Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 67
Offentligt
2519187_0001.png
UDKAST
til
Forslag
til
26. januar 2022
Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v.
(Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nem-
konto)
§1
I lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 b indsættes:
Ӥ
5 c.
Finansministeren kan fastsætte regler om, at private udbetalere skal
betale et gebyr ved anvendelse af det efter § 4 etablerede kontoregister og i
medfør heraf udviklede Nemkontosystem. Gebyret skal dække udgifter til
kompensationsordning efter § 6 a.
Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler for vilkår for gebyret, herun-
der gebyrets størrelse og ændring af tilslutningsvilkår for de private beta-
lere.
§ 5 d.
Gebyr fastsat efter § 5 c kan ikke overstige 0,04 kroner pr. komplet-
tering.”
2. Efter § 6 indsættes:
Ȥ
6 a.
Finansministeren kan fastsætte regler om økonomisk kompensa-
tion til fysiske personer omfattet af § 1, stk. 1, der ikke har modtaget ret-
mæssig udbetaling i forbindelse med svindel eller fejl ved anvisning eller
ændring af Nemkonto. Ministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan
udbetales kompensation til fysiske personer, som er fuldt kompenseret på
anden vis eller som har handlet uagtsomt eller forsætligt. Ministeren kan
fastsætte regler om sagsbehandlingen, herunder at anmodningen skal ind-
gives inden for et nærmere fastsat tidsrum, genoptagelse og videregivelse
og indhentning af relevante oplysninger. Ministeren kan endvidere fast-
sætte regler om indgivelse af anmodning om kompensation, herunder at
dette skal ske digitalt, samt om, at forholdet skal være politianmeldt forud
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0002.png
Side 2 af 23
for, at sagsbehandlingen begyndes, i umiddelbar forlængelse af kendskab
til det kriminelle forhold.
Stk. 2.
Finansministeren kan fastsætte regler om, at afgørelse om kompen-
sation ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Finansministeren kan fastsætte regler om indtræden i skadelidtes
krav mod skadevolder, i det omfang der udbetales kompensation til skade-
lidte.
Stk. 4.
Finansministeren kan fastsætte regler om kompensation til perso-
ner efter stk. 1, hvor forholdet er begået før lovens ikrafttrædelse.
Stk. 5.
Finansministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed der
skal forestå sagsbehandlingen.”
3. Tre steder i
§ 12,
ændres
”§§
1-8”
til: ”§§ 1-5
og §§ 6-8”.
4. To steder i
§ 12,
ændres ”§§ 1-7” til: ”§§ 1-5
og §§ 6-7”.
§2
Loven træder i kraft den 1. august 2022.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0003.png
Side 3 af 23
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Oprettelse af gebyrordning for en ny kompensationsordning
2.1.1.
2.1.2.
ordning
Gældende ret
Finansministeriets overvejelser og den foreslåede
2.2. Ny kompensationsordning for fejl og svindel med NemKonto
2.2.1.
2.2.2.
ordning
Gældende ret
Finansministeriets overvejelser og den foreslåede
2.3. Sagsbehandling
2.3.1.
2.3.2.
ordning
3.
Gældende ret
Finansministeriets overvejelser og den foreslåede
Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4.
De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser
4.2. Implementeringskonsekvenser
4.2.1.
4.2.2.
Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
Princip 1: Enkle og klare regler
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0004.png
Side 4 af 23
4.2.3.
4.2.4.
Princip 2: Digital kommunikation
Princip 3: Muliggør automatisk sagsbehandling
4.2.5.
Princip 4: Sammenhæng på tværs - ensartede
begreber og genbrug af data
4.2.6.
4.2.7.
4.2.8.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Databeskyttelse
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
De administrative konsekvenser for borgere
De klima- og miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
Svindel ved anvisning af NemKonto
Fejl ved anvisning af NemKonto
Økonomisk kompensation
Sagsbehandling
Tilbagevirkende kraft
Genoptagelse
Indhentelse af oplysninger
Princip 5: Tryg og sikker datahåndtering
Princip 6: Anvendelse af offentlig infrastruktur
Princip 7: Forebygger snyd og fejl
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0005.png
Side 5 af 23
1. Indledning
På baggrund af konkrete tilfælde af svindel med NemID, har der siden
sommeren 2020 været særlig fokus på forurettede borgeres retsstilling i
forbindelse med identitetstyveri. Der har været særlig fokus på det økono-
miske aspekt, i forhold til hæftelse, kompensation og erstatning. Den ret-
lige regulering hører under flere ministeriers ressortområder, og der blev
derfor nedsat en arbejdsgruppe i maj 2021 repræsenteret af Erhvervsmini-
steriet, Justitsministeriet og Finansministeriet v/Digitaliseringsstyrelsen,
som skulle undersøge retstillingen og opstille forslag til eventuelle forbed-
ringer.
Arbejdsgruppens gennemgang viser, at der generelt er et højt beskyttelses-
niveau, da en borger som udgangspunkt ikke hæfter, hvis en kriminel har
svindlet med vedkommendes NemID, og borgeren er uden skyld heri.
Arbejdsgruppen har blandt andet kunnet konkludere, at retstillingen er
uklar ved svindel ved anvisning af NemKonto, som kan medføre, at bor-
gere risikerer at hæfte økonomisk, på trods af at de ikke har handlet uagt-
somt.
NemKonto-systemet er det fælles, offentlige udbetalingssystem. Det er en
database, som kobler identifikationsnummer, herunder CPR/CVR-num-
mer, til den bankkonto, som borgeren eller virksomheden har anvist som
sin NemKonto. Offentlige myndigheder kan ved hjælp af systemet udbe-
tale penge til borgere og virksomheder via et CPR/CVR-nummer uden at
kende borgeren eller virksomhedens kontonummer. Overførslen sker fra
den enkelte myndigheds bankkonto til betalingsmodtagerens NemKonto.
Oprindeligt blev systemet udviklet til brug i offentligt regi, men siden 2008
har også private virksomheder, mod betaling og på nærmere fastsatte vil-
kår, kunnet blive tilsluttet systemet.
Det kan generelt anføres, at der ikke findes entydige begreber for svindel
med NemKonto/MitID/NemID. Eksempelvis mangler der gerningsko-
der på politiets registrering af anmeldelser på området, og der er uens
praksis hos banker og andre finansielle institutioner.
Svindel med anvisning af en NemKonto er bl.a. sket i forlængelse af iden-
titetstyveri, hvor en svindler får adgang til en borgers NemID eller MitID.
Svindleren har derefter kunnet anvise sin egen konto som borgerens
NemKonto og derved ville pengeoverførsler til borgeren, der foretages via
NemKonto-systemet, ende på svindlerens konto.
Fejl ved anvisning af en NemKonto kan ske ved indtastning af en borgers
oplysninger i NemKontoregisteret.
For at styrke borgernes retsstilling og tillid til de offentlige systemer fore-
slås det, at lovgivningen ændres, således at staten kompenserer borgeren
for udbetalinger, som borgeren uforskyldt ikke har modtaget grundet svin-
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0006.png
Side 6 af 23
del med oplysninger i NemKonto-systemet. Det foreslås, at kompensatio-
nen af de private udbetalinger kan finansieres ved hjælp af en gebyrord-
ning. Kompensationsordningen vil kunne omfatte forhold før lovens
ikrafttræden. Dette betyder at der vil kunne udbetales kompensation med
tilbagevirkende krav.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0007.png
Side 7 af 23
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Oprettelse af gebyrordning for en ny kompensationsordning
2.1.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke en hjemmel til at pålægge de private udbetalere et ge-
byr til at kunne dække den foreslåede kompensationsordning til kompen-
sation af borgere, der har mistet en retmæssig udbetaling fra en privat ud-
betaler ved svindel med NemKonto.
2.1.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er mulighed for at oprette en gebyrordning for at finansiere den fore-
slåede kompensationsordning. Gebyrordningen kan pålægges de private
betalingsformidlere, som anvender NemKonto-systemet. Betalingsforplig-
telsen kan reguleres i tilslutningsvilkårene eller kan reguleres på anden vis.
Tilslutning til NemKonto-systemet er en frivillig service, som betalingsfor-
midlerne kan anvende efter eget ønske mod betaling for at lette admini-
strative byrder. I første omgang vil kompensationsordningen dækkes af
offentlige midler, men Finansministeren kan på et senere tidspunkt effek-
tuere den foreslåede gebyrordning.
Finansministeren gives bemyndigelse til at fastsætte de nærmere forhold
omkring den foreslåede gebyrordning. Gebyrordningen vil kun omfatte
kompensation til betalinger fra private udbetalere. Kompensation for of-
fentlige betalinger dækkes af offentlige midler.
2.2. Ny kompensationsordning for fejl og svindel med NemKonto
2.2.1. Gældende ret
NemKonto er reguleret af lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007 om
offentlige betalinger mv. og bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om
NemKonto-ordningen.
Der findes i dag ikke et entydigt regelsæt for, hvordan en borger kan kom-
penseres for en mistet udbetaling, der er forårsaget af en fejl eller svindel
med NemKonto-systemet.
Svindel ved anvisning eller ændring af NemKonto kan ske ved at borge-
rens NemID eller MitID bliver kompromitteret. Når svindleren har fået
adgang til borgerens NemID eller MitID, kan denne forsøge at ændre bor-
gerens NemKonto til sin egen konto via selvbetjeningen.
Der er tre måder hvorpå en borger kan opdatere sin NemKonto: Ved ind-
beretning via NemKonto-systemets selvbetjeningsløsning, via det pengein-
stitut hvor kontoen, der ønskes anvist, føres eller ved henvendelse til den
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0008.png
Side 8 af 23
offentlige myndighed, som borgeren modtager betaling fra, jf. bekendtgø-
relse om NemKonto-ordningen § 23, sk. 1, nr. 1-3. På nuværende tids-
punkt sendes der et aktiveringsbrev til borgeren, når der sker ændring af
NemKonto via en offentlig myndighed eller via selvbetjeningsløsningen.
Brevet sendes fysisk til borgerens folkeregisteradresse, og indeholder en
kode, som skal benyttes for at godkende ændringen af NemKonto. Akti-
veringsbreve anvendes ikke ved anvisning via et pengeinstitut, idet borge-
ren skal være kunde i pengeinstituttet for at kunne anvise en konto, der fø-
res i pengeinstituttet. Bankerne er i den forbindelse forpligtet til at identi-
tetssikre deres kunder udover NemID/MitID, hvorfor der på nuværende
tidspunkt ikke er indført aktiveringsbreve på bankernes område. Aktive-
ringsbreve for ændringer i selvbetjeningsløsningen er et sikkerhedstiltag
der er tilføjet den 19. april 2021, og tidligere anvisninger eller ændringer af
NemKonti, vil derfor ikke have udløst et aktiveringsbrev. Ændringer af
NemKonto foretaget af offentlige myndigheder har altid udløst et aktive-
ringsbrev.
I bekendtgørelse nr. 899 om NemID med offentlig digital signatur, frem-
går det af § 3, at der er en række betingelser, som borgeren skal overholde
for at besidde NemID. Eksempelvis må borgeren som udgangspunkt ikke
videregive sit NemID til en anden. Betingelserne skal ses som retningslin-
jer for korrekt adfærd i forhold til anvendelsen af NemID. Dette indgår i
domstolenes samlede vurdering af, om indehaveren hæfter for tredje-
mands uberettigede brug af NemID, under hvilke omstændigheder tredje-
mand er kommet i besiddelse af indehaverens NemID, brugernavn og ad-
gangskode.
MitID er arvtageren for NemID. Den nye løsning blev lanceret den 6. ok-
tober 2021 og forventes fuldt implementeret i 2022. I bekendtgørelse ved-
rørende forvaltning af MitID er der fastsat regler om, at borgere skal
håndtere MitID sikkert og forsvarligt, således at privatpersonen i sin hånd-
tering af MitID foretager nødvendige foranstaltninger, som sikrer mod
misbrug af privatpersonens digitale identitet. Reglerne afspejler i høj grad
de samme regler som i NemID.
Private virksomheder er ikke koblet til NemKonto-systemet på samme
måde som offentlige myndigheder. Private virksomheder er koblet til sy-
stemet via betalingsformidlere, som mod gebyrbetaling har adgang til at
lave opslag i NemKonto-systemet.
I dette setup iværksættes en komplettering, det vil sige et match mellem
CVR/CPR-nummer og det kontonummer, som er anvist som NemKonto.
På baggrund af dette match forestås udbetalingen fra virksomhedens bank
til modtagerens bank. Private udbetalere kan mod betaling og på nærmere
fastsatte vilkår anvende NemKonto-systemet til formidling af udbetalinger
til betalingsmodtagerens NemKonto, jf. lov om offentlige betalinger § 5 a,
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0009.png
Side 9 af 23
stk. 1 og Digitaliseringsstyrelsens standardvilkår for Private Betalingsfor-
midleres tilslutning til og anvendelse af NemKonto for Private udbetalere.
Der er ikke krav om, at private virksomheder skal anvende NemKonto-
løsningen til fx lønudbetaling, og modtagere af private udbetalinger kan li-
geledes fravælge, at udbetalinger fra private virksomheder bliver udbetalt
til betalingsmodtagerens NemKonto, jf. lov om offentlige betalinger § 5 a,
stk. 3. Det fremgår af tilslutningsvilkårene, at forinden der første gang sker
udbetaling til en betalingsmodtager via NemKonto-systemet, skal denne
underrettes om, at betalinger fremover vil ske til dennes NemKonto. Beta-
lingsmodtageren kan ved meddelelse til den private udbetaler herefter fra-
bede sig dette.
Fejl ved anvisning eller ændring af NemKonto, kan ske ved, at borgeren
taster et forkert kontonummer i NemKonto-systemets selvbetjeningsløs-
ning, eller en medarbejder i en offentlig myndighed taster et forkert konto-
nummer ved borgerens henvendelse til myndigheden. I det sidste tilfælde
skal opdateringen af en NemKonto godkendes af en anden autoriseret
sagsbehandler hos den offentlige myndighed, eller ved en lignende kon-
trolforanstaltning, jf. NemKonto-bekendtgørelsens § 28. I begge tilfælde
sendes der et aktiveringsbrev til borgeren, hvorpå kontonummeret er angi-
vet. Det antages, at de fleste fejl opdages på denne måde.
Kompensationsordningen dækker kun fejl og svindel ved
anvisning
og
æn-
dring
af NemKonto. Dette er begrundet i, at der er forskel på, om fejlen
sker i NemKontosystemet, eller om fejlen sker uden for NemKontosyste-
met, fx når en sagsbehandler i forbindelse med en udbetaling indtaster et
forkert CPR-nr. Først efter indtastning af CPR-nr. vil NemKontosystemet
blive aktiveret.
Hvis fejlen sker i NemKontosystemet, vil den manglende udbetaling
kunne kompenseres via den foreslåede kompensationsordning.
Hvis CPR-nr. fejlindtastes, omfattes dette ikke af ordningen, da fejlen ikke
sker ved anvisningen eller ændring i NemKontosystemet. Borgeren vil i
stedet skulle kontakte myndigheden, som bør genudbetale, da beløbet ef-
ter NemKonto er udbetalt korrekt, men til en anden borger, da CPR-nr.
var forkert allerede inden udbetalingen sker.
2.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at der indføres en kompensationsordning for borgere, der har
mistet en berettiget udbetaling pga. fejl eller svindel med anvisning eller
ændring af en NemKonto. Ved ændring af NemKonto forstås både egent-
lige ændringer af oplysninger, men også sletning eller ændringer i bredere
forstand.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0010.png
Side 10 af 23
En samlet ordning, der gælder for både de offentlige og private udbetalin-
ger findes mest hensigtsmæssig, da retstillingen i så fald vil være ens for de
forurettede borgere, uanset udbetalingens ophav. En afledt fordel af dette
vil være, at borgerne kun skal henvende sig ét sted, for at få deres sag vur-
deret, samtidig med, at der sikres en ens praksis.
Kompensationsordningen vil dække de tilfælde, hvor der opstår fejl i
NemKonto-systemet, som resulterer i, at en udbetaling er indgået på en
forkert NemKonto. Dette kan både være tekniske fejl eller fejl ved indtast-
ning af en NemKonto.
Kompensationsordningen vil også dække svindelsager, hvor personer ube-
rettiget har foretaget ændringer i NemKonto-systemet. Dette kan både
være svindlere, som har ændret borgernes NemKonto eller ændringer i an-
dre dele af NemKonto-systemet. Kompensationsordningen vil derimod
ikke dække svindel, der er omfattet af de aftaleretlige ugyldighedsgrunde
som fx falsk eller tvang. I sådanne tilfælde vil forholdet skulle afgøres efter
de obligations- og aftaleretlige regler.
Det forventes, at kompensationsordningen som udgangspunkt vil have til-
bagevirkende kraft for svindelsager otte år tilbage før lovens ikrafttræden.
Den nærmere periode vil blive fastsat ved bekendtgørelsen.
2.3. Sagsbehandling
2.3.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke en kompensationsordning for svindel med Nem-
Konto.
2.3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede kompensationsordning skal administreres af en udvalgt
myndighed. I første omgang vil denne myndighed være Digitaliseringssty-
relsen, men kompensationsordningen vil på sigt kunne blive administreret
af en anden myndighed.
Det vil være de borgere, som har oplevet svindel med NemKonto, der
skal kontakte Digitaliseringsstyrelsen for at oprette en kompensationssag.
Kontakten vil skulle foregå gennem Digital Post. Efter borgeren har opda-
get svindlen og fået spærret sin NemID/MitID, kan borgeren få oprettet
et nyt NemID/MitID. Når borgeren har et nyt NemID/MitID vil borge-
ren kunne skrive til Digitaliseringsstyrelsen ved hjælp af Digital Post.
De borgere, som ikke er tilmeldt Digital Post, vil kunne kontakte Digitali-
seringsstyrelsen telefonisk for at få anvist en alternativ måde at påbegynde
sagen hos Digitaliseringsstyrelsen.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0011.png
Side 11 af 23
Såfremt en anden myndighed overtager sagsbehandlingen, vil en lignende
proces skulle etableres.
Digitaliseringsstyrelsen har brug for en række dokumenter for at behandle
sagen. Der skal bl.a. foreligge en politianmeldelse af svindlen med Ne-
mID/MitID/NemKonto. Dette gælder både for nye og ældre sager. An-
meldelsen skal være foretaget i umiddelbar forlængelse af den konstaterede
svindel.
Der skal også foreligge dokumentation for, at borgeren er berettiget til den
pågældende udbetaling, som uberettiget er udbetalt til en svindlet Nem-
Konto. Dette gælder både for offentlige ydelser, fx folkepension, og for
private udbetalinger, fx løn fra en privat arbejdsgiver.
I de tilfælde, hvor oplysningerne vedrører offentlige ydelser, vil Digitalise-
ringsstyrelsen i første omgang søge disse oplysninger udleveret.
Der vil kunne være tilfælde, hvor borgeren må indsende dokumentation
for berettigelsen til udbetalingen. Dette kan fx være i tilfælde af løn fra en
offentlig eller privat arbejdsgiver.
Afgørelsen om kompensation træffes på baggrund af en skønsmæssig vur-
dering. I denne vurdering indgår blandt andet borgerens uagtsomhed. Som
led i uagtsomhedsvurderingen bør det blandt andet indgå, under hvilke
omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens op-
lysninger, om indehaveren havde haft kendskab til, at tredjemand var
kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om indehaveren
havde gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, fx ved at spærre
sit NemID så hurtigt som muligt.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af
FN’s verdensmål
Lovforslaget medvirker til at sikre, at Danmark fortsat lever op til delmål
under Verdensmål 1 (Afskaf fattigdom) og 16 (Fred, retfærdighed og
stærke institutioner). Det sikres navnlig ved at hindre, at fattige og udsatte
borgeres adgang til sociale sikringssystemer udhules af it-relateret identi-
tetstyveri.
Lovforslaget bidrager til at sikre, at offentlige institutioner opleves som
ansvarlige i forhold til at tage hånd om borgere, der rammes af digitalise-
ringens skyggesider. Lovforslaget bidrager således direkte til at sikre, at der
fortsat er en høj andel af befolkningen, der giver udtryk for at være tilfreds
med deres oplevelse af et offentligt digitalt system.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0012.png
Side 12 af 23
4. De økonomiske konsekvenser
og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget vil medføre udgifter for Digitaliseringsstyrelsen både i form
af udgifter til henholdsvis lønsum og kompensation af offentlige udbeta-
linger. Finansieringen af forslaget vil holdes inden for Digitaliseringsstyrel-
sens egen ramme.
Udgifter til kompensation for private betalinger kan, såfremt finansmini-
steren fastsætter regler herom, finansieres af den foreslåede gebyrordning.
Indledningsvist vil kompensationen finansieres af Digitaliseringsstyrelsen.
Lønsummen for Digitaliseringsstyrelsen vil dække sagsbehandlingen for
den samlede kompensationsordning.
Der lægges op til, at opgaven med at sagsbehandle borgerhenvendelser
placeres hos Digitaliseringsstyrelsen. Opgaven kan på et senere tidspunkt
eventuelt flyttes til en anden myndighed.
Omfanget af uautoriserede overførsler via NemKonto er behæftet med
stor usikkerhed, da denne type svindel ikke registreres særskilt hos politiet.
Omfanget forventes dog fremadrettet at være begrænset, da der 19. april
2021 blev tilføjet et ekstra godkendelsestrin ved ændring af NemKonto.
En NemKonto anvist via selvbetjeningsløsningen er herefter først aktiv,
når kontoen er aktiveret via kode angivet i et fysisk fremsendt aktiverings-
brev.
Det samlede ressourcetræk for sagsbehandlingen vurderes på baggrund af
den estimerede sagspulje ikke at overstige 2-4 årsværk. Der vil i 2022 og
2023 dog være behov for ekstra ressourcer til dels etablering og håndte-
ring af bagudrettede sager. Årsværkene går på tværs af kompetenceprofi-
ler, og beregner sig derfor ikke udelukkende til at være årsværk til sagsbe-
handling. Udgifter til kompensation vurderes endvidere ikke at overstige 2
mio. kr. årligt, dog højere i de første år, hvor der træffes afgørelser i bag-
udrettede sager.
Lønsum estimeres i 2022 til at ligge inden for et spænd på 2,3 - 4,6 mio.
kr. i 2023, til 2,7
5,4 mio. kr. i 2024, til 1,5 - 3 mio. kr. og i 2025 til 1,5 -
3 mio. kr.
Udgifter til udbetaling af kompensation estimeres i 2022 til at ligge inden
for et spænd på 1,5 - 3 mio. kr., i 2023 til 2 - 4 mio. kr., i 2024 til 1 - 2 mio.
kr. og i 2025 til 1 - 2 mio. kr.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0013.png
Side 13 af 23
4.2. Implementeringskonsekvenser
Lovforslaget vil medføre organisatoriske implementeringskonsekvenser
for Digitaliseringsstyrelsen, da der fremadrettet skal ske sagsbehandling af
borgerhenvendelser i forbindelse med den nye kompensationsordning.
Lovforslaget vil også medføre databeskyttelsesmæssige implementerings-
konsekvenser, da de nye sager vedrører borgernes personoplysninger.
Sagsbehandlingen vil foregå i en særlig enhed og adgangen til borgernes
persondata vil være begrænset ved hjælp af sikkerhedsgrupper.
Det forventes, at Digitaliseringsstyrelsen vil kunne udveksle oplysninger
med både politiet og Udbetaling Danmark om henholdsvis borgernes poli-
tianmeldelser og borgernes berettigelse til eventuelle offentlige ydelser.
Udvekslingen af oplysninger sker i overensstemmelse med de databeskyt-
telsesmæssige regler og begrænses i adgang til de medarbejdere, som be-
handler sager om kompensation for svindel med NemKonto.
4.2.1. Syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
Det vurderes nedenfor, hvorledes lovforslaget lever op til principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
4.2.2. Princip 1: Enkle og klare regler
Efter princip 1 bør lovgivningen være enkel og klar, så den er let at forstå
for borgere og virksomheder. Som lovgivningen er i dag risikerer borgere
at lide det økonomiske tab, hvis de svindles for udbetalinger via Nem-
Konto, ligesom reglerne i dag ikke er klart formuleret for så vidt angår pri-
vate udbetalinger via NemKonto.
Det vurderes på den baggrund, at den foreslåede ændring vil gøre det klart
og entydigt, at borgere, der kan dokumentere, at de uden skyld er blevet
svindlet for udbetalinger via NemKonto
uagtet om den udbetalende
myndighed er offentlig eller privat - ikke skal lide det økonomiske tab.
4.2.3. Princip 2: Digital kommunikation
Efter princip 2 skal lovgivningen understøtte, at der kan kommunikeres
digitalt med borgere og virksomheder.
Kontakten mellem borgeren og Digitaliseringsstyrelsen vil foregå gennem
Digital Post. Borgeren kan via Digital Post henvende sig til Digitaliserings-
styrelsen for at få oprettet en sag om kompensation for svindel med Nem-
Konto. Efterfølgende korrespondance vil også foregå gennem Digital
Post.
For de borgere, som ikke er tilmeldt Digital Post, kan man kontakte Digi-
taliseringsstyrelsens telefoniske hotline, for at få hjælp til en alternativ
måde til at opstarte sagen om kompensation for svindel med NemKonto.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0014.png
Side 14 af 23
4.2.4. Princip 3: Muliggør automatisk sagsbehandling
Efter princip 3 bør lovgivningen understøtte, at administrationen af lov-
givningen kan ske helt eller delvist digitalt (automatisk sagsbehandling) og
under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.
Da sagernes karakter forudsætter, at afgørelsen træffes på baggrund af in-
dividuel sagsbehandling, samt at det vurderes, at sagsbehandlingen håndte-
res mest hensigtsmæssigt ved manuelle afgørelser, vurderes princippet at
måtte fraviges.
4.2.5. Princip 4: Sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data
Efter princip 4 bør der være sammenhæng på tværs med ensartede begre-
ber og genbrug af data. Da der ikke indføres nye begreber eller nye indbe-
retningskrav vurderes princippet ikke at være relevant for lovforslaget.
4.2.6. Princip 5: Tryg og sikker datahåndtering
Princip 5 forudsætter en høj grad af digitalisering, og at datasikkerhed pri-
oriteres højt af myndighederne. Ændringsforslaget indeholder hjemmel til
indhentning af data for så vidt angår logoplysninger for NemID/MitID og
NemKonto. Derudover skal borgeren vedlægges politianmeldelse som do-
kumentation.
Borgernes persondata vil blive håndteret af en begrænset gruppe af medar-
bejdere og adgangen til oplysningerne begrænses ved hjælp af sikkerheds-
grupper. Der indhentes kun de oplysninger, som er nødvendige for at
sagsbehandle borgernes henvendelser.
4.2.7. Princip 6: Anvendelse af offentlig infrastruktur
Efter princip 6 bør offentlige myndigheder, i det omfang det er muligt og
hensigtsmæssigt, anvende eksisterende offentlig infrastruktur, så der sikres
størst muligt genbrug og sammenhæng på tværs.
Ændringsforslaget omhandler eksisterende offentligt infrastruktur, herun-
der særligt NemKonto, for så vidt gælder at sikre borgere, der uforskyldt
bliver svindlet deres berettigede udbetalinger via NemKonto-systemet.
I selve kontakten med borgeren anvendes den fællesoffentlige løsning Di-
gital Post.
4.2.8. Princip 7: Forebygger snyd og fejl
Efter princip 7 bør der ved udarbejdelse af lovgivningen tages højde for
muligheden for efterfølgende kontrol samt forebyggelse af snyd og fejl.
Med ændringsforslaget er der mulighed for kontrol af sagsoplysninger ved
indhentning af politianmeldelse samt relevante logoplysninger. Den be-
grænsede datamængde, på hvilken baggrund der skal træffes afgørelse, ud-
gør dog en risiko for snyd og fejl.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0015.png
Side 15 af 23
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vil ikke medføre hverken erhvervsøkonomiske eller admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
6. De administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget vil medføre positive administrative konsekvenser for bor-
gerne. Borgere, som har lidt et tab som følge af svindel med NemKonto,
vil fremover kunne få dækket tabet af den foreslåede kompensationsord-
ning.
Lovforslaget medfører også en række negative administrative konsekven-
ser for borgerne. I forbindelse med kompensationsordningen vil borgeren
skulle indbringe sagen om kompensation for tab efter svindel med Nem-
Konto og vil potentielt skulle fremsende dokumentation i forbindelse med
sagsbehandlingen. Dette vil være mest relevant for svindelsager af ældre
dato, hvor Digitaliseringsstyrelsen ikke har mulighed for at få oplysnin-
gerne på anden vis.
Det er hjemlet mulighed for, at afgørelsen om kompensation ikke kan på-
klages til anden administrativ myndighed. Borgerne vil derfor ikke have
mulighed for at påklage afgørelserne. Indledningsvist vil Digitaliseringssty-
relsen forestå sagsbehandlingen. I dette tilfælde vil rekursadgangen på
grund af faglige kompetencer ikke være hensigtsmæssig.
7. De klima- og miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den x til den x været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: X
10.
Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindre udgifter
Negative konsekven-
ser/merudgifter
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0016.png
Side 16 af 23
Økonomiske konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Implementerings-kon-
sekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Klima- og miljømæs-
sige konsekvenser
Forholdet til EU-ret-
ten
Er i strid med de fem
principper for imple-
mentering af erhvervs-
rettet EU-regulering]
/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Løbende udgifter under 5
mio. pr. år, med faldende
udgifter over en årrække.
Nye administrative sags-
gange for Digitaliserings-
styrelsen.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0017.png
Side 17 af 23
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§5c
Bestemmelsen er ny.
Gebyrordningen skal bruges til at finansiere den nye kompensationsord-
ning. Tilslutning til NemKonto-systemet er en frivillig service, som beta-
lingsformidlerne kan anvende efter eget ønske mod betaling for at lette ad-
ministrative byrder.
Finansministeren får mulighed for at fastsætte nærmere regler for gebyr-
ordningen, herunder også at gebyret kan kræves direkte og ikke skal pålæg-
ges gennem tilslutningsvilkårene. Størrelsen på gebyret kan fastsættes lø-
bende og justeres efter behov.
§5d
Bestemmelsen er ny.
Det foreslås, at der fastsættes en øvre grænse for det eventuelle gebyrs
størrelse. Gebyrbetalingen baseres på hyppigheden af anvendelsen af sy-
stemet, så hver komplettering pålægges et gebyr. Komplettering er påfø-
ring af oplysning fra NemKontosystemet om til hvilken pengeinstitut-
konto, det anviste beløb skal overføres til.
Beløbsbegrænsningen er baseret på en estimeret anvendelse af systemet og
en forventet udbetaling af kompensation. På baggrund af oplysninger fra
NemKontosystemet estimeres det, at der årligt foretages 25 millioner
kompletteringer af private udbetalinger. Det forventes, at udbetaling af
kompensation for private udbetalinger årligt vil være i omegnen af 1 mil-
lion kroner.
Til nr. 2
Bestemmelsen er ny.
§ 6 a, stk. 1, 1. pkt.
Det er kun fysiske personer, der er omfattet af kompensationsordningen,
selvom juridiske personer også er forpligtet til at have en NemKonto. Juri-
diske personer er underlagt en anden proces ved anvisning af NemKonto,
som er mere omfattende end den fysiske personer er underlagt. Forskellen
i de to procedurer er begrundet i et ønske om at fysiske personer skal have
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0018.png
Side 18 af 23
lettere ved at skifte NemKonto, bl.a. via selvbetjeningsløsninger. Dette
gør dog også svindel lettere. Af denne grund er kompensationsordningen
kun tiltænkt fysiske personer.
De sager der påtænkes behandlet under kompensationsordningen, vil være
sager hvor der er sket fejl eller svindel ved anvisning eller ændring af
NemKonto, som har medført at en borger ikke har modtaget en retmæs-
sig udbetaling.
Fejl ved anvisning eller ændring af NemKonto kan forekomme ved at der
indtastes et forkert kontonummer. Svindel med oplysninger i NemKonto-
systemet kan fx ske i forlængelse af et identitetstyveri, hvorefter en svind-
ler foretager en ændring af den konto, som ofret for identitetstyveriet har
registeret som sin NemKonto, ved at bytte ofrets konto ud med svindle-
rens egen konto. Derved vil pengeoverførsler til ofret, der foretages via
NemKonto-systemet, ende på svindlerens konto.
Den økonomiske kompensation vil udgøre samme beløb som borgeren
har mistet, så borgeren holdes skadesfri.
§ 6 a, stk. 1, 2. pkt.
Der vil ikke blive udbetalt kompensation til borgere, der er blevet kom-
penseret på anden vis, fx af en arbejdsgiver eller offentlig myndighed.
Lovforslaget vil ikke have indvirkning på gældende regler efter betalingslo-
ven, samt den almindelige aftaleret, som regulerer eksempelvis uautorise-
rede overførsel via Netbank, køb af varer over internettet, optagelse af lån
mv, hvor borgeren som udgangspunkt ikke hæfter i forbindelse med even-
tuelt misbrug.
§ 6 a, stk. 1, 3. pkt.
Viser det sig at borgeren, der har modtaget økonomisk kompensation, har
modtaget denne på baggrund af svig, kan Finansministeren fastsætte regler
om, at sagsbehandlingen genoptages, og afgørelsen berigtiges. Dette vil
kunne omfatte, at borgeren forpligtes til at tilbagebetale den økonomiske
kompensation, eller at denne modregnes i borgerens offentlige ydelser.
Det foreslås, at finansministeren kan fastsætte regler om indhentelse af re-
levante oplysninger til sagsbehandlingen, fra navngivne aktører. For at sa-
gen kan blive oplyst tilstrækkeligt, vil det fx være nødvendigt at indhente
logoplysninger og bankoplysninger. Dette kan være under forudsætning af
samtykke fra borgeren. Det er forudsat i sagsbehandlingen, at borgere ved
sagens indgivelse vedlægger en række dokumenter, herunder politianmel-
delse og bevis for ret til ydelse. Finansministeren kan også fastsætte regler
om videregivelse af oplysninger fra den sagsbehandlende myndighed til
andre aktører, til brug for sagsbehandlingen.
Der træffes på baggrund af borgerens fremlagte dokumentation samt sup-
plerende logoplysninger afgørelse om, hvorvidt der skal udbetales kom-
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0019.png
Side 19 af 23
pensation. Der udbetales kompensation for manglende udbetalinger ved-
rørende offentlige og private ydelser, der ikke følger af anden lov eller af-
tale, såfremt borgeren ikke har handlet uagtsomt. Som led i uagtsomheds-
vurderingen bør det bl.a. indgå under hvilke omstændigheder tredjemand
er kommet i besiddelse af indehaverens oplysninger (brugernavn, adgangs-
kode og nøglekort til NemID), om indehaveren havde haft kendskab til, at
tredjemand var kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om
indehaveren havde gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, fx
ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt. Udbetaling af kompensa-
tion forudsætter, at borgeren indsender dokumentation for kravet, således
at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at myndigheden kan træffe afgørelse.
§ 6 a, stk. 1, 4. pkt.
Indgivelse af anmodning om kompensation skal være myndigheden i
hænde, snarest muligt efter at borgeren har konstateret, at udbetalingen
mangler. Finansministeren kan fastsætte regler om, at indgivelse af anmod-
ning om kompensation skal ske digitalt.
Finansministeren kan fastsætte regler om, at forholdet skal være politian-
meldt forud for indgivelse af anmodning om kompensation. Politianmel-
delsen af forholdet skal være anmeldt umiddelbart i forlængelse af det kri-
minelle forhold. Dette vil indgå i vurderingen af borgerens uagtsomhed.
§ 6 a, stk. 2.
Det foreslås, at finansministeren kan fastsætte regler om, at den sagsbe-
handlende myndighed træffer endelig administrativ afgørelse i sager om
ansøgning af kompensation i forbindelse med fejl eller svindel med udbe-
talinger via NemKonto. Det vil stadig være muligt at rejse sag ved dom-
stolene.
§ 6 a, stk. 3.
I svindelsager har en borger fået stjålet et pengebeløb, som blandt andet
kan være løn eller en offentlig ydelse. Borgeren har på denne baggrund et
retskrav mod skadevolderen, og kan ved en eventuel straffesag sidelø-
bende rejse krav om erstatning. Når staten yder erstatning til borgeren, bli-
ver borgens tab dækket, og det foreslås derfor, at finansministeren kan
fastsætte regler om, at staten indtræder i skadeslidte sted, så staten vil
kunne indkræve pengene, hvis skadevolder senere hen identificeres.
§ 6 a, stk. 4.
Hensynet med lovforslaget er at beskytte borgere mod økonomiske tab,
uanset hvornår tabet er sket. Det foreslås derfor, at finansministeren kan
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0020.png
Side 20 af 23
fastsætte regler om, at økonomiske tab lidt før lovens ikrafttræden, kan
dækkes ved kompensationsordningen.
§ 6 a, stk. 5.
Det foreslås at finansministeren kan fastsætte regler om, at sagsbehandlin-
gen skal forestås af en offentlig myndighed, som finansministeren vælger.
Det påtænkes at ministeren vil kunne henlægge opgaven inden for eget
ministerområde, eller ved aftale henlægge sagsbehandlingen hos anden
myndighed.
Til nr. 3
Bestemmelsen er en konsekvensrettelse som følge af den eksisterende § 5
a og den foreslåede § 5 c. Disse to bestemmelser vedrører henholdsvis til-
slutningen for private betalere og gebyrordningen, som kan finansiere
kompensation for svindel med private betalinger. Der er således ikke be-
hov for, at disse to bestemmelser omfatter selvejende institutioner efter §
12.
Til nr. 4
Bestemmelsen er en konsekvensrettelse som følge af den eksisterende § 5
a og den foreslåede § 5 c. Disse to bestemmelser vedrører henholdsvis til-
slutningen for private betalere og gebyrordningen, som kan finansiere
kompensation for svindel med private betalinger. Der er således ikke be-
hov for, at disse to bestemmelser omfatter selvejende institutioner efter §
12.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. august 2022.
Da Lov om offentlige betalinger ikke gælder for Færøerne og Grønland,
gælder nærværende lovforslag heller ikke for Færøerne og Grønland.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0021.png
Side 21 af 23
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
I lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007, foreta-
ges følgende ændringer:
1. Efter § 5 b indsættes:
Ӥ
5 c.
Finansministeren kan fast-
sætte regler om, at private udbetalere
skal betale et gebyr ved anvendelse af
det efter § 4 etablerede kontoregister
og i medfør heraf udviklede Nem-
kontosystem. Gebyret skal dække
udgifter til kompensationsordning ef-
ter § 6 a.
Stk. 2. Finansministeren kan fast-
sætte regler for vilkår for gebyret,
herunder gebyrets størrelse og æn-
dring af tilslutningsvilkår for de pri-
vate betalere.
§ 5 d.
Gebyr fastsat efter § 5 c kan
ikke overstige 0,04 kroner pr. kom-
plettering.”
2. Efter § 6 indsættes:
Ȥ
6 a.
Finansministeren kan fast-
sætte regler om økonomisk kompen-
sation til fysiske personer omfattet af
§ 1, stk. 1, der ikke har modtaget ret-
mæssig udbetaling i forbindelse med
svindel eller fejl ved anvisning eller
ændring af Nemkonto. Ministeren
kan fastsætte regler om, at der ikke
kan udbetales kompensation til fysi-
ske personer, som er fuldt kompen-
seret på anden vis eller som har
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0022.png
Side 22 af 23
handlet uagtsomt eller forsætligt. Mi-
nisteren kan fastsætte regler om sags-
behandlingen, herunder at anmod-
ningen skal indgives inden for et
nærmere fastsat tidsrum, genopta-
gelse og videregivelse og indhentning
af relevante oplysninger. Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om
indgivelse af anmodning om kom-
pensation, herunder at dette skal ske
digitalt, samt om, at forholdet skal
være politianmeldt forud for, at sags-
behandlingen begyndes, i umiddelbar
forlængelse af kendskab til det krimi-
nelle forhold.
Stk. 2.
Finansministeren kan fast-
sætte regler om, at afgørelse om
kompensation ikke kan påklages til
anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Finansministeren kan fast-
sætte regler om indtræden i skadelid-
tes krav mod skadevolder, i det om-
fang der udbetales kompensation til
skadelidte.
Stk. 4.
Finansministeren kan fast-
sætte regler om kompensation til per-
soner efter stk. 1, hvor forholdet er
begået før lovens ikrafttrædelse.
§ 12.
§§ 1-8 omfatter selvejende
institutioner m.v., hvis drifts-
budget er optaget på bevillings-
lov.
Stk. 2.
§§ 1-7 omfatter endvi-
dere selvejende institutioner
m.v., som en kommune eller re-
gion har indgået driftsoverens-
komst med.
Stk. 5.
Finansministeren kan fast-
sætte regler om, hvilken myndighed
der skal forestå sagsbehandlingen.”
3. Tre steder i
§ 12,
ændres ”§§ 1-8” til: ”§§
1-5 og §§ 6-8”.
4. To steder i
§ 12,
ændres
”§§ 1-7” til: ”§§
1-5 og §§ 6-7”.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 67: Lovudkast: Lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (Mulighed for økonomisk kompensation ved svindel med Nemkonto), fra finansministeren
2519187_0023.png
Side 23 af 23
Stk. 3.
§§ 1-8 og regler udstedt i
medfør heraf finder tillige an-
vendelse for institutioner, for-
eninger, fonde m.v.,
1) hvis udgifter eller regnskabs-
mæssige underskud dækkes ved
statstilskud eller ved bidrag, af-
gift eller anden indtægt i hen-
hold til lov, eller
2) som modtager kapitalind-
skud, tilskud, lån, garanti eller
anden støtte fra staten eller en
institution m.v., som er omfattet
af nr. 1, såfremt kapitalindskud-
det m.v. har væsentlig betydning
for modtageren.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder dog ikke
anvendelse i det omfang, der i
anden lovgivning er regler om
betalingsforvaltning, som ikke
er forenelige med loven eller
regler fastsat efter loven.
Stk. 5.
Vedkommende kom-
mune eller region kan undtage
selvejende institutioner som
nævnt i stk. 2 fra bestemmel-
serne i §§ 1-7.
Stk. 6.
Vedkommende minister
kan efter forhandling med fi-
nansministeren undtage institu-
tioner, foreninger og fonde m.v.
som nævnt i stk. 3 fra bestem-
melserne i §§ 1-8.