BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 53
Offentligt

UDKAST

Forslag til

Lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger

m.v. og retsplejeloven

(Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet)

§1

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september

2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 498 af 1. maj 2019, § 4 i lov nr. 359 af 4.

april 2020, § 3 i lov nr. 1832 af 8. december 2020, § 2 i lov nr. 2078 af 21.

december 2020, § 2 i lov nr. 529 af 27. marts 2021 og § 2 i lov nr. 1167 af

8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 80, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »nr. 7-9« til: »nr. 7-10«.

§ 90, stk. 1, nr. 10,

indsættes som

2. pkt.:

»Ophævelse efter 1. pkt. kan ske, selvom straffedommen ikke er endelig,

medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser.«

§ 90

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Ophævelse i medfør af stk. 1, nr. 10, kan ske i umiddelbar forlæn-

gelse af en straffedom, jf. retsplejelovens kapitel 89 a, uden forudgående

meddelelse til lejeren.«

§ 92

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Hvis grundlaget for ophævelse efter § 90, stk. 1, nr. 10, bortfalder

som følge af afgørelse ved højere retsinstans, skal udlejeren svare erstatning

og tilbyde genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold efter

bestemmelsen.«

§2

I lov om almene boliger mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1877 af 27. september

2021, foretages følgende ændring:

§ 63 d, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

»Dog skal politiet videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser om-

fattet af § 90, stk. 1, nr. 10, i almenlejeloven. Videregivelsen skal ske efter

reglerne i § 996 b i retsplejeloven.«

§3

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021, fore-

tages følgende ændringer:

§ 597, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Støttes rekvirentens krav på, at et lejemål er blevet ophævet i medfør af §

93, stk. 1, litra j, i lov om leje eller § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene

boliger, tillader fogedretten den bevisførelse, som er nødvendig for, at fo-

gedretten kan afgøre, om ophævelsen af lejemålet var berettiget.«

§ 685

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ophævelse af sigtedes eller medlemmer af sigtedes husstands leje-

mål i medfør af § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, kan

forfølges i umiddelbar forlængelse af en straffedom efter reglerne i kapitel

89 a.«

Efter kapitel 89 indsættes i

sjette afsnit:

»Kapitel 89 a

Ophævelse af lejemål i forbindelse med straffesager

§ 996 b.

Efter anmodning underretter politiet udlejer om, at der er rejst sig-

telse mod en person, der bor i en lejebolig, for overtrædelse af en eller flere

af de bestemmelser, der er nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene

boliger, hvis det må antages, at lejemålet vil kunne ophæves efter 90, stk. 1,

nr. 10, i lov om leje af almene boliger. Underretning kan dog undlades, hvis

underretningen i væsentligt omfang vil kunne forsinke, at der rejses tiltale,

eller der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2.

Udlejer og udlejers ledelse og ansatte har tavshedspligt med hensyn

til oplysninger, der modtages som led i en underretning efter stk. 1. Straffe-

lovens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Udlejer kan inden for en frist, som politiet har fastsat, anmode om, at

retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen på udlejerens vegne ind-

giver anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren, jf. kapitel 55, hvis

lejeren eller et medlem af lejerens hustand ved dommen er dømt som nævnt

i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger. Anmodningen ledsaget

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

af oplysning om lejerens identitet indgives til politiet, der underretter retten

herom.

Stk. 4.

Når udlejer har fremsat anmodning efter stk. 3, og lejeren eller et

medlem af lejerens hustand ved dommen er dømt som nævnt i § 90, stk. 1,

nr. 10, i lov om leje af almene boliger, sender retten straks dommen til fo-

gedretten ledsaget af oplysning om udlejerens anmodning efter stk. 3.«

§4

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Ophævelse af lejemål på grund af kriminalitet uanset eventuel anke af

straffedom

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Regeringens overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af straffedommen samt

politiets videregivelse af oplysninger til boligorganisationer

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Regeringens overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Udvidet mulighed for bevisførelse i fogedsager om udsættelse af lejere

på grund af kriminalitet

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Regeringens overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Udlejerens erstatning- og genhusningspligt ved bortfald af grundlag for

ophævelse

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Regeringens overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

1. Indledning

Regeringens initiativ ”Tryghed for alle danskere” blev præsenteret den 8.

oktober 2020, og her indgik som det første af fire initiativer, at der skulle

kunne ske en hurtigere udsættelse af kriminelle i almene lejeboliger.

Der har været set eksempler på, hvordan kriminelle familier gennem interne

opgør og øvrig utryghedsskabende kriminalitet har gjort hverdagen utryg

for mange andre beboere i området. Boligorganisationer har følt sig magtes-

løse og efterspurgt yderligere værktøjer, så de groft kriminelle hurtigere kan

blive sat ud.

Der kan i dag gå lang tid, fra en kriminel beboer bliver dømt for grov, utryg-

hedsskabende kriminalitet, til personen sættes ud af boligen. I visse tilfælde

kan der gå flere år, hvilket for alle involverede – ikke mindst områdets øv-

rige beboere – er uacceptabelt. Det skal derfor være muligt at udsætte kri-

minelle beboere af deres lejebolig i umiddelbar forlængelse af, at de bliver

dømt for den utryghedsskabende kriminalitet.

Lovforslaget har til hensigt at rette op på dette, sådan at det fremover skal

kunne gå hurtigere at få gennemført en udsættelse af en kriminel fra dennes

lejebolig, når der begås grov og særlig utryghedsskabende kriminalitet.

For det første foreslås det, at ophævelse af et lejemål, når en beboer er idømt

ubetinget fængsel mv. for grov og særlig utryghedsskabende kriminalitet i

nærområdet, kan ske, selvom straffedommen ikke er endelig, medmindre

det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder

navnlig EMRK artikel 8. Det foreslås samtidig, at hvis en lejer har fået op-

hævet sit lejeforhold på grundlag af en straffedom, som ændres, så der ikke

er grundlag for at ophæve lejemålet, skal udlejeren betale erstatning til leje-

ren og tilbyde genhusning.

For det andet foreslås det, at udlejer allerede under en verserende straffesag

før dommen skal kunne anmode om, at retten i umiddelbar forlængelse af

straffedommen iværksætter en udsættelsesforretning mod lejeren.

For at udlejeren skal have praktisk mulighed herfor, foreslås det, at politiet

efter anmodning fra udlejeren skal underrette udlejer om, at en lejer eller et

medlem af lejerens husstand er sigtet for utryghedsskabende kriminalitet be-

gået i nærområdet. Hvis videregivelse af oplysningerne til udlejer i væsent-

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

ligt omfang vil forsinke tiltalerejsningen, eller der foreligger særlige om-

stændigheder, vil videregivelse dog kunne undlades. En tilsvarende forplig-

telse for politiet til at videregive oplysninger foreslås desuden indført for de

tilfælde, hvor anmodningen først bliver fremsat efter afsigelsen af en straf-

fedom, der kan danne grundlag for udsættelse. Politiet kan afvise udlejerens

anmodning, hvis denne ikke er begrundet i tilstrækkeligt omfang.

For det tredje foreslås det, at fogedretten skal kunne tillade den bevisførelse,

som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål

på grund af utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet er berettiget. Det

betyder, at fogedretten ikke længere vil skulle afvise at fremme de pågæl-

dende sager med den begrundelse, at sagen ud fra den bevisførelse, der kan

finde sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddelbar

fogedforretning. Hermed undgås, at udlejer er nødt til at anlægge sag ved

boligretten for at få udsat en lejer på grund af utryghedsskabende kriminali-

tet i nærområdet.

Det er formålet, at der med lovforslaget etableres en ordning, hvor den kri-

minelle, hurtigere end tilfældet er i dag, vil kunne udsættes af en lejebolig

på grund af utryghedsskabende kriminalitet.

Lovforslaget er udarbejdet i samarbejde med Justitsministeriet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af lejemål på grund af kriminalitet uanset eventuel anke

af straffedom

2.1.1. Gældende ret

Det følger af § 81, stk. 1, i lov om leje af almene boliger (almenlejeloven),

at en lejer kan pålægges retsfølger, hvis lejeren i en række nærmere opreg-

nede tilfælde tilsidesætter god skik og orden.

Bestemmelsen omfatter bl.a. tilfælde, hvor lejeren udøver vold, fremsætter

trusler om vold eller chikane mod udlejeren, dennes ansatte, lejere i ejen-

dommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen. Der er efter bestem-

melsen ligeledes tale om tilsidesættelse af god skik og orden, når lejerens

adfærd er til fare for ejendommen, herunder på grund af anvendelse af våben

eller opbevaring af farefremkaldende materiale i det lejede, eller når lejeren

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de førnævnte

personer.

Lejeren kan pålægges retsfølger, uanset om den pågældende adfærd udøves

af lejeren selv, medlemmer af lejerens husstand eller andre, som lejeren har

givet adgang til det lejede, jf. almenlejelovens § 81, stk. 3.

Når der er tale om et forhold af en sådan karakter, at lejerens flytning er

påkrævet, har udlejeren i visse tilfælde mulighed for bl.a. at ophæve lejemå-

let som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden, jf. almenleje-

lovens § 90, stk. 1, nr. 7. En ophævelse efter bestemmelsen forudsætter som

udgangspunkt, at lejeren forud for ophævelsen har modtaget en påmindelse

fra udlejeren om at ophøre med den pågældende adfærd.

Udlejeren kan desuden ophæve lejeaftalen, når lejeren i øvrigt misligholder

sine forpligtelser på en sådan måde, at lejerens fjernelse er påkrævet, jf. al-

menlejelovens § 90, stk. 1, nr. 13. Der stilles i disse tilfælde ikke krav om,

at lejeren forinden skal have modtaget en påmindelse fra udlejeren. Bestem-

melsen er i retspraksis typisk anvendt i tilfælde af særlig grove overtrædel-

ser af god skik og orden.

Udlejeren har endvidere mulighed for at ophæve lejeaftalen i en række øv-

rige tilfælde.

Dette forekommer bl.a., når nogen er straffet i medfør af § 4 i lov om forbud

mod besøgende i bestemte lokaler (hashklubloven) for at have modtaget be-

søgende i eller ved det lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven.

Det forekommer endvidere, når lejeren er straffet i medfør af § 8, stk. 1, i

lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted

for en gruppe (rockerborgsloven) for at have anvendt det lejede som sam-

lingssted i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven, jf. almenlejelovens

§ 90, stk. 1, nr. 9. Det er i disse tilfælde ikke en betingelse, at lejerens flyt-

ning er påkrævet.

Endvidere kan udlejeren i medfør af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,

ophæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er

idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-

hedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 119 b

(vold og trusler mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes

arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted), §§ 180

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skær-

pende omstændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold),

§ 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266

(trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri) og §

291, stk. 2 (groft hærværk), samt overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende

stoffer for så vidt angår besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på

videreoverdragelse, og overtrædelsen er begået inden for 1 km (fugleflugts-

linje) fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

Ved anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forstås an-

bringelsesdomme og behandlingsdomme efter straffelovens §§ 68 og 69,

hvor der er sket frihedsberøvelse, forvaring efter straffelovens § 70 eller

ungdomssanktion efter straffelovens § 74.

Den opmåling af afstand, der foretages som led i vurderingen af, om over-

trædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er be-

liggende, vil skulle foretages fra det punkt på matriklen – hvorpå bygningen,

der huser lejemålet, er beliggende – som er nærmest det punkt, hvor over-

trædelsen er begået. Betingelsen om, at overtrædelsen skal være begået in-

den for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende, opfyldes såle-

des, når overtrædelsen enten er begået i selve bygningen, hvor lejemålet er

beliggende, på den matrikel (ejendom), hvor bygningen er beliggende, eller

inden for 1 km fra tættest beliggende punkt på matriklen.

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at straffedommen er

endelig, så er dommen f.eks. anket til højere retsinstans, kan der ikke ske

ophævelse i medfør af bestemmelsen.

Som led i vurderingen af, om en ophævelse er berettiget, skal der foretages

en proportionalitetsafvejning, jf. almenlejelovens § 91, stk. 1, der fastslår,

at en ophævelse af lejeaftalen forudsætter, at det forhold, der lægges lejeren

til last, ikke er af uvæsentlig betydning.

Det er forudsat i forarbejderne til almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, jf.

Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A, L 38 som fremsat, side 56-57, at

det forhold, at lejeren eller medlemmer af lejerens husstand idømmes en

ubetinget frihedsstraf for kriminalitet, som nævnt i almenlejelovens § 90,

stk. 1, nr. 10, altid skal betragtes som væsentligt.

Ophæver udlejeren lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte lejemålet, jf. al-

menlejelovens § 92, stk. 1.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

Efter almenlejelovens § 107, stk. 1, skal tvister om boligforhold, der er om-

fattet af lejelovgivningen, indbringes for boligretten.

Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 55 har udlejeren dog også mulighed

for at få tvangsfuldbyrdet en ophævelse af en lejeaftale i fogedretten, hvis

udlejeren kan godtgøre, at der er tale om en væsentlig misligholdelse af le-

jeforholdet, og at lejerens fraflytning er påkrævet.

Lejeren kan herefter udsættes af lejemålet ved en umiddelbar fogedforret-

ning, medmindre fogedretten finder det betænkeligt at fremme udsættelses-

forretningen, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3.

Adgangen til bevisførelse i fogedretten som led i en umiddelbar fogedfor-

retning er i sager, der ellers ville høre under boligretten, som udgangspunkt

begrænset til dokumentbevis og partsforklaring, og fogedretten er således i

de pågældende sager som udgangspunkt afskåret fra at tillade anden bevis-

førelse, jf. retsplejelovens § 597, stk. 2.

Efter almenlejelovens § 107, stk. 3, er adgangen til bevisførelse dog udvidet

i sager om udsættelse af lejemål, der er ophævet som følge af lejerens til-

sidesættelse af god skik og orden, således at fogedretten i disse sager undta-

gelsesvist kan tillade, at parterne – foruden dokumentbevis og partsforkla-

ringer – kan føre enkelte vidner.

I forbindelse med behandlingen af sager om ophævelse og udsættelse af le-

jemål foretager domstolene en konkret proportionalitetsafvejning i lyset af

navnlig EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privatlivet, familieli-

vet og hjemmet.

2.1.2. Regeringens overvejelser

Det tager ofte for lang tid at udsætte kriminelle og utryghedsskabende be-

boere af deres lejemål, hvilket kan have store konsekvenser for de øvrige

beboere i området, herunder ikke mindst ofrene for de kriminelles lovover-

trædelser.

Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af lov om almene boli-

ger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for

udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvik-

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

ling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophæ-

velse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) blev der indsat en ny

bestemmelse i lejeloven og almenlejeloven, der tillader udlejeren at ophæve

lejeforholdet, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en

ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberø-

vende karakter for utryghedsskabende kriminalitet begået inden for 1 km fra

den ejendom, hvori lejemålet er beliggende.

Herved blev en straffedom gjort til særskilt ophævelsesgrundlag, når bebo-

erens utryghedsskabende kriminalitet var begået i nærområdet, og det var

med bestemmelsen hensigten, at der med straffedommen i hånden skulle

kunne ske en hurtigere ophævelse af lejemålet og om nødvendigt udsættelse

ved en umiddelbar fogedforretning. Bestemmelsen har imidlertid ikke haft

den ønskede virkning om at gøre tiden fra kriminel handling til udsættelse

markant kortere, hvilket bl.a. skyldes, at der ved anke af straffedommen kan

gå lang tid, før dommen er endelig.

Det er således fortsat regeringens opfattelse, at personer, der begår utryg-

hedsskabende kriminalitet nær deres bopæl ikke kan udsættes af deres leje-

mål med den fornødne hurtighed. Dette kan bidrage til utryghed i området

– både i forhold til de personer, der er ofre for den utryghedsskabende kri-

minalitet, og i forhold til øvrige beboere – som kan præge området i en læn-

gere periode. Der er bl.a. set eksempler her på i boligområdet Motalavej,

som har været præget af uroligheder forårsaget af lejere bosat i området,

hvilket har bidraget til, at de øvrige beboere har følt sig utrygge.

Efter regeringens opfattelse er der derfor behov for at iværksætte yderligere

tiltag for at sikre, at personer, der har begået utryghedsskabende kriminalitet

hurtigt kan udsættes, og så at man hurtigere end man kan i dag kan genskabe

trygheden i området. Der lægges med lovforslaget derfor op til, at der ind-

føres mulighed for at udsætte kriminelle og utryghedsskabende beboere af

deres lejemål, selvom straffedommen ikke er endelig.

Efter regeringens opfattelse sikres lejeren i tilstrækkeligt omfang, når der

samtidig indføres en pligt for udlejeren til at betale erstatning og tilbyde

genhusning til en lejer, som er fraflyttet eller udsat på grundlag af en straf-

fedom, der ikke var endelig, og hvor den endelige dom i straffesagen ikke

giver grundlag for at ophæve lejemålet. Der henvises herom til pkt. 2.4 ne-

denfor.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udlejeren som udgangspunkt kan ophæve lejeforholdet i de

tilfælde, hvor der ved byretten er afsagt dom i straffesagen, og lejeren eller

et medlem af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller an-

den strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af

straffelovens §§ 119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller 244-246,

§ 252, stk. 1, §§ 260, 266, 276 a, 281 eller 288 eller § 291, stk. 2, eller i

medfør af § 3 i lov om euforiserende stoffer for at have besiddet euforise-

rende stoffer med henblik på videreoverdragelse, når overtrædelsen er be-

gået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende. Ophæ-

velse vil således kunne ske, selvom dommen ikke er endelig, fordi ankefri-

sten ikke er udløbet eller fordi sagen er anket til landsretten, medmindre det

er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig

EMRK artikel 8.

Udlejeren kan efter det foreslåede tilsvarende som udgangspunkt ophæve

lejeforholdet, hvis der ved byretten enten er sket frifindelse eller er idømt en

straf, der er mildere end ubetinget fængsel eller anden strafferetlig retsfølge

af frihedsberøvende karakter, når der efter anke af byrettens dom til lands-

retten her idømmes en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-

følge af frihedsberøvende karakter, og betingelserne i almenlejelovens § 90,

stk. 1, nr. 10, i øvrigt er opfyldt. Ophævelse i denne situation vil således

kunne ske, selvom landsrettens dom endnu ikke er endelig, fordi der er an-

søgt om Procesbevillingsnævnets tilladelse eller fordi sagen med Procesbe-

villingsnævnets tilladelse er anket til Højesteret, medmindre det er i strid

med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel

Den foreslåede ordning indebærer, at i det øjeblik, der ved byretten er afsagt

dom i straffesagen, og betingelserne i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, i

øvrigt er opfyldt, kan udlejeren ophæve lejemålet, medmindre det er i strid

med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel

Der skal således foretages en konkret proportionalitetsafvejning i lyset af

navnlig EMRK artikel 8 om ret til respekt for bl.a. hjemmet, herunder skal

det vurderes, om ophævelse og udsættelse af lejemålet kan ske, selv om

straffedommen ikke er endelig.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

Det vil bero på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder,

om det er tilfældet og vil navnlig afhænge af, hvor indgribende en udsættelse

på det pågældende tidspunkt vurderes at ville være for husstanden. Der kan

i forbindelse med vurderingen f.eks. lægges vægt på, om udsættelsen vil

kunne have store konsekvenser for eventuelle børn i husstanden, herunder

hvis der i husstanden bor spædbørn, der ammes, eller mindre børn med fy-

siske eller psykiske behandlingskrævende behov. Desuden kan der lægges

vægt på, om der i husstanden bor personer, der lider af en alvorlig sygdom,

eller har et handicap af en karakter, der vil kunne gøre det vanskeligt at

flytte. Det bemærkes dog, at det typisk ikke i sig selv vil være tilstrækkeligt,

at lejeren har boet på adressen i en længere årrække.

På den anden side vurderes det, at kriminalitetens art og omfang, herunder

varigheden af den fængselsstraf, som udsættelsen sker på baggrund af, vil

kunne tale for, at der kan ske udsættelse af lejemål på baggrund af en ikke-

endelig dom i straffesagen. Endvidere vil der kunne lægges vægt på, om den

pågældende tidligere er straffet for lignende kriminalitet begået tæt på den

ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

I de tilfælde, hvor fogedretten træffer afgørelse om udsættelse efter den fo-

reslåede § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., forudsættes det, at en eventuel kære af

fogedrettens afgørelse om udsættelse – i overensstemmelse med udgangs-

punktet i retsplejelovens § 395, jf. § 587, stk. 1 – som udgangspunkt ikke

tillægges opsættende virkning.

Baggrunden herfor er, at det ofte tager lang tid at udsætte kriminelle og

utryghedsskabende beboere af deres lejemål, hvilket kan have store konse-

kvenser for de øvrige beboere i området, herunder ikke mindst ofrene for de

kriminelles vold eller trusler, og at hensigten med den foreslåede ordning i

almenboliglovens § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., er, at udlejeren derfor skal

kunne ophæve lejemålet uden at afvente en endelig dom i straffesagen. Hvis

der i disse situationer træffes afgørelse om opsættende virkning af fogedret-

tens afgørelse, kan formålet med den foreslåede ordning blive svækket.

Fogedretten vil dog undtagelsesvist og ud fra de samme hensyn, der allerede

i dag kan begrunde opsættende virkning efter retsplejelovens § 395, jf. 587,

stk. 1, kunne træffe beslutning om opsættende virkning, hvilket forudsættes

besluttet i de sager, hvor der er truffet beslutning om, at udsættelse ikke vil

ske, før der er afsagt endelig dom i straffesagen.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

Som beskrevet i pkt. 2.2 nedenfor vil udlejeren fremover også allerede før,

der er afsagt dom i straffesagen i byretten, gennem politiet kunne anmode

om, at fogedretten indleder en udsættelsesforretning i umiddelbar forlæn-

gelse af byrettens dom i straffesagen, når dommen har et indhold, der giver

grundlag for ophævelse.

Som beskrevet i pkt. 2.4 nedenfor, foreslås det endvidere, at hvis grundlaget

for ophævelse efterfølgende bortfalder som følge af anden afgørelse i straf-

fesagen ved højere retsinstans, skal udlejeren svare erstatning og tilbyde

genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold og er fraflyttet

eller blevet udsat.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10),

og bemærkningerne hertil.

2.2. Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af straffedommen

samt politiets videregivelse af oplysninger til boligorganisationer

2.2.1. Gældende ret

Udlejer kan efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, ophæve et lejemål,

hvis lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget

fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter

for utryghedsskabende kriminalitet, der er begået inden for 1 kilometer fra

den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

Den utryghedsskabende kriminalitet, der oplistes i almenlejelovens § 90,

stk. 1, nr. 10, omfatter overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 119 b (vold

og trusler mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes ar-

bejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted), §§ 180

og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skær-

pende omstændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold),

§ 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266

(trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri) og §

291, stk. 2 (groft hærværk), samt overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende

stoffer for så vidt angår besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på

videreoverdragelse.

Politiet kan efter almenboliglovens § 63 d, stk. 1, videregive oplysninger

om strafferetlige afgørelser til boligorganisationer, når oplysningerne ved-

rører forhold, som en beboer har begået inden for eller med virkning i det

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

boligområde, som den pågældende bor i, eller mod en ansat i boligorgani-

sationen, og det må anses for nødvendigt som led i en eksisterende trygheds-

skabende indsats i det pågældende boligområde. Det fremgår dog af almen-

boliglovens § 63 d, stk. 2, at politiet ikke er forpligtet til at videregive op-

lysningerne efter stk. 1.

Politiet kan videregive oplysningerne på eget initiativ eller efter anmodning

fra boligorganisationen. Politiet er ikke forpligtet til at videregive oplysnin-

gerne, og i praksis bliver relevante oplysninger ikke altid videregivet til bo-

ligorganisationen, hvis den ikke selv anmoder herom.

Efter almindelige aftaleretlige principper gennemføres en ophævelse af et

lejemål ved en hæveerklæring afgivet af udlejer til lejer, hvor det skal være

klart, at hæveerklæringen går ud på at hæve lejekontrakten. Det kræves end-

videre som udgangspunkt, at den, der hæver en lejekontrakt, angiver be-

grundelsen herfor i hæveerklæringen.

Fraflytter lejeren ikke frivilligt efter, at udlejeren har afgivet hæveerklæring,

kan spørgsmålet om ophævelse af lejemålet indbringes for boligretten, hvor

der medvirker sagkyndige lægdommere. Når boligretten har afgjort sagen

ved dom, kan dommen fuldbyrdes i fogedretten.

Nogle sager om ophævelse af lejemål kan behandles i fogedretten efter rets-

plejelovens kapitel 55 om umiddelbare fogedforretninger uden forudgående

behandling i boligretten. Det gælder sager om ophævelse grundet betalings-

misligholdelse fra lejerens side og som udgangspunkt sager om ophævelse

grundet lejerens tilsidesættelse af god skik og orden, jf. almenlejelovens §

107, stk. 3.

Udlejer skal kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod lejeren for at

få lejeren udsat ved en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens § 596,

stk. 1. Hvis der fremsættes indsigelse mod kravet, skal udlejer som udgangs-

punkt kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav ved dokumentbevis eller

partsforklaring og kan kun undtagelsesvis få tilladelse af fogedretten til at

føre vidner, jf. retsplejelovens § 597, stk. 1 og 2.

Selvom ophævelsessagen kan oplyses inden for rammerne af retsplejelovens

§ 597, stk. 1 og 2, kan fogedretten med henvisning til retsplejelovens § 597,

stk. 3, afvise at fremme forretningen, i de tilfælde som er nævnt i retspleje-

lovens § 226, stk. 1 (sager af principiel karakter), eller hvis fogedretten i

øvrigt finder det betænkeligt at fremme sagen. Det kan f.eks. være tilfældet,

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

hvis ophævelsessagen nødvendiggør en stillingtagen til vanskelige bevisbe-

dømmelses- eller fortolkningsspørgsmål.

Afviser fogedretten at udsætte lejeren ved en umiddelbar fogedforretning,

er udlejeren henvist til at anlægge sag mod lejeren ved boligretten.

2.2.2. Regeringens overvejelser

Det tager efter regeringens opfattelse for lang tid at udsætte kriminelle be-

boere, der bliver dømt for grov, utryghedsskabende kriminalitet, af deres

lejemål.

Efter gældende regler kan politiet på eget initiativ eller efter anmodning vi-

deregive oplysninger om strafferetlige afgørelser til en almen boligorgani-

sation, når oplysningerne vedrører forhold, som en beboer har begået inden

for eller med virkning i det boligområde, som den pågældende bor i, eller

mod en ansat i boligorganisationen, og det må anses for nødvendigt som led

i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde.

Politiet er dog ikke forpligtet til at videregive oplysningerne – heller ikke

selvom boligorganisationen anmoder herom.

Boligorganisationerne har oplyst, at de ofte ikke kommer i besiddelse af de

oplysninger, der er nødvendige for at kunne ophæve et lejemål som følge af

utryghedsskabende kriminalitet.

Regeringen finder det nødvendigt at indføre en forpligtelse for politiet til

fremover efter anmodning at videregive oplysninger til udlejer af en almen

bolig, når oplysningerne vedrører en sigtelse mod en person, der bor i en

lejebolig, for overtrædelse af de bestemmelser, der er oplistet i almenlejelo-

vens § 90, stk. 1, nr. 10, hvis det må antages, at lejemålet kan ophæves efter

bestemmelsen.

Regeringen finder det samtidig nødvendigt, at indføre en forpligtelse for

politiet til at videregive oplysninger til boligorganisationerne om strafferet-

lige afgørelser omfattet af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10.

Regeringen finder endvidere, at når der er rejst sigtelse mod en beboer, bør

udlejeren gennem politiet og retten kunne anmode om, at fogedretten gen-

nemfører en udsættelsesforretning i umiddelbar forlængelse af, at beboeren

i givet fald dømmes for utryghedsskabende kriminalitet. Efter regeringens

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

opfattelse vil det kunne føre til en hurtigere udsættelse af kriminelle bebo-

ere, når udlejeren allerede før en straffedom kan anmode politiet om, at ret-

ten i umiddelbar forlængelse af straffedommen i givet fald på udlejerens

vegne anmoder fogedretten om at udsætte lejeren.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ophævelse af lejemål på grund af utryghedsskabende krimi-

nalitet som nævnt i almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 10, skal kunne ske i

umiddelbar forlængelse af en straffedom uden forudgående meddelelse til

lejeren.

Det foreslås, at politiet efter anmodning skal underrette udlejer om, at en

person, der bor i en lejebolig, er sigtet for overtrædelse af de bestemmelser,

der er nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, hvis det må antages, at

lejemålet, hvis der sker domfældelse, vil kunne ophæves efter almenlejelo-

vens § 90, stk. 1, nr. 10. Politiet vil kun skulle underrette udlejer om sigtel-

sen, hvis udlejer anmoder herom. Der vil være tale om en pligtmæssig vide-

regivelse af oplysningerne efter anmodning fra udlejer.

Udlejerens anmodning skal ledsages af en begrundelse, der som udgangs-

punkt bør indeholde en beskrivelse af samt tid og sted for den episode, som

udlejeren ønsker lejeren udsat på baggrund af, matrikelnummer og lejerens

bopælsadresse. Anmodningen vil give politiet mulighed for at identificere

den relevante sag samt det præcise gerningssted og lejerens adresse. Herved

sikres det også, at politiet alene videregiver oplysninger, der er relevante for

boligorganisationen i relation til at vurdere spørgsmålet om ophævelse af

lejemålet.

Politiet vil kun skulle videregive oplysningerne, når det må antages, at sig-

tede vil blive idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge

af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 119

b (vold og trusler mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes

arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro orden på offentligt sted), §§ 180 og

181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skær-

pende omstændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold),

§ 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266

(trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri), § 291,

stk. 2 (groft hærværk), eller for overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med henblik på videreover-

dragelse. Gerningen skal derudover være begået inden for 1 kilometer fra

den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

Det forudsættes, at oplysningerne om, at en beboer er sigtet for overtrædelse

af de bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, skal

videregives på det tidspunkt, hvor politiet og anklagemyndigheden har

grundlag for at vurdere, om betingelserne for videregivelsen er opfyldt. Ind-

giver udlejer en anmodning på et tidspunkt, hvor der (endnu) ikke er rejst

sigtelse, vil anmodningen skulle afvises, og udlejeren vil blive henvist til på

et senere tidspunkt at fremsende en ny anmodning. Videregivelsen skal ske

så betids, at udlejeren har mulighed for at fremsætte anmodning om, at retten

i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen i straffesagen på udlejerens

vegne indgiver anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren ved en

umiddelbar fogedforretning. Underretning kan dog undlades, hvis udleje-

rens anmodning er fremsat så sent, at det vil kunne forsinke tiltalerejsningen

i væsentligt omfang, eller der for foreligger særlige omstændigheder. Det

vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis politiet vurderer, at der er efterforsk-

ningsmæssige hensyn, der taler imod at videregive oplysningerne. Politiet

kan i øvrigt afvise udlejerens anmodning, hvis denne ikke er begrundet i

tilstrækkeligt omfang.

Anklagemyndigheden skal underrette udlejer, såfremt der på et senere tids-

punkt måtte ske påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 721 eller tiltalefra-

fald efter retsplejelovens § 722.

Det foreslås endvidere, at udlejer kan anmode politiet om, at retten i umid-

delbar forlængelse af domsafsigelsen i straffesagen på udlejerens vegne ind-

giver anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren, jf. retsplejelovens

kapitel 55, når en beboer idømmes en ubetinget fængselsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af de

bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Lejeren

vil herefter modtage en indkaldelse til retsmøde af fogedretten. Det forud-

sættes, at fogedretten, så snart fogedretten kan konstatere, at retsafgiften er

betalt, går videre med behandlingen af udsættelsessagen.

Det forudsættes endvidere, at fogedretten behandler sager om udsættelse af

lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet i umiddelbar forlæn-

gelse af straffesagen. Dette vil i praksis betyde, at fogedretssagen som ud-

gangspunkt skal berammes inden for 14 dage efter, at straffesagen er afgjort

i 1. instans.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

Det foreslås i den forbindelse, at ophævelse i medfør almenlejelovens § 90,

stk. 1, nr. 10, kan ske uden forudgående meddelelse til lejeren, idet frem-

gangsmåden vil være, at udlejer anmoder politiet om, at retten i umiddelbar

forlængelse af domsafsigelsen på udlejers vegne indgiver anmodning til fo-

gedretten om udsættelse af lejeren. Efter den foreslåede ordning kan udlejer

således gennem politiet og retten anmode om, at fogedretten gennemfører

en umiddelbar fogedforretning efter retsplejelovens kapitel 55, uden at leje-

ren forinden har fået meddelelse om ophævelse af lejemålet.

Det betyder, at de almindelige aftaleretlige principper, som gælder for be-

handlingen af lejeretlige ophævelsessager, hvorefter en ophævelse forud-

sætter en hæveerklæring afgivet af udlejer til lejer, fraviges i de tilfælde,

hvor lejeren eller et medlem af lejerens husstand idømmes en ubetinget

fængselsstraf eller anden retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtræ-

delse af bestemmelserne i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, og udlejeren

anmoder om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen sender

dommen til fogedretten med henblik på udsættelse af lejeren.

Det vil være frivilligt for udlejeren at benytte sig af muligheden for at få

afgjort spørgsmålet om ophævelse af lejemålet i umiddelbar forlængelse af

straffesagen. Udlejeren vil alternativt, når straffedommen er afgjort, kunne

ophæve lejemålet over for lejeren. Fraflytter lejeren herefter ikke frivilligt,

vil udlejeren kunne anmode fogedretten om at udsætte lejeren ved en umid-

delbar fogedforretning.

Det foreslås i den forbindelse, at politiet efter anmodning skal videregive

oplysninger til udlejer om strafferetlige afgørelser, hvor der er sket domfæl-

delse for overtrædelse af de bestemmelser, der er oplistet i almenlejelovens

§ 90, stk. 1, nr. 10. Videregivelsen af oplysningerne skal ske i overensstem-

melse med den foreslåede § 996 b. Der henvises i den forbindelse til lov-

forslagets § 3, nr. 3 (retsplejelovens § 996 b) og bemærkningerne hertil.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2 og 3 (retsplejelovens § 685, stk. 2,

og kapitel 89 a), og § 1, nr. 3, og § 2, nr. 3 (almenlejelovens § 90, stk. 4), og

bemærkningerne hertil.

2.3. Udvidet mulighed for bevisførelse i fogedsager om udsættelse af le-

jere på grund af kriminalitet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

2.3.1. Gældende ret

Der kan i dag ske tvangsfuldbyrdelse af krav, når der forelægger et såkaldt

eksekutionsgrundlag, jf. retsplejelovens § 478. Eksekutionsgrundlaget kan

f.eks. være en dom eller et forlig.

Besiddelseskrav kan dog tvangsfuldbyrdes ved en umiddelbar fogedforret-

ning, dvs. uden et eksekutionsgrundlag, hvis den berettigede i fogedretten

(rekvirenten) kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede

(rekvisitus), jf. retsplejelovens § 596, stk. 1.

Tvister mellem udlejere og lejere om ophævelse af lejemål behandles som

udgangspunkt i boligretten, hvor der medvirker sagkyndige lægdommere.

Når boligretten har afgjort sagen ved dom, kan dommen fuldbyrdes i foged-

retten.

Nogle sager om ophævelse af lejemål kan dog behandles i fogedretten efter

retsplejelovens kapitel 55 om umiddelbare fogedforretninger uden forudgå-

ende behandling i boligretten. Det gælder sager om ophævelse grundet be-

talingsmisligholdelse fra lejerens side og som udgangspunkt sager om op-

hævelse grundet lejerens tilsidesættelse af god skik og orden, jf. lejelovens

§ 107, stk. 3, og almenlejelovens § 107, stk. 3.

Udlejer skal kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod lejeren for at

få lejeren udsat ved en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens

§ 596, stk. 1. Hvis der fremsættes indsigelse mod kravet, skal udlejer som

udgangspunkt kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav ved dokument-

bevis eller partsforklaring og kan kun undtagelsesvis få tilladelse af foged-

retten til at føre vidner, jf. retsplejelovens § 597, stk. 1 og 2.

Fogedretten kan dog undtagelsesvis tillade yderligere bevisførelse, jf. § 597,

stk. 2. Ifølge forarbejderne til § 597, stk. 2, tager bestemmelsen især sigte

på tilfælde, hvor fogedretten har karakter af en specialret, dvs. navnlig kre-

ditkøbssager med ejendomsforbehold, mens den bør anvendes med tilbage-

holdenhed i tilfælde, hvor kravet under et almindeligt civilt søgsmål skal

eller kan kræves behandlet i et andet forum end byretten. Der bør således

ikke foretages udvidet bevisførelse i sager, som f.eks. skal behandles ved

boligretten. Der henvises til Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte

863.

Fogedretten kan uanset boligrettens kompetence undtagelsesvis tillade yder-

ligere bevisførelse efter retsplejelovens § 597, stk. 2, i sager om udsættelse

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

af lejemål, der er ophævet som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik

og orden, jf.

lejelovens § 107, stk. 3, og

almenlejelovens § 107, stk. 3.

Selvom ophævelsessagen kan oplyses inden for rammerne af retsplejelovens

§ 597, stk. 1 og 2, kan fogedretten med henvisning til retsplejelovens § 597,

stk. 3, afvise at fremme forretningen i de tilfælde, som er nævnt i retspleje-

lovens § 226, stk. 1 (sager af principiel karakter), eller hvis fogedretten i

øvrigt finder det betænkeligt at fremme sagen. Det kan f.eks. være tilfældet,

hvis ophævelsessagen nødvendiggør stillingtagen til vanskelige bevisbe-

dømmelses- eller fortolkningsspørgsmål. Afviser fogedretten at udsætte le-

jeren ved en umiddelbar fogedforretning, er udlejeren henvist til at anlægge

sag mod lejeren ved boligretten.

Det er anført i forarbejderne til lejelovens § 93, stk. 1, litra j, og almenleje-

lovens § 90, stk. 1, nr. 10, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A, L

38 som fremsat, side 56-57, at udlejer som udgangspunkt vil kunne doku-

mentere, at betingelserne for at ophæve lejemålet er opfyldt ved i fogedret-

ten at fremlægge en domsudskrift fra straffesagen mod den pågældende be-

boer. Det anføres videre, at udlejeren dermed normalt ikke skal føre yderli-

gere bevis, og at udsættelse således vil kunne ske ved en umiddelbar foged-

forretning.

Østre Landsret har imidlertid i en kendelse af 29. november 2019 (TBB

2020.145) fundet, at det var betænkeligt at fremme en sag om ophævelse af

lejemål grundet utryghedsskabende kriminalitet under de omstændigheder,

som forelå i sagen. Landsretten fandt efter en samlet vurdering af sagen, at

bedømmelsen af, om betingelserne for ophævelsen af det konkrete lejemål

efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, herunder den forudsatte proporti-

onalitetsvurdering, var opfyldt, ikke med den bevisførelse, der kan finde

sted i fogedretten, var egnet til behandling under en umiddelbar fogedfor-

retning.

2.3.2. Regeringens overvejelser

Det tager efter regeringens opfattelse for lang tid at udsætte kriminelle og

utryghedsskabende lejere. Selvom sager om ophævelse af lejemål kan gen-

nemføres i fogedretten ved en umiddelbar fogedforretning, bliver sagerne

ofte afvist, da fogedretterne finder det betænkeligt at fremme sagerne i fo-

gedretten. I disse tilfælde er udlejeren henvist til at anlægge sag mod lejeren

ved boligretten, hvor sagsbehandlingstiden er længere. Ankes boligrettens

dom, udskydes fuldbyrdelsen af dommen yderligere.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af lov om almene boli-

ger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for

udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvik-

ling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophæ-

velse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) blev der indsat en ny

bestemmelse i lejeloven og almenlejeloven, der tillader udlejere at ophæve

lejemål, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ube-

tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende

karakter for utryghedsskabende kriminalitet begået inden for 1 km fra den

ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

Efter de allerede gældende regler kunne en udlejer i visse tilfælde ophæve

en lejeaftale som følge af lejerens kriminalitet eller som følge af kriminalitet

begået af medlemmer af lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet

adgang til det lejede. Formålet med de nye bestemmelser var, at der i visse

nærmere afgrænsede tilfælde skulle kunne ske ophævelse af lejemål ved en

umiddelbar fogedforretning uden videre bevisførelse end straffedommen.

Bestemmelsen har imidlertid ikke haft den ønskede virkning.

Ved behandling af sager om ophævelse af lejemål foretager domstolene en

proportionalitetsvurdering, herunder navnlig i lyset af EMRK artikel 8 om

retten til respekt for bl.a. privatlivet, familielivet og hjemmet. Selvom det

isoleret set ikke er betænkeligt at behandle det lejeretlige spørgsmål under

en umiddelbar fogedforretning, kan ophævelsesspørgsmål, herunder den

forudsatte proportionalitetsvurdering, have en sådan karakter, at det vil være

betænkeligt at behandle sagen ved en umiddelbar fogedforretning og de

deraf følgende muligheder for bevisførelse, jf. bl.a. Østre Landsrets ken-

delse af 29. november 2019 (TBB 2020.145).

Regeringen finder det nødvendigt at udvide muligheden for at føre bevis

under sager om ophævelse af lejemål på grund af utryghedsskabende krimi-

nalitet, der behandles ved umiddelbar fogedforretning i fogedretten.

Regeringen finder således, at fogedretten skal kunne tillade den bevisfø-

relse, der er nødvendig for at fremme sager om ophævelse af lejemål på

grund af utryghedsskabende kriminalitet på betryggende vis.

2.3.3. Den foreslåede ordning

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

Det foreslås, at fogedretten skal kunne tillade den bevisførelse, som er nød-

vendig for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål var beret-

tiget, når rekvirentens krav støttes på, at lejemålet er blevet ophævet i med-

før af lejelovens § 93, stk. 1, litra j, eller almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10.

Efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,

som affattet ved lovforslagets § 1,

nr. 2,

kan udlejeren endvidere ophæve et lejemål, hvis lejeren eller medlem-

mer af lejerens husstand ved dom i 1. instans er idømt en ubetinget fæng-

selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for

utryghedsskabende kriminalitet, når overtrædelsen er begået inden for 1 km

fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende. Bestemmelsen indeholder en

udtømmende opregning af de strafbare forhold, som giver grundlag for op-

hævelse i medfør af bestemmelsen.

Formålet med den foreslåede ordning er at tillade en sådan bevisførelse for

fogedretten, at fogedretten ikke længere vil skulle afvise at fremme de på-

gældende sager med den begrundelse, at sagen ud fra den bevisførelse, der

kan finde sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddel-

bar fogedforretning, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3.

Det vil være op til fogedretten at vurdere, hvilke beviser der er nødvendige

for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelsen af lejemålet var berettiget.

Fogedretten vil fortsat skulle nægte at fremme sagen efter retsplejelovens §

597, stk. 1, hvis udlejeren efter bevisførelsen ikke har godtgjort eller sand-

synliggjort, at ophævelsen var berettiget i medfør af de nævnte bestemmel-

ser i lejeloven eller almenlejeloven.

Henset til, at umiddelbare fogedforretninger om udsættelse af lejemål på

grund af utryghedsskabende kriminalitet i visse tilfælde vil have en væsent-

lig kompleksitet, må det forventes, at sådanne sager vil blive behandlet af

en udnævnt dommer eller en juridisk fuldmægtig med længere erfaring.

Den foreslåede ordning vil gælde, både når udlejeren efter en straffedom

ophæver lejemålet ved en hæveerklæring til lejeren, og når udlejeren har

anvendt den foreslåede mulighed for gennem politiet at anmode om, at ret-

ten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen i straffesagen på udlejerens

vegne anmoder fogedretten om at udsætte lejeren, uden at udlejeren forin-

den har givet meddelelse til lejeren om ophævelsen. Om den sidstnævnte

mulighed henvises til pkt. 2.2 ovenfor.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1 (retsplejelovens § 597, stk. 1), og

bemærkningerne hertil.

2.4. Udlejerens erstatnings- og genhusningspligt ved bortfald af grund-

lag for ophævelse

2.4.1. Gældende ret

I almenlejelovens kapitel 5, der omhandler mangler ved den lejede bolig,

beskrives en række tilfælde, hvor udlejeren skal svare erstatning til lejeren

ved lejerens påkrav. Dette er f.eks. tilfældet, når lejeren ikke kan overtage

boligen på det aftalte overtagelsestidspunkt, medmindre udlejeren godtgør,

at forsinkelsen ikke skyldes noget forhold, for hvilket udlejeren er ansvarlig,

jf. almenlejelovens § 17, stk. 2.

Herudover kan lejeren kræve erstatning, hvis det lejede ved aftalens indgå-

else savnede egenskaber, som må anses for tilsikrede, eller udlejeren har

handlet svigagtigt. Det samme gælder, hvis det lejede senere lider skade som

følge af udlejerens forsømmelse eller der i øvrigt opstår hindringer eller

ulemper for lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er ansvar-

lig for, jf. almenlejelovens § 20.

Endelig kan lejeren efter almenlejelovens § 21, stk. 1, kræve erstatning af

udlejeren, hvis brugen af det lejede helt eller delvist er i strid med lovgiv-

ning, andre offentlige forskrifter, servitutter eller andre lignende rettigheder

over ejendommen, som var gældende ved aftalens indgåelse, eller efter al-

menlejelovens § 22, hvis lejeforholdet af andre grunde end de i almenleje-

lovens § 21 nævnte bringes til ophør i utide på grund af andre rettigheder

over ejendommen.

Udlejeren af en almen bolig har pligt til at genhuse lejeren, hvis denne op-

siges, når ejendommen skal nedrives, eller hvis ombygning af ejendommen

medfører, at det lejede må fraflyttes, jf. almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1.

Det samme gælder, når opsigelse sker som følge af, at en ejendom, som er

beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, helt

eller delvist overdrages, jf. § 85, stk. 1, nr. 2.

Ved en permanent genhusning opstilles en række pligter for udlejeren, her-

under også vedrørende de krav, der stilles til erstatningsboligen, jf. almen-

lejelovens § 86, stk. 2. Først og fremmest skal udlejeren uden unødigt op-

hold tilbyde lejeren at leje en anden bolig i kommunen. Boligen skal være

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og med passende udstyr. Boligen

har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af

husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere

bolig. Boligen kan være beliggende uden for kommunen, hvis lejeren er ind-

forstået hermed. Udlejeren skal samtidig tilbyde at dække lejerens rimelige

og dokumenterede flytteudgifter i forbindelse med flytning til en anden bo-

lig.

For så vidt angår lejerens pligt til at svare erstatning indeholder almenleje-

lovens § 92 en bestemmelse om lejerens fraflytning ved udlejerens ophæ-

velse af lejeaftalen, lejerens erstatningspligt forbundet med lejerens udsæt-

telse af boligen og udlejerens genudlejnings- og tabsbegrænsningspligt.

Det følger af almenlejelovens § 92, stk. 1, at når udlejeren hæver lejeaftalen,

skal lejeren straks fraflytte og betale leje mv. for tiden, indtil lejeren kunne

flytte med sædvanligt varsel, jf. almenlejelovens § 88. Lejeren skal endvi-

dere erstatte udlejeren ethvert tab, herunder omkostningerne ved lejerens

udsættelse af det lejede.

Det følger af almenlejelovens § 92, stk. 3, at udlejeren skal bestræbe sig på

at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet

ved genudlejning i det i stk. 1 nævnte tidsrum, skal fragå i udlejerens krav

over for lejeren.

Almenlejeloven indeholder herudover bestemmelser om erstatning, f.eks.

hvor lejeren, lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til

lejemålet, ved uforsvarlig adfærd forvolder skade.

Ud over hvor det hjemles i almenlejeloven, vil spørgsmål om erstatning

skulle behandles efter almindelige erstatningsretlige regler, hvilket indebæ-

rer, at der skal foreligge en ansvarspådragende handling eller undladelse.

Hvis der er tale om adfærd, der ligger inden for lovens rammer, vil der ikke

foreligge et ansvarsgrundlag og dermed ikke være nogen erstatningspligt.

2.4.2. Regeringens overvejelser

Regeringen finder, at det med den foreslåede ordning, hvorefter ophævelse

af lejemålet i medfør af bestemmelsen om utryghedsskabende kriminalitet

begået i nærområdet, kan ske selvom straffedommen ikke er endelig, med-

mindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, her-

under navnlig EMRK artikel 8 (jf. pkt. 2.1 ovenfor), vil være nødvendigt at

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

etablere en pligt for udlejeren til at svare erstatning og tilbyde genhusning

til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold i medfør af bestemmelsen,

og herefter er fraflyttet eller blevet udsat med fogedrettens bistand, når en

endelig afgørelse ved retten i højere instans fører til, at grundlaget for op-

hævelsen bortfalder.

Når betingelserne for ophævelse af lejemålet i almenlejelovens § 90, stk. 1,

nr. 10, er opfyldt, vil udlejer have hjemmel til at ophæve lejeforholdet – også

selvom straffedommen ankes til højere instans. Hvis grundlaget for ophæ-

velsen herefter bortfalder som følge af anden afgørelse i straffesagen ved

højere instans, og lejeren er fraflyttet eller udsat af lejemålet, vil udlejer ikke

i medfør af de almindelige erstatningsretslige regler kunne ifalde et erstat-

ningsansvar.

Regeringen finder det derfor nødvendigt at indføre en bestemmelse, der fast-

sætter udlejerens pligt til at svare erstatning til lejeren i de tilfælde, hvor

grundlaget for ophævelsen efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, bort-

falder. Udlejeren bør endvidere have pligt til at tilbyde genhusning.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en pligt for udlejeren til at svare erstatning og

tilbyde genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold efter

almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, og er fraflyttet eller blevet udsat, men

hvor grundlaget for ophævelsen efter bestemmelsen efterfølgende bortfalder

som følge af en endelig afgørelse ved højere retsinstans.

Det følger af den gældende bestemmelse i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr.

10, at udlejeren kan ophæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer af le-

jerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig

retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens §§

119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller 244-246, § 252, stk. 1, §§

260, 266, 276 a, 281 eller 288 eller § 291, stk. 2, eller i medfør af § 3 i lov

om euforiserende stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med hen-

blik på videreoverdragelse, og overtrædelsen er begået inden for 1 km (fug-

leflugtslinje) fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

Den foreslåede erstatnings- og genhusningspligt skal ses i sammenhæng

med lovforslagets § 1, nr. 2 (almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt.),

hvorefter der fremover kan ske ophævelse på baggrund af en straffedom,

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

selvom straffedommen ikke er endelig, medmindre det er i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8.

Den foreslåede ordning vil medføre, at hvis udlejeren har ophævet lejefor-

holdet – under henvisning til almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, hvilket

indebærer, at lejeren eller et medlem af lejerens husstand er idømt ubetinget

fængsel mv. for utryghedsskabende kriminalitet begået i nærområdet – og

straffesagens behandling ved højere retsinstans resulterer i, at betingelserne

for ophævelse bortfalder, f.eks. hvis der sker frifindelse eller idømmes en

mildere straf end ubetinget fængsel mv., vil udlejeren skulle svare erstatning

og tilbyde genhusning.

Det foreslåede medfører, at hvis straffedommen, der har ført til ophævelse

af lejemålet og lejerens efterfølgende fraflytning eller udsættelse, ved højere

retsinstans får et andet udfald, f.eks. at der sker frifindelse eller idømmes en

betinget fængselsstraf, så aktiveres udlejerens forpligtelse til at svare erstat-

ning til lejeren for dennes økonomiske tab forbundet med ophævelsen samt

tilbyde lejeren genhusning.

Opgørelsen af erstatningens størrelse må her ske ved, at lejeren opgør og

fremlægger dokumentation for sit økonomiske tab efter almindelige erstat-

ningsretlige principper. Erstatningen kan f.eks. bestå i dækning af lejerens

flytteudgifter samt dækning af en eventuel difference mellem huslejen i en

midlertidig sammenlignelig bolig, hvis huslejen er højere i denne bolig sam-

menlignet med den husleje, som lejeren betalte i det ophævede lejemål.

Det foreslåede medfører endvidere, at kravene til udlejerens tilbud om gen-

husning vil skulle følge reglerne i almenlejelovens kapitel 14 om permanent

genhusning, herunder at boligen skal være af passende størrelse, beliggen-

hed og kvalitet og med passende udstyr. Boligen har en passende størrelse,

når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller

samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig. Hvis det er muligt, så

medfører det foreslåede, at lejeren skal tilbydes en passende bolig belig-

gende tæt på det lejemål, som lejeren fik ophævet. Boligen kan dog godt

være beliggende uden for kommunen, hvis lejeren er indforstået hermed.

Udlejeren skal som led i sin erstatnings- og genhusningsforpligtelse ligele-

des dække lejerens rimelige og dokumenterede flytteudgifter i forbindelse

med flytningen til den tilbudte bolig.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

I tilfælde, hvor der er iværksat umiddelbar fogedforretning om udsættelse

på grundlag af en straffedom, men lejeren ikke er fraflyttet eller udsat, før

grundlaget for udsættelse bortfalder som følge af afgørelse i højere instans i

straffesagen, finder retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. § 505, anvendelse på

lejerens eventuelle krav om erstatning eller godtgørelse i anledning af den

indledte udsættelsesforretning.

I tilfælde, hvor lejeren er fraflyttet eller udsat, før grundlaget for udsættelse

bortfalder som følge af afgørelse i højere instans i straffesagen, har den fo-

reslåede bestemmelse karakter af en specialbestemmelse, der udtømmende

gør op med spørgsmålet om lejerens krav om erstatning mv. En gennemført

udsættelsesforretning kan således i disse tilfælde ikke genoptages efter rets-

plejelovens § 598, stk. 2, jf. § 504, og lejeren kan ikke fremsætte krav om

erstatning eller godtgørelse efter retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. § 505. Le-

jeren kan i disse tilfælde heller ikke anlægge civilt søgsmål efter retspleje-

lovens § 600 med påstand om ophævelse af udsættelsesforretningen og er-

statning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (almenlejelovens § 92, stk. 4), og

bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv, familieliv og sit

hjem. Denne ret er imidlertid ikke absolut. Ifølge EMRK artikel 8, stk. 2,

kan der gøres indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse med lo-

ven og er nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet)

af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets

økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte

sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og fri-

heder.

Der lægges med lovforslaget bl.a. op til, at der kan ske udsættelse af et leje-

mål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, når en beboer er idømt ubetin-

get fængsel mv. for tilpas grov og særlig utryghedsskabende kriminalitet

inden for 1 km. fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende, selv om straf-

fedommen ikke er endelig, medmindre dette vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser (navnlig EMRK artikel 8).

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

En udsættelse af et lejemål på baggrund af en ikke-endelig straffedom med-

fører en risiko for, at grundlaget for udsættelsen efterfølgende bortfalder

som følge af en afgørelse ved en højere retsinstans.

Formålet med den foreslåede ordning er, at det fremover skal kunne gå hur-

tigere at få gennemført en udsættelse af en kriminel fra dennes lejebolig.

Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at den foreslåede ordning kan be-

grundes af hensyn til den offentlige tryghed, at forebygge uro eller forbry-

delse og at beskytte andres rettigheder og friheder. Det vurderes, at ordnin-

gen udgør et egnet og nødvendigt middel hertil. Der er i den forbindelse

navnlig lagt vægt på, at personer, der begår utryghedsskabende kriminalitet

nær deres bopæl, ikke efter gældende ret kan udsættes af deres lejemål med

den fornødne hurtighed. Dette kan bidrage til utryghed i området – både for

de personer, der er ofre for den utryghedsskabende kriminalitet, og for øv-

rige beboere – som kan præge området indtil henholdsvis den pågældendes

straffesag og eventuelle sag om udsættelse af lejemål er endelig. Efter In-

denrigs- og Boligministeriets opfattelse er der derfor behov for at iværksætte

yderligere tiltag for at sikre, at personer, der har begået utryghedsskabende

kriminalitet, kan udsættes hurtigere end i dag med henblik på at genskabe

trygheden i området.

Der er endvidere lagt vægt på, at fogedretten i forbindelse med behandlingen

af sager om udsættelse af lejemål skal foretage en konkret proportionalitets-

afvejning i lyset af navnlig EMRK artikel 8 om ret til respekt for bl.a. hjem-

met. Fogedretten vil i den forbindelse bl.a. skulle tage stilling til, om udsæt-

telse kan ske på baggrund af en byretsdom, dvs. selvom straffedommen ikke

er endelig. Der kan herved lægges vægt på de momenter, som fremgår af

pkt. 2.1.3 ovenfor. Der skal bl.a. inddrages oplysninger om lejerens og hus-

standens forhold, herunder om hjemmeboende børn mv. Der er således mu-

lighed for, at fogedretten kan undlade at udsætte en lejer, hvis dette vil

ramme den pågældende uforholdsmæssigt hårdt.

Herudover er der lagt vægt på, at det ifølge lovforslaget må forventes, at

fogedretssagen om udsættelse af lejemål på grund af utryghedsskabende kri-

minalitet vil blive behandlet af en udnævnt dommer eller en juridisk fuld-

mægtig med længere erfaring, jf. pkt. 2.3.3 ovenfor, og at fogedretten tilla-

der den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om

ophævelsen af lejemålet var berettiget, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Det bemærkes desuden, at fogedretten efter retsplejelovens § 597, stk. 3, vil

have mulighed for at afvise at fremme fogedforretningen, hvis sagen er af

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsud-

viklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, og/eller hvis

fogedretten af andre grunde finder det betænkeligt at fremme sagen. Endvi-

dere kan fogedrettens afgørelse om udsættelse kæres til boligretten efter de

almindelige regler. Det bemærkes i forlængelse heraf, at der ikke lægges op

til en ændring af reglerne om opsættende virkning af kæremålet, jf. § 395,

jf. § 587, stk. 1, og at kære af fogedrettens afgørelse om udsættelse af leje-

mål derfor som udgangspunkt ikke vil tillægges opsættende virkning. Fo-

gedretten vil dog undtagelsesvist og ud fra de samme hensyn, der allerede i

dag kan begrunde opsættende virkning efter retsplejelovens § 395, jf. 587,

stk. 1, kunne træffe beslutning om opsættende virkning, hvilket forudsættes

besluttet i de sager, hvor der er truffet beslutning om, at udsættelse ikke vil

ske, før der er afsagt endelig dom i straffesagen.

Endelig er der lagt vægt på, at der med lovforslaget lægges op til at forpligte

udlejer til at betale erstatning og tilbyde genhusning i kommunen og om

muligt i samme område til en lejer, der har fået ophævet sit lejeforhold efter

bestemmelsen, hvis grundlaget for ophævelsen bortfalder som følge af af-

gørelsen af straffesagen ved højere retsinstans.

Indenrigs- og Boligministeriet vurderer på den baggrund, at forslaget vil

kunne gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[Afventer Justitsministeriets nærmere vurdering]

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Udlejere vil hurtigere kunne foretage effektiv udsættelse af lejere på grund

af utryghedsskabende kriminalitet i de i lovforslaget omhandlede situatio-

ner.

Udlejere vil kunne risikere at skulle svare erstatning og tilbyde genhusning

til den lejer, der er blevet udsat af sin bolig, men hvor grundlaget for udsæt-

telsen bortfalder ved en afgørelse ved højere retsinstans i straffesagen.

Herudover vurderes lovforslaget hverken at have økonomiske eller admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet mv.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vil medføre, at borgere kan risikere at få ophævet deres lejeforhold

på baggrund af en strafferetlig afgørelse, der er anket til højere instans, og

derfor ikke er endelig.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den [22. december 2021] til den

[19. januar 2022] været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-

nisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation, BL - Danmarks Almene Boliger,

BOSAM, Byretterne, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerfor-

eninger, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Bolig-

advokater, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,

Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-

sen, EjendomDanmark, Frivilligrådet, Grundejernes Investeringsfond, Hus-

leje- og Beboerklagenævnsforeningen, Højesteret, Institut for Menneskeret-

tigheder, Justitia, Landsforeningen for forsvarsadvokater , Lejernes Hus,

Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lejernes Retshjælp, Politiforbun-

det, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Retspolitisk forening, Rådet for Etniske

Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De Hjemløses Landsorgani-

sation, Vestre Landsret, VIVE, Ældre Sagen, Østre Landsret

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

[Afventer vurdering

fra Justitsministeriet]

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

Implementeringskon- Ingen

sekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

[Afventer vurdering

fra Justitsministeriet]

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Klima- og miljømæs-

sige konsekvenser

Risiko for erstatning

og genhusning til en

lejer, der er blevet ud-

sat, når grundlaget her-

for efterfølgende bort-

falder.

Udlejere vil hurtigere Ingen

kunne foretage effek-

tiv udsættelse af lejere

i de i lovforslaget om-

handlede situationer.

Ingen

Borgere vil kunne risi-

kere at blive udsat af

deres lejebolig, hvor

grundlaget for udsæt-

telsen efterfølgende

falder bort.

Ingen

Forholdet til EU-retten Der er ingen relevante EU-retlige aspekter for-

bundet med lovforslaget.

Er i strid med de fem

principper for imple-

NEJ X

mentering

af erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre

end minimumskrav i

EU-regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 80, stk. 1, 1. pkt., i lov om leje af almene boliger (almenle-

jeloven), at udlejeren skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

og om fornødent ophæve lejeforhold i de i § 90, stk. 1, nr. 7-9 og 13, nævnte

tilfælde.

Pligten for udlejeren til at skride til ophævelse kræver således, at det er nød-

vendigt for at opretholde god orden i ejendommen. Pligten til at opretholde

god orden i ejendommen er vedvarende, og udlejeren må anvende de fulde

beføjelser, loven giver udlejeren, for at sikre dette. De oplistede ophævel-

sesbeføjelser angiver således ikke udtømmende, hvilke redskaber udlejeren

kan eller skal gøre brug af for at sikre god orden i ejendommen.

Almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 7, omhandler, at der kan ske ophævelse,

når lejeren har tilsidesat god skik og orden, jf. § 81, stk. 1, nr. 1-8 eller 11,

jf. § 82, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er

påkrævet.

I almenlejelovens § 81, stk. 1, oplistes den adfærd, der kan medføre, at der

gennem beboerklagenævnet kan pålægges retsfølger efter § 82, når lejeren

udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte, le-

jere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen. § 81, stk.

1, nr. 1-8 eller 11, angiver, når lejeren udøver eller truer med fysisk vold

over for de pågældende personer, når lejerens adfærd kan være til fare for

ejendommen eller de pågældende personer, herunder på grund af anvendelse

af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer i det lejede, når

lejerens adfærd medfører gener for de pågældende personer som generel

utryghed, forråelse af ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko, når

lejeren, uden at der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de på-

gældende personer, når lejeren udøver uacceptabel støj til væsentlig gene

for de pågældende personer i form af uacceptabelt støjende menneskelig ad-

færd, stærk musikstøj eller stærk maskinstøj, når lejeren ødelægger ejen-

dommen eller løsøre på ejendommen eller på fællesarealer, når lejeren van-

røgter det lejede, når lejerens husdyr er til væsentlig gene for de pågældende

personer på grund af støj, lugt, uhumskhed eller fare- eller frygtfremkal-

delse, eller når lejeren i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendom-

men eller de pågældende personer.

I almenlejelovens § 82, stk. 2, angives, at det er en betingelse for, at en lejer

kan pålægges retsfølger for tilsidesættelse af god skik og orden efter stk. 1,

at tilsidesættelsen sker trods udlejerens påmindelse.

I sammenhæng med § 90, stk. 1, nr. 7, forstås hermed, at ophævelse efter

bestemmelsen kan ske, når lejeren har udøvet adfærd oplistet i § 81, stk. 1,

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

nr. 1-8 eller 11, og udlejeren forinden har afgivet påmindelse til lejeren om

at bringe adfærden til ophør, jf. § 82, stk. 2.

Almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 8, omhandler, at der kan ske ophævelse,

når lejeren har tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold bestemt af

beboerklagenævnet, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, og forholdet er af en sådan karak-

ter, at lejerens flytning er påkrævet.

Ved det betingede lejeforhold efter § 82, stk. 1, nr. 1, forstås, at lejeforholdet

gøres betinget således, at der, hvis lejeren inden for 1 år efter afgørelsen

overtræder nærmere fastsatte betingelser vedrørende adfærd i ejendommen,

er grundlag for, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne herom

i almenlejelovens kapitel 14 og 15.

Almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 9, omhandler, at der kan der ske ophævelse,

når nogen er straffet i medfør af § 4 i lov om forbud mod besøgende i be-

stemte lokaler for at have modtaget besøgende i eller ved det lejede i strid

med et forbud nedlagt i medfør af loven, eller når lejeren er straffet i medfør

af § 8, stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som

samlingssted for en gruppe for at have anvendt det lejede som samlingssted

i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven.

Almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 13, omhandler, at der kan ske ophævelse,

når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at leje-

rens fjernelse er påkrævet. Der er her tale om en opsamlingsbestemmelse,

der kan anvendes på grove overtrædelser af husordenen, og som f.eks. efter

retspraksis har været anvendt ved en beboers udøvelse af vold.

Det følger af almenlejelovens § 80, stk. 1, 2. pkt., at bestemmelserne i § 18,

stk. 2, § 19 og § 20 tilsvarende finder anvendelse på udlejers overtrædelse

af pligten efter 1. pkt. til at sikre god orden i ejendommen og om fornødent

ophæve lejeforhold.

Almenlejelovens § 18, stk. 2, omhandler, at lejeren kan kræve et forholds-

mæssigt afslag i lejen, så længe en mangel forringer det lejedes værdi for

lejeren. § 19 beskriver lejerens adgang til at hæve lejeaftalen, hvis udlejeren

ikke afhjælper en væsentlig mangel, og § 20 omhandler lejerens mulighed

for at kræve erstatning af udlejeren, hvis det lejede lider skade som følge af

udlejerens forsømmelse, eller der i øvrigt opstår hindringer eller ulemper for

lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er ansvarlig for.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

Hvis udlejeren ikke gør det fornødne for eller ikke lykkes med at sikre god

orden i ejendommen, kan det således medføre, at lejeren kan kræve for-

holdsmæssigt afslag i lejen, erstatning eller hæve lejeforholdet.

Det følger af almenlejelovens § 80, stk. 2, at lejeren skal overholde de al-

mindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og skal efterkomme

andre rimelige påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det

lejede, jf. § 81, der oplister adfærd, som kan medføre retsfølger pålagt af

beboerklagenævnet.

Det følger af almenlejelovens § 80, stk. 3, at lejeren skal sørge for, at de

pligter, der påhviler lejeren efter stk. 2, også iagttages af de personer, for

hvis handlinger lejeren er ansvarlig efter § 78, stk. 2.

Almenlejelovens § 78, stk. 2, angiver, at lejeren er erstatningsansvarlig for

skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af lejeren selv, lejerens hus-

stand eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede.

Lejeren skal således sørge for, at pligten til at overholde de almindelig or-

densregler, der gælder for ejendommen, og efterkomme andre rimelige på-

bud, der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det lejede, ligeledes

iagttages af lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til

det lejede, herunder også ved fremleje, hvilket særskilt fremgår af § 67, stk.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at der i almenlejelovens

§ 80, stk. 1,

1. pkt.,

foretages en tilføjelse af § 90, stk. 1, nr. 10, til oplistningen af de

bestemmelser om ophævelse, som udlejeren om fornødent skal ophæve le-

jeforhold efter for at sikre god orden i ejendommen.

Det foreslåede vil medføre, at det præciseres, at udlejeren, som et led i sin

pligt til at sikre god orden i ejendommen, om fornødent ligeledes skal op-

hæve lejeforhold efter § 90, stk. 1, nr. 10, der vedrører utryghedsskabende

kriminalitet begået i nærområdet af lejeren eller et medlem af lejerens hus-

stand.

Det følger af den gældende § 90, stk. 1, nr. 10, at ophævelse kan ske, når

lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget fæng-

selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for

utryghedsskabende kriminalitet, og overtrædelsen er begået inden for 1 km

(fugleflugtslinje) fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

Utryghedsskabende kriminalitet efter bestemmelsen omfatter overtrædelse

af straffelovens §§ 119 og 119 b (vold og trusler mod myndighedspersoner

og hindring af myndighedernes arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro og

orden på offentligt sted), §§ 180 og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig

våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder), § 216 (vold-

tægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold), § 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvol-

delse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266 (trusler), § 276 a (indbrudstyveri), §

281 (afpresning), § 288 (røveri) og § 291, stk. 2 (groft hærværk), samt over-

trædelse af § 3 i lov om euforiserende stoffer for så vidt angår besiddelse af

euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse.

Som foreslået i § 1, nr. 2, i lovforslaget (almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,

2. pkt.) vil ophævelse fremover kunne ske efter bestemmelsen, selv om

straffedommen ikke er endelig, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 2. Dette

vil medføre, at ophævelse kan ske, selv om straffedommen er anket til højere

retsinstans eller ankefristen ikke er udløbet.

Som foreslået i § 1, nr. 4, i lovforslaget (almenlejelovens § 92, stk. 4) vil

ophævelse efter § 90, stk. 1, nr. 10, når straffedommen ikke er endelig, imid-

lertid medføre en vis risiko for udlejeren, idet udlejeren risikerer, at straffe-

dommen, som danner grundlag for ophævelsen, kan omgøres i en højere

instans. Efter det foreslåede vil udlejeren skulle svare erstatning og tilbyde

genhusning til den lejer, der får ophævet sit lejeforhold og fraflytter eller

udsættes, når grundlaget for ophævelsen bortfalder som følge af (anden) af-

gørelse i straffesagen ved højere retsinstans, jf. også bemærkningerne til §

1, nr. 4.

Det forudsættes på den baggrund, at udlejeren ikke for at sikre god orden i

ejendommen vil være forpligtet til at ophæve lejemålet efter dom i 1. in-

stans, men kan vente, indtil straffedommen er endelig, dvs. indtil ankefristen

er udløbet eller, hvis dommen er anket, indtil ankesagen er afsluttet.

Utryghedsskabende kriminalitet begået i eller i nærheden af ejendommen

må efter sin natur og typen af de kriminelle handlinger, der afgrænses i §

90, stk. 1, nr. 10, anses som velegnet til at bryde med god orden, hvorfor det

foreslås præciseret i § 80, stk. 1, at udlejeren om fornødent også skal ophæve

efter denne bestemmelse.

Til nr. 2

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 53: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, fra indenrigs- og boligministeren

Det følger af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 7, at udlejeren kan hæve leje-

aftalen, når lejeren har tilsidesat god skik og orden, og forholdet er af en

sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. En ophævelse efter denne

bestemmelse forudsætter dog som udgangspunkt, at lejeren forud for ophæ-

velsen har modtaget en påmindelse fra udlejeren om at ophøre med den på-

gældende adfærd.

Udlejeren kan desuden ophæve lejeaftalen, når lejeren i øvrigt misligholder

sine forpligtelser på en sådan måde, at lejerens fjernelse er påkrævet, jf. al-

menlejelovens § 90, stk. 1, nr. 13. Der stilles i disse tilfælde ikke krav om,

at lejeren forinden skal have modtaget en påmindelse fra udlejeren. Bestem-

melserne er i retspraksis typisk anvendt i tilfælde af særlig grove overtræ-

delser af god skik og orden.

Udlejeren har endvidere mulighed for at ophæve lejeaftalen i en række øv-

rige tilfælde.

Dette bl.a., når nogen er straffet i medfør af § 4 i lov om forbud mod besø-

gende i bestemte lokaler (hashklubloven) for at have modtaget besøgende i

eller ved det lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven, eller når

lejeren er straffet i medfør af § 8, stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af

bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe (rockerborgsloven)

for at have anvendt det lejede som samlingssted i strid med et forbud nedlagt

i medfør af loven, jf. almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 9. Det er i disse tilfælde

ikke en betingelse, at lejerens flytning er påkrævet.

Endvidere kan udlejeren i medfør af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,

ophæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er

idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-

hedsberøvende karakter for utryghedsskabende kriminalitet, og overtrædel-

sen er begået inden for 1 km (fugleflugtslinje) fra den ejendom, hvor leje-

målet er beliggende.

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at straffedommen er

endelig, så er dommen f.eks. anket til højere retsinstans, kan der ikke ske

ophævelse i medfør af bestemmelsen.

Med anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forstås an-