1
København den 22. februar 2022
Kommunerne har brug for opbakning
I Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (By og Land DK) er vi af den opfattelse at
bebyggede miljøer skal planlægges og forvaltes således, at de tilgodeser fællesskabet og ikke kun
den enkelte ejers behov eller investors krav om profit. Når der bygges nyt, eller ændres på
eksisterende bygninger, skal udgangspunktet altid være, at der bygges for hele gaden og for det
samlede miljø. Det fysiske resultat kan og skal ikke alene måles i kroner og øre. Kulturarven skal
ikke altid sælges til højest tænkelige bud.
Siden kommunalreformen i 2007, altså i 15 år, har kommunerne haft ansvaret for kulturmiljøer og
bevaringsværdige bygninger. Dette ansvar er desværre ikke, i tilstrækkeligt omfang, blevet taget
seriøst. Lovgivningsinstrumenter har været til rådighed, men vi har set at den politiske vilje ikke
har været til stede til at bruge disse instrumenter og dermed sikre vores fælles miljø og kulturarv.
Der mangler en politisk vilje i såvel kommunerne som i staten. Gang på gang ser vi, at investorer
tilgodeses på bekostning af kvaliteten i det fælles byrum; at dispensationer gives til ødelæggelse af
bevaringsværdier og at de statslige støttemidler blevet beskåret.
Vi kan konstatere at hensigtserklæringer har vist sig ikke sikrer vores bymiljøer og historiske huse.
Vi har brug for at kommunerne forpligtes til, og støttes i, at iværksætte konkrete handlinger der
sikrer, at de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer prioriteres.
Vi har derfor brug for at der oprettes regionale bygningskulturelle råd til støtte for kommunerne.
Rådene skal have myndighed til at gribe ind i de tilfælde, hvor kommunerne ikke lever op til deres
forpligtigelser.
Kulturmiljø- og bygningsbevaring skal således opprioriteres og være en kerneopgave på linje med
andre lovpligtige opgaver som f.eks. skole-, ældre- veje og socialområdet.
I det hele taget trænger planloven til at blive strammet gevaldigt op. I Landsforeningen for
Bygnings- og Landskabskultur foreslår vi derfor følgende:
1