Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 21
Offentligt
2477528_0001.png
Præsentation for Planudvalget på Christiansborg
-
torsdag den 11. november 2021
Kort om Bocart ApS
Hvert år falder 8% af grundskolens afgangselever ud af skolesystemet. De formår ikke at
tage afgangseksamen, og de kan ikke sådan lige komme videre i uddannelsessystemet.
Mange af dem (45% ifølge en analyse fra Trygfonden) opnår slet ikke i deres voksne liv at få
sig et job og kunne forsørge sig selv.
Det koster hvert år det danske samfund 12-15 mia. kroner.
Samtidig mangler Danmark rigtig mange faglærte og mange af de elever, der falder uden for
skolesystemet lander hos vores kunder, som er efterskoler, institutioner, STU-forløb mfl. En
del af de unge har gode tekniske og matematiske kompetencer - det er bare ikke blevet
understøttet godt nok i det traditionelle skolesystem.
Bocart ApS har det overordnede formål at introducere, motivere og skærpe interessen hos
børn og unge for STEM-fag (Science, Technology, Engineering and Mathematics).
Det gør vi i hverdagen ved at producere og levere Bocarts (off road gokarts) til de skoler og
institutioner, hvor de unge, der er røget ud af skolesystemet befinder sig.
En Bocart er ikke bare et køretøj, men et redskab med tilknyttet undervisningsmateriale, som
skolerne bruger, fordi kombinationen af den motivation, som det giver at ræse rundt i
Bocarten og det at tage den på værksted og få værktøj i hænderne, når noget skal ordnes
på den - det giver en anden form for indlæring, og vores kunder kan ad den vej hjælpe flere
unge videre til job og uddannelse.
At hjælpe udsatte unge i retning af at tage en erhvervsfaglig uddannelse, det er Bocarts
kerneforretning.
Bocart ApS hører hjemme på Møn, og vi er Møn UNESCO Biosfære-ambassadør.
FN har i alt 727 udpegede biosfæreområder i verden, og Møn er Danmarks eneste -
udnævnt i 2017.
Som ambassadør arbejder vi for at være rollemodel for resten af verden i overensstemmelse
med UNESCO Biosfæres mål om at medvirke til at udbrede metoder til, at mennesker lever
og udvikler sig i pagt med naturen OG på en måde, hvor vi giver mere tilbage til naturen, end
vi tager.
UNESCOs program “Man and the Biosphere” her:
https://en.unesco.org/mab
Bocart Eco Race Park Møn
Vi har planlagt at etablere en park på Møn inden for rammerne af Man and the
Biosphere-programmet.
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 21: Materiale til foretrædet d. 11/11-21, fra BOCART Aps.
Det betyder, at vi har kigget på, hvilke ressourcer, der i forvejen er på Møn og på hvilke
områder, vi som virksomhed kan give noget tilbage til lokalsamfundet.
Møn har et stort antal turister og en samlet omsætning inden for turisme på næsten 1
milliard kroner årligt.
Det er en stor ressource, som vi kan tappe ind i.
Parken er en klimavenlig turistattraktion, der tilbyder underholdende, off road elektrisk
gokart-kørsel.
Omsætningen fra turisterne vil gå til to ting:
1. Skabelse af mere af den vilde natur på Møn
2. Tilbyde billige skoleforløb i parken for lokalområdets skoler og institutioner, som ikke
har råd til eller plads til selv at tilbyde Bocart som en fast del af undervisningen.
Møn har et højt antal unge, der falder uden for skolesystemet. Lokalt er det næsten 30% af
en årgang (8% på landsplan), der falder udenfor, og derfor giver det rigtig god mening både
socialt og økonomisk på lokalt plan at understøtte og hjælpe med til at udvikle vores
lokalsamfund på denne måde.
Derudover skaber vi med parken også 25 nye, lokale arbejdspladser - dels inden for
servicesektoren med de folk, der bliver ansat i parken - men også vidensarbejdspladser,
fordi vi i vores kerneforretning bruger ingeniører, lærings-eksperter, programmører,
eksportmedarbejdere mm.
Visionen er at skabe verdens (formodentlig) første race park i balance mellem menneske og
natur. Parken hviler på Møn Biosfæreområdets værdigrundlag for udvikling i samspil med
naturen og er baseret på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.
Lokalplanarbejdet
Sammen med Vordingborg Kommune har vi gennem et år udarbejdet forslag til lokalplan for
parken på et stykke jord ved siden af den lokale genbrugsplads.
Arealet ligger på et hjørne ud til Møns to mest trafikerede landeveje og er i dag landbrug
(monokultur).
Vi har fuld lokal opbakning:
- Et enigt plan- og teknikudvalg
- Et enigt byråd
- Nomineret til Møn Ildsjæl-prisen 2021
- Støtteerklæringer fra Vordingborg Kommunes borgmester Mikael Smed og direktør
Martin HH. Bender fra SydkystDanmark (destinationsselskab).
- Positive høringssvar fra:
- Foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn
- Museum Sydøstdanmark
- Vejdirektoratet (om vejbyggelinje)
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 21: Materiale til foretrædet d. 11/11-21, fra BOCART Aps.
-
Møn Naturforening
Forvaltningen i Vordingborg Kommune har forholdt sig til overordnet, statslig planlægning,
herunder bestemmelserne i Planloven vedr. Kystnærhedszonen og har også inddraget
Kystdirektoratet undervejs i arbejdet med argumentationen i den fortolkning, forvaltningen
lægger til grund for, hvordan der er både en planlægningsmæssig og en funktionel
begrundelse for, at parken kan etableres inden for Kystnærhedszonen.
Denne argumentation er så blevet fejet til side af Planstyrelsen i et brev, vi modtog på den
sidste dag i den sidste høringsfase, inden byrådet skulle endeligt vedtage lokalplanen.
Brevet er underskrevet af Bolig- og Indenrigsminister Kaare Dybvad Bek og skal forstås som
et nedlagt veto mod planerne.
Som vi og forvaltningen læser brevet, så er der tale om, at Planstyrelsen udelukkende
forholder sig til de geografiske 3 kilometer til kystlinjen og ikke til hverken projektet eller de
lokale forhold.
Her er et billede af, hvordan 98% af Møns areal er dækket af kystnærhedszonen.
Og som man kan se her, så har vi visualiseringer, der viser før og efter etablering af parken.
Der skal etableres et 6 meter bredt beplantningsbælte, der ifølge både Møn Naturforening
og Foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn vil gøre, at parken smelter sammen med
det omliggende landskab, som også hovedsageligt består af marker og levende hegn.
Vi synes ikke, det er rimeligt, at vi som ø-samfund ikke kan få lov til at skabe udvikling i pagt
med naturen, fordi en statslig myndighed vælger at fortolke Planloven uden hensyntage til
lokale forhold og så meget i modstrid med selve lovens ånd, som er beskrevet her i §1:
“Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige
interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber
gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et
bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv
og øget økonomisk velstand.”
Det, vi godt kunne tænke os med vores foretræde her er, at når I nu skal udmønte jeres
politiske drøftelser i en opdatering af Planloven, at I så hæfter jer ved det afsnit på side
41-42 i evalueringen af Planloven (marts 2021), der omhandler en lempeligere fortolkning af
Kystnærhedszonen for ø-samfund.
Lige præcis det afsnit trænger til at blive præciseret og understreget for embedsværket, så vi
ikke - og også alle andre gode, lokale udviklingsprojekter på mindre øer - forhindres i at
udvikle vores samfund til gavn for både natur og lokalsamfund.
Afsnittet:
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 21: Materiale til foretrædet d. 11/11-21, fra BOCART Aps.
“For de små øer gælder der dog i dag en række undtagelser fra hovedreglerne for
strandbeskyttelseslinjen og planlovens regler om kystnærhedszonen. Der anlægges
bl.a. en lempeligere praksis for administration af landzonereglerne samt mulighe-
den for at opføre mindre bebyggelse i strandbeskyttelseszonen, som understøtter
turismeudviklingen. Endvidere kan der i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen
(100-300 meter) lægges særlig vægt på at tage hensyn til øernes erhvervsmæssige
udvikling, og dermed kan der være lempeligere adgang til at opnå dispensation end
i resten af landet. For en nærmere gennemgang af naturbeskyttelseslovens regler om
strandbeskyttelse og klitfredning henvises der til kapitel 5.”
Tak!