Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 77
Offentligt
2527065_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. februar 2022
Besvarelse af spørgsmål 154 alm. del stillet af udvalget den 14. januar
2022 efter ønske fra Mona Juul (K).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af sit svar af 23. november 2021 på ERU alm.
del
–
spørgsmål 51 redegøre for, om en virksomhed vil være berettiget til
erstatning, hvis de bliver sanktioneret på baggrund af et samarbejde mellem
myndigheder, der ikke er lovhjemmel til?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg anmodet Justitsministeriet om et bidrag til
besvarelsen:
”Erhvervsministeriet har bedt Justitsministeriet om at bidrage med oplys-
ninger om de almindelige erstatningsretlige regler og om offentlige myn-
digheders erstatningsansvar. Justitsministeriet kan herefter bidrage med
følgende:
Det skal indledningsvist bemærkes, at det er erstatningsrettens formål at
fastlægge, hvordan et økonomisk tab for en skade skal fordeles mellem
skadevolder og skadelidte.
I erstatningsretten sondres der mellem erstatning i og uden for kontrakt.
Det afgørende for afgrænsningen er, om et erstatningskrav er funderet i en
aftale mellem parterne.
Erstatning i kontraktforhold kommer på tale, hvis en kontrakt ikke opfyl-
des. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en betingelse i kontrakten ikke over-
holdes. Der vil typisk i kontrakten være taget stilling til konsekvensen af,
at den ene part ikke overholder sine forpligtelser efter kontrakten. Er der
ikke taget stilling hertil, følges dansk rets almindelige principper om erstat-
ning, idet der ved vurderingen af ansvarsgrundlaget tages hensyn til bl.a.
aftalens karakter og parternes hverv.
Efter dansk rets almindelige principper om erstatning uden for kontrakt kan
den, der som følge af en andens handlinger eller undladelser er blevet udsat
for skade og derved har lidt et økonomisk tab, rette et erstatningskrav mod
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 77: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 154 om ministeren i forlængelse af sit svar af 23. november 2021 på ERU alm. del – spørgsmål 51 vil redegøre for, om en virksomhed vil være berettiget til erstatning, hvis de bliver sanktioneret på baggrund af et samarbejde mellem myndigheder, der ikke er lovhjemmel til, fra erhvervsministeren
2/2
den, der har forvoldt skaden. Det gælder også i situationer, hvor skaden er
forvoldt af en offentlig myndighed.
Det er en forudsætning for at ifalde erstatningsansvar, at det fornødne an-
svarsgrundlag er til stede. Dansk rets almindelige ansvarsgrundlag er culpa,
dvs. at der indtræder ansvar for skade, som er forvoldt ved forsætlig eller
uagtsom adfærd. Skadevolderen skal således have handlet i strid med al-
mindelige adfærdsnormer, og dette skal kunne bebrejdes vedkommende.
For offentlige myndigheder kan det f.eks. tale for tilstedeværelsen af et an-
svarsgrundlag, hvis myndigheden ikke har handlet i overensstemmelse med
loven eller forvaltningsretlige grundsætninger, f.eks. god vejledningsskik.
Omvendt kan det tale imod tilstedeværelsen af et ansvarsgrundlag, hvis
myndigheden har ageret inden for rammerne af lovgivningen og de forvalt-
ningsretlige grundsætninger.
Udover at der skal foreligge et ansvarsgrundlag, er erstatningsansvar betin-
get af, at der er årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den indtrådte skade
og det ansvarspådragende forhold. Den skadevoldende handling skal være
årsag til skadens indtræden.
Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at skaden er en påregnelig og
rimelig (adækvat) følge af den skadevoldende handling. Skader, der er helt
atypiske og tilfældige i forhold til den risiko, som blev fremkaldt ved den
skadevoldende handling, falder normalt uden for erstatningspligten.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup