Sagsnr.
2021 - 7788
Doknr.
407300
Dato
17-12-2021
Bekendtgørelse om krav om mundbind eller visir i kommu-
nale borgerservicecentre i forbindelse med håndtering af co-
vid-19
I medfør af § 32 og § 66, stk. 3, i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter
forhandling med sundhedsministeren og forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold
til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Denne bekendtgørelse gælder for lokaler i kommunale borgerservicecentre, hvor-
til offentligheden har adgang.
Stk. 2.
Er borgerservicecentret beliggende i eller i tilknytning til et bibliotek eller an-
den institution, gælder bekendtgørelsen alene for de lokaler, hvortil offentligheden har
adgang, i det omfang disse benyttes af borgerservicecentret.
Kapitel 2
Anvendelse af mundbind og visir i kommunale borgerservicecentre
§ 2.
For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal borgere og besøgende
på 12 år og derover have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, jf. §
5, når de befinder sig i lokaler, hvortil offentligheden har adgang, i et kommunalt bor-
gerservicecenter, jf. dog §§ 3 og 4.
Stk. 2.
Kravet i stk. 1 omfatter tillige medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet
det pågældende kommunale borgerservicecenter og har kontakt til borgere og besø-
gende. 1. pkt. omfatter ikke medarbejdere m.v., der opholder sig i et aflukket rum eller
bag en afskærmning, hvortil alene medarbejdere m.v. har adgang.
Stk. 3.
Personer, der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir efter stk. 1, kan
bortvises.
§ 3.
Kravet om mundbind eller visir i § 2, stk. 1 og 2, gælder ikke for personer med
nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de
hverken er i stand til at bære mundbind eller visir.
§ 4.
Uanset § 2, stk. 1 og 2, kan mundbind eller visir fjernes helt eller delvist, hvis det
er nødvendigt, og der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situ-
ationer: