Indenrigs- og Boligudvalget
12. januar 2022
J.nr. 2020 - 4769
Orientering til
Indenrigs- og Boligudvalget
om implementeringen af
forslag til folketingsbeslutning om indførelse af åbenhed om
konsulentrapporter bestilt af det offentlige (B136)
Indenrigs- og Boligudvalget orienteres hermed om implementeringen af B136.
Social- og Indenrigsudvalget afgav den 25. juni 2020 beretning over B136 forslag
til folketingsbeslutning om indførelse af åbenhed om konsulentrapporter bestilt af
det offentlige, hvorved regeringen blev opfordret til nærmere at undersøge mulig-
hederne for, hvordan eksterne konsulentrapporter kan deklareres på systematisk
og rimelig vis således, at rapporterne i højere grad kan vurderes af offentligheden.
På den baggrund har Økonomistyrelsen udarbejdet en vejledning om offentliggø-
relse og deklarering af oplysninger i konsulentrapporter bestilt af offentlige myn-
digheder,
jf. vedlagte bilag 1.
Med vejledningen anbefales det, at offentlige myndig-
heder i videst muligt omfang offentliggør konsulentrapporter af almennyttig ka-
rakter, og at en række oplysninger fremgår af rapporterne, når de offentliggøres.
Det er den enkelte offentlige myndigheds eget ansvar at foretage en vurdering af,
hvorvidt konsulentrapporten har almennyttig karakter, og hvorvidt den skal of-
fentliggøres sammen med deklareringsoplysningerne.
Deklareringsoplysningerne fremgår af nedenstående
tabel 1.
Der sondres mellem
oplysninger, der bør og kan indgå i deklarationen. Dette skyldes, at oplysningen
om totalpris efter omstændighederne kan udgøre en forretningshemmelighed, der
efter en konkret vurdering ikke er undergivet retten til aktindsigt og dermed ikke
bør offentliggøres.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K