Til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Vi takker for foretræde for udvalget den 9. december 2021, hvor vi fik lejlighed til at udtrykke
målerbranchens bekymringer og advare mod at permanentgøre de testforsøg med såkaldte ”dynamiske
varmeregnskaber” ved hjælp af måling af indeklima, der i 2021 har været i en række almene
boligkomplekser rundt omkring i Danmark.
Der kan ikke være to meninger om, at indeklima har stor betydning for både menneskers og bygningers ve
og vel, og at fokus på forbedring af indeklima bør have høj prioritet. Men som nævnt er der gode grunde til
at afvise, at indeklimamålinger lægges til grund for varmeregninger for den enkelte familie i de almene
boliger.
Vi kan oplyse, at der nu foreligger de første evalueringer. Af rapporten
”Evaluering af projekt dynamisk
varmeregnskab”
(BUILD, Aalborg Universitet 2021), der er baseret på interviews med beboere og
driftspersonaler, fremgår det blandt andet:
•
•
•
Beboerne oplever ikke, at deres indeklima er blevet bedre. Til gengæld har mange beboere fået en
større regning, og det giver utilfredshed blandt beboerne.
Beboerne mener ikke, at den nye afregningsmetode er mere fair. De mener tværtimod, at det er
mest retfærdigt at betale for sit eget forbrug.
Mange beboere har svært ved at forstå, hvordan systemet fungerer. De har oplevet tekniske
problemer og vanskeligheder med at regulere deres indeklima, hvorfor mange nærer en mistillid til
afregningsformen.
Der følger yderligere en kvantitativ evaluering af projektet, herunder analyser af indeklimadata. Denne
evaluering forventes at blive udgivet primo 2022.
Som vi understregede for udvalget: At bruge ordet ”dynamisk” giver det vrangbillede, at der er tale om
noget positivt, fremadrettet og forbedrende i forhold til de eksisterende principper om, at varmeregning i
den enkelte husstand er baseret på konkret måling af varmeforbruget. Der er en lang række
betænkeligheder i forhold til at indføre varmeafregning på baggrund af indeklimamålinger. Blandt andre:
•
Forbrugsbaseret varmeafregning, hvor man betaler for den varme, man konkret har brugt, giver
beboerne et økonomisk incitament til at spare på energiforbruget. Ved brug af ”dynamiske
varmeregnskaber” (altså en
diffus indeklimamåling, hvor forbrugerne ikke kan følge eget
varmeforbrug) fjerner man incitamentet til ansvarlig og energibesparende adfærd. Det bliver derfor
”gratis” at fyre for fuglene, hvilket på alle måder er særdeles uhensigtsmæssigt.
o
Desuden er det et lovfæstet krav i EU's energieffektivitetsdirektiv, at man skal måle og
afregne efter den enkelte boligs faktiske forbrug. Dermed lever ”dynamiske
varmeregnskaber” ikke op til EED.
”Dynamisk varmeregnskab” er kontraproduktivt i forhold til klimaindsatsen, da den samlede CO2-
udledning vil stige. Det er særligt alvorligt her, da en fjerdedel af den gennemsnitlige danskers
klimaaftryk stammer fra netop opvarmning af husstanden.
Det får social slagside, såfremt konkret og individuel måling af varmeforbruget i den enkelte bolig
erstattes af måling af indeklima: Ældre, syge, sengeliggende, arbejdsledige, børnefamilier og
hjemmegående, der opholder sig meget i hjemmet, får (uagtet temperaturen i hjemmet) en højere
varmeregning, da de udleder mere CO2 inden for hjemmets fire vægge.
•
•