BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 101: Høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 101
Offentligt

UDKAST

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22

BUU Alm.del - Bilag 101

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grund-

skoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler

(Mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste undervisningstimer

som følge af personalefravær på grund af covid-19)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021,

som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209

af 5. marts 2019 og lov nr. 2047 af 14. november 2021, foretages følgende

ændring:

§ 16

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge

af personalefravær på grund af covid-19, indgår i opgørelsen af undervis-

ningstid efter §§ 14 b, 16, 19 b-19 d og 19 j for skoleåret 2021/22.«

§2

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1656 af 9. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og

§ 1 i lov nr. 563 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

§ 4

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge

af personalefravær på grund af covid-19, indgår i opgørelsen af undervis-

ningstid efter § 4, stk. 1, for skoleåret 2021/22.«

§3

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1903 af 6.

oktober 2021, foretages følgende ændring:

Efter § 51 c indsættes før overskriften før § 52:

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 101: Høringsbrev, høringsliste og udkast til forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler

UDKAST

»§ 51 d.

Undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge

af personalefravær på grund af covid-19, indgår i opgørelsen af undervis-

ningstid efter §§ 1 a, 14 og 16, stk. 1, for skoleåret 2021/22.«

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 16, stk. 5, i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,

§ 4, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 1, og § 51 d i lov om efterskoler og frie fagskoler som

affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, ophæves den 1. august 2022.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste undervisningstimer

som følge af personalefravær på grund af covid-19

2.1. Gældende ret

2.1.1. Folkeskoleloven

2.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

2.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Det høje smitteniveau i januar og februar 2022 giver udfordringer med højt

fravær blandt personalet i grundskolen. Både KL, Danmarks Lærerfor-

ening og Skolelederforeningen har givet udtryk for, at der er store vanske-

ligheder hermed i sektoren, og at de mere fleksible rammer, som de udvi-

dede frihedsgrader, der blev givet med lov nr. 2047 af 14. november 2021,

har givet skolerne i indeværende skoleår, ikke er tilstrækkelige for skoler-

ne til at håndtere det høje personalefravær, hvorfor skolerne har været nød-

saget til at aflyse undervisning og eventuelt gennemføre ikke-obligatorisk

fjernundervisning.

Den almindelige lovgivning for folkeskolen, fri- og privatskoler samt ef-

terskoler og frie fagskoler indeholder forskellige regler om undervisnin-

gens minimumsomfang.

Det foreslås på denne baggrund, at der i indeværende skoleår gives mulig-

hed for at fravige kravet om erstatningstimer for aflyst undervisning på

grund af udfordringer med højt fravær blandt personalet i grundskolen på

grund af covid-19.

De øvrige love på grundskoleområdet indeholder ikke nærmere regler om

undervisningens minimale omfang. Det gælder ungdomsskoleloven, lov

om kommunale internationale grundskoler og lov om velfærdsaftaler på

dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.

2. Mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste undervisningsti-

mer som følge af personalefravær på grund af covid-19

2.1. Gældende ret

2.1.1. Folkeskoleloven

I folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021 om

folkeskolen med senere ændringer, er det bestemt, hvor lang tid eleverne

skal være i skole i løbet af et skoleår.

Det fremgår af folkeskoleloven, at undervisningen tilrettelægges, sådan at

elever i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin mindst skal have 1.110

timer i løbet af et skoleår, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1. Elever på 4.-6. klassetrin

skal mindst have mindst 1.320 timer i løbet af et skoleår, jf. § 14 b, stk. 1,

nr. 2. Elever på 7.-9. klassetrin skal have 1.400 timer i løbet af et skoleår,

jf. § 14 b, stk. 1. nr. 3.

Det følger af folkeskolelovens § 14 b, stk. 3, at undervisningstimerne i stk.

1 opgøres i klokketimer, og at pauser indgår i den samlede undervisnings-

tid.

UDKAST

Det fremgår af folkeskolelovens § 16, stk. 1, at hver skole mindst skal

gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i kompetenceområ-

der i børnehaveklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i fage-

ne på hvert af klassetrinnene 1.-9. (samlede årlige minimumstimetal).

Der er således fastsat minimumstimetal i lovgivningen for den samlede

undervisning pr. klassetrin. Minimumstimetallene fremgår af folkeskolelo-

vens bilag 1 og er det antal undervisningstimer i fagene, som kommunerne

minimum skal tilbyde på hvert klassetrin.

Af folkeskolelovens § 16, stk. 2, fremgår det, at hver skole mindst skal

gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert af fagene

dansk og matematik på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i faget historie på

hvert af klassetrinnene 3.-9. (årlige minimumstimetal i fagene).

Der er således fastsat minimumstimetal i lovgivningen for fagene dansk,

matematik og historie. Minimumstimetallene fremgår af folkeskolelovens

bilag 1 og er det antal undervisningstimer, som kommunerne minimum

skal tilbyde på hvert klassetrin i de tre fag.

Der er fastsat et vejledende timetal for de øvrige fag. Vejledende timetal er

det antal undervisningstimer, som ministeriet anbefaler i de enkelte fag på

de enkelte klassetrin fra 1.-9. klasse. Der er ikke noget krav om, at skoler-

ne skal tilbyde et timeantal svarende til det vejledende timetal i hvert fag,

men skolerne har pligt til at tilbyde det samlede årlige minimumstimetal

pr. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 16, stk. 1.

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, at undervisning i folkesko-

lens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af un-

derstøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes

til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og akti-

viteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i folkesko-

lens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes

læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og

trivsel.

Der er ikke regler om et fast antal af timer til understøttende undervisning,

ligesom der ikke er fastsat selvstændige mål for den understøttende under-

visning.

Den understøttende undervisning udgør den del af den samlede undervis-

ningstid, som er tilbage, når skolen har afsat tid til undervisning i fage-

ne, de obligatoriske emner og pauser. Det er den enkelte kommune eller

UDKAST

skole der beslutter, hvor meget tid der skal gå til undervisning i fagene, de

obligatoriske emner og pauser og dermed også understøttende undervis-

ning. Efter praksis skal der afsættes cirka 1 time til klassens tid i den

ugentlige undervisning.

Folkeskolelovens §§ 16 b, 16 d og 16 e indeholder regler om afkortning af

skoleugens længde med hele eller dele af tiden til den understøttende un-

dervisning.

Det fremgår af § 16 e, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den un-

derstøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mind-

stevarighed af understøttende undervisning på alle klassetrin i skoleåret

2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på at tilrettelæggelsen af

andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervis-

ningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre

klassens faglige udvikling. Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, gives

kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 årgangs- eller klassevis.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 e, stk. 3, at hvis bestemmel-

serne i § 14 b, stk. 1, om en mindstevarighed af undervisningstiden fravi-

ges, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefri-

tidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer,

som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Efter folkeskolelovens § 19 b, stk. 1, omfatter undervisningen i 10. klasse

en obligatorisk del, jf. § 19 c, og en valgfri del, jf. § 19 d. Ved undervis-

ningsforløb, der er tilrettelagt som helårsforløb, udgør det mindste antal

årlige undervisningstimer 840. Ved 10.-klasseforløb, der planlægges af

kortere varighed end et år, reduceres timetallet for de obligatoriske fag, jf.

§ 19 c, stk. 2, tilbudsfag og andre undervisningsaktiviteter, jf. § 19 d,

stk. 2-5, forholdsmæssigt. Det følger af folkeskolelovens § 19 b, stk. 2, at

ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning

lig med 1 undervisningstime.

Det fremgår af folkeskolelovens § 19 c, stk. 1, at den obligatoriske del af

10. klasse omfatter obligatoriske fag, brobygning eller kombinationer af

brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt

opgave og arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning. Efter

folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, skal der undervises i fagene dansk, mate-

matik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420 årlige timer.

Den valgfrie del af 10. klasse er reguleret i folkeskolelovens § 19 d og

omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobygning til er-

hvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til

UDKAST

erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelses-

perspektiv.

Det fremgår af folkeskolelovens § 19 d, stk. 7, at eleverne skal tilbydes

valgfrie elementer, jf. bestemmelsens stk. 2-6, i et omfang, der mindst sva-

rer til 399 årlige timer, når der planlægges i helårsforløb. Eleverne skal

vælge elementer, der mindst svarer til 399 årlige undervisningstimer, når

der planlægges i helårsforløb.

Det følger af folkeskolelovens § 19 j, stk. 1, at kommunalbestyrelsen for-

uden den almindelige 10. klasse, jf. §§ 19 b-19 d, skal tilbyde et erhvervs-

rettet 10.-klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet elever, der er mo-

tiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de

faglige adgangskrav hertil, jf. lov om erhvervsuddannelser, eller er usikre

på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges

som et helårsforløb, der omfatter mindst 840 årlige undervisningstimer.

Efter folkeskolelovens § 19 j, stk. 2, omfatter eud10 den obligatoriske del

af 10. klasse, jf. § 19 c, jf. dog stk. 3.

Det fremgår af folkeskolelovens § 19 j, stk. 3, at brobygning, jf. § 19 c,

stk. 4, omfatter brobygning svarende til 126 undervisningstimer til er-

hvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. lov om kommunal indsats for unge

under 25 år. Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 19 j, stk. 4, at

den valgfri del af eud10 omfatter 294 undervisningstimer og skal introdu-

cere til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Efter folkeskolelovens § 19 j, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen sikre, at

der mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannel-

se svarende til 252 undervisningstimer. Heri indgår de 126 timers brobyg-

ning, jf. stk. 3. Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder er-

hvervsuddannelse, indgår overenskomster om samarbejdet, således at ele-

verne kan introduceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannel-

sernes grundforløb er organiseret inden for.

2.1.2. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Det fremgår af § 4 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at skole-

året begynder den 1. august og normalt omfatter 200 skoledage.

Det fremgår af § 1, stk. 2, at frie grundskoler giver undervisning inden for

børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der alminde-

ligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres

virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed

og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og

UDKAST

deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskeret-

tigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfat-

te 1-årig undervisning på 10. klassetrin.

Der er ikke et direkte krav til fagenes timetal på en fri grundskole, men

timetallet skal sandsynliggøre, at "stå mål med-kravet" kan opfyldes. Det

vil således ikke være sandsynligt, at en fri grundskoles undervisning står

mål med undervisningen i folkeskolen, hvis timetallet i et eller flere fag

ligger væsentligt under minimumstimetallene eller de vejledende timetal i

folkeskolen.

Overordnet betyder det, at elever, der forlader 9. klasse på en friskole eller

en privat grundskole, skal have fået en undervisning, som giver dem de

samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, som hvis

de havde gået i folkeskolen.

Stå mål med-kravet er ikke et fast begreb, da det er afhængigt af den un-

dervisning, der almindeligvis kræves i folkeskolen, som ændrer sig over

tid.

En friskole eller en privat grundskole har en række friheder til selv at til-

rettelægge undervisningen på skolen, så længe undervisningen står mål

med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen skal

altså som minimum kunne leve op til de slutmål, der er sat for undervis-

ningen i folkeskolen. Men præcis hvordan man når frem til dette mål, er

altså i vid udstrækning op til skolen selv.

Så selvom der skal gives undervisning i de samme fag, som i folkeskolen

(dog med undtagelse af kristendomskundskab), er der ikke noget i vejen

for, at undervisningen i nogle fag for eksempel samles i nogle uger, mens

der ikke er undervisning i disse fag i andre uger.

Der er heller ikke for friskoler, private grundskoler, efterskoler eller frie

fagskoler krav om, at der skal gives undervisning i et bestemt antal timer i

de enkelte fag.

2.1.3. Lov om efterskoler og frie fagskoler

Det fremgår af § 1 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at børne-

og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at en elev som en del

af en fri fagskoles kursus kan følge prøveforberedende og kompetencegi-

vende undervisning efter anden lovgivning, når denne undervisning højst

udgør 15 timer ugentligt og er udbudt af en uddannelsesinstitution, som

efter en anden lovgivning er godkendt hertil. Børne- og undervisningsmi-

UDKAST

nisteren kan endvidere fastsætte regler om vilkår for deltagelse i sådan

undervisning og om ydelse af tilskud for den del af et kursus, hvor en elev

følger en sådan undervisning. Af stk. 2 fremgår det, at den undervisning,

som en fri fagskole skal give en elev, der følger den i stk. 1 nævnte under-

visning, skal mindst udgøre 15 timer pr. uge, hvoraf mindst 11 timer skal

være undervisning af bred almen karakter. På frie fagskoler skal mindst 7

timer pr. uge være praktiske eller erhvervsrettede fag eller en kombination

heraf.

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at efter-

skoler og frie fagskolers årselevtal er summen af elever, jf. § 13, i hver

kursusuge i et år divideret med 40. En kursusuge er 7 dage. Af § 14, stk. 2,

fremgår det, at en elev højst kan indgå i beregningen af en efterskoles års-

elevtal i 42 uger inden for samme skoleår.

Det følger af § 14, stk. 3, at efterskoler og frie fagskoler har pligt til at re-

gistrere elevernes deltagelse i skolens kurser uge for uge. Børne- og un-

dervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Efter stk. 4 fast-

sætter ministeren nærmere regler om beregning og opgørelse af årselevtal,

herunder om opgørelsestidspunkt, om begrænset medregning af elever, der

ikke bor på efterskolen eller den frie fagskole, og af elever på kurser eller

kursusuger under 1 uges varighed.

Definitionen af årselever, jf. § 14, er anvendt i § 10, stk. 3, § 12, stk. 1, §

20, stk. 2, §§ 22, 23, 23 a, 24 og 24 a, § 25, stk. 2 og stk. 5, § 26 og § 37,

stk. 4.

Det fremgår af § 16, stk. 1, at et kursus på en efterskole eller en fri fagsko-

le skal vare mindst 4 sammenhængende dage med undervisning svarende

til mindst 4 hele undervisningsdage. Kurser på 1 uge og derover skal i hver

uge indeholde undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsdage.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom og

kan bestemme, at mindstekravet i 1. pkt. også skal gælde for første eller

sidste kursusuge af længerevarende kurser.

Definitionen af kursusuger, jf. § 16, stk. 1, er anvendt i §§ 2 a og 5, § 12,

stk. 2 og stk. 3, §§ 22 og 23, § 23 a, stk. 1 og 4, og §§ 23 b og 23 d.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at optager

en efterskole eller fri fagskole elever, der er undervisningspligtige i hen-

hold til folkeskolen, skal skolen tilbyde disse elever en undervisning, der

står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen fastsæt-

UDKAST

ter for disse elever slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds

naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.

Der er ikke et direkte krav til fagenes timetal på en efterskole og fri fag-

skole, men timetallet skal sandsynliggøre, at stå mål med-kravet kan op-

fyldes. Det vil således ikke være sandsynligt, at en efterskole og fri fagsko-

les undervisning står mål med undervisningen i folkeskolen, hvis timetallet

i et eller flere fag ligger væsentligt under minimumstimetallene eller de

vejledende timetal i folkeskolen.

Overordnet betyder det, at elever skal have fået en undervisning, som giver

dem de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet,

som hvis de havde gået i folkeskolen.

Stå mål med-kravet er ikke et fast begreb, da det er afhængigt af den un-

dervisning, der almindeligvis kræves i folkeskolen, som ændrer sig over

tid.

Friskole, privat grundskole, efterskole eller fri fagskole har en række fri-

heder til selv at tilrettelægge undervisningen på skolen, så længe undervis-

ningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Under-

visningen skal altså som minimum kunne leve op til de slutmål, der er sat

for undervisningen i folkeskolen. Men præcis hvordan man når frem til

dette mål, er altså i vid udstrækning op til skolen selv.

Så selvom der skal gives undervisning i de samme fag, som i folkeskolen,

er der ikke noget i vejen for, at undervisningen i nogle fag for eksem-

pel samles i nogle uger, mens der ikke er undervisning i disse fag i andre

uger.

Der er heller ikke for friskoler, private grundskoler, efterskoler eller frie

fagskoler krav om, at der skal gives undervisning i et bestemt antal timer i

de enkelte fag.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

8,2 pct. af de ansatte i grundskoler blev testet positive for smitte med co-

vid-19 i perioden fra 31. januar til 6. februar 2022. Tallet var 8,5 pct. i den

foregående uge og 8,1 pct. i ugen før det. Herudover kan der i perioden

have været ansatte, der er fraværende, fordi de har symptomer og afventer

test eller testsvar, samt ansatte, der er fraværende, fordi deres børn er kon-

stateret smittede eller har symptomer.

UDKAST

Det høje smitteniveau i januar og februar 2022 giver således udfordringer

med højt fravær blandt personalet i grundskolen. Der foreligger ikke data

om fraværet pga. covid-19 eller det præcise omfang af aflysninger, men

både KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen har givet ud-

tryk for, at der er store vanskeligheder i sektoren, og at de mere fleksible

rammer, som de udvidede frihedsgrader, der blev givet med lov nr. 2047 af

14. november 2021, har givet skolerne i indeværende skoleår, ikke er til-

strækkelige for skolerne til at håndtere det høje personalefravær, hvorfor

skolerne har været nødsaget til at aflyse undervisning og eventuelt gen-

nemføre ikke-obligatorisk fjernundervisning.

Det foreslås derfor, at de undervisningstimer, der i januar og februar 2022

er aflyst som følge af personalefravær på grund af smitte med covid-19,

indgår i opgørelsen af timetal, der følger af reglerne i henholdsvis folke-

skoleloven, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efter-

skoler og frie fagskoler, for skoleåret 2021/22 i grundskoler og 10. klasser.

Skolerne vil således blive stillet, som om den aflyste undervisning er gen-

nemført som planlagt.

Det vil være en betingelse, at skolerne ikke har kunnet håndtere personale-

fraværet inden for rammerne af de almindelige regler, og at det derfor har

været nødvendigt at aflyse undervisningen.

Skolerne opfordres til at have et særligt fokus på, at afgangselever vil få

tilstrækkelig undervisning til at afslutte deres skolegang.

Den periode, hvor der vil kunne ske aflysning af timer, uden at det er nød-

vendigt at give erstatningstimer, afgrænses til undervisningstimer, der af-

lyses i januar og februar 2022. Det er således alene aflyst undervisning,

som skulle være gennemført i perioden efter genåbningen fra den 5. januar

2022 til og med den 28. februar 2022, der ikke skal erstattes. For så vidt

angår efterskoler og frie fagskoler er den omfattede periode fra den 8. ja-

nuar 2022 til og med den 28. februar 2022.

De foreslåede bestemmelser foreslås ophævet automatisk den 1. august

2022 ved det nye skoleårs begyndelse.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af

FN’s verdensmål

Lovforslagets yderligere muligheder for at undlade erstatning af visse afly-

ste undervisningstimer som følge af covid-19, vurderes at understøtte del-

mål 4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gen-

nemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddan-

nelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater, da

UDKAST

lovforslaget sikrer, at eleverne ikke skal modtage den aflyste undervisning

i weekender og ferier, og at eleverne således ikke pålægges at gennemføre

undervisning på tidspunkter, der vil reducere elevernes læringsparathed.

Hertil kommer at skolerne formentlig vil være nødsaget til at gennemføre

erstatningstimerne med vikarer, hvilket i sagens natur vil sænke kvaliteten

i undervisningen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

det offentlige. Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar

lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da

der er et akut behov for at fremsætte lovforslaget, således at skolerne kan

ophøre med planlægningen af erstatningsundervisning.

Et udkast til lovforslag er den [dato] sendt i høring med frist den [dato]. De

modtagne høringssvar vil blive oversendt til Børne- og Undervisningsud-

valget senest [dato] før 1. behandlingen af lovforslaget. Følgende myndig-

heder, organisationer m.v. er blevet hørt: [myndigheder]

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

Negative konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja, ser/merudgifter (hvis ja, an-

angiv omfang/Hvis nej, anfør giv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Miljø- og naturmæssige kon- Ingen

sekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper

for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Folkeskolelovens §§ 14 b og 16 samt bilag 1 indeholder regler om under-

visningens minimale årlige omfang i børnehaveklassen og 1.-9. klasse, og

§§ 19 b-19 d og 19 j indeholder regler om undervisningens minimale årlige

omfang i 10. klasse. Aflyste timer skal således gennemføres senere i sam-

me skoleår, hvis de ikke er omfattet af mulighederne for afkortning af sko-

leugens længde jf., folkeskolelovens §§ 16 b, 16 d og 16 e. For en nærmere

beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes et

stk. 5

i § 16 i folkeskoleloven, hvorefter

undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge af personale-

fravær på grund af covid-19, indgår i opgørelsen af undervisningstid efter

§§ 14 b, 16, 19 b-19 d og 19 j for skoleåret 2021/22.

Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 5, vil medføre, at planlagte under-

visningstimer, der i en periode må aflyses som følge af personalefravær

grundet covid-19, også indgår i opgørelsen af de timetal, der følger af reg-

lerne i folkeskoleloven. Skolerne vil således blive stillet, som hvis den

aflyste undervisning var gennemført som planlagt.

Det vil være en betingelse, at skolerne ikke kan håndtere personalefraværet

inden for rammerne af de almindelige regler, og at det derfor har været

nødvendigt at aflyse undervisningen. Skolerne opfordres til at have et sær-

ligt fokus på, at afgangselever har fået tilstrækkelig undervisning til at af-

slutte deres skolegang.

Den periode, hvor der vil kunne ske aflysning af timer, uden at det er nød-

vendigt at give erstatningstimer, afgrænses til undervisningstimer, der af-

lyses i januar og februar 2022. Det er således alene aflyst undervisning,

som skulle være gennemført i perioden efter genåbningen fra den 5. januar

2022 og frem til og med den 28. februar 2022.

Bestemmelsen foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2021/22, jf.

lovforslagets § 4, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Lov om friskoler og private grundskoler m.v. indeholder regler om under-

visningens minimale årlige omfang. Aflyste timer skal således gennemfø-

res senere i samme skoleår. For en nærmere beskrivelse af gældende ret

henvises til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes et

stk. 2

i § 4 i lov om friskoler og private

grundskoler mv., hvorefter undervisning, der i januar og februar 2022 er

aflyst som følge af personalefravær på grund af. covid-19, indgår i opgø-

relsen af undervisningstid efter § 4, stk. 1, for skoleåret 2021/22.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, vil medføre, at planlagte under-

visningstimer, der i en periode må aflyses som følge af personalefravær

grundet covid-19, også indgår i opgørelsen af de timetal, der følger af reg-

lerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Skolerne vil således

blive stillet, som hvis den aflyste undervisning var gennemført som plan-

lagt.

Det vil være en betingelse, at skolerne ikke kan håndtere personalefraværet

inden for rammerne af de almindelige regler, og at det derfor har været

nødvendigt at aflyse undervisningen. Skolerne opfordres til at have et sær-

ligt fokus på, at afgangselever har fået tilstrækkelig undervisning til at af-

slutte deres skolegang.

Den periode, hvor der vil kunne ske aflysning af timer, uden at det er nød-

vendigt at give erstatningstimer, afgrænses til undervisningstimer, der af-

lyses i januar og februar 2022. Det er således alene aflyst undervisning,

som skulle være gennemført i perioden efter genåbningen fra den 5. januar

2022 og frem til og med den 28. februar 2022.

Bestemmelsen foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2021/22, jf.

lovforslagets § 4, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

UDKAST

Lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder regler om undervisningens

minimale omfang. Aflyste timer skal således gennemføres i senere i sam-

me skoleår. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2

i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en

§ 51 d

i lov om efterskoler og frie fagsko-

ler, hvorefter undervisning, der i januar og februar 2022 er aflyst som følge

af personalefravær på grund af covid-19, indgår i opgørelsen af undervis-

ningstid efter §§ 1 a, 14 og 16, stk. 1, for skoleåret 2021/22.

Den foreslåede bestemmelse i § 51 d vil medføre, at planlagte undervis-

ningstimer, der i en periode må aflyses som følge af personalefravær grun-

det covid-19, også indgår i opgørelsen af de timetal, der følger af reglerne i

lov om efterskoler og frie fagskoler. Skolerne vil således blive stillet, som

hvis den aflyste undervisning var gennemført som planlagt.

Det vil være en betingelse, at skolerne ikke kan håndtere fraværet inden

for rammerne af de almindelige regler, og at det derfor har været nødven-

digt at aflyse undervisningen. Skolerne opfordres til at have et særligt fo-

kus på, at afgangselever har fået tilstrækkelig undervisning til at afslutte

deres skolegang.

Den periode, hvor der vil kunne ske aflysning af timer, uden at det er nød-

vendigt at give erstatningstimer, afgrænses til undervisningstimer, der af-

lyses i januar og hele februar 2022. Det er således alene aflyst undervis-

ning, som skulle være gennemført i perioden efter genåbningen fra den 8.

januar 2022 og frem til og med den 28. februar 2022.

Bestemmelsen foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2021/22, jf.

lovforslagets § 4, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som folketingsbe-

handlingen muliggør. Det bemærkes i denne forbindelse, at lovforslaget

vedfører muligheden for at fravige regler, som skolerne på nuværende

tidspunkt forsat er forpligtet til at overholde og planlægge derefter.

Det foreslås i

stk. 2,

at folkeskolelovens § 16, stk. 5, som affattet ved lo-

vens § 1, nr. 1, § 4, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

UDKAST

som affattet ved lovens § 2, nr. 1, og § 51 d i lov om efterskoler og frie

fagskoler, som affattet ved lovens § 3, nr. 1, ophæves den 1. august 2022.

Det foreslåede vil indebære, at de ændringer af folkeskoleloven, lov om

friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagsko-

ler der gennemføres med lovforslagets §§ 1, 2 og 3 automatisk ophæves.

Herved understreges det, at loven alene vil finde anvendelse i skoleåret

2021/22.

Ophævelsen af de foreslåede ændringer vil således indebære, at retstilstan-

den forud for lovændringen genindtræder fra og med skoleåret 2022/23.

Det betyder, at alle skoler igen vil skulle gennemføre aflyste timer senere i

samme skoleår. Det bemærkes hertil, at skolerne forsat vil være forpligtet

til at erstatte aflyst undervisning i indeværende skoleår, som skulle være

gennemført i marts, april, maj og juni måned. Der henvises i øvrigt til pkt.

2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes, at folkeskoleloven, jf. dennes § 61, lov om friskoler og

private grundskoler m.v., jf. dennes § 45, og lov om efterskoler og frie

fagskoler, jf. dennes § 56, ikke gælder for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober

2021, som ændret ved § 13 i lov

nr. 1746 af 27. december 2016, § 1

i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og

lov nr. 2047 af 14. november

2021, foretages følgende ændring:

§ 16

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Undervisning, der i januar

og februar 2022 er aflyst som følge

af personalefravær på grund af

covid-19, indgår i opgørelsen af

undervisningstid efter §§ 14 b, 16,

19 b-19 d og 19 j for skoleåret

2021/22.«

§ 16.

---

Stk. 2-4.

---

§2

I lov om friskoler og private

grundskoler m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1656 af 9. august 2021,

som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af

2. maj 2018 og § 1 i lov nr. 563 af

7. maj 2019, foretages følgende

ændring:

§ 4

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Undervisning, der i januar

og februar 2022 er aflyst som følge

af personalefravær på grund af

covid-19, indgår i opgørelsen af

undervisningstid efter § 4, stk. 1,

§ 4.

---

UDKAST

for skoleåret 2021/22.«

§3

I lov om efterskoler og frie fagsko-

ler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1903

af 6. oktober 2021, foretages føl-

gende ændring:

Efter § 51 c indsættes før over-

skriften før § 52:

»§ 51 d.

Undervisning, der i januar

og februar 2022 er aflyst som følge

af personalefravær på grund af

covid-19, indgår i opgørelsen af

undervisningstid efter §§ 1 a, 14

og 16, stk. 1, for skoleåret

2021/22.«