Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 34
Offentligt
2490640_0001.png
Tirsdag den 30. november 2021
Pressemeddelelse
Stop smitten
også i arbejderboligerne
Regeringen og Folketinget må sikre, at smitten ikke igen får lov at gribe om sig i de indkvarteringer, som
vandrende arbejdere på job i Danmark bor under. Der må vedtages effektive kontrolinitiativer, som sikrer
mod smittespredning og fup og snyd på et gråt boligmarked i en svær tid.
-
Med den nye mere aggressiv Omicronvirus i omløb, er der grund til at få genindført og tilpasset de
indkvarteringsregler for vandrende arbejdere. Alt andet vil være sundhedsmæssigt
ansvarspådragende, siger formand for Byggefagenes Samvirke,
Henrik Juul Rasmussen.
Hen over foråret besøgte vi i Byggefagenes Samvirke sammen med politikere og boligminister
Kaare Dybvad
en række af de tilrejsende arbejderes indkvarteringer. Desværre var det mere reglen
end undtagelsen, at forholdene var elendige uden mulighed for ordentlig hygiejne, for at overholde
afstandskravene, for redning ved brand, ja i det hele taget var det for tæt, uhumsk, dårligt og for
dyrt.
Indkvarteringsloven fra februar 2021 blev i første omgang forlænget fra i sommers frem til oktober,
hvor den ophævede sig selv, da solen gik ned.
Men nu har smitten desværre indhentet os. Derfor vi kræver vi at regeringen og folketingets partier
træder i karakter og skaber rammer, som kan beskytte ikke alene kollegerne fra udlandet, men alle
på byggepladserne og andre brancher, som anvender tilrejsende arbejdere.
Vi skal gøre alt for at komme så smertefrit igennem denne nye udvikling. Med de bekymrende
smitte- og vaccinationstal, der er i flere af de lande, som kollegerne kommer fra, er der ekstra
grund til at sikre de bedste vilkår for at smitten ikke griber yderligere om sig.
Derfor har vi flere forslag til at styrke indsatsen, så vi i fællesskab kan få skabt sikre og trygge
arbejds- og boligforhold:
-
-
-
-
-
Krav:
Der skal sættes ind med oplysning på forståelige sprog om krav til sundhed, hygiejne, afstand og
forbedrede boligstandarder (bl.a. 1 værelse pr. person). Myndighederne (kommuner, Arbejdstilsyn,
Skat mv.) må føre kontrol med indkvarteringerne, både dem, arbejdsgiverne stiller til rådighed og
dem, som formidles ad private kanaler.
Firmaerne skal oplyse i Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), hvor dets ansatte bor, hvem
der bor hvor, hvor længe de bor på stedet og hvem, der har ansvaret for boligen.
Der er behov for, at kommuner og myndigheder får den nødvendige lovgivning og ressourcer, så der
kan foretages kontrolbesøg og stilles krav til boligens standard.
Yderligere kommentarer rettes til Henrik Juul Rasmussen på 26 88 20 78.
Byggefagenes Samvirke København: Dansk El- Forbund Kbh.
3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.
Malernes
Fagforening Storkøbenhavn
Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873
3F Storkøbenhavn
3F Vestegnen
3F Mølleåen
3F Kastrup og Omegn
3F Høje Taastrup
Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920
HK IT Medie og Industri
Hovedstaden
Metal Hovedstaden
Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning