Dato
01-12-2021
Liste over parallelsamfund pr. 1. december 2021
I henhold til almenboliglovens § 61 a, offentliggør boligministeren hvert år den 1. de-
cember en liste over parallelsamfund. Listen over parallelsamfund erstatter den tidli-
gere ghettoliste, som blev offentliggjort første gang i 2010.
Ved et parallelsamfund (tidligere ghettoområde) forstås et alment boligområde med
mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige
lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmar-
ked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de
seneste 2 år.
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov
om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort
som gennemsnit over de seneste 2 år.
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannel-
se, overstiger 60 pct.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i om-
rådet (eksklusive uddannelsessøgende) udgør mindre end 55 pct. af den gen-
nemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
På listen pr. 1. december 2021 er der 12 boligområder, mod 15 på sidste års liste. Der
er 1 nyt område på listen og 4 områder, som udgår af listen.
Boligområderne Ringparken, Solbakken mv. og Motalavej udgår af listen på grund af
færre dømte i forhold til landsgennemsnittet. Området Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør
udgår af parallelsamfundslisten, da antallet af beboere i området er faldet til under
1.000 beboere.
Områderne på den nye liste er vist i tabel 1 nedenfor. Tabellen viser kriterieværdierne
for de enkelte områder, samt hvilke områder, der er nye på listen i forhold til den fore-
gående liste.
Tabel 2 viser de områder, der er udgået af listen for 2021 i forhold til 2020.
Bilag 1 viser, hvilke almene boligafdelinger boligområderne på parallelsamfundslisten
består af.
1.