Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 88
Offentligt
2540674_0001.png
------ Videresendt Meddelelse ------
Fra: "Uffe Thorndahl" <[email protected]>
Sendt: 09-03-2022 10:52:39
Emne: Med hvilken hjemmel kan Ankestyrelsen dække over en kommunes usandheder ?.
Indenrigsminister Kaare Dybvad.
Med hvilken hjemmel kan Ankestyrelsen dække over en kommunes usandheder ?.
Jeg har nu i mere end et år kæmpet med myndighederne om at få aktindsigt i de kommunale
kloakanlæg som fra 30érne blev etableret i landsbyen Ålebæk på Møn.
Jeg medsender min mail af 20.1.2021 til kommunen.
D. 21.5.2021 oplyser kommunen telefonisk Ankestyrelsen at :
" Området på Møn efter kommunens opfattelse ikke er offentligt kloakeret og at kommunen
derfor ikke er i besiddelse af oplysninger omfattet af anmodningen."
D. 11.8.2021 meddeler Ankestyrelsen at sagen er afsluttet i Ankestyrelsen.
Før vedtagelsen af miljøbeskyttelsesloven blev de offentlige fælles kloakledninger godkendt af
landvæsensretterne. Med miljøloven blev kompetencen overtaget af amtsrådene.
Jeg medsender uddrag af forslag til lov om miljøbeskyttelse.
Heraf fremgår af § 21 stk.3 om kommunernes spildevandsplaner :
" Planen samt ændringer og tillæg til denne skal forelægges amtsrådet til godkendelse."
Storstrøms amtsråd godkendte spildevandsplanen i november 1978. Jeg medsender uddrag af
godkendelsen.
I pkt 6.1. beskrives spildevandsplanens indhold.
I pkt 6.2.1. beskrives områdeafgrænsningen.
Heraf fremgår, at kloakopland 8 netop er landsbyen Ålebæk. For denne landsbyen godkendes
kloakoplandet kun for den eksisterende bebyggelse.
I pkt. 6.10.1. beskrives spildevandsanlæggenes fremtidige status. Heri bestemmes :
" Følgende fælles spildevandsanlæg er private :
Opland nr. 49, 50, 51, 52, 53, 54. 56.
Alle øvrige fælles spildevandsanlæg er offentlige eller optages som offentlige anlæg og skal
dermed i h.t. miljøloven tilses og passes af Møn kommune."
Storstrøms amtsråd har således godkendt kloakopland 8 Alebæk som et offentligt kloakanlæg som
kommunen skal tilse og passe.
Det er således direkte løgn, det kommunen har hævdet overfor Ankestyrelsen d. 21.5.2021
Ankestyrelsen afslutter herefter sagen på grundlag af en dokumenterbar kommunal løgn som
Ankestyrelsen, hvis den respekterede officialprincippet, selv uden videre kunne have afdækket.
Dette finder jeg helt uacceptabelt, hvis det da er rigtigt, at vi lever i et retssamfund.
Jeg skal derfor bede om aktindsigt i det retsgrundlag som giver Ankestyrelsen grundlag for at træffe
en afgørelse baseret på en kommunal løgn. Hvis der ikke eksisterer et sådant retsgrundlag skal jeg
bede om bistand og vejledning i henhold til forvaltningslovens § 7 stk.1 til, hvorledesvi borgere
bedst forholder os til en afgørelse truffet af Ankestyrelsen, som er funderet på en kommunal løgn.
Jeg sender kopi til Folketingets indenrigsudvalg.
Med venlig hilsen
Uffe Thorndahl
Ambassadør for
Borgerretsbevægelsen.