Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 30
Offentligt
Vedtægter for foreningen
”Den
landsdækkende gruppe af
borgerne i strandbeskyttelseslinjen”
af 1. april 2014
Vision og målsætning:
Som naturelskende borgere og lodsejere inden for strandbeskyttelseslinjen, er vi aktivt medvirkende til
at sikre, bevare og beskytte naturen, miljøet og dyrelivet, som er omkring os.
Samtidig tilstræber foreningen af påvirke beslutningstagere omkring ændringer i planloven og
naturbeskyttelsesloven, således at det stadig er muligt at leve og bo med lovgivningen.
1. Foreningen er frivillig og medlemmerne er borgere og lodsejere inden for
strandbeskyttelseslinjen.
2. Der betales ikke kontingent, alt arbejde er frivilligt.
3. Hovedformålet for foreningen er til enhver tid, at beskytte, og varetage væsentlige rekreative
interesser såvel offentlige som private samt bevare og sikre naturen mod tiltag, som vil påvirke
denne
herunder i Natura 2000 områderne.
4. Naturområderne benyttes ofte rekreativt. Almenvellet skal varetages, men ikke på bekostning
af natur, miljø og dyreliv.
5. Foreningen hjælper og rådgiver borgere inden for strandbeskyttelseslinjen med at navigere i de
indviklede regler i naturbeskyttelsesloven i forbindelse med kontakt til Kystdirektoratet og/eller
Klagenævnet.
6. Foreningen rådgiver ligeledes i forbindelse med høringer omkring lokalplaner, hvor borgere
og/eller miljø indenfor strandbeskyttelseslinjen bliver påvirket negativt.
7. Foreningen har stærke relationer til eksperter inden for miljø- og naturlovgivning, som frivilligt
hjælper foreningen med rådgivning ved særlige sager og tvivlsspørgsmål inden for
Strandbeskyttelseslinjen.
8. Medlemmerne er frivillige og repræsenterer tilsammen hele landet i postnumre: 4500, 4573,
4793, 5230, 5300, 5466, 5500, 5610, 5683, 5800, 5935, 5970, 6000, 7000, 7400, 7870, 8721,
8832, 9000 mfl.
Bestyrelsen
er sammensat af en formand, næstformand, suppleant og en sekretær. Alle arbejder frivilligt. Bestyrelsen
mødes fysisk ved behov, men min. en gang årligt.
Formand for foreningen:
Gert Johansson
Grundtvigsvej 13
5230 Odense M
Tlf. 2176 9500