Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 89
Offentligt
2541237_0001.png
Notat
Halvårlig sikkerhedsrapport: NemKonto, NemID og MitID
10. marts 2022
.
Indhold
0.
1.
2.
Resumé..................................................................................................... 2
Baggrund ................................................................................................. 2
Håndtering af sikkerhed ........................................................................ 3
2.1. Teknisk sikkerhed ............................................................................. 3
2.2. Sikker brugeradfærd og mitigerende handlinger........................... 3
3.
NemID og MitID ................................................................................... 4
3.1. Øget sikkerhed i MitID i forhold til NemID................................ 4
3.2. Sikkerhedstiltag i perioden ............................................................... 5
4.
NemKonto .............................................................................................. 6
4.1. Sikkerhedstiltag i perioden ............................................................... 6
5.
6.
Lovforslag om kompensationsordning ............................................... 6
Etablering af hotline .............................................................................. 7
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 89: Halvårlig sikkerhedsrapport om NemKonto, NemID og MitID, fra finansministeren
2541237_0002.png
Side 2 af 7
0. Resumé
De offentlige digitale løsninger spiller en stor og vigtig rolle i Danmark. Svindel
med løsningerne stiller ofrene i en ulykkelig situation, og borgerne skal trygt
kunne bruge dem. Både NemKonto, NemID og MitID er generelt præget af me-
get høj sikkerhed, og Digitaliseringsstyrelsen arbejder løbende med forskellige ak-
tiviteter, som er med til at sikre en fortsat høj sikkerhed.
Som opfølgning på Digitaliseringsstyrelsens redegørelse om håndtering af henven-
delser vedrørende sikkerheden i NemID og NemKonto
1
, som senest tilgik Folke-
tinget i august 2021, rapporteres der halvårligt på sikkerheden i løsningerne.
Denne rapport udgør den første afrapportering og dækker perioden fra primo
marts 2021 til og med 31. december 2021. Rapporten vil fremadrettet blive over-
sendt til Folketinget halvårligt.
I rapporten redegøres for igangsatte sikkerhedstiltag i NemKonto, NemID og Mi-
tID i den nævnte periode. Derudover beskrives den øgede sikkerhed i regi af
overgangen fra NemID til MitID.
Digitaliseringsstyrelsen tager svindel med de digitale løsninger meget alvorligt. I
takt med digitaliseringen af samfundet, vil der opstå nye typer og muligheder for
kriminalitet. Det er dog ikke muligt at sikre sig fuldstændigt mod svindel
hver-
ken i den fysiske eller digitale verden.
Digitaliseringsstyrelsen orienterer sig løbende i de it-kriminelles metoder og imple-
menterer tiltag, der vurderes virksomme i forbindelse hermed. Der ses en stigning
i svindel, hvor svindleren kontakter borgeren og snyder denne til at videregive
personlige oplysninger eller foretage en handling til skade for sig selv. Der er fo-
kus på at imødegå sådanne risici, ligesom der løbende arbejdes med forebyggende
indsatser rettet mod at styrke borgernes bevidsthed om sikker adfærd. Denne
form for svindel udnytter ikke tekniske mangler ved de digitale løsninger, men
drager i stedet fordel af ofres uopmærksomhed og manglende viden.
1. Baggrund
Rapporten tager udgangspunkt i sikkerheden i NemID og NemKonto, som var
genstandsfelt for omtalte redegørelse. Rapporten vil have fokus på at beskrive
igangsatte sikkerhedstiltag i den nævnte periode. Da MitID, der blev lanceret
bredt i oktober 2021, på sigt skal erstatte NemID, er løsningen medtaget i denne
rapport og vil også indgå i de fremtidige rapporter.
Rapporten vil ikke behandle oplysninger om omfanget af svindel med NemID og
NemKonto, da Digitaliseringsstyrelsen i løbet af rapporteringsperioden har igang-
1
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/BOU/bilag/163/index.htm
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 89: Halvårlig sikkerhedsrapport om NemKonto, NemID og MitID, fra finansministeren
Side 3 af 7
sat et arbejde, som har til formål at skabe et bedre og bredere overblik over om-
fanget af digitalt identitetstyveri af NemID og NemKonto i samarbejde med rele-
vante parter. Resultaterne af dette arbejde forelægges i en særskilt rapport.
2. Håndtering af sikkerhed
Digitaliseringsstyrelsen arbejder til stadighed med at højne sikkerheden i de digi-
tale løsninger og de digitale løsninger bliver designet med henblik på at styrke sik-
kerheden. Eksempelvis er NemID sikret med to-faktor autentifikation, hvor bru-
gerne skal identificere sig med to uafhængige redskaber i form af, på den ene side
et brugernavn og adgangskode og på den anden side fx et nøglekort eller nøgle-
app. Dette grundlæggende sikkerhedsdesign bliver løbende vedligeholdt og juste-
ret med henblik på at opretholde sikkerheden.
Det er dog afgørende, at brugerne anvender de digitale løsninger på måder, der
ikke udfordrer sikkerheden. Brugerne bør således være opmærksomme på risikoen
for såkaldte
”social engineering”-angreb,
hvor svindlere eksempelvis ringer op til
borgeren og snyder borgeren til at videregive personlige oplysninger eller foretage
en handling til ugunst for sig selv, ved at give sig ud for at være fx fra banken, po-
litiet eller en offentlig myndighed.
Digitaliseringsstyrelsen har som en del af den daglige forvaltning af de digitale løs-
ninger etableret og tilpasset organisering og processer, som sikrer, at der løbende
kan håndteres ændringer i trusselsbilledet og eventuelle konkrete sikkerhedshæn-
delser i løsningerne.
2.1. Teknisk sikkerhed
Den tekniske sikkerhed i løsningerne bliver udviklet med udgangspunkt i det re-
elle trusselsbillede. Høj teknisk sikkerhed i de digitale løsninger er et kontinuerligt
fokus i forvaltningen.
For at understøtte den løbende vurdering, evaluering og kontrol af it- og informa-
tionssikkerheden i de store it-løsninger i Digitaliseringsstyrelsen, som fx NemID
og NemKonto, er det blandt andet implementeret løbende egenkontroller, penet-
rationstests, eksterne audits og eksterne tilsyn ved indhentning af revisionserklæ-
ringer hos leverandøren. Ydermere udarbejdes der ved hvert årsskifte et årshjul
med konkrete opfølgningsindsatser med udgangspunkt i ISO-standarden for in-
formationssikkerhed og reglerne for databeskyttelse. Aktiviteterne er målrettet de
større it-systemer som fx NemKonto, NemID og MitID.
2.2. Sikker brugeradfærd og mitigerende handlinger
Det er ikke muligt at sikre sig fuldstændigt mod svindel, og it-kriminelle kan ikke
stoppes fuldstændigt. It-kriminelle vil fortsat forsøge at kompromittere borgeres
NemID-loginoplysninger med intention om at misbruge den pågældendes identi-
tet, ofte med økonomisk gevinst for øje. Digitaliseringsstyrelsen arbejder løbende
på at imødegå denne risiko, ligesom der løbende arbejdes med forebyggende ind-
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 89: Halvårlig sikkerhedsrapport om NemKonto, NemID og MitID, fra finansministeren
Side 4 af 7
satser rettet mod at styrke borgernes bevidsthed om sikker adfærd. Ud over aktivi-
teter rettet mod konkrete trusler som fx nedtagning af falske hjemmesider, har
styrelsen stort fokus på at holde borgerne løbende orienteret om sikker digital ad-
færd og give konkrete råd til, hvordan de kan sikre sig imod identitetssvindel fx i
form af informationskampagner. Digitaliseringsstyrelsen gennemfører fx sammen
med bl.a. politiet, Forbrugerrådet Tænk og kommunerne, løbende en række kam-
pagne- og oplysningsaktiviteter som skal hjælpe borgerne med at beskytte deres
koder og ikke afgive personlige oplysninger til kriminelle.
I takt med at digitaliseringen af samfundet stiger, vil der opstå nye typer og mulig-
heder for kriminalitet. Der foretages derfor løbende ændringer i de digitale løsnin-
ger som NemKonto, NemID og MitID for blandt andet at imødegå udviklingen i
de it-kriminelles metoder. Dette uddybes for de enkelte løsninger nedenfor.
3. NemID og MitID
NemID/MitID-løsningen er en digital infrastruktur, der giver borgeren mulighed
for at autentificere sig i en række selvbetjeningsløsninger. MitID blev lanceret
bredt i primo oktober 2021 og skal i løbet af 2022 erstatte NemID løsningen til
privat brug.
3.1. Øget sikkerhed i MitID i forhold til NemID
Med MitID-løsningen er der indarbejdet en række tiltag, der øger sikkerheden og
mindsker muligheden for svindel. I MitID stilles der derfor højere krav til sikrin-
gen af brugernes identiteter.
Med MitID introduceres en række nye identifikationsmidler, som er afgørende
for løsningens generelle sikkerhed. Dette kan eksemplificeres ved, at nøglekor-
tet udgår i MitID, og i stedet introduceres MitID app, som i store træk minder
om NemID nøgleappen. Derudover introduceres nye fysiske identifikations-
midler til borgere, der ikke har lyst til eller mulighed for at bruge MitID appen.
Der indføres med MitID sikkerhedstiltag, som gør det lettere for borgere at
verificere, at deres MitID-oplysninger indtastes på en pålidelig hjemmeside, da
mit.dk-domænet altid vil blive vist som sidste led i browserens adresselinje.
Derudover benyttes notifikationer til at sikre, at borgerne altid bliver orienteret
om kritiske hændelser i MitID
fx, hvis der logges ind på en ny enhed. Der-
udover kan borgere vælge at få besked, hver gang deres personlige MitID bli-
ver anvendt.
Til forskel fra NemID får man ikke en notifikation, når der er noget man skal
godkende. I stedet skal man selv finde appen frem og åbne den. Tiltaget skær-
per opmærksomheden omkring anvendelsen af MitID-appen
og dermed
brugernes opmærksomhed på ikke at godkende anmodninger, som de ikke
selv har startet. En anmodning har en levetid på fem minutter, hvorefter den
ikke længere kan anvendes til godkendelse.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 89: Halvårlig sikkerhedsrapport om NemKonto, NemID og MitID, fra finansministeren
Side 5 af 7
3.2. Sikkerhedstiltag i perioden
I august blev en ny funktionalitet til identitetssikring i NemID nøgleappen lan-
ceret, der gør det muligt for borgere at opdatere deres id-oplysninger selvbe-
tjent og digitalt via en identitetssikringsproces. Identitetssikringsprocessen er
lanceret, fordi der i MitID er større krav til identitetssikring af borgere, end
der har været gældende i NemID.
Der opleves en stigning i phishing-angreb. Phishing-angrebene består i overve-
jende grad af, at kriminelle udgiver sig for at være Digitaliseringsstyrelsen med
det formål at franarre uopmærksomme borgere deres NemID-oplysninger.
Alene i tredje og fjerde kvartal i 2021 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om
at få lukket 31 phishing-sider, som styrelsen er blevet gjort opmærksom på.
Digitaliseringsstyrelsen har optimeret sine processer, når oplysninger om
phishing-angreb modtages fra supporten, borgerhenvendelser eller lignende
kanaler. Det betyder, at siderne kan tages hurtigere ned end hidtil. Dertil er det
i kommunikation omkring de nye løsninger søgt at tydeliggøre, at offentlige
myndigheder, herunder Digitaliseringsstyrelsen, kun sender breve til borgere
via deres digitale postkasse, og at e-mails modtaget på private mail-domæner
derfor aldrig vil være afsendt af Digitaliseringsstyrelsen.
I oktober 2021 gennemførtes en opdatering af MitID-systemet. Opdateringen
skulle sikre, at borgere, i alle situationer og uden mulighed for at fravælge det,
modtager en øjeblikkelig advarsel, hver gang der foretages ændringer i borge-
rens personlige oplysninger på MitID.dk, således at borgeren kan spærre deres
MitID, såfremt handlingen ikke er udført af borgeren selv. Opdateringen blev
gennemført på baggrund af en artikel fra DR med kritik fra en række eksper-
ter. Kritikken gik blandt andet på, at det ved et social engineering angreb, hvor
det er lykkedes en kriminel at lokke en borger til at udlevere sit brugernavn og
godkende anmodningen om log-in på MitID selvbetjening, er muligt at begå
identitetstyveri via MitIDs selvbetjening, uden at borgeren får notifikationer
om, at der er blevet ændret i borgerens personlige oplysninger. Denne mulig-
hed blev fjernet med opdateringen.
Dertil blev der i december 2021 indført endnu en ændring af MitID systemet,
der højner sikkerheden i selvbetjeningsuniverset. Ændringen indfører en ka-
rensperiode for sikkerhedsmæssige kritiske indstillinger i selvbetjeningsuniver-
set, der betyder, at indstillingerne først kan udføres efter en karensperiode.
Det betyder, at kritiske indstillinger kræver to autentifikationer, med en times
mellemrum, og der sendes samtidig to notifikationer til borgeren om, hvad der
sker. Dette tiltag beskytter derfor borgeren bedre mod social engineering-an-
greb. Digitaliseringsstyrelsen overvåger løbende udviklingen og vurderer lø-
bende nye trusler.
MitID’s infrastruktur er, til forskel fra NemID, modulært og fleksibelt opbyg-
get, og dermed har Digitaliseringsstyrelsen bedre mulighed for hurtigt at rea-
gere det til enhver tid værende trusselsbillede.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 89: Halvårlig sikkerhedsrapport om NemKonto, NemID og MitID, fra finansministeren
2541237_0006.png
Side 6 af 7
4. NemKonto
NemKonto-løsningen er en digital infrastruktur, der muliggør udbetalinger fra det
offentlige og private til borgere, virksomheder og foreninger, idet løsningen rum-
mer oplysninger, der kobler til CPR- og CVR-numre med tilhørende kontonumre
på NemKonto hos borgere og virksomheder.
4.1. Sikkerhedstiltag i perioden
Den 19. april 2021 blev der implementeret aktiveringsbrev i NemKontos selv-
betjening. Det betyder, at borgere nu skal godkende og aktivere ændringer i
deres NemKonto foretaget via selvbetjeningsløsningen på
www.nemkonto.dk
via en kode i et fysisk aktiveringsbrev, som borgeren får tilsendt til deres post-
adresse. Digitaliseringsstyrelsen har fra Finans Danmark i oktober 2021 mod-
taget tilkendegivelse på, at aktiveringsbrevet efter deres vurdering har medført
en reduktion svindel med NemKonto.
I juni 2021 har et eksternt sikkerhedsfirma foretaget en penetrationstest, en så-
kaldt ”hacker-test”
af NemKonto-systemet. Ved penetrationstesten er der ikke
identificeret sårbarheder, der kan misbruges til at påvirke integriteten eller for-
troligheden i systemet. Penetrationstesten medførte en række tekniske anbefa-
linger af mindre kritisk karakter. Anbefalingerne havde fokus på både at højne
sikkerheden i webapplikationerne og sænke risikoniveauet yderligere. På bag-
grund af disse anbefalinger blev der sat en række udbedringer i værk, samt ud-
arbejdet en plan for implementering af de resterende anbefalinger. De reste-
rende anbefalinger forventes at være fuldt implementeret af leverandøren i 1.
kvartal 2022.
Der blev i august 2021 igangsat en auditundersøgelse i form af en analyse af,
om der er sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med, at en borgers
NemKonto kan tilknytte en 3. mands bankkonto. Undersøgelsen udføres af
eksternt konsulentfirma og forventes færdig i næste afrapporteringsperiode.
5. Lovforslag om kompensationsordning
Finansmisteren nedsatte i maj 2021 en arbejdsgruppe bestående af Justitsministe-
riet, Erhvervsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen (på vegne af Finansministe-
riet), der har haft til formål at analysere problemstillinger i de nuværende gældende
regler, som regulerer spørgsmål om hæftelse, erstatning og kompensation i forbin-
delse med misbrug af NemID/MitID i forhold til et eventuelt økonomisk tab. Ar-
bejdet har vist, at der kan være situationer ved udbetalinger via NemKonto, hvor
en borger lider et økonomisk tab ved svindel, også selvom borgeren ikke har
handlet uagtsomt. Regeringen har udarbejdet et lovforslag, der er sendt i høring
og forventes fremsat i foråret 2022. Med lovforslaget etableres en kompensations-
ordning, der skal sikre, at borgere kan få genudbetalt svindlede NemKonto-udbe-
talinger. Kompensationsordningen vil være gældende med ti års tilbagevirkende
kraft, såfremt eventuelle krav bliver fremsat senest et halvt år efter lovens ikraft-
trædelse.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 89: Halvårlig sikkerhedsrapport om NemKonto, NemID og MitID, fra finansministeren
Side 7 af 7
6. Etablering af hotline
Digitaliseringsstyrelsen etablerede den 1. juni 2021 en hotline til hjælp ved identi-
tetstyveri, som kan vejlede og rådgive borgeren ved mistanke om identitetstyveri,
og hjælpe dem med at håndtere problemer herom. Hotlinen har åbent døgnet
rundt 365 dage om året. Hotlinen har i perioden fra lanceringen til 2. januar 2022
modtaget ca. 3.500 opkald. Henvendelserne har fortrinsvist drejet sig om identi-
tetstyveri blandt andet vedrørende NemID, MitID, NemKonto og CPR. En stor
del af disse omhandler forebyggende rådgivning og formodninger om forsøg på
identitetstyveri, eksempelvis gennem phishing-mails.