BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Undersøgelse vedrørende digitale afstemninger i den almene boligsektor, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 33
Offentligt

29. oktober 2021

Sagsnr.: 2021-20694

/PDA

Undersøgelse vedrørende digitale afstemninger i den almene bolig-

sektor

Indhold:

Baggrund

Reglernes indhold

IT-løsninger og praktisk tilrettelæggelse

Udbredelse

Hidtidige erfaringer med digitaliseringen, herunder virkning på

deltagelse i demokratiet

6. Egner digitalt beboerdemokrati sig bedst til særlige typer af afde-

linger eller beboere?

7. Omkostninger ved digitaliseringen og finansiering heraf

8. Konklusion

1. Baggrund

Indenrigs- og boligministeren har bestilt en undersøgelse af perspektiverne

i at gøre det obligatorisk for almene boligafdelinger at tilbyde digitale be-

boerafstemninger i almene boligafdelinger med henblik på at styrke bebo-

erdemokratiet. Undersøgelsen er bestilt i forlængelse af, at Dansk Folke-

parti har fremlagt et beslutningsforslag i Folketinget om samme.

Det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at Dansk Folke-

parti med forslaget ønsker at give beboerne for landets almene boligafde-

linger mulighed for at stemme digitalt ved alle beboerafstemninger. Sam-

tidig skal det fortsat skal være muligt for beboere, der ikke kan eller har

mulighed for at benytte de digitale løsninger, at stemme på afdelingsmøder

ved fysiske stemmesedler el. lign. På den måde sikres det, at alle beboere

har mulighed for at stemme.

Denne undersøgelsen indeholder en gennemgang af de relevante regler om

beboerdemokratiet for beboerne i almene boliger samt de IT-løsninger, der

anvendes til at digitalisere afdelingsmøderne i de almene boligforeninger,

idet der allerede eksisterer regler og en systemløsning på området.

Derudover redegøres der for erfaringerne fra tre forsøg med digitalisering

af beboerdemokratiet, der blev gennemført i perioden 2012-2016. Disse

forsøg var grundlaget for, at der i 2016 i lovgivningen blev givet adgang

til at benytte nye digitale muligheder i forbindelse med de beboerdemo-

kratiske beslutningsprocesser i de almene boligafdelinger.

BOLIG- OG PLA NSTYRELS EN

INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Undersøgelse vedrørende digitale afstemninger i den almene boligsektor, fra indenrigs- og boligministeren

2/11

For at afdække de erfaringer, der er opnået siden 2016 er der til undersø-

gelsen gennemført 3 interviews af nøglepersoner med væsentligt kendskab

til brugen af digitale løsninger inden for den almene boligsektor. Derud-

over er der udsendt spørgeskemaer til 5 boligorganisationer, der alle er be-

svaret. AlmenNet har bidraget til udvælgelsen af nøglepersoner og bolig-

organisationer med det mål at indhente så varierede og opdaterede erfarin-

ger som muligt. Følgende boligorganisationer har bidraget til undersøgel-

sen: ØsterBO, HAB, fsb, Domea, Bo-Vest og Boligkontoret Århus. Der-

udover har BL

–

Danmarks Almene Boliger og IT-udbyder Assembly Vo-

ting bidraget med oplysninger.

Det bemærkes, at der i undersøgelsen er fokuseret på de beboerdemokra-

tiske processer, der foregår på de almene boligafdelingers afdelingsmøder.

Indhentede erfaringer i forbindelse med denne undersøgelser viser, at der

derudover foregår en udvikling med digitalisering af de møder, der gen-

nemføres i almene organisationers bestyrelser og repræsentantskaber. Der

synes dog her primært at være tale om digitale hjælpemidler, som bidrager

til at lette afstemningsprocesser mv. under de fysiske møder. Den form for

digitalisering er vurderet at være mindre relevant i forhold til formålet med

denne undersøgelse, og derfor er erfaringer herfra udeladt.

2. Reglernes indhold

De overordnede rammer for beboerdemokratiet i den almene boligsektor

er fastsat i almenboligloven. Almene boligorganisationer er organiseret

med en række boligafdelinger under sig

–

hvert byggeri udgør som ud-

gangspunkt en selvstændig boligafdeling. Hver boligafdeling er tillagt en

række kompetencer, og der skal derfor efter loven afholdes mindst et årligt

afdelingsmøde.

Blandt de grundlæggende opgaver for afdelingsmødet er godkendelse af

afdelingens budget og dermed fremtidige husleje, som ligeledes skal god-

kendes af boligorganisationens bestyrelse. Afdelingen skal i den forbin-

delse tage stilling til, om der skal iværksættes fysiske forbedringsaktivite-

ter, boligsociale indsatser m.v. Er der tale om større renoveringsarbejder,

skal der udarbejdes en samlet helhedsplan, som afdelingen skal tage stil-

ling til.

Afdelingsmødet har også kompetence til at vælge repræsentanter til for-

skellige besluttende organer, og behandler indkommende forslag. Blandt

de forslag, der behandles, er forslag vedrørende fx husordenen og adgang

til TV-signaler.

Lovens regler om beboerdemokrati indebærer, at boligorganisationerne

skal udstede vedtægter om bl.a. valg af afdelingsbestyrelsen og dennes

virksomhed.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Undersøgelse vedrørende digitale afstemninger i den almene boligsektor, fra indenrigs- og boligministeren

3/11

Ifølge loven skal Indenrigs- og Boligministeriet udstede normalvedtægter

for boligorganisationerne. Bestemmelserne i normalvedtægterne finder an-

vendelse, medmindre andet er fastsat i boligorganisationernes egne ved-

tægter. Boligorganisationernes egne vedtægter kan dog ikke tillægge be-

boerne mindre indflydelse end normalvedtægterne.

I normalvedtægterne for en almen boligorganisation med almene boligaf-

delinger blev der i 2016 indført regler om digitale værktøjer. Reglerne har

følgende indhold:

Om indkaldelse til afdelingsmøde er det fastsat i normalvedtægterne, at

indkaldelse skal ske ved brev, men indkaldelse af en lejer kan ske elektro-

nisk efter aftale.

Om afholdelse af afdelingsmødet er det fastsat i normalvedtægterne, at af-

delingsmødet kan beslutte, at digitale værktøjer skal inddrages i afholdel-

sen af kommende afdelingsmøder.

De digitale værktøjer skal være tilgængelige for alle med ret til at deltage

i afdelingsmødet. Der må ikke stilles krav om profil på sociale medier.

Der er herudover fastsat flere betingelser i normalvedtægterne for at kunne

anvende digitale værktøjer i afholdelsen af afdelingsmødet.

Forslag til behandling på afdelingsmødet skal således kunne fremsættes

både ved brev eller e-mail, og opstilling af kandidater skal tillige kunne

ske på afdelingsmødet.

Hvis afdelingsmødet har truffet beslutning om, at afstemning kan ske di-

gitalt efter afholdelsen af afdelingsmødet, er det en betingelse, at afstem-

ningstemaerne formuleres endeligt før afslutning af afdelingsmødet, og at

afstemning tillige kan ske ved brev inden for samme afstemningsperiode,

som er fastsat for den digitale afstemning. Stemmesedler skal efter anmod-

ning udleveres fra dagen efter afdelingsmødet og indtil fristen for afstem-

ning udløber. Eventuelle afstemninger på afdelingsmødet skal herudover

foretages skriftligt.

Normalvedtægterne giver således mulighed for at anvende digitale værk-

tøjer til afholdelse af afdelingsmøder. Da boligorganisationernes vedtæg-

ter som ovenfor nævnt ikke kan tillægge beboerne mindre indflydelse end

normalvedtægterne, kan det dog ikke besluttes udelukkende at anvende di-

gitale værktøjer ved gennemførelse af møderne.

3. IT-løsninger og praktisk tilrettelæggelse

Der er på markedet udviklet en enkelt IT-løsning, som i sit design er til-

passet reglerne om digitale værktøjer i beboerdemokratiet, jf. boks 1. Ud-

byderen er Assembly Voting, og styrelsen er ikke bekendt med almene

boligafdelinger, som anvender andre digitale værktøjer i forhold til afde-

lingsdemokratiet.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Undersøgelse vedrørende digitale afstemninger i den almene boligsektor, fra indenrigs- og boligministeren

4/11

Boks 1: IT-værktøj til brug for afdelingsmøder.

IT-værktøjet omfatter 3 faser i den demokratiske proces:

Forberedelse/pre-action.

Der kan stilles forslag og opstilles kandidater pr. post og via IT-

værktøjet. Gennem IT-værktøjet kan desuden formidles debatindlæg

og gives ”likes”.

Afstemning.

Der kan skriftligt afgives stemme på det fysiske møde samt pr. post og

via IT-værktøjet.

Resultat.

Resultater af afstemningen oplyses pr. post og via IT-værktøjet.

Kilde: Assembly Voting

Den konkrete tilrettelæggelse af afdelingsmøder, hvor der bruges digitale

værktøjer, er formentlig ret varierende mellem boligorganisationerne,

selvom de alle benytter det samme digitale produkt.

Et konkret eksempel på tilrettelæggelse af forløbet fremgår af boks 2.

Boks 2: Eksempel på tilrettelæggelse af afdelingsmøder med anvendelse af

digitale værktøjer (Boligorganisationen FSB).

4 uger før afdelingsmødet

Indkaldelse til afdelingsmødet omdeles til alle beboere.

På afdelingens hjemmeside kan beboerne:

- Læse indkaldelse

- Stille op til afdelingsbestyrelsen

- Stille et forslag

- Deltage i debatten af forslag

2 uger før afdelingsmødet

Alle forslag skal være stillet senest 2 uger før afdelingsmødet. Beboerne kan

stadig kommentere forslag på hjemmesiden.

1 uge før afdelingsmødet

Materiale til afdelingsmødet med alle forslag omdeles til beboerne.

På hjemmesiden kan beboerne se materialet til afdelingsmødet.

Beboerne kan kommentere forslag på hjemmesiden og stille op til afdelingsbe-

styrelsen, indtil én hverdag før afdelingsmødet. Debatten af forslag fortsætter på

afdelingsmødet, hvor beboerne også kan stille op til afdelingsbestyrelsen.

Afdelingsmødet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Undersøgelse vedrørende digitale afstemninger i den almene boligsektor, fra indenrigs- og boligministeren

5/11

Punkterne på dagsordenen, herunder alle forslag, diskuteres og sendes til af-

stemning.

På mødet beslutter husstanden, om husstanden vil stemme på mødet eller efter

mødet på enten afdelingens hjemmeside eller pr. brev.

Stemmer husstanden på afdelingsmødet, registreres det, at husstanden har stemt.

Husstanden kan herefter ikke stemme på hjemmesiden eller pr. brev efter mø-

det.

Dagen efter afdelingsmødet

Dagen efter afdelingsmødet starter afstemningen på hjemmesiden.

Har husstanden ikke stemt på afdelingsmødet, kan den logge på hjemmesiden

og afgive sine stemmer.

Vil beboere stemme pr. brev, skal de kontakte ejendomskontoret.

1 uge efter afdelingsmødet

Afstemningen slutter 5 hverdage efter afdelingsmødet.

Resultatet af den samlede afstemning bliver vist på hjemmesiden.

4 uger efter afdelingsmødet

Referatet kan læses på hjemmesiden senest 4 uger efter afdelingsmødet.

4. Udbredelse

Det har til brug for denne undersøgelse ikke været muligt at skaffe data

om det generelle billede for udviklingen i anvendelse af digitale møder i

den almene boligsektor. Det er dog fra udbyderen af IT-værktøjet As-

sembly Voting oplyst, at øjebliksbilledet er, at antallet af afdelinger, som

benytter løsningen, ikke overstiger 70, og at antallet i de senere år ikke har

været stigende. Dette svarer til at 1 pct. af de 6.657 (2019) eksisterende

almene boligafdelinger benytter løsningen.

En række personer med kendskab til området er blevet anmodet om deres

opfattelse af udviklingen på området. Den generelle opfattelse er, at der i

øjeblikket ikke sker nogen markant udvikling i digitaliseringen af de be-

boerdemokratiske processer. Som mulige årsager til dette peges på en be-

grænset beboerinteresse, og at en digitalisering gør, at afdelingsmøderne

bliver mere omstændelige.

Supplering af det fysiske møde med et digitalt dialogforum, der skal afhol-

des før det fysiske møde, og en digital afstemningsproces, der skal gen-

nemføres efter det fysiske møde kan lette adgangen til at deltage i de be-

boerdemokratiske processer. Men samtidig giver det også en længere, tun-

gere og mere ressourcekrævende beslutningsproces.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Undersøgelse vedrørende digitale afstemninger i den almene boligsektor, fra indenrigs- og boligministeren

6/11

Der peges også på, at en mulig digitalisering af afdelingsmøderne skal ses

i lyset af, at det generelt er meget få beboere, der til dagligt deltager aktivt

i afdelingens beboerdemokrati, og i særdeleshed ikke de yngre. Typisk ser

man kun væsentlig deltagelse i beboerdemokratiet i forbindelse med sær-

lige beslutninger, som fx huslejestigninger, tv-kanaler, dyrehold mv. Der-

for kan der være en bekymring for at miste den beboerdemokratiske akti-

vitet, som trods alt eksisterer, hvis der foretages store forandringer i de

beboerdemokratiske processer. Derudover kan der være en bekymring for

at miste de sociale kvaliteter, som de fysiske møder har. Det kan omvendt

ikke udelukkes, at digitalisering vil kunne øge unges og børnefamiliers

deltagelse i den beboerdemokratiske proces, og digitaliseringerne vil der-

med ikke kunne udelukkes at påvirke alderssammensætningen af de bebo-

ere, der deltager aktivt i beboerdemokratiet.

5. Hidtidige erfaringer med digitaliseringen, herunder virkning

på deltagelse i demokratiet

5.1. Forsøgserfaringer

Før der var adgang i almenboliglovgivningen til at gennemføre digitale

afdelingsmøder, blev der i alt givet tilladelse til tre boligorganisationer til

forsøg med digitale afdelingsmøder i fem almene boligafdelinger i perio-

den fra 2012-2016. Der har ikke efterfølgende været godkendt forsøg med

digitale afdelingsmøder. De gennemførte forsøg var i alt væsentlighed

identiske i sin opsætning. Der blev således gennemført forsøg, hvor de pri-

mære afvigelser fra de ordinære, fysiske afdelingsmøder i alle forsøgene

bestod i:

1. At fremsættelse af dagsordenspunkter, ændringsforslag og opstilling til

afdelingsbestyrelsen også kunne finde sted digitalt forud for et fysisk møde

2. At dagsordenens punkter, ændringsforslag og valg til afdelingsbestyrel-

sen blev debatteret digitalt forud for det fysiske møde.

3. At afstemninger vedr. dagsordenspunkter, ændringsforslag og valg til

afdelingsbestyrelsen fandt sted i forlængelse af det fysiske møde, ved brev-

stemme og digitalt.

Forsøgene blev godkendt og gennemført i følgende almene boligorganisa-

tioner og dertilhørende boligafdelinger: 3B (afdeling: Brohuset med 61 fa-

milieboliger), fsb (afdelinger: Sjællandsgade 22, Nørrebrogade 9 og Røde

Kro, to ungdomsboligafdelinger med henholdsvis 28 og 52 boliger og en

familieboligafdeling med 87 boliger) og Vridsløselille Andelsboligfor-

ening (VA) (afdeling: Hyldespjældet, 304 familieboliger og 79 enkeltvæ-

relser).

Evaluering af forsøgsprojekter

Det følger af boligorganisationernes fælles evaluering, at de digitale afde-

lingsmøder fik flere til at deltage i afdelingsmøderne, der blev stillet flere

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Undersøgelse vedrørende digitale afstemninger i den almene boligsektor, fra indenrigs- og boligministeren

7/11

forslag end ved foregående afdelingsmøder, og at væsentligt flere beboere

stemte.

Herudover blev det vurderet, at det digitale afdelingsmøde ikke markant

ændrede på, hvor mange der mødte op på de fysiske møde, og det blev

anbefalet, at det fysiske afdelingsmøde skulle bibeholdes af hensyn til be-

boere uden adgang til hjemmeside via computer eller internet, og at bebo-

erne skulle kunne fravælge den digitale afstemning for fx at kunne brev-

stemme i stedet.

Det fremgår derudover af evalueringen, at de første digitale afdelingsmø-

der kostede relativt store medarbejderressourcer i forbindelse med afvik-

ling og planlægning, der dog forventedes at blive mindre i takt med sti-

gende rutine.

Konklusioner fra de deltagende boligorganisationers fælles evaluering af

forsøgsprojekter kan opsummeres som følger:

•

Flere deltog i afdelingsmøderne ved digitale afdelingsmøder

•

Der blev stillet flere forslag end ved forudgående afdelingsmøder

•

Væsentlig flere beboere stemte

•

Ingen markant ændring i deltagelse ved de fysiske afdelingsmøder

•

Større engagement blandt beboere vedr. aktiviteter i afdelingen

•

Opbakning fra flertal af beboere til forsættelse af digitale afdelingsmøder

•

Det fysiske møde skal forsætte, da det:

- styrker fællesskabet

- giver bedre forståelse blandt de fremmødte om punkterne på dags-

ordenen

- giver indflydelse på formulering af afstemningstemaer

•

Relativt stort træk på medarbejderressourcer i opstartsfase.

5.2. Nyere erfaringer fra udvalgte boligorganisationer

Som omtalt indledningsvis er der som led i denne undersøgelse indsamlet

oplysninger om en række almene boligorganisationers aktuelle erfaringer

med digitalisering af de beboerdemokratiske beslutningsprocesser.

Boligorganisationernes vurdering af, hvad der kan opnås ved brug af digi-

tale værktøjer, kan afspejle nogle forskelle med hensyn til hvor stor op-

bakning, der normalt er til beboerdemokratiet i de pågældende boligorga-

nisationer og deres afdelinger. En boligorganisation giver fx udtryk for, at

det generelt kun er få personer, der til dagligt deltager aktivt i afdelingens

beboerdemokrati, og i særdeleshed ikke de yngre. Ved beslutninger, bebo-

erne oplever som vigtige, fx om huslejestigninger, tv-kanaler mv., ser man

derimod typisk en betydelig større deltagelse i beboerdemokratiet.

Der må dog forventes at være relativt store forskelle på beboernes delta-

gelse mellem forskellige boligorganisationer og afdelinger, ligesom der er

store forskelle på beboersammensætningen.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Undersøgelse vedrørende digitale afstemninger i den almene boligsektor, fra indenrigs- og boligministeren

8/11

Der er indsamlet erfaringer fra både boligorganisationer, der anvender di-

gitale værktøjer, og boligorganisationer, der ikke gør.

Med hensyn til

mødedeltagelsen på møderne

indikerer de indsamlede er-

faringer, at digitale afdelingsmøder ofte har flere deltagere, og at der i

nogle tilfælde kan være tale om markant flere deltagere end tilsvarende

møder, der alene gennemføres som fysiske møder.

Et eksempel fra en boligorganisation, der systematisk har registreret delta-

gelsen på afdelingsmøderne i deres boligafdelinger, viser, at der på møder

med digitale afstemninger var en afstemningsprocent, forstået som delta-

gere, som deltog i afstemningerne for mødet, i 2020 på 40%. I 2019 lå

stemmeprocenten på 41% og i 2018 på 39%. Til sammenligning lå delta-

gelsesprocenten for afdelingsmøder uden digital afstemning, altså delta-

gelsen på det almindelige fysiske afdelingsmøder, på 14 % i 2020, 12 % i

2019 og 11 % i 2018. Det registrerede fremmøde på de fysiske møder er i

øvrigt stort set det samme på møder med og uden digital afstemning.

De indsamlede erfaringer viser dog ikke en entydig tendens til, at digitali-

sering af de beboerdemokratiske beslutningsprocesser medfører øget del-

tagelse i boligafdelingernes beboerdemokrati. En boligorganisation, der

igennem en længere årrække har benyttet digital afstemning på afdelings-

møderne i en boligafdeling, konstaterer faldende opbakning og erfaringer

der viser, at der er afholdt beboermøder, hvor antallet af fysisk fremmødte

husstande har oversteget den efterfølgende stemmeprocent.

Med hensyn til

debatten på møderne

viser de indsamlede erfaringer, at di-

gitaliseringen af afdelingsmøder i boligafdelingerne influerer på mødedi-

alogen på forskellige måder.

I de situationer, hvor dialogen foregår både på det fysiske møde og på di-

gitale medier er det nogle steder erfaringen, at det bliver vanskeligere at

bevare overblikket over, hvad der er sagt og skrevet om de enkelte møde-

temaer. Dette medfører, at mødedialogen bliver mere diffus, hvilket kan

føre til misforståelser og mindre klarhed over de beslutninger, der bliver

truffet i forbindelse med mødet.

Andre erfaringer viser, at der under de fysiske møder ofte sker en meget

grundig afklaring og formulering af de afstemningstemaer, som sættes til

digital afstemning, efter at det fysiske møde er afholdt. Det sker for at

undgå, at der opstår misforståelser om afstemningen blandt dem, som ikke

deltager i debatten under det fysiske møde. Der opstår altså større præci-

sion i beslutningerne, fordi de skriftlige afstemningstemaer skal kunne stå

alene.

I en boligorganisation, der indtil videre ikke har anvendt digitale redska-

ber, peger formanden på, at på et afdelingsmøde sker der en orientering,

samt en efterfølgende debat om emner, der skal til afstemning. Det drejer

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Undersøgelse vedrørende digitale afstemninger i den almene boligsektor, fra indenrigs- og boligministeren

9/11

sig blandt andet om, at budgetter og regnskaber, der skal godkendes, bliver

gennemgået, at personer, der har stillet forslag, har mulighed for at be-

grunde disse, og

eboere, der stiller op til valg, har mulighed for at komme

med en begrundelse for deres kandidatur. Der bliver i forlængelse heraf

peget på risikoen for, at folk stemmer i blinde, hvis de ikke er til stede på

det fysiske møde.

Fra en boligorganisation, hvor der er mangeårige erfaringer med digitale

værktøjer, anføres det, at der i dag ikke er udpræget dialog på hjemmesiden

op til beboermødet. Det forhold, at beboerne skal kunne stemme hjemme-

fra kombineret med, at indkomne forslag, budget og regnskab ikke bliver

debatteret digitalt, gør, at boligorganisationen konkluderer, at beslutnings-

processen er kendetegnet ved ringere gennemsigtighed for beboere, der

ikke møder op på et afdelingsmøde. På afdelingsmøderne bliver alt mate-

riale præsenteret, og der stilles som regel altid spørgsmål.

Dette har medført, at afdelingens beboere har besluttet, at det ikke er alle

beslutninger, der sendes til digital afstemning efter at være fremlagt på

beboermødet. Således vil det være afdelingsmødets beslutning, om et

tema skal sendes til digital afstemning, eller om det skal sendes til af-

stemning på afdelingsmødet.

Samlet set viser de aktuelle erfaringer eksempler på, at der kan opnås større

deltagelse og debat i boligafdelingernes afdelingsmøder ved at indføre di-

gital afstemning. Det er dog ikke entydigt, at det vil ske, idet der også er

eksempler på, at dette ikke opnås. Derudover må det konkluderes, at digi-

taliseringen kan give behov for at overveje, hvordan mødeprocesser tilret-

telægges, så der sikres processer, der er tilstrækkeligt gennemsigtige for

beboerne.

6. Egner digitalt beboerdemokrati sig bedst til særlige typer af

afdelinger eller beboere?

De indsamlede aktuelle erfaringer (afsnit 5.2.) indikerer ikke forskel mel-

lem ungdomsboligafdelinger og familieboligafdelinger på interessen i di-

gitaliseringen af afdelingsmøderne. Det samme er tilfældet i de fem gen-

nemførte forsøgsprojekter fra perioden 2012-2016 (afsnit 5.1), som blev

gennemført i to ungdomsboligafdelinger og tre familieboligafdelinger.

De indsamlede erfaringer belyser ikke, om beboernes interesse og eventu-

elle succesfulde erfaringer i forbindelse med brug af digitale værktøjer lig-

ger på et andet niveau i afdelinger med en stor andel af ældre beboere. Det

forekommer dog sandsynligt, at interessen for digitale værktøjer blandt

disse beboere vil være mindre ud fra en generel antagelse om, at ældre

borgere er mindre kompetente og aktive i forhold til digitale løsninger og

at knapheden på tid er mindre for denne gruppe, end det er tilfældet for

familierne og den yngre del af befolkningen.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Undersøgelse vedrørende digitale afstemninger i den almene boligsektor, fra indenrigs- og boligministeren

10/11

Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at der bor en del mennesker i den

almene boligsektor, herunder kommunalt anviste borgere, som er svagt

stillede på forskellige områder og eksempelvis har begrænset uddannelses-

baggrund. For disse grupper må det forventes, at mundtlig kommunikation

i nogle tilfælde vil fungere bedre end it-baseret skriftlig information.

7. Omkostninger ved digitaliseringen og finansiering heraf

På baggrund af de aktuelle erfaringer, der er indhentet i forbindelse med

denne undersøgelse, kan der oplyses følgende om omkostninger og finan-

siering af digitaliseringen af boligafdelingernes afdelingsmøder.

Digitalisering af afdelingsmøderne kræver, at boligorganisationen udar-

bejder et koncept for de digitale elementer på møderne, og dette koncept

skal formidles til beboerne, så der bliver klarhed over, hvilke ændringer

digitaliseringen indebærer, og hvilke nye muligheder beboerne har for at

deltage og stemme på møderne.

Derudover koster det flere ressourcer for boligorganisationen at gennem-

føre afdelingsmøder, hvor digitale muligheder er tilvalgt, idet boligorgani-

sationerne udfører en væsentlig del af arbejdet med at planlægge og gen-

nemføre afdelingsmøderne.

Når boligorganisationen understøtter en digital debat, herunder mulighed

for at fremsætte forslag før et afdelingsmøde samt gennemfører en digital

afstemningsprocedure efter selve afdelingsmødet, kræver det flere admi-

nistrative ressourcer end rene, analoge møder, der typisk strækker sig over

kortere tid og indebærer færre procestrin.

I de spørgeskemaer, der er besvaret i forbindelse med denne undersøgelse,

er der angivet et merforbrug til digitale møder på mellem 2-7 arbejdstimer

pr. møde for boligorganisationens administration. Forbruget varierer alt

efter hvor mange digitale processer, der tages i brug til de enkelte møder.

Endelig er der omkostninger til IT-systemet til de digitale processer, her-

under omkostninger til licenser og NemID-login. Der er stor variation fra

boligorganisation til boligorganisation på, hvad omkostningerne for disse

ydelser er, hvilket formodentlig skyldes, at der er forskel på, hvilke facili-

teter de forskellige løsninger benytter, og at det er forskelligt hvor mange

brugere, der er tilknyttet løsningerne. Det anslås ud fra de foreliggende

oplysninger, at omkostningsniveauet ligger i størrelsesordenen 12.000 kr.

pr. år pr. boligafdeling, svarende til et samlet omkostningsniveau for hele

den almene boligsektor på i størrelsesorden 80 mio. kr. Det bemærkes, at

der i dette estimat ikke er taget højde for, at udgiften til IT-systemet for-

mentlig bliver mindre ved en større efterspørgsel.

Blandt de boligorganisationer, som indgår i denne undersøgelse, har ingen

angivet, at omkostningerne til digitalisering direkte har medført forhøjelser

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 33: Undersøgelse vedrørende digitale afstemninger i den almene boligsektor, fra indenrigs- og boligministeren

11/11

af huslejen. Men omkostningerne skal principielt finansieres af afdelin-

gerne over huslejen, og en eventuel obligatorisk digitalisering af møderne

i en boligafdeling vil således alt andet lige medføre øgede udgifter for le-

jerne. Der skal i de kommende år generelt ske fortsatte effektiviseringer i

sektoren, herunder hovedsageligt på afdelingsniveau. En ekstra omkost-

ning til digitalisering vil i den situation give anledning til, at der skal findes

tilsvarende ekstra besparelser på andre driftsområder.

Samlet set vil omkostningerne til digital understøttelse af afdelingsmøder

- særligt i de mindste afdelinger (der findes boligafdelinger på under 10

boliger) - have en effekt på huslejen. Dette skal ses i forhold til, at omkost-

ningen vedrører et enkelt eller få møder om året, der dog må anses for

meget betydningsfulde fora for vigtige beslutninger, der skal træffes om

beboernes og boligafdelingens fremtid.

8. Konklusion

Efter gældende regler har alle almene boligafdelinger mulighed for at be-

slutte at give mulighed for digital afstemning på afdelingsmøder. Alligevel

er der forholdsvis få boligafdelinger, som benytter digital understøttelse af

deres afdelingsmøder. Oplysninger fra it-firmaet Assembly Voting viser

således, at 1 pct. af de almene boligafdelinger i øjeblikket benytter digital

understøttelse til disse møder.

Brugen af digitale værktøjer i afdelingsdemokratiet indebærer fordele og

ulemper:

Som fordele kan særligt nævnes:

- Større deltagelse i afstemninger.

- Bedre mulighed for at modtage beslutningsrelevant information for

personer, der ikke fysisk kan være til stede.

Som ulemper kan særligt nævnes:

- Højere omkostninger.

- En mere kompliceret proces.

- Ufuldstændig præsentation, information og manglende debat ved-

rørende kandidater og beslutningsforslag kan betyde et ufuldstæn-

digt beslutningsgrundlag for de stemmeberettigede, der ikke delta-

ger i de fysiske møder.

Samlet set er det Bolig- og Planstyrelsens vurdering, at indførelse af digi-

tale redskaber i boligafdelingernes beboerdemokratiet har en relativt ind-

gribende virkning på, hvordan beslutningsprocesserne fungerer. Derfor

kan der være grund til at være tilbageholdende med at gennemtvinge ge-

nerelle modeller i alle afdelinger, der er uafhængige af den enkelte afde-

lings ønsker.