Vogn, Hytte eller stald?
Af bygningsrådgiver Tina S. Kristensen, Byggeri & Teknik I/S
På spørgsmålet ”Er det en vogn, en hytte eller en stald”? Vil du nok svare om ikke det er
underordnet. Måske, men står du overfor en myndighedsbehandling, med indhentning af dertil
hørende nødvendige tilladelser ifm. husdyrproduktion på friland, er svaret derimod et meget klart
og tydeligt;
NEJ!
Desuden erfarer vi i Byggeri & Teknik I/S, at der er meget uklarhed, usikkerhed
og dermed forskellighed i, hvordan myndighedsbehandlingerne håndteres i de enkelte kommuner.
Det er MEGET uheldigt og urimeligt. Ikke mindst for de frilandsproducenter der rammes hårdest og
som i værste fald må opgive en produktionsform, der ellers anses som værende politisk korrekt
ifht. bla. dyrevelfærd. Flyttes grisene jævnligt rundt på arealerne - evt. dagligt – bliver
gødningsfordelingen mere jævn, hvilket er positivt ifht. miljøbelastningen sammenlignet med
traditionel hold af vækstgrise på friland.
Myndighedsbehandling
Udgangspunktet vil ofte være en miljøgodkendelse, hvis etableringen f.eks. medfører en ændring i
husdyrproduktionen. Evt. skal der ansøges om en landzonetilladelse, da placeringen bla. kan være
spredt i det åbne land. Er konstruktionen over eller under 100m
2
har også en betydning. Er der
ydermere tale om en af myndighederne defineret ”bygning”, vil det også kræve en byggetilladelse
jf. Byggelovens bestemmelser.
Stor usikkerhed om de mobile vogne
Lovgrundlaget som sætter rammen om frilandsproduktion, bla. de mobile vogne der anvendes til
bla. smågrise og slagtesvin, skal findes i op til 3-4 styrelser, der desværre ikke definerer
”konstruktionerne” ens.
Landbrugsstyrelsen
Landbrugsstyrelsens vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2021 dikterer endvidere i kap.
25.3:
”Når du holder svin udendørs, skal de holdes i
hytter,
herunder farehytter, blikhytter, telte
eller lignende opstaldning”.
Arealkrav er angivet i tabel 1.
Det samme gør sig gældende i BEK nr. 1742 af 30/11/2020 ”dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til
hold af grise” Kap. 18, ”Hytter til smågrise, avls- og slagtegrise skal have et sammenhængende
lejeareal, der opfylder følgende ”minimumsarealkrav” se tabel 1.