere intentionerne, er faldet fra 51 % i 2018 til 31 % i 2021. For-

skellen er dog ikke statistisk signifikant, hvorfor det ikke kan udelukkes, at forskellen er udtryk for

tilfældigheder.

4.3.2

Børnefællesskaber og børn i udsatte positioner fra

daginstitutionslederne og dagplejepædagogernes perspektiv

For at få indsigt i, hvor langt man er med implementeringen i praksis, er daginstitutionslederne og

dagplejepædagogerne bl.a. blevet spurgt ind til, hvor ofte de har haft faglige dialoger med deres

medarbejdere om, hvordan de bedst kan understøtte børn i udsatte positioner. Af figur 4.6 fremgår

det, at de fleste af daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne (over 90 %) mindst én gang in-

den for den seneste måned har talt med en eller flere medarbejdere/dagplejere om, hvordan de

kan understøtte, at det enkelte barn i en udsat position oplever udvikling og læring, og om, hvor-

dan børn i udsatte positioner oplever, at de er en betydningsfuld del af fællesskabet.

FIGUR 4.6

Hvor ofte eller sjældent har du haft en faglig dialog med én eller flere

medarbejdere/dagplejere om, hvordan de kan understøtte at…

Børn i udsatte positioner oplever udvikling og læring?

Daginstitutionsledere (n = 550)

Dagplejepædagoger (n = 190)

Børn i udsatte positioner oplever, at de er en betydningsfuld

del af fællesskabet?

Daginstitutionsledere (n = 551)

Dagplejepædagoger (n = 191)

Flere end 3 gange inden for den seneste måned

2-3 gange inden for den seneste måned

Én gang inden for den seneste måned

Ikke inden for den seneste måned, men det har jeg tidligere gjort i daginstitutionen

Det har jeg aldrig gjort i daginstitutionen

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

Figuren viser også, at de faglige drøftelser lidt oftere handler om, hvordan personalet kan under-

støtte, at børn i udsatte positioner oplever udvikling og læring, end om, hvordan personalet kan

understøtte, at børn i udsatte positioner oplever, at de er en betydningsfuld del af fællesskabet. 56

% af daginstitutionslederne og 46 % dagplejepædagogerne har mere end tre gange inden for den

seneste måned haft dialoger om, hvordan medarbejderne/dagplejerne bedst kan understøtte, at

børn i udsatte positioner oplever udvikling og læring. Henholdsvis 33 % og 39 % svarer, at de har

talt om det to-tre gange. Omvendt svarer 2 % af daginstitutionslederne og 3 % af dagplejepædago-

gerne, at de ikke har talt om dette emne inden for den seneste måned.

53 % af daginstitutionslederne og 41 % dagplejepædagogerne har mere end tre gange inden for

den seneste måned haft dialoger om, hvordan de bedst kan understøtte, at børn i udsatte positio-

ner oplever, at de er en betydningsfuld del af fællesskabet. Henholdsvis 34 og 39 % svarer, at de

har talt om det to-tre gange. Omvendt svarer 3 % af daginstitutionslederne og 8 % af dagplejepæ-

dagogerne, at de faglige dialoger inden for den seneste måned ikke har handlet om dette emne/fo-

kus.

Sammenlignet med 2018 er der sket en lille, men positiv, stigning i, hvor ofte daginstitutionsle-

derne og dagplejepædagogerne har faglige dialoger med medarbejderne/dagplejerne om, hvor-

dan de bedst kan understøtte børn i udsatte positioner (se tabelrapporten

Evalueringen af den styr-

kede pædagogiske læreplan. Tabelrapport 2021).

Forskellen er dog ikke særlig stor, hvorfor det ikke

kan udelukkes, at det skyldes tilfældigheder.

Daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne er også blevet spurgt om, hvor ofte de har haft

faglige dialoger med deres medarbejdere om, hvordan de kan understøtte positiv social adfærd i

børnegruppen, for eksempel ved at hjælpe børnegruppen til at være inkluderende i deres leg, jf.

figur 4.7.

FIGUR 4.7

Hvor ofte eller sjældent har du haft en faglig dialog med én eller flere

medarbejdere/dagplejere om, hvordan de kan understøtte positiv social

adfærd i børnegruppen, for eksempel ved at hjælpe børnegruppen til at

være inkluderende i deres leg?

Daginstitutionsledere (n = 555)

Dagplejepædagoger (n = 193)

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Flere end 3 gange inden for den seneste måned

2-3 gange inden for den seneste måned

Én gang inden for den seneste måned

Ikke inden for den seneste måned, men det har jeg tidligere gjort i daginstitutionen

Det har jeg aldrig gjort i daginstitutionen

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Af figuren fremgår det, at omkring en tredjedel af både daginstitutionslederne (36 %) og dagpleje-

pædagogerne (31 %) flere end 3 gange inden for den seneste måned har haft en faglig dialog med

én eller flere medarbejdere om, hvordan de kan understøtte positiv social adfærd i børnegruppen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

39 % af både daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne svarer, at de har talt om det to-tre

gange, mens det er hhv. 18 og 23 %, der har talt om det mindst en gang inden for den seneste må-

ned. Omvendt svarer 7 % af daginstitutionslederne og 8 % af dagplejepædagogerne, at de faglige

dialoger inden for den seneste måned ikke har handlet om dette emne. Sammenlignet med 2018

er der ikke sket nogen nævneværdig udvikling (jf. tabelrapport

Evaluering af den styrkede pædago-

giske læreplan. Tabelrapport 2021).

Forskellige forståelser af begrebet børn i udsatte positioner er på spil i praksis

At sætte rammerne for, at børn i udsatte positioner bliver mødt med positive forventninger, ople-

ver mestring og at være en betydningsfuld del af fællesskabet, er en kompleks opgave. Det viser

caseundersøgelsen i 20 institutioner gennemført i 2019. Og netop kompleksiteten i opgaven kan

være en af flere mulige forklaringer på, at vi i spørgeskemaundersøgelsen i 2021 ser et fald i ande-

len af dagtilbudschefer, som vurderer, at ”alle eller næsten alle” dagtilbud i deres kommune er me-

get tæt på at have realiseret intentionerne i elementet fra 22 % i 2018 til 10 % i 2021.

Opgaven bliver ikke lettere af, at der er forskellige forståelser på spil. I den styrkede pædagogiske

læreplan defineres børn i udsatte positioner som ”[…] en sammensat gruppe af børn, der fx kan

være børn med en svag socioøkonomisk baggrund, børn med en fysisk eller psykisk funktionsned-

sættelse, børn i risiko for at stå uden for fællesskabet mv.” Den måde, som ledere og personale ta-

ler om børn i udsatte positioner på, viser to forståelser af, hvad det vil sige at være i en udsat posi-

tion. En forståelse er, at det at være i en udsat position primært skyldes længerevarende forhold,

som knytter sig til barnets familie (fx misbrug eller manglende forældreevne) eller det enkelte barn

(fx psykiatriske diagnoser eller manglende sociale kompetencer).

En anden forståelse er, at det at være i en udsat position også kan skyldes barnets omgivelser i

dagtilbuddet (fx dynamikken i børnegruppen eller rammesætningen for en given situation). Ledere

og personale veksler mellem, hvilken forståelse de primært taler ud fra. De to forståelser afspejler

ikke, at forskellige dagtilbud eller forskellige personaler nødvendigvis har forskellige forståelser af

begrebet, men derimod at begrebet i sig selv forstås bredt af både ledere og personale. Det virker

dog ikke tilfældigt, hvornår ledere og personale taler ud fra hhv. den ene og den anden forståelse.

Børnenes baggrund og familieforhold eller karakteristika ved børnene selv er det, som ledere og

personale først fortæller om. Mens forståelsen af, at udsathed kan skabes af kontekstuelle forhold,

der knytter sig til den hverdag, barnet er en del af i dagtilbuddet, beskrives først, når ledere og per-

sonale spørges yderligere. Når ledere og personale fortæller om, hvordan de arbejder med at un-

derstøtte børn i udsatte positioner og deres deltagelse i fællesskabet, er der forskel på, hvilke af de

to forståelser de bringer i spil. En gruppe af ledere og personale vender således tilbage til forståel-

sen af, at det er barnet selv, som har udfordringer, eller at barnet skal ”rummes” inden for dagtil-

buddets rammer, mens udtalelser om, at rammerne i sig selv også kan være med til at skabe ud-

satte positioner for børnene, i mindre grad bliver italesat og sjældnere uddybet ved hjælp af kon-

krete eksempler. En anden gruppe af ledere og personale taler derimod om, hvordan rammerne i

dagtilbuddene er med til hhv. at understøtte eller hæmme børnenes deltagelse og dermed i sig

selv kan være med til at skabe udsatte positioner. At ledere og personale veksler frem og tilbage

mellem begge forståelser, når de taler om børn i udsatte positioner, kan være et udtryk for, at selve

begrebet er i stadig udvikling. Det bliver underbygget af, at både ledere og personale i interviewene

nævner, at begrebet børn i udsatte positioner ikke er et begreb, de er vant til at bruge i deres hver-

dag, men at de i stedet – som en leder formulerer det – anvender dagligdagsord som eksempelvis

”børn med udfordringer”, ”børn med problemer”, ”børn, der har det svært” og ”sårbare børn” – el-

ler mere specifikt ”børn med motoriske problemer”, ”børn med handicap” eller ”socialt svært stil-

lede børn”.

Ledere og personale beskriver også, at det at vurdere, hvorvidt et barn er i udsat position eller ej, er

en svær opgave, som handler om at have et godt kendskab til barnet over tid, da det handler om at

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

vurdere, om barnets adfærd ændrer sig på uhensigtsmæssige måder. Det kan fx handle om, at bar-

net begynder at slå, bide eller skubbe de andre børn, at barnet trækker sig fra de andre, pludselig

græder meget eller måske viser et større behov for en tæt voksenkontakt. Det samlede omfang af

uhensigtsmæssige ændringer i barnets adfærd har betydning for, i hvor høj grad barnet er i en ud-

sat position. Jo flere eller større ændringer, des mere udsat oplever ledere og personale, at barnet

er. At kunne spotte et barn i en udsat position bliver derfor en vanskelig vurdering, der skal tage

højde for ændringer i adfærd og baseres på omfattende viden om både barnet og dets kontekst.

Vurderingen trækker på den ene side på en forestilling om, at deltagelse i børnefællesskaber er en-

tydigt godt, og på den anden side på en forestilling om, at børn har forskellige behov og præferen-

cer, der er vigtige at have med i sine vurderinger af, hvornår det at trække sig tilbage er et tegn på

udsathed eller et udtryk for præference. Eksklusion fra fællesskabet af de andre børn kobler perso-

nale og ledere imidlertid til det at være i en udsat position uafhængigt af barnets præferencer – fx

hvis barnet bliver drillet, udelukket af legen eller decideret mobbet.

En bred og divergerende forståelse af deltagelse kan spænde ben for at skabe

deltagelsesmuligheder

Caseundersøgelsen viser ydermere, at forskellige opfattelser af deltagelse kan vanskeliggøre arbej-

det med at skabe deltagelsesmuligheder. Blandt personale og ledere er der en meget bred forstå-

else af deltagelse, og beskrivelser af begrebet varierer fra brede og diffuse fremstillinger, fx at bør-

nene ”har lys i øjnene”, til meget konkrete og snævre tegn på deltagelse, fx at børnene har ”øjen-

kontakt” med den voksne. Der er heller ikke enighed om, hvilke tegn der definerer hhv. deltagelse

og manglende deltagelse, da de samme tegn – fx at et barn sidder uden for rundkredsen til samling

– for nogle personaler kan betyde, at barnet deltager i en iagttagende position, mens det for andre

personaler opleves som tegn på manglende deltagelse. Det kan gøre det vanskeligt at samarbejde

om at understøtte børnenes deltagelsesmuligheder, når forståelserne er så forskellige.

Samtidig er der personale, som beskriver deltagelse meget bredt, åbent og differentieret, og som

har svært ved at beskrive manglende deltagelse. Dette kan komplicere opgaven yderligere ift. at

sikre, at børn i udsatte positioner får mulighed for at deltage og føle sig som en betydningsfuld del

af børnefællesskabet.

Caseundersøgelsen viser også, at ledere og personale oplever, at det er svært at afgøre, hvornår

manglende deltagelse er legitim eller illegitim. Det hænger sammen med, at de er uenige om, hvor-

når et barn er deltagende eller ej. Hvorvidt et barns måde at deltage opfattes og anerkendes som

legitim eller illegitim afhænger ifølge ledere og personale af den konkrete situation, varigheden af

barnets manglende deltagelse samt kendskab til barnet, både i forhold til dets præferencer og ak-

tuelle livssituation. Med henvisning til den brede forståelse af deltagelse samt personalets forstå-

else og hensyntagen til årsager til barnets manglende deltagelse peger en gruppe ledere og perso-

nale på risikoen for, at personale kommer til at fastholde børn i iagttagende positioner og overser

barnets behov for støtte til at deltage på nye måder, herunder mere aktive og initiativtagende posi-

tioner.

Forskellige tilgange til at skabe lige deltagelsesmuligheder

Fordi der er forskellige forståelser af både begrebet børn i udsatte positioner, børnefællesskaber

og deltagelsesmuligheder på spil, er det også en opgave, som gribes meget forskelligt an i dagtil-

buddene, alt efter hvilke forståelser der er på spil. I caseundersøgelsen identificeres overordnet to

tilgange til at sikre lige deltagelsesmuligheder:

Den ene tilgang sigter mod at sikre, at alle børnene får mulighed for at gøre det samme ved

hjælp af kompenserende deltagelsesformer, fx ved at reducere varigheden af en aktivitet for at

imødekomme enkelte børns behov.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

Den anden tilgang sigter mod, at børnene får mulighed for at deltage ved at gøre noget forskel-

ligt gennem justering af aktiviteten, fx ved at give børnene forskellige opgaver, når der skal

dækkes bord til frokost.

Ledere og personale arbejder typisk med begge typer tilgange, og de oplever generelt, at de lykkes

med de to tilgange, selvom det varierer, hvor dagtilbuddenes primære fokus ligger.

Ser vi nærmere på personalets pædagogiske arbejde med at sikre lige deltagelsesmuligheder i le-

gen, ses et kontinuum af tilgange fra at understøtte barnets legekompetencer til at facilitere leg i

børnegruppen. I den ene ende af kontinuummet har personalet fokus på at understøtte det en-

kelte barns legekompetencer, hvor det især handler om at øve populære rollelege, opøve forskel-

lige indspark til at holde legen i gang og skabe fælles referencerammer for legen, som alle børn for-

står. I den anden ende af kontinuummet har personalet fokus på at facilitere leg i børnegruppen

ved at indgå i legen i en deltagende rolle og give input til legen. Dette giver mulighed for at få legen

til at glide og udvikle sig og dermed understøtte børnenes fortsatte deltagelse i legen.

Samlet set peger caseundersøgelsen altså på, at netop arbejdet med børnefællesskaber og børn i

udsatte positioner er en kompleks opgave, hvor der er forskellige forståelser og praksisser på spil,

og det er en opgave, som gribes meget forskelligt an i dagtilbuddene.

4.4 Forældresamarbejde

HVAD SIGER LOVEN?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om

børns læring.

Dagtilbudslovens § 8, stk. 6

4.4.1

Forældresamarbejde fra dagtilbudschefernes perspektiv

Der stilles med den lovgivningsmæssige ramme for den pædagogiske læreplan pr. 1. juli 2018 krav

om, at dagtilbuddene samarbejder med forældrene om børnenes læring. Herunder at de inddrager

forældrene som aktive medspillere i det pædagogiske arbejde med at sikre børnenes trivsel, læ-

ring, udvikling og dannelse gennem tillidsfulde dialoger, der tager afsæt i den enkelte families be-

hov.

For at få indblik i, hvor langt kommunerne er ift. implementering af dette, er dagtilbudscheferne

blevet spurgt ind til, hvor mange af dagtilbuddene i deres kommune der efter deres vurdering er

meget tæt på at have realiseret intentionerne i fokusområdet Forældresamarbejde, jf. figur 4.8.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

FIGUR 4.8

Hvor mange af dagtilbuddene i din kommune er efter din vurdering

meget tæt på at have realiseret intentionerne i elementet

Forældresamarbejde?

2021 (n = 70)

2018 (n = 81)

20 %

Alle eller næsten alle

Under halvdelen

40 %

Over halvdelen

Ganske få eller ingen

60 %

Ca. halvdelen

80 %

100 %

Det er ikke muligt at svare på

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Svarkategorien ”Det er ikke muligt at svare på” er en forkortelse. Den oprindelige svarkategori er ”Det er ikke mu-

ligt at svare på ud fra de data, jeg har til rådighed”. Forskellen mellem de to år er

ikke

signifikant med et alpha-niveau

på 0,05. Det kan i høj grad hænge sammen med det lave antal respondenter. Grundet det lave antal besvarelser i spør-

geskemaundersøgelsen blandt dagtilbudschefer er det i flere tilfælde vanskeligt at vurdere, om insignifikante resultater

alene skyldes det lave antal besvarelser. Selvom et resultat er insignifikant, kan der altså godt være tale om en substan-

tiel forskel.

Figuren viser, at 49 % af dagtilbudscheferne i 2021 vurderer, at ”alle eller næsten alle” (13 %) eller

”over halvdelen” (36 %) af dagtilbuddene i deres kommune er meget tæt på at have realiseret inten-

tionerne i fokusområdet Forældresamarbejde. Omvendt svarer 11 %, at ”under halvdelen” dagtilbud

er tæt på at have realiseret intentionerne inden for elementet. Det skal bemærkes, at 26 % af dagtil-

budscheferne i 2021 vurderer, at det ikke er muligt at svare på dette spørgsmål ud fra de data, de har

til rådighed.

Sammenligner vi med 2018, er der sket en positiv udvikling. Eksempelvis er andelen, der vurderer,

at ”alle eller næsten alle” dagtilbud i deres kommune er meget tæt på at have realiseret intentio-

nerne i elementet, steget fra 9 % i 2018 til 13 % i 2021. Stigningen er dog ikke statistisk signifikant,

hvorfor det ikke kan udelukkes, at forskellen er udtryk for tilfældigheder.

En anden måde at betragte det på er ved at se på andelen af dagtilbud, som er meget langt fra at

realisere intentionerne (se figur D.8 i appendiks D). Størstedelen af dagtilbudscheferne (70 %) vur-

derer, at ”under halvdelen” eller ”ganske få eller ingen” dagtilbud er meget langt fra at have realise-

ret intentionerne inden for elementet. Sammenligner vi med 2018, er der sket en positiv udvikling.

Fx var det i 2018 14 % af dagtilbudscheferne, der vurderede, at ”alle eller næsten alle” eller ”over

halvdelen” af dagtilbuddene var meget langt at realisere intentionerne. I 2021 er der ingen af dag-

tilbudscheferne, som vurderer dette.

4.4.2

Forældresamarbejde fra daginstitutionslederne og

dagplejepædagogernes perspektiv

Som en del af arbejdet med den pædagogiske læreplan skal dagtilbuddet have fokus på, hvordan

dagtilbud og forældre kan samarbejde om barnets og børnegruppens trivsel og læring på tværs af

dagtilbud og hjem. I spørgeskemaundersøgelsen er daginstitutionslederne og dagplejepædago-

gerne derfor blevet spurgt ind til, i hvilken grad de har fokus på, at institutionens/dagplejens for-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

ventninger til forældresamarbejdet er tydelige for forældrene. Som det fremgår af figur 4.9 neden-

for, har størstedelen daginstitutionslederne (76 %) og dagplejepædagogerne (78 %) ”i meget høj

grad” eller ”i høj grad” fokus på, at forventninger til forældresamarbejdet er tydelige for forældrene.

Omvendt angiver 2 % af lederne og 3 % af dagplejepædagogerne, at de ”i mindre grad” har fokus

på det.

Sammenlignet med 2018 er det status quo blandt daginstitutionslederne, men der er en positiv

stigning blandt dagplejepædagogerne. Fx er andelen af dagplejepædagoger, der svarer, at de ”i

meget høj grad” eller ”i høj grad” har fokus på, at forventninger til forældresamarbejdet er tydelige

for forældrene, steget fra 75 % i 2018 til 78 % i 2021.

FIGUR 4.9

I hvilken grad har du fokus på, at institutionens/dagplejens forventninger

til forældresamarbejdet er tydelige for forældrene?

Daginstitutionsledere (n = 558)

Dagplejepædagoger (n = 193)

I meget høj grad

20 %

I høj grad

40 %

I nogen grad

60 %

I mindre grad

80 %

I meget lav grad

100 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne er også blevet spurgt ind til, i hvilken grad de har

fokus på, at medarbejderne har dialoger med forældrene om deres barns trivsel, udvikling og læ-

ring og den samlede børnegruppes trivsel, læring, udvikling og dannelse, jf. figur 4.10.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

FIGUR 4.10

I hvilken grad har du fokus på, at medarbejderne/dagplejerne i

daginstitutionen/dagplejen har dialoger med forældrene om:

Deres barns trivsel i hverdagen?

Daginstitutionsledere (n = 557)

Dagplejepædagoger (n = 193)

0 0

Deres barns udvikling og læring i hverdagen?

Daginstitutionsledere (n = 555)

Dagplejepædagoger (n = 192)

8 1

Den samlede børnegruppes trivsel, læring, udvikling og

dannelse?

Daginstitutionsledere (n = 556)

Dagplejepædagoger (n = 193)

I meget høj grad

I høj grad

20 %

40 %

I mindre grad

60 %

80 %

100 %

I nogen grad

I meget lav grad

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Af figuren fremgår det, at 96 % af daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne ”i meget høj

grad” eller ”i høj grad” har fokus på, at deres medarbejdere/dagplejere har dialoger med foræl-

drene om deres barns trivsel i hverdagen. En lidt mindre andel af lederne (89 %) og dagplejepæda-

gogerne (91 %) har fokus på, at deres medarbejdere/dagplejere har dialoger med forældrene om

deres barns udvikling og læring i hverdagen. Ser vi på, hvorvidt lederne og dagplejepædagogerne

”i meget høj grad” eller ”i høj grad” har fokus på, at deres medarbejdere/dagplejere har dialoger

med forældrene om den samlede børnegruppes trivsel, læring, udvikling og dannelse, så gør det

sig gældende for hhv. 64 % af lederne og 61 % af dagplejepædagogerne. 28 % af lederne og 27 % af

dagplejepædagogerne har ”i nogen grad” fokus på det, mens hhv. 8 % og 10 % ”i mindre grad” har

fokus på det. 1 % af dagplejepædagogerne har ”i meget lav grad” fokus på det.

Sammenlignet med 2018 er der ikke sket nogen udvikling ift. daginstitutionsledernes og dagpleje-

pædagogernes fokus på, at medarbejderne har dialoger med forældrene om deres barns trivsel,

udvikling og læring og den samlede børnegruppes trivsel, læring, udvikling og dannelse

Daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne er også blevet spurgt ind til, i hvilken grad de har

fokus på, at medarbejderne/dagplejerne tilbyder vejledning og guidning til forældrene, inddrager

forældrenes perspektiver og tilpasser samarbejdet til forældrenes individuelle behov, jf. figur 4.11.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

FIGUR 4.11

I hvilken grad har du fokus på, at medarbejderne/dagplejerne i

daginstitutionen/dagplejen:

Tilbyder vejledning og guidning til forældrene i forhold til

deres barns udvikling, læring, trivsel og dannelse?

Daginstitutionsledere (n = 555)

Dagplejepædagoger (n = 193)

Inddrager forældrenes perspektiver på deres barn i de

pædagogiske refleksioner og aktiviteter?

Daginstitutionsledere (n = 557)

Dagplejepædagoger (n = 193)

Tilpasser samarbejdet med forældrene til forældrenes

individuelle behov?

Daginstitutionsledere (n = 554)

Dagplejepædagoger (n = 190)

I meget høj grad

I høj grad

20 %

40 %

I mindre grad

60 %

80 %

100 %

I nogen grad

I meget lav grad

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Størstedelen af daginstitutionslederne (84 %) og dagplejepædagogerne (77 %) har ”i meget høj

grad” eller ”i høj grad” fokus på, at medarbejderne/dagplejerne tilbyder vejledning og guidning til

forældrene i forhold til deres barns udvikling, læring, trivsel og dannelse. Størstedelen af daginsti-

tutionslederne (72 %) og dagplejepædagogerne (72 %) har ligeledes ”i meget høj grad” eller ”i høj

grad” fokus på, at medarbejderne/dagplejerne inddrager forældrenes perspektiver på deres barn i

de pædagogiske refleksioner og aktiviteter. Sidst men ikke i mindst har størstedelen af daginstituti-

onslederne (76 %) og dagplejepædagogerne (81 %) ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” fokus på, at

medarbejderne/dagplejerne tilpasser samarbejdet med forældrene til forældrenes individuelle be-

hov. Det er værd at bemærke, at der en andel af lederne og dagplejepædagogerne (2-5 %), som

ikke har fokus på de tre forhold.

Sammenlignet med 2018 er andelen, der ”i meget høj grad” og ”i høj grad” har fokus på, at medar-

bejderne/dagplejerne tilbyder vejledning og guidning til forældrene i forhold til deres barns udvik-

ling, læring, trivsel og dannelse, faldet hhv. 7 procentpoint blandt dagplejepædagogerne og 4 pro-

centpoint blandt lederne. De to øvrige er status quo blandt daginstitutionslederne, mens andelen,

der ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” har fokus på, at medarbejderne/dagplejerne inddrager for-

ældrenes perspektiver på deres barn i de pædagogiske refleksioner og aktiviteter, er steget 7 pro-

centpoint. Sidst men ikke i mindst er andelen af dagplejepædagogerne (81 %), der ”i meget høj

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

grad” eller ”i høj grad” har fokus på, at medarbejderne/dagplejerne tilpasser samarbejdet med for-

ældrene til forældrenes individuelle behov, steget 5 procentpoint (jf. tabelrapport

Evaluering af den

styrkede pædagogiske læreplan. Tabelrapport 2021).

Drøftelse af læreplaner på forældremøderne

Daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne er blevet spurgt, om de har drøftet læreplaner på

forældremøder i det seneste år. Figur 4.12 viser, hvor mange af de daginstitutionsledere og dagple-

jepædagoger, som har afholdt forældremøder i det seneste år, der har talt om læreplanerne på for-

ældremøderne.

FIGUR 4.12

Andelen af daginstitutionsledere og dagplejepædagoger, der hhv. har og

ikke har talt om læreplaner på forældremøde(r)

Daginstitutionsledere (n = 235)

Dagplejepædagoger (n = 35)

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Har talt om lærerplaner på forældremød(r)

Har ikke talt om lærerplaner på forældremøde(r)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne er blevet stillet spørgsmålet ”Tænk på de forældremøder, altså

møder for en hel forældregruppe, I har afholdt det seneste år. Både møder med fysisk tilstedeværelse og virtuelle mø-

der. Hvor sjældent eller ofte har I på disse møder talt med forældregruppen om, hvordan I arbejder med læreplaner?”.

Note: Figurens opdeling i ”Har talt om læreplaner på forældremøde(r)” og ”Har ikke talt om læreplaner på forældre-

møde(r)” bygger på flere sammenlagte svarkategorier. De oprindelige svarkategorier er ”Det har vi gjort på alle foræl-

dremøder”; ”Det har vi gjort på over halvdelen af forældremøderne”; ” Det har vi gjort på ca. halvdelen af forældremø-

derne”; ” Det har vi gjort på under halvdelen af forældremøderne”; ” Det har vi ikke gjort på nogle af forældremøderne”;

”Jeg har ikke deltaget i forældremøder inden for det seneste år”; ”Jeg deltager aldrig i forældremøder”; ” Vi afholder

ikke møder for hele forældregruppen”; ”Ikke afholdt på grund af corona/covid-19”. I figuren er der kun medregnet be-

svarelser fra dagplejepædagoger og daginstitutionsledere, som angiver at have deltaget i mindst ét forældremøde i det

seneste år.

Figuren viser, at størstedelen af de dagplejepædagoger (94 %), der har afholdt i et eller flere foræl-

dremøder inden for det seneste år, svarer, at de har talt med forældrene om læreplaner. Det

samme gælder for 86 % af daginstitutionslederne. Omvendt er det således kun 6 % af dagplejepæ-

dagogerne og 14 % af daginstitutionslederneder ikke har talt om læreplanerne på forældremøder.

4.5 Det sammenhængende børneliv

HVAD SIGER LOVEN?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dag tilbuddet tilrettelæg-

ges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

Dagtilbudslovens § 8, stk. 6

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

4.5.1

Det sammenhængende børneliv fra dagtilbudschefernes perspektiv

Med den lovgivningsmæssige ramme for den pædagogiske læreplan pr. 1. juli 2018 stilles der krav

om, at dagtilbuddene samarbejder med forældre og med andre fagprofessionelle, fx på sundheds-

området, socialområdet og i skole/SFO, om at skabe sammenhæng i børnenes liv. For at få indblik

i, hvor langt kommunerne er med implementeringen, er dagtilbudscheferne blevet spurgt ind til,

hvor mange af dagtilbuddene i deres kommune der efter deres vurdering er meget tæt på at have

realiseret intentionerne i fokusområdet Det sammenhængende børneliv, jf. figur 4.13.

FIGUR 4.13

Hvor mange af dagtilbuddene i din kommune er efter din vurdering

meget tæt på at have realiseret intentionerne i elementet Det

sammenhængende børneliv?

2021 (n = 69)

2018 (n = 81)

20 %

Alle eller næsten alle

Ca. halvdelen

Ganske få eller ingen

40 %

60 %

Over halvdelen

Under halvdelen

Det er ikke muligt at svare på

80 %

100 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Svarkategorien ”Det er ikke muligt at svare på” er en forkortelse. Den oprindelige svarkategori er ”Det er ikke mu-

ligt at svare på ud fra de data, jeg har til rådighed”. Forskellen mellem de to år er

ikke

signifikant med et alpha-niveau

på 0,05. Det kan i høj grad hænge sammen med det lave antal respondenter. Grundet det lave antal besvarelser i spør-

geskemaundersøgelsen blandt dagtilbudschefer er det i flere tilfælde vanskeligt at vurdere, om insignifikante resultater

alene skyldes det lave antal besvarelser. Selvom et resultat er insignifikant, kan der altså godt være tale om en substan-

tiel forskel.

Figuren viser, at 58 % af dagtilbudscheferne i 2021 vurderer, at ”alle eller næsten alle” (23 %) eller

”over halvdelen” (35 %) af dagtilbuddene i deres kommune er meget tæt på at have realiseret inten-

tionerne i fokusområdet Det sammenhængende børneliv. Omvendt svarer 7 %, at ”under halvdelen”

af dagtilbuddene eller ”ganske få eller ingen” er tæt på at have realiseret intentionerne inden for

elementet. 16 % af dagtilbudscheferne vurderer, at det ikke er muligt at svare på dette spørgsmål ud

fra de data, de har til rådighed.

Sammenligner vi med 2018, er der sket en mindre, men positiv, udvikling. Udviklingen er dog ikke

statistisk signifikant, hvorfor det ikke kan udelukkes, at forskellen er udtryk for tilfældigheder.

En anden måde at betragte det på er ved at se på andelen af dagtilbud, som er meget langt fra at

realisere intentionerne (se figur D.8 i appendiks D). 65 % af dagtilbudscheferne vurderer, at ”under

halvdelen” eller ”ganske få eller ingen” dagtilbud er meget langt fra at have realiseret intentionerne

inden for elementet. Sammenligner vi med 2018, er der i tidsperioden ikke sket en nævneværdig

udvikling.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

4.5.2

Det sammenhængende børneliv set fra daginstitutionslederne og

dagplejepædagogernes perspektiv

For at få indsigt i, hvor langt man er i praksis ift. at implementere fokusområdet Det sammenhæn-

gende børneliv, har vi spurgt daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne ind til, hvem de

samarbejder med. I dette afsnit fokuserer vi på samarbejdet om overgangene blandt det pædago-

giske personale, men i tabelrapporten findes der også besvarelser, som beskriver samarbejdet

med andre faggrupper, fx sundhedsplejen og PPR.

Daginstitutionslederne og dagplejepædagogerne er blevet spurgt ind til, om de samarbejder med

det pædagogiske personale i dagplejen, daginstitutionerne eller SFO’en/skolen jf. figur 4.14. Blandt

daginstitutionslederne svarer 83 %, at de samarbejder med sundhedsplejen, 78 %, at de samar-

bejde med andre tværfaglige samarbejdspartner, 71 %, at de samarbejde med pædagogisk perso-

nale i skole, og 68 %, at de samarbejde med pædagogisk personale i SFO. Omkring halvdelen (47

%) samarbejder med pædagogisk personale i dagplejen, mens 3 % samarbejder med pædagogisk

personale i børnehave/daginstitution.

2 % af dagtilbudslederne svarende til 10 ledere angiver, at deres daginstitution ikke samarbejde

med nogen af de nævnte grupper.

Billedet er naturligt lidt anderledes blandt dagplejepædagogerne. Fx har de mindre samarbejde

med pædagogisk personale i SFO (2 %) og skole (2 %), mens de har mere samarbejde med sund-

hedsplejen (94 %) og pædagogisk personale i børnehave/daginstitution (80 %). Sidst men ikke

mindst er der 96 %, der samarbejder med andre tværfaglige samarbejdspartnere. I modsætning til

daginstitutionslederne er der ingen dagplejepædagoger, der angiver, at de intet samarbejde har.

FIGUR 4.14

Hvilke af følgende fagpersoner samarbejder I som dagtilbud med?

Afkryds alle, I samarbejder med, uanset omfang og hyppighed af

samarbejdet

Pædagogisk personale i SFO

Pædagogisk personale i skole

Pædagogisk personale i børnehave/daginstitution

Pædagogisk personale i dagpleje

Sundhedspleje

Andre tværfaglige samarbejdspartnere

Vi samarbejder ikke med nogen af de nævnte

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Daginstitutionsledere (n = 558)

Dagplejepædagoger (n = 193)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Spørgsmålet er stillet som et multiple-choice-spørgsmål, hvorfor procenterne summer til mere end 100 %.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

De daginstitutionsledere og dagplejepædagoger, der angiver, at de samarbejder, er derefter blevet

spurgt, hvilke konkrete samarbejdsformer de anvender. Undersøgelsen viser, at de mest anvendte

samarbejdsformer i forbindelse med overgange er overleveringssamtaler og besøg på den institu-

tion, som barnet skal overgå til. Figur 4.15 og figur 4.16 viser, hvor stor en andel af de daginstituti-

onsledere og dagplejepædagoger, som har angivet, at de samarbejder om overgange, som benyt-

ter disse to samarbejdsformer.

FIGUR 4.15

Besøg og overleveringssamtaler i forbindelse med overgange til dagtilbud,

mellem dagtilbud og til skoler/SFO’er – daginstitutionsledere.

Fra vuggestue til børnehave/daginstitution

Besøg i børnehave/institution

Overleveringssamtaler

Fra dagtilbud til skoler/SFO'er

Besøg i børnehave/institution

Overleveringssamtaler

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

2021 (n = 18, 18, 462, 462)

2018 (n = 25, 25, 557, 557)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Figuren er sammensat af flere spørgsmål, og svarkategorierne er forkortede.

Af figur 4.15 fremgår det, at 78 % af vuggestueledere, der samarbejder med børnehaver/daginstitu-

tioner i 2021, anvender besøg, mens 94 % anvender overleveringssamtaler.

Af de børnehaveledere, som samarbejder med SFO’er/skoler, svarer 95 %, at de benytter besøg

som samarbejdsform, mens 91 % anvender overleveringssamtaler.

Figur 4.16 viser, at 88 % af de dagplejepædagoger, der samarbejder med daginstitutioner om over-

gange, anvender besøg i daginstitutionerne, inden barnet skal starte der, mens 93 % angiver, at de

anvender overleveringssamtaler. Der er for begge former tale om en mindre, men negativ, udvik-

ling sammenlignet med 2018.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

FIGUR 4.16

Besøg og overleveringssamtaler i forbindelse med overgange til

børnehave/institution – dagplejepædagoger

Fra dagpleje til børnehave/daginstitution

Besøg i børnehave/institution

Overleveringssamtaler

20 %

40 %

2018 (n = 271)

60 %

80 %

100 %

2021 (n = 154, 154, 5, 5)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Figuren er sammensat af flere spørgsmål, og svarkategorierne er forkortede.

4.6 Øvrige krav: Samarbejde med lokalmiljøet

HVAD SIGER LOVEN?

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet

med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.

Dagtilbudslovens § 8, stk. 6

For at få indblik i, hvor langt kommunerne er med implementeringen, er dagtilbudscheferne blevet

spurgt ind til, hvor mange af dagtilbuddene i deres kommune der efter deres vurdering er meget

tæt på at have realiseret intentionerne i fokusområdet Samarbejde med lokalmiljøet, jf. figur 4.17.

FIGUR 4.17

Hvor mange af dagtilbuddene i din kommune er efter din vurdering

meget tæt på at have realiseret intentionerne i elementet Samarbejde med

lokalmiljøet?

2021 (n=69)

2018 (n=80)

20 %

Alle eller næsten alle

Under halvdelen

40 %

Over halvdelen

Ganske få eller ingen

60 %

Ca. halvdelen

80 %

100 %

Det er ikke muligt at svare på

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Svarkategorien ”Det er ikke muligt at svare på” er en forkortelse. Den oprindelige svarkategori er ”Det er ikke mu-

ligt at svare på ud fra de data, jeg har til rådighed”. Forskellen mellem de to år er signifikant med et alpha-niveau på

0,05.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

Figuren viser, at 37 % af dagtilbudscheferne i 2021 vurderer, at ”alle eller næsten alle” (17 %) eller

”over halvdelen” (20 %) af dagtilbuddene i deres kommune er meget tæt på at have realiseret inten-

tionerne i fokusområdet Samarbejde med lokalmiljøet. Omvendt svarer 16 %, at ”under halvdelen”

eller ”ganske få eller ingen” dagtilbud er tæt på at have realiseret intentionerne inden for elementet.

Det skal bemærkes, at hele 29 % af dagtilbudscheferne i 2021 vurderer, at det ikke er muligt at svare

på dette spørgsmål ud fra de data, de har til rådighed.

Sammenligner vi med 2018 er der sket en mindre, men positiv, udvikling. Fx er andelen, som vurde-

rer, at ”alle eller næsten alle” dagtilbud er tæt på at realisere intentionen, steget fra 13 % i 2018 til

17 % i 2021. Udviklingen er statistisk signifikant.

En anden måde at betragte det på er ved at se på andelen af dagtilbud, som er meget langt fra at

realisere intentionerne (se figur D.10 i appendiks D). 54 % af dagtilbudscheferne vurderer, at ”under

halvdelen” eller ”ganske få eller ingen” dagtilbud er meget langt fra at have realiseret intentionerne

inden for elementet.

Som led i arbejdet med den pædagogiske læreplan skal dagtilbuddet overveje, hvordan lokalsam-

fundet i form af fx biblioteker, museer, idrætstilbud og -faciliteter, plejehjem, erhvervsliv mv. kan

inddrages med henblik på at styrke dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljø. Daginstitutionsle-

derne og dagplejepædagogerne er blevet spurgt ind til, om deres daginstitution/dagplejere inden

for de seneste tre år har samarbejdet med aktører i lokalsamfundet, jf. figur 4.18.

FIGUR 4.18

Har din daginstitution/dine dagplejere inden for de seneste tre år

samarbejdet med aktører i lokalsamfundet?

Daginstitutionsledere (n = 558)

Dagplejepædagoger (n = 193)

20 %

40 %

Nej

60 %

80 %

100 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Størstedelen af daginstitutionslederne (78 %) og dagplejepædagogerne (80 %) svarer, at deres

daginstitution/dagplejere inden for de seneste tre år har samarbejdet med aktører i lokalsamfun-

det. Der er dog stadig ca. en femtedel af daginstitutionslederne (22 %) og dagplejepædagogerne

(20 %), der ikke har samarbejdet med aktører i lokalsamfundet. Dette kan skyldes covid-19, men da

der spørges til de seneste to-tre år, kan det ikke udelukkende tilskrives covid-19.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Det fælles pædagogiske grundlag og øvrige krav

I tabel 4.1 nedenfor ses top-3 over samarbejdspartner blandt dagtilbuddene og dagplejerne:

TABEL 4.1

Top-3 over samarbejdspartnere blandt dagtilbud og dagplejere

Dagtilbud

Bibliotek (76 %)

Andre (37 %)

Idrætsforeninger (31 %)

Dagplejere

Bibliotek (86 %)

Andre (31 %)

Idrætsforeninger (31 %).

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

5 Evalueringskultur

Fokusområdet Evalueringskultur er et væsentligt element i den styrkede pædagogiske læreplan og

handler om, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbud-

det, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. 45 % af dagtilbudscheferne vur-

derer i 2021, at ”alle eller næsten alle” (19 %) eller ”over halvdelen” (26 %) af dagtilbuddene i deres

kommune er meget tæt på at have realiseret intentionerne i fokusområdet Evalueringskultur. Sam-

menlignet med 2018 er der sket en statistisk signifikant positiv udvikling. Fx er andelen, som vurde-

rer, at ”alle eller næsten alle” dagtilbud er tæt på at realisere intentionen, steget fra 8 % i 2018 til 19

% i 2021.

Selvom der er sket et positiv udvikling siden 2018, er der stadig potentiale for mere fokus på evalu-

eringskultur i en gruppe dagtilbud. Evalueringen viser bl.a., at:

• 9 % af dagtilbudscheferne vurderer, at mere end halvdelen af dagtilbuddene er meget langt fra

at realisere intentionerne.

• 12 % af daginstitutionslederne og 14 % af dagplejepædagogerne svarer, at deres praksis i ”min-

dre grad” eller i ”meget lav grad” er kendetegnet ved en evaluerende pædagogisk praksis, hvor

der systematisk sættes fokus på forskellige områder og følges op på særskilte formål.

• 3 % af daginstitutionslederne og 6 % af dagplejepædagogerne svarer, at de ”i mindre grad” har

fokus på, at medarbejderne bruger pædagogisk dokumentation og refleksion til at justere det

pædagogiske læringsmiljø.

Størstedelen af daginstitutionsledere og dagplejepædagoger svarer dog, at de har ændret noget i

det pædagogiske læringsmiljø som følge af deres evalueringsarbejde. Blandt daginstitutionsle-

derne svarer 70 % fx, at de på baggrund af evalueringsarbejdet har ændret den fysiske indretning,

og 69 %, at de har ændret praksis i de daglige rutiner. Blandt dagplejepædagogerne angiver lidt

færre generelt at have foretaget ændringer i det pædagogiske læringsmiljø. 60 % svarer, at de har

ændret praksis i de daglige rutiner, mens 49 % svarer, at de har ændret noget i indhold eller form

på planlagte aktiviteter.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Evalueringskultur

5.1 Evalueringskultur – hvad siger loven?

HVAD SIGER LOVEN?

•

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal ud-

vikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

•

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år

med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og her-

under en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børne-

nes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

•

Evalueringen skal offentliggøres.

•

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammen-

hængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den

pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Dagtilbudslovens § 9, stk. 2 og 3

Tidligere evalueringer af læreplanerne peger på, at der ofte, selvom læreplanerne har medført øget

fokus på evaluering i dagtilbuddene, mangler en klar sammenhæng mellem evaluering, pædagogi-

ske mål og dokumentation. Der peges også på, at løbende mundtlig evaluering er udbredt i dagtil-

buddene, men at systematisk evaluering med afsæt i målene fra læreplanen er mindre udbredt

(EVA, 2012; AKF et al., 2008).

5.2 Evalueringskultur fra dagtilbudschefernes perspektiv

Af den lovgivningsmæssige ramme for den pædagogiske læreplan pr. 1. juli 2018 fremgår, at dagtil-

budslederen har ansvar for at etablere en evalueringskultur, der sikrer, at det pædagogiske perso-

nale og ledelsen løbene forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer under-

støtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. For at få indblik i, hvorvidt evalue-

ringskulturen er blevet styrket, er dagtilbudscheferne blevet spurgt ind til, hvor mange af dagtil-

buddene i deres kommune der efter deres vurdering er meget tæt på at have realiseret intentio-

nerne i fokusområdet Evalueringskultur, jf. figur 5.1.

FIGUR 5.1

Hvor mange af dagtilbuddene i din kommune er efter din vurdering me-

get tæt på at have realiseret intentionerne i elementet Evalueringskultur?

2021 (n = 70)

2018 (n = 80)

20 %

Alle eller næsten alle

Under halvdelen

40 %

Over halvdelen

Ganske få eller ingen

60 %

Ca. halvdelen

80 %

100 %

Det er ikke muligt at svare på

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Svarkategorien ”Det er ikke muligt at svare på” er en forkortelse. Den oprindelige svarkategori er ”Det er ikke mu-

ligt at svare på ud fra de data, jeg har til rådighed”. Forskellen mellem de to år er signifikant med et alpha-niveau på

0,05.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Evalueringskultur

Figuren viser, at 45 % af dagtilbudscheferne i 2021 vurderer, at ”alle eller næsten alle” (19 %) eller

”over halvdelen” (26 %) af dagtilbuddene i deres kommune er meget tæt på at have realiseret inten-

tionerne i fokusområdet Evalueringskultur. Omvendt svarer 40 %, at ”ca. halvdelen”, ”under halvde-

len” eller ”ganske få eller ingen” dagtilbud er tæt på at have realiseret intentionerne inden for ele-

mentet. Det skal bemærkes, at 16 % af dagtilbudscheferne i 2021 vurderer, at det ikke er muligt at

svare på dette spørgsmål ud fra de data, de har til rådighed.

Sammenligner vi med 2018, er der sket en positiv udvikling. Fx er andelen, som vurderer, at ”alle

eller næsten alle” dagtilbud er tæt på at realisere intentionen, steget fra 8 % i 2018 til 19 % i 2021.

Udviklingen er statistisk signifikant.

Ser vi omvendt på, hvor mange dagtilbud som er meget langt fra at realisere intentionerne, vurde-

rer dagtilbudscheferne i 2021 overordnet set, at ”under halvdelen” (30 %) eller ”ganske få eller in-

gen” (41 %) dagtilbud er meget langt fra at have realiseret intentionerne inden for elementet. Og

sammenligner vi med 2018, er der i tidsperioden sket en positiv, statistisk signifikant udvikling. Fx

er andelen, der vurderer, at ”alle eller næsten alle” dagtilbuddene er langt fra at realisere intentio-

nerne, er faldet fra 8 % i 2018 til 0 % i 2021 (se figur D.11 i appendiks D).

5.3 Evalueringskultur fra daginstitutionslederne og

dagplejepædagogernes perspektiv

For at få et større indblik i implementering af en evalueringskultur i praksis er daginstitutionsle-

derne og dagplejepædagogerne bl.a. blevet spurgt ind til, hvad der karakteriserer deres evalue-

ringspraksis. Figur 5.2 viser ledernes og dagplejepædagogernes vurdering af, hvorvidt de sætter

retning for, hvad der skal være i fokus for den løbende og systematiske evaluering. Blandt lederne

er der 55 %, der svarer, at de ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” sætter retning. 37 % svarer ”i no-

gen grad”, 6 % ”i mindre grad”, mens 2 % svarer ”i meget lav grad”. Blandt dagplejepædagogerne

er der 41 %, der svarer, at de ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” sætter retning. 41 % svarer ”I no-

gen grad”, 13 % ”I mindre grad”, mens 4 % svarer ”I meget lav grad”. Der har både blandt daginsti-

tutionslederne og dagplejepædagogerne været en mindre, men positiv, udvikling siden 2018.

FIGUR 5.2

I hvilken grad passer følgende udsagn på jeres praksis i

institutionen/dagplejen: Jeg sætter retningen for, hvad der skal være i

fokus for den løbende og systematiske evaluering

Daginstitutionsledere

2021 (n = 556)

2018 (n = 746)

Dagplejepædagoger

2021 (n = 193)

2018 (n = 318)

I meget høj grad

20 %

I høj grad

40 %

I nogen grad

60 %

I mindre grad

80 %

I meget lav grad

100 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Evalueringskultur

Figur 5.3 og 5.4 viser daginstitutionsledernes og dagplejepædagogernes vurdering af, hvordan to

udsagn om evalueringskultur passer på deres praksis. Størstedelen af daginstitutionslederne (89

%) og dagplejepædagogerne (82 %) svarer, at deres praksis ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er

kendetegnet ved, at de i deres pædagogiske praksis løbende reflekterer over, hvordan det pæda-

gogiske læringsmiljø understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse, jf. figur 5.3.

Omvendt svarer 2 % af dagplejepædagogerne, at det ”i mindre grad” kendetegner deres praksis.

Ingen af daginstitutionslederne svarer, at det ”i meget lav grad” kendetegner deres praksis. Sam-

menligner vi med 2018, ses en mindre, men positiv, udvikling.

FIGUR 5.3

I hvilken grad passer følgende udsagn på jeres praksis i

daginstitutionen/dagplejen: I den pædagogiske praksis forholder vi os

løbende refleksivt til, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter

børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse

Daginstitutionsledere

2021 (n = 556)

0 0

2018 (n = 750)

Dagplejepædagoger

2021 (n = 193)

2018 (n = 319)

20 %

I høj grad

40 %

I nogen grad

60 %

I mindre grad

80 %

I meget lav grad

100 %

I meget høj grad

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Af figur 5.4 fremgår, at ca. halvdelen af daginstitutionslederne (50 %) og dagplejepædagogerne (46

%) svarer, at deres praksis ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er kendetegnet ved en evaluerende

pædagogisk praksis, hvor der systematisk sættes fokus på forskellige områder og følges op på sær-

skilte formål. Omvendt svarer 12 % af lederne og 14 % af dagplejepædagogerne, at deres evalue-

rende pædagogiske praksis ”i mindre grad” eller ”i meget lav grad” er kendetegnet ved den form

for systematik, fokus og opfølgning. Sammenligner vi med 2018, ses en mindre, men negativ, ud-

vikling.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Evalueringskultur

FIGUR 5.4

I hvilken grad passer følgende udsagn på jeres praksis i daginstitutio-

nen/dagplejen: Vi har en evaluerende pædagogisk praksis, hvor vi syste-

matisk sætter fokus på specifikke områder, hvor vi har særskilte formål,

som vi følger op på.

Daginstitutionsledere

2021 (n = 556)

2018 (n = 750)

Dagplejepædagoger

2021 (n = 192)

2018 (n = 318)

I meget høj grad

20 %

I høj grad

40 %

I nogen grad

60 %

I mindre grad

80 %

I meget lav grad

100 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Brug af dokumentation og viden fra evalueringsarbejdet til udvikling af

læringsmiljøet

Af dagtilbudsloven fremgår det, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pæ-

dagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes

trivsel, læring, udvikling og dannelse. I spørgeskemaundersøgelsen er daginstitutionslederne og

dagplejepædagogerne blevet spurgt ind til, i hvilken grad de har fokus på, at medarbejderne bru-

ger pædagogisk dokumentation og systematisk refleksion til at justere det pædagogiske lærings-

miljø. De er også blevet spurgt om, hvor ofte eller sjældent de har haft en faglig dialog med én eller

flere medarbejdere om, hvordan de kan bruge viden fra evalueringsarbejde til at udvikle lærings-

miljøet. Svarene fremgår af figur 5.5 og 5.6.

FIGUR 5.5

I hvilken grad har du fokus på, at medarbejderne/dagplejerne bruger

pædagogisk dokumentation og systematisk refleksion til at justere det

pædagogiske læringsmiljø?

Daginstitutionsledere

2021 (n = 556)

2018 (n = 750)

3 1

4 1

Dagplejepædagoger

2021 (n = 192)

2018 (n = 318)

I meget høj grad

20 %

I høj graad

40 %

I nogen grad

60 %

I mindre grad

80 %

I meget lav grad

100 %

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Evalueringskultur

FIGUR 5.6

Hvor ofte eller sjældent har du haft en faglig dialog med én eller flere

medarbejdere/dagplejere om, hvordan de kan bruge viden fra jeres

evalueringsarbejde til at udvikle læringsmiljøet?

Daginstitutionsledere

2021 (n = 556)

2018 (n = 753)

Dagplejepædagoger

2021 (n = 193)

2018 (n = 318)

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Flere end 3 gange inden for den seneste måned

2-3 gange inden for den seneste måned

Én gang inden for den seneste måned

Ikke inden for den seneste måned, men det har jeg tidligere gjort i daginstitutionen/dagplejen

Det har jeg aldrig gjort i daginstitutionen/dagplejen

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Figur 5.5 viser, at størstedelen af daginstitutionslederne (70 %) svarer, at de ”i meget høj grad” eller

”i høj grad” har fokus på, at medarbejderne bruger pædagogisk dokumentation og refleksion til at

justere det pædagogiske læringsmiljø. Dette er lidt mindre udbredt blandt dagplejepædagogerne,

hvor den tilsvarende andel er på 54 %. Kun 3 % af daginstitutionslederne og 6 % af dagplejepæda-

gogerne svarer, at de ”i mindre grad” har dette fokus.

Sammenlignet med 2018 er der i 2021 en lidt større andel, som svarer, at de ”i meget høj grad” eller

”i høj grad” har fokus på, at medarbejderne/dagplejerne bruger pædagogisk dokumentation og

refleksion til at justere det pædagogiske læringsmiljø.

Når der i undersøgelsen spørges mere direkte ind til deres praksis, svarer størstedelen af daginsti-

tutionslederne (85 %) og dagplejepædagogerne (72 %), at de mindst én gang i løbet af den seneste

måned har haft en faglig dialog med én eller flere medarbejdere/dagplejere om, hvordan de kan

bruge viden fra deres evalueringsarbejde til at udvikle læringsmiljøet. 15 % af daginstitutionsle-

derne og 27 % af dagplejepædagogerne svarer, at de ikke har haft en dialog med medarbej-

dere/dagplejere om dette inden for den seneste måned, men at de tidligere har haft det. Kun en

meget lille andel (1 %) svarer, at de aldrig haft sådan en dialog.

Sammenlignet med 2018 er der i 2021 en lidt større andel, som inden for den seneste måned har

haft en dialog med medarbejdere/dagplejere om, hvordan de kan bruge viden fra deres evalue-

ringsarbejde til at udvikle læringsmiljøet. Det gælder både for daginstitutionsledere og dagpleje-

pædagoger.

I undersøgelsen spørges der også ind til, om der i løbet af det seneste år er blevet ændret noget i

det pædagogiske læringsmiljø som følge af evalueringsarbejdet, hvilket fremgår af figur 5.7.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Evalueringskultur

FIGUR 5.7

Har I inden for det seneste år ændret noget i det pædagogiske

læringsmiljø som følge af jeres evalueringsarbejde?

Ja, noget i den fysiske indretning

Ja, praksis i de daglige rutiner

Ja, måden, vi organiserer arbejdet på

Ja, indhold eller form på planlagte aktiviteter

Ja, praksis, når det handler om børnenes leg

Ja, måden, vi tilrettelægger forældresamarbejdet på

Ja, andet

Nej

Daginstitutionsledere (n = 557)

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Dagplejepædagoger (n = 187)

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Note: Spørgsmålet er stillet som et multiple-choice-spørgsmål, hvor det er muligt at sætte kryds i flere kategorier, hvor-

for procenterne summer til mere end 100 %. Svarkategorierne er forkortede. De oprindelige er ”Ja, vi har som følge af

vores evalueringsarbejde ændret indhold eller form på planlagte aktiviteter”; ” Ja, vi har som følge af vores evalue-

ringsarbejde ændret vores praksis i de daglige rutiner”; ”Ja, vi har som følge af vores evalueringsarbejde ændret vores

praksis, når det handler om børnenes leg”; ”Ja, vi har som følge af vores evalueringsarbejde ændret måden, vi organi-

serer arbejdet på”; ”Ja, vi har som følge af vores evalueringsarbejde ændret på måden, vi tilrettelægger forældresamar-

bejdet på”; ” Ja, vi har som følge af vores evalueringsarbejde ændret andet”; ”Nej, vi har ikke ændret noget som følge af

vores evalueringsarbejde i det seneste år”.

Næsten alle daginstitutionsledere og dagplejepædagoger svarer, at de har ændret noget i det pæ-

dagogiske læringsmiljø som følge af deres evalueringsarbejde. Blandt daginstitutionslederne sva-

rer størstedelen (63-70 %), at de på baggrund af evalueringsarbejdet har ændret den fysiske indret-

ning, de praktiske rutiner, måden, de organiserer arbejdet på, og indhold eller form af planlagte

aktiviteter.

Blandt dagplejepædagogerne angiver lidt færre tilsvarende at have foretaget ændringer i det pæ-

dagogiske læringsmiljø. 60 % svarer, at de har ændret praksis i de daglige rutiner, mens 43-49 %

svarer, at de har ændret den fysiske indretning, måden, de organiserer arbejdet på, og indhold eller

form på planlagte aktiviteter.

Daginstitutionsledere og dagplejepædagoger er i undersøgelsen blevet spurgt ind til, hvilke forhold

de har fokuseret på i deres evalueringsarbejde det seneste år, hvilket fremgår af tabel 5.1.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Evalueringskultur

TABEL 5.1

Tænk på jeres evalueringsarbejde det seneste år i daginstitutionen. Hvilke

forhold har der været fokus på i jeres evalueringsarbejde?

Top-3

Daginstitutionsledere

(N = 557)

Gruppestørrelser og organisering (82 %)

Børnenes trivsel (78 %)

Interaktioner og relationer i børnegruppen

(76 %)

Børnenes trivsel (78 %)

Børnenes udvikling (73 %)

Sammenhængen mellem det pædagogiske

læringsmiljø og børnegruppens trivsel, læ-

ring, udvikling og dannelse (69 %)

Bund-3

Jeres praksis i forhold til leg (50 %)

Børnenes oplevelser og perspektiver (54

Børnenes dannelse (55 %)

Gruppestørrelser og organisering (37 %)

Jeres praksis i forhold til leg (39 %)

Form og indhold af planlagte pædagogi-

ske aktiviteter (44 %)

Dagplejepædagoger

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2021.

Tabel 5.1. viser, hvilke tre forhold der henholdsvis er flest og færrest, som har haft fokus på i deres

evalueringsarbejde. Størstedelen af både daginstitutionsledere (78 %) og dagplejepædagoger (78

%) har fokuseret på børnenes trivsel. Derudover har 82 % af daginstitutionslederne haft fokus på

gruppestørrelser og organisering, mens 76 % har haft fokus på interaktioner og relationer i børne-

gruppen. Fokus har været lidt anderledes blandt dagplejepædagogerne, hvor 73 % har haft fokus

på børnenes udvikling, mens 69 % har haft fokus på sammenhængen mellem det pædagogiske

læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Praksis i forhold til leg hører til blandt de forhold, som færrest daginstitutionsledere (50 %) og dag-

plejepædagoger (39 %) har haft fokus på. 54 % af daginstitutionslederne har haft fokus på børne-

nes oplevelser og perspektiver, mens 55 % har haft fokus på børnenes dannelse. Billedet er mar-

kant anderledes blandt dagplejepædagogerne. Her har 37 % haft fokus på gruppestørrelser og or-

ganisering, mens 44 % har haft fokus på form og indhold af planlagte pædagogiske aktiviteter.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Orientering om slutrapport for evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan, fra børne- og undervisningsministeren

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

6 Det fremadrettede arbejde