Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 84
Offentligt
2535336_0001.png
Indsatsen for
digitaliseringsklar
lovgivning
Årsrapport 2021
Februar 2022
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0002.png
Indhold
Indsatsen for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar ........................ 3
Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning ................................. 4
Implementeringskonsekvenser ............................................................ 6
Årsrapporten i hovedtræk .................................................................... 9
Hovedkonklusioner ............................................................................... 10
Er lovgivningen digitaliseringsklar? ..................................................... 12
Lovforslag med implementeringskonsekvenser
og anbefalinger................................................................................... 12
Høringssvar med anbefalinger til beskrivelsen
af implementeringskonsekvenser ..................................................... 14
Princippernes relevans for lovforslagene ......................................... 16
Lovforslagenes efterleves af principperne
for digitaliseringsklar lovgivning ....................................................... 18
Fagministerierne overholder i højere grad seks ugers-fristen ........ 19
Anbefalinger fra høringssvar i fremsatte lovforslag ......................... 20
Perspektivering af nøgletal .................................................................. 24
Ministeriernes mulighed for uddannelses- og vejledningstilbud ....... 25
Belysning af digitaliseringsklar lovgivning tidlig
i beslutningsprocessen ........................................................................ 26
Øget fokus på at gøre eksisterende lovgivning digitaliseringsklar .... 28
Bilag A: Metoderedegørelse ................................................................ 29
Vil du vide mere .................................................................................... 30
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0003.png
Indsatsen for at gøre lovgivningen
digitaliseringsklar
Digitaliseringsklar lovgivning har til formål at gøre lovgivningen
enklere at administrere og nemmere at forstå. Det skal understøtte
en lettere hverdag for borgere og virksomheder og sikre en mere
effektiv offentlig sektor, der håndterer data på en tryg og sikker
måde.
Rammen for arbejdet udgøres af den politiske aftale om digitalise-
ringsklar lovgivning, som alle Folketingets partier indgik i januar
2018 og som fastsætter, at ny lovgivning, fremsat efter 1. juli
2018, skal være digitaliseringsklar. Med aftalen om Finansloven
for 2022 videreføres arbejdet.
Det følger af den politiske aftale, at lovgivningen skal udformes
i overensstemmelse med syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning og at implementeringskonsekvenserne skal vurderes
og fremgå af bemærkningerne til lovforslaget.
Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021 ·
3
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0004.png
Syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning
Vurdering af principper.
Enkle og klare regler
Lovgivningen skal være enkel og klar, så den er let at forstå
for borgere og virksomheder samt let at administrere.
Digital kommunikation
Lovgivningen skal understøtte, at der kan kommunikeres
digitalt med borgere og virksomheder.
Muliggør automatisk sagsbehandling
Lovgivningen skal understøtte, at administrationen af
lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt og under hensyntagen
til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.
Sammenhæng på tværs
– ensartede begreber og genbrug af data
Begreber og data skal genbruges på tværs af myndigheder. Hvis der
allerede findes data, som understøtter lovens begreber, bør lovgivningen
udformes, så det bliver muligt at anvende disse data.
4
· Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0005.png
Tryg og sikker datahåndtering
Tekniske løsninger skal bygges på en måde,
så alle led i administrationen understøtter en sikker
og tryg datahåndtering, og at der sikres transparens
i den offentlige datahåndtering.
Anvendelse af offentlig infrastruktur
Offentlige myndigheder skal anvende eksisterende
offentlig it-infrastruktur, så der sikres størst muligt
genbrug og sammenhæng på tværs.
Forebygger snyd og fejl
Lovgivningen skal udformes, så den giver mulighed
for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.
Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021 ·
5
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0006.png
Implementeringskonsekvenser
Konsekvenser af ny lovgivning skal vurderes.
Det omfatter følgende fire elementer.
It-styring og risiko
Hvad er konsekvenserne i forhold til eksisterende it-systemer,
kræves der udvikling af nye og indebærer det væsentlige risici
fx i forhold til, hvornår lovgivningen kan træde i kraft?
Organisatoriske forhold
Er der væsentlige ændringer i forhold til organisering og
kompetencedeling mellem myndigheder, og er der risici
forbundet hermed?
Databeskyttelse
Er lovgivningen og den foreslåede administration af loven i overensstemmelse
med databeskyttelseslovgivningen? Er der taget de rette forholdsregler ved
eventuel datadeling og udveksling af data mellem offentlige myndigheder.
Betydning for borgerne
Bidrager lovgivningen til større gennemsigtighed, bedre tilgængelighed for
borgere og virksomheder samt en mere ensartet sagsbehandling? Sikres det,
at digitaliseringen respekterer borgerens rettigheder i national lovgivning?
6
· Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0007.png
Det er endvidere en ambition med den politiske aftale, at eksiste-
rende lovgivning løbende skal gennemgås med henblik på at
vurdere, om den i højere grad kan gøres digitaliseringsklar.
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning
Indsatsen for at understøtte ministeriernes arbejde med at gøre
lovgivningen digitaliseringsklar er forankret i Sekretariat for digi-
taliseringsklar lovgivning. Sekretariatet screener og vurderer al
ny lovgivning for at understøtte, at de offentlige implementerings-
konsekvenser er belyste, og at de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning efterleves. Det sker i tæt dialog med ministe-
rierne og gennem afgivelse af høringssvar forud for lovforslagenes
fremsættelse for Folketinget.
Boks 1
Sekretariatets opgaver
• Kvalificere ministeriernes vurdering af principper og
implementeringskonsekvenser gennem dialog med
ministerierne og afgivelse af høringssvar.
• Udvikle værktøjer til understøttelse af ministeriernes
arbejde med at gøre lovgivning digitaliseringsklar.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.
Figur 1 illustrerer et lovforslags vej i lovprocessen fra initiativ
eller politisk aftale til ministeriernes vurdering af principper
og implementeringskonsekvenser. Lovforslaget justeres løbende
blandt andet i dialog med Sekretariatet for digitaliseringsklar
lovgivning.
Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021 ·
7
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0008.png
Figur 1
Proces for arbejdet med digitaliseringsklar lovgivning
Ny lovgivning
igangsættes
Ministerierne tager initiativ til udarbejdelse af ny lovgivning
fx på baggrund af politiske aftaler og beslutningsoplæg.
Tidlig
vurdering af
lovforslag
Ministerierne undersøger og vurderer tidligt, om forventede
lovforslag har implementeringskonsekvenser for offentlige
myndigheder og følger principperne for digitaliseringsklar
lovgivning. Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning
bistår ministerierne i vurderingen.
Lovforslag
udarbejdes
Ministerierne udarbejder lovforslag og har ansvar for, at frem-
satte lovforslag lever op til kravene i den politiske aftale om
digitaliseringsklar lovgivning. Det indebærer, at implemente-
ringskonsekvenserne er vurderet, og at det følger principper for
digitaliseringsklar lovgivning.
Tilrettelse
af lovforslag og
fremsættelse
Ministerierne tilretter lovforslag på baggrund af høringssvar og
dialog med sekretariatet. Ministeriet tilføjer eksempelvis risiko-
vurdering ift. anskaffelse af nyt af it-system. Efterfølgende
fremsættes lovforslaget i folketinget.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen
8
· Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0009.png
Årsrapporten i hovedtræk
Årsrapporten gør status over ministeriernes arbejde med at gøre
lovgivningen digitaliseringsklar i folketingssamlingen 2020/21.
Det gælder navnlig om principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning blev efterlevet og om konsekvenserne for lovgivningens
implementering var velbelyst. I forlængelse heraf præsenteres
den overordnede udvikling i ministeriernes arbejde, ved at
sammenligne folketingssamlingen 2020/21 med de to foregående
samlinger.
Derudover gennemgås de væsentligste begivenheder, aktiviteter
og initiativer, som har præget indsatsen det seneste år.
Endelig præsenteres en række konkrete eksempler og cases, som
anskueliggør arbejdet for at gøre lovgivningen digitaliseringsklar.
Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021 ·
9
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0010.png
Hovedkonklusioner
Ministerierne opfylder i
stigende grad målet om,
at lovgivningen skal være
digitaliseringsklar
Ministerierne efterlever i stigende
grad principperne for digitaliserings-
klar lovgivning. Konkret fremgår det
stadig oftere i bemærkningerne til
de enkelte lovforslag, hvordan
lovforslaget er udformet i overens-
stemmelse med de syv principper.
Øget fokus i lovforslag
på at sikre sammenhæng
på tværs og at undgå fejl
og snyd
Det er det konkrete indhold, der
afgør, om og i så fald hvilke af de
syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning, der er relevant for de
enkelte lovforslag. I 2020/21 er der
sket en stigning i antallet af lovfor-
slag, hvor princip # 4 om sammen-
hæng på tværs og princip #7 om
intelligent it-anvendelse i kontrol-
øjemed er vurderet relevant.
Det gælder tilsvarende, at andelen
af lovforslag med implementerings-
konsekvenser i form af behov for
it-understøttelse eller organisatoriske
konsekvenser er steget sammen-
lignet med forrige folketingssamling.
10
· Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0011.png
Færre bemærkninger
i høringssvar
Andelen af høringssvar, hvor
sekretariatet har givet anbefalinger
til fagministerierne om at justere
eller udbygge beskrivelsen af
implementeringskonsekvenser
og/eller efterlevelsen af de syv
principper for digitaliseringsklar
lovgivning er faldet i 2020/21.
Ministerierne indarbejder
i høj grad de konkrete
anbefalinger i de fremsatte
lovforslag
Ministerierne indarbejder i endnu
højere grad end tidligere anbefa-
lingerne fra sekretariatets hørings-
svar. I 2020/21-samlingen blev
anbefalingerne indarbejdet helt eller
delvist i 75 pct. af de lovforslag, hvor
høringssvaret indeholdt anbefalinger.
I det efterfølgende præsenteres
konklusionerne nærmere.
Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021 ·
11
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0012.png
Er lovgivningen
digitaliseringsklar?
Lovforslag med implementeringskonsekvenser
og anbefalinger
Sekretariatet screener årligt lovprogrammet for den kommende folketingssamling med
henblik på at vurdere, hvilke kommende lovforslag, der vurderes særligt relevante i forhold
til offentlige implementeringskonsekvenser, herunder administrative omstillings- og drifts-
konsekvenser, it-understøttelse, genbrug af data mv. Med udgangspunkt i screeningen
rekvirerer sekretariatet de relevante lovforslag i præhøring.
Som det fremgår af tabel 1.1, har sekretariatet vurderet, at 45 pct. af de lovforslag, der blev
fremsat i 2020/21, medførte implementeringskonsekvenser for det offentlige. Tilsvarende
var det 39 pct. af de lovforslag, der blev fremsat i folketingssamlingen 2019/20.
12
· Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0013.png
Tabel 1.1
Andel af fremsatte lovforslag med implementeringskonsekvenser
per ministerium, 2020/21
Antal som
vurderes at have
implementerings-
konsekvenser
14
Ministerium
Beskæftigelses-
ministeriet
Børne- og
Undervisnings-
ministeriet
Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Skatteministeriet
Social- og
Indenrigsministeriet
Sundheds- og
Ældreministeriet
Transport- og
Boligministeriet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet*
I alt
Antal
fremsatte
lovforslag
35
Andel i pct.
40 pct.
Andel i pct.
(samling
2019/20)
38 pct.
11
18
10
4
29
3
13
4
9
3
13
1
4
8
1
5
2
3
27 pct.
72 pct.
10 pct.
100 pct.
28 pct.
33 pct.
38 pct.
50 pct.
33 pct.
60 pct.
31 pct.
0 pct.
50 pct.
14 pct.
50 pct.
64 pct.
67 pct.
-
5
47
6
12
17
7
22
-
252
5
22
4
8
13
1
6
-
113
100 pct.
47 pct.
67 pct.
67 pct.
76 pct.
14 pct.
27 pct.
-
45 pct.
-
27 pct.
45 pct.
31 pct.
44 pct.
33 pct.
25 pct.
9 pct.
39 pct.
*Miljø- og Fødevareministeriet blev delt op i november 2020.
Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik.
Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021 ·
13
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0014.png
Høringssvar med anbefalinger til beskrivelsen
af implementeringskonsekvenser
Ministerierne skal i lovforslaget belyse, hvilke implementeringskonsekvenser lovforslaget
forventes at have. Sekretariatet gennemgår de enkelte lovforslag, som sendes i høring
med henblik på at vurdere, om der er behov for at justere eller udbygge beskrivelsen
af implementeringskonsekvenser.
Som det fremgår af tabel 1.2, er der i 2020/21 afgivet anbefalinger, om justering af
lovforslagene, i 73 pct. af de afgivne høringssvar, mens tallet for 2019/20 var 87 pct.
Der afgives således i gennemsnit færre anbefalinger til fagministerierne end tidligere,
hvilket indikerer, at fagministerierne er blevet bedre til at vurdere implementerings-
konsekvenser for det offentlige.
14
· Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0015.png
Tabel 1.2
Andel af høringssvar med anbefalinger, 2020/21
Antal
Antal
lovforslag med høringssvar
med
implementerings-
konsekvenser anbefalinger
14
12
Ministerium
Beskæftigelses-
ministeriet
Børne- og
Undervisnings-
ministeriet
Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Skatteministeriet
Social- og
Indenrigsministeriet
Sundheds- og
Ældreministeriet
Transport- og
Boligministeriet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
I alt
Andel i pct.
86 pct.
Andel i pct.
(samling
2019/20)
90 pct.
3
13
1
4
8
1
5
2
3
3
10
1
1
5
1
3
1
2
100 pct.
77 pct.
100 pct.
25 pct.
63 pct.
100 pct.
60 pct.
50 pct.
67 pct.
100 pct.
100 pct.
0 pct.
100 pct.
100 pct.
100 pct.
71 pct.
100 pct.
-
5
22
4
8
13
1
6
-
113
3
16
2
6
11
1
5
-
83
60 pct.
73 pct.
50 pct.
75 pct.
85 pct.
100 pct.
83 pct.
-
73 pct.
-
85 pct.
100 pct.
100 pct.
75 pct.
50 pct.
75 pct.
88 pct.
87 pct.
Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik.
Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021 ·
15
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0016.png
Princippernes relevans
for lovforslagene
Det er det konkrete indhold, der afgør, om de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
er relevant for de enkelte lovforslag. Som det fremgår af tabel 1.3, er andelen af lovforslag,
hvor de enkelte principper er vurderet til at være relevante i relation til de lovforslag, der er
modtaget i høring, på nogenlunde samme niveau, som ved folketingssamlingen 2019/20.
Fx gælder det, at for halvdelen (51 pct.) af de 92 lovforslag, som er modtaget i høring,
har princip #1 om enkle og klare regler været relevant.
Tabel 1.3
Relevansen af principper for digitaliseringsklar lovgivning og
implementeringskonsekvenser for lovforslag modtaget i høring
Ændring
fra 2019/20
(pct.-point)
0
+2
-2
Princip
Enkle og klare regler
Digital kommunikation
Muliggøre automatisk
sagsbehandling
Sammenhæng på tværs
– ensartede begreber og
genbrug af data
Tryg og sikker datahåndtering
Anvendelse af offentlig
infrastruktur
Forebygge snyd og fejl
Implementeringskonsekvens
It-understøttelse, it-styring
og risiko
Organisatoriske og
administrative konsekvenser
Databeskyttelse
Betydning for borgerne
2018/19
42 pct.
26 pct.
46 pct.
2019/20
51 pct.
44 pct.
52 pct.
2020/21
51 pct.
46 pct.
50 pct.
32 pct.
38 pct.
19 pct.
18 pct.
44 pct.
44 pct.
38 pct.
34 pct.
50 pct.
41 pct.
36 pct.
40 pct.
+6
-3
-2
+6
71 pct.
50 pct.
6 pct.
3 pct.
62 pct.
50 pct.
35 pct.
30 pct.
70 pct.
57 pct.
29 pct.
20 pct.
+8
+7
-6
-10
16
· Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0017.png
I 2020/21 er princip #1 om enkle og klare regler, princip #3 om at muliggøre automatisk
sagsbehandling og princip #4 om brug af ensartede begreber og genbrug af data vurderet
som de mest relevante principper på tværs af de lovforslag, som er modtaget i høring.
Implementeringskonsekvenser ift. it-understøttelse (70 pct.) og organisatoriske og
administrative konsekvenser (57 pct.) er i stigende grad beskrevet. Forhold omkring
databeskyttelse og betydning for borgerne fremhæves i mindre grad end i 2019/20.
Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021 ·
17
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0018.png
Lovforslagenes efterleves af principperne
for digitaliseringsklar lovgivning
Ministerierne skal i lovforslaget beskrive, hvorvidt de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning er relevante. Sekretariatet gennemgår de enkelte lovforslag, som sendes i høring
med henblik på at vurdere, om principperne efterleves. Et lovforslag kan fremhæves for
efterlevelse af ét eller flere principper.
Som det fremgår af tabel 1.4 er andelen af lovforslag, der efterlever principperne, steget
i folketingssamlingen 2020/21.
Tabel 1.4
Andel af lovforslag modtaget i høring, der demonstrerer
efterlevelse af principper for digitaliseringsklar lovgivning
Ændring
fra 2019/20
(pct.-point)
+3
0
-2
Princip
Enkle og klare regler
Digital kommunikation
Muliggøre automatisk
sagsbehandling
Sammenhæng på tværs –
ensartede begreber og
genbrug af data
Tryg og sikker datahåndtering
Anvendelse af offentlig
infrastruktur
Forebygge snyd og fejl
2018/19
24 pct.
8 pct.
9 pct.
2019/20
31 pct.
26 pct.
31 pct.
2020/21
34 pct.
26 pct.
29 pct.
14 pct.
13 pct.
6 pct.
8 pct.
26 pct.
17 pct.
16 pct.
23 pct.
29 pct.
22 pct.
26 pct.
23 pct.
+3
+5
+10
0
Kilde: Egen udarbejdelse pba. driftsstatistik.
Af de 97 lovforslag, der er modtaget i præhøring, er den største stigning sket i efterlevelsen
af princip #6 om anvendelse af offentlig infrastruktur. Princippet handler om, at ny lovgivning
bør tage højde for, om det er muligt at genanvende eksisterende offentlig infrastruktur,
som fx Digital Post, NemKonto mv. Endvidere fremgår det af tabellen, at nye lovforslag
i højere grad end tidligere efterlever princip #1 om enkel og klar lovgivning, princip #4 om
sammenhængende deling af data på tværs af offentlige myndigheder samt princip #5
om tryg og sikker datahåndtering.
18
· Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0019.png
Fagministerierne overholder
i højere grad seks ugers-fristen
Det følger af aftalen om digitaliseringsklar lovgivning, at lovforslag med implementerings-
konsekvenser for offentlige myndigheder bør sendes i præhøring hos Sekretariatet for
digitaliseringsklar lovgivning senest seks uger før lovforslagets udsendelse i offentlig høring.
Baggrunden for seks ugers fristen er todelt. Dels skal den sikre, at høringssvaret til ministe-
riet er dybdegående og solidt, og dels skal den sikre, at ministeriet har tilstrækkelig tid til
at indarbejde eventuelle ændringer.
Som det fremgår af tabel 1.5. har fagministerierne i 2020/21 i højere grad end tidligere fulgt
anbefalingen om at sende lovforslag i præhøring hos sekretariatet mindst seks uger inden
lovforslaget sendes i offentlig høring. Andelen af rettidigt fremsendte lovforslag for folke-
tingssamlingen er således 29 pct., en stigning på 19 pct.-point ift. 2019/202.
Tabel 1.5
Andel af lovforslag i præhøring hos sekretariatet
for digitaliseringsklar lovgivning, som er modtaget rettidigt
Antal rettidigt
fremsendte
lovforslag
26
10
28
Samling
2018/19
2019/20
2020/21
Antal lovforslag i
præhøring
118
100
97
Andel i pct.
22
10
29
Anm.: Rettidig afsendelse af lovforslag i præhøring er seks uger før den offentlige høring.
Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021 ·
19
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0020.png
Anbefalinger fra høringssvar
i fremsatte lovforslag
Udkast til lovforslag, som ministerierne har sendt i høring, er blevet sammenlignet med
den endelige udgave af de respektive lovforslag, som blev fremsat for Folketinget. Formålet
med sammenligningen har været at fastslå, om de konkrete anbefalinger fra høringssvaret
er afspejlet i det endelige lovforslag. Som det fremgår af tabel 1.6, viser gennemgangen,
at fagministerierne i 65 pct. af tilfældene indarbejder de konkrete anbefalinger i lovforslaget.
Kun i hvert fjerde tilfælde indarbejdede ministerierne ikke anbefalingerne.
Tabel 1.6
Sekretariatets vurdering af, om fagministerierne indarbejder
anbefalinger fra høringssvar i fremsatte lovforslag
Folketingssamling
2018/19
Antal fremsatte
lovforslag, som har
været i høring
Ingen anbefalinger
i høringssvar
Anbefalinger
ikke indarbejdet
Anbefalinger
delvist indarbejdet
Anbefalinger
indarbejdet
i fuldt omfang
Folketingsamling
2019/20
Folketingsamling
2020/21
111
26 pct.
25 pct.
21 pct.
78
16 pct.
24 pct.
24 pct.
87*
11 pct.
23 pct.
29 pct.
27 pct.
35 pct.
36 pct.
* Antallet af fremsatte lovforslag, som har været i høring og som efterfølgende er blevet fremsat for Folketinget.
Kilde: Egne undersøgelser.
20
· Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0021.png
Ministeriernes faktiske efterlevelse af sekretariatets anbefalinger om ændringer af lovforslag
er imidlertid større, end hvad de 65 pct. giver udtryk for: Idet der også afgives høringssvar
uden anbefalinger om ændringer af lovforslag – det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor
sekretariatet finder anledning til at fremhæve dele af et lovforslag som særligt digitaliserings-
klart – er den faktiske andel af anbefalinger om ændringer, som helt eller delvist er blevet
indarbejdet efterfølgende på knap 75 pct., når man ser bort fra de høringssvar, hvor
sekretariatet ikke har anbefalet ændringer.
Tallene indikerer, at sekretariatets anbefalinger ofte medfører konkrete ændringer i lovfor-
slag. Det indikerer, at de afgivne høringssvar understøtter fagministerierne i deres arbejde
med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar.
Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021 ·
21
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0022.png
EKSEMPEL 1
Indsamling af data til understøttelse
af minimumsnormeringer i daginstitutioner
Børne- og Undervisningsministeriet
PROBLEM
Muligheden for at orientere sig på tværs af de enkelte dagtilbuds forhold afhænger
bl.a. af tilgængeligheden af centrale kvalitetsindikatorer for de enkelte daginstitutioner.
Loven om indsamling af data på dagtilbudsområdet skal bidrage til, at datagrundlaget
på dagtilbudsområdet styrkes, sådan at myndigheder, kommuner og borgere opnår
større gennemsigtighed i forhold til den hverdag, som møder børn i landets dagtilbud.
Indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af kvalitetsindikatorer har været besværlig-
gjort af manglende data om privatinstitutioner samt vekslende kvalitet og type i den
data om dagtilbud, som indberettes. Det har bl.a. betydet, at data om normeringer i
daginstitutioner ikke har kunne opgøres for den enkelte daginstitution men alene som
et kommunalt gennemsnit.
LØSNING
Loven sikrer, at der fremadrettet kan indsamles og offentliggøres relevant og ensartet
data om normeringer og andre kvalitetsindikatorer for alle typer af tilbud efter dagtil-
budsloven, herunder private dagtilbud. Det drejer sig om oplysninger om normeringer,
andelen af pædagoger og pædagogiske assistenter, oprykningsalder mellem vuggestue
og børnehave, data om børnenes indmeldelses- og udmeldelsesdato mv. Endvidere
gør loven det muligt at stille krav om, at institutionerne benytter specifikke formater
i forbindelse med indberetningen af data.
HVORDAN ER DET SMART?
Krav om brug af ensartede dataformater samt en udvidelse af indberetningskravet
på dagtilbudsområdet gør, at det bliver nemmere for myndighederne at validere data
og føre statistik på området.
Det styrkede datagrundlag er med til at skabe en større gennemsigtighed for borgere
på dagtilbudsområdet gennem større adgang til relevante oplysninger om de enkelte
dagtilbud. Muligheden for at foretage en sammenligning af eksempelvis normeringer
på tværs af enkelte private og offentlige tilbud i kommunen gør det nemmere for
forældre, kommuner og andre interesserede at danne sig et overblik over forholdene
på tværs af forskellige dagsinstitutioner.
22
· Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0023.png
HVILKE PRINCIPPER GØR DET MULIGT?
Loven demonstrerer, hvordan princip #4 om ensartede begreber og genbrug af data
understøtter digitaliseringsklar lovgivning. Muligheden for at sætte krav til brug af
specifikke dataformater i forbindelse med indberetningen af oplysninger fra institutioner
og kommuner bidrager til en større ensartethed i datagrundlaget på dagtilbudsområdet
og derved bedre forudsætninger for genbrug af data på tværs af kommuner og andre
offentlig institutioner til eksempelvis statistiske formål.
Endvidere bidrager lovforslaget til at skabe ensretning af indberetningskravet på tværs
af dagtilbudsområdet, sådan at private tilbud er underlagt samme krav som offentlige.
Dette skaber ikke kun ensretning og enkelthed i lovgivningen på området i forlængelse
af princip #1 om enkle og klare regler, men muliggør endvidere, at borgere og myndig-
heder har adgang til ens data om forhold på tværs af forskellige institutioner.
Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021 ·
23
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
Perspektivering af nøgletal
I årsrapporten 2021 er det for første gang muligt at trække data om indsatsen på tværs
af tre folketingssamlinger og derved vurdere nøgletallene, som en del af en sammen-
hængende udvikling siden aftalen begyndelse. Det er på den baggrund muligt at foretage
en mere helhedsorienteret vurdering af de tilgængelige nøgletal.
Skal man vurdere udviklingen mere overordnet, er det værd at holde udviklingen i nøgle-
tallene op mod de anbefalinger, som fremgik af den evaluering af indsatsen for digitalise-
ringsklar lovgivning, der blev offentliggjort i maj 2021. Anbefalingerne omhandlede,
hvordan indsatsen kunne styrkes fremadrettet, herunder:
• at supplere ministeriernes erfaringsopbygning med uddannelses- og vejledningstilbud
tilpasset relevante målgrupper.
• at sikre, at implementeringskonsekvenser og principefterlevelse belyses på et tidligt
tidspunkt i den politiske beslutningsproces.
• at sikre en løbende revision af eksisterende lovgivning.
Ifølge statistikken over ministeriernes indsats med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar,
bevæger indsatsen sig overordnet i den tilsigtede retning: Mod en større grad af efter-
levelse. Dog viser nøgletallene, at der stadig er potentiale for at styrke indsatsen, fx ved
at sikre, at implementeringskonsekvenser og principefterlevelse belyses tidligere i pro-
cessen, hvilket vil være med til at påvirke antallet af anbefalinger I løbet af samlingen
2020/21 er flere initiativer for at løfte indsatsen og imødekomme anbefalingerne sat i værk.
24
· Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0025.png
Ministeriernes mulighed for
uddannelses- og vejledningstilbud
Årsrapporten viser, at selv om andelen af høringssvar, der indeholder anbefalinger til
justeringer, er faldet med 10 pct., bliver der fortsat givet anbefalinger til 73 pct. af alle
lovforslag, som modtages i præhøring. Ministerierne bliver altså bedre til at indarbejde
digitaliseringsklar lovgivning i nye lovforslag, men der ses stadig et behov for vejledning,
herunder udvikling af dialogen og uddannelsesindsatsen omkring digitaliseringsklar
lovgivning.
Målrettet kursus- og uddannelsesaktivitet
I løbet af 2021 har der været afholdt fire virtuelle introkurser for nye fagmedarbejdere i
centraladministrationen. Formålet med introkurserne har været at give den enkelte med-
arbejder indblik i de centrale opmærksomhedspunkter i digitaliseringsklar lovgivning samt
at klæde den enkelte fagligt på til at indarbejde disse i nye lovudkast.
Tilsvarende har digitaliseringsstyrelsen udviklet et nyt kursus for ministeriernes policy-
medarbejdere. Kurset ’Introduktion til digitaliseringsklar policy’ henvender sig til de embeds-
mænd, som udarbejder politiske aftaler, og kurset har til formål at skabe bevidsthed om
digitaliseringsklar policy allerede ved udformning af de politiske aftaler.
Der vil fremover være et fortsat fokus på kursus- og uddannelsesaktiviteter, ligesom at
eksisterende og nyt vejledningsmateriale vil blive målrettet det ministerierne efterspørger.
Andelen af høringssvar, der indholder anbefalinger til justeringer
83%
2020
73%
Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021 ·
25
2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
Belysning af digitaliseringsklar lovgivning
tidlig i beslutningsprocessen
Det seneste år har der været fokus på at sikre en tidlig og hyppig dialog med lov-
medarbejdere i ministerierne.
På den baggrund er det besluttet at indlede tidlig dialog med ministerierne om en række
konkret udvalgte lovforslag. Dialogen foregår i umiddelbar forlængelse af, at regeringens
udkast til lovprogram 2021/22 offentliggøres.
Der har været gennemført tidlig dialog vedrørende udarbejdelsen af i alt 28 lovforslag på
tværs af 13 ressortområder. Til grund for udvælgelsen af lovforslagene er der lagt vægt
på omfanget af det respektive lovforslags implementeringskonsekvenser samt lovforslagets
relevans for principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Eksempelvis er der prioriteret tidlig
dialog med ministerierne angående lovforslag, hvor særligt samkøring af data på tværs
af myndigheder samt brug af objektive kriterier optræder i lovforslaget.
En ambition for indsatsen fremover er, at overvejelser om at gøre lovgivningen digitalise-
ringsklar, i højere grad, inddrages på et tidligt stadie i udarbejdelsen af udspil og indgåelse
af politiske aftaler, hvor afledt lovgivning kan forventes at indeholde elementer af særlig
relevans, herunder udvikling af omfattende it-infrastruktur, automatiserede sagsgange
samt indsamling og deling af data på tværs af ressortområder. Her er det en fordel, at
implementeringskonsekvenser bliver belyst og principperne for digitaliseringsklar lovgivning
tænkt ind fra start.
Fortsat fokus på international indsats
I 1. halvår 2021 har de danske erfaringer med at gøre lovgivningen digitaliseringsklar været
bragt i spil i en række sammenhænge, hvor EU-kommissionen har udformet udspil til
ny politik eller lovgivning.
Eksempelvis fremgår det af kommissionens kommunikation om den fremtidige udmøntning
af lovkvalitetsindsatsen i regi af Better Regulation-programmet, at fremtidig lovgivning fra
kommissionen skal være ”digital by default”.
Tilsvarende har de danske erfaringer med en obligatorisk screening af lovgivning for
digitaliseringsparathed inspireret kommissionens fremtidige politik for interoperabilitet.
26
· Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0027.png
EKSEMPEL 2
Tidlig dialog ved lov om indførelse
af ret til tidlig pension
Beskæftigelsesministeriet
Lovforslaget har til formål at udmønte den politiske aftale af 10. oktober 2020 mellem
regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enheds-
listen om en ny ret til tidlig pension.
På baggrund af en varsling om et kommende lovforslag fra Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering (STAR) efterspurgte sekretariatet en tidlig dialog for at drøfte det
overordnede indhold i lovforslaget med respekt for verserende politiske forhandlinger.
Der blev på den baggrund indledt tidlig dialog med STAR, hvor sekretariatet proaktivt
kunne dele opmærksomhedspunkter, som var identificeret på baggrund af læsning
af regeringens udspil. Tillige gav det mulighed for uformel dialog med STAR om over-
vejelser bag lovforslaget og dets indhold.
HVORFOR TIDLIG DIALOG?
Behovet for tidlig sparring om belysning af implementeringskonsekvenser kan være
væsentligt i forbindelse med lovforslag, som fx lægger op til omfattende implementering
af ny eller udvikling af eksisterende it-understøttelse i offentlige myndigheder.
Sekretariatet har på baggrund af offentliggørelsen af regeringens udspil om tidlig
pension indledt et tidlig dialog møde med STAR for særligt at afdække, hvilken konkrete
implementeringskonsekvenser lovforslaget kunne medføre.
HVORDAN VIRKEDE DEN TIDLIGE DIALOG?
Da STAR sendte lovforslaget om ret til tidlig pension i endelig høring var afsnittet om
’implementeringskonsekvenser for det offentlige’
velbelyst og sekretariatet fandt det
positivt, at STAR havde anført en udførlig vurdering og beskrivelse af lovforslagets
implementeringskonsekvenser ved brug af det valgfri skema hertil. Loven om ret til
tidlig pension blev vedtaget i Folketinget den 21. december 2020. I loven fremgår det,
at anbefalingerne fra den tidlige dialog er fuldt indarbejdet i lovteksten og ministeriet
har fyldestgørende beskrevet, hvilke syv principper, som loven er i overensstemmelse
med, herunder princip #2 om digital kommunikation, princip #3 om automatisk sags-
behandling, princip #4 om genbrug af data, princip #5 om tryg og sikker datahåndtering
og princip #6 om mulighed for anvendelse af offentlig infrastruktur og princip #7 om
at forebygge snyd og fejl. Endvidere har loven en klar beskrivelse af, hvilke forskellige
it-løsninger der er tale om samt hvilke myndigheder, som varetager administrationen.
Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021 ·
27
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
Øget fokus på at gøre eksisterende
lovgivning digitaliseringsklar
Indsatsen omfatter også, at eksisterende lovgivning løbende skal gennemgås og revideres
med henblik på at sikre, at lovgivningen er digitaliseringsklar.
Hvert år fremsættes der ca. 200 lovforslag for Folketinget, hvoraf størstedelen er ændrings-
love til eksisterende lovgivning. Der findes flere end 2.000 gældende hoved- og ændrings-
love i Retsinformation. Evalueringen af indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning frem-
hævede, at der stadig vurderes at være et potentiale for i højere grad at gøre eksisterende
lovgivning digitaliseringsklar.
Sekretariatet vil derfor fremadrettet øge indsatsen for at understøtte ministerierne i deres
arbejde med at gennemgå og revidere eksisterende lovgivning.
28
· Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0029.png
Bilag A:
Metoderedegørelse
Statistikken i sekretariatets årsrapport stammer fra registreringer, som foretages af sekre-
tariatet i forbindelse med screeningen af regeringens udkast til lovprogram og ved afgivelse
af høringssvar.
Der er endvidere foretaget en vurdering af, om anbefalingerne i høringssvaret er afspejlet
i det lovforslag, som efterfølgende fremsættes for Folketinget.
Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021 ·
29
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
Vil du vide mere
Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning står til rådighed
for yderligere dialog og vejledning om digitaliseringsklar
lovgivning.
Kontakt Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning på
[email protected]
30
· Indsatsen for digitaliseringsklar lovgivning – Årsrapport 2021
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0031.png
Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen
Februar 2022
ISBN
978-87-93073-48-7
Design BGRAPHIC
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Årsrapport 2021 for digitaliseringsklar lovgivning, fra finansministeren
2535336_0032.png
digst.dk