Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 52
Offentligt
2507677_0001.png
Lovtidende A
2021
19. december 2021.
Udgivet den 22. december 2021
Nr. 2524.
Bekendtgørelse om udskydelse af renoveringsprojekter i den almene
boligsektor
I medfør af § 103, i lov om almene boliger m.v. jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1877 af 27. september 2021, fastsættes:
§ 1.
I denne bekendtgørelse forstås ved Landsbyggefon-
dens renoveringsstøtteordning tilsagn om:
1) Ydelsesstøtte til finansiering af renoveringsarbejder ef-
ter § 91, stk. 1 og 2, i lov om almene boliger m.v.
2) Støtte til nedrivning af almene boliger efter § 92, stk.
1, i lov om almene boliger m.v., som er omfattet af
rammen nævnt i § 92, stk. 2, 1. pkt., i lov om almene
boliger m.v.
3) Tilskud til udvikling og forsøg med at fremme nye
bæredygtige løsninger i det almene byggeri, jf. § 92 b,
stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
4) Garanti for effekten af energiinvesteringer i forbindel-
se med renoveringsprojekter i almene boligorganisatio-
ners byggeri, jf. § 92 c, i lov om almene boliger m.v.
§ 2.
Landsbyggefonden skal ved tilsagn om støtte efter
Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning i 2022 stille
betingelse om, at udbud og påbegyndelse af arbejderne tid-
ligst kan iværksættes efter den 1. oktober 2023.
Stk. 2.
Landsbyggefonden skal ved tilsagn om støtte efter
Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning i årene 2023 –
2025 stille betingelse til en del af tilsagnsmodtagerne om,
at de tidligst kan udbyde og påbegynde arbejderne den 1.
oktober året efter tilsagnet er meddelt. Tilsagn med betingel-
se om, at udbud og påbegyndelse af arbejder tidligst kan
påbegyndes den 1. oktober året efter, skal udgøre et samlet
beløb på:
1) 1.665,5 mio. kr. i 2023.
2) 1.111,0 mio. kr. i 2024.
3) 555,5 mio. kr. i 2025.
Stk. 3.
Landsbyggefonden kan godkende en længere frist
for indberetning af skema B for tilsagnsmodtagere, der har
fået fastsat et tidspunkt for iværksættelse af udbud og påbe-
gyndelse af arbejder, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Det samlede beløb efter Landbyggefondens reno-
veringsstøtteordning, jf. stk. 2, opgøres som summen af
investeringsudgifterne, udgifternes og garantiernes størrel-
se. Beløbsgrænserne reguleres en gang årligt med nettopris-
indekset. Beløbsgrænserne er angivet i 2020-prisniveau.
§ 3.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.
Indenrigs- og Boligministeriet, den 19. december 2021
Kaare Dybvad Bek
/ Stine Klingenberg Madsen
DE000194
Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2021-7523