Èn fest
–
èn ansøgning
Sammenslutningen af By- og Markedsfester har igennem en årrække samarbejdet med
Brancheforeningen
for Danske Festudlejere om at gøre ansøgningsprocessen væsentlig nemmere og smidigere for
festarrangørerne.
Vi har bl.a. set på det IT-system der er udviklet i Sønderjylland, med Haderslev Kommune som
tovholder.
Et ganske fint system, men det omfatter kun Politiet, Kommunen og Beredskabet. Alle andre
offfentligr
myndigheder er ikke omfattet.
Vi har i samarbejdet med Kommunernes Landsforening og deres IT-firma KOMBIT om udvikling
af
et system, der med tiden skulle omfatte alle offentlige myndigheder. Indtil videre har der ikke været
tilstrækkelig stor kommunal opbakning til systemet, specielt har opbakningen manglet fra de store
kommuner, de mener ikke de har ikke ressourcer til at skulle implementere et nyt system, og ansøg-
ningerne fungerer fint hos dem
Det skal bemærkes, at kommunerne, incl. de store kommuner har det fint med, at der ikke søges, da
det giver mindre opgaver og
man “lukker øjnene” for de manglende ansøgninger. Jeg har været til
flere møder i kommunerne der helt åbent melder det ud. Andre kommuner bruger væsentlige
medarbejder
ressourcer på at få ansøgningerne ind og hjælpe foreninger og arrangører med at få formalia på
plads.
Vi har som interesse-forening for arrangører af byfester og kræmmermarkeder og lignende
konstateret,
at der skal indsendes et sted mellem 20 og 45 ansøgninger, inden et arrangement kan afholdes.
Et voldsomt antal, når man henser til at det typisk er frivillige foreningsledere der står bag langt
hovedparten af de 1.000-vis af arrangementer der afholdes over hele landet. Ildsjæle der brænder
for, at deres lokal område skal mødes på kryds og tværs og have gode relationer til hinanden.
De lader sig ikke vælge for at skulle bruge 14 dages ferie for at skrive ansøgninger.
Udfordringerne er blevet endnu større under COVID-19, da de frivillige falder fra
–
de har
simpelthen ikke lysten og energien til det offentlige bureaukrati. Konsekvensen vi ser
ind i er, at der “kun” bliver de større festivaller med ansatte og kommunerne til at arrangere.
Skræksenariet er, at hvis vi ikke gør det meget lettere for de frivillige foreningsfolk, bliver der
kun de store, professionelle arrangører tilbage, og dermed lukker vi ned for arrangementer i de
små og mellemstore samfund.
En stor udfordring for forenings-arrangørerne er også, hvor får de en overblik over hvilke
myndigheder der skal søges hos ?
–
vi har bl.a. et eksempel på en byfest der har søgt Politiet om
lov til at holde et offentligt bankospil
–
og fået tilladelse til det. Det gik fint nogle år, men
pludselig et år, fandt Spillemyndigheden ud af, at dem skulle have ansøgningen.