BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 62
Offentligt

JANUAR 2022

Miljøvurdering af forslag til

landsplandirektiv for

Gasledning til Lolland-

Falster

MILJØRAPPORT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

JANUAR 2022

Miljøvurdering af forslag til

landsplandirektiv for

Gasledning til Lolland-

Falster

MILJØRAPPORT

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A205340

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

1.2

Januar 2022

Miljørapport

KMRO, JORL

JORL/KMRO

JOKC

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

INDHOLD

1.1

1.2

2.1

2.2

2.3

2.4

4.1

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

Ikke-teknisk resumé

Indhold af forslag til landsplandirektiv for

Gasledning til Lolland-Falster

Vurdering af miljøpåvirkninger

Indledning og baggrund

Om forslag til landsplandirektiv

Stationer og midlertidige arbejdspladser

Alternativer

Andre planer og programmer

-aftryk

Tilgang og metode i miljøvurderingen

Høring af berørte myndigheder

Miljøstatus og miljøvurdering

Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna

Befolkningen og menneskers sundhed

Vand

Landskab

Kulturarv og arkæologisk arv

Materielle goder

Kumulative forhold

Referencescenariet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Miljømålsætninger

Mangler

Overvågning

Referenceliste

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

1.1

Ikke-teknisk resumé

Indhold af forslag til landsplandirektiv for

Gasledning til Lolland-Falster

Forslag til landsplandirektiv har til formål at etablere landzonearealer til en ny

ca. 115 km lang gasrørledning, som forbinder kompressorstationen ved Ever-

drup med Nakskov. Etableringen af gasrørledningen skal fremme udbygningen

af gastransmissions- og distributionsnettet med en forbindelse til Falster og Lol-

land. Forslag til landsplandirektiv reserverer arealer til ca. 115 km gasrørled-

ning, måler- og regulatorstationer og linjeventilstationer, samt midlertidige ar-

bejds- og røroplagspladser i forbindelse med anlægsarbejdet.

Arealreservationen omfatter et areal på 250 m på hver side af gastransmissions-

ledningen og gasdistributionsledningen. Når gasrørledningen er idriftsat, vil are-

alreservationen blive indskrænket til en planlægningszone på 200 m på hver

side af gastransmissionsledningen, mens der for gasdistributionsledningen alene

gælder de tinglyste bestemmelser i en zone på 20 m på hver side af gasrørled-

ningen.

1.1.1

CO₂-aftryk

Formålet med udarbejdelsen af landsplandirektivet er, at Nordic Sugar, på Lol-

land-Falster, skal skifte energiforsyning fra kul og olie til gas. Alternativet til

gasrørledningen er en produktion via LNG-gas. En omstilling af produktionen fra

kul og olie til gas vil reducere den årlige udledning af CO₂ fra sukkerfabrikkerne

med 51.000 tons CO₂ årligt.

Projektet vil have en påvirkning af klima i anlægs-

fasen ved udledning af drivhusgasser. Projektets besparelse på årlige CO

udgør

en lille del af regeringens klimamål.

1.2

Vurdering af miljøpåvirkninger

1.2.1 Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna

Beskyttet natur og skov

Arealreservationen foretages generelt på dyrkede langbrugsarealer og mindre

områder med beskyttet natur. Gasrørledningen vil efter etablering ligge nedgra-

vet. I sig selv medfører den derfor ingen påvirkning af omgivelserne. Eventuelle

påvirkninger vil være knyttet til anlægsaktiviteter. Ved fastlæggelse af en kon-

kret linjeføring vil det være en forudsætning, at den så vidt muligt undgår at be-

røre § 3-beskyttet natur. Det konkrete projekt er tilpasset således, at alle be-

skyttede naturtyper krydses ved underboring. Påvirkningerne på beskyttet natur

vurderes derfor at være ikke væsentlige.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Natura 2000

Nærmest arealreservationen for gasrørledningen ligger Natura 2000-områderne:

nr. 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund, nr. 173 Smålands-

farvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nord og Hyllekrog Rødsand og

nr. 175 Horreby Lyng og Listrup Lyng. Derudover er Natura 2000-områder N176

Krenkerup Haveskov, N177 Maribosøerne og N256 Bangsebro Skov og Sønder

Kohave beliggende inden for en afstand, som potentielt påvirkes af anlægs- og

driftsfasen. Da gasrørledningen efter etableringen ligger nedgravet eller passerer

under Natura 2000-områder, og da alle stationsanlæg ligger uden for Natura-

2000 områderne vurderes der ikke at være påvirkninger i driftsfasen.

Med de beskrevne afværgeforanstaltninger for anlægsarbejdet og de midlerti-

dige arbejdspladser i nærheden af Natura 2000-områder, vurderes det, at etab-

leringen af gasrørledningen med tilhørende stationsanlæg ikke er til skade for de

naturtyper, arter eller bestande af arter, der er udpegningsgrundlagene for de

undersøgte Natura 2000-områder.

Bilag IV-arter

På baggrund af de udførte feltundersøgelser og med de beskrevne afværgefor-

anstaltninger for anlægsfasen, vurderes det, at etableringen af gasrørledning

samt MR-/LV-stationerne kan gennemføres uden en negativ påvirkning af den

økologiske funktionalitet for bilag IV-arter, og påvirkningen vil derfor ikke være

væsentlig.

Grønt Danmarkskort

Arealreservationen vurderes ikke at stride mod udpegningen til de økologiske

forbindelser og potentielle økologiske forbindelsers spredningsfunktioner. Da ar-

bejdsbæltet, hvori gasrørledningen etableres, vurderes at have en begrænset

udbredelse, og da anlægsarbejdet har en begrænset varighed, vurderes det, at

det ikke vil hindre spredning af flora og fauna i landskabet.

1.2.2 Befolkning og menneskers sundhed

Støj

Støjgener under anlægsfasen og fra permanente MR-stationer vurderes ikke væ-

sentligt at påvirke menneskers sundhed. Væsentlige påvirkninger på menne-

skers sundhed fra underboringen af farvandskrydsningerne i forbindelse med af-

ten- og natarbejde kan ikke afvises, men kan mindskes ved brug af støjreduce-

rende tiltag på arbejdspladsen.

Vibrationer

Der vil ikke være vibrationer forbundet med driftsfasen, og bygningsskadelige

vibrationer i anlægsfasen kan udelukkes på baggrund af arbejdsbæltets belig-

genhed. Komfortvibrationer i forbindelse med kortvarigt rammearbejde ved far-

vandskrydsningerne under anlægningsfasen, vurderes ikke at have en væsentlig

virkning på menneskers sundhed.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

Lys

Kortvarig lyspåvirkning på midlertidige arbejdspladser under anlægningsfasen,

vurderes ikke at have en væsentlig påvirkning på menneskers sundhed, såfremt

afværgeforanstaltningerne gennemføres.

Trafik og Transport

Lastbiltransporter vil finde sted under hele anlægsfasen. Mindre veje, som gas-

rørledningen krydser, vil kortvarigt afspærres. Spærringer, omkørsler og andre

trafikomlægninger vil blive planlagt nærmere i forbindelse med detailprojekterin-

gen af projektet. Det vurderes derfor, at væsentlige trafikale påvirkninger und-

gås.

Friluftsliv og rekreative interesser

Der findes en række rekreative områder inden for arealreservationen, herunder

Golfbane Nørreskovgård, skydebane ved Eskilstrup, Golfbane Nykøbing, fritids-

anlæg, kolonihaverne ved Tjæreby Tang m.m. Arealreservationen giver ikke an-

ledning til væsentlige påvirkninger af de rekreative interesser, idet eventuelle

adgangsbegrænsninger til de rekreative interesser er af midlertidig karakter.

1.2.3 Vand

Drikkevandsinteresser og grundvandsforekomster

Arealreservationen passerer områder med særlige drikkevandsinteresser og ind-

vindingsoplande, som søges friholdt for aktiviteter, der kan medføre forurening

af grundvandet. Det vurderes, at der ikke er en væsentlig påvirkning af grund-

vand i området, da bortpumpning af grundvand i forbindelse med tørholdelse af

ledningsgraven er helt lokal og kortvarig, og da det bortpumpede vand samtidigt

nedsives på naboarealer. I driftsfasen vil der ske nedsivning af rent regnvand til

undergrunden fra MR-/LV-stationer. Projektet vurderes ikke at indebære risiko

for at forringe den aktuelle tilstand af grundvandsforekomster.

Overfladevand

Arealreservationen krydser 24 åbne vandløbsstrækninger. Såfremt vandløb er §

3-beskyttet eller ligger i direkte tilknytning til § 3-beskyttede terrestriske natur-

typer, vil vandløbet skulle underbores. Krydsningen af vandløb kræver dispensa-

tion fra naturbeskyttelseslovens § 3. Påvirkningen af overfladevand vurderes

ikke at være væsentligt.

Lavbundsarealer og vådområder

Der er eksisterende lavbundsarealer og lavbundsarealer, der kan genoprettes in-

den for arealreservationen. Etableringen af gasrørledningen vil ikke forhindre

genopretning af naturlige vådområder på lavbundsarealerne. Påvirkningen vur-

deres derfor ikke at være væsentlig.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

1.2.4 Landskab

Landskab og visuelle forhold

MR-/LV-stationerne vil være synligt i landskabet og tilføre det et lokalt teknisk

præg. Stationerne afskærmes med beplantninger, så de ikke længere er synlige

i landskabet. Gasrørledningen gennemskærer levende hegn og fredskov og vil

efterlade et smalt bælte uden beplantning samt markeringspæle langs

gasrørledningen. Disse forhold kan lokalt ændre den visuelle oplevelse, men det

vil i et større perspektiv ikke opfattes som en visuel ændring i landskabet.

Påvirkningen vurderes at være permanent, men ikke væsentlig. Andre visuelle

ændringer i landskabskarakteren forbundet med anlægsfasen, er midlertidige og

kun synlige på nært hold, derfor vurderes påvirkningerne ikke at være

væsentlige

Kystnærhedszonen

Kystnært beliggende MR-/LV-stationer placeres tilbagetrukket fra kysten, men

MR-/LV-stationen ved Nykøbing Falster syd, samt MR-/LV-stationen ved Nørre

Alslev er begge beliggende inden for kystnærhedszonen. Dette skyldes at gas-

rørledningen sætter begrænsninger i for den indbyrdes afstand mellem statio-

nerne, hvilket begrænser placeringsmulighederne, og dermed behov for en kyst-

nærplacering. Stationer placeret inden for kystnærhedszonen vurderes at være

forenelig med hensynet til kystnærhedszonen. Påvirkningen er derfor ikke væ-

sentlig.

Værdifulde geologiske områder

MR-/LV-stationer placeret inden for udpegninger af værdifulde geologiske områ-

der vil hverken være slørende for landskabsformen eller fjerne de landskabelige

spor. Påvirkningen vurderes at være permanent, men ikke væsentlig.

Bygge og beskyttelseslinjer

Arealreservationen krydser arealer omfattet af beskyttelseslinjer. Midlertidige til-

standsændringer under anlægsarbejdet inden for strandbeskyttelseslinjen vil

kræve dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. En væsentlig tilstandsændring

inden for sø- og åbeskyttelseslinjen kan ikke afvises. Behovet for dispensation

fra skovbyggelinjen er afhængigt af den konkrete indretning af de midlertidige

arbejdspladser. Påvirkningerne vurderes samlet set ikke at være væsentlige.

1.2.5 Kulturarv og arkæologisk arv

Fredninger

Det fremgår af forslag til landsplandirektivets bestemmelser, at arealfredninger

ikke er omfattet arealreservationens bestemmelser, og der er derfor ingen di-

rekte påvirkninger af fredninger. Fredninger inden for arealreservationen inklu-

derer Troldbjerg Skov, Kalvø-Hasselø, Fredningen Fuglesang, Stengærder, Fjeld

Kirke, Skovlænge Kirke og Avnede Kirke. Gasrørledningen kan placeres uden at

berøre de fredede arealer. Påvirkningen vurderes ikke væsentlig.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

Kulturarvsområder

Arealreservationen passerer flere kulturarvsarealer. Anlægsarbejdet kan have

negativ påvirkning på kulturarvsarealer. Der vil i forbindelse med projektet

skulle udarbejdes en arkæologiske forundersøgelse, der udføres af de lokale mu-

seer. Anlægsarbejdet påbegyndes først, når de lokale museer har frigivet an-

lægsområderne.

Fortidsmindearealer og beskyttelseszoner

Arealreservationen ligger inden for flere fortidsminder med beskyttelseszoner.

Det kan ikke udelukkes at beskyttelseszonerne berøres. Arbejdet inden for be-

skyttelseszonerne kræver dispensation fra de berørte kommuner. Der vil i for-

bindelse med projektet skulle udarbejdes en arkæologisk forundersøgelse før

arealerne frigives til anlægsarbejde. Samlet set vurderes påvirkningen ikke at

være væsentlig.

Beskyttede sten og jorddiger

Nogle af de beskyttede diger inden for arealreservationen vil påvirkes af projek-

tet. Berørte diger reetableres. Påvirkninger kræver dispensation fra berørte

kommuner. Samlet set vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig.

Kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser

MR-/LV-stationen ved Nakskov er beliggende inden for kirkeomgivelserne af Av-

nede Kirke. Stationerne vurderes at overholde den påkrævende afstand fra kir-

kebyggelinjen. Endvidere etableres stationerne med skærmende beplantning, og

kirken vil derfor stadig komme til at fremstå som et væsentligt element i land-

skabet. Påvirkningen vurderes derfor at være ikke væsentlig.

1.2.6 Materielle goder

Udviklingspotentiale for gaskunder

Gasledning til Lolland-Falster skal være den første gasrørledning, som forbinder

Sjælland med Lolland og Falster. Projektet muliggør industriens omstilling til gas

på Lolland og Falster.

Landbrug

Størstedelen af projektet etableres på landbrugsjord. Når gasrørledningen er

etableret, vil der blive tinglyst en servitut på de enkelte ejendomme. Servitutten

begrænser arealets anvendelse og økonomiske potentiale. Omfanget af be-

grænsningerne vurderes at være små, da den overvejende anvendelse i projekt-

området er landbrug, som ikke påvirkes, når gasrørledningen er gravet ned. An-

lægsarbejdet kan medføre forringelser af jorden, hvorved jordens udbytte forrin-

ges i de følgende år. Lodsejere modtager erstatning for påvirkning af landbrugs-

arealer i anlægsperioden og for tinglysning af servitut på ejendommen.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Råstofindvinding

Muligheden for at udnytte råstoffer i råstofinteresseområderne bliver ikke be-

grænset som følge af etablering af gasrørledningen, idet gasrørledningen place-

res i en væsentlig afstand fra råstofinteresseområderne. Påvirkningen vurderes

ikke at være væsentlig.

Solcelleparker

Det vedtagende kommunetillæg for Solceller ved Ørslev, vurderes ikke at påvir-

kes væsentligt af det kommende naturgasanlæg.

1.2.7 Kumulative forhold

Arealreservationen for Gasledning til Lolland-Falster vil kunne påvirke eller blive

påvirket af andre nærliggende projekter, hvorfor den kumulative påvirkning vur-

deres.

Projekter som potentielt påvirker eller påvirkes af Gasledning til Lolland-Falster,

er etableringen af den nye Storstrømsbro samt nedlægning af den gamle, Rute

9, Fehmern Bælt-forbindelsen, Ringsted-Fehmern Banen, E55 Nykøbing Falster

og nyt biogasanlæg ved Abed.

Ved flere tilfælde vil der hverken være tidsmæssigt eller arealmæssigt overlap

mellem projekterne, og eventuelle trafik- og støjgener fra anlægnings- og drifts-

fasen vurderes at være ikke væsentlige. Samlet set vurderes de kumulative på-

virkninger ikke at være væsentlige.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

2.1

Indledning og baggrund

Om forslag til landsplandirektiv

Forslag til landsplandirektiv reserverer og udlægger landzonearealer til en ny

gasrørledning fra Everdrup kompressorstation i Næstved Kommune til Nakskov i

Lolland Kommune. Forslag til landsplandirektiv udlægger desuden tilhørende

stationer og midlertidige arbejds- og røroplagspladser i forbindelse med anlægs-

arbejdet. Se Figur 2-1

Figur 2-1

Gastransmissionsledning og gasdistributionsledning med tilhørende linje-

ventil- og MR-stationer. Arealreservationen gælder i et bælte på 250 m på

hver side af den planlagte gasrørledning på land.

Baggrunden for landsplanlægningen er, at Regeringen har besluttet at søge at

fremme udbygningen af gastransmissions- og distributionsnettet med en forbin-

delse til Falster og Lolland, der bl.a. skal sikre den fortsatte drift af Nordic

Sugars fabrikker i Nykøbing Falster og Nakskov, der står over for et miljøkrav

om udskiftning af deres eksisterende olie- og kulbaserede energiforsyning.

Forslag til landsplandirektiv reserverer arealer til ca. 115 km gasrørledning, må-

ler- og regulatorstationer, linjeventilstationer og midlertidige arbejds- og røro-

plagspladser i forbindelse med anlægsarbejdet.

Gasrørledningen er opdelt på følgende strækninger:

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

•

Ca. 45 km gastransmissionsledning fra Everdrup i Næstved Kommune til

Nørre Alslev i Guldborgsund Kommune

Ca. 70 km gasdistributionsledning fra Nørre Alslev i Guldborgsund Kom-

mune til Nakskov i Lolland Kommune

Arealreservationen omfatter et areal på 250 m på hver side af gastransmissions-

ledningen og gasdistributionsledningen. Når gasrørledningen er idriftsat, vil are-

alreservationen blive indskrænket til en planlægningszone på 200 m på hver

side af gastransmissionsledningen, mens der for gasdistributionsledningen alene

gælder de tinglyste bestemmelser i en zone på 20 m på hver side af gasrørled-

ningen.

Planlægningszonen er ikke en forbudszone, men en zone, hvor planer for byud-

vikling, anlægsarbejder, vejanlæg, sportspladser, ridebaner, råstofindvinding,

vindmøller, antennemaster mv. skal sikkerhedsvurderes ud fra tilstedeværelsen

af en gastransmissionsledning. Dette skyldes, at gastransmissionsledningen er

dimensioneret efter eksisterende forhold i de berørte områder, og at tekniske

forhold kan være afgørende i forhold til placering af veje, vindmøller, boliger mv.

nær ved gastransmissionsledningen. Ny bebyggelse eller ændret anvendelse af

arealerne nær eksisterende gastransmissionsledninger kan i særlige tilfælde be-

tyde, at ledningsejer kan stille krav til afværgeforanstaltninger, placering af be-

byggelse mv.

Når gastransmissions- og gasdistributionsledningen er etableret, vil der blive

tinglyst en zone på 20 m på hver side af gasrørledningerne. Inden for denne

zone, må der ikke opføres bygninger beregnet til ophold for mennesker, og der

må ikke etableres beplantning med dybtgående rødder i en afstand af 5 meter

på hver side af gastransmissionsledningen (dog 2 meter for læhegn, plantage,

fredskov og arealer, der senere vil blive belagt med fredskov).

Figur 2-2

Gasrørledning i driftsfasen. Den gul/orange pæl er en markeringspæl, som

angiver placeringen af gasrørledningen. Servitutten afstedkommer, at der

ikke må være træer oven på gasrørledningen. Dette ses som på billedet

som et mellemrum i det levende hegn i baggrunden.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

2.2

Stationer og midlertidige arbejdspladser

Inden for arealreservationen kan der etableres i alt syv måler- og regulatorstati-

oner (MR-stationer) med tilhørende linjeventilstationer (LV-stationer), se Tabel

2-1. Formålet med MR-stationer er at måle gasflowet og nedregulere gassens

tryk, så trykket passer med behovet efter MR-stationen. Stationerne optager

som hovedregel et areal på op til 2.800 m

. Selve stationsbygningerne har en

størrelse på op til 85 m

og en højde på 4,5 m over terræn. Hertil kommer af-

blæsningsskorstene med en højde på ca. 1-1,5 m og lynafledere på ca. 1-3 m

over højeste punkt. De omgives af hegn og afskærmende beplantning, der vedli-

geholdes, så højden er op til 4,5 m over terræn. Beplantningsbæltet etableres

med hjemmehørende arter, bestående hovedsagelig af løvfældende træer og

buske, som kan danne tæt vækst suppleret af stedsegrønne planter. Figur 2-3

viser et eksempel på en MR-station.

Kommune

Næstved

MR-station

MR Everdrup

Placering

Inden for området for Baltic Pipes kompres-

sorstation ved Everdrup, matr.nr. 1b Tåge-

skov By, Everdrup

Lundevej, matr.nr. 10n Ørslev By, Ørslev

Blichersvej, matr.nr. 30a Skerne By, Gund-

slev

Gedser Landevej, matr.nr. 1c Brændte Ege,

Nykøbing F.

Møllevej, matr.nr. 11a og 45b Flintinge By,

Toreby

Skibevej, matr. nr. 5a Grimstrup By,

Hunseby

Avnedevej, matr. nr. 5a St. Avnede By,

Avnede

Vordingborg

Guldborgsund

Lolland

MR Egesborg

MR Nørre Alslev

MR Nykøbing Fal-

ster

MR Guldborgsund

Vest

MR Maribo

MR Nakskov

Tabel 2-1

Placering af MR-stationer med tilhørende LV-stationer inden for arealreser-

vationen

Figur 2-3

Venstre billede: Et eksempel på en MR-station.

Foruden MR-stationerne etableres der også tre selvstændige linjeventilstationer

(LV-stationer), se Tabel 2-2. LV-stationerne benyttes til afspærring af gassen i

ledningen i sektioner. Linjeventilarrangementet etableres under jorden med

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

dæksler ca. 0,5 -1 m over terræn. LV-stationerne optager som udgangspunkt et

areal på ca. 1.500 m

, etableres med en grusbelægning omkring dækslerne og

omgives af hegn og afskærmende beplantning med en højde på 4-5 m. Se Figur

2-4 for eksempel på LV-station.

Kommune

Guldborgsund

Lolland

Tabel 2-2

LV-station

LV Bruntoftevej

LV Udstolpe Byvej

LV Tjennemarkevej

Placering

matr. nr. 1a Sørup By, Eskilstrup

matr. nr. 11 a Udstolpe By, Slemminge

matr. nr. 2i Tjennemarke By, Stokke-

marke

Placering af selvstændige LV-stationer inden for arealreservationen

Figur 2-4

Eksempel på en LV-station. Beplantningen uden for hegnet er endnu ikke

vokset op.

Da gasrørledningen etableres med stålrør, benyttes en katodisk beskyttelse, der

skal forhindre korrosion. Der er i den forbindelse behov for op til 13 katodiske

beskyttelsesstationer (KB-stationer) langs strækningen. KB-stationerne optager

et areal på ca. 4 m² og er ca. 2,2 m høje og placeres inden for MR-stationerne

og ved farvandskrydsningerne. De KB-stationer, som ligger uden for MRstatio-

nerne, skal have kommunal landzonetilladelse.

Langs arealreservationen kan der desuden etableres 17 midlertidige arbejds- og

opholdspladser

. Disse vil hovedsageligt blive etableret på landbrugsjord. Areal-

størrelsen af hver midlertidig arbejds- og oplagsplads kan variere mellem ca.

6.000 m² og 300.000 m², hvor de største er ved farvandskrydsninger. Pladserne

reetableres efter anlægsarbejdet er afsluttet.

Tabellen nedenfor er fra miljøkonsekvensrapporten for projektet og beskriver

varigheden for anlægsarbejder på de forskellige arbejdspladser.

Placering via matrikelangivelse og beskrivelse af de midlertidige arbejdspladser fremgår

af bilag 9 i forslag til landsplandirektiv for Gasledning til Lolland-Falster.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

Arbejdsplads

Rørlagerpladser

MR-stationer

LV-stationer

Farvandskrydsninger

Tabel 2-3

Varighed

4 mdr.

8-10 mdr.

2-4 mdr.

8-10 mdr.

Varighed af anlægsarbejdet på de midlertidige arbejdspladser.

2.3

Alternativer

Der har forud for valget af linjeføringen været undersøgt flere forskellige stræk-

ninger for placering af gasrørledningen. Udgangspunktet for placeringen har væ-

ret, at linjeføringen ikke må gå igennem byer, private huse/haver og at natur-

områder så vidt muligt friholdes. Desuden skal der overholdes afstandskrav til

vejbyggelinjer på det statslige vejnet, beboelsesejendomme og steder, hvor

mange mennesker opholder sig. Da forudsætningerne for projektet har væsent-

lige stedbundne forhold som sukkerfabrikkernes placering, er der ikke andre al-

ternativer for placering af gasrørledningen end den valgte.

Flere muligheder har været overvejet, men er blevet fravalgt af forskellige årsa-

ger:

›

Udnytte arealreservation fra Cirkulære med arealreservation til et hoved-

transmissionsnet for Naturgas i Danmark fra 1981. Dette alternativ er ble-

vet fravalgt, da der er bebygget og vedtaget planer inden for arealreservati-

onen, og da arealreservationen går til Rødby i stedet for Nakskov.

›

Opgradering af en eksisterende 19 bar distributionsledning fra Everdrup til

Ørslev til 40 bar. For at kunne opgradere gasdistributionsledningen til 40

bar vil den skulle trykprøves og godkendes af Arbejdstilsynet til et højere

tryk. Denne løsning er fravalgt, fordi det er usikkert om trykændringen af

gasdistributionsledningen kan godkendes.

›

Linjeføring langs eksisterende infrastruktur. Dette alternativ er fravalgt, da

der langs den eksisterende infrastruktur er en række forhold og begræns-

ninger på arealanvendelsen som f.eks. vejbyggelinjer, sikkerhedsafstande

til bebyggelse og beskyttet natur, der gør det vanskeligt at placere en gas-

rørledning.

›

Etablering af gasrørledningen til havs fra Korsør til Nakskov og videre til

Lolland og Falster. Løsningen kræver fortsat en gasrørledning fra Nakskov

til Nykøbing Falster/Nørre Alslev. Dette alternativ er fravalgt, da ca. halvde-

len af gasrørledningen vil skulle lægges gennem et Natura 2000-område.

Løsningen er dermed miljømæssigt mere kompliceret, fordi den kun vil

kunne tillades, hvis den kan etableres uden skade for Natura 2000-områ-

det.

›

Etablering af gasrørledning fra Fyn over Tåsinge til Nakskov og videre til

Lolland og Falster. Løsningen vil fortsat kræve en gasrørledning på Lolland

og Falster. Alternativet er fravalgt, da det er vurderet til at være knap kr.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

100 mio. dyrere i anlægsinvestering end den foreslåede løsning fra Sjæl-

land til Falster og Lolland.

›

Farvandskrydsninger ved en gravet rende i havbunden. Det er undersøgt,

om det er muligt at lægge gasrørledningen i havbunden i en gravet rørgrøft

ved krydsning af Færgestrøm og Grønsund og Guldborg Sund. Løsningen er

fravalgt, da selve nedgravning af gasrørledningen i havbunden vil kunne

medføre en fysisk forstyrrelse af havbunden og spredning af sediment un-

der anlægsarbejdet, som kan medføre påvirkninger af ålegræsområder i

Storstrøm og Natura 2000-områderne nær Storstrøm og i Guldborg Sund.

›

Det er undersøgt om et lokalt net med biogas og metanisering af over-

skuds-CO

fra biogasproduktion med grøn elektrolysestrøm kunne sikre for-

syning til sukkerfabrikkerne. Et andet alternativ kunne være forsyning med

brint igen produceret fra overskud af VE-strøm. Energibehovet til sukkerfa-

brikkerne er meget sæsonbetonet med aftag i kun ca. fire måneder om

året, mens biogasproduktion og VE-strøm produceres hele året. Det bety-

der, at der er behov for sæsonudjævning mellem produktion og forbrug,

som gas vil imødekomme.

2.4

Andre planer og programmer

2.4.1 Statslig planlægning

Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen udpeger udvik-

lingsområder ved Stensved i Vordingborg Kommune, som ligger inden for areal-

reservationen for Gasledning til Lolland-Falster. Det påvirkede areal er areal-

mæssigt begrænset. Det forudsættes i landsplandirektiv for udviklingsområder,

at kommunalbestyrelsen i den videre planlægning for arealer i udviklingsområ-

det sikrer, at den planlagte udvikling af området er forenelig med realiseringen

af landsplanlægningen for gasrørledningen fra Everdrup i Næstved Kommune til

Nakskov i Lolland Kommune.

Landplandirektiv for Baltic Pipe udlægger bl.a. areal til en ny kompressorstation i

Everdrup i Næstved Kommune, hvor gasrørledningen for Gasledning til Lolland-

Falster forbindes. Forslag til landsplandirektiv for Gasledning til Lolland-Falster

medfører, at der inden for arealreservationen for kompressorstationen i Ever-

drup i landsplandirektiv for Baltic Pipe skal etableres en MR-station med tilhø-

rende linjeventilstation.

2.4.2 Råstofplanlægning

Der findes et enkelt råstofinteresseområde inden for arealreservationen i Guld-

borgsund Kommune. Da gasrørledningens fremtidige servitutbælte ikke berører

råstofinteresseområder vurderes det, at være ubetydeligt i forhold til den sam-

lede råstofressource i Danmark.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

2.4.3 Gældende Kommuneplaner

Arealreservationen på 250 m på hver side af den kommende gasrørledning om-

fatter helt overvejende dyrkede arealer i landzone. Forslag til landsplandirektiv

muliggør ikke, at gasrørledningen kan etableres inden for kommune- og lokal-

planlagte områder i byzone, og de planlagte områder vil derfor ikke blive pålagt

restriktioner, når gasrørledningen er anlagt. Arealerne fremgår af forslag til

landsplandirektiv for Gasledning til Lolland-Falster, under afsnit

1.2.5 Gældende

Kommuneplaner.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

-aftryk

Klimaet ændrer sig og Danmark forventes i fremtiden at få et varmere og gene-

relt vådere vejr med hyppigere og mere ekstreme vejrbegivenheder. Klimafor-

andringerne skyldes blandt andet udledningen af drivhusgasser til atmosfæren,

og der arbejdes derfor både globalt, nationalt og lokalt på at reducere udlednin-

gen af CO₂ og andre drivhusgasser.

Sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster drives i dag ved brug af kul og olie, og øn-

sker at sukkerproduktionen fremover skal kunne foretages ved brug af gas.

Formålet med udarbejdelsen af forslag til landsplandirektiv er, at Nordic Sugar,

der ejer sukkerfabrikkerne i Nykøbing Falster og Nakskov, skal skifte fra kul og

olie til gas. Alternativet til gasrørledningen er en produktion via LNG-gas.

Projektet vil også have en påvirkning af klima i anlægsfasen ved udledning af

CO₂ og andre klimagasser. Kilderne hertil består i produktion

af primære materi-

aler, transport og brug af entreprenørmaskiner. Fra beregninger udført i forbin-

delse med miljøkonsekvensrapporten er det samlede CO₂ aftryk fra anlægsfasen

estimeret til 16.500 ton CO₂.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har estimeret at en omstilling af pro-

duktionen fra kul og olie til gas vil reducere den årlige udledning af CO₂ fra suk-

kerfabrikkerne med 51.000 tons CO₂ årligt

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der pr. 1. maj 2021 mangler

at blive leveret 11,8 mio

tons CO₂ inden 2030, i forhold til Regeringens 70%

klimamål. Besparelsen ved omlægningen til gas

på 51.000 tons CO₂ årligt udgør

en lille del af denne reduktion.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet 2021, Gasledning til Lolland-Falster

skal sikre CO₂ reduktioner og arbejdspladser.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

Tilgang og metode i miljøvurderingen

Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger,

som med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle viden og gængse

vurderingsmetoder. Miljørapporten skal desuden udarbejdes med udgangspunkt

i, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad planen eller programmet in-

deholder, på hvilket trin i et beslutningsforløb planen eller programmet befinder

sig, og hvorvidt bestemte forhold vurderes bedre på et andet trin i det pågæl-

dende forløb. I sagens natur vil miljøvurderingen derfor være afgrænset til vur-

deringer på et overordnet niveau, hvor den nærmere vurdering af de konkrete

konsekvenser vil fremgå af miljøkonsekvensrapporten.

Miljøvurderingen tager afsæt i den med forslag til landsplandirektiv udlagte are-

alreservation på 250 m på hver side af den planlagte linjeføring, og vurderin-

gerne af indvirkninger på de udpegede miljøfaktorer er dermed med udgangs-

punkt i en påvirkning inden for reservationen.

Påvirkning af de udvalgte miljøfaktorer, vurderes med udgangspunkt i om hvor-

vidt påvirkningen anses for at være væsentlig eller ikke væsentlig, se Tabel 4-1.

Terminologi

Væsentlig påvirkning

Påvirkningsgrad

Væsentlig påvirkning

Typiske effekter på miljøet

Der forekommer påvirkninger, som har et stort om-

fang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekom-

mende eller sandsynlige, og der vil være mulighed

for irreversible skader i betydeligt omfang.

Der vil være behov for at iværksætte afværgeforan-

staltninger for at reducere påvirkningen.

Ikke væsentlig

påvirkning

Moderat påvirkning

Der forekommer påvirkninger, som enten har et re-

lativt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. i

hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende

hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan

give visse irreversible, men helt lokale skader.

Mindre påvirkning

Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist

omfang eller kompleksitet, en vis varighed ud over

helt kortvarige effekter, og som har en vis sand-

synlighed for at indtræde, men med stor sand-

synlighed ikke medfører irreversible skader.

Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt af-

grænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden

langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. El-

ler der forekommer ingen påvirkning i forhold til sta-

tus quo.

Tabel 4-1

Terminologi og påvirkningsgrader ved vurdering af væsentlighed

Ubetydelig påvirk-

ning/ ingen påvirk-

ning

Påvirkningen af Natura 2000-områder og bilag IV-arter behandles i overens-

stemmelse med terminologien i habitatdirektivet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Det fremgår af bilag 9 i forslag til landsplandirektiv at midlertidige arbejdsplad-

ser kan placeres inden for en given matrikel eller matrikler og ikke en konkret

lokalisering. De midlertidige arbejdspladser er desuden fastlagt i det konkrete

projekt, og vurderes nærmere i projektets miljøkonsekvensrapport.

Forslag til landsplandirektiv udlægger en arealreservation, og sammen med

denne tillader forslag til landsplandirektiv at etablere en række midlertidige ar-

bejdspladser. De midlertidige arbejdspladser kan etableres i tilknytning til areal-

reservationen, og dermed både indenfor og udenfor denne. Det samlede udlagte

område omtales i miljørapporten også som arealreservationen.

Miljøvurderingen belyser de miljømæssige konsekvenser, som forslag til lands-

plandirektiv kan medføre. Detaljerne omkring det konkrete anlægsprojekt i både

anlægs- og driftsfasen behandles som udgangspunkt ikke i denne rapport. Der

er parallelt med udarbejdelsen af forslag til landsplandirektivet og denne miljø-

vurdering udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, der vurderer påvirkningen af

det konkrete anlægsprojekt.

4.1

Høring af berørte myndigheder

Bolig- og Planstyrelsen har forud for fastlæggelsen af miljørapportens indhold

udarbejdet et notat, der afgrænser de væsentligste emner i miljørapporten. Af-

grænsningsrapporten har været i høring hos berørte myndigheder i perioden fra

d. 16. april 2021 til 3. maj 2021. Der er i alt indkommet tre høringssvar, der

ikke gav anledning til ændringer i afgrænsningen for de relevante miljøfaktorer,

da de anførte forhold allerede er håndteret.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

5.1

Miljøstatus og miljøvurdering

Biologisk mangfoldighed samt flora og fauna

5.1.1 Beskyttet natur og skov

Arealreservationen domineres generelt af dyrkede landbrugsarealer med spredte

vandhuller samt mindre områder med beskyttet natur, som primært er belig-

gende omkring vandløb. Vandløbene beskrives under overfladevand.

Gasrørledningen vil efter etablering ligge nedgravet. I sig selv medfører den der-

for ingen påvirkning af omgivelserne.

De færdigetablerede MR- og LV-stationer er beliggende i det åbne land uden for

skov- eller beskyttede naturområder og i en afstand herfra, hvor der ikke kan

forventes tilstandsændringer som følge af skyggepåvirkning. Stationerne vurde-

res heller ikke at udgøre nogen betydelig spredningsbarriere for dyre- eller plan-

teliv mellem naturområder i nærheden. Stationerne vil derfor ikke have nogen

påvirkning på naturen.

Fredskovsarealer

Arealreservationen til den kommende gasrørledning påvirker flere fredskovsare-

aler. Det drejer sig om Risby Skov, Troldbjerg Skov, Græsbjerg Kohave, Store

Fredskov, Sortsø Fredskov, Hallerup Skov, Rykkerup og Fjelde Skov og Søllested

og Sønder Skov. Etablering af anlæg og terrænændringer, også de midlertidige,

kræver dispensation fra skovlovens § 11. Der kan være behov for fældning i ar-

bejdsbæltet med en bredde på 10-15 m afhængigt af om gasrørledningen skal

nedgraves gennem skoven eller underbores. Når gasrørledningen er anlagt, vil

der være et fire meter bredt bælte, hvor der ikke må plantes træer med dybde-

gående rødder. Samlet vurderes det, at der vil være en mindre/ubetydelig på-

virkning af skovene, idet påvirkningen udgør en meget lille del af de nævnte

skovområders areal, samt at den for anlægsfasen er sammenlignelig med nor-

male skovdriftsaktiviteter. Påvirkningen af fredskovsområderne vurderes at

være ikke væsentlig.

Levende hegn

Arealreservationen berører flere levende hegn. Disse benyttes ofte af pattedyr

og fugle. Når gasrørledningen er anlagt, må en mindre del (2 meter på hver side

af gasrørledning) ikke genplantes med træer, der har dybdegående rødder. Et

brud i beplantningen på fire meter vil dog i praksis ikke være af betydning for de

levende hegn som ledelinje/spredningskorridor for dyre og planteliv, idet der na-

turligt kan være åbninger af denne størrelsesorden. Det vurderes derfor, at det

er en ubetydelig og ikke væsentlig påvirkning.

§ 3-beskyttede naturtyper

Den beskyttede natur i nærheden af arealreservationen kan generelt karakteri-

seres som naturområder, der ligger i tilknytning til skovområder eller langs

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

vandløb. De fleste af vandhullerne ligger spredt rundt i landbrugsjord, og er ty-

pisk tidligere mergelgrave. En eventuel påvirkning af beskyttet natur kræver di-

spensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Arealreservationen har sammenfald med flere beskyttede naturtyper. Eventuelle

påvirkninger vil være knyttet til anlægsaktiviteter. Ved fastlæggelse af en kon-

kret linjeføring vil det være en forudsætning, at den så vidt muligt undgår at be-

røre § 3-beskyttet natur. Hvis dette ikke kan undgås, kan aktiviteterne medføre

fysisk forstyrrelse og i værste fald tab af natur som følge af graveaktiviteter og

kørsel med entreprenørmaskiner. Det konkrete projekt er tilpasset således, at

alle beskyttede naturtyper krydses ved underboring. Påvirkningerne på beskyt-

tet natur vurderes derfor at være ubetydelig og ikke væsentlige.

Det forudsættes, at midlertidige arbejdspladser ikke placeres inden for beskyt-

tede naturområder, og derfor vil påvirkningen af beskyttet natur være ubetyde-

lig og ikke væsentlig.

5.1.2 Natura 2000

I henhold til Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med in-

ternationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

, er der

som udgangspunkt forbud mod planlægning inden for Natura 2000. I forbindelse

med arbejdet med forslag til landsplandirektiv er der givet tilladelse til at fravige

planlægningsforbuddet.

Arealreservationen har et mindre arealmæssigt overlap med tre af de Natura

2000-områder, der ligger i umiddelbar nærhed til arealreservationen. Det drejer

sig om Natura 2000-områderne N168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og

Grønsund, N173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nord

og Hyllekrog Rødsand og N175 Horreby Lyng og Listrup Lyng, se Figur 5-1. Der

vil ikke foregå anlægsarbejde eller etablering af midlertidige arbejdspladser in-

den for Natura 2000-områderne, men forslag til landsplandirektiv muliggør akti-

viteter uden for Natura 2000-områderne, der potentielt kan medføre påvirknin-

ger af habitatnaturtyper og -arter på udpegningsgrundlaget for de tre områder.

Derudover er Natura 2000-områderne N176 Krenkerup Haveskov, N177 Mari-

bosøerne, N256 Bangsebro Skov og Sønder Kohave indeholdende habitatområde

H265, også beliggende inden for en afstand, hvor det vurderes nødvendigt at

undersøge potentielle påvirkninger nærmere, se Figur 5-1.

Øvrige Natura 2000-områder ligger i en så stor afstand, at det ikke er relevant

at se på dem i forhold til arealreservationens potentielle påvirkninger. Det drejer

sig om Natura 2000-områderne N172 Lekkende Dyrehave og N179 Nakskov

Fjord og Inderfjord, der begge er beliggende over 2 km fra arealreservationen.

Bek. nr. 1383 af 26/11/2016

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

Støj er den påvirkning, der har den største radius, og støj vil potentielt kunne

påvirke fugle, såfremt de udsættes for støj over 60 dB.

For generelle anlægsarbejder forekommer der ikke støj over 60 dB længere væk

end 400 m fra den støjende aktivitet. For ramning kan der være en støjpåvirk-

ning på 60 dB helt ud til 550 m fra kilden. Der foretages nedenfor under de rele-

vante Natura 2000-områder en nærmere vurdering af relevante fuglearter, hvor

det ikke kan udelukkes, at de påvirkes af støj over 60 dB.

Øvrige miljøpåvirkninger har en mindre udstrækning end 400 m. Derfor er der

ud over støj ikke nogen potentielle påvirkninger af Natura 2000-områder på

større afstand fra projektet end 400 m. Undtagelsen er ved eventuel udsivning

af boremudder i forbindelse med underboring af vandløb, der ligger opstrøms et

Natura 2000-område. Her kan boremudder potentielt påvirke på større afstand,

dog kun langs med selve vandløbsstrækningen.

Figur 5-1

Natura 2000-områderne nr. 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og

Grønsund, nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund,

Bøtø Nor og Hyllekrog Rødsand og nr. 175 Horreby Lyng og Listrup Lyng.

Der er udarbejdet Natura 2000 væsentligheds- og/eller konsekvensvurderinger

for det samlede anlæg. For de væsentlighedsvurderinger, hvor der ikke kan ude-

lukkes en væsentlig påvirkning, er der gennemført en konsekvensvurdering for

de relevante forhold. De fulde vurderinger fremgår af miljøkonsekvensrapporten

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

for det konkrete projekt. Vurderingerne i miljøvurderingen af forslag til lands-

plandirektiv er hentet fra relevante væsentligheds- og konsekvensvurderinger

for det konkrete projekt.

Natura 2000-område N168 Havet og kysten mellem Præstø fjord og

Grønsund

Størstedelen af Natura 2000-området (28.623 ha ud af 33.008 ha) er havom-

råde, og beskyttelsen går derfor særligt på de tilknyttede havfugle, havpattedyr

og de marine og kystnære naturtyper. Området består af Habitatområde H147

og Fuglebeskyttelsesområderne F84 og F89. Fuglebeskyttelsesområde F89 ligger

ca. fire km øst for linjeføringen og ca. 10 km nordøst for arbejdspladsen for un-

derboringen og er derfor ikke relevant. Udpegningsgrundlaget for natura 2000-

området fremgår af basisanalysen og består for H147 af 41 naturtyper og 10 ar-

ter og for F84 af 7 fuglearter (Miljøstyrelsen(2020)).

Væsentlighedsvurdering

Gasrørledningen etableres ved en styret underboring under havbunden uden for

Natura 2000-området. Hvor den er tættest på området, er den ca. 25 meter fra

naturtypen strandeng og ca. 30 meter fra bugt. Ved en underboring kan der fo-

rekomme såkaldte blow-outs, hvor boremudder siver ud på overfladen. I tilfælde

af et stort blow-out vil det kunne bevæge sig ind over et område med strand-

eng, og hvis det forekommer under vandet, kan det strømme ind på arealer med

naturtypen bugt. Dette kan ikke udelukkes at have en væsentlig påvirkning på

naturtyperne strandeng og bugt samt på habitatarten skæv vindelsnegl og

spættet sæl. Disse vil derfor vurderes i en konsekvensvurdering, se nedenstå-

ende afsnit.

Ved anlægsarbejdet vil der blive opsat en byggeplads til underboring af Stor-

strøm ca. 40 meter fra det nordvestlige hjørne af Natura 2000-området. I for-

bindelse med generelt anlægsarbejde som nedgravning af gasrørledningen, vil

støj på 60 dB kunne udbrede sig ca. 100 m fra arealet, mens der ved ramning af

spuns kan forekomme støj på 60 dB i ca. 550 m fra arbejdspladsen. Dette vur-

deres ikke at have en væsentlig effekt på fuglene eller andre arter på udpeg-

ningsgrundlaget, idet støjen kun vil være på under 0,1 % af Natura 2000-områ-

dets havareal. Ynglende Havørn kan dog være mere følsomme og der findes en

rede i Stensby Skov. Effekten af støj fra ramning af spuns vil derfor vurderes i

en konsekvensvurdering, se nedenstående afsnit.

Arterne på udpegningsgrundlaget vurderes ikke at blive påvirket af visuel for-

styrrelse på arbejdspladserne. Området, hvor gasrørledningen nedgraves, vur-

deres ikke at være et vigtigt område til hverken fødesøgning eller ophold for no-

gen af arterne på udpegningsgrundlaget.

Udledning af trykprøvevand fra trykprøvning af gasrørledningen vil ikke medføre

nogen overskridelser af grænseværdier for miljøfremmede stoffer inden for Na-

tura 2000-området.

Deposition af kvælstof fra flaring af gas ved MR-stationer vurderes ikke at kunne

påvirke habitatnaturtyper, da udledningspunktet ligger 67 m fra Natura 2000-

området og den maksimale udstrækning af en overskridning af grænseværdi-

erne vil være 47 m. Deposition af kvælstof fra flaring af gas ved MR-stationer

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

vurderes ikke at kunne påvirke habitatnaturtyper, da afstanden er stor og udled-

ningen lille.

Natura 2000-området kan ikke udelukkes at blive påvirket væsentligt. Der vil i

en konsekvensvurdering (se nedenfor) blive vurderet på den potentielle påvirk-

ning forårsaget af blow-outs på naturtyperne strandeng og bugt og på arterne

skæv vindelsnegl og spættet sæl, samt på effekten af støj fra ramning af spuns

på ynglende havørn.

Konsekvensvurdering

Ved farvandskrydsninger ved underboring er der risiko for blow-outs. Et blow-

out på land, vil potentielt kunne påvirke habitatnaturtypen strandeng, som lig-

ger ca. 25 m fra gasrørledningstracéet, som også er et potentielt levested for

skæv vindelsnegl. Der vil derfor også kunne være en potentiel påvirkning af et

potentielt levested for skæv vindelsnegl ved kysten uden for Natura 2000-områ-

det. I tilfælde af et blow-out på strandengen og det potentielle levested for skæv

vindelsnegl ved kysten vil der blive iværksat en oprensning. Denne oprensning

vil kunne fjerne størstedelen af boremudderet og vil ikke i sig selv skade strand-

engen. Det vurderes, at der med oprensning af strandeng i tilfælde af et blow-

out, ikke vil være en skade på denne habitatnaturtype. Sker der et blow-out i et

potentielt levested for skæv vindelsnegl, vil et lille areal af levestedet blive mid-

lertidigt påvirket. Påvirkningen af levestedet er meget begrænset og kortvarig,

og det vurderes, at der med oprensning af det potentielle levested i tilfælde af et

blow-out, ikke vil være en skade på levestedet for skæv vindelsnegl eller på ar-

ten generelt.

Hvis et blow-out forekommer på den del af underboringen, der ligger under

vand, kan det potentielt påvirke habitatnaturtypen bugt. I tilfælde af et blow-out

vil boremudderet lægge sig på bunden og potentielt kvæle nogle bundlevende

og immobile organismer her. Området er dog meget lille (maks. 20 m x 75 m)

og dækker maksimalt 0,0005 % af det samlede areal for habitatnaturtypen

bugt. Den øgede mængde sediment i vandfasen vil kun påvirke lokalt og vil hur-

tigt blandes og fortyndes. Det vurderes, at et blow-out under habitatnaturtypen

bugt ikke vil skade naturtypen. Der vil heller ikke forekomme en effekt fra addi-

tiverne i boremudderet. Det er vurderet, at de anvendte boremudderprodukter

ikke forurener grundvand, overfladevand eller påvirker organismer.

Spættet sæl jager bl.a. ved brug af synet. En nedsat sigtbarhed som følge af et

blow-out kan derfor potentielt påvirke sælen. Spættet sæl har dog mange andre

måder at jage på, og der findes flere eksempler på helt blinde vilde sæler, der

sagtens kan fange nok mad. Til dette bruger de hørelsen og især knurhårene,

der kan opfange bevægelser i vandet op til 180 m bag dyret, der jages. En kort-

varig nedsat sigtbarhed vil derfor ikke forårsage en skadelig virkning på spættet

sæl.

Havørne er sky, især når de ligger på rede. Rederne anlægges ofte i utilgænge-

lige områder, og ved for meget menneskelig aktivitet, kan de finde på at forlade

reden. Generelt kan en grænse på 60 dB bruges for at sikre, at støj ikke forstyr-

rer fugle, men da havørn er specielt følsom, bruges her en grænse på 40 dB.

Der ligger en havørnerede ca. 1.500 m fra arbejdspladsen og ved ramning af

spuns kan støj på minimum 40 dB udbrede sig i ca. 1.700 m. For at forhindre en

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

skadelig påvirkning på havørnene, skal der derfor enten opsættes lydskærme,

der sænker støjen til under 40 dB på placeringen for havørnereden, eller foreta-

ges ramning af spuns uden for havørnenes yngleperiode fra 1. februar til 31.

juli. Ved gennemførelse af arbejdet under disse afværgeforanstaltninger vurde-

res det, at en skade på havørn kan udelukkes.

Natura 2000-område N173 Smålandsfarvandet nord for Lolland,

Guldborg sund, Bøtø Nord og Hyllekrog Rødsand

Natura 2000-området har et samlet areal på 78.850 ha og består hovedsageligt

af marine og kystnære naturtyper, men også søer, enge og skove mm., hvor der

sammen med naturtyperne er en række arter på udpegningsgrundlaget som fx.

snegle, sæler og marsvin. Området består af habitatområde H152 og fuglebe-

skyttelsesområderne F82, F83, F85 og F86. Fuglebeskyttelsesområde F82 for

Bøtø Nor ligger over 7 km syd fra både linjeføring samt arbejdspladsen for un-

derboringen ved Guldborg Sund, og er derfor ikke relevant. Fuglebeskyttelses-

område F85 ligger ca. 3,2 km fra linjeføringen og ca. 8,2 km vest for arbejds-

pladsen for underboringen ved Grønsund og ca. 15 km nordvest for arbejdsplad-

sen ved Guldborg Sund og er derfor ikke relevant. Udpegningsgrundlaget for Na-

tura 2000-området fremgår af basisanalysen og består for H152 af 29 naturty-

per og 9 arter og for F83 og F86 hhv. 19 og 9 fuglearter (Miljøstyrelsen.

(2020e)).

Væsentlighedsvurdering

Gasrørledningen etableres ved styret underboring under havbunden og strand-

engene på kysten. Udsivning af boremudder fra underboringen kan forekomme,

men idet underboringen vil være 10-40 m under havbunden, er risikoen meget

lille, og størst nær start og slutpunkt. I tilfælde af et stort blow-out vil boremud-

der kunne bevæge sig ind over et område med strandeng, og hvis blow-outet fo-

rekommer under vandet, vil det strømme ud på arealer med naturtypen bugt.

Dette kan ikke udelukkes at have en væsentlig påvirkning på naturtyperne

strandeng og bugt samt på habitatarterne skæv vindelsnegl, spættet sæl og

gråsæl. Disse vil derfor vurderes i en konsekvensvurdering, se nedenstående

vurdering.

Ved anlægsarbejdet vil der blive opsat en byggeplads på hver side af Guldborg

Sund til underboring af sundet ca. 8 m fra Natura 2000-området og ca. 250 m

fra sundet. I forbindelse med generelt anlægsarbejde som nedgravning af gas-

rørledningen vil støj på 60 dB kunne udbrede sig ca. 100 m fra arealet, mens

der ved ramning af spuns kan forekomme støj på 60 dB i ca. 450 m fra arbejds-

pladsen. Dette vurderes ikke at have en væsentlig effekt på fuglene eller andre

arter på udpegningsgrundlaget, idet støjen kun vil være på ca. 0,01 % af Natura

2000-områdets havareal. Arterne vurderes heller ikke at blive påvirket af visuel

forstyrrelse på arbejdspladserne.

Området, hvor kablet nedgraves, vurderes ikke at være et vigtigt område til

hverken fødesøgning eller ophold for nogen af arterne på udpegningsgrundlaget.

Udledning af trykprøvevand vil ske inden for Natura 2000-området. Området

ved udledningspunktet (op til 47 m) vil have kortvarige (4-58 timer) overskridel-

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

ser af vandkvalitetskravene. Det vurderes, at der ikke kan udelukkes en væsent-

lig effekt som følge af dette og derfor vil der vurderes på udledning af trykprøve-

vand i konsekvensvurderingen, se nedenstående afsnit.

Deposition af kvælstof fra flaring af gas ved MR-stationer vurderes ikke at kunne

påvirke habitatnaturtyper, da afstanden er stor og udledningen lille.

Natura 2000-området kan ikke udelukkes at blive påvirket væsentligt. Der vil i

en konsekvensvurdering (se nedenfor) blive vurderet på den potentielle påvirk-

ning forårsaget af blow-outs på naturtyperne strandeng og bugt samt på arterne

skæv vindelsnegl, spættet sæl og gråsæl. Der vil desuden vurderes på effekten

af udledning af trykprøvevand i Natura 2000-området i konsekvensvurderingen.

Konsekvensvurdering

Ved underboringer kan der forekomme blow-outs. Et blow-out på land, vil po-

tentielt kunne påvirke strandengene, som ligger oven på gasrørledningstracéet

på Lolland og Falster. På Lolland er disse også et potentielt levested for skæv

vindelsnegl. I tilfælde af et blow-out på en eller begge af strandengene eller i et

potentielt levested for skæv vindelsnegl, vil der blive iværksat en oprensning.

Denne oprensning vil kunne fjerne størstedelen af boremudderet og vil ikke i sig

selv skade strandengen. Det vurderes at med oprensning af strandeng i tilfælde

af et blow-out, vil der ikke vil være en skade på denne habitatnaturtype. Sker

der et blow-out i et potentielt levested for skæv vindelsnegl, vil et lille areal af

levestedet blive midlertidigt påvirket. Påvirkningen af levestedet er meget be-

grænset og det vurderes, at der med oprensning af det potentielle levested i til-

fælde af et blow-out, ikke vil være en skade på levestedet for skæv vindelsnegl

eller på arten generelt.

Der vil heller ikke forekomme en effekt fra additiverne fra boremudderet. Det er

vurderet, at de anvendte boremudderprodukter ikke forurener grundvand, over-

fladevand eller påvirker organismer.

Hvis et blow-out forekommer på den del af underboringen der ligger under vand,

kan det potentielt påvirke habitatnaturtypen bugt. I tilfælde af et blow-out vil

boremudderet lægge sig på bunden og potentielt kvæle nogle organismer her.

Området er dog meget lille (maks. 20 m x 75 m) og dækker maksimalt 0,0002

% af det samlede areal for habitatnaturtypen bugt. Den øgede mængde sedi-

ment i vandfasen vil kun påvirke lokalt og vil hurtigt blandes og fortyndes. Det

vurderes, at et blow-out under habitatnaturtypen bugt ikke vil have en skade på

naturtypen.

Spættet sæl og gråsæl jager begge bl.a. ved brug af synet. En nedsat sigtbar-

hed som følge af et blow-out kan derfor potentielt påvirke disse. Sæler har dog

mange andre måder at jage på, og der findes flere eksempler på helt blinde

vilde sæler, der sagtens kan fange nok mad. Til dette bruger de hørelsen og

især knurhårene der kan opfange bevægelser i vandet op til 180 m bag dyret,

der jages. En kortvarig nedsat sigtbarhed vil derfor ikke forårsage en skadelig

virkning på sælerne.

Ved udledning af trykprøvevand vil der lokalt omkring udledningspunktet opstå

en kegleform med forhøjede koncentrationer af tungmetaller, der er op til 47 m

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

lang fra udledningspunktet i 4 til 58 timer alt efter strømforholdene på det på-

gældende tidspunkt. Trykprøvevandet vil søge opad i havvandet idet det er

ferskvand og der vil opstå en blandingszone nær overfladen. Dyrene og plan-

terne på bunden vil som sådan kun påvirkes minimalt, da metallerne over tid

kan nedfældes. Dyrene og planterne oppe i vandet vil meget lokalt kunne blive

påvirket i kort tid, men de fleste af disse vil kunne flytte sig væk fra stedet, hvis

de generes af den forhøjede koncentration. Det vurderes, at påvirkningen ikke

er skadelig, da den er kortvarig og meget lokal. Ingen af arterne eller naturty-

perne på udpegningsgrundlaget er følsomme overfor en kortvarigt øget mængde

tungmetal i vandet i Guldborgsund. Områdets integritet vurderes derfor at

kunne opretholdes.

Det vurderes desuden, at da udledningen kun har en kortvarige overskridelse af

tungmetalkoncentrationer i et meget lille volumen vand, vil den ikke forringe til-

standen for de økologiske kvalitetselementer eller den kemiske tilstand for vand-

området eller forhindre god tilstand i at blive opnået.

Natura 2000-område N175 Horreby Lyng og Listrup Lyng

Natura 2000-området består samlet af to mindre moseområder og er udpeget af

hensyn til forekomsten af stor kærguldsmed og de store sammenhængende

skovområder, som udgøres af Hannenov-Ovstrup skovene. I en årrække har tra-

ner holdt til på engene ved Fjællebro og syd for Borremosen, hvor de har haft

ynglesucces. Området omfatter habitatområde H154, habitatområde H252 samt

fuglebeskyttelsesområde F124. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

fremgår af basisanalysen og består for H154 af 11 naturtyper og 2 arter, for

H252 af 11 naturtyper og 2 arter og for F124 af 3 fuglearter (Miljøstyrelsen.

(2020a)).

Væsentlighedsvurdering

Gasrørledningen vil forløbe vest for begge områder og i en afstand af ca. 80 m

fra det nærmeste område. Der etableres en MR-station i 500 meters afstand. På

intet tidspunkt vil der derfor ske arbejder forbundet med projektet inden for, el-

ler under, dette Natura 2000område.

Ved anlægsarbejdet vil gasrørledningen blive nedgravet i en afstand på ned til

80 m fra Natura 2000-området. I forbindelse med generelt anlægsarbejde som

nedgravning af gasrørledningen vil støj på 60 dB kunne udbrede sig ca. 100 m

fra arealet. Dette vurderes ikke at have en væsentlig effekt på fuglene eller an-

dre arter på udpegningsgrundlaget, idet kun et lille hjørne af området (ca. 0,14

ha) vil opleve støj over 60 dB og kun i en kort periode på få dage.

Området, hvor gasrørledningen nedgraves, vurderes ikke at være et vigtigt om-

råde til hverken fødesøgning eller ophold for nogen af arterne på udpegnings-

grundlaget.

Projektet medfører ikke en reduktion i areal eller kvalitet af naturtyper eller le-

vesteder for arter. Projektet vil heller ikke påvirke bestande af disse arter.

Deposition fra MR-stationer vurderes ikke at kunne påvirke habitatnaturtyper,

da afstanden er stor og udledningen lille.

Natura 2000-området vil ikke blive påvirket væsentligt.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

Natura 2000-område N176 Krenkerup Haveskov

Natura 2000-området er beliggende på Lolland, ca. 2 km sydøst for Sakskøbing.

Natura2000-området er udpeget for at beskytte den gamle løvskov i området.

Området omfatter Habitatområde H155. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-

området fremgår af basisanalysen og består af 4 naturtyper (Miljøstyrelsen.

(2020b)).

Væsentlighedsvurdering

Gasrørledningen vil forløbe syd for området i en afstand af ca. 1.450 m fra om-

rådet. På intet tidspunkt vil der derfor ske arbejder forbundet med projektet in-

den for eller under dette Natura 2000-område. Sakskøbing Å, der løber langs

Natura 2000-områdets vestlige side vil underbores.

I forbindelse med en styret underboring kan der forekomme udsivning af bore-

mudder ved et blow-out. I det tilfælde vil der opslæmmes mudder i vandet i

åen, som vil føres med strømmen ned ad vandløbet. Sedimentation som følge af

et potentielt blow-out i det underborede vandløb vil ikke påvirke nogen af natur-

typerne i området. Bøg på muld og egeblandskov er ikke følsomme overfor sedi-

mentation. Elle- og askeskov findes kun i et område, der ikke passeres af vand-

løbet, og der vil derfor ikke kunne forekomme sedimentation på denne natur-

type. Der vil ej heller forekomme en effekt fra additiverne, da det er vurderet, at

de anvendte boremudderprodukter ikke forurener grundvand, overfladevand el-

ler påvirker organismer.

Projektet medfører ikke en reduktion i areal eller kvalitet af naturtyper eller le-

vesteder for arter. Projektet vil heller ikke påvirke bestande af disse arter.

Deposition fra MR-stationer vurderes ikke at kunne påvirke habitatnaturtyper,

da afstanden er stor og udledningen lille.

Natura 2000-området vil ikke blive påvirket væsentligt.

Natura 2000-område N177 Maribosøerne

Natura 2000-området er beliggende på Lolland, sydøst for Maribo. Natura 2000-

området har et samlet areal på 3.894 ha, hvoraf 1.053 ha er vandflade i søerne.

Området er udpeget for at beskytte søerne, som ligger i et kuperet bakkeland-

skab, og bl.a. er levested for mange fuglearter. Området indeholder tre store

søer: Søndersø, Røgbølle Sø og Hejrede Sø. Linjeføringen forløber, når den er

tættest på området ca. 850 m derfra. Området omfatter habitatområde H156

samt fuglebeskyttelsesområde F87. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-om-

rådet fremgår af basisanalysen og består for H156 af 16 naturtyper og 4 arter

og for F87 af 13 fuglearter (Miljøstyrelsen. (2020c)).

Væsentlighedsvurdering

Ved anlægsarbejdet vil gasrørledningen blive nedgravet i en afstand på ned til

850 m fra Natura 2000-området. Fuglebeskyttelsesområdet ligger ca. 1.250 m

fra linjeføringen. I forbindelse med generelt anlægsarbejde som nedgravning af

gasrørledningen vil støj på 60 dB kunne udbrede sig ca. 100 m fra arealet. Støj

fra anlægsaktiviteter vurderes ikke at kunne medføre en væsentlig påvirkning på

fugle på udpegningsgrundlaget for området. Det samme gælder for visuel for-

styrrelse. Dette skyldes den store afstand fra arealreservationen.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Nogle arter på udpegningsgrundlaget kan udnytte landbrugsarealer uden for Na-

tura 2000-området til fødesøgning eller ophold. Mens arbejderne står på, vil ar-

terne forventeligt ikke anvende områderne i umiddelbar nærhed af anlægsarbej-

derne. Da stort set hele området er omgivet af landbrugsarealer og da anlægs-

arbejdet kun vil stå på i 3-4 måneder i nærheden af Natura 2000-området, vur-

deres det ikke at medføre en væsentlig påvirkning.

Projektet medfører ikke en reduktion i areal eller kvalitet af naturtyper eller le-

vesteder for arter. Projektet vil heller ikke påvirke bestande af disse arter.

Deposition fra MR-stationer vurderes ikke at kunne påvirke habitatnaturtyper,

da afstanden er stor og udledningen lille.

Natura 2000-området vil ikke blive påvirket væsentligt.

Natura 2000-område N256 Bangsebro Skov og Sønder Kohave

Natura 2000-området er beliggende på Falster, umiddelbart nord for Nykøbing

Falster. Området har en samlet størrelse på 153 ha og er udpeget for at be-

skytte de sammenhængende forekomster af især bøg på muld og egeblandskov,

der er levested for bredøret flagermus. Området omfatter habitatområde H265.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området fremgår af basisanalysen og

består 3 naturtyper og 1 art (Miljøstyrelsen. (2020d)).

Væsentlighedsvurdering

Gasrørledningen vil forløbe øst for området i en afstand af ca. 1.400 m, hvor det

er nærmest. På intet tidspunkt vil der derfor ske anlægsarbejder inden for, eller

under dette Natura 2000-område. Tingsted Å og Bjørup Bæk løber langs Natura

2000-området og skal underbores.

I forbindelse med en styret underboring kan der forekomme udsivning af bore-

mudder ved et blow-out. I det tilfælde vil der opslæmmes mudder i vandet i

åen, som vil føres med strømmen ned ad vandløbet. Sedimentation som følge af

et potentielt blow-out i de underborede vandløb vil ikke påvirke nogen af natur-

typerne i området. Bøg på muld og egeblandskov er ikke følsomme overfor sedi-

mentation. Elle- og askeskov kan være følsomme overfor sedimentation, men

vandet fra vandløbet løber ikke gennem denne naturtype. Selv ved et voldsomt

blow-out forekommende på samme tid med en oversvømmelse af skovarealet,

vil der kun aflejres ca. 0,1 mm sediment i skoven. Det vurderes at denne påvirk-

ning, selv hvis den forekommer, ikke er væsentlig.

Der vil heller ikke forekomme en effekt fra additiverne. Det er vurderet, at de

anvendte boremudderprodukter ikke forurener grundvand, overfladevand eller

påvirker organismer.

Projektet medfører ikke en reduktion i areal eller kvalitet af naturtyper eller le-

vesteder for arter. Projektet vil heller ikke påvirke bestande af disse arter.

Deposition fra MR-stationer vurderes ikke at kunne påvirke habitatnaturtyper,

da afstanden er stor og udledningen lille.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

Natura 2000-området vil ikke blive påvirket væsentligt.

5.1.3 Bilag IV-arter

Miljøvurdering af forslag til landsplandirektivet er lavet sideløbende med miljø-

konsekvensvurderingen af det konkrete projekt. I forbindelse med miljøkonse-

kvensvurderingen, er der lavet både feltundersøgelser og undersøgelser på da-

tabaser. Feltundersøgelserne har undersøgt forekomster af padder, markfirben

og flagermus. Arealreservationen er undersøgt for arter listet på habitatdirekti-

vets bilag IV på databaserne:

›

Danmarks Fugle og Natur

DOFbasen

Naturdata (Danmarks Miljøportal)

NOVANA kortlægning (Søgaard, et al., 2016)

Forvaltningsplan for flagermus (Naturstyrelsen, 2013)

Naturbasen

Arealreservationen er gennemgået for mulige forekomster af bilag IV-arter. Føl-

gende arter har udbredelsesområde inden for arealreservationen:

Krybdyr

›

Markfirben (Søgaard, et al., Arter 2015. NOVANA, 2015). Der er registreret

markfirben ved feltarbejdet gennemført i forbindelse med miljøkonsekvens-

vurderingen. Dette blev kun gjort på Sjælland, da markfirben ikke findes på

Lolland og Falster. Der blev registreret markfirben to steder og ubestemt

firben ét sted.

Padder (Søgaard, et al., Arter 2015. NOVANA, 2015). Arter angivet med * er re-

gistreret i forbindelse med paddeundersøgelser i forbindelse med miljøkonse-

kvensvurderingen:

›

Spidssnudet frø*

Springfrø*

Stor vandsalamander*

Grønbroget tudse

Løvfrø

Pattedyr

Marsvin (Sveegaard, Nabe-Nielsen, & Teilmann, 2018)

Insekter

Eremit (Søgaard, et al., Arter 2015. NOVANA, 2015). Dog ikke i nogen af de

skove, som skal passeres i projektet, hvorfor arten ikke vurderes yderligere.

Ifølge forvaltningsplan for flagermus kan følgende arter forventes at påtræffes

inden for arealreservationen. Arter markeret med * er registreret i forbindelse

med lytningerne gennemført ved feltundersøgelser i forbindelse med miljøkonse-

kvensvurderingen:

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

›

Flagermus (Møller, Baagøe, & Degn, 2013)

›

Brandts flagermus

Damflagermus

Vandflagermus*

Stor museøre

Frynseflagermus*

Troldflagermus*

Dværgflagermus

Brunflagermus*

Sydflagermus*

Skimmelflagermus*

Bredøret flagermus*

Langøret flagermus*

Pipistrelflagermus*

Følgende arter findes nær ved, men er ikke registreret inden for arealreservatio-

nen:

Hasselmus

Er registreret i Svennerup Skov ca. 1 km nord for arealreservationen og i Hov-

skov ca. 1,4 km øst for arealreservationen (Søgaard, et al., Arter 2012-2013.

NOVANA., 2015). Der er på arter.dk samt Naturbasen registreringer af hassel-

mus i Gavevænge skov 1,3 km nordøst for området, og på arter.dk et enkelt

fund af tre reder i Storskov ca. 1,5 km nordvest for linjeføringen. Storskov,

Svennerup Skov og Gavevænge Skov er alle del af et tidligere sammenhæn-

gende skovområde, der nu er delt i tre af Vordingborgvej og Sydmotorvejen.

Svennerup skov står i delvis kontakt til Tågeskov Hestehave, der ligger umiddel-

bart nord for Everdrup kompressorstation, gennem småskov opdelt af mindre

veje, bygninger og haver.

Hasselmus blev eftersøgt i Tågeskov Hestehave i forbindelse med miljøkonse-

kvensvurderingen til Baltic Pipe (Energinet, Baltic Pipe projekt på land

Miljøkonsekvensrapport, 2019). Tågeskov Hestehave blev vurderet til at kunne

have værdi som levested for hasselmus bl.a. på grund af sin artsdiversitet af frø

og frugtbærende småbuske i de levende hegn. Der inddrages ikke noget af

denne skov, spredningskorridorer eller andre levesteder for hasselmus i forbin-

delse med projektet.

Ca. 600 m sydvest for Tågeskov Hestehave passerer arealreservationen et le-

vende hegn, som ligger i delvis tilknytning til Tågeskov Hestehave.

Hegnet, der gennemgraves i forbindelse med projektet, vurderes til at være af

yderst begrænset værdi for hasselmus til fouragering samt yngle- og rasteom-

råde. Hegnet vurderes uden værdi som spredningskorridor, da det leder ned til

motorvejene og ikke til egnede levesteder. Denne vurdering baseres desuden på

hegnets smalle bredde (det er kun et enkelt træ/busk bredt på størstedelen af

strækningen), på at der flere steder er store huller i hegnet, og på at hegnet

ikke står i direkte forbindelse til Tågeskov Hestehave.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

Forslag til landsplandirektiv vurderes dermed ikke at påvirke Tågeskov Heste-

have eller omkringliggende områders økologiske funktionalitet, for en eventuel

bestand af hasselmus som holder til i og omkring skoven.

Der inddrages herudover ikke noget skov, spredningskorridorer eller andre leve-

steder for hasselmus i forbindelse med projektet.

Neden for fremgår en generel gennemgang og vurdering af de ovenfor listede

arter. Behovet for eventuelle afværgende foranstaltninger afhænger af den kon-

krete placering af gasrørledningen. Der kan derfor først tages stilling til dette

konkret, når placering af gasrørledningen kendes. For den præcise gennemgang

og detailplanlægning på strækningen henvises til miljøkonsekvensrapporten.

Padder

Gasrørledningen skal nedgraves mellem områder, der fungerer/kan fungere som

yngle- og rasteområder for arterne spidssnudet frø, springfrø, stor vandsala-

mander, grønbroget tudse og løvfrø. Såfremt anlægsarbejderne medfører, at

nedgravning af gasrørledningen sker mellem yngle- og rasteområderne, er der

risiko for, at padderne vil falde i rørgraven. Der kan derfor være risiko for, at et

områdes økologiske funktionalitet for padderne ikke kan opretholdes. Dette vil

være en væsentlig påvirkning. I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen

skal der derfor opsættes paddehegn de steder, hvor der vurderes at være en

primær vandring mellem yngle- og rasteområder. Dette skal gøres i perioden fra

1. februar, når dagtemperaturen er over 5 °C frem til 1. november. I denne for-

bindelse skal paddehegnene etableres sådan, at padderne kan flyttes til den

modsatte side af rørgraven, så passagen mellem yngle- og rasteområder ikke

hindres. Se uddybning af dette i miljøkonsekvensrapport.

Ligeledes skal arbejdsarealer, hvor der kan forventes at være en vandring mel-

lem yngle- og rasteområder eller en diffus spredning, indhegnes med padde-

hegn. På den måde undgås en påvirkning af eventuelle individer som følge af

kørsel med entreprenørmaskiner og anlægsarbejder.

For at undgå tab af enkeltindivider, som spreder sig diffust, skal den åbne del af

rørgraven, hvor der ikke er opsat paddehegn, gennemgås hver morgen i padder-

nes aktive periode inden anlægsarbejderne påbegyndes. Det samme skal ske

om eftermiddagen efter endt arbejde. Eventuelle padder skal flyttes til egnede

yngle-/rasteområder afhængig af sæsonen.

De steder hvor der foretages anlægsarbejde inden for vinterrastesteder for pad-

der, dvs. skove, diger med bevoksning og levende hegn, vil der blive etableret

midlertidige erstatningsvinterrastesteder i form af f.eks. træstammer eller kvas-

eller stenbunker.

Gennemføres afværgeforanstaltninger vurderes den økologiske funktionalitet for

områdets padder at kunne opretholdes og påvirkningen vil derfor ikke være væ-

sentlig.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Når først projektet er færdigetableret, vurderes der ikke at kunne ske en påvirk-

ning af padder. Det skyldes, at den nedgravede gasrørledning og de MR- og LV-

stationer, som forslag til landsplandirektivet muliggør, ikke vil påvirke yngle- el-

ler rasteområder. Ligeledes vil der ikke være en barrierevirkning mellem yngle-

og rasteområder.

Markfirben

Markfirben kan påtræffes på strækningen på Sydsjælland. Digerne vurderes at

være det primære levested for markfirbenene, da de øvrige områder som passe-

res er overvejende landbrugsarealer. I forbindelse med naturundersøgelserne for

miljøkonsekvensrapporten er de potentielt egnede levesteder for markfirben

screenet. Egnede levesteder er undersøgt og arten er registreret ved to diger og

ubestemt firben ved et enkelt dige. Gennemgraves digerne kan det derfor ikke

sikres, at den økologiske funktionalitet kan opretholdes, og der kan ikke udeluk-

kes tab af enkeltindivider. Det kan derfor potentielt medføre en væsentlig på-

virkning.

I forbindelse med anlægsarbejderne skal det sikres, at levestederne ikke påvir-

kes direkte ved inddragelse af arealer eller som barriere. I forbindelse med det

konkrete projekt, skal det sikres at yngle og rasteområder for markfirben ikke

påvirkes i en grad, så den økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes. De di-

ger, hvor der er registreret markfirben, skal derfor passeres med styret under-

boring. De diger, hvor der er registreret firben af ubestemt art, skal der også

fortages en styret underboring. Sker dette, vurderes den økologiske funktionali-

tet at kunne opretholdes for markfirbenene og påvirkningen vurderes derfor som

ubetydelig. Ved gennemførelse af afværgende foranstaltninger vurderes tab af

enkelte individer at kunne undgås.

Når gasrørledningen og MR- og LV-stationerne er etableret, kan det ikke påvirke

markfirben.

Flagermus

Der findes en del egnede levesteder for flagermus inden for arealreservationen.

Flagermus kan yngle og raste i både træer og bygninger, men det er artsspeci-

fikt. Visse arter anvender således kun bygninger, nogle kun træer og andre kan

anvende både træer og bygninger. Forslag til landsplandirektiv giver ikke mulig-

hed for fjernelse af bygninger. Levestederne i træer findes i hulheder, løs bark,

knækkede grene mv. Træerne findes i både skovområder og i læhegn og på di-

ger. I forbindelse med etableringen af gasrørledningen, MR- og LV-stationer og

arbejdsarealer kan der være behov for at fjerne træer.

I forbindelse med anlæggelse af gasrørledningen kan der være behov for at

fælde træer i anlægsbæltet for gasrørledningen. Træer kan potentielt anvendes

som yngle- eller rastetræ. I forbindelse med det konkrete projekt tilpasses linje-

føringen, så fældning af flagermusegnede træer helt undgås. Da projektet tilpas-

ses på denne måde, vurderes påvirkningen på flagermus at være ubetydelig.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

Gasrørledningen krydser flere diger og levende hegn, som kan fungere som le-

delinjer. Passage gennem diger og levende hegn sker ved indsnævret arbejds-

bælte på 10-15 m. Derfor vurderes gennembrydningen ikke at påvirke områdets

funktion som ledelinje. Det skyldes, at de meget strukturbundne arter fortsat vil

have fri passage.

Når gasrørledning og MR- og LV-stationerne er anlagt vil de ikke kunne påvirke

flagermus. Det skyldes, at stationerne anlægges i det åbne land med beplant-

ning omkring. De vil derfor ikke udgøre en barriere, nedsætte fødesøgningsmu-

ligheder eller lign.

Marsvin

Ramning af spunsvægge på land vil udelukkende medføre støj på land. Luftbå-

ren støj forplanter sig ikke under vandet. Der kan fortsat være et støjbidrag over

vandet, men denne vil ikke påvirke marsvinene, som kommunikerer under van-

det. En væsentlig påvirkning kan på den baggrund udelukkes. Når gasrørlednin-

gen er etableret, vil der ikke være aktiviteter, som kan påvirke marsvin.

Øvrige bilag IV-arter

For øvrige bilag IV-arter som ikke fremgår af ovenstående gennemgang, gælder

at arealreservationen ligger uden for udbredelsesområdet for de øvrige arter li-

stet på habitatdirektivets bilag IV. Disse behandles derfor ikke yderligere.

5.1.4 Grønt Danmarkskort

Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner har alle udpegnin-

ger for Grønt Danmarkskort. Det grønne Danmarkskort viser eksisterende natur-

områder i form af f.eks. Natura 2000- og § 3-områder, økologiske forbindelser

samt områder med potentiale som nye naturområder eller forbindelser. Kommu-

nerne fastlægger retningslinjer for udpegningerne til Grønt Danmarkskort. Na-

tura 2000-områder og § 3-områder vurderes selvstændigt i denne rapport,

hvorfor der her kun vil være fokus på økologiske forbindelser, potentielle økolo-

giske forbindelser og potentielle naturområder. Vurderingerne er lavet på bag-

grund af kommunernes retningslinjer herfor.

Se Figur 5-2 for udpegninger til Grønt Danmarkskort i Næstved, Vordingborg,

Guldborgsund og Lolland Kommuner.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Figur 5-2

Udpegninger til Grønt Danmarkskort

–

Økologiske forbindelser, potentielle

økologiske forbindelser samt potentielle naturområder for Næstved, Vor-

dingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner

Ingen af MR-/LV-stationerne ligger inden for de kommunale udpegninger for

økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser.

Fem midlertidige arbejdspladser ligger inden for udpegning til økologiske forbin-

delser. Det drejer sig om de midlertidige arbejdspladser ved Færgestrømmen,

Farø v. Sydmotorvejen og Farø i Vordingborg Kommune, Udstolpe, Udstolpe By-

vej i Guldborgsund Kommune samt Avnede, Avnedevej, Lolland Kommune.

De midlertidige arbejdspladser kan eventuelt midlertidigt hindre korridorernes

spredningsfunktioner. Det vurderes, at påvirkningen er ikke væsentlig, grundet

arbejdspladsernes midlertidighed.

Arealreservationen ligger inden for 25 områder udpeget som økologiske forbin-

delser og 3 områder udpeget som potentielle økologiske forbindelser. Disse om-

råder ligger fordelt med hhv. 3 og 1 områder i Næstved kommune, 2 og 2 i Vor-

dingborg Kommune, 12 og 0 i Guldborgsund Kommune og 8 og 0 i Lolland kom-

mune.

Arealreservationen vurderes ikke at stride mod udpegningen til de økologiske

forbindelser og potentielle økologiske forbindelsers spredningsfunktioner. Ar-

bejdsbæltet, hvori gasrørledningen etableres, vurderes at have sådanne dimen-

sioner, og anlægsarbejdet har en begrænset varighed, at det ikke vil hindre

spredning af flora og fauna i landskabet.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

5.2

Befolkningen og menneskers sundhed

Befolkning og menneskers sundhed kan eventuelt blive påvirket som følge af

permanente støjpåvirkninger fra MR- og LV-stationerne og anlægsarbejderne

forbundet med anlæggelsen af gasrørledningen.

Påvirkningen kan udgøres af støj, vibrationer, lys og trafik og transport. Desu-

den kan de midlertidige anlægsaktiviteter også have en påvirkning af de rekrea-

tive forhold og dermed af befolkningen og dennes sundhed.

5.2.1 Støj

Der skal anlægges 7 MR-/LV-stationer og 3 selvstændige LV-stationer. LV-statio-

ner har ingen støjpåvirkning over grænseværdierne i det åbne land, da der ikke

er støjfrembringende installationer på stationerne.

Støjkilderne ved en MR-station er hovedsageligt kompressoranlæg og kølere.

MR-stationerne placeres i områder, hvor de nærmeste boliger vil blive betragtet

som "beboelse i det åbne land". I de tilfælde gælder der samme grænseværdier

som for "Blandet bolig- og erhvervsbebyggelse". Grænseværdien om natten i

det åbne land er 40 dB og for boligområder for åben og lav boligbebyggelse er

den 35 dB.

I forbindelse med den udarbejdede miljøkonsekvensrapport er der gennemført

støjmodelleringer for stationerne, der viser, at støjpåvirkningen ved de nærme-

ste boliger maksimalt er 35 dB. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier vil

dermed kunne overholdes. Påvirkningen vurderes at være ubetydelig og ikke

væsentlig.

I forbindelse med en anlægsfase vil der kunne opstå støj fra de 17 midlertidige

arbejdspladser samt langs anlægsbæltet.

Aktiviteterne langs anlægsbæltet vil løbende flytte sig, så aktiviteterne kun vil

kunne høres i en begrænset periode. Arbejdet vil være kortvarigt og primært fo-

regå i dagtimerne. Aktiviteterne langs anlægsbæltet vil ligge inden for ram-

merne for almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Påvirkningen vurderes at

være negativ, men ikke væsentlig.

De midlertidige arbejdspladser rummer følgende typer arbejdspladser og aktivi-

teter:

›

Rørlagerpladser, anlæg af MR- og LV-stationer og lastbiltransporter

Arbejdspladser til brug for farvandskrydsninger (Færgestrømmen, Grønsund

og Guldborg Sund)

Aktiviteterne på de midlertidige arbejdspladser vil have en varighed på mere end

6 uger og have lignende karakter som langs anlægsbæltet, hvor arbejdet består

af arbejde og kørsel med forskellige støjende maskiner og muligvis ramning i

forbindelse med opgravningsfri krydsninger.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Ved underboringer, herunder farvandskrydsninger, vil der være støj fra maski-

ner ved selve underboringerne. Påvirkningen kan opleves generende, når der

også foregår aften- og nattearbejde i forbindelse med arbejdet med underborin-

ger. Påvirkningens varighed afhænger af underboringernes længde og vil være

størst ved farvandskrydsningerne. En væsentlig påvirkning af menneskers sund-

hed vil dermed ikke kunne afvises for længerevarende anlægsarbejder over 6

uger. Påvirkningen kan mindskes ved brug af støjreducerende tiltag på arbejds-

pladsen. Eksempelvis at arbejdspladsen afskærmes ved opstilling af containere.

5.2.2 Vibrationer

Ved vurdering af vibrationer skelnes der typisk mellem komfortvibrationer og

bygningsskadelige vibrationer.

Der vil ikke være vibrationer forbundet med driften af den etablerede gasrørled-

ning, MR- eller LV-stationerne.

Da der ikke ligger boliger inden for 25 m af de midlertidige arbejdspladser, kan

bygningsskadelige vibrationer erfaringsmæssigt udelukkes.

Anvendelse af almindeligt entreprenørmateriel anses normalt ikke for at give an-

ledning til vibrationer. Komfortvibrationer kan påvirke menneskers sundhed, når

de er i nærheden af boliger.

En påvirkning af mennesker fra vibrationsgivende aktiviteter kan ikke afvises,

hvor der ligger boliger <100 meter fra en lokalitet, hvor der rammes spuns ved

farvandskrydsningerne. De vibrationsgivende aktiviteter vil dog være kortvarige

(1-2 dage) og foregå i dagperioden, og de vurderes derfor ikke have en væsent-

lig påvirkning af menneskers sundhed.

5.2.3 Lys

Der vil være lys i forbindelse med service og vedligehold på MR- og LV-statio-

nerne.

I forbindelse med anlægsaktiviteterne vil der kunne være behov for lys langs

med linjeføringen og på de midlertidige arbejdspladser, hvis disse anvendes ef-

ter mørkets frembrud og i vinterhalvåret.

Lyset vil kunne bestå af arbejdslys, som monteres på maskiner. Desuden vil der

kunne blive sat lysmaster eller projektører op på de midlertidige arbejdspladser.

Det kan ikke afvises, at der vil være en lyspåvirkning af boliger beliggende nær

de midlertidige arbejdspladser i forbindelse med en anlægsfase. Da det er muligt

at vinkle lyset væk fra boliger, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

5.2.4 Trafik og transport

I forbindelse med almindelig drift af MR- og LV-stationerne vil trafik til og fra

stationerne bestå af servicebiler i forbindelse med vedligehold af stationerne.

Denne påvirkning vurderes at være ikke væsentlig.

Lastbiltransporter vil finde sted under hele anlægsfasen. Der skal fragtes rør ad

offentlige vej til og fra rørlagerpladser, og dette både i forbindelse med etable-

ring og reetablering af oplægspladserne. Herudover vil der skulle køres rør og

andet materiel til arbejdsbæltet og til MR- og LV-stationerne. Der kan også være

behov for at fragte boremudder og vand i forbindelse med underboringer, samt

til- og frakørsel af sand, grus og overskudsjord fra arbejdsbæltet.

Alle steder, hvor gasrørledningen krydser mindre veje, forventes det, at vejene

skal krydses ved opgravning, hvor vejen brydes midlertidigt op. Denne type an-

lægsarbejde er kortvarig og spærring af trafik vil sammenlagt foregå i få dage.

Spærringer, omkørsler og andre trafikomlægninger vil blive planlagt nærmere i

forbindelse med detailprojekteringen af projektet. Det vurderes derfor, at væ-

sentlige trafikale påvirkninger i forbindelse med en anlægsfase vil kunne und-

gås. Påvirkninger af de trafikale forhold er nærmere vurderet i projektets miljø-

konsekvensrapport.

5.2.5 Friluftsliv og rekreative interesser

Størstedelen af arealreservationen for gasrørledningen er beliggende på land-

brugsarealer. På disse arealer er friluftsaktiviteterne begrænsede og relateres

oftest til jagt. Ud over dette kan der være rideaktiviteter på landbrugsarealerne.

Disse aktiviteter vil kun blive påvirket i begrænset omfang i forbindelse med an-

lægsaktiviteterne, og det kun midlertidig. Påvirkningen vurderes at være mindre

og ikke væsentlig.

Arealreservationen for gasrørledningen passerer flere steder regionale og natio-

nale cykelruter såsom N8 Østersøruten og N7 Sjællands Odde

–

Rødby. Enkelte

steder krydses "Margueritruten" også. Derudover er der mindre og lokale van-

dreruter. Stierne ligger spredt i området langs/på eksisterende veje, i skov- og

naturarealer samt langs med kysterne. Aktiviteter vil kun blive påvirket i be-

grænset omfang i forbindelse med anlægsaktiviteterne, og det kun midlertidig.

Påvirkningen vurderes at være mindre og ikke væsentlig.

De rekreative interesser knyttet til kysterne vil blive påvirket lokalt omkring ar-

bejdspladserne i form af støj fra underboringer under havet. Ved Stensby på

Sydsjælland ligger arbejdsarealet til farvandskrydsningen tæt ved den grusvej,

der fører ned til kysten, så her kan der være midlertidige ændringer af adgangs-

forholdene, men den nuværende adgang til kystområderne både på Sydsjælland

og ved de øvrige farvandskrydsninger opretholdes. Ved selve kystlinjen og bl.a.

strandengen ved Hasselø Plantage vil gasrørledningen passere under jorden, så

adgangen hertil opretholdes. Påvirkningen af de rekreative interesser ved ky-

sterne vurderes at være mindre og ikke væsentlig, da muligheder for adgang

opretholdes.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

I det åbne land ligger følgende desuden inden for arealreservationen. En skyde-

bane og golfbanen Golfklubben Storstrømmen i Guldborgsund Kommune samt

gården Søllestedgaard i Lolland Kommune, som har en gårdbutik og en restau-

rant tilknyttet og afholder events på lokaliteten.

Golfbanen Golfklubben Storstrømmen ligger inden for arealreservationen på en

sådan måde, at det forventes, at den konkrete linjeføring for gasrørledningen

kan passere uden at påvirke golfbanen væsentligt. Det kan dog forventes, at der

i forbindelse med anlægsaktiviteter vil være en mindre og ikke væsentlig kortva-

rig støjpåvirkning af arealerne.

Ved Søllestedgaard ligger hovedgården med tilhørende bygninger inden for are-

alreservationen. Det forventes dog, at den konkrete linjeføring for gasrørlednin-

gen kan passere uden at påvirke gården væsentligt. Det kan dog forventes, at

der i forbindelse med anlægsaktiviteter vil være en mindre og ikke væsentlig

kortvarig støjpåvirkning af arealerne.

Der er i Sortsø Fredskov ud mod Bogø, en shelterplads beliggende nær vandet

inden for arealreservationen, og nær beliggenheden af den midlertidige arbejds-

plads ved Grønsund, Farnæsvej. Da påvirkningerne er midlertidige, og da ar-

bejdspladsen placeres uden for rekreative arealer, og gasrørledningen vurderes

at kunne placeres, så arealerne ikke påvirkes, vurderes påvirkningerne at være

ubetydelige og ikke væsentlige.

5.3

Vand

5.3.1 Drikkevandsinteresser og grundvandsforekomster

Arealreservationen er beliggende i et område, hvor der er store arealer med

særlige drikkevandsinteresser (OSD), samt indvindingsoplande både inden for

og uden for OSD-udpegningerne. I helt kystnære områder, i dele af Guldborg-

sund Kommune på Lolland samt i den vestligste del af Lolland Kommune mod

Nakskov ses delstrækninger, hvor arealreservationen forløber i område med

drikkevandsinteresser (OD) eller (lokalt) helt uden for OSD/OD.

Områder udpeget til OSD skal søges friholdt for aktiviteter, der kan medføre for-

urening af grundvandet. Indvindingsoplande er områder, hvor grundvandet

strømmer mod vandværkets indvindingsboringer.

Gasrørledningen passerer fem terrænnære, fem regionale og fem dybe grund-

vandsforekomster. Målsætningen for samtlige grundvandsforekomster er god

kvantitativ og god kemisk tilstand. Tilstanden i de berørte terrænnære grund-

vandsforekomsterne er god kvantitativ og god kemisk tilstand. De regionale

grundvandsforekomster har alle ringe kemisk tilstand og alle på nær én har god

kvantitativ tilstand. De dybe grundvandsforekomster har alle god kvantitativ til-

stand og god kemisk tilstand på nær en enkelt, der har ringe kemisk tilstand.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

Ved anlæg af gasrørledningen vil der blive behov for at tørholde rørgraven. Ud-

over nedbør vil rørgraven i varierende omfang skulle tørholdes for indsivende

grundvand ved bortpumpning.

Det vurderes, at der ikke er påvirkning af grundvandsforekomster i området, da

sænkningen fra bortpumpning er helt lokal og kortvarig, og da den opvejes af

samtidig nedsivning på naboarealer, og da det vil være det samme terrænnære

vand, der oppumpes og nedsives. Af samme årsag vurderes det, at der ikke vil

være nogen påvirkning af grundvandsmagasiner, hvorfra, der indvindes grund-

vand eller af drikkevandsboringer. Påvirkningen af drikkevandsinteresser vurde-

res ikke væsentlig.

På baggrund af ovenstående vurderes det desuden, at projektet hverken inde-

bærer en risiko for direkte eller indirekte påvirkning af grundvandsforekomster,

der medfører, at aktuel tilstand forringes, eller at fastlagte miljømål ikke kan op-

nås.

Omkring MR-stationerne forventes der ikke behov for grundvandssænkninger i

anlægsfasen. I driftsfasen vil der blive nedsivet rent regnvand gennem perme-

able belægninger på arealerne. Derudover vil der blive nedsivet kondensvand fra

MR-stationernes gaskedler, og da vandet er rent, vurderes det ikke at medføre

nogen påvirkning af grundvandskvaliteten. Der nedsives kun rent vand, og det

vurderes derfor, at der ikke er nogen væsentlig påvirkning af grundvandsres-

sourcen.

Der vil ikke være nogen væsentlig påvirkning på grundvand fra en nedgravet

gasrørledning i driftsfasen, hverken i form af grundvandsstrømningsforhold,

grundvandsressourcens kvantitet eller grundvandskemi, da det er den samme

jord, der er gravet op, som lægges tilbage og komprimeres omkring gasrørled-

ningen, hvorfor forholdene i undergrunden er de samme som inden anlægsar-

bejdet gik i gang.

5.3.2 Overfladevand

Arealreservationen er beliggende inden for hovedvandopland 382.5:

Smålands-

farvandet,

samt hovedvandopland 2.648:

Østersøen

og krydser en række mål-

satte vandløb jf. vandrammedirektivet. Alle de målsatte vandløb har en målsæt-

ning om god økologisk og god kemisk tilstand (Miljøstyrelsen, 2021).

Arealreservationen krydser i alt 42 vandløbsstrækninger, hvoraf 16 er § 3-be-

skyttede vandløbsstrækninger og 11 af disse er målsatte i henhold til basisana-

lysen for vandområdeplaner 2021-2027 (Miljøstyrelsen, 2021). De resterende 27

vandløbsstrækninger er enten rørlagte strækninger eller mindre grøfter, som er

vandførende hele eller dele af året. Tre af disse mindre vandløb ligger umiddel-

bart opstrøms målsatte vandløbsstrækninger.

Efter etablering vil gasrørledningen være nedgravet eller ført under farvandsom-

råder, vandløb og våde naturområder mv. Gasrørledningen vil derfor ikke på-

virke overfladevandsforekomster eller hydrologien i de områder, der passeres.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Ved MR-stationer og LV-stationer vil ske ved nedsivning af regnvand fra tagren-

der til undergrunden. Der er ingen overfladevandforekomster i nærheden af MR-

og LV-stationerne, og der er derfor ingen udledning til overfladevandforekomster

i hverken anlægs- eller driftsfasen. Påvirkningen af overfladevand vurderes der-

for ikke at være væsentligt.

Selve gasrørledningen vil uundgåeligt skulle krydse flere § 3 beskyttede og mål-

satte vandløb. Krydsning af vandløb kræver dispensation fra naturbeskyttelses-

lovens § 3, og der vil kunne blive stillet vilkår om, at krydsningen skal ske ved

styret underboring for at undgå at påvirke vandløbet.

Arealreservationen krydser 24 åbne vandløbsstrækninger. Såfremt vandløb er §

3-beskyttet eller ligger i direkte tilknytning til § 3-beskyttede terrestriske natur-

typer, vil vandløbet skulle underbores.

Ved gennemgravning vurderes der at være ubetydelig påvirkning af overflade-

vand som følge af lokal spredning af fint partikulært materiale nedstrøms i vand-

løbet under gravning. Det vurderes, at en gennemgravning kan ske uden at for-

ringe vandløbenes økologiske tilstand eller hindre vandløbenes muligheder for at

opnå de fastsatte økologiske eller kemiske målsætninger.

Påvirkningen af vandløb er nærmere beskrevet og vurderet i projektets miljø-

konsekvensrapport.

5.3.3 Lavbundsarealer og vådområder

Kortlægningen af lavbundsområder deles op i to kategorier: eksisterende lav-

bundsarealer samt dem der har potentiale til at blive genoprettet.

De fire kommuner har alle udpegninger til lavbundsarealer og lavbundsarealer,

der kan genoprettes. I samtlige kommuner er der udpegede arealer beliggende

inden for arealreservationen.

Etableringen af gasrørledningen vil ikke forhindre genopretning af naturlige våd-

områder på lavbundsarealerne. Det er muligt at sikre gasrørledningen mod op-

drift som følge af en vandstandsstigning i eventuelle fremtidige vådområder. På-

virkningen vurderes derfor ikke at være væsentlig.

5.4

Landskab

5.4.1 Landskab og visuelle forhold

I tilknytning til gasrørledningen skal der etableres 7 MR-stationer med tilhørende

LV-stationer og tre selvstændige LV-stationer. Stationerne søges indpasset, så

de ikke påvirker følsomme arealinteresser og i øvrigt bliver så lidt synlige i land-

skabet som muligt. Der vil blive etableret afskærmende beplantning omkring alle

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

stationerne, se afsnit 2.2. Placeringen af MR- og LV-stationer afgøres også af

tekniske og sikkerhedsmæssige hensyn.

Som udgangspunkt vil stationerne give landskabet et mere teknisk præg helt lo-

kalt efter anlæg og indtil beplantningen danner en tæt afskærmning. Det bety-

der, at den visuelle påvirkning på landskabet på sigt (5-10 år efter anlæg) pri-

mært består i beplantningen rundt om stationerne. På grund af beplantningen vil

de tekniske elementer fra MR- og LV-stationerne kun være lidt eller slet ikke

synlige i landskabet. Den skærmende effekt vil være mindre om vinteren, hvor

løvfældende beplantning står uden blade, afhængigt af graden af stedsegrøn be-

plantning. Når beplantninger er etableret, vurderes stationerne at have en ikke

væsentlig påvirkning på landskabet. Figur 5-3 til Figur 5-5 viser et eksempel på

en visualisering af MR Nykøbing Falster med og uden beplantning.

Figur 5-3

Eksisterende forhold ved MR Nykøbing Falster set fra cykelbroen mod syd-

vest.

Figur 5-4

MR Nykøbing Falster umiddelbart efter anlæggelse (uden beplantning) set

fra cykelbroen mod sydvest.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Figur 5-5

MR Nykøbing Falster med beplantning omkring stationen set fra cykelbroen

mod sydvest.

Selve gasrørledningen er underjordisk, men vil blive markeret med markerings-

pæle, der er op til 2 m i højden. De skal markere gasrørledningens forløb i ter-

rænet. Markeringspælene placeres ved vejkrydsninger og i markskel for at ge-

nere mindst muligt, men alligevel entydigt markere tracéet i landskabet. Marke-

ringspælene vil kun på tæt hold være synlige i landskabet. Generelt vurderes

markeringspælene at have en ubetydelig og ikke væsentlig påvirkning på land-

skabet.

Forslag til landsplandirektiv rummer mulighed for placering af midlertidige ar-

bejdspladser. Det er forsøgt at placere arbejdspladserne i områder uden land-

skabelige interesser, dog har det ikke været muligt at undgå en kystnær place-

ring i forbindelse med farvandskrydsningerne. Områdernes tilstand retableres,

når arbejds- og oplagspladserne nedlægges. De midlertidige arbejdspladser vil

medføre midlertidige landskabelige påvirkninger. De fleste steder vil påvirknin-

gen være af begrænset varighed, men arbejdspladserne ved farvandskrydsnin-

gerne ved kysterne ved Færgestrømmen, Grønsund og Guldborg Sund og ved

stationerne vil påvirkningen være af længere varighed på 8-10 mdr.

I berørte fredskovsarealer vil ved en eventuel senere tilplantning/tilgroning efter

etableringen af gasrørledningen, af sikkerhedsmæssige grunde, ikke kunne inde-

holde træer med dybdegående rødder i et bælte på 2 m på hver side af gasrør-

ledningen. De smalle spor gennem skoven, der fremadrettet ikke kan tilplantes

med træer med dybdegående rødder, vurderes ikke at påvirke det fremtidige

naturindhold væsentligt.

5.4.2 Kystnærhedszonen

Hovedsigtet med kystnærhedszonen er, at de åbne kyster fortsat kan udgøre en

væsentlig naturværdi og landskabelig værdi.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

Stationerne er søgt placeret tilbagetrukket fra kysten, men MR-/LV-stationen

ved Nykøbing Falster syd, samt MR-/LV- stationen ved Nørre Alslev er begge be-

liggende inden for kystnærhedszonen. Dette skyldes, at gasrørledningen sætter

begrænsninger for den indbyrdes afstand mellem stationerne, hvilket begræn-

ser placeringsmulighederne, og dermed behov for en kystnær placering. Det

vurderes, at placeringen af stationerne er foreneligt med hensynet til kystnær-

hedszonen, og påvirkningen er dermed ikke væsentlig.

5.4.3 Værdifulde geologiske områder

MR-/LV-stationen ved Guldborgsund Vest er placeret inden for GEUS udpegnin-

ger til værdifulde geologiske områder. Udpegningen er på baggrund af Sakskø-

bing Tunneldal, hvor Flintinge Å i dag løber. MR-/LV-stationen er placeret ved

den del af tunneldalen- hvor terrænet er mere diffust, og tunneldalens ellers ka-

rakteristiske dannelsesformer- derfor ikke er så tydelige.

Placeringen af stationen inden for udpegningen til værdifulde geologiske områ-

der, vil hverken være slørende for landskabsformen eller fjerne de landskabelige

spor. Dette heller ikke selv om der placeres beplantning omkring stationen for at

sløre de visuelle påvirkninger i landskabet. Påvirkningen vurderes derfor at være

permanent- men ikke væsentlig.

5.4.4 Bygge- og beskyttelseslinjer

Arealreservationen krydser ved Storstrøm og Guldborg Sund arealer, hvor der

flere steder skal placeres midlertidige arbejdspladser helt eller delvist inden for

strandbeskyttelseslinjen. Dette kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens

§ 15. Da arealerne retableres efter endt anlægsarbejde, vurderes påvirkningen

af strandbeskyttelseslinjen at være ikke væsentlig.

Arealreservationen er flere steder beliggende indenfor både sø- og åbeskyttel-

seslinjen, men der etableres ikke stationer eller midlertidige arbejdspladser in-

den for beskyttelseslinjen. Nedgravning af gasrørledningen kan kræve dispensa-

tion fra naturbeskyttelseslovens § 16 og påvirkningen af sø- og åbeskyttelseslin-

jen vurderes at være ikke væsentlig.

MR-/LV-station Nykøbing Falster og flere midlertidige arbejdspladser etableres

inden for skovbyggelinjer. Da der er tale om midlertidige arbejdspladser vurde-

res påvirkningen at være ikke væsentlig. Da der etableres beplantning rundt om

MR-/LV-stationen, der med tiden dækker for udsynet til stationen, vurderes på-

virkningen af være mindre betydning og samlet set ikke væsentlig. Det er dog

nødvendigt at søge om fra naturbeskyttelseslovens § 17.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

5.5

Kulturarv og arkæologisk arv

5.5.1 Fredninger

Det fremgår af bestemmelserne i forslag til landsplandirektiv, at arealfredninger

ikke er omfattet af arealreservationen. Følgende fredninger ligger inden for 500

m arealreservation.

Fredningen Troldbjerg Skov er beliggende nordvest for Vordingborg og inden for

arealreservationen. Gasrørledningen kan placeres uden at berøre det fredede

areal. Påvirkningen er derfor ikke væsentlig.

Syd for Nykøbing Falster i Guldborgsund Kommune ligger Kalvø-Hasselø frednin-

gen inden for arealreservationen, men gasrørledningen etableres ved underbo-

ringer under fredningen, og det fredede areal påvirkes dermed ikke. Påvirknin-

gen er derfor ikke væsentlig.

Fredningen Fuglsang, Stengærder ved Flintinge Byskov er beliggende syd for

Sundby og inden for arealreservationen i Guldborgsund Kommune. Gasrørled-

ningen placeres uden for det fredede areal. Påvirkningen er ikke væsentlig.

Fjelde Kirke i Guldborgsund Kommune og Skovlænge Kirke og Avnede Kirke i

Lolland Kommune er alle omfattet af fredninger og beliggende inden for arealre-

servationen. Gasrørledningen placeres uden for de fredede arealer og påvirknin-

gen er derfor ikke væsentlig.

5.5.2 Kulturarvsområder

Der findes otte kulturarvsarealer inden for arealreservationen i Guldborgsund

Kommune henholdsvis ved Sortsø Fredskov, vest for Gundslev, ved Tårup Linde-

vang, ved Sørup Mose ved Bruntofte og Ovnstrup Skove, ved Systofte og i

Fjelde Skov og et enkelt område i Lolland Kommune syd for Sørup (sted og loka-

litetsnummer fremgår af kulturarv.dk).

Den midlertidige arbejdsplads Grønsund i Guldborgsund Kommune er på grund

af farvandkrydsning og de tekniske forhold i projektet også placeret inden for

kulturarvsarealet ved Sortsø Fredskov.

Der vil i forbindelse med projektet blive udarbejdet en arkæologiske forundersø-

gelse af de lokale museer. Museerne afgør, hvor der skal foretages arkæologiske

forundersøgelser inden gravearbejder må igangsættes inden for kulturarvsarea-

ler, idet der er forhøjet sandsynlighed for fund af skjulte fortidsminder inden for

disse arealer. Eventuelle fund af kulturhistorisk interesse vil blive udgravet før

anlægsarbejdet.

En væsentlig påvirkning af arkæologiske levn i jorden kan ikke afvises på nuvæ-

rende strategiske niveau, da der er væsentlige anlægsaktiviteter inden for områ-

der, der er udpeget til kulturarvsarealer. Det forventes dog, at de arkæologiske

forundesøgelser i forbindelse med udførelsen af det konkrete projekt, vil sikre at

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

eventuelle arkæologiske levn i jorden vil blive fundet inden anlægsarbejdet på-

begyndes.

5.5.3 Fortidsmindearealer og beskyttelseszoner

Der er flere fredede fortidsminder med beskyttelseszoner inden for arealreserva-

tionen og flere af de midlertidige arbejdspladser for farvandskrydsningerne etab-

leres på grund af tekniske forhold i projektet inden for fortidsmindebeskyttelses-

zonen. Fredede fortidsminder berøres ikke.

Arbejdet inden for beskyttelseszonerne vil ske med forhøjet sandsynlighed for at

støde på ikke registrerede fortidsminder og efter dispensation fra de berørte

kommuner. Områderne vil indgå i museernes arkæologiske forundersøgelser, og

herigennem håndteres eventuelle fund. Hvis der i forbindelse med anlægget af

gasrørledningen stødes på fortidsminder i jorden, skal arbejdet standses indtil

de nødvendige undersøgelser er fortaget. Samlet set vurderes påvirkningen af

fortidsmindebeskyttelseslinjerne at være ikke væsentlig.

5.5.4 Beskyttede sten- og jorddiger

Inden for hele arealreservationen ligger der beskyttede sten- og jorddiger, som

typisk markerer gamle skel, sogne og andre grænser. Ved farvandskrydsningen

af Storstrøm etableres der midlertidige arbejdspladser i både Vordingborg og

Guldborgsund Kommuner, som berører beskyttede sten- og jorddiger, ligesom

flere diger skal gennemgraves i forbindelse med etablering af gasrørledningen.

Diger, hvor der er registeret markfirben, underbores. De resterende diger gen-

nemgraves. Både underboring og gennemgravning af digerne kræver dispensa-

tion fra museumsloven. Da de påvirkede diger retableres til samme højde og

profil som inden gennemgravningen, vil både planter og dyr forventeligt genind-

vandre efter få år. Påvirkningen af digerne vurderes derfor at være ikke væsent-

lig.

5.5.5 Kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser

Ingen MR-/LV-stationer eller midlertidige arbejdspladser er beliggende inden for

kirkebyggelinjer. Kirkebyggelinjen om Avnede Kirke er beliggende inden for are-

alreservationen, men ingen af de forhold, der reguleres via forslag til landsplan-

direktiv, medvirker etablering af elementer over 8,5 m. Påvirkningen vurderes

derfor at være ikke væsentlig.

MR Nakskov på Lolland og MR Nørre Alslev på Falster og LV Udstolpe Byvej, vil

ligge i et område omkring henholdsvis. Avnede Kirkes, Gundslev Kirke og Slem-

minge Kirke, der er udpeget til at bevare udsyn til/fra kirken i landskabet (fjern-

virkning). Alle tre kirker og deres omgivelser kan dog fortsat opleves i landska-

bet, da den skærmende virkning er begrænset og lokal. Samlet set vurderes på-

virkningen af kirkeomgivelserne at være lille og der med ikke væsentlig.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Ud over den midlertidige arbejdsplads ved Avnede, Avnedevej som er belig-

gende i sammenhæng med MR-/LV-stationen ved Nakskov, er der ikke midlerti-

dige arbejdspladser, som er beliggende inden for kirkeomgivelser.

5.6

Materielle goder

5.6.1 Udviklingspotentiale for gaskunder

Der er på nuværende tidspunkt ikke en gasrørledning, der forbinder Sjælland

med Lolland og Falster. Nysted Biogas A.m.b.a er p.t. det eneste biogasanlæg

på Lolland, og det har et lokalt forsyningsnet. Der er derfor begrænsede mulig-

heder for industriens omstilling til gas på Lolland og Falster.

5.6.2 Landbrug

Størstedelen af arealreservationen er landbrugsjord i form af marker. Der er en-

kelte strækninger med plantager f.eks. juletræer og frugtplantage samt skov-

drift.

Når gasrørledningen er etableret, vil der blive tinglyst en servitut på de enkelte

ejendomme, hvor gasrørledningen er etableret, se afsnit 2.1 Den tinglyste zone

kan give en reduktion af arealets anvendelse og økonomiske potentiale. Omfan-

get af reduktionen og begrænsningerne vurderes for de fleste arealer at være

begrænset, da den overvejende anvendelse inden for arealreservationen er

landbrug, som vil kunne fortsætte. Påvirkningen vurderes derfor at være ikke

væsentlig.

Anlægsarbejdet kan medføre, at jordens normale struktur ændres, hvorved jor-

dens udbytte forringes i de følgende år. Dette skyldes, at de tunge maskiner

trykker jorden sammen og ødelægger dens struktur. Sammenpresningen af

jordlagene kaldes strukturskade, da det er selve jordens struktur, der er sket

skade på. Skader på jordens struktur forsøges ved almindelig praksis mindsket

ved at holde muld- og råjord adskilt, dette vil dog ikke kunne forhindre, at

markarealerne kan give et dårligere afkast. Dette vil gøre sig gældende indtil

jorden har genoprettet dets naturlige miljø, porøsitet og permeabilitet. Lodsejere

modtager erstatning for påvirkning af landbrugsarealer i anlægsperioden og for

tinglysning af servitut på ejendommen. Påvirkningen vurderes derfor at være

ikke væsentlig.

5.6.3 Råstofindvinding

Umiddelbart syd for Systofte på Falster er der udlagt et 9,6 ha stort råstofinte-

resseområde i Region Sjællands Råstofplan 2020-2031. Knap halvdelen af inte-

resseområdet ligger inden for de 250 m arealreservation.

Råstofinteresseområdet ligger inden for arealreservationen i en afstand af om-

kring 100 m fra den planlagte linjeføring for den kommende gasrørledning, som

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

forslag til landsplandirektivet giver mulighed for. Da der ikke er meddelt tilla-

delse til råstofindvendig inden for området vurderes påvirkningen af området at

være ikke væsentlig.

5.6.4 Solcelleparker

Vordingborg Kommune har vedtaget et kommuneplantillæg for Solceller ved

Ørslev (Plan nr. T 06.03), der ligger delvist inden for arealreservationen. Det

fremgår af kommuneplantillægget for solcelleanlægget, at opstillingen bl.a. skal

tage hensyn til arealreservationen for gasrørledningen.

I forbindelse med en efterfølgende lokalplanlægning for solcelleanlægget, skal

der således tages hensyn til den kommende gasrørledning. Det vurderes, at på-

virkningen er ikke væsentlig.

5.7

Kumulative forhold

I dette afsnit gennemgås de kumulative effekter af forslag til landsplandirektiv

for Gasledning til Lolland-Falster og andre større projekter i området. Det vurde-

res således, om kumulationen betyder, at projekterne tilsammen medfører væ-

sentlige påvirkninger af miljøet, selvom hvert enkelt projekt ikke gør det.

Baltic Pipe

skal transportere gas fra de norske gasfelter i Nordsøen gennem Dan-

mark og videre til Polen. Under dette projekt etableres en kompressorstation

ved Everdrup, der skal stå færdig i 2022. Gasledning til Lolland-Falster projektet

skal tilsluttes Everdrup kompressorstation tidligst i 2023, hvorfor der ikke vil

være sammenfald i anlægsarbejderne, og der vil ikke være en kumulativ effekt,

når kompressorstationen er i drift.

En ny Storstrømsbro

forventes åbnet for biler i 2024 og togtrafik i 2026, herefter

vil den gamle bro vil blive nedtaget. Nærmeste afstand til arealreservationen fra

Storstrømsbroen er ca. 5,5 km, og der vurderes ikke at være en kumulativ ef-

fekt hverken under anlæg eller drift.

Rute 9

på Vestlolland indgår i regeringens nye Infrastrukturplan, men anlægspe-

rioder er endnu ikke er fastlagt, og det vurderes usandsynligt, at de to projekter

vil have sammenfaldende anlægsperiode, hvorfor der ikke er nogen kumulativ

effekt.

Fehmern Bælt-forbindelsen

er ved at blive anlagt. Anlægsarbejderne vil stå på i

flere år fra nu. Dog vil der ikke være et overlap med arbejdsarealerne. Der vur-

deres ikke at være andre kumulative virkninger med Fehmern Bælt forbindelsen

og Gasledning til Lolland-Falster.

Jernbanen mellem Ringsted og Rødby

opgraderes pt. med dobbeltspor og elek-

trificering. Påvirkningen vurderes primært at relatere sig til støj og eventuel tra-

fik. Den kumulative effekt vurderes at være ikke væsentlig.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Udvidelse af Rute E55

mellem Sydmotorvejen og Nykøbing Falster fra to til fire

spor er ikke en del af oplægget til Infrastrukturplan 2035, og forventes dermed

ikke at blive etableret foreløbig.

Et biogasanlæg ved Abed

vest for Stokkemarke på Lolland miljøvurderes pt. Bio-

gasanlægget vil ligge ca. 2,5 km nordvest for LV-Tjennemarkevej, og der vurde-

res ikke at være en kumulativ effekt.

5.8

Referencescenariet

Referencescenariet udgøres af den situation, hvor forslag til landsplandirektiv for

Gasledning til Lolland Falster ikke gennemføres, og der i stedet etableres LNG

anlæg (Liquid Natural Gas) på sukkerfabrikkerne.

Det betyder, at de påvirkninger, der er beskrevet i miljøvurderingen ikke opstår,

og at gasrørledningen ikke kan etableres.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

Miljømålsætninger

I afgrænsningsrapporten er det vurderet, hvilke miljøbeskyttelsesmål, som er

relevante for planen. Miljøbeskyttelsesmålene kan være fastlagt på internatio-

nalt, nationalt eller lokalt niveau.

I Tabel 6-1 gennemgås de målsætninger, som ikke allerede er omfattet af den

øvrige miljøvurdering, og det vurderes om/hvordan planen tager hensyn til disse

mål og andre miljøhensyn.

Tabel 6-1

Vurdering af miljømålsætninger, som er relevante for planen.

Emne

Regeringens

klima- og luftud-

spil 'Sammen om

en grønnere frem-

tid' fra oktober

2018.

Målsætninger

Vurdering

›

Reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotebe-

lagte sektorer med 39 pct. i 2030.

›

Planen vil bidrage til

målsætningen om reduk-

tion af drivhusgasser og

klimamål, dog ikke væ-

sentligt.

Folketingets op-

følgning på Dan-

marks forpligtelse

i forhold til Paris-

aftalen fra 2015,

vedtaget i 2020.

›

Målsætning om 70% reduktion af drivhusgasser

i 2030 ift. 1990

›

Planen vil bidrage til

målsætningen om reduk-

tion af drivhusgasser og

klimamål, dog ikke væ-

sentligt.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Mangler

Der vurderes ikke at være mangler af betydning for miljøvurderingen af forslag

til landsplandirektiv for Gasledning til Lolland-Falster.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

Overvågning

I henhold til § 12, stk. 4 i miljøvurderingsloven skal myndigheden overvåge de

væsentlige miljøpåvirkninger af planens eller programmets gennemførelse.

Overvågningen kan eksempelvis gennemføres for at identificere uforudsete ne-

gative virkninger på og træffe hensigtsmæssige afhjælpende foranstaltninger.

Eksisterende overvågningsordninger kan anvendes.

Miljøvurderingen af forslag til landsplandirektiv for Gasledning til Lolland-Falster

viser, at der ikke er miljøpåvirkninger, som er så væsentlige, at der er behov for

særskilt overvågning. Der fastlægges derfor ikke et overvågningsprogram, som

følge af planlægning for Gasledning til Lolland Falster.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Referenceliste

Energinet. (2017).

Pas på gasledningerne!

Hentet fra Mediearkiv: https://energi-

net.dk/-/me-

dia/37760E281B02475ABBC769C149B82863.pdf?la=da&hash=D75705B412EB3

F5854F3F493A53E00CA3DD80BAA

Energinet. (2019).

Baltic Pipe projekt på land Miljøkonsekvensrapport.

Energinet, Evida. (2021).

Grøn Gas Lolland-Falster Miljøkonsekvensrapport.

Erhvervsstyrelsen. (2021).

Plandata.

Hentet fra http://kort.plandata.dk/spatial-

map

Guldborgsund Kommune. (2019).

Guldborgsund Kommuneplan 2019-2031.

Guldborgsund Kommune.

Lolland Kommune. (2017).

Lolland Kommuneplan 2017-2029.

Lolland kom-

mune.

Miljøstyrelsen. (2019).

Basisanalyse for vandområdeplaner 2021-2027.

Miljøstyrelsen. (1997).

Orientering nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vi-

brationer i eksternt miljø.

Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.

Miljøstyrelsen. (2020).

Natura 2000-basisanalyse 2022-2027. Havet og kysten

mellem Præstø Fjord og Grønsund. Natura 2000-område nr. 168. Habitatområde

H147. Fuglebeskyttelsesområde F84 og F89.

Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevare-

ministeriet.

Miljøstyrelsen. (2020a).

Natura 2000-basisanalyse 2022-2027. Horreby Lyng og

Listrup Lyng. Natura 2000-område nr.175. Habitatområde H154 og H252. Fugle-

beskyttelsesområde F124.

Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen. (2020b).

Natura 2000-basisanalyse 2022-2027. Krenkerup Have-

skov. Natura 2000-område nr.176. Habitatområde H155.

Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen. (2020c).

Natura 2000-basisanalyse 2022-2027. Maribosøerne.

Natura 2000-område nr.177. Habitatområde H156. Fuglebeskyttelsesområde

F87.

Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen. (2020d).

Natura 2000-basisanalyse 2022-2027. Bangsebro Skov

og Sønder Kohave. Natura 2000-område nr.256. Habitatområde H265.

Miljøsty-

relsen.

Miljøstyrelsen. (2020e).

Natura 2000-basisanalyse 2022-2027. Smålandsfarvan-

det nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Natura

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND-FALSTER

2000-område nr. 173. Habitatområde H152. Fuglebeskyttelsesområde F82, F83,

F85 og F86.

Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.

Miljøstyrelsen. (Oktober 2020).

Natura 2000-Basisanalyse 2022-27.

Hentet fra

MiljøGis: http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=natura2000planer3ba-

sis2020

Miljøstyrelsen. (2021).

Markfirben Lacerta agilis.

Hentet fra Natur og vand:

https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/krybdyr/markfirben/

Miljøstyrelsen. (2021).

MiljøGIS for basisanalyse for vandområdeplaner 2021-

2027.

Hentet fra https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirek-

tiv3basis2019.

Miljøstyrelsen. (2021).

MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021.

Hentet fra

http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv2-bek-2019.

Miljøstyrelsen. (1984).

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / 1984 Ekstern støj fra

virksomheder.

Miljøstyrelsen.

Miljø- og Energiministeriet.

Møller, J. D., Baagøe, H. J., & Degn, H. J. (2013).

Forvaltningsplan for flager-

mus. Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres leve-

steder.

Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Naturstyrelsen. (2013).

Mediearkiv.

Hentet fra Miljøstyrelsen:

https://mst.dk/media/118255/flagermus_forvaltningsplan_2013_web.pdf

Naturstyrelsen. (2016).

Natura 2000-plan 2016-2021. Horreby Lyng og Listrup

Lyng. Natura 2000-område nr. 175. Habitatområde H154 og H252.

Miljø- og Fø-

devareministeriet, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen. (2016).

Natura 2000-plan 2016-2021. Smålandsfarvandet nord

for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog. Natura 2000-område nr.

173. Habitatområde H152. Fuglebeskyttelsesområde F82, F83, F85 og F86.

Na-

turstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.

Næstved Kommune. (2017).

Næstved Kommuneplan 2017-2029.

Næstved Kom-

mune.

Slots- og Kulturstyrelsen. (2021).

Fund og Fortidsminder.

Hentet

frahttps://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/165456/

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. (2021).

Danmarks Miljøportal.

Data om miljøet i Danmark.

Hentet fra https://arealinformation.miljoepor-

tal.dk/html5/index.html?viewer=distribution.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. (2016).

Vandområdeplan 2015-2021

for Vandområdedistrikt Sjælland.

Miljø- og Fødevareministeriet.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 62: Orientering om offentlig høring af forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR GASLEDNING TIL LOLLAND FALSTER

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. (2016).

Vandområdeplan 2015-2021

for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Miljø- og Fødevareministeriet. Juni 2016.

Sveegaard, S., Nabe-Nielsen, J., & Teilmann, J. (2018).

Marsvins udbredelse og

status for de marine habitatområder i danske farvande.

Aahus Universitet, DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi, 36 s. -Videnskabelig rapport nr. 284.

Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J., Mikkelsen, P., Therkildsen, O., & Wiberg-Larsen,

P. (2015).

Arter 2015. NOVANA.

Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for

Miljø og Energi, 126 s. - Videnskabelig.

Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., & Johansson,

L. (2015).

Arter 2012-2013. NOVANA.

Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi, 82 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center

for Miljø og Energi nr. 124.

Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J., Mikkelsen, P., Therkildsen, O., & Wiberg-Larsen,

P. (2016).

Arter 2015. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø

og Energi.

Hentet fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi:

https://dce2.au.dk/pub/sr209.pdf