BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 50
Offentligt

Sagsnr.

2021 – 20530

Dato

14.12.2021

Høringsnotat

vedrørende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

Indledning

Bolig- og Planstyrelsen (BPST) sendte den 12. oktober 2021 udkast til bekendtgørelse

om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) i høring hos de i

bilag 1 nævnte høringsparter. Desuden blev udkastet til bekendtgørelsen offentliggjort

på Høringsportalen. Høringsfristen udløb den 8. november 2021.

Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har bemærkninger: Beredskabsstyrel-

sen, Byggeskadefonden, Danske Bygningskonsulenter, Danske Kloakmestre, Erhvervs-

ministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet, Social- og Æl-

dreministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Følgende høringsparter havde bemærkninger: Akademisk Arkitektforening, APPLiA

Danmark, Billund Kommune, Blik- og Rørarbejderforbundet, BSH Hvidevarer, Bygge-

rådgivning Danmark, Bygherreforeningen, Dabyfo Kreds Nordjylland, Dabyfo Kreds

Vestjylland, Dabyfo Kreds Vestsjælland, Dabyfo Kreds Østjylland, Dancert, Danfoss,

Danske Arkitektvirksomheder, Danske Beredskaber, DBI, DI Byggeri, Ekas Rådgi-

vende Ingeniør, Energistyrelsen, EPS-branchen, ETA-Danmark, Experimenterende

Danske Radioamatører, Frederiksberg Kommune, FRI, Faaborg-Midtfyn Kommune,

Helsingør Kommune, KL, Konstruktørforeningen, Københavns Kommune, Landbrug

og Fødevarer Seges, Martin Knudsen, Neuratest, NordStatik, SikkerhedsBranchen,

Skorstensfejerlauget, Statikeranerkendelsesudvalget, Stokvad, Svendborg Kommune,

Tekniq Arbejdsgiverne, Teleindustrien, Veltek Ventilation og Viborg Kommune.

I det følgende gennemgås og kommenteres hovedindholdet i de modtagne høringssvar

opdelt efter emner. Bemærkninger af politisk karakter samt forslag og bemærkninger,

der ikke vedrører de foreslåede ændringer i bekendtgørelsen, indgår som udgangs-

punkt ikke i høringsnotatet. Alle høringssvar indgår dog i styrelsen løbende overvejel-

ser og arbejde med byggereguleringen.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Generelle bemærkninger

Med ændringen af BR18 søger styrelsen at optimere matchet mellem kompleksiteten

af et byggeprojekt og den faglige kompetence, der kræves tilknyttet projektet, hvilket

synes stadig mere vigtigt set i lyset af den historisk høje byggeaktivitet, der presser

både rådgivere, udførende og de kommunale byggemyndigheder.

Med ændringen sættes fokus på at fremme, at certificerede rådgiveres kompetencer

kun anvendes der, hvor det er sikkerhedsmæssigt nødvendigt. Samtidig er ansvarsfor-

delingen mellem kommune, bygherre og rådgiver gjort mere tydelig, til gavn for en

mere effektiv byggeproces med kortere sagsbehandlingstider.

Derudover har BPST på opfordring fra branchen revideret kravene til ventilation, så de

i højere grad stemmer overens med europæiske regler og imødekommer nuværende

teknologi.

Generelt afspejler høringssvarene opbakning til, at styrelsen i samarbejde med bygge-

riets parter justerer bygningsreglementet for dermed at skabe en mere enkel regule-

ring og aflaste markedet.

For ombygninger i etageejendomme er der dog høringsparter som vurderer, at de fore-

slåede ændringer vil medføre en ikke-acceptabel reduktion af sikkerhedsniveauet i

byggeriet. På denne baggrund har BPST justeret bestemmelserne, så ændringerne fort-

sat vil bidrage til at frigøre ressourcer fra især statikere certificerede til konstruktions-

klasse 3 og 4 samt tredjepartskontrol, hvor der pt. opleves lange ventetider.

BPST har med ændringen af BR18 endvidere præciseret en række bestemmelser for at

understøtte, at de anvendes ensartet og efter hensigten. Høringssvarene afspejler bred

opbakning til dette, herunder tydeliggørelsen af ansvarsfordelingen mellem kommune

og bygningsejer. Samtidig er er der dog flere høringsparter som finder, at der stadig

hersker tvivl om visse regler, bl.a. de regler, der definerer den certificerede rådgivers

opgaver. Derfor er der med udgangspunkt i høringssvarene foretaget præciseringer af

de relevante bestemmelser efter høringen. BPST vil desuden søge at understøtte for-

ståelsen af reglerne ved at opdatere vejledninger til BR18.

Høringssvarene samlet set afspejler dog også, at de trækker i forskellige retninger, når

det gælder afvejningen af hensyn til sikkerhed, sundhed, bæredygtighed, vækst og ud-

vikling.

BPST takker for den sparring og videndeling byggeriets parter har ydet, b.la. gennem

taskforcen, sparringsgrupper og standardiseringsudvalg, og som ligger til grund for

store dele af de ændringer, der nu gennemføres af BR18.

Mindre ombygninger af bl.a. etageejendomme

BPST har i høringsudkastet foreslået, at simple ombygninger af bærende konstruktio-

ner, der

ikke

har væsentlig betydning for konstruktionens sikkerhed, kan indplaceres i

en lavere konstruktionsklasse end den klasse, som selve konstruktionen er indplaceret

Formålet med ændringen er at skabe et bedre match mellem på den ene side ombyg-

ningens kompleksitet og risiko, og på den anden side kravet til dokumentation og kon-

trol samt de tilknyttede rådgiveres kompetence. I den forbindelse er der set på, hvor-

vidt det er sikkerhedsmæssigt nødvendigt at stille krav om tilknytning af en certificeret

statiker til den enkelte ombygning.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Ved at indplacere ombygninger i en lavere konstruktionsklasse end det samlede byg-

geri mindskes efterspørgslen på statikere, der er certificeret til konstruktionsklasse 3

og 4 samt tredjepartskontrol. Desuden vil flere ombygninger kunne håndteres i kon-

struktionsklasse 1. Sidstnævnte vil også mindske presset på den kommunale bygge-

sagsbehandling, ligesom forslaget vurderes til gavn for alle parter involveret i bygge-

processen, herunder specielt bygningssejere i etagebyggeri. Endeligt vil det betyde, at

en række ikke-certificerede statikere (igen) vil kunne arbejde med simple ombygnin-

ger.

Forslaget betyder, at bygningsejer i etageboligbyggeri kan foretage mindre ændringer

og andre forandringer inden for konstruktionsklasse 1 og 2, selvom det samlede byg-

geri er en højre konstruktionsklasse, herunder, at:



etablere huller i bærende konstruktioner, f.eks. dørhuller i forbindelse med

sammenlægning af lejligheder,

udføre lokale ændringer af bærende konstruktioner, f.eks. etablering af kvist i

tagkonstruktionen og montage af en altan,

ændre anvendelse eller belastning, f.eks. ændre opbygningen af etageadskillel-

sen i forbindelse med flytning eller udvidelse af badeværelse samt

montere mindre bærende konstruktionsdele, f.eks. bærerør til antennesyste-

mer og solceller.

Høringssvar

Der er generelt enighed om nødvendigheden af at tilpasse reglerne for ombygninger i

eksisterende konstruktioner, for dermed at undgå unødigt høje krav til dokumenta-

tion, kontrol og kompetence.

Akademisk Arkitektforening, Bygherreforeningen, DI Byggeri, FRI og Teleindustrien

forholder sig positive til lempelsen, bl.a. med begrundelser om, at det kan lette sagsbe-

handlingen, det økonomiske og tidsmæssige pres på bygningsejere og presset på de

certificerede rådgivere, samt at certificeringsordningen med lempelsen generelt vil

fungere mere fleksibelt og effektivt. Med det høje pres på certificerede statikere in

mente er

NordStatik

enig i, at flere konstruktioner og ombygninger i disse i konstruk-

tionsklasse 3 og konstruktionsklasse 4 kan flyttes en klasse ned, uden at det går på

kompromis med sikkerheden.

En række af disse høringsparter påpeger dog, at dele af forslaget vil medføre et lavere

sikkerhedsniveau, særligt når det gælder ombygninger af konstruktioner i høj konse-

kvensklasse, som efter høringsudkastet vil kunne placeres i konstruktionsklasse 1,

d.v.s. de vil kunne gennemføres uden byggetilladelse og uden brug af certificeret rådgi-

ver.

I forlængelse heraf påpeger

Dabyfo Kreds Vestjylland, Dancert, Frederiksberg Kom-

mune, FRI, NordStatik

Statikeranerkendelsesudvalget,

at en konstruktions virke-

måde og egenskaber kan være svære at vurdere, hvorfor der er risiko for, at kompleksi-

teten af ombygningen undervurderes, så den indplaceres i en for lav konstruktions-

klasse, f.eks. montering af altaner eller hultagning i vægge. Hertil uddybes det, at det

ofte er betydeligt vanskeligere at håndtere kvaliteten og sikkerheden ved forandringer

af eksisterende konstruktioner end ved nye konstruktioner.

Ekas Rådgivende Ingeniør, FRI, NordStatik

Statikeranerkendelsesudvalget

påpe-

ger desuden risikoen ved, at det med ændringerne vil være muligt at udføre simple

ombygninger, f.eks. hultagning i nederste stabiliserende væg i en 15-etagers ejendom,

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

uden brug af certificeret statiker. Det påpeges også, at der i konstruktionsklasse 1 ikke

skal udføres uafhængig kontrol, der bl.a. ville kunne fange fejlvurderinger af komplek-

sitet og andre fejl, der har en negativ betydning for det krævede sikkerhedsniveau.

Der er generelt enighed blandt høringsparterne om, at bestemmelserne skal under-

støttes af vejledning målrettet bygningsejeren for at undgå fejl og dermed reduceret

sikkerhed.

DI Byggeri, FRI og Statikeranerkendelsesudvalget

påpeger desuden, at der skal ska-

bes overensstemmelse mellem bestemmelserne, relevante standarder og SBi-anvisning

271.

Bolig- og Planstyrelsens kommentarer

Selvom begrebet ’ombygning’ kan referere til både omfattende og komplekse ombyg-

ninger af en eksisterende konstruktion, er langt de fleste ombygninger i etagebyggeri

simple og begrænsede ombygninger, der ikke har væsentlig betydning for konstruktio-

nens sikkerhedsniveau. Dermed skaber differentieringen mellem simple og komplekse

ombygninger mulighed for at lempe kravene til brugen af certificerede statikere samt

omfanget af dokumentation og kontrol ved langt de fleste ombygninger, uden at gå på

kompromis med sikkerheden. Komplekse ombygninger skal fortsat indplaceres i

samme konstruktionsklasse, som selve konstruktionen er indplaceret i.

Styrelsen har noteret sig, at der er bred opbakning til at justere kravene om brug af

certificerede statikere ved simple ombygninger af bærende konstruktioner. Dog vurde-

rer

FRI, Statikeranerkendelsesudvalget

samt flere rådgivende ingeniørfirmaer og

kommuner, at forslaget vil reducere sikkerheden.

Styrelsen har derfor justeret forslaget, så kravene til kontrol og kompetence øges i for-

hold til høringsudkastet. Hensynet med justeringen er dog fortsat at tilgodese et bedre

match mellem kompleksitet og kompetence, samt at frigøre ressourcer og kapacitet på

markedet for certificerede rådgivere, særligt i konstruktionsklasse 3 og 4.

Justeringen efter høringen betyder, at:



Simple og traditionelle ombygninger og forandringer i eksisterende konstruk-

tioner i konstruktionsklasse 2 kan indplaceres i konstruktionsklasse 1, såfremt

der udføres kontrol af dokumentationen iht. BR18, kap. 30, svarende til kon-

struktionsklasse 2. Derved skal der forsat ikke tilknyttes en certificeret statiker

til byggesagen, men der skal udføres kontrol af dokumentationen. Kontrollen

kan også udføres af en rådgiver, der ikke er certificeret.

Simple og traditionelle ombygninger og forandringer i eksisterende konstruk-

tioner i konstruktionsklasse 3, kan indplaceres i konstruktionsklasse 2, hvis de

indgår i etagebyggeri i højest 6 etager over terræn, der anvendes til længereva-

rende ophold, f.eks. beboelse, kontor, hotel, dag-/døgninstitution. Konstrukti-

onen må højst have en spændvidde på 8 m.

Simple og traditionelle ombygninger og forandringer i eksisterende konstruk-

tioner i høj konsekvensklasse (f.eks. etagebyggeri, hvor gulv i øverste etage er

mere end 12 m over terræn), kan indplaceres i konstruktionsklasse 3 i stedet

for konstruktionsklasse 4.



Ændringen i forslaget medfører ikke en ændring af definitionen af hvad en simpel og

traditionel ombygning er, og der er dermed tale om de samme typer ombygninger,

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

som beskrevet ovenfor. Der vil i løbet af første halvår af 2022 blive udarbejdet en vej-

ledning om indplacering af simple og traditionelle ombygninger i eksisterende kon-

struktioner.

Det er bygningsejeren som skal sikre, at en ombygning er indplaceret i den rette kon-

struktionsklasse. Indplaceres en ombygning i konstruktionsklasse 1, hvor der ikke skal

anvendes en certificeret statiker, vil ombygningen indgå i bygningsmyndighedens stik-

prøvekontrol, hvilket vil bidrage til at sikre, at den nødvendige dokumentation udar-

bejdes.

Det er styrelsens vurdering, at ændringen efter høringen fortsat vil mindske presset på

statikere certificeret til konstruktionsklasse 3 og 4 samt tredjepartskontrol, idet der vil

være flere ombygninger, som kan håndteres af en certificeret statiker i konstruktions-

klasse 2, hvilket er den klasse, hvor der er størst kapacitet i markedet. Endvidere vil

der være mange projekter i konstruktionsklasse 1, som ikke kræver en certificeret råd-

giver.

Der vil ikke være overensstemmelse mellem BR18, SBi-anvisning 271 og DS/EN 1990

DK NA med hensyn til ombygninger, da hverken anvisningen eller standarden anven-

der begrebet simple ombygninger. En konsekvensrettet SBi-anvisning 271, samt en

ændret DS/EN 1990 DK NA forventes færdig medio 2022.

Byggearbejder, der er undtaget fra ansøgning om byggetilladelse (enfamilie-

huse, rækkehuse, sommerhuse m.v.)

Der har været tvivl om, hvordan reglerne skal forstås, for så vidt angår de brandmæs-

sige forhold. Dette indebærer en risiko for, at certificerede brandrådgiver tilknyttes

byggeprojekter, hvor dette ikke er nødvendigt.

I høringsudkastet præciseres hvilke ombygninger og forandringer af enfamiliehuse

mv, der kan udføres uden krav om byggetilladelse og derved uden brug af certificeret

brandrådgiver.

Ud over at opnå en bedre anvendelse af de certificerede rådgiverkompetencer på mar-

kedet, har præciseringen til formål at lette kommunernes sagsbehandling ved at sikre,

at der kun ansøges om byggetilladelse for de byggerier, hvor det er nødvendigt.

Høringssvar

Høringssvarene afspejler en generel opbakning til præciseringen.

FRI

anfører, at det specifikt bør fremgå, at de præ-accepterede løsninger knytter sig til

brandforhold.

Der er endvidere bred enighed i høringssvarene om nødvendigheden af at opdatere

Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 – Brand,

herunder at de præ-accepterede

løsninger formuleres præcist og lettilgængeligt.

DI Byggeri

Konstruktørforeningen

opfordrer til, at bestemmelsen ikke skal vedrøre

én-til-én-udskiftning af f.eks. vinduer, men kun reelle ombygninger.

Bolig- og Planstyrelsens kommentarer

I forbindelse med ændringen af BR18 udgives en opdateret udgave af

Bygningsregle-

mentets vejledning til kap. 5 – Brand,

herunder bilag 1a og 1b vedr. fritliggende og

sammenbyggede enfamiliehuse og sekundær bebyggelse i tilknytning hertil. Bilagene

vil indeholde vejledning for opførelse eller ombygning af enfamiliehuse, så de opfylder

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Bygningsreglementets krav i kapitel 5 – Brand.

Bilag 1a er pt. i kommentering hos

branchen, og bilag 1b sendes ligeledes i kommentering ultimo 2021.

En-til-én-udskiftning af bygningsdele anses at være vedligeholdelse og ikke en væsent-

lig ombygning. Bygningsreglementets bestemmelser omhandler kun væsentlige om-

bygninger eller forandringer.

Ændring af kravene til indplacering af enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse

mv. i brandklasse 1

I høringsforslaget udvides brandklasse 1, så flere enfamiliehuse og sommerhuse af be-

grænset kompleksitet samt tilbygninger hertil, kan indplaceres i denne klasse, hvis de

følger anvisningerne i de præ-accepterede løsninger, bilag 1a og 1b i

Bygningsregle-

mentets vejledning til kap. 5 - Brand.

Konsekvensen af ændringen vurderes at være, at

langt størstedelen af enfamiliehuse, sommerhuse og tilsvarende byggeri vil kunne op-

føres uden brug af certificeret brandrådgiver.

Høringssvar

Langt de fleste høringsparter bakker op om ændringen, heriblandt

Akademisk Arki-

tektforening, Bygherreforeningen, Dabyfo Kreds Vestjylland, DBI, FRI, Konstruktør-

foreningen og Tekniq Arbejdsgiverne.

Sidstnævnte foreslår desuden en yderligere

lempelse for så vidt angår produktionshaller, så disse kan indplaceres i brandklasse 1

uanset størrelse.

Danske Beredskaber

anfører, at ændringen reducerer brandsikkerheden, idet bered-

skabernes indsatstaktiske forhold forringes, når antal etager og etageareal i brand-

klasse 1 forøges, da den nødvendige slangelængde dermed også forøges.

Generelt opfordres der i høringssvarene til at der er fokus på præcision i vejlednin-

gerne til bygningsreglementet, så der ikke opstår tvivl.

Bolig- og Planstyrelsens kommentarer

Det er styrelsens vurdering, at opførelse og ombygninger af bygningsafsnit i brand-

klasse 1, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret brandrådgiver, højst må have et sam-

let etageareal på 600 m

uanset anvendelse. Denne grænse medvirker til at begrænse

den samlede brandbelastning i bygningsafsnittet samtidigt med, at erfaringer viser, at

en brands udvikling kan holdes under kontrol. BPST vurderer derfor, at ændringen

ikke vil medføre en reduktion af sikkerheden.

I den kommende, opdaterede udgave af

Bilag 1a: Præ-accepterede løsninger for frit-

liggende og sammenbyggede enfamiliehuse

vil det fremgå, at der fra den normale ad-

gangsdør, som er den dør, redningsberedskabet vil benytte som indsatsvej, højst må

være en gangafstand på 60 m til et vilkårligt sted i huset, hvis byggeriet skal indplace-

res i brandklasse 1. Samtidig vil det fremgå, at bygninger, hvor gangafstanden til en

udgangsdør er længere end 30 m, skal opdeles i brandceller udført med redningsåb-

ninger, hvis byggeriet skal indplaceres i brandklasse 1. Dette vurderes at give et til-

strækkeligt brandsikkerhedsniveau i forhold til både evakuering og redning.

Afslutningsvist kan det oplyses, at revideret udgave af

Bygningsreglements vejledning

til kapitel 5 – Brand

forventes offentliggjort primo 2022.

Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til ændringer.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Etageboligbyggeri, kontorbygninger, lagerbygninger m.v.: Fravigelser af de

præ-accepterede løsninger

Høringsforslaget indebærer, at det i større omfang bliver muligt delvist at fravige de

præ-accepterede løsninger, uden at hele byggeriet rykker fra brandklasse 2 til brand-

klasse 3 eller 4.

Høringssvar

Generelt er der opbakning til, at flere byggeprojekter kan fastholdes i brandklasse 2.

Ingen høringsparter udtrykker bekymring for, at ændringen vil udfordre sikkerheden.

EPS-branchen

ETA-Danmark

mener ikke, at lempelsen er tilstrækkelig, bl.a. i for-

hold til at fremme innovative bæredygtige løsninger, og foreslår hver en løsning, hvor

fravigelserne kan håndteres i brandklasse 2 frem for brandklasse 3.

Københavns Kommune

mener, at det mere tydeligt skal fremgå, at sikkerhedsniveauet

skal være tilfredsstillende for bygningen i sin helhed.

Dabyfo Kreds Vestjylland

Danske Arkitektvirksomheder

finder det uklart, hvordan ændringen skal håndteres i

praksis, herunder ansvarsfordelingen mellem kommune og certificerede brandrådgi-

vere samt håndteringen af fravigelserne, hvis de foretages efter byggetilladelsens ud-

stedelse. Der lægges generelt vægt på, at bestemmelserne og tilhørende vejledning

formuleres præcist.

Bolig- og Planstyrelsens kommentarer

BPST er enig i vigtigheden af, at reglerne understøtter udvikling af nye løsninger.

BPST vurderer dog ikke, at der på baggrund af høringen er grundlag for at lade flere

byggerier håndteres af en brandrådgiver certificeret til brandklasse 2 frem for en

brandrådgiver certificeret til brandklasse 3.

Primo 2022 udgives vejledning om fravigelser af de præ-accepterede løsninger.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Kontrol af udførelse

Ved ændringen af BR18 er der fokus på, at certificerede rådgiveres ressourcer anven-

des effektivt, og hvor det er sikkerhedsmæssigt nødvendigt. På den baggrund konkreti-

seres i BR18 kravene i forbindelse med kontrol af udførelse af bærende konstruktioner

og brandforhold, herunder kontroltyper, dokumentkontrol af udførelsesgrundlag og

fysisk kontrol. Kravene er allerede gældende, da de fremgår af henvisningerne i BR18

til standarder, anvisninger osv.

Høringssvar

Høringssvarene afspejler divergerende holdninger til, hvorvidt konkretiseringen af

kontrolprocessen påvirker sikkerhedsniveauet i byggeriet.

Dancert

Statikeraner-

kendelsesudvalget

giver udtryk for, at et minimumskrav reducerer sikkerheden, idet et

minimumskrav betyder, at det ikke er muligt at fastlægge et højere kontrolniveau. Li-

geledes giver

Statikeranerkendelsesudvalget

udtryk for, at det kan udgøre en sikker-

hedsrisiko, hvis tredjepartskontrollen af den særlige kontrol af udførelsen ikke foreta-

ges af en certificeret tredjepartskontrollant. Derimod udtrykker

FRI

Martin Knud-

sen,

at kravene til betingelserne for den person, der kan foretage den uafhængige kon-

trol af udførelsen, er for begrænsende.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Dancert, DI Byggeri, Ekas Rådgivende Ingeniør

FRI

fremhæver, at der med styrel-

sens konkretisering stadig hersker tvivl om, hvordan der foretages kontrol og af hvem.

Der kan dermed i praksis opstå uenighed om, hvem der skal sikre, at udførelsen er

kontrolleret og dokumenteret korrekt, hvilket kan medføre, at de certificerede rådgi-

vere anvender deres ressourcer på forhold, hvor det ikke er hensigten.

Bygherrefor-

eningen, Dancert, Danske Arkitektvirksomheder og Ekas Rådgivende Ingeniør

giver

desuden udtryk for, at flere af bestemmelserne med tilhørende tabeller er svære at

tolke.

Som følge heraf indeholder flere af høringssvarene konkrete forslag til, hvordan kon-

trolprocessen bedst muligt beskrives. F.eks. påpeger

Statikeranerkendelsesudvalget,

at det skal fremgå, at tredjepartskontrol af udførelse også omfatter en kontrol af den

fysiske konstruktion, mens

Bygherreforeningen

pointerer, at det skal indskrives, at

der i visse tilfælde kan udføres dokumenteret egenkontrol som erstatning for en uaf-

hængig kontrol.

Bolig- og Planstyrelsens kommentarer

BPST vurderer, at ændringerne ikke medfører en reduceret sikkerhed, da kravene alle-

rede er gældende for kontrol af udførelse af brandsikringstiltag og bærende konstruk-

tioner. Ændringerne er dermed udelukkende indført for at undgå misforståelser om,

hvilke regler der gældende.

BPST tager dog til efterretning, at der på baggrund af høringsudkastet stadig er tvivl

om, hvad der er omfattet af den certificeredes virke ift. krav i BR18, kap. 30 og tilhø-

rende bilag, samt hvornår disse krav skal være opfyldt i byggeprocessen.

Hertil kan BPST oplyse, at BR18, kap. 30 og bilag 3 vedr. kontrol af dokumentation for

og udførelse af bærende konstruktioner og brandforhold ikke beskriver, hvilken aktør i

projektet (f.eks. projekterende, entreprenør, certificeret rådgiver), der skal udføre den

uafhængige kontrol samt tredjepartskontrol. Ligeledes beskrives ikke, hvornår i bygge-

projektets faser disse kontroller skal udføres. BR18, kap. 30 og tilhørende bilag omfat-

ter derimod udelukkende krav til, hvilken dokumentation der skal foretages kontrol af,

samt på hvilket kontrolniveau dokumentationen af den fysiske bærende konstruktion

og brandsikringstiltag skal foretages. BPST gør opmærksom på, at kontrolniveauer,

der er angivet i bilag 3, er minimumskrav, der ikke afholder bygherren eller den certi-

ficerede rådgiver fra at ønske et højere kontrolniveau.

Hvilken kontrol, den certificerede som minimum skal foretage og på hvilket kontrolni-

veau, fremgår af BR18, kap. 32-34 og tilhørende vejledninger vedr. certificeredes virke.

Styrelsen forventer i løbet af 2022 at revidere vejledningerne til BR18, kapitel 32-34

med særligt fokus på den certificeredes minimumsvirke for kontrol af udførelsen.

Bemærkningerne giver anledning til en række præciseringer af bestemmelserne og til-

hørende bilag. Det tydeliggøres f.eks., at egenkontrol kun skal dokumenteres i de til-

fælde, hvor dokumenteret egenkontrol anvendes som erstatning for en uafhængig kon-

trol, at udførelsesgrundlaget ikke er en del af

B2. Statisk Kontrolplan

samt at tredje-

partskontrollen omfatter en kontrol af de fysiske brandsikringstiltag og bærende kon-

struktioner.

Den certificeredes minimumsvirke

Da der er en stor efterspørgsel på certificerede rådgivere, er det vigtigt, at de certifice-

rede bruges der, hvor deres kompetencer er sikkerhedsmæssigt nødvendige. Formålet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

med ændringen i reglerne om den certificeredes virke er at fritage den certificerede

rådgiver fra opgaven at samle dokumentationen for de bærende konstruktioner og

brandforhold. Den certificerede skal fortsat sikre, at dokumentationen er samlet og

udgør en helhed.

Høringsvar

Generelt bakkes der i høringssvarene op om muligheden for at anvende de certifice-

rede rådgiveres kompetencer mere effektivt.

Derudover afspejler høringssvarene en uenighed omkring, hvorvidt sikkerhedsni-

veauet i byggeriet er tilstrækkelig med den foreslåede ændring.

DBI, Konstruktørfor-

eningen

Københavns Kommune

argumenterer for, at ændringen vil udgøre en sik-

kerhedsrisiko, da ansøger ikke nødvendigvis har kompetencerne til at vurdere, om do-

kumentationen lever op til kravene.

Bygherreforeningen, DI Byggeri, FRI

Tekniq

Arbejdsgiverne

bakker derimod op om ændringen, da den vil tydeliggøre, at det er

bygningsejeren og ikke den certificerede rådgiver, der har ansvaret for, at byggeriet er

sikkert.

Bolig- og Planstyrelsens kommentarer

BPST vurderer, at ændringen ikke vil reducere sikkerheden. Ansøger skal samle doku-

mentationen for de bærende konstruktioner og brandforhold, så den kan anvendes,

som den foreligger, er fyldestgørende og udgør et hele. Hvis ansøger ikke kan opfylde

dette krav, kan ansøger overdrage opgaven til en person med de nødvendige kompe-

tencer. Selvom opgaven ikke længere vil være en del af den certificerede rådgivers mi-

nimumsvirke, skal den certificerede stadig sikre, at den samlede dokumentation kan

anvendes, som den foreligger, er fyldestgørende og udgør et hele. Det vil blive nær-

mere beskrevet i vejledningen til BR18, kap. 32-34, hvordan den certificerede rådgiver

kan sikre, at dette er opfyldt.

Det er bygningsejeren, som skal sikre, at byggeriet lever op til bygningsreglementets

krav, og BPST er enig i vigtigheden af, at dette ansvar fremgår tydeligt. BPST vurderer

dog, at dette hensyn er opfyldt i forbindelse med den foreslåede ændring, da bygnings-

ejeren er ”ansøger”, uagtet at bygningsejer giver f.eks. en rådgiver fuldmagt til at fore-

stå ansøgningen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Afslutning af byggesag

Der har været tvivl om i hvilken grad, kommunen skal føre kontrol med den dokumen-

tation, som bygningsejer skal fremsende i forbindelse med færdigmelding af et byg-

geri. Derfor har BPST i høringsudkastet foreslået en præcisering, der skal tydeliggøre,

at det er bygningsejeren, der har ansvar for at sikre, at byggeriet opfylder alle relevante

krav i bygningsreglementet, og at bygningsejeren har ansvar for at fremsende tilstræk-

kelig dokumentation herfor.

Kommunen skal således alene kontrollere, at bygningsejer har fremsendt følgende:



Erklæring om, at byggeriet overholder bygningsreglementets krav.

Erklæring om, at den fremsendte dokumentation viser, at bygningen opfylder

alle relevante krav i bygningsreglementet.

Dokumentation for, at der er tegnet byggeskadeforsikring, og at præmien er

betalt.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Præciseringen understøtter implementeringen af BR18, hvormed den kommunale tek-

niske byggesagsbehandling blev afskaffet. BPST forventer endvidere, at præciseringen

vil lette den kommunale sagsbehandling, og dermed medvirke til at nedbringe de kom-

munale sagsbehandlingstider.

For at understøtte en mere fleksibel byggeproces, præciseres det endvidere med æn-

dringen, at kommunen kan give tilladelse til at tage en bygning helt eller delvist i brug,

inden der gives ibrugtagningstilladelse, også i forbindelse med de byggesager, hvor der

er tilknyttet en certificeret rådgiver. Ligeledes er det præciseret, at kommunen kan

stille vilkår til ansøger i de tilfælde, hvor det vurderes at være nødvendigt, herunder

sætte en frist for byggeriets færdiggørelse.

Høringssvar

Høringsparterne udtrykker generelt enighed om vigtigheden af, at ansvarsfordelingen

mellem kommune og bygningsejer fremgår tydeligt af bygningsreglementet. I forlæn-

gelse heraf kvitterer

DI Byggeri, KL

Teleindustrien

for, at kommunens kontrolop-

gave i forbindelse med færdigmelding er tydeliggjort, bl.a. til gavn for den kommunale

sagsbehandlingstid.

En række kommuner

og KL udtrykker dog bekymring for, at kommunerne ikke skal

kontrollere den fremsendte dokumentation i forbindelse med færdigmelding, da kom-

munerne ofte oplever, at dokumentationen er fejlbehæftet. Flere kommuner tilføjer, at

præciseringen risikerer at genindføre den såkaldte ”lukkede kuvert”, hvor bygnings-

ejere blot underskriver erklæringerne uden at vedlægge den krævede dokumentation.

Derudover fremhæves det, at den lavere grad af kontrol af dokumentationen kan gå ud

over kvaliteten, sundheden og sikkerheden i byggeriet, da kommunernes erfaring viser

en sammenhæng mellem fejlbehæftet dokumentation og dårlig udførelse af byggeriet.

Hvis præciseringen fastholdes, foreslår

Københavns Kommune,

at den nuværende an-

del på 10 % af byggesager, der udtages til stikprøvekontrol, sættes op. Samtidig påpe-

ges det, at opgaven med at indhente dokumentation ved stikprøvekontrollen vil blive

større til ulempe for kommune og bygningsejer, da eventuelle professionelle rådgivere

på byggeriet, efter endelig ibrugtagningstilladelse, ikke nødvendigvis bistår bygnings-

ejer længere. Endeligt forudser Helsingør Kommune, at antallet af lovliggørelsessager

vil stige sammen med antallet af sager, der skal håndteres af domstolen.

Høringsparterne er generelt positive over for præciseringen af reglerne om at tage en

bygning helt eller delvist i brug. Dog er der uenighed om, hvordan det sikres, at de dele

af byggeriet, der tages i brug, lever op til bygningsreglementets krav.

Dabyfo Kreds

Vestjylland, Ekas Rådgivende Ingeniør, Helsingør Kommune

Københavns Kom-

mune

finder det nødvendigt for sikkerheden, at en certificeret rådgiver underskriver

en erklæring til kommunen, mens

DBI

påpeger, at dette ikke nødvendigvis skal være

tilfældet i alle byggesager.

Bolig- og Planstyrelsens kommentarer

Formålet med BR18 og certificeringsordningen har bl.a. været at uddelegere dele af

kontrolopgaven til brandrådgivere og statikere, der er certificerede til at varetage op-

Helsingør Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Svendborg Kommune, Københavns Kommune, Dabyfo

Kreds Vestjylland, Dabyfo Kreds Østjylland, Dabyfo Kreds Nordjylland og Dabyfo Kreds Vestsjælland.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

gaven. Med denne ændring af praksis blev det ligeledes tydeliggjort, at det er byg-

ningsejers ansvar, at byggeriet og dokumentationen herfor lever op til bygningsregle-

mentets krav.

For at understøtte implementeringen af BR18 og en ensartet sagsbehandling landet

over, fastholder BPST, at det præciseres i BR18, at kommunen alene skal kontrollere

de erklæringer, som bygningsejer skal fremsende i forbindelse med færdigmeldingen

af et byggeri. Kommunen er fortsat tilsynsmyndighed.

Der ændres ikke ved, at kommunen skal pålægge bygningsejer at bringe forholdene i

orden, hvis det f.eks. gennem en stikprøvekontrol viser sig, at dokumentationen er

mangelfuld, eller at udførelsen af byggeriet ikke lever op til bygningsreglementets

krav.

For så vidt angår muligheden for at tage en bygning helt eller delvist i brug, kan kom-

munen stille vilkår til ansøger i de tilfælde, hvor kommunen finder det af betydning for

f.eks. sikkerheden eller sundheden. Det indebærer f.eks., at kommunen kan stille krav

om, at en certificeret rådgiver udarbejder en erklæring om, at de dele af byggeriet, der

tages i brug, overholder relevante krav. Styrelsen bemærker i den forbindelse, at det

ikke er hensigten, at det i hver sag er nødvendigt, at en certificeret rådgiver udarbejder

denne erklæring. Det vil være et anliggende mellem kommune og ansøger i den kon-

krete sag.

Brug af anerkendte statikere

Overgangsordningen for anvendelse af anerkendte statikere for byggeri i konstrukti-

onsklasse 2-4 ophører pr. 1. januar 2022 som led i implementeringen af certificerings-

ordningen.

Høringssvar

BPST har modtaget begrænset høringssvar vedr. overgangsordningen for anvendelse

af anerkendte statikere. Dog udtrykker

Københavns Kommune

en bekymring for, om

ophøret af overgangsordningen vil lægge endnu større pres på det i forvejen begræn-

sede antal certificerede statikere.

Teleindustrien

opfordrer derudover til, at det skal

være muligt at blive certificeret som statiker til f.eks. bærerør og master.

Bolig- og Planstyrelsens kommentarer

BPST er opmærksom på, at der generelt er en høj efterspørgsel på certificerede stati-

kere, hvilket den kommende ændring af BR18 bl.a. skal være med til at imødekomme.

BPST vurderer dog, at der er et begrænset antal anerkendte statikere tilbage, som ikke

er blevet certificeret til konstruktionsklasse 3 og 4, hvorfor ophøret af overgangsord-

ningen kun vil have en meget begrænset betydning i praksis.

Derudover kan BPST oplyse, at certificeringsbekendtgørelsen blev ændret pr. 1. juli

2021, så det er muligt for certificeringsorganerne at udstede certifikater med begræn-

set gyldighedsområde. Reglerne muliggør således en certificering begrænset til bære-

rør og master. Dette kan ligeledes være med til at mindske efterspørgslen på certifice-

rede statikere.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Ventilation

På baggrund af efterspørgsel fra branchen har BPST foreslået ændringer til kravene

om ventilation. Formålet med ændringerne er at tilpasse kravene til nuværende tekno-

logi og skabe overensstemmelse med kravene i nabolandene og de europæiske stan-

darder. Formålet søges opfyldt ved at ændre bestemmelserne i BR18, så de bliver mere

funktionsbaserede.

Høringssvar

Høringssvarene afspejler generelt en enighed omkring nødvendigheden af en ændring

på ventilationsområdet. Der er dog uenighed omkring, hvorvidt ændringerne er til-

strækkelige, og hvordan et sundt indeklima generelt skal effektueres.

Uenigheden kommer især til udtryk i forbindelse med kravene om luftstrøm fra em-

hætter. F.eks. opfordrer

Neutratest

til en stramning af reglerne med et enkelt ufravige-

ligt krav til luftstrømmen, så den krævede luftstrøm er højere, end det er tilfældet i

BPSTs forslag, mens

BSH Hvidevarer

mener, at kravene skal lempes, så den lavest

mulige luftstrøm til emhætten er udgangspunktet for beregning frem for den højeste.

Veltek Ventilation

er enig i niveauet, men mener, at der skal tages udgangspunkt i en

tabel over luftstrømme frem for korrektionsfaktorer. Ligeledes foreslår

Veltek Ventila-

tion,

at delvis recirkulation ikke længere skal være tilladt, så hele emhættens afkast i

stedet skal føres til det fri, mens

APPLiA Danmark

ønsker, at der tillades teknologier

uden afkast til det fri, hvis det kan dokumenteres, at disse er mindst lige så gode for in-

deklimaet som de nuværende.

En gruppe af høringsparterne foreslår konkrete detailkrav, heriblandt

Blik- og Rørar-

bejderforbundet

Teknik Arbejdsgiverne,

som er imod forsimplingen af dimensione-

ringsmetoden til ventilation af skoler og daginstitutioner og i stedet foreslår mere ud-

præget anvendelse af luftskiftekrav også i den øvrige del af kapitlet.

Skorstensfejerlau-

get

foreslår strammere krav i forhold til renheden af ventilationssystemer og

Svend-

borg Kommune

vil have indført krav om mekanisk ventilation i enfamiliehuse.

En anden gruppe af høringssvarene afspejler derimod opbakning til BPSTs forslag om

en mere funktionsbaseret tilgang til ventilationskrav, heriblandt

APPLiA Danmark,

BSH Hvidevarer

FRI.

I tilknytning hertil giver

APPLiA Danmark, Blik- og Rørar-

bejderforbundet, DI Byggeri og Tekniq Arbejdsgiverne

udtryk for, at de havde forven-

tet mere gennemgribende ændringer og understreger, at danske særregler ikke skal

hindre handel på tværs af de europæiske landegrænser.

APPLiA Danmark, DI Byggeri og Veltek Ventilation

understreger desuden vigtighe-

den af, at bestemmelserne formuleres præcist uden for mange fortolkningsmulighe-

der, mens

Københavns Kommune

efterspørger en vejledning omkring, hvordan anlæg

baseret på hybrid og naturlig ventilation kan funktionsafprøves.

Bolig- og Planstyrelsens kommentarer

Kravene til ventilation varetager generelt hensyn inden for sikkerhed, sundhed og

energi, hvilket bl.a. indebærer at sikre en passende luftkvalitet. Bygningsreglementet

er dog primært funktionsbaseret, hvorfor kravene som udgangspunkt ikke foreskriver,

hvordan disse hensyn skal opfyldes, og herunder f.eks. hvordan de tekniske anlæg hol-

des i en forsvarlig stand. På denne måde udelukker kravene ikke bestemte teknologier

og produkter.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Det kan dog være nødvendigt at supplere de funktionsbaserede krav med detailkrav,

f.eks. ved at tydeliggøre, at reduktion af ventilation i boliger alene kan foretages, når

sensorer bekræfter, at boligen er forladt, og at luftkvaliteten muliggør reduktionen.

Denne balancering af funktionskrav og detailkrav afhænger af en vurdering af, hvor-

dan hensynene til sikkerhed, sundhed og energi bedst muligt opfyldes, samtidig med

at kravene understøtter muligheden for handel på tværs af de europæiske grænser.

Ved de tidlige inddragelsesmøder med branchen blev der drøftet en mere gennemgri-

bende ændring af ventilationskapitlet. Efter møderne er det dog BPSTs vurdering, at

de foreslåede ændringer bedst muligt tager højde for de forskelligrettede interesser,

der er i branchen, uden at gå på kompromis med sikkerheden, sundheden og energi-

forholdene. I forlængelse heraf er det BPSTs vurdering, at langt størstedelen af de em-

hætter, der sælges i Danmark, ved brug af eksisterende dokumentation kan overholde

bygningsreglementets krav til emhætter.

BPST er enig i vigtigheden af at sikre, at der ikke er usikkerhed omkring tolkningen af

kravene, hvorfor bemærkningerne giver anledning til mindre ændringer af formulerin-

gerne efter høringen. Derudover vil BPST i vejledningen til bygningsreglementet ud-

dybe forhold omkring luftskifte i kældre, ventilation af enfamiliehuse, skoler og dags-

institutioner, funktionsafprøvning af naturlig og hybrid ventilation samt forskellen på

luftstrøm fra emhætten og generel udluftning.

Bemærkningerne giver herudover alene anledning til mindre ændringer, herunder at

reduktion af udeluftstilførselen i boliger, der ikke er i brug, er forudsat måling.

Antennesystemer

Formålet med at ændre kravene vedr. antennesystemer til radiokommunikation i elek-

troniske kommunikationsnet er at effektivisere byggeprocessen på et område, der i

forvejen er ensartet og bygger på lang erfaring.

Høringssvar

Energistyrelsen

Teleindustrien

bakker op om ændringen og pointerer, at telebran-

chen hurtigere og mere fleksibelt vil kunne udbygge og opgradere mobilnettene, her-

under i forbindelse med etableringen af 5G-dækning.

Dancert

udtrykker imidlertid bekymring for, at bærerør til telekommunikation vil

merbelaste eksisterende konstruktioner mere end 5 % og dermed udgøre en sikker-

hedsrisiko.

Dabyfo Kreds Østjylland, Energistyrelsen

Teleindustrien

opfordrer til,

at bestemmelserne understøttes af vejledning.

Bolig- og Planstyrelsens kommentarer

BPST vurderer, at lempelsen ikke vil reducere sikkerheden, da den omfatter et område

med standardiserede løsninger, der bygger på lang erfaring med området. I forbin-

delse med ændringen af BR18 opdateres tilhørende vejledning i løbet af første halvdel

af 2022, så det præciseres, hvad der er omfattet af bestemmelsen, og hvilken merbe-

lastning der kan være på eksisterende konstruktioner, uden at det går ud over sikker-

heden.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Bilag 1 - høringsparter

Advokatrådet - Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Altinex Oil Denmark A/S

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF)

Ankenævnet på Energiområdet

Applia

TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdstilsynet

Astma-Allergi Danmark

Banedanmark

BAT-Kartellet

Beredskabsstyrelsen

Beskæftigelsesministeriet

Bips-Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde

BL – Danmarks Almene Boliger

BCK (Branchen for Kaffe- og Convenienceløsninger)

Blik- og Rørarbejderforbundet

BOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

Brancheforeningen Danske Byggecentre

Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter

Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr (BFS)

Kooperationen

Byggeskadefonden

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse

Byggesocietet

Bygherreforeningen

Bygningsfredningsforeningen (BYFO)

Bygningsstyrelsen

Børne- og Undervisningsministeriet

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Connect Sport

Dabyfo – Forum for Danske Bygningsmyndigheder

DANAK

Dancert – Teknologisk Institut

Danmark Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg

Danmarks Lejerforening

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut

Dansk Byggeri

Dansk Center for Lys

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Gasteknisk Center

Dansk Industri

Dansk Metal

Dansk Miljøteknologi

Dansk Standard

Dansk Teater

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Dansk Varme Service, DVS

Dansk Ventilation Service

Danske Advokater

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Beredskaber

Danske Handicaporganisationer

Danske Kloakmestre

Danske Lejere

Danske Regioner

Danske Tegl

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Danske Udlejere

DANVA

Den Danske Landinspektørforening

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Det Økologiske Råd

DHI Danmark

DI Byg

DI Digital

DI Energi

DI Fødevarer

DI Handel

DI Rådgiverne

Drivkraft Danmark

Ørsted

E.On Denmark A/S

Ejendomsforeningen Danmark

Energiforum Danmark

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energiklagenævnet

Erhvervsministeriet

Energinet

Energiservice A/S

Energitjenesten

Energistyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Erhvervslejernes Landsorganisation

ETA Danmark A/S

Eurofins

Evida

FABA

APPLIA Danmark

Finans Danmark

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Finansministeriet

Finanstilsynet

Fiskeristyrelsen

Forbrugerrådet TÆNK

Forbundet Arkitekter og Designere

Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark (3F)

FORCE Technology

Foreningen af Danske Kraftvarmemærker

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Foreningen af Slutbrugere af Energi

Forsikring og Pension

Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsyningstilsynet

FSR Danske Revisorer

Fødevarestyrelsen

Glasindustrien

God Adgang

Grundfos

HE-sekretariatet

Hofor

Horesta

Hovedstadens Beredskab

SMVdanmark

Ingeniørforeningen Danmark

Justitsministeriet

Kommunernes Landsforening

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Konstruktørforeningen

KTC - Kommunalteknisk Chefforening

Kulturministeriet

Københavns Erhvervsakademi

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Landbrug & Fødevarer

Landbrugsstyrelsen

Landsbyggefonden

Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur

Lejernes Landsorganisation

Ligestillingsafdelingen

Maskinmestrenes Foreningen

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Molio – Byggeriets Videncenter

Naturstyrelsen

NGF Nature Energy

Nævnenes Hus

Nævnenes Hus - Byggeklageenheden

Nævnenes Hus – Planklagenævnet

Parcelhusejernes Landsforening

Plan Energi

Plastindustrien

Praktiserende Landinspektørers Forening

Realdania

Rambøll

Rørforeningen

Byens Ejendom

Seges

SikkerhedsBranchen

Sikkerhedsstyrelsen

Skatteministeriet

Skorstensfejerlauget

Slots- og Kulturstyrelsen

Social- og Indenrigsministeriet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Orientering vedr. høring om ændring af bygningsreglementet, fra indenrigs- og boligministeren

Statsministeriet

Statens Byggeforskningsinstitut

Statikeranerkendelsesudvalget

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Stålcentrum

Sundheds- og Ældreministeriet

Sundhedsstyrelsen

SYD Energi

Syddansk Universitet

Tekniq Installatørernes Organisation

Teknologisk Institut

Teleindustrien

Træinformation

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Frie Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter

Varmepumpefabrikantforeningen

VELTEK

Vindmølleindustrien

Vinduesindustrien – Wind Denmark

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet