Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 65
Offentligt
2518807_0001.png
Indstilling fra Epidemikommissionen
Til:
Sundhedsministeren
Beskæftigelsesministeren
Børne- og undervisningsministeren
Erhvervsministeren
Indenrigs- og boligministeren
Justitsministeren
Kirkeministeren
Kulturministeren
Skatteministeren
Social- og ældreministeren
Transportministeren
Uddannelses- og forskningsministeren
Udlændinge- og integrationsministeren
25-01-2022
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
Indstilling om kategorisering af COVID-19 som samfundskritisk sygdom
samt ophævelse af restriktioner
Sundhedsministeren har i lyset af smitteudviklingen anmodet Epidemikommissionen om en
indstilling om, hvorvidt COVID-19 fortsat skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.
Derudover har beskæftigelsesministeren, børne- og undervisningsministeren,
erhvervsministeren, indenrigs- og boligministeren, justitsministeren, kirkeministeren,
kulturministeren, skatteministeren, social- og ældreministeren, transportministeren,
uddannelses- og forskningsministeren, udlændinge- og integrationsministeren samt
sundhedsministeren anmodet Epidemikommissionen om en indstilling om behovet for
videreførelse af de gældende restriktioner.
Kategorisering af en sygdom som samfundskritisk jf. epidemiloven
Epidemikommissionen noterer sig, at det følger af epidemilovens § 2, stk. 4, at: ”ved
en
samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller ri-
sikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner”.
Epidemikommissionen noterer sig herudover, at Sundhedsstyrelsen den 27. februar 2021
har kategoriseret bl.a. COVID-19 som en alment farlig sygdom.
Epidemikommissionens indstillinger
Epidemikommissionen har foretaget en samlet vurdering af epidemisituationen, særligt i
forhold til belastningen på landets sygehuse og herunder belastningen på
intensivafdelinger.
Epidemikommissionen
indstiller,
at kategorisering af COVID-19
samfundskritisk sygdom
ikke
videreføres efter udløb den 5. februar 2022.
som
Sagsnr.: 2201146
Dok. nr.: 2091988
Epidemikommissionen
indstiller,
at de restriktioner, der er udstedt med hjemmel i
epidemiloven, som er betinget af kategoriseringen af COVID-19 som en
samfundskritisk sygdom,
ikke
videreføres efter den 31. januar 2022.
Epidemikommissionen
indstiller,
at reglerne om krav om test og isolation efter
indrejse i Danmark videreføres 4 uger fra den 31. januar 2022 i overensstemmelse
Side 1 af 8
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Orientering om ophør af coronaregler, fra indenrigs- og boligministeren
2518807_0002.png
med den model, der var i kraft indtil indførslen af skærpede testkrav i december
2021.
Epidemikommissionen har i sin vurdering særligt lagt vægt på, at der er tale om en ny epi-
demisituation, hvor en høj og stigende smitte ikke i samme grad som tidligere omsætter sig
i indlæggelser på sygehuse. Overordnet set har der siden starten af januar været en stabil
udvikling i det samlede antal indlæggelser med positiv PCR-test for SARS-CoV-2, og der er
set et fald i antallet af indlagte på intensivafdelinger. Der ses således en dekobling mellem
antallet af daglige nye bekræftede tilfælde (incidens fra PCR) og antallet af nye indlæggelser.
Det betyder, at den hastigt stigende samfundssmitte, der er set med den hurtige fremvækst
af omikron-varianten, ikke i samme grad som tidligere omsættes i indlæggelser på syge-
huse. Faldet i indlæggelser skyldes formentlig både effekten af revaccination samt omikron-
variantens mindre evne til at fremkalde alvorlig sygdom. Der ses imidlertid en overdødelig-
hed i Danmark fra uge 49 i 2021 til uge 1 i 2022, og der er ikke andre klare epidemiologiske
forklaringer på denne overdødelighed end COVID-19. Størstedelen af denne overdødelig-
hed afspejler primært deltavarianten. Grundet efterregistreringer er data for de seneste
uger usikre. Det kan derfor endnu ikke vurderes, hvorvidt udviklingen fortsætter, nu hvor
smitten primært drives af omikron.
Selvom der ses meget høje smittetal, og en række samfundsfunktioner er påvirket af den
stigende smitte og sygdom fx blandt ansatte, forventes den dekobling, der hidtil er set mel-
lem smittetal og indlæggelser, at fortsætte. Antallet af patienter, der indlægges med be-
handlingskrævende COVID-19, herunder også på intensivafdeling, forventes således at være
stabil til let faldende i de kommende uger, afhængigt af smitten blandt de ældre aldersgrup-
per. Antallet af smittede forventes at toppe i slutningen af januar/starten af februar 2022.
Samlet set er sygehuskapaciteten aktuelt ikke kritisk udfordret af COVID-19, og flere regio-
ner er begyndt at nedskalere deres beredskaber. Sundhedsstyrelsens ændrede anbefalinger
for isolation af den 24. januar 2022 betyder, at risikoen for at opleve kritisk påvirkning på
arbejdsstyrken, herunder i sundhedsvæsenet, er mindsket. På den baggrund vurderer Epi-
demikommissionen ikke længere, at COVID-19 ”medfører
eller risikerer at medføre alvorlige
forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner”,
jf. epidemilovens definition af en samfundskri-
tisk sygdom.
Efter COVID-19 ikke længere er klassificeret som en samfundskritisk sygdom, vil det ikke
længere være muligt at kunne anvende hovedparten af de restriktioner, der er fastsat i dag.
Epidemikommissionen vurderer i forlængelse heraf, at det ikke er nødvendigt eller propor-
tionalt at videreføre de restriktioner, der udløber den 31. januar 2022, med undtagelse af
regler for krav om test og isolation efter indrejse i Danmark.
Epidemikommissionen understreger dog samtidig, at smittesituationen for nuværende ud-
fordrer sundhedsvæsenet, særligt set i lyset af et stadigt højt niveau af indlagte og perso-
naleudfordringer som følge af udbredt samfundssmitte. Epidemikommissionen lægger –
bl.a. som følge af de fortsat meget høje smittetal, som forventes at kunne stige yderligere
ved åbning af yderligere aktiviteter – vægt på, at der fortsat er behov for smitteforebyg-
gende tiltag og anbefalinger. Det gælder særligt i forhold til sårbare og ældre, hvor Epide-
mikommissionen anbefaler, at sygehuse og plejehjem så vidt muligt fremadrettet stiller krav
om, at besøgende gør brug af mundbind og coronapas for at beskytte sårbare og ældre, jf.
nærmere nedenfor. Epidemikommissionen anbefaler ligeledes forebyggelse af smitte gen-
nem Sundhedsstyrelsens 6 gode råd og regelmæssige test.
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 2 af 8
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Orientering om ophør af coronaregler, fra indenrigs- og boligministeren
2518807_0003.png
Epidemikommissionen bemærker endvidere, at arrangører af aktiviteter, hvor mange per-
soner stående samles samtidig indendørs, og hvor der derfor kan være særlig høj risiko for
smittespredning, kan overveje at tage skridt til at minimere smitterisikoen i februar. Epide-
mikommissionens bemærker i den forbindelse, at det eksempelvis vil kunne ske ved, at ar-
rangøren opfordrer til eller faciliterer, at deltagerne testes, eller at der opereres med øget
afstand ved arrangementet. Epidemikommissionen bemærker, at det forsat er muligt for
private erhvervsdrivende og private kulturinstitutioner mv. at stille krav om coronapas.
Uddybning af grundlaget for Epidemikommissionens indstillinger
Epidemikommissionen bemærker, at der er en faldende sygdomsbyrde på sygehusene som
følge af COVID-19. Sygehuskapaciteten er samlet set aktuelt ikke kritisk udfordret af COVID-
19, og flere regioner er ved at nedskalere beredskabet i forhold til COVID-19. Sygehusvæse-
net har dog været presset gennem en længere periode og skal fortsat håndtere et gennem
længere tid stabilt niveau af indlæggelser.
Der er desuden aktuelt lav forekomst af andre smitsomme sygdomme som fx influenza. Det
kan dog ændres med stigende samfundsaktivitet. Det er også forventningen, at der vil ske
stigende smitte med COVID-19 hos de ældste aldersgrupper, hvilket kan medføre et øget
antal indlæggelser. Der forventes fortsat ophobning af aflyste og udskudte behandlinger i
alle regioner i de kommende uger som følge af nedsat kapacitet på sygehusene, dog i min-
dre grad end i de foregående uger. Desuden er der bredt i alle personalegrupper øget fravær
i forbindelse med smitte med SARS-CoV-2. Dette vurderes af regionerne at være den væ-
sentligste risiko for driften af sygehusvæsenet på nuværende tidspunkt. De ændrede ret-
ningslinjer ift. isolation vurderes at kunne mindske påvirkningen af arbejdsstyrken.
Epidemikommissionen lægger i vurderingen konkret vægt på følgende forhold:
Sygdom med stort pandemisk potentiale:
Efter en stagnering i starten af januar er
smittetallene nu igen stigende, og der er flere dage set smittetal på over 40.000.
Det kan forventes, at smittetallene fortsat vil stige i de kommende uger, ikke
mindst pga. de lempelser af restriktionerne, der er foretaget i de seneste uger.
Der er aktuelt en meget omfattende befolkningsimmunitet, som er opnået ved at
4,7 mio. personer har fået to stik, hvoraf 3,5 mio. også har fået 3. stik i efterår/vin-
ter 2021/22. Den vaccineinducerede immunitet i Danmark er særligt høj i popula-
tionen over 40 år. Dertil kommer, at formentlig mere end 1 mio. personer kan være
omikron-smittet siden variantens fremvækst i Danmark primo december 2021. Der
vil være et betydeligt overlap mellem både vaccinerede og tidligere smittede (hy-
bridimmunitet), hvorfor den samlede befolkningsimmunitet i Danmark aktuelt må
antages at være betydelig i både omfang og kvalitet.
Dermed er forventningen, at vi vil se et knæk i smittekurven, samt en fortsat positiv
udvikling i antallet af indlæggelser. Den seneste fremskrivning fra Statens Serum
Instituts modelgruppe for matematisk modellering af COVID-19 fra 3. januar 2022
estimerer, at smitten vil toppe ultimo januar/primo februar. Den forventede op-
bremsning i smitten skyldes den høje vaccinationstilslutning i forlængelse af den
nylige udrulning af 3. stik, kombineret med den opbyggede immunitet i befolknin-
gen efter overstået infektion med omikron, og dermed krydsimmunitet fra over-
stået infektion med tidligere varianter. Det vil sammenlagt vil bidrage til at ned-
bringe SARS-CoV-2-smitten i Danmark. Den høje positivprocent, der ses for nuvæ-
rende, kan desuden indikere, at der på nuværende tidspunkt ses et stort mørketal.
Det vil alt andet lige betyde, at smitten vil toppe tidligere. Omvendt er der allerede
lempet visse restriktioner, hvilket må forventes afspejlet i de ikke ubetydelige stig-
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 3 af 8
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Orientering om ophør af coronaregler, fra indenrigs- og boligministeren
2518807_0004.png
ninger i smitte set i den seneste tid. Tilsvarende kan den aktuelle fremvækst af
BA.2 omikron undervarianten, der tilsyneladende har et højere spredningspoten-
tiale end den oprindelige BA.1, give en både højere og senere smittetop. Hvornår
det forventede knæk i smittetallene præcist indtræffer, er svært at vurdere, men
den høje befolkningsimmunitet kan være medvirkende til, at epidemien kan miste
fart før sæsoneffekten træder i kraft, også selvom restriktionerne lempes yderli-
gere.
Stabiliserende niveau af indlæggelser:
Trods høje og stigende smittetal, er der set
en dekobling af smittetal og antallet af indlagte med en positiv prøve. Dekoblingen
er særlig tydelig, når det fokuseres på indlagte, hvor COVID-19 er årsagen, hvilket
er det mest afgørende parameter. Her forventes andelen af patienter, som
vurderes indlagt af andre årsager end COVID-19 at være stigende. Dette ses i
tendensen i SSI’s kategoriseringer af, hvorvidt indlæggelser sker med eller som
følge af COVID-19, samt opgørelser over hvor stor en andel af indlæggelserne der
sker i psykiatrien. Samme billede viser sig i data fra Sygehusmedicinregisteret, som
viser, at der i de seneste uger er set en faldende tendens i antallet af indlæggelser
af personer, som er i behandling indiceret ved nedre luftvejsinfektion som proxy
for alvorlig COVID-19 sygdom. Samtidig ses aktuelt en faldende tendens i antallet
af indlagte på intensivafdelinger fra 82 indlagte den 6. januar 2022 til 49 indlagte
den 18. januar 2022. Også på intensivafdelinger forventes en højere andel af
patienter, der indlægges af andre årsager end COVID-19. Faldet i indlæggelser
skyldes både, at omikron er mindre alvorlig end den tidligere deltavariant, men
ligeledes den hurtige udrulning af tredje vaccinationsstik, hvor ca. 3,5 mio. nu er
revaccineret. Vaccination forebygger ifølge Statens Serum Institut ca. 3 ud af 4
indlæggelser blandt personer der er testet positive. De store stigninger i antallet af
nye tilfælde indebærer fortsat en risiko for stigning i de afledte indlæggelser, som
dog vurderes at være en afdæmpet risiko ift. tidligere vurderinger.
Risiko for påvirkning af håndtering af akutte og ikke-akutte livstruende tilstande:
De fleste sygehuse udskyder i aftagende grad planlagt, ikke tidskritisk kirurgi. Ud-
skydelser af planlagt behandling sker altid på grundlag af en konkret lægefaglig
vurdering. De fortsatte men aftagende udskydelser betyder, at der ikke endnu kan
afvikles på den ophobning af patienter, der har fået udskudt deres behandlinger
på tværs af hele landet. Udskydelserne skyldes ikke kun opgaver relateret til pa-
tienter med COVID-19, men også at der er fortsatte udfordringer med rekruttering
m.v. Desuden er der bredt i alle personalegrupper øget fravær i forbindelse med
enten smitte hos personalet selv, eller hvor personalet er nære kontakter til en
smittet.
Forventning vedr. indlæggelser med COVID-19:
Sundhedsstyrelsen forventer, at
antallet af patienter, der indlægges med behandlingskrævende COVID-19,
herunder også på intensivafdelinger, vil være stabilt til let faldende i de kommende
uger, men at antallet af patienter, som indlægges af andre årsager, men med
positivt prøvesvar for SARS-Cov-2 vil være stigende. Patienter, som indlægges af
anden årsag, men med positivt prøvesvar for SARS-CoV-2, er underlagt de samme
regler for isolation og brug af værnemidler som patienter, der er indlagt med
behandlingskrævende COVID-19. Denne gruppe genererer derfor et større
ressourcetræk på sygehusene end ikke-smittede patienter, som er indlagt af
samme årsag. Store stigninger i antallet af nye tilfælde vil fortsat indebære en
risiko for stigning i de afledte indlæggelser, særligt hvis stigningerne kommer i de
ældre aldersgrupper.
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 4 af 8
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Orientering om ophør af coronaregler, fra indenrigs- og boligministeren
2518807_0005.png
Ældre og sårbare:
Selvom der siden uge 51 i 2021 er sket en kraftig stigning i antal
COVID-19 tilfælde på plejehjem, en stigning der dog er aftaget igen, er der ikke sket
en tilsvarende kraftig stigning i dødsfald. Der ses en lavere smitte i de ældre
aldersgrupper end i den resterende del af befolkningen. I de seneste dage har
smitten blandt de ældste på 65 år og ældre dog været stigende, hvilket kan føre til
afledte indlæggelser. Den lavere incidens blandt ældre ift. yngre aldersgrupper
skyldes formentlig revaccinationerne, de iværksatte restriktioner, samt at
aldersgruppen formentlig udviser særlig forsigtighed for at undgå smitte. Det
forventes, at der i den kommende tid vil ses stigende smitte i aldersgruppen pga.
en øget aktivitet i samfundet, hvilket kan føre til et øget antal indlæggelser.
Grundet immunitet fra såvel vacciner som smitte vil der senere forventes
aftagende smitte i de yngre aldersgrupper, hvilket vil bidrage til, at
smittespredningen blandt ældre og sårbare mindskes, ligesom der senere vil kunne
komme en sæsoneffekt.
Overdødelighed:
Der er set en betydelig overdødelighed i Danmark fra uge 49 i
2021 til uge 1 i 2022, særligt blandt de 75+ årige. Der er ikke andre klare
epidemiologiske forklaringer på denne overdødelighed end COVID-19, som
formentlig kan tilskrives smitte med deltavarianten. Det er usikkert, hvorvidt
udviklingen fortsætter, nu hvor smitten primært drives af omikron. Antallet af
daglige COVID-19-relaterede dødsfald har været let stigende de seneste uger.
Ligesom for indlæggelserne vurderes det, at en stigende andel af de COVID-19-
relaterede dødsfald skyldes andre årsager end COVID-19, da der kan være
tilfældige sammenfald mellem smitte og død, når incidensen er så høj, som den
aktuelt er i samfundet.
Sæsoneffekt:
Det vurderes, at epidemien i løbet af de kommende måneder vil
dæmpes som følge af begyndende forår. Dette forventes alt andet lige at give en
reduktion i smitten, der forventes at ville betyde en afdæmpning af både smittetal
og indlæggelser. Ekspertgruppen for matematiske modellering af COVID-19’s
sæsonmodel vurderer på baggrund af blandt andet DMI’s langtidsprognoser, at
sæsoneffekten vil indtræffe i midten af marts. Konkret hvornår og hvor meget
sæsoneffekten sætter ind er dog usikkert og afhænger bl.a. af vejret og
befolkningens adfærd som følge heraf.
Omikron subvarianten BA.2:
Siden starten af december har smitten været drevet
af omikron-varianten, der har et markant øget vækstpotentiale ift. deltavarianten,
men også nedsat evne til at fremkalde sygdom ift. delta. Omikron er blevet opdelt
i flere subvarianter, hvor de to primære er BA.1 og BA.2. BA.1 har været den
hyppigste subvariant i Danmark indtil starten af januar, men inden for de seneste
uger har BA.2 spredt sig hurtigt og udgør en stigende andel af tilfældene. Det
samme mønster ses ikke i samme markante omfang i andre lande. Hvorvidt BA.2
adskiller sig afgørende fra BA.1 er endnu uvist. Foreløbige analyser tyder ikke på,
at BA.2 er forbundet med øget indlæggelsesrisiko ift. BA.1. Mere detaljerede
analyser af BA.2.s smitsomhed og evne til at undvige antistoffer efter vaccination
og tidligere infektion pågår. Har BA.2 et øget vækstpotentiale ift. BA.1 kan det
betyde, at den aktuelle omikron smittebølge bliver højere og strækker sig længere
ind i februar end i de nuværende fremskrivninger.
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 5 af 8
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Orientering om ophør af coronaregler, fra indenrigs- og boligministeren
2518807_0006.png
Risiko for påvirkning af kritiske samfundsfunktioner:
De meget høje og stigende
smittetal kan have betydning for bemanding af samfundsbærende funktioner, som
eksempelvis grundskoler, plejehjem, fængsler og politi. Generelt ligger incidensen
i de nævnte personalegrupper over landsgennemsnittet. Sundhedsstyrelsens
ændrede anbefalinger for isolation af den 24. januar 2022 betyder dog, at risikoen
for at opleve kritisk påvirkning på arbejdsstyrken, herunder i sundhedsvæsenet, er
mindsket.
Videreførelse af krav om test og isolation ved indrejse
Epidemikommissionen vurderer, at der fortsat er behov for tiltag, der ikke forudsætter, at
COVID-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, bl.a. som et første værn imod nye
varianter, som må forventes at kunne opstå i udlandet.
Epidemikommissionen
indstiller
på den baggrund, at reglerne om krav om test og isolation
efter indrejse i Danmark videreføres 4 uger fra den 31. januar 2022 i overensstemmelse
med den model, der var i kraft indtil indførslen af skærpede testkrav i december 2021. Det
vil fx sige, at personer i EU- og Schengenområdet, der er færdigvaccinerede, tidligere smit-
tede og personer, som har en negativ test, vil kunne rejse ind i Danmark uden restriktioner.
For øvrige vil der gælde et krav om, at de skal testes senest 24 timer efter indrejse til Dan-
mark. Kravet vil også gælde personer med dansk statsborgerskab eller med fast bopæl i
Danmark, når de indrejser i Danmark. Færdigvaccinerede fra OECD-lande, lande fra EU’s
positivliste, som Danmark har åbnet for, og lande, der løbende tilknyttes EU's coronapas-
ordning, kan indrejse i Danmark uden krav om test og isolation. For ikke-vaccinerede, der
indrejser fra lande fra EU’s positivliste, som Danmark har åbnet for, kræves der test efter
indrejse. Indrejsende fra øvrige lande vil skulle testes og gå i isolation efter indrejse.
Fortsat behov for smitteforebyggende tiltag
Epidemikommissionen noterer sig, at Sundhedsstyrelsen fortsat kategoriserer COVID-19
som en alment farlig sygdom. Epidemikommissionen understreger derudover, at konse-
kvenserne af COVID-19 fortsat kan være alvorlige for den enkelte og for samfundet ved en
ukontrolleret smittespredning. Der vurderes således fortsat at være behov for en solid og
bred smitteforebyggende epidemihåndtering i samfundet.
Fremadrettet vil værktøjerne i epidemihåndteringen dog i stigende grad være mere gene-
relle anbefalinger og opfordringer frem for krav og regler. Det er således vigtigt, at sund-
hedsmyndighedernes anbefalinger fortsat efterleves. Det stiller også krav til den enkelte
borger i samfundet i forhold til at forebygge smitte og passe på ældre og sårbare.
Særlig indsats for at beskytte ældre og sårbare
Epidemikommissionen lægger vægt på, at der også fremover vil være behov for en række
særlige indsatser, der har til formål at beskytte ældre og sårbare. Det drejer sig bl.a. om
generelt højt fokus på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse af smittespred-
ning.
Epidemikommissionen noterer sig, at anstaltsforhold giver lederen af de enkelte sygehuse
og plejehjem mulighed for at fastsætte konkrete og generelle bestemmelser for institutio-
nens brugere – herunder ordensforskrifter – som har til formål at sikre institutionens over-
ordnede funktion.
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 6 af 8
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Orientering om ophør af coronaregler, fra indenrigs- og boligministeren
2518807_0007.png
Epidemikommissionen anbefaler på den baggrund, at sygehuse og plejehjem så vidt muligt
også fremadrettet stiller krav om anvendelse af coronapas og mundbind for besøgende for
at beskytte sårbare og ældre. Epidemikommissionen anbefaler ligeledes forebyggelse af
smitte gennem Sundhedsstyrelsens 6 gode råd og regelmæssige test.
Opfordring til særlig fokus på smitteforebyggende tiltag i februar
Epidemikommissionen vurderer, at der i den nuværende situation med udbredt samfunds-
smitte og en meget smitsom variant, fortsat kan være situationer, hvor der er behov for at
udvise særlig opmærksomhed på smitteforebyggende tiltag.
Epidemikommissionen bemærker, at arrangører af aktiviteter, hvor mange personer samles
stående samtidig indendørs, og hvor der derfor kan være særlig høj risiko for smittespred-
ning, kan overveje at tage skridt til at minimere smitterisikoen i februar. Epidemikommis-
sionen bemærker i den forbindelse, at det eksempelvis vil kunne ske ved, at arrangøren
opfordrer til eller faciliterer, at deltagerne testes, eller at der opereres med øget afstand
ved arrangementet. Epidemikommissionen bemærker, at det forsat er muligt for private
erhvervsdrivende og private kulturinstitutioner mv. at stille krav om coronapas. På den bag-
grund opfordrer Epidemikommissionen til at coronapas-appen fortsat stilles til rådighed i
en overgangsperiode.
Tidligere opfordringer og anbefalinger fra Epidemikommissionen
Epidemikommissionen har tidligere afgivet indstillinger og vurderinger fsva. anbefalinger og
opfordringer for dagtilbud, grundskoler og uddannelsesområdet samt for arbejdspladser.
For dagtilbud, skoler og uddannelser inkluderer det anbefalinger om organisering. For ek-
sempel at undervisning sker i stamklasser eller faste hold, aflysning af større sociale arran-
gementer, anbefaling om to gange ugentlige screeningstest m.v. På arbejdspladser har Epi-
demikommissionen indstillet øget brug af hjemmearbejde, at møder afholdes virtuelt samt
at sociale arrangementer aflyses.
Epidemikommission vurderer, at der under hensynstagen til de smitteforebyggende anbe-
falinger, som løbende offentliggøres af relevante myndigheder, herunder sundhedsmyndig-
hederne, vil kunne ske en normalisering af aktiviteten i dagtilbud, grundskoler og uddannel-
sesområdet. De ekstraordinære anbefalinger og opfordringer vil således kunne afvikles og
erstattes af opdaterede anbefalinger og retningslinjer, i dialog med relevante myndigheder,
og under iagttagelse af lokale smitteforhold.
For offentlige og private arbejdspladser vurderer Epidemikommissionen, at der vil kunne
ske en normalisering af fysisk fremmøde efter den 1. februar 2022. Offentlige og private
arbejdsgivere opfordres til løbende at vurdere situationen og indrette arbejdspladserne ef-
ter lokale smitteforhold og de fysiske forhold på arbejdspladsen.
Fortsat tæt overvågning og tilpasning af tiltag
Epidemikommissionen noterer sig, at sundhedsmyndighederne følger smitteudviklingen og
belastningen af sygehusene tæt, og løbende justerer deres anbefalinger og vejledninger på
baggrund af nyeste viden og under hensyn til den aktuelle epidemisituation.
Epidemikommissionen noterer sig derudover, at Sundhedsstyrelsens ændrede anbefalinger
for isolation af den 24. januar 2022 betyder, at risikoen for at opleve kritisk påvirkning på
arbejdsstyrken, herunder i sundhedsvæsenet, er mindsket. Epidemikommissionen noterer
sig endelig, at regeringen har nedskaleret hurtigtest-kapaciteten fra 500.000 til 200.000 test
om dagen. Der er derudover igangsat et arbejde med at tilpasse teststrategien, under ind-
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 7 af 8
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 65: Orientering om ophør af coronaregler, fra indenrigs- og boligministeren
2518807_0008.png
dragelse af sundhedsmyndigheder og eksterne eksperter, så teststrategien fremadrettet
matcher det aktuelle stadie i epidemiudviklingen.
Epidemikommissionen vurderer, at ovenstående tiltag er vigtige skridt i forhold til at sikre,
at der kan frigøres den nødvendige arbejdskraft, så samfundskritiske funktioner fortsat kan
varetages ved høje smittetal. Epidemikommissionen vurderer samtidig, at det udover lø-
bende overvågning af epidemisituationen og indlæggelser på sygehuse, herunder på inten-
sivafdelinger, fortsat vil være relevant med et vist grundberedskab i epidemihåndteringen.
Epidemikommissionen vil fortsat overvåge og følge udviklingen i epidemisituationen tæt,
og vil ud fra en helhedsvurdering løbende vurdere, om der er behov for nye tiltag eller re-
striktioner.
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 8 af 8