Leverance 3 - Kompensationsordning ved svindel med betalinger
via NemKonto
I
leverance 1 og 2
er der identificeret en problemstilling i forhold til regulering og
håndtering af NemKonto, som medfører, at borgere kan risikere at lide økonomisk
tab, selvom de ikke har handlet uagtsomt i deres håndtering af NemID/MitID. I
det følgende beskrives:
•
•
•
•
Løsningsforslag
Sagsbehandling
Udgiftsmæssige konsekvenser
Vejledning af borgerne
26. januar 2022
Løsningsforslag
For at styrke borgernes retsstilling og tillid til de offentlige systemer og løse de
skitserede problemstillinger, jf. leverance 2, foreslår arbejdsgruppen, at der etableres
en ordning, hvorefter staten kan kompensere borgere for udbetalinger, som
borgerne ikke har modtaget grundet fejl eller svindel med oplysninger i NemKonto-
systemet. Det betyder, at i de tilfælde, hvor borgeren ikke har handlet uagtsomt i
håndtering af sit NemID/MitID, vil vedkommende kunne kompenseres for et
beløb svarende til den svindlede NemKonto-udbetaling.
En sådan ordning vil kunne udformes uden at berøre de gældende regler under
betalingsloven eller den almindelige aftaleret, som regulerer eksempelvis uautorise-
rede overførsel via Netbank, køb af varer over internettet, optagelse af lån mv, hvor
borgeren som udgangspunkt ikke hæfter i forbindelse med eventuelt misbrug.
En sådan ordning bør afgrænses til alene at omfatte tilfælde, hvor borgere svindles
for deres retmæssige udbetalinger, der følger af lov eller aftale, som følge af misbrug
af NemKonto-systemet. Ordningen vil således sikre, at borgeren modtager den ud-
betaling, som vedkommende har krav på. For at sikre en ensartet retsstilling foreslås
det samtidigt, at kompensationsordningen bør omfatte misbrug af private udbeta-
linger, som sker via NemKonto-systemet. Det vil betyde, at staten påtager sig den
økonomiske risiko for både offentlige og private udbetalinger i tilfælde af misbrug
af borgerens NemID til ændring af borgernes NemKonto, hvorefter udbetalingen
i stedet tilgår svindleren.
Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at der skal være mulighed for bagudrettet kom-
pensation af borgere, som har været udsat for NemKonto-misbrug, således at der i
en periode på seks måneder fra etablering af ordningen vil kunne ansøges om kom-
pensation i sager om svindel med NemKonto med tilbagevirkende kraft. Med ud-
gangspunkt i logoplysninger i NemKonto-systemet, vil det være muligt at doku-
mentere ændringer tre år tilbage i tid. Der har dog været eksempler på svindel, der
går længere tilbage, fx
keylogger-sagerne
hvor borgere, der har brugt offentligt tilgæn-
gelige computere på landets biblioteker, uforskyldt har fået stjålet deres fortrolige
oplysninger via såkaldte
keyloggere
til brug for økonomisk kriminalitet. Det foreslås,