BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 47
Offentligt

Afgivet høringssvar i følgende rækkefølge

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

Anders Hjorth Jensen, Bornholms Regionskommune

Anders Lou, Bornholms Regionskommune

Janne og Kien Hansen, Bornholms Regionskommune

Jesper Kirk på vegne af Brunekulvej, Bornholms Regionskommune

Jesper Leen Jensen, Bornholms Regionskommune

Kim René Hansen, Bornholms Regionskommune

Lodsejere Inger Wiene m.fl., Bornholms Regionskommune

Nis Garnæs, Bornholms Regionskommune

Ole Mahler, Bornholms Regionskommune

Sdr. Fjand Grundejerforening, Holstebro Kommune

Ole Martin Kyed på vegne af Starholm Ejerlav, Frederikshavn Kommune

Susanne og Mac Møller, Bornholms Regionskommune

Susanne og Thorkil Erichsen, Bornholms Regionskommune

Thomas Pedersen m.fl., Bornholms Regionskommune

Tina og Viggo, Bornholms Regionskommune

Jørn Pedersen på vegne af Titus Verdenhalven, Bornholms Regionskommune

Trygve Spanner Lund og Lisbeth Nielsen, Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

Dansk Erhverv

Dansk Kyst‐ og Naturturisme

Danske Kloakmestre

DSB

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)

Feriehusudlejernes Brancheforening

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

Friluftsrådet

Haderslev Kommune

Holstebro Kommune

Jammerbugt Kommune

Kommunernes Landsforening (KL)

Metroselskabets og Hovedstadens Letbane

Landdistrikternes Fællesråd

Nordborg Resort Ejendomme A/S

Sønderborg Kommune

Tønder Kommune

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Ken Martin Ito Bruun

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Sømarkens Vandværk <[email protected]>

22. november 2021 08:19

hoeringplan

Journal nr.01.01.00P00-0002

Høringssvar Gedebakkevej.pdf

Sender hermed vedhæftet høringssvar for Gedebakkevej , 3720 Åkirkeby.

Med venlig hilsen

Anders Hjorth Jensen

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Ken Martin Ito Bruun

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Anders Lou <[email protected]>

12. november 2021 11:21

hoeringplan

[email protected]; [email protected]; [email protected]

HØRING landsplandirektiv

Erhvervsstyrelsens retningslinje om arealsammenhæng og tilknytning.docx

Til Bolig og planstyrelsen

Vedhæftet sendes høringssvar vedr. forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering

af sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Med venlig hilsen

Anders Lou

Gedebakkevej 4

Vestre Sømarken

Aakirkeby

20304329

Sendt fra Mail til Windows

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Bolig‐ og Planstyrelsen

høringssvar

[email protected]

Høring af forslag til landsplandirektiv for udlæg og omplacering af

sommerhusområder

Dette høringssvar omhandler udelukkende § 13 området Gedebakkevej på Bornholm side 10. Det

er opdelt i tre emner: 1) Landskabelig kvalitet, 2) Erhvervsstyrelsens krav om arealmæssig

sammenhæng og 3) efterspørgsel efter sommerhuse / grunde ved Hasle, Muleby, Poulsker og

Bølshavn samt ved Vestre Sømarken.

Landskabelig kvalitet

Hele Bornholms sydkyst fra Nexø over Dueodde til Boderne er bebygget med sommerhuse bortset

fra et mindre militært område mellem Vestre Sømarken og Raghammer odde. De fleste steder er

sommerhusbebyggelsen ganske tæt. Der er derfor kun få steder, hvor det er muligt at komme til

stranden uden at skulle igennem en sommerhusbebyggelse. Et af de ganske få steder, hvor det er

muligt at komme til stranden via et ubebygget naturområde, er Gedebakkevej. Vejen går fra

Vestre Sømarksvej én kilometer mod syd til stranden. Den er på de første 100 m bebygget med

fem huse alle fra midten af 1800‐tallet et enkelt med en tilbygning fra 30‐erne. Herefter er vejen

ubebygget frem til stranden. På venstre side af vejen er der det første stykke nogle fredede

arealer, som afgræsses af får. På højre side af vejen og på venstre side efter de fredede arealer går

vejen gennem et smukt åbent skovområde med spredte store træer 50 – 70 år gamle, mest fyr

men også andre arter. Mellem træerne er der lavere bevoksning med buske m.v. Der er et rigt

dyre‐ og fugleliv, og da der på begge sider af vejen er flere vandhuller / små søer, er området

tilholdssted for frøer og andre padder.

For enden af vejen lidt inde i skoven ligger der et mindre sommerhus formentlig bygget i 30‐erne

Der er en kommunal P‐plads med en mindre toiletbygning samt seks små fiskerhytter fra gammel

tid. Hele dette unikke miljø, som er enestående på sydkysten, vil blive ødelagt, hvis Gedebakkevej

bliver bebygget med sommerhuse, som landsplandirektivet lægger op til. Gedebakkevej vil så blive

omdannet til mere af det samme, som man finder på hele Bornholms sydkyst.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Bebyggelse langs Gedebakkevej vil delvis kunne skjules bag et bredt beplantningsbælte, men

skoven vil forsvinde med konsekvenser for dyrelivet. Og mennesker, der færdes på vejen, vil i

stedet for en åben smuk skov opleve en lukket hækagtig grøn mur.

Det er et unikt kulturlandskab, der præger Vestre Sømarken med små gårde spredt i landskabet,

med skov og mindre stykker af det hedelandskab, der for 100 år siden var udbredt på egnen.

Efter corona epidemien er turisttrykket på Bornholm blevet markant større end tidligere, og hvis

øen skal bevare sin attraktion som ferieø, skal naturværdierne langs kysterne bevares mest muligt.

Af denne grund bør bebyggelse langs Gedebakkevej udgå af landsplandirektivet.

Erhvervsstyrelsens retningslinje om arealsammenhæng og tilknytning.

Bornholms Regionskommune har søgt om udvidelse af sommerhusområdet ved Gedebakkevej på

baggrund af Erhvervsstyrelsens kriterier for nye udlæg af sommerhusområder. Det første kriterie

bestemmer, at: ”Sommerhusene skal være beliggende i sammenhængende områder, og

sommerhusområderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte ………………..

…sommerhusområder, ………..”. (Understregningerne er mine). Det er ikke tilfældet i dette forslag.

Det udlagte sommerhusområde omkring Gedebakkevej er for 90 procents vedkommende ikke

sammenhængende eller i forbindelse med det eksisterende sommerhusområde. Det er som det

ses af tegningen et langstrakt område, der kun grænser op til det eksisterende sommerhusområde

på de nordligste knap 50 meter. På dette stykke ligger der en gård, der benyttes som

helårsbeboelse og som p.t. er ved at opføre en helt ny hovedbygning til helårsbeboelse. Der vil

højest kunne klemmes to sommerhuse ind her. Resten af arealet har ingen sammenhæng eller

forbindelse med det eksisterende sommerhusområde. Reelt er der tale om, at kommunen er ved

at etablere et helt nyt sommerhusområde i nærheden af – men uden sammenhæng med – det

eksisterende sommerhusområde stik imod Erhvervsstyrelsens retningslinje.

Denne planmæssige disposition betyder, at en større ejendom (se matr. 100a på kortet) bliver

klemt ind imellem de to sommerhusområder. Ejeren af ejendommen er ikke blevet kontaktet af

kommunen i anledning af planen, og han er meget ked af udsigten til at planen virkeliggøres.

Årsagen til denne helt besynderlige planmæssige disposition kan måske skyldes, at medarbejderne

i kommunens planafdeling har ”oversat” ordene ”sammenhængende områder” i

Erhvervsstyrelsens retningslinje med matrikelnumre. Det kan man ikke, da matrikelnumre er en

administrativ identifikation, hvor det enkelte nummer ikke altid betegner et sammenhængende

areal, som i dette tilfælde. Erhvervsstyrelsens retningslinje er et krav om en fysisk faktisk

sammenhæng, som ikke er opfyldt her.

Lige siden Aakirkeby Kommune i 1980 vedtog lokalplan nr. 3 for etablering af

sommerhusområderne Vestre Sømarken m.fl., har det været et princip i planlægningen, at

sommerhusområderne udadtil blev skærmet af mod indblik begge veje af en 20 m bred

beplantning på de yderste udstykninger langs områdets grænse med det formål at sløre bygninger

m.v. Dette vil ikke kunne lade sig gøre hele vejen rundt på det stykke, der ligger vest for

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Gedebakkevej og syd for Strandvangen, idet stykket på det bredeste sted kun er ca. 50 m og på det

smalleste sted ca. 45 m. Hvis forslaget realiseres, må dette grundlæggende princip nu opgives for

den del af det foreslåede område, der ligger vest for Gedebakkevej. Princippet kan opretholdes for

den del, der ligger øst for Gedebakkevej, men dette områder har ingen som helst sammenhæng

med hverken det eksisterende sommerhusområde eller den øvrige del af det nu foreslåede

område, idet det afskæres af den gennemgående Gedebakkevej til stranden.

Med forslaget tilsidesætter regionskommunen tre bærende principper, som Aakirkeby Kommune

byggede deres planlægning på, og som har været efterlevet i 40 år. Disse er.



Princippet om at sommerhusområder skal være sammenhængende og lukkede udadtil

Princippet om at gennemgående trafik ikke sendes igennem sommerhusområder

Princippet om at sommerhusområder hele vejen rundt omkranses af et bredt beplantet

bælte, der lukker for indblik.

Efterspørgsel efter sommerhuse / grunde ved Hasle, Muleby, Poulsker og Bølshavn

samt ved Vestre Sømarken.

Efterspørgsel efter sommerhuse og grunde i områderne Hasle, Muleby, Poulsker og Bølshavn har

efter regionskommunens opfattelse været for lav i de sidste mange år. Helt den samme mangel på

efterspørgsel har området omkring Gedebakkevej været præget af i mange år. Det har været

almindelig kendt i regionkommunen, at mellem 15 og 20 velbeliggende sommerhusgrunde i Vestre

Sømarksområdet i mange år ikke har kunnet sælges. Efter at corona epidemien har sat gang i

sommerhussalget i hele landet, er der også kommet gang i sommerhussalget i Vestre Sømarken,

men helt den samme tendens gælder også for Hasle, Muleby, Poulsker og Bølshavn. I disse fire

områder er efterspørgslen nu så stor, at tilbageførsel af sommerhusområder ikke giver mening. Alt

bliver stort set solgt nu.

Situationen i Vestre Sømarken både før og nu adskiller sig ikke fra situationen i de fire nævnte

områder, så en overflytning af sommerhusområder fra disse fire områder til Gedebakkevej er

ubegrundet og ubegribelig.

På baggrund af ovenstående opfordres Bolig og planstyrelsen til at lade § 13 området

Gedebakkevej på Bornholm udgå af landsplandirektivet.

Med venlig hilsen Vestre Sømarken, den 11. november 2021

Lone Frost og Anders Lou

Gedebakkevej 4

Vestre Sømarken, Aakirkeby

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

hoeringplan

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Anders Lou <[email protected]>

26. november 2021 17:14

hoeringplan

Høring, landsplandirektiv

tillæg til høring.docx

Bolig og planstyrelsen

Vedhæftet sendes tillæg til tidligere indsendt høring vedr. forslag til landsplandirektiv.

Mvh Anders Lou, Gedebakkevej 4, Aakirkeby, Bornholm.

Sendt fra Mail til Windows

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Bolig og planstyrelsen

Høringssvar

[email protected]

Høring af forslag til landsplandirektiv for udlæg og omplacering af

sommerhusområder

Tillæg til høringssvar vedr. §13 område Gedebakkevej på Bornholm fra Lone Frost og Anders Lou,

Gedebakkevej 4, dateret 11. november og sendt den 12. november 2021.

Vi skriver i vores tidligere fremsendte høringssvar, at den foreslåede udvidelse af

sommerhusområdet vest for Gedebakkevej og syd for Strandvangen på det smalleste sted er ca.

45 m bredt.

Det viser sig, at bredden kun er knap 35 m. Det betyder noget for arealets egnethed til bebyggelse,

idet der ikke vil være plads til et tilstrækkeligt beplantningsbælte mod øst og vest.

Og så vil vi opfordre Bolig og planstyrelsen til igen at vurdere, om planlovens § 5b stk. 4 nr. 1) i

tilfældet Gedebakkevej er iagttaget i tilstrækkeligt omfang. Bestemmelsens formål må formentlig

være, at opnå en fysisk faktisk sammenhæng i de udvidede sommerhusområder. Det er ikke

tilfældet i den foreslåede udvidelse.

Med venlig hilsen Vestre Sømarken, den 26. november 2021

Lone Frost og Anders Lou

Gedebakkevej 4

Vestre Sømarken

Aakirkeby

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Ken Martin Ito Bruun

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

[email protected]

25. november 2021 19:24

hoeringplan

Høringssvar.

Høringssvar ifm nye Sommerhusområder til Bolig‐ og Planstyrelsen.

Som ejer af matr.nr. 17AB Allinge‐Sandvig Markjorder, Janne og Kien Hansen fremkommer vi hermed med

høringssvar.

Det areal som grænser op til vores ejendom matr.nr. 17AB Allinge‐Sandvig Markjorder, ønskes udlagt til nyt

sommerhusområde, støder op til Langebjerg.

Langebjerg er fredet, og i øvrigt er del af det nye sommerhusområde omfattet af skovbyggelinje.

Mange går tur på Langebjerg, og nyder den smukke natur.

Arealet som nu påtænkes udlagt til nyt sommerhusområde, bør friholdes som naturområde, idet en ny bebyggelse

vil virke forstyrrende på den smukke unikke natur og dyrelivet.

Placering af bebyggelse vil for besøgende på Langebjerg betyde en manglende naturoplevelse.

Udlægning af nyt sommerhusområde ved Langebjerg er ikke foreneligt med ønsket om, at Bornholm skal være en ø

der passer på naturen, og samtidig er klimavenlig.

Udlægning af nye områder vil desuden betyde en væsentlig øget trafik i Sandvig.

For os som ejere vil udlægning af arealet betyde en væsentlig forringelse af udsigt og ejendomsværdi.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Ken Martin Ito Bruun

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Jesper Kirk <[email protected]>

26. november 2021 08:30

hoeringplan

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; jlj@jj-

vvs.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Høringssvar

høringssvar.pdf

Emne:

Vedhæftede filer:

Til Bolig‐ og Planstyrelsen,

Hermed fremsendes høringssvar til ”Forslag til Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering

af sommerhusområder i kystnærhedszonen”.

Svaret er indsendt på vegne af følgende sommerhusejere på Brunekulvej:

Mia Bjergager & Jesper Steensberg

Brunekulvej 8

Henning Jensen & Helle Klemen

Brunekulvej 10

Coop Ferie v. Pia Petersen

Brunekulvej 12

Helle Tuborgh og Torben Arnth Nielsen

Brunekulvej 14

Finn Pedersen & Lene Jensen

Brunekulvej 15

Camilla Kirk Lindgren & Jesper Kirk

Brunekulvej 16

Anette Sommer & Thomas Willumsen

Brunekulvej 17

Dorthe Sode Stengade Sønderskov

& Henrik Sode Kofoed

Tina Sandager & Jesper Leen Jensen

Monica Egelund og Jens Egelund

Brunekulvej 19

Dorte Nelkjær & Finn Lillelund

Dorthe Larsen & Tonny Holm Jensen

Vi ser frem til at høre fra jer.

På vegne af sommerhusejerne på Brunekulvej.

Med venlig hilsen

‐‐

Brunekulvej 20

Brunekulvej 21

Brunekulvej 4D

Brunekulvej 23

Brunekulvej 25

Jesper Kirk | Partner | Technology Consulting

EY, Dirch Passers Allé 36, 2000, Frederiksberg, Denmark

Office: +45 2529 5634 | [email protected]

Website: http://www.ey.com

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

**************************************************************************

Denne email og alle filer vedlagt som bilag kan indeholde fortroligt materiale, der kun er beregnet for

adressaten, og maa ikke udleveres eller kopieres til uvedkommende. Har De ved en fejltagelse modtaget

denne email, bedes De venligst omgaaende meddele os dette pr. telefon: +45 7323 3000. Paa forhaand tak.

********

This email and any files transmitted with it may contain confidential information intended for the

addressee(s) only. The information is not to be surrendered or copied to unauthorised persons. If you have

received this communication in error, please notify us immediately by telephone: +45 7323 3000.

**************************************************************************

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Til Bolig og Planstyrelsen

[email protected]

25. november 2021

Vedr.: Fælles høringssvar fra sommerhusejere på Brunekulvej, der leder op til Bakkegårds Bakken,

betegnet som

’§12

Området Bakkegård’ i

Forslag til Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for

udlægning og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Dette fælles høringssvar med titlen

Et væsentligt rekreativt og kulturhistorisk område, rigt på

plante- og dyreliv

er indsendt af nedenstående sommerhusejere på Brunekulvej

(alle er cc’et

mailen til

[email protected]):

Mia Bjergager & Jesper Steensberg

Henning Jensen & Helle Klemen

Coop Ferie v. Pia Petersen

Helle Tuborgh og Torben Arnth Nielsen

Finn Pedersen & Lene Jensen

Camilla Kirk Lindgren & Jesper Kirk

Anette Sommer & Thomas Willumsen

Dorthe Sode Stengade Sønderskov

& Henrik Sode Kofoed

Tina Sandager & Jesper Leen Jensen

Monica Egelund og Jens Egelund

Dorte Nelkjær & Finn Lillelund

Dorthe Larsen & Tonny Holm Jensen

Brunekulvej 8

Brunekulvej 10

Brunekulvej 12

Brunekulvej 14

Brunekulvej 15

Brunekulvej 16

Brunekulvej 17

Brunekulvej 19

Brunekulvej 20

Brunekulvej 21

Brunekulvej 4D

Brunekulvej 23

Brunekulvej 25

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Et væsentligt rekreativt og kulturhistorisk område, rigt på plante- og dyreliv

Som sommerhusejer til det nævnte område, hvor der er foreslået et nyt sommerhusbyggeri, kender

man værdien af baglandet til Brunekulvej og Bakkegårdsvej. Her er tale om et væsentligt rekreativt

og kulturhistorisk område, der er rigt på plante- og dyreliv. Et område, der ikke kan undgå at gøre

indtryk på dem, der bor og færdes i det. I dette høringssvar benævnes det pågældende område

’marken’.

Nærværende høringssvar

–

på vegne af dyr, planter, beboere og turister

–

er inddelt i

nedenstående afsnit:

1. Et rigt plante- og dyreliv, der profiterer af ro og variation i landskabet

2. Et væsentligt rekreativt område for beboere og turister

3. Landskabet fortæller (stadig) vigtig bornholmsk natur- og kulturhistorie

4. Om adgang via Brunekulvej, der eroderer pga. kraftigere regn og hyppigere skybrud

5. Høje salgspriser afspejler beliggenhed: natur, ro og adgang til rekreative områder.

Under overskriften

Sandkås har brug for flere, ikke færre, rekreative områder, hvis stedet også i

fremtiden skal kunne rumme den stigende turisme

findes sidst i høringssvaret opsummering med

konklusion og samlede anbefalinger til Bornholms Regionskommune om det foreslåede

sommerhusbyggeri.

1) Et rigt plante- og dyreliv, der profiterer af variation i landskabet

Marken er mere end en mark. Området har ligget brak i mange år og er det eneste sted langs stien

på den gamle jernbanestrækning, der endnu enten er uopdyrket eller uden sommerhusbebyggelse.

Marken har derfor gennem lang tid udviklet sit eget økosystem og er blevet hjemsted for et rigt

plante- og dyreliv, der profiterer af freden, mørket og det afvekslende landskab. I samspil med det

omkransende skovbryn er marken således et oplagt tilholdssted for rådyr, fasaner, harer,

flagermus, musvåger m.m., alle dyr, der kan iagttages ved selvsyn.

Konsekvens af byggeriet:

det sammenhængende område obstrueres: faldende biodiversitet,

dyrene forsvinder/må søge andre steder hen.

Anbefaling:

At bevare det etablerede økosystem; dyrenes habitat og mulighed for at søge føde i det

varierede landskab med skovbryn og vandløb omkring marken.

2) Et væsentligt rekreativt område for beboere og turister

Marken byder i sig selv på en helt unik Bornholmerstemning (skal opleves),

–

men bør også

betragtes i sin sammenhæng med det omkringliggende område: fredningen ved Ålebæk Å, den

gamle jernbanestrækning, der er en del af Bornholms cykelruter, Storedalen og det nedlagte

stenbrud. Der er derfor ikke blot tale om et byggeri på en glemt og uvæsentlig mark, men derimod

om et byggeri planlagt midt i et sammenhængende rekreativt område, der i sin nuværende form

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

giver rig mulighed for friluftsliv og som sådan benyttes aktivt af beboere og turister, der vandrer,

cykler, løber eller blot opholder sig i naturen.

Konsekvens af byggeriet:

Muligheden for at bevare og evt. sætte mere fokus på et

sammenhængende rekreativt område forpasses. På sigt overbelastning, udvanding af

stedet/Sandkås som (bæredygtig) attraktion: For mange mennesker ift. rekreative opholdssteder i

naturen.

Anbefaling:

At bevare marken og sikre et sammenhængende rekreativt område fra fredningen i syd

ved Ålebæk Å, langs jernebanestrækningen forbi marken, over Storedalen og det nedlagte stenbrud,

hele vejen mod nord til Tejn Vej. Dette vil være et positivt medspil til den øgede turisme i området.

3) Landskabet fortæller (stadig) vigtig bornholmsk natur- og kulturhistorie

Marken er som beskrevet en del af et sammenhængende område, hvor landskabet stadig rummer

spændende bornholmsk natur- og kulturhistorie. Marken ligger mellem to sprækkedale på en

tidligere strandmark, der tidligere strakte sig hele vejen ned mod kysten, og som var ejet af kongen.

Bønderne havde brugsret til strandmarken, hvor deres kvæg kunne græsse om sommeren. Her var

jorden dårlig og egnede sig ikke til agerbrug. I dag markerer jernbanestrækningen, der kom til i

starten af 1900-tallet, overgangen mellem den frugtbare agerjord mod sydvest og den dårlige jord

på strandmarken. Den historie rummer marken stadig i dag, og man tænker, at det måske er derfor,

den ligger brak ... På samme måde fortæller jernebanestrækning og stenbruddet en senere

fortælling, der fandt sted i kølvandet på industrialiseringen

–

om det nordbornholmske

graniteventyr og om jernbanen, der kom forud for privatbilismen. Jernbanen er som stenbruddet

nedlagt, men de ligger begge tilbage i landskabet som fine fortællinger med unikke historier om en

anden tid, lige som marken. I dag er området med marken, Storedalen og det nedlagte stenbrud

bundet sammen som med en usynlig hånd af jernbanestrækningen, der holder stedets

kulturhistorie nærværende på tværs af tid.

Konsekvens af byggeriet:

Stedet bevæger sig i en historieløs retning, mister sin charme og

autentisitet, når landskabets kulturhistorie udviskes for eftertiden.

Anbefaling:

At bevare området og sikre at natur- og kulturhistorie fortsat kan aflæses i landskabet.

Formidle stedets historie.

4) Om adgang via Brunekulvej, der eroderer pga. kraftigere regn og hyppigere

skybrud

Et evt. nyt sommerhusområde vil ikke kunne tilgås via Brunekulvej, der er tiltagende udfordret af

erosion som følge af klimaforandringernes hyppigere og kraftigere regn/skybrud.

Brunekulvej er fra nr. 8 og op i landskabet en smal grusvej, hvor to biler ikke kan passere hinanden.

En grusvej sikrer forsigtig kørsel og hensyn til evt. gående beboere og turister. På Brunekulvej ligger

der forholdsvis få sommerhuse (11 huse og en byggegrund). Alligevel er vejen overbelastet og tåler

ikke den trafik, der allerede er. Man kan desuden frygte, at der ifm. et evt. byggeri vil blive fældet

træer i skovbrynet for enden af Brunekulvej og Bakkegårdsvej. Træer, som bidrager til at holde på

regnvandet og sikre, at Brunekulvej ikke eroderer endnu mere under skybrud og kraftig regn. Vejen

bliver og er løbende blevet udbedret, men der er p.t. ikke fundet nogen varig løsning, der kan sikre

en acceptabel stand af vejen. Faktum er, at Brunekulvej ikke vil kunne bære trafik til og fra en

udbygning af sommerhusområdet med det varslede omfang.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Konsekvens af byggeriet, hvis adgang via Brunekulvej:

Mere støj og trafik, kollaps af vejen.

Anbefaling:

At skåne vejen for yderligere belastning og bevare vegetationen/skovbrynet for enden

af Bakkegårdsvej og Brunekulvej.

5) Salgspriser afspejler natur, ro og adgang til rekreative områder

Endelig er der de sidste par år sket en markant stigning både ift. interesse og prisfastsættelse på

udbudte sommerhuse i området. Flere sommerhuse på Brunekulvej er således blevet solgt for mere

end 3 mio. kr. bl.a. ud fra en vurdering af husets omgivelser: beliggenhed, områdets udprægede ro

og rekreative bagland

–

herunder marken, hvor der nu er forslag om at bygge nye sommerhuse.

Konsekvens af byggeriet:

Det rekreative område reduceres. Øget trafik og stigende støj. Væsentligt

flere mennesker på mindre plads. Prisfastsættelsen af og salgsprisen på nyligt solgte sommerhuse

vil derfor have været for høj, hvorfor der ifølge eksterne rådgivere vil være basis for økonomisk

kompensation for flere nye sommerhusejere.

Anbefaling:

At holde trafik og færdsel i området på det nuværende niveau og bevare det rekreative

bagland, marken.

Konklusion og endelig anbefaling:

–

Sandkås har brug for flere ikke færre rekreative områder, hvis stedet også i

fremtiden skal kunne rumme den stigende turisme

Området omkring Sandkås er i hastig udvikling. En fremtidssikret og bæredygtig udvikling af

området må nødvendigvis også omfatte rekreative områder. Stranden er i stigende grad under

pres, da klippekysten kun indbyder til at bade få steder. Om sommeren svømmer man i andres

arme og ben, og der er brug for, at turisterne generelt finder på at søge andre steder hen. Derfor

bør der sikres en balance mellem nybyggeri, rekreative områder, kultur- og naturtilbud. Det er ikke

bæredygtigt at bygge dér, hvor landskabet i Sandkås netop har potentiale og byder på væsentlige

muligheder og oplevelser, kultur- og naturhistorie.

Som beskrevet udgør marken en helhed sammen med det fredede område ved Ålebæk Å, den

gamle jernbanestrækning, der er en del af Bornholms cykelrute, det nedlagte stenbrud og

Storedalen, der løber hele vejen ned til Tejn Vej nord for Store Sandkås. Marken indgår således i et

sammenhængende og for offentligheden tilgængeligt område med stor variation i landskab, dyre-

og planteliv. Det er velkendt, at der lever og færdes rådyr, fasaner, harer, flagermus, forskellige

fugle, musvåger og pindsvin m.v. Herudover har området væsentlig rekreativ og kulturhistorisk

værdi. Det benyttes flittigt af beboere og turister til at vandre, cykle, løbe og lege

–

eller blot til

rekreativt ophold i naturen.

Det er et område, der kalder på mere opmærksomhed, og som, vi beboere mener, har

fredningspotentiale, da stedets værdier i høj grad er af almen interesse. En sådan fredning kunne

placeres fra den eksisterende fredning fra 1969 ved Ålebæk Å, inkludere marken,

jernbanestrækningen, Storedalen på den ene side og det nedlagte stenbrud på den anden. Som

minimum kan der

–

uafhængigt af en fredning

–

opsættes informationsstandere, som formidler

stedets natur- og kulturhistorie på 1 til 2 udvalgte steder langs jernbanestrækningen, fx ved

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Storedalen og ved marken, så turister kan få indsigt i landskabets natur- og kulturhistorie i

baglandet til Sandkås Strand. Et sådant formidlingsprojekt har nogle beboere på Brunekulvej

tilkendegivet, at de gerne vil arbejde for.

Derfor anbefaler vi,

at marken, området bag Bakkegårdsvej og Brunekulvej, bevares som det rekreative

område, det er, og gerne fredes i et sammenhængende område med jernbanestrækningen, det

nedlagte stenbrud og Storedalen.

Venlig hilsen

Sommerhusejere på Brunekulvej

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Ken Martin Ito Bruun

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Jesper Leen Jensen <[email protected]>

18. november 2021 14:02

hoeringplan

Høringssvar - Nyt sommerhusområde området Bakkegården

Til Bornholms Regionskommune

Bolig‐ og Planstyrelsen

Vi har fået tilsendt besked om, at nyt sommerhusområde kan være på vej – beliggende på Bakkegårdsbakken i

området Bakkegården.

Vi har sommerhus beliggende i umiddelbar nærhed hertil på Brunekulvej 20.

Vi stiller os uforstående overfor muligheden for udstykning af dette område bl.a. af følgende årsager:



Der er en stor grad af vildt dyreliv i netop dette område, som vil blive forstyrret af udvidelsen



Tilkørselsforhold til dette nye område vil være meget svært fremkommeligt af den eksisterende Brunekulvej,

der i forvejen er svært fremkommelig, ujævn og meget smal

Jeg ser frem til at høre nærmere.

Venlig hilsen

Jesper Leen Jensen

Adm. direktør | Direkte 20 76 00 86 | E‐mail jlj@jj‐vvs.dk | www.jj‐vvs.dk

John Jensen VVS beskæftiger godt 200 medarbejdere inden for service, forsikring, blik og entreprise. Vi udfører

opgaver for erhvervsvirksomheder, boligselskaber, private, forsikringsselskaber, entreprenører, rådgivere og

professionelle bygherrer.

John Jensen VVS har eksisteret i mere end 50 år, omsætter årligt for 250 millioner kroner og er tre gange kåret som

Gazelle virksomhed. Læs mere om os her

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Ken Martin Ito Bruun

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Kim Rene Hansen <[email protected]>

25. november 2021 15:38

hoeringplan

Høringssvar til "Forslag til Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og

omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen"

Til Bolig‐ og Planstyrelsen!

Hermed fremsendes høringssvar til ”Forslag til Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering

af sommerhusområder i kystnærhedszonen”, oktober 2021, stedspecifikt området ved Langsbjerg jf. kortbilag A.4.

Undertegnede ejer af et af sommerhusene, der øst for grænser direkte op til det udlagte området.

I landsplandirektivet er der meget fokus på, at der overordnet er overensstemmelse mellem de nye

sommerhusområder og de områder, der ønskes tilbageført. Ligeledes er der meget fokus på, at de nye områder skal

tage hensyn til kultur‐ og naturområde, landskabsinteresser mv., hvilket burde være en selvfølge andre steder i

lovgivningen. Men det savnes, at konsekvenserne for eksisterende nabosommerhusområder også inddrages.

I de stedspecifikke bemærkninger til placeringen af området ved Langebjerg er oplyst, at ”Sommerhusområdet ligger

bag ved Sandvig by”. Dette er ikke korrekt og må bygge på en antagelse om at ”foran” og dermed udsigten må være

området mod nordøst, dvs. havneområdet. Dette formentlig for at retfærdiggøre, at områdets placering ikke

generer udsigtsforholdene for de øst‐liggende eksisterende sommerhusområder, da det altid har være

reglen/kutymen, at nye sommerhusområder skulle placeres bag ved eller ved side af eksisterende områder for ikke

at mindske herlighedsværdien/udsigtsforhold. Problemet er, at udsigtsforholdene ikke er mod nordøst, men mod

nordvest mod hammerknuden og det nye sommerhusområde derfor bliver placeret lige foran de eksisterende

sommerhusområder.

Samtidig er det ny sommerhusområde i et niveau ca. 1 meter højere ift. det eksisterende sommerhusområde,

hvilket betyder, at nye bebyggelser totalt vil blokere for udsigten, hvis det ikke allerede nu reguleres på en eller

anden måde.

Der står i landplandirektivet, at de nye områder skal opfylde et ønske om at ”udlægge attraktive sommerhuse til

gavn for lokale behov”. Det vil ikke være til gavn for lokale behov, hvis de eksisterende sommerhuse ikke længere

kan lejes ud i pga. mistede udsigtsforhold og værdiforringelse.

Der findes andre områder ca. 500 meter øst‐sydøst for det nye område, hvor der uden gener for eksisterende

områder vil kunne etableres nye sommerhusområder bag Sandvig by.

Hvis området ved Langebjerg alligevel medtaget i landsplandirektivet, så må kommunen som minimum pålægges, at

der i lokalplanen indlægges en eller flere udsigtskorridor, så forholdene for de eksisterende sommerhuse bevares.

Med venlig hilsen

Kim René Hansen

Ejer af Krølle Borravej 10 i Sandvig

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Ken Martin Ito Bruun

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Inger Wiene <[email protected]>

23. november 2021 09:15

hoeringplan

'Finn Rowold'

Høringssvar vedr. Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg

og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszoner

Området Bakkegård.pdf

Hermed høringssvar fra lodsejere Bakkegårdsvej og Storedalen.

Venlig hilsen Inger Wiene

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Til

Bolig og Planstyrelsen

[email protected]

23. november 2021

Vedr.: Høringssvar fra undertegnede lodsejere fra vejene Storedalen, Brunekulvej og

Bakkegårdsvej, der omkranser Bakkegårds Bakken, betegnet som §12 Området Bakkegård i

”Forslag til Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlægning og omplacering af

sommerhusområder i kystnærhedszonen.”

Området afgrænses mod nord og syd af to af de for Bornholm karakteristiske sprækkedale

bevokset med fredskov, som også findes mod øst, og som tilsammen danner et helt unikt

kulturlandskab til glæde for dyr og mennesker. Skovbrynet og den grønne mark/eng er et billede af

et stykke dansk natur, der bringer tankerne hen på dansk guldalderkunst. Marken/engen er et

vigtigt fødegrundlag for rådyrene, som man jævnligt ser græsse her tidligt om morgenen og hen

under aften, medens de har liggepladser i skovene, hvor de tilbringer nætterne.

Der er tale om det eneste område langs stien på det gamle jernbaneterræn, der enten ikke er

aktivt dyrkede marker eller bebyggede sommerhusgrunde for slet ikke at tale om Tejn

rensningsanlæg, der optager en stor del af området langs stien. En bebyggelse af området vil være

en katastrofe for dyrelivet og ødelæggende for de naturoplevelser, som området byder på i dag

både for os, der bor der, og de mange der bruger stien til spadsereture, løb og cykling. En

bebyggelse vil ikke kun ødelægge synet, men medføre støj og kunstigt lys, der vil jage dyrene væk

og ødelægge vores naturoplevelse, hvor netop stilheden og mørket er af stor værdi. Her er et af de

steder, hvor man kan iagttage stjernehimlen, se flagermusene flagre om aftenen og nyde stilheden.

I forslaget til bekendtgørelsen beskrives området således: “Området indgår delvis i et område som

potentiel økologisk forbindelse, men rummer ikke særlig naturbeskyttelsesinteresser” På baggrund

af det indgående kendskab til området, som man får ved at bo i det, mener vi, at her er tale om at

hele området udgør en potentiel økologisk forbindelse og rummer naturbeskyttelsesinteresser.

Bakkegårdsbakken kan således ikke vurderes alene, men skal ses i et sammenhæng med de to mod

nord og syd beliggende med fredskov bevoksede sprækkedale.

Desuden kan kulturhistorien stadig aflæses i området. Området, fra kysten og op langs den sydlige

del af Bakkegårdsvej gennem skoven og op til banestien – og helt op til Lille Bakkegård, er i dag

næsten ubebygget og formidler på bedste vis historien om bøndergårdenes brug af området i form

af strandmarken, strandskoven og bondens jord. Jorden fra Lille Bakkegård (nu ejet af Lille

Lærkegård) over det aktuelle område indtil skovstykket mellem de to sprækkedale, har formentlig

siden middelalderen været dyrket bondejord. Skovstykket mellem sprækkedalene er gammel

såkaldt Strandskov. Kongen havde jagten og retten til tømmeret. Bønderne havde adgang til

Strandmarken gennem denne skov. Strandmarken var en del af kongens ejendom indtil midt i

1800-tallet. Men bønderne i Olsker, avlsbrugerne fra Allinge og fiskerlejet Tejn havde fælles

græsningsret for deres kreaturer i sommerperioden.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

I dag er denne brug stadig synlig i området. Således er matriklen, hvor Bakkegårdsvej 1 ligger,

stadig åben mark/eng som den eneste, der er tilbage i Sandkås. Strandskoven er stadig intakt og

bøndergårdenes landbrugsjord mellem skoven over banestien til Lille Bakkegård er stadig åben

mark, der fastholder oplevelsen af det gamle kulturlandskab. Det er det sted på Nordbornholm,

hvor denne historie fremgår tydeligst. Hvis der bygges sommerhuse tværs over og midt i dette

sammenhængende område, fjernes muligheden for forståelse af historien.

Det er således vores opfattelse, at det pågældende område ikke bør bebygges, men bevares som et

værdifuldt økologisk, geologisk, rekreativt og historisk kulturlandskab.

Venlig hilsen

John F. og Ruth Jespersen,

Bakkegårdsvej 1, 3770 Allinge

Hans Kurt Haugaard Nielsen

Ingrid Christensen

Nørre Løkke 20, 3700 Rønne og Bakkegårdsvej 4b, 3770 Allinge

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Jesper Vang Hansen

Inger Wiene

Ved Volden 13, 2. tv, 1425 Kbh K og Bakkegårdsvej 6, 3770 Allinge

Anne Susanne Sander Petersen

Jørgen Petersen

Amager Boulevard 116, 5, Th., 2300 Kbh S og Storedalen 33, 3770 Allinge

Kirsten Skouenborg

Carsten Auer Skouenborg

Blichersvej 8, 4500 Nykøbing Sjælland og Storedalen 31, 3770 Allinge

Finn Sachmann Rowold

Jens Rowold

Rosenvængets Hovedvej 28, st. th, 2100 Kbh Ø og Storedalen 35, 3770 Allinge

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Ken Martin Ito Bruun

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Nils Garnæs <[email protected]>

25. november 2021 17:33

hoeringplan

Re: Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og

omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen

> Den 25. nov. 2021 kl. 17.22 skrev Nils Garnæs <[email protected]>:

> Til Bolig‐ og Planstyrelsen.

> Jeg vil hermed gøre indsigelse mod, at der planlægges et nyt sommerhusområde ved §16 Solvang på Bornholm.

> Min ejendom ligger i Landzone og er omgivet af marker og krat på alle sider. I følge forslaget skal området overgå

fra Landzone til Sommerhusområde.

> Der er flere årsager til min indsigelse:

> Der er mange fortidsminder på Nordbornholm. Området omkring min ejendom er ingen undtagelse. Der er

allerede flere fredningszoner i og omkring ejendommen. Området er ikke færdigundersøgt af arkæologerne. Derfor

er det meget sandsynligt, at der vil komme flere fredningszoner, når det sker. De mange fredningszoner vil

begrænse, hvor meget af det nye udlagte sommerhusområde, som kan bebygges.

> I øjeblikket har området et rigt dyreliv med råvildt og mange ynglende fugle. For yderligere at øge biodiversiteten

gav Bornholms Regionskommune for nylig tilladelse til at etablere to søer i området. Hvis området udlægges til

sommerhusområde, vil områdets karakter ødelægges både for flora og fauna. Der vil ske en faldende biodiversitet,

idet området vil blive ramt af mere byggeri, mere trafik, mere støj, mere lys m.m.

> Mit sommerhus er et familiesommerhus, som ikke bruges til udlejning. Sommerhusene i området er generelt ikke

udlejningssommerhuse. Jeg og min familie nyder stilheden og den smukke natur. Det vil ændre sig markant, hvis

området udlægges til Sommerhusområde.

> Lige på den anden side af Tejnvej ligger der allerede et sommerhusområde. Dette område er endnu ikke fuldt

udbygget. Inden der udlægges et nyt sommerhusområde ved §16 Solvang bør det overvejes om der er behov for

flere sommerhuse i området.I den forbindelse vil jeg gerne gøre opmærksom på, at at Bornholms Regionskommune

ønsker at tilbageføre fire områder ( § 17,18, 19, 20 ) som tidligere er udlagt til sommerhusområder.

> Mit sommerhus har adressen Tejnvej 28, 3770 Allinge

> Med venlig hilsen

> Nils Garnæs

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Ken Martin Ito Bruun

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Ole Mahler <[email protected]>

22. november 2021 13:36

hoeringplan

Høringssvar ang. Langebjerg, Sandvig.

Klage 2021..doc

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Langebjerg, den 22. november 2021

Dette naturskønne område vil man med en ny lokalplan ødelægge helt.

Mine forældre købte og opførte vores sommerhus her sidst i 1930´erne. Sammen med bagboen var vi de

eneste to små sommerhuse på dette dejlige sted. Vi kørte med damptog til Sandvig station, og gik over

sporet og op ad en lille markvej til sommerhuset. Det var i petroleumslampens skær, og med lokum bag

huset. Vandet hentede vi nede i byen. Denne fred og ro blev første gang ødelagt, da omfartsvejen blev

indviet i 1962, senere kom rastepladsen lige op til vores hus.

For et par år siden blev hele Langebjerg ryddet for træer og buske, og indhegnet til kvæg. Endnu en

ødelæggelse af et dejligt område, uberørt af mennesker. Her kunne man plukke blåbær m.m. Indtil

fornyelig har der været rådyr og pindsvin på besøg og overnatning hos os. Det vil snart være slut.

For ikke længe siden, er flere sommerhus skudt op i periferien, store kasser der skæmmer landskabet.

Og nu vil man ødelægge det sidste område med endnu flere sommerhuse. Langebjerg bliver aldrig et

attraktivt område mere; det bliver ikke et sted man kører til, men et sted man kører fra.

Langebjerg bliver et ligegyldigt område, der ligner alle andre sommerhusområder i landet. På Bornholm har

vi noget unikt med klipper, og dette særegent skal vi passe på. Nogle få vil tjene penge kortvarigt på dette

sommerhusbyggeri. Men om vi så bygger et højhus der dækker hele Bornholm, så vil der altid mangle

penge i kommunekassen.

Allerede i dag er der for mange biler og turister på én gang. I gamle dage kom turister gående eller med en

cykel. Og blev transporteret med tog og bus lokalt. I dag kommer hver mand i hver sin bil, og det er

ødelæggende for vores velvære og miljøet.

Jeg er afgjort imod denne udbygning med sommerhuse, og vandalisering i det hele taget. Nu har man

ryddet hele området rundt om Hammershus for bygninger, hvorfor ”genopfører” man så det hele ved

Langebjerg? Også området omkring stranden er ryddet, så hvorfor ødelægge dette område, mere end det

er. Dem der bestemmer, skal virkelig tænke sig om, hvilken herlighed vil du selv gerne opleve på Bornholm?

Med venlig hilsen

Ole Mahler

Langebjergvej 11, Sandvig

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Ken Martin Ito Bruun

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

G. Naeve <[email protected]>

25. november 2021 13:06

hoeringplan

Bemærkninger til forslag til landsplandirektiv 2021.

Bemærkninger til Landsplandirektiv 2021.docx

Som vedhæftet fil Sdr. Fjand Grundejerforenings bemærkninger til Bolig‐ og Planstyrelsens forslag til

landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Med venlig hilsen

Georg Naeve

Formand

Sdr. Fjand Grundejerforening

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Varde den 25. november 2021.

Til

Bolig- og Planstyrelsen.

Emne:

Bemærkninger til forslag til landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af

sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Ref.:

Bolig- og Planstyrelsens høringsbrev sagsnr. 2021-21645 af 1. oktober 2021.

Jf. ref. fremsender Sdr. Fjand Grundejerforeningen hermed bemærkninger til ”Forslag

til bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af

sommerhusområder i kystnærhedszonen”. Bemærkningerne vedrører kun kapitel 11, §35-

området, Sdr. Fjand sommerhusområde.

Sdr. Fjand Grundejerforening ser sig som part i sagen, da grundejerforeningen

sammen med Fjand Strand Grundejerforening vil blive nærmeste nabo til det skitserede

sommerhusområde, idet dette vil grænse op til foreningernes område mod øst. Derudover

vil det vestligste delområde ligge inde i selve Sdr. Fjand Grundejerforeningens område,

hvorfor foreningen har en særlig interesse i netop dette område.

Sdr. Fjand Grundejerforening skal anføre, at foreningen ikke har bemærkninger til den

skitserede udstykning af §35-området som sådan, men at der for det vestligste delområde

skal fremsættes et ønske om, at der i Landsplandirektiv 2021 fastsættes en begrænsning

på, at dette område maksimalt kan udstykke i to grunde.

Sdr. Fjand Grundejerforening repræsenterer et ældre sommerhusområde, der blev

planlagt udstykket slut 1960erne/begyndelsen af 1970erne og dækkes af en

byplanvedtægt, der blev vedtaget af den daværende Ulfborg/Vemb kommune den 12. juli

1972.

Selve udstykningen blev foretaget med respekt for – samt muligheden for, på trods af

sommerhusbyggeri, at kunne bevare den oprindelige natur med gammel

fyrretræsbevoksning, græs og lyngarealer samt marker fra endnu eksisterende landbrug.

Områdets grunde har derfor en størrelse på typisk 5 – 7.000 m2 og er således ikke et

normalt sommerhusområde med 1.500 – 2.000 m2 store grunde.

For at understrege områdets særlige naturkende, skal det endvidere bemærkes, at

grundejerforeningen mod syd støder op til Husby Klitplantage og mod vest afgrænses af

eng samt græs- og lyngbevoksede klitter. I dette område udlægger Naturstyrelsen 400 ha

til et ”Afgræsningsområde for ”vilde” husdyr. Senest indgår dette område samt yderligere

ca. 560 ha fra primært Husby Klitplantage i Miljøministeriets bruttoliste over kandidater

til10 mulige nye Naturnationalparker.

Grundejerforeningen ligger således i et for foreningen særligt og originalt stykke natur

med flere 1800-tals Klitgårde. Et stykke kulturmiljø der i videst muligt omfang ønskes

bevaret. Grundstørrelser der giver mulighed for bebyggelse med respekt for- og bevarelse

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Varde den 25. november 2021.

af den eksisterende natur er derfor forhold, der har stor betydning for grundejerforeningen

og dens medlemmer.

Med en samlet arealstørrelse af §35-området på 11,7 ha og med Holstebro

Kommunes mulighed for udstykning af dette i op til 58 sommerhusgrunde, vil dette give en

gennemsnitsstørrelse på ca. 2.000 m2 pr. grund. For delområdet mod vest med en

størrelse på ca. 6.600 m2 vil dette således kunne betyde 3 – 4 nye grunde.

Med respekt for den gamle1800-tals Klitgård, der mod syd vil blive nabo til det

påtænkte udstykkede areal samt Sdr. Fjand Grundejerforenings muligheder for at kunne

bevare vor særegne natur, herunder Naturstyrelsens tilstødende arealer, skal Sdr. Fjand

Grundejerforening derfor udtrykke sit stærke ønske om, at der i Landsplandirektiv 2021 for

udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, kun gives Holstebro

Kommune mulighed for at udstykke maksimalt to sommerhusgrunde i det vestlige

delområde. Kun herved findes det muligt, at kunne bevare vor særegne kulturmiljø og ikke

overbelaste dette gamle sommerhusområde med tætbebyggede sommerhusgrunde.

Ved behov for uddybende bemærkninger kan undertegnede kontaktes via e-mail på

[email protected]

eller via mobil på 4263 6308.

G. NAEVE

Formand

Sdr. Fjand Grundejerforening

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Ken Martin Ito Bruun

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Ole Martin Kyed <[email protected]>

24. november 2021 12:07

hoeringplan

Høringssvar til forslag til landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af

sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Starholm Ejerlavs høringsskrivelse til bolig-og Planstyrelsen A.pdf;

PLANKLAGENÆVNET25sep.pdf; Bilag 2 Beskrivelse af området ved Kæruldvej.pdf

Til

Bolig- og Planstyrelsen

Hermed fremsendes Starholm Ejerlavs

Høringssvar

til Forslag til Bekendtgørelse om

landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Der er ligeledes vedhæftet:

1. Kopi af klage til Planklagenævnet. Klagenr. 1004948.

2. Beskrivelse af området ved marken ved Kæruldvej i Hulsig.

Med venlig hilsen

På vegne af Starholm Ejerlav

Ole Martin Kyed

formand

Stendalvej 6

8620 Kjellerup

mobil 23914069

mail:

[email protected]

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

STARHOLM EJERLAV

CVR nr. 39770237

Hulsig den 20.november 2021.

Til

Bolig og Planstyrelsen

Vedrørende:

HØRINGSSVAR

vedrørende Forslag til Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for

udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Følgende

vedrører alene kapitel 8. Frederikshavn kommune

og her

fortrinsvis § 24

området Hulsig.

Det fremgår

af § 23 og 25

samt bemærkningerne, at områderne Højengran og Niels

Skiveren udlægges til sommerhusformål mod nuværende hotelstatus med henholdsvis 26

og 15 sommerhuse, og at disse 41 sommerhusgrunde tages af fripuljen. Begrundelsen for

at man her og i lignende tilfælde i andre kystkommuner ikke fastholder planlovens 1-1

princip oplyses at være, at bygningerne allerede ligger der.

Anderledes forholder det sig med det

ubebyggede område syd for Kæruldvej.

§ 24

beskriver mulighed for at udstykke op til 35 sommerhusgrunde inden for området mod

nedlæggelse af 35 sommerhusgrunde i henholdsvis Bratten (24) og Lodskovvad (11), men

tilladelsen er betinget af,

1. at nærværende grundejerforening ikke får medhold i den verserende klagesag i

Planklagenævnet vedrørende kommunens vedtagne planstrategi.

2. at kommunalbestyrelsen træffer endelig afgørelse om tilbageførsel af

sommerhusområdet i Bratten til landzone.

3. at der ikke udstykkes sommerhusgrunde på arealer, der er omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3 som vist på kortbilag C 2

4. at der skal udlægges et areal på mindst 4 % af det samlede areal til et eller flere

offentligt tilgængelige grønne arealer med rekreative og naturmæssige værdier.

Først når betingelserne 1 og 2 er opfyldt, kan der udarbejdes lokalplan.

Frederikshavns Kommunes argumentation for at tilbageføre Bratten til fordel for udlæg af

sommerhusgrunde ved Kæruldvej i Hulsig lyder således: ”I

området ved Bratten vil en

mulig påvirkning af sårbart og beskyttet område undgås”.

Argumenterne for at området er

sårbart og beskyttet gælder åbenbart ikke for den omhandlede mark i Hulsig. Her

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

nedtones naturpåvirkningen til trods for at marken er omgivet af de samme beskyttede

naturtyper som Bratten, hvor der i øvrigt næppe kan udstykkes sommerhusgrunde.

Det fremgår af § 47 i forslaget, at Lodskovvadområdet tilbageføres til landzone

umiddelbart ved bekendtgørelsens ikrafttræden.

Det fremgår af Planloven og bemærkningerne, at kystkommunerne har krav på

omrokering, når man kan nedlægge 1 grund for hver grund der oprettes. Forudsat at

planlovens betingelser i §5 b stk. 4 er opfyldt, herunder

•

At der ikke kan udlægges sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af

naturbeskyttelsesloven eller strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder

Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige

landskabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med

væsentlige nationale interesser

Det fremgår af bemærkningerne til bekendtgørelsesforslaget, at

al anden lovgivning,

herunder naturbeskyttelsesloven og skovloven

gælder uændret

for de foreslåede

sommerhusområder.

Der er til forslaget til landsplandirektiv knyttet en nærmere beskrivelse af forhold, der bør

indgå i den videre planlægning for udlæg af nye sommerhusområder herunder

•

Virkninger for Natura 2000-områder

bredt forstået.

Beskyttelse af Bilag IV-arter,

som bl.a. omhandler flagermus, oddere og

markfirben. Også bredt forstået.

Naturbeskyttelsesinteresser.

§3 områder udelukker benyttelse til

sommerhusgrunde. Hensyntagen til Grønt Danmarkskort

Bygge- og beskyttelseslinjer,

herunder skovbyggelinjen på 300 m. fra fredskov

Grundvand / risiko for oversvømmelser.

Hvis grundejerforeningen ikke måtte få medhold i klagen til Planklagenævnet, må vi fortsat

kræve overholdelse af den lovgivning, som er omtalt i ovenstående, da

beskyttelsesbestemmelserne skal fortolkes restriktivt, hvilket fremgår af Miljø- og

Fødevareklagenævnets praksis og EU-domstolens retspraksis.

Dele af klagen er i øvrigt indbragt for Miljø – og Fødevareklagenævnet på foranledning af

skrivelse fra Planklagenævnet. I den anledning vil vi ikke undlade at gøre opmærksom på,

at klagevejledningen i sagen har været ufuldstændig, forudsat at Planklagenævnets

vejledning er korrekt. For almindelige borgere er det temmelig uoverskueligt, hvornår man

kan klage over hvad til hvilken instans.

Vi var oprindeligt vejledt af Frederikshavn Kommune om at kunne klage til

Planklagenævnet.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Grundejerforeningen kan konkludere,

at vi ud fra ovennævnte forhold stadigvæk mener,

at marken ved Kæruldvej i Hulsig bør friholdes for byggeri.

Turismen i Skagensområdet har det strålende, - næsten for godt – men har også medført

et voldsomt slid på både byen og de værdifulde naturområder, som er grundlaget for, at

turister ønsker at komme til området.

Frederikshavns Kommune har ikke i den aktuelle sag kunnet dokumentere behovet for

flere sommerhusgrunde i området, samt at lovgivningen for beskyttelse af naturen vil

blive overholdt.

Vi vil henlede opmærksomheden på, at der allerede ligger en godkendt Lokalplan

SKA.235.L for en stor udvidelse af Feriecenter Skagen Strand med mulighed for 56

selvstændige huse og 24 lejligheder – i alt ca. 400 sengepladser. Selvom der er tale om

bebyggelse med hotelpligt, ville en gennemførelse indebære en stor udvidelse af

overnatningskapaciteten, hvis der er behov for det.

Det kan også bemærkes, at et område i Lodskovvad nær golfbanen, Hvideklitvej 22, der i

kommuneplanen er godkendt til 18 sommerhusgrunde, netop er ansøgt og indstillet

lokalplanlagt. Sagen blev behandlet i kommunens Teknik og miljøudvalg d. 2. november i

år.

Sommerhusområdet i Hulsig er der ikke behov for, og det vil påvirke den værdifulde natur i

meget uheldig og skadelig retning.

En beslutning, der tager udgangspunkt i bevarelse af et samlet naturskønt område, vil

have en meget positiv indvirkning på dyre- og planteliv til glæde for mange naturelskere og

turister.

Denne tankegang understøttes af følgende:

Landbrugets og naturens største interesseorganisationer er gået sammen i et

opsigtvækkende samarbejde, som både kan sikre markante klimareduktioner på omkring

10% af landbrugets udledning af klimagasser, hjælpe landbrugserhvervet og etablere flere

sammenhængende naturområder igennem omlægning eller udtagning af et areal på to

gange Falsters størrelse.

”Fælles løsninger – for natur og landbrug”. Med udspillet viser de, at det er muligt -

allerede i dag – at igangsætte tiltag, der kan give naturen mere plads, sænke

klimabelastningen og samtidig gavne erhvervet.

Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer vil skabe fokus på at

omlægge dårlig landbrugsjord til natur mod kompensation og ved at give landmændene

mulighed for at bytte til bedre og mere sammenhængende landbrugsjord.

Med de dokumenterede naturværdier samt naturbeskyttelseslinjer og - krav, der er i

relation til marken ved Kæruldvej i Hulsig, vil det næppe være muligt at gennemføre et

projekt med sommerhuse.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Her vil det være oplagt at omlægge dårlig landbrugsjord til natur samt den østlige del af

marken som vådområde.

Dette ville matche kommunens branding som grøn kommune, og man ville undgå en

overbelastning af et naturområde som ud over eksisterende sommerhuse også betjener to

store campingpladser – Bunken Camping og Råbjerg mile Camping – samt et stort

Feriecenter Skagen Strand.

Miljøvurdering.

Der er vedlagt en miljøvurdering i høringen. Rapporten er udarbejdet på et meget

overordnet plan og kan derfor ikke rigtig kommenteres.

På vegne af Starholm Ejerlavs bestyrelse

Ole Martin Kyed

Formand

Bilag 1: Kopi af Klage til Planklagenævnet vedhæftes. Klagenummer 1004948.

Bilag 2: Beskrivelse af området ved marken ved Kæruldvej i Hulsig.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

STARHOLM EJER LAV

CVR nr. 39770237

Hulsig den 25.september 2019.

Til

Planklagenævnet.

Vedrørende:

Klage over Frederikshavn Kommunes VVM screening af et projekt, der involverer udstykning af 80-90

sommerhusgrunde på en mark (Starholm, Skagen (531151), Matr.nr 12v) syd for Kæruldvej i Hulsig.

Bestyrelsen for Grundejerforeningen Starholm Ejerlav klager hermed over Frederikshavn Kommunes

miljøscreening, som kommunen har udarbejdet som en del af ”Forslag til tillæg til udviklingsstrategi 2015-

2019”. Nævnte dokument er vedlagt klagen som bilag 1. Grundejerforeningen har af kommunen fået

oplyst, at kommunens miljøscreening fremgår af den tekst, som er anført på side 11 i dette tillæg.

Kommunen har foretaget denne screening af forslaget til tillæg til udviklingsstrategi 2015-2019 i henhold til

”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”.

For god ordens skyld skal informeres om, at det nævnte områdes ejer Svend Åge Christiansen er medlem af

Grundejerforeningen Starholm Ejerlav.

Frederikshavn kommune har ultimo august udsendt dette forslag til en 8 ugers offentlig høring med titlen

”Omplacering af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen”. Den offentlige høring er fastsat til

perioden 2/9 til 28/10 2019. Kommunen skriver i sit udsendelsesbrev følgende:

I henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) er der

foretaget en screening af forslaget for eventuelle miljøpåvirkninger. Det er i denne forbindelse vurderet, at

tillægget ikke indebærer væsentlige indvirkninger på miljøet og dermed ikke er omfattet af bestemmelserne

om at der skal udarbejdes en miljørapport.

Begrundelsen for denne afgørelse fremgår af planernes redegørelse. Denne afgørelse kan påklages inden 4

uger fra offentliggørelsen, dvs. til og med den 30. september 2019.

Konkret drejer det sig om, at Frederikshavn kommune ønsker at ansøge Erhvervsstyrelsen om at få

tilladelse til at udstykke 80-90 sommerhusgrunde på en mark (Starholm, Skagen (531151), Matr.nr 12v) syd

for Kæruldvej, Hulsig. Starholm Ejerlav er en grundejerforening af sommerhusejere med sommerhuse på

Kæruldvej, Hyttevej (nord for Kæruldvej), og enkelte sommerhuse på Tranevej (mellem Kæruldvej og

Hyttevej). Følgende figur angiver hvilken del af marken syd for Kæruldvej, som kommunen ønsker at

udstykke.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 1: Kilde: Forslag til tillæg til udviklingsstrategi 2015-2019, side 7.

Grundejerforeningen kontaktede telefonisk kommunen for at få tilsendt den screeningsrapport, som vi

forventede at kommunen havde udarbejdet. Kommunen svarede i email af 5/9 2019 grundejerforeningen

på følgende måde:

I forhold til de spørgsmål, du stillede i telefonen i mandags kan jeg oplyse følgende:

Vedr. screening af miljøpåvirkninger:

I lovgivningen (Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter) er der i bilag

fastlagt kriterier for screeningens indhold, og dette har ligget til grund for den konkrete screening.

Der er ikke udarbejdet en decideret screeningsrapport, som du efterspurgte. Der er ikke lovgivningsmæssige

krav til form og metode for afrapportering af en screening. Tillægget til strategi er et meget overordnet,

strategisk dokument, hvor der ikke er redegjort for eller taget stilling til detaljer i den fremtidige anvendelse

af området. Detaljeringsniveauet i screeningen modsvarer dette overordnede niveau.

Grundejerforeningen svarede kommunen i mail af 5-9-2019:

Hvis vi i grundejerforeningen ikke har adgang til indholdet af jeres screening af forslaget, kan vi jo af gode

grunde ikke klage over jeres vurderinger, som de fremgår af denne screening. Det lyder underligt, at vi har

klagemulighed, hvor vi kan indsende en klage til Planklagenævnet og kan indsende et høringssvar i relation

til projektet til Frederikshavn Kommune, men at vi ikke har adgang til den screening som I ifølge til ”Lov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) er forpligtiget til at lave.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Kommunen svarede i mail af 8-9 2019 (der er en trykfejl, side 8 skal rettes til side 11):

Teksten s. 8 ”Miljøvurdering af planforslaget” er resultatet af screeningen, og det er dermed den, der skal

refereres til i forbindelse med en evt. klage. Der findes ikke yderligere dokumenter i sagen vedr. screeningen.

I forbindelse med screeningen anvender vi digitale kort med relevante faglige temaer. Jeg har i dag lavet og

vedhæftet et udtræk (konfliktsøgning) fra dette digitale kort vedr. det pågældende område, såedes at I kan

se, hvilke temaer, arealet berører. Jeg vurderer, at det til dels imødekommer det, I efterspørger. Jeg må dog

tage forbehold for, at afgrænsningen af området måske ikke er 100 % korrekt, men jeg mener det er

anvendeligt alligevel.

I en efterfølgende mail til kommunen fik grundejerforeningen konkretiseret, at en evt klage til

planankenævnet skal tage udgangspunkt i den tekst der står på side 11 i ”Forslag til tillæg til

udviklingsstrategi 2015-2019”, (vedlagt klagen). De to følgende afsnit er den vigtigste del af teksten fra side

11, i relation til kommunens screening af miljøpåvirkning ved at udstykke området indikeret med rødt i

Figur 1.

Udlæg af nyt sommerhusområde ved Hulsig bidrager heller ikke til væsentlig øget miljøpåvirkning. Ny

bebyggelse vil kunne ses i landskabet og fra det eksisterende sommerhusområde, men den kommende

lokalplanlægning skal sikre, at bebyggelsen vil opfattes som en naturlig og ikke skæmmende udbygning af

det eksisterende sommerhusområde.

Området anvendes i dag til landbrugsformål, og byggeriet vil derfor kun medvirke til en meget begrænset

påvirkning af dyre- og plantelivet. Et øget antal sommerhusgæster i området kan medvirke til en lidt større

belastning af de omkringliggende naturområder, men det forventes, at øget færdsel i naturområderne vil

koncentrere sig til eksisterende stier i området.

I grundejerforeningens bestyrelse er vi meget overrasket over denne særdeles kortfattede konklusion af

miljøscreening, hvor kommunens konklusioner efter vores opfattelse fremstår som udokumenterede.

Vi vil med henvisning til officialprincippet gøre gældende, at kommunen ikke har foretaget sig tilstrækkeligt

med henblik på at sikre en afdækning af, hvilke forhold i projektet, der indikerer en væsentlig

miljøpåvirkning i strid med VVM-bekendtgørelsens Par.12, stk. 2. Vi mener, at kommunens screening på

flere væsentlige punkter er mangelfuld, og at kommunen bør lave en egentlig miljørapport.

Det er et grundlæggende princip i forvaltningslove, at kommunen selv, eventuelt i samarbejde med andre

myndigheder, skal fremskaffe de nødvendige oplysninger om en sag. Alternativt kan kommunen sørge for,

at private (som kunne være parten (parterne) i en sag) medvirker til oplysning af sagen. Dette princip kaldes

officialprincippet eller undersøgelsesprincippet.

Tre forhold er efter grundejerforeningens bestyrelse utilstrækkeligt belyst i screeningen, som den foreligger

på side 11 i tillægget til udviklingsstrategi 2015-2019. En mere fyldestgørende analyse af de tre forhold vil

efter grundejerforeningens mening sandsynligvis føre til, at projektet blev vurderet som VVM-pligtig, og at

kommunen dermed blev pålagt at lave en egentlig miljørapport. Det drejer sig om i) projektarealets

naturværdi, ii) potentiel forekomst af markfirben i projektområdet og mere generelt i Hulsig området, samt

iii) forstyrrelse af fuglelivet i det Natura 2000 habitat (H2) og fuglebeskyttelsesområde (F5), som grænser

op til landevejen, som er beliggende ca. 200m vest for projektarealets vestlige grænse.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

1: Projektarealets nuværende naturkvalitet.

Projektarealet udgør 12.4 Ha. Kommunen anfører, at (o)mrådet anvendes i dag til landbrugsformål, og

byggeriet vil derfor kun medvirke til en meget begrænset påvirkning af dyre- og plantelivet.

Det er ikke helt korrekt, at området anvendes til landbrugsformål. I Figur 2 er projektarealet opdelt i to

underområder.

Figur 2: En opdeling af projektområdet i Område 1 og Område 2.

Område 1 har ikke de sidste 25 år været anvendt til landbrugsformål. Området var indtil for et par år siden

blandskov med høje fyrretræer blandet med birk og andre løvtræer. Ejeren af området fældede for et par

år side alle fyrretræer. Det beskyttede vandløb, der er en del af projektarealet, slynger sig ned gennem

denne del af projektarealet, men er rettet ud når vandløbet når til Område 2 af projektarealet. Område 1

ligger ca. 200 m fra Natura 2000 habitat (H2) og Natura 2000 fugle beskyttelsesområdet (F5). Dele af

område 1 er desuden karakteriseret ved at være udpeget som et naturbeskyttelsesområde (se Figur 3) og

et område med økologiske forbindelser (se Figur 4).

Område 2 har de sidste mange år været anvendt som landbrugsområde. Område 2 er mod syd afgrænset af

det beskyttede vandløb. I området er der desuden 2 afvandingskanaler med ret frodige græsbræmmer.

Rastende trækfugle og traner (bl.a. sandsynlige ynglende fugle fra Hulsig hede) fouragerer hvert år på

område O2.

Endvidere svarer området mellem marken og stranden dvs klitten og området bag klitten i følge

Habitatsbeskrivelserne i EU Habitatsdirektivet Natura 2000 til naturtyper, der beskrives som 2120 Hvid klit

og vandremiler og 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede). Området mellem skoven syd for

marken og stranden svarer til 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter.

Marken er således omgivet af karakteristiske naturtyper der ifølge EU’s Habitatsdirektiv er

beskyttelsesværdige. Der er i screeningen ikke vurderet, hvilken naturværdi der er i hverken område 1 eller

område 2, og hvilke planter insekter og andre dyr, der kan trues ved at bebygge området.

Område 1 og 2 i Hulsig er således ikke en isoleret mark. Den er i høj grad i samspil med den

omkringliggende natur og anvendes til fouragering og rast af områdets dyr og fugle. Traner, som yngler i de

omkringliggende Natura 2000 områder og traner på træk har fourageret på marken de sidste mange år.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Klit, strand og skov i området skal på nuværende tidspunkt bære adgang for sommerhuse i Hulsigområdet,

beboere i Hulsig, endagsturister, gæster fra Feriecenter Hotel Skagen Strand, Hotel Inger og 2

campingpladser – Bunken Camping og Råbjerg Mile Camping. 80 – 90 sommerhuse mere vil være

belastende og nedslidende for klit, strand og fredsskov.

Tranevej er en del af østkystens cykelstisystem og er ret trafikeret med mange cyklister især i

sommerhalvåret. Fra Tranevej er der anlagt en cykelsti med en tunnel, som tillader passage under

landevejen. Denne cykelsti forbinder således det planlagte nye sommerhusområde med Natura 2000

området lige vest for landevejen (se figur 2).

Som nævnt anfører kommunen, at byggeriet af 80-90 nye sommerhuse kun vil medføre en meget

begrænset påvirkning af området fauna, idet man henviser til at projektområdet i dag anvendes til

landbrugsformål.

Grundejerforeningen har i denne sammenhæng stillet en række spørgsmål til kommunen:

SP7: Hvordan kan kommunen, med henvisning til at marken ved Kæruldvej de sidste mange år har været

opdyrket, konkludere at der er en meget begrænset påvirkning af dyre- og plantelivet forbundet med

etablering af 80-90 sommerhus på marken ved Kæruldvej?

SP8: Kan du henvise mig til dokumentation for, at mangeårig udnyttelse af et område til landbrugsformål

medfører, at hvis et sådant område bebygges med sommerhuse, så implicerer dette en begrænset

påvirkning af områdets dyre- og planteliv?

SP9: Er det korrekt, at konklusionen i ”Frederikshavn Kommunes Screening-rapport” for så vidt angår

påvirkningen af dyre- og planteliv ”blot” er en påstand fra kommunens side, og at kommunen ikke er i

besiddelse af en egentlig dokumentation for denne konklusion?

Kommunen har svaret følgende:

Det er Frederikshavn Kommunes samlede vurdering, at forslaget til tillæg ikke får væsentlig betydning for

miljøet set i forhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter”.

De beskyttelseshensyn, der efter lovgivning og planlægning kan være knyttet til et areal, er alle en del af

kommunens geografiske informationssystem og kommuneplanens temaer. Disse har ligget til grund for

konfliktsøgningen i den aktuelle sag.

Det er vores erfaring at der betydeligt sjældnere konstateres bilag IV-arter eller beskyttede naturtyper på

landbrugsarealer i omdrift end på uberørte naturarealer. Kommunens konfliktsøgning indeholder blandt

andet også søgningen i foretagne registreringer af bilag IV-arter og andre bindinger efter

naturbeskyttelsesloven. Konfliktsøgningen omfatter også søgning i landskabsudpegninger m.v.

Grundejerforeningens bestyrelse vil gerne gøre det ovenfor nævnte undersøgelsesprincip gældende i

forhold til disse konklusioner fra kommunen. Vi mener ikke, at kommunen har foretaget sig tilstrækkeligt

med henblik på at sikre en afdækning af, hvilke forhold i projektet, der indikerer en væsentlig

miljøpåvirkning. Specifikt er vi af den opfattelse, at kommunens erfaringer med at konstatere bilag IV-arter

eller beskyttede naturtyper på landbrugsarealer i omdrift ikke er et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for

at træffe den konklusion, som kommunen skriver på side 11 i ”Forslag til tillæg til udviklingsstrategi 2015-

2019”.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Som angivet i Figur 3 og 4 er marken på alle sider omgivet af beskyttede naturtyper og med beskyttede

vandløb. Yderligere er marken omfattet af skovbyggelinjen.

Figur 3: Kort over Natura 2000 områder, fredskov og beskyttede vandløb, Kilde: Erhvervsstyrelsen.

Figur 4: Kort over naturbeskyttede områder og områder med økologiske forbindelser. Kilde: Det Grønne

Danmarkskort

2: Potentiel forekomst af markfirben i projektområdet og mere generelt i Hulsig området

Markfirben er en beskyttet art, som er optaget på listen over Bilag IV-arter, som er en liste af beskyttede

arter efter EU’s naturbeskyttelsesdirektiv. Markfirbenet er i 2018 observeret på adressen Kæruldvej 33.

Billedet i figur 5 er taget på denne adresse sidst i juli på denne adresse. Billedet er sendt til Anders Wiig

Nielsen (AWN), som har bestemt firbenet til at være en voksen hun af markfirben. AWN har tidligere

indtastet observationer af denne art i naturbasen (se nedenfor).

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 5a. En voksen hun af markfirben fotograferet 20 m fra Kæruldvej på adressen Kæruldvej 33 i

slutningen af juli 2018. ”Gyvel-stub”, se figur 5b,5c

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 5b og figur 5c.

Figur 5b viser den ”gyvel-stub”, som Markfirbenet sad på sidst i juli 2018, som stubben ser ud 21/9 2019, og

Figur 5c viser stubben nederst til højre sammen med sommerhuset, Kæruldvej 33.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Der er tillige, de sidste par år fundet markfirben relativt tæt på projektarealet, nærmere bestemt på

Tørvevej (Tørverenden) og Klarup. (kilde: Naturdatabasen). Sidstnævnte observation er indtastet i

naturbasen af AWN.

Figur 6: Fire fund af markfirben I nærheden af projektarealet, Kilde: Naturbasen.

Grundejerforeningen har kontaktet Frederikshavn kommune for at få adgang til de digitale kort, som

kommunen anvender i deres screening af, om der er Bilag IV arter på projektområdet. Vi har fået oplyst, at

vi ikke har adgang til disse kort, fordi de er en del af et større kortsystem, som anvendes af kommunen til

konfliktsøgninger til brug for screeninger. Kommunen oplyser, at de data som anvendes til at søge i disse

kort, er Danmarks Naturdata på Danmarks Naturportal.

Figur 7 illustrerer en søgning, som grundejerforeningen har foretaget af forekomst af markfirben i området

omkring Hulsig på denne portal. Som figuren viser, er der i Danmarks Naturdata ikke registreret markfirben

overhovedet øst for landevejen i nærheden af Hulsig. Det må formodes, at sådanne manglende

registreringer er en konsekvens af, at man indtil nu ikke har haft behov for at foretage en mere målrettet

registrering af arten, baseret på en egentlig besigtigelse af egnede ynglelokaliteter.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 7: Fund af markfirben I nærheden af Hulsig, Kilde: Danmarks Naturdata på Danmarks Naturportal.

Grundejerforeningen vil også gerne her gøre det ovenfor nævnte undersøgelsesprincip gældende. Vi mener

ikke, at kommunen har foretaget sig tilstrækkeligt med henblik på at sikre en afdækning af, i hvilket omfang

der kan være bilag IV arter, der påvirkes væsentlig ved gennemførelse af dette projekt. Specifikt, med

observationer af markfirben så tæt på projektarealet, er vi af den opfattelse, at der bør laves en egentlig

afdækning af markfirbenets aktuelle status i Hulsig området, både med hensyn til ynglebestand og

vandringsmønstre af arten. En sådan afdækning er nødvendig for at få oplyst den miljømæssige påvirkning

af projektet og må være et krav inden en egentlig ansøgning om udstykning sendes til Erhvervsstyrelsen.

For at understøtte denne konklusion vil vi gerne henvise til Planankenævnet afgørelse i klagesag om

Frederikssund Kommunes dispensation fra lokalplan til udstykning af sommerhusgrunde på [vejnavn1],

Jægerspris 18/08792, 18/08793, 18/09696 fra 2018. I denne afgørelse står der:

Hensynet til beskyttede arter bør inddrages så tidligt som muligt i beslutningsprocessen, hvor der ansøges

om en tilladelse eller lign. eller udarbejdes en plan. Derved vil der i god tid kunne tilvejebringes de

nødvendige oplysninger, så evt. konflikter mellem artsbeskyttelsen og en plan eller et projekt kan afværges.

(kilde: https://pkn.naevneneshus.dk/)

3. Forstyrrelse af fuglelivet i det Natura 2000 habitat (H2) og fuglebeskyttelsesområde (F5), ”Råbjerg mile

og Hulsig Hede”, som grænser op til landvejen, som er beliggende ca. 200 m. vest for projektarealets

vestlige grænse.

Frederikshavn kommune konkluderer på side 11 i ”Forslag til tillæg til udviklingsstrategi 2015-2019”, at ( e)t

øget antal sommerhusgæster i området kan medvirke til en lidt større belastning af de omkringliggende

naturområder, men det forventes, at øget færdsel i naturområderne vil koncentrere sig til eksisterende stier

i området.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Denne vurdering i kommunens screening af miljøpåvirkninger udelukker således ikke, at udstykningen af

80-90 sommerhuse, og det øgede antal besøgende til det (næsten) tilstødende Natura 2000 område vil

kunne skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området: ”Råbjerg mile og Hulsig Hede”. Dermed er

screeningsresultatet i modstrid med habitatbekentgørelsens Par. 7. To af udpegningsarterne (natravn og

hedelærke) yngler med stor sandsynlighed i den østligste del af Natura 2000 området tæt på Hulsig by og i

den fredskov, der ligger syd for projektarealet (kilde DOF Atlas III, se Figur 8-11). Grundejerforeningens

medlemmer hører/ser jævnligt begge arter. Natravn kan ofte høres i skovlysninger i Natura 2000 området

tæt på Hulsig by i maj-juni og er set flyve langs med Kæruldvej i skumringen. Hedelærke høres/ses hvert år

(specielt i april).

Det er i denne sammenhæng væsentligt at nævne, at projektarealet ikke er en typisk landbrugsmark. Det er

en mark som er i samspil med den omkringliggende natur. Og den omkringliggende natur består af en

række beskyttede naturtyper. Når ynglende natravn fra Natura 2000 området fouragerer om natten, så er

marken og specielt randområder langs marken et vigtigt muligt fourageringsområde. Når de ynglende

traner fra Hulsig hede hen på sensommeren tager ungerne med for at fouragere på marken ved Kæruldvej,

så er et fordi marken udgør et attraktivt fourageringsområde. Når trækfugle generelt i april-maj når op til

Grenen og måske i en periode bliver bremset af dårligt vejr, så laver de typisk returtræk og anvender bl.a.

marken som fourageringsområde. Sådanne fouragerende småfugle tiltrækker så trækkende rovfugle, som

standser op for at fouragere på småfuglene.

Som konklusion mener vi ikke, at kommunens screening har tilvejebragt tilstrækkeligt information til at

sikre at det nævnte aspekt of udstykningsplaner er oplyst tilstrækkeligt. Kommunen bør i en

miljøundersøgelse sikre en oplyst afdækning af, om udstykningen af 80-90 sommerhuse, og det øgede antal

besøgende til det (næsten) tilstødende Natura 2000 område vil kunne skade udpegningsgrundlaget for

dette Natura 2000-område. Specielt mener vi, at en nærmere undersøgelse af påvirkningen af ynglepar af

natravn og hedelærke er påkrævet inden kommunen sender en ansøgning om tilladelse til udstykning til

Erhvervsstyrelsen.

Figur 8. Yngle status af Natravn, kilde Atlas III.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 9. Yngle status af Natravn, kilde Atlas III.

Figur 10. Yngle status af Hedelærke, kilde Atlas III.

Figur 11. Yngle status af Hedelærke, kilde Atlas III.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Grundejerforeningens bestyrelse anser med ovenstående argumentation, at den planlagte udstykning af

80-90 sommerhusgrunde på marken vil få væsentlig indvirkning på miljøet og derved være VVM-pligtigt

således, at de ovenfor nævnte forhold bliver ordentlig undersøgt.

Med venlig hilsen

På vegne af Starholm Ejerlavs bestyrelse

Ole Martin Kyed

Formand

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Dato: 9. oktober 2019

Til

Frederikshavn Kommune

Vedrørende: Høringssvar / EMN‐2019‐01373.

Dette dokument er Bilag 2 til Høringssvar / EMN‐2019‐01373.

Selve høringssvaret er fremsendt til Frederikshavn kommune den 6. oktober 2019.

Beskrivelse af området ved marken ved Kæruldvej i Hulsig.

Projektarealet udgør 12.4 Ha. Kommunen anfører, på side 11 i ”Forslag til tillæg til udviklingsstrategi 2015‐

2019” bl.a. følgende tekst:

Området anvendes i dag til landbrugsformål, og byggeriet vil derfor kun medvirke til en meget begrænset

påvirkning af dyre‐ og plantelivet.

Det er ikke helt korrekt, at området anvendes til landbrugsformål. I Figur 1 er projektarealet opdelt i to

underområder.

Figur 1: En opdeling af projektområdet i Område 1 og Område 2.

Område 1 har ikke de sidste 25 år været anvendt til landbrugsformål. Området var indtil for et par år siden

blandskov med høje fyrretræer blandet med birk og andre løvtræer. Disse fyrretræer er nu fældet af

ejeren. ”Tørverenden”, som er navnet på det beskyttede vandløb, slynger sig gennem denne del af

projektarealet, men er rettet ud når vandløbet når til Område 2 af projektarealet. Område 1 ligger ca. 200

m fra Natura 2000 habitat (H2) og Natura 2000 fugle beskyttelsesområdet (F5). Dele af område 1 er

desuden karakteriseret ved at være udpeget som et naturbeskyttelsesområde og et område med

økologiske forbindelser.

Område 2 har de sidste mange år været anvendt som landbrugsområde. Område 2 er mod syd afgrænset af

Tørverenden. I projektområdet er der desuden 2 afvandingskanaler med ret frodige græsbræmmer.

I dette bilag vil vi nu fremhæve områdets naturværdier. Beskrivelsen er opdelt i 7 underpunkter svarende til

angivelsen i figur 1 af delområde 1 til 7.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Delområde 1): Starten af Kæruldvej, d.v.s. den nordligste del af Område 1.

Dette område består som nævnt ovenfor af lav blandskov med birk og andre løvtræer. Alle fyrretræer i

dette område blev fældet for et par år siden. Dette har medført, at området nu fremstår som et lyst

område med lav beplantning. Den vestlige del af Tørverenden løber under Tranevej midt mellem 1) og 7) i

figur 1, se Figur 2a. Langs vandløbet er området præget af mindre områder med rør. I træktiden gæster

bl.a. bjergvipstjert området. Figur 1b viser grænsen mellem Område 1 og 2, set mod vest. Området er så

vidt vides ikke blevet seriøst besigtiget m.h.p. at eftersøge tilstedeværelsen af bilag iv) arter.

Figur 2: a) Broen på Tranevej, hvor den vestlige Tørverende løber ind i projektområdet. b) Den vestligste del

af det uopdyrkede Område 1

Delområde 2: Projektområdet fra grænsen mellem Område 1 og 2 og mod øst.

Dette område består af den vestligste del af det opdyrkede område. Her har man et godt overblik over

marken ned mod klitterne, og man kan se de to drænkanaler, der længere mod øst løber sammen med

Tørverenden. Langs med kanalerne kan man ane to grønne bræmmer. Disse bræmmer besøges ofte af

f.eks. stenpikker, bynkefugle, diverse drosler, viber, regnspover, hjejler, gæs og gravand om foråret og om

efteråret

Fig 3. a) Udsigt over marken fra Kæruldvej 15 ned mod klitterne. b) Udsigt fra Kæruldvej 15 mod vest. Langs

med Kæruldvej er der i projektområdet en uopdyrket bræmme på 5 – 10 m.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Delområde 3: Projektområdet hvor Hyttevej støder på Kæruldvej.

I dette delområde har man udsigt over den centrale del af marken, hvor man specielt om morgenen og om

aftenen i forår og efterår kan se rådyr, hare og ræv fouragere. Det er også i dette område, at op til 7 traner

raster og til tider danser, se figur 2b. Natravn, som yngler med stor sandsynlighed i det nærliggende Natura

2000 område, er set i juni måned fouragere i skumringen langs Kæruldvej. Desuden er der langs Kæruldvej

en god bestand af hugorm.

Figur 2 a) udsigt over marken og de to drænkanaler. b) Tranedans i april 2019.

Denne del af marken bruges flittigt at misteldrosler og sjaggere til fouragering. Misteldroslen, som yngler i

området, findes ofte i ret store flokke om foråret. I påsken i 2019 fik marken besøg af 15 ringdrosler, som

kortvarigt fouragerede, før de fløj nordpå, se Figur 3a. Et ravnepar har de sidste år med jævne mellemrum

fourageret på marken. Store flokke af ringduer anvender ofte marken til fouragering, og i foråret ses små

flokke af hulduer.

Figur 3. a) besøg af 12 ringdrosler i påsken 2019. b) besøg af 5 kortnæbet gæs i september 2019.

Delområde 4: Projektområdet tæt på strandbeskyttelses linjen

Dette delområde indeholder den mest østlige del af projektområdet. Naturmæssigt ligner denne del meget

Delområde 3, men marken er her noget mere fugtig. Dette medfører, at en del arter, der foretrækker

denne type natur, primært fouragerer her. I september i år rastede og fouragerede 5 kortnæbbet gæs i

dette område (se figur 3b). I foråret sidst i april kan man opleve flokke op til 30 hvid vipstjert (enkelte

sortrygget hvid vipstjert) på marken og i maj fouragerede flokke af op til 50 gul vipstjert. Da marken er ret

våd, flyver ret store flokke (op til 400) engpibere og sanglærker frem og tilbage over markområdet, hvilket

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

selvfølgelig tiltrækker rovfugle som f.eks. spurvehøgen. Kærhøge ses ofte fouragere lavt langs med

Tørverenden og drænkanalerne. I september i 2019 fouragerede en hun steppehøg kortvarigt, før den trak

sydpå. I det tilstødende skovområder raster skovhornuglen ofte. Området tæt på Kæruldvej er tillige en god

lokalitet for rastende skovsneppe uden for yngletiden og for overflyvende og kaldende skovsneppe i

yngletiden. Der er sandsynligvis tale om ynglefugle fra det nærliggende Natura 2000 område.

Figur 4. a) Udsigt mod sydøst fra Kæruldvej 37, b) Udsigt mod vest fra Kæruldvej 37. Bemærk, hvordan

marken er pænt rammet ind af fredskoven mod syd. Træerne i skovbrynet anvendes ofte til rast af

trækkende rovfugle. Hedelærken synger/kalder i foråret fra dette skovbryn, men er også set i småflokke

flyve hen over delområde 3 og 4.

Figur 5. På matriklerne Kæruldvej 19 og 37 er der i foråret og sommerperioden en del skovfirben. Dette

firben er fra KV 37. Skrubtudsen observeres også ofte, f.eks. ved KV 19 og 33. Dette eksemplar er fra KV33

og er taget ca 20 m. fra KV.

Delområde 5: Den nordøstligste del af marken, som ligger uden for projektområdet

Denne del af marken er ikke en del af projektområdet, idet det ikke er muligt ifølge loven om omplacering

af sommerhusgrunde at udstykke grunde så tæt på kysten. Men denne del af marken er selvfølgelig i tæt

samspil med selve projektområdet. Specielt er krattet tæt på klitrækken øst for Kæruldvej interessant fra

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

en ornitologisk synsvinkel. Både på forårs‐ og efterårstrækket, når trækket følger kysten, er der set en del

specielle småfugle, der raster og fouragerer på hyldebuske i dette krat.

Figur 6. Udsigt mod syd til det omtalte krat fra den østligste del af Kæruldvej

Figur 7. a) Udsigt mod vest langs en af dræningskanalerne. b) Billede af hvor Tørverendens sydlige og

nordlige afløb samles og derefter løber sydøst ud i Kattegat.

Delområde 6: Den sydøstligste del af marken som ligger uden for projektområdet

Denne del af marken er heller ikke en del af projektområdet og indeholder bl.a. fællesområdet for

sommerhusene i grundejerforeningen.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 8. a) Sydlige Tørverende med fredskov i baggrunden. b) Tørverenden har en del vand i denne østlige

del, der løber langs kæruldvej. For et par år siden er der observeret isfugl her.

Delområde 7: Den vestligste del af Chr. Jensens vej.

Chr. Jensens vej danner i store træk den sydlige afgrænsning af projektområdet. Vejen er en offentlig

grusvej som fører ned til en offentlig parkeringsplads tæt på stranden. Vejen afgrænser på det første stykke

projektområdet fra den fredskov, som er beliggende lige syd for projektområdet. Skovbrynet består af ret

høje træer som ofte benyttes af rastende rovfugle (f.eks. dværgfalk, tårnfalk, lærkefalk og fiskeørn) i

træktiden, men også misteldrosler finder sig ofte en udkikspost i skovbrynet. Skoven benyttes af rådyr og

ræv, som skjulested, som kan nås hurtigt, hvis dyrene der fouragerer på marken og har brug for hurtigt ly.

Figur 9. Chr. Jensens vej hvor vejen støder til Tranevej med udsigt over det uopdyrkede Område 1.

Bilag iv) arter i området.

Bilag IV‐arter er beskyttede arter efter EU's naturbeskyttelsesdirektiver. Ifølge Miljøministeriet er sådanne

arter beskyttet på følgende måde:

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren



Forbud mod ødelæggelse af yngle/rasteområder, bilag IV‐arter

Beskytter de steder, hvor dyrene yngler og opholder sig for at eksempelvis overvintre. Det kan eksempelvis

være hule træer, hvor flagermus opholder sig eller ynglevandhuller for padder. Ved anvendelsen af reglen

indgår en vurdering af om den ”økologiske funktionalitet” er påvirket.

Forbud om mod at forstyrre fugle og bilag IV‐arter

Reglerne retter sig mod situationer hvor en forstyrrelse har skadelig virkning for arten eller bestanden. Det

kan f.eks. være hvis sjældne ynglefugle på grund af en forstyrrelse skræmmes bort fra deres redesteder og

dette får negativ betydning for bestanden. Der er en betingelse, at forstyrrelsen foretages med forsæt.

Forbud om forsætlig fjernelse af reder

Der indføres et forbud mod forsætligt, at fjerne eller ødelægge reder og æg.

Kilde: https://mst.dk/natur‐vand/natur/international‐naturbeskyttelse/eu‐

direktiver/naturbeskyttelsesdirektiver/bilag‐iv‐arter/

Der er indtil videre konstateret to bilag iv) arter i eller meget tæt på (mindre end 25 m.) projektområdet.

Det drejer sig om markfirbenet samt en ret lille art af flagermus. To mindre flagermus er set flyve tæt på og

langs Kæruldvej i sommerperioden og senest i september måned i år.

Markfirbenet er i 2018 observeret på adressen Kæruldvej 33. Billedet i figur 10 er taget sidst i juli på denne

adresse. Markfirbenet solede sig på en ”gyvel‐stub”. Billedet er sendt til Anders Wiig Nielsen (AWN), som

har bestemt firbenet til at være en voksen hun af markfirben. AWN har tidligere indtastet observationer af

denne art i naturbasen (se nedenfor).

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 10. En voksen hun af markfirben fotograferet ca. 25 m. fra Kæruldvej på adressen Kæruldvej 33 i

slutningen af juli 2018. Yderligere detaljer er i Bilag 1.

Der er tillige, de sidste par år fundet markfirben relativt tæt på projektarealet, nærmere bestemt på

Tørvevej (Tørverenden) og Klarup. (kilde: Naturdatabasen). Sidstnævnte observation er indtastet i

naturbasen af AWN.

Figur 11: Fire fund af markfirben I nærheden af projektarealet, Kilde: Naturbasen.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Ken Martin Ito Bruun

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Mac Møller <[email protected]>

16. november 2021 12:09

hoeringplan

bebyggelse af kystære områder ved Allinge-Sandvid

Til:

Bolig og Planstyrelsen.

Idet vi som ejere af et sommerhus på en af nabogrundene til et af de ny kystnære områder,

som kommunalbestyrelsen på Bornholm har planer om at omklassificere, gøre indsigelser.

Da vi for ca. 6 år siden købte sommerhuset fik vi at vide at nabogrundene lå i landzone.

Efterfølgende er dertil kommet at Naturstyrelsen har opkøbt selve Langebjerg, der ligger

umiddelbart bag vort sommerhus.

Vores eget sommerhus er et bjælkehus på ca. 45 kvadratmeter beliggende op en 1400

kvadratmeter naturgrund.

Der ligger et lille sommerhus foran vore lige ud til Langebjergvej.

På den ene side af vort hus ligger en offentlig parkeringsplad og på den anden side

uopdyrkede græsmarker.

Selve Langebjervej er en vej der er befærdet af turistbusser og privatbiler, der overvejende

er på vej til Hammershus og Hammer havnen.

De har således nu på deres vej udsigt til det skovbevoksede Langebjerg

En udsigt jeg vil tro de foretrækker frem for et område tilplastret med sommerhuse.

Et område der ligger umiddelbart på den anden side af Langebjergvej, har en

storentrepernør næsten fuldført færdiggørelsen af to kolosser af huse i to etager

indtil videre.

For at forebygge at dette skrider videre mener jeg, hvis det værste skulle ske, at der i hvert

fald pålægges eventuelle bebyggelser rimelige restriktioner.

Bebyggelsen må kun være på en etage af hensyn til omgivelserne ( ej heller ekstra

jordpåfyldning ud over det der er påkrævet for nivellering af hus og terrasse ).

Som der har været eksempler på andre steder i landet, med store problemer til følge, bør

der ej heller udføres bebyggelser af urimelig størrelse.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Dette indlæg håber vi også vil kunne medvirke til at det naturskønne Bornholm vi alle

elsker at besøge også i fremtiden vil kunne bevares.

Med venlig hilsen

Susanne og Mac Møller

Langebjergvej 13

3770 Allinge.

P.s. Vi udbeder os venligst kvittering på at denne indsigelse er indgivet.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Ken Martin Ito Bruun

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Thorkil Erichsen <[email protected]>

22. november 2021 19:49

hoeringplan

Forslag til landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommerhusområder § 13

området, Gedebakkevej på Bornholm

Til Bolig‐ og Planstyrelsen

Høringssvar

[email protected]

Høring af forslag til landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommerhusområder

‐ vedrørende § 13 området, Gedebakkevej på Bornholm

Dette forslag bør efter vores mening tages af planen.

Vi skal i det følgende forklare hvorfor.

Der er tale om et meget smalt areal, der ligger tæt op ad en asfalteret bilvej, der i øjeblikket går gennem et smukt,

åbent, kuperet naturområde.

Arealet syd for Strandvangen ligger ikke, som det tidligere er påstået, i tilknytning til et større sommerhusområde,

jævnfør Planlovens §5b, stk.4., idet der er et privatejet åbent naturområde imellem dette og et sommerhusområde

mod vest.

Det privatejede, åbne naturområde forstærker naturoplevelsen, når man færdes på Gedebakkevej.

Det betyder, at oplevelsen af et større sammenhængende naturområde vil blive spoleret, hvis der anlægges en

stribe sommerhuse tæt op ad Gedebakkevej.

Vi har svært ved at se, at man, som tidligere påstået, i en eventuel fremtidig lokalplan vil kunne tage hensyn til den

landskabelige oplevelse. Den vil da blot forsvinde.

Man har tidligere givet os ret i, at den måde, området er indtegnet på omkring Gedebakkevej, bryder med

bebyggelsesprincippet i området, hvor man stort set har undgået at lægge sommerhusområder tæt op ad en

gennemgående vej med biltrafik.

Vi vurderer endvidere, at arealet er for smalt til, at man ved en eventuel fremtidig lokalplan kan opnå acceptable

trafikmæssige forhold.

Det delvis intakte miljø ved den nordlige del af Gedebakkevej fra dengang, det på kortet blev betegnet ”Vestre

Sømarkshuse”, vil blive domineret af et sommerhusområde, der vil være lige så ensartet og kedsommeligt som de

fleste andre sommerhusområder fra Skagen til Dueodde.

Oplevelsen at passere dette miljø og den åbne natur på vej til stranden vil for evigt gå tabt.

Vi synes, at tabet af dette er en dyr pris at betale for nogle sommerhusgrunde, der vender lige ud mod en asfalteret

bilvej.

Man må jo huske, at når først sommerhusudstykningen er godkendt, er der ingen vej tilbage.

Miljøet og den åbne natur vil aldrig blive genskabt. ALDRIG!

Det er for os helt uforståeligt, hvis administrationen og politikkerne kan blive lokket til at godkende denne plan,

alene for at en enkelt grundejer kan få mere økonomi presset ud af sin ejendom uden forståelse for de

naturmæssige og kulturelle værdier, der derved for al evighed ødelægges.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Der er i øvrigt adskillige ubebyggede sommerhusgrunde i området. Prøv f.eks. at kigge på Havrebakken eller PIF’s

tidligere boldbaner. De sidste ligger endda i samme afstand fra havet som det aktuelle forslag, og dér er der ikke et

særligt naturområde, der går tabt.

Med venlig hilsen

Susanne og Thorkil Erichsen

Gedebakkevej 5

Mobil 23288151

[email protected]

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren

Ken Martin Ito Bruun

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Prioritet:

Thomas Pedersen <[email protected]>

25. november 2021 10:37

hoeringplan

Stine Hjorth Pedersen ([email protected]); Bent Pedersen

Høringssvar vedr. Forslag til bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg

og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszoner

Området Bakkegård.pdf

Høj

Kære Høringsplan,

Hermed høringssvar fra ejerne af Ndr. Strandvej 102 og 104.

Som I vil se fra vedhæftede, så er vi fuldt ud enige i det høringssvar, som allerede er sendt fra lodsejere

Bakkegårdsvej og Storedalen. Svaret er dermed en kopi af det svar som I allerede har modtaget fra Bakkegård og

Storedalen.

Da vi har fælleseje af Ndr. Strandvej 102 og 104, så læser de 2 øvrige ejere (Stine Hjorth og Bent Pedersen) cc på

denne mail.

Med venlig hilsen,

Stine Hjorth Pedersen

Bent Pedersen

Thomas Pedersen

This is a private and confidential communication for the intended recipient only. If you are not the intended

recipient, immediately notify the sender, and delete and destroy all copies of this communication. The

unauthorized disclosure, dissemination, copying, or use of information contained herein may violate local,

state, provincial, or national laws, rules, and regulations.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 47: Orientering om bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra indenrigs- og boligministeren