Ferring 24. februar 2022
Tilskudsordning til nedrivning af tidligere industribygninger på nu privat beboelsesejendom
I forbindelse med udviklingen af landbruget bliver flere og flere ejendomme ubrugelige. Når
landmændene skal opkøbe mere jord til deres produktion hører der ofte en ejendom med fra den
tidligere produktion. Den er ofte uddateret med gamle staldbygninger men ofte også med et fint
stuehus.
Men det kræver en hel del for både landmanden og den private køber, hvis den skal kunne sælges
som beboelsesejendom. Der er en hel del besvær i salget for landmanden, som man kunne gøre
nemmere, så disse fine stuehuse kunne bliver udstykket og solgt til privatpersoner, så vi kan få flere
borgere på landet.
Denne henvendelse drejer sig om det besvær, man som køber af et sådan nedlagt landbrug kan få og
som desværre hindrer mange mennesker i at købe et nedlagt landbrug og bosætte sig i
landdisktrikterne. Der er flere udfordringer, men i forhold til boligen så har vi, borgere, der har købt
en nedlagt landejendom og fået den udstykket og omregistreret til beboelse, denne udfordring:
Oftest hører der MANGE kvadratmeter udhuse til de nedlagte landbrugsejendomme. Som
privatperson har man ofte ikke brug for helt så mange kvadratmeter udhuse.
Vi kan selvfølgelig bare lade det så og forfalde. Men det vil være svært at forsikre og blive farligt at
færdes i. Derfor skal det vedligeholdes. Og her er det, at det vender sig i mig. Når jeg skal bruge en
masse nye materialer på at gå og bygge på noget, som ikke skal bruges. Det synes jeg faktisk er
noget miljøsvineri. Jeg ville gerne lade det stå, men det går ikke i forhold til forsikringen.
Derfor tænkte jeg, at jeg ville få det revet ned. Men som privatperson har jeg ingen maskiner eller
anden mulighed for selv at fjerne det. Jeg kan ikke trække noget fra. Jeg kan heller ikke søge tilskud
fordi jeg bor på landet – uden for en landsby. Det er ikke et forskønnelsesspørgsmål. Hverken LAG
eller Landdiskriktspuljen har midler til den slags. Det virker som om, det slet ikke er noget man har
tænkt på politisk. Derfor henvender jeg mig til jer.
Hvis vi gerne vil have flere til at bosætte sig på landet, så mangler der nogle midler til at få fjernet
mange af de gamle udhuse, som ikke længere er i brug og som bare står og forfalder eller som man
vil koste miljøet ressourcer at vedligeholde, blot for at vedligeholde.
Jeg vil gerne have, at ministeriet vil overveje, om man ikke kunne gøre noget for, at disse gamle – nu
ubrugelige – bygninger blev fjernet. Eller det blev nemmere at få dem fjernet. Så det kunne gøre det
mere attraktivt for privatpersoner at opkøbe de gamle, tomme stuehuse på landet.
Jeg er af Bolig- og planstyrelsen blevet gjort opmærksom på, at der findes nogle kommuner, der også
giver husejere bosat på landet mulighed for at søge landdisktriksmidlerne til nedrivning. Det gør man
ikke i Lemvig kommune. Vi er så få borgere tilbage her, at byrådet har besluttet at koncentrere
indsatsen på bosætningen på landbyerne. Derfor kan man ikke søge midler til nedrivning, når man
bor uden for en landsby. Og det er jo her ude, på landet, disse ejendomme ligger. Jeg håber derfor, at
man i ministeriet vil overveje at gøre en indsats for at få de nedlagte landejendomme – i hele landet –
mere attraktive at købe for privatpersoner med ønske om bosætning.
Altså: en tilskudsordning til nedrivning af industribygninger i forbindelse med eller efter
industriejendommen er solgt og omregistreret til beboelsesejendom.
For tilflytning og miljøets skyld. Tak.
Venlig hilsen
Sofie Marie Høegh Henriksen
Store Borup, Ferring
Brændgårdvej 8
7620 Lemvig