BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 176
Offentligt

Borgerdrevne kommunale

folkeafstemninger

Rasmus Tue Pedersen

PROJEKTBESKRIVELSE

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

PROJEKT:

Borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Dato: 23. august 2022

P-nr.: 302417/302418

Udarbejdet til:

Indenrigs- og Boligministeriet

Stormgade 26

1470 København K

Kontaktperson: Maj Skytte Petersen

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

Telefon: +45 444 555 00

www.vive.dk

Kontaktperson: Rasmus Tue Pedersen

Telefon: +45 33480802

[email protected]

Udarbejdet af:

OM VIVE

VIVE er en uafhængig statslig institution under Indenrigs- og Boligministeriet. VIVE leverer anvendelses-

orienterede analyser og forskning i emner, som er relevante for velfærdssamfundets udvikling og

udfordringer. Uvildighed, kvalitet og anvendelighed er i højsædet. VIVE løser opgaver for både kommuner,

regioner, ministerier, styrelser, fonde og organisationer.

VIVE har omkring 200 medarbejdere, som har stærke forsknings- og analysefaglige kompetencer og

indgående sektorkendskab. Vi besidder solide kompetencer både inden for kvalitative og kvantitative

analysemetoder, og medarbejderskaren tæller bl.a. økonomer, sociologer, politologer, psykologer og

antropologer. En af vores styrker er, at vores medarbejdere er vant til at arbejde sammen på tværs – både

af sektorer og metoder.

VIVE kvalitetssikrer alle produkter, før de publiceres. VIVE benytter både interne og eksterne reviewere,

som bidrager til at sikre, at udgivelserne hviler på et tilstrækkeligt stærkt grundlag, at anvendte data er

dækkende, og at konklusionerne er velfunderede, både rent metodisk og indholdsmæssigt.

Alle analyser og rapporter fra VIVE skal ifølge VIVEs vedtægter offentliggøres for at fremme, at

resultaterne af VIVEs arbejde formidles til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden i

øvrigt. VIVE indgår altid i dialog med rekvirenten med henblik på at aftale et passende tidspunkt for

offentliggørelse.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

Indholdsfortegnelse

Indledning og opgaveforståelse _____________________________________ 5

1.1

2.1

2.2

2.3

2.4

Baggrund og formål ..............................................................................5

Delelement 1: Borgerdrevne folkeafstemninger i udlandet ................6

Delelement 2: Kriterier og modeller ..................................................... 7

Delelement 3: Demokratiske og økonomiske konsekvenser ..............8

Delelement 4: Holdninger til borgerdrevne folkeafstemninger

blandt borgere og politikere ............................................................... 10

Opgaveløsning og analysedesign ____________________________________ 6

Leverancer _________________________________________________________ 13

Tidsplan ____________________________________________________________ 13

Projektstyring og organisation ______________________________________14

5.1 Kvalitetssikring .................................................................................... 14

5.2 GDPR .................................................................................................... 14

Projektreferencer __________________________________________________ 15

Budget _____________________________________________________________ 15

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

Resumé

Indenrigs- og Boligministeriet har bedt VIVE om at udarbejde en undersøgelse af borgerdrevne

kommunale folkeafstemninger. Begrebet

borgerdrevne

henviser her til folkeafstemninger, som

igangsættes på borgeres initiativ (i modsætning til folkeafstemninger initieret af fx kommunal-

bestyrelsen i en kommune). I denne projektbeskrivelse beskriver vi, hvorledes VIVE vil gennem-

føre denne undersøgelse.

Der kan være mange forskellige modeller for, hvorledes borgerdrevne kommunale folkeafstem-

ninger anvendes i det kommunale styre, herunder forskellige kriterier for hvornår og hvordan

borgerne kan initiere sådanne folkeafstemninger. Forskellige modeller og kriterier for borger-

drevne folkeafstemninger kan hver især have forskellige fordele og ulemper, og samtidig kan en

indførelse af borgerdrevne kommunale folkeafstemninger potentielt have konsekvenser på en

lang række områder, både demokratiske og økonomiske. For at kunne lave en fyldestgørende

afdækning af de fordele og ulemper der kan være ved borgerdrevne kommunale folkeafstem-

ninger, vil VIVEs undersøgelse tage udgangspunkt i følgende fire undersøgelsesspørgsmål:

1. Hvorledes er rammerne for borgerdrevne lokale folkeafstemninger i udlandet?

2. Hvilke kriterier og modeller kan anvendes ved borgerdrevne lokale folkeafstemninger?

3. Hvilke demokratiske og økonomiske konsekvenser har borgerdrevne lokale folkeaf-

stemninger?

4. Hvad er borgernes og kommunalpolitikernes holdninger til borgerdrevne lokale folkeaf-

stemninger i Danmark?

For at kunne besvare disse fire undersøgelsesspørgsmål vil VIVE anvende et analysedesign ba-

seret på flere forskningsmetoder: Undersøgelsen vil således både inkludere omfattende desk

research af eksisterende viden på området samt spørgeskemaundersøgelser blandt både bor-

gere og kommunalpolitikere i Danmark.

Til at gennemføre undersøgelsen har VIVE sammensat en projektgruppe af forskere og senior-

forskere fra VIVE, der har omfattende erfaring med lignende projekter, stor indsigt i kommunal-

politik og demokratiske problemstillinger samt ekspertise inden for de metodiske tilgange, der

er anvendt i projektet.

På basis af undersøgelsen vil VIVE udarbejde en rapport, der bidrager med et klart og solidt vi-

densgrundlag for politiske diskussioner vedrørende eventuel indførelse af borgerdrevne folke-

afstemninger i det danske lokaldemokrati. Rapporten afleveres til Indenrigs- og Boligministeriet

i juni 2023.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

1. Indledning og opgaveforståelse

Det lokale demokrati i de danske kommuner spiller en helt central rolle i det danske folkestyre.

De 98 kommuner er ansvarlige for en lang række offentlige kerneydelser til borgerne, og vel-

fungerende lokale demokratier i kommunerne er således væsentlige for danskernes velfærd.

Der er derfor god grund til at have fokus på, hvorvidt de lokale demokratier kan styrkes yderli-

gere. Et potentielt redskab til styrkelse af de lokale demokratier er borgerdrevne kommunale

folkeafstemninger.

I denne projektbeskrivelse præsenterer vi et undersøgelsesdesign, der kan give et solidt vi-

densgrundlag om sådanne borgerdrevne kommunale folkeafstemninger.

1.1 Baggrund og formål

Indenrigs- og Boligministeriet har bedt VIVE om at udarbejde en undersøgelse af borgerdrevne

kommunale folkeafstemninger. Undersøgelsen følger af drøftelser i Folketingets Indenrigs- og

Boligudvalg, hvor indenrigs- og boligministeren foreslog, at VIVE skulle udarbejde denne under-

søgelse. Baggrunden for udvalgets drøftelser og ministerens forslag var et beslutningsforslag

fremsat af Dansk Folkeparti, ”

Forslag til folketingsbeslutning om borgeres adgang til at forlange

bindende kommunale folkeafstemninger

” (Beslutningsforslag nr. B 48 2021-22).

Borgerdrevne lokale folkeafstemninger anvendes allerede flere steder i udlandet, og der kan

være flere forskellige modeller og regler for sådanne folkeafstemninger. Når vi i denne undersø-

gelse anvender begrebet borgerdrevne lokale folkeafstemninger, henviser vi i udgangspunktet

til lokale folkeafstemninger, der har følgende karakteristika:

Borgerne har initiativret:

Borgerne kan kræve, at der afholdes en folkeafstemning om et

givent politisk spørgsmål i kommunen. Hvis dette krav skal være gældende, forudsætter

det, at et vist antal borgere bakker op om kravet (fx ved, at en bestemt andel af kom-

munens stemmeberettigede borgere skriver under på dette krav).

Spørgsmål til afstemning:

Borgerdrevne folkeafstemninger kan både omhandle politiske

spørgsmål, der allerede er under behandling i kommunen, og spørgsmål, som ikke har

været behandlet i kommunen. De borgerdrevne folkeafstemninger kan således princi-

pielt omhandle politiske spørgsmål inden for alle kommunale sagsområder, dog ofte

med begrænsninger ift. national lovgivning etc.

Bindende afstemninger:

Resultatet af folkeafstemningerne er bindende, ikke blot vejle-

dende.

Det er værd at bemærke, at kommunestyrelsesloven allerede giver muligheden for afholdelse af

bindende kommunale folkeafstemninger i danske kommuner (denne mulighed blev indført ved

lovændringer, der trådte i kraft 1. juli 2018). Kommunestyrelseslovens § 9b giver således kom-

munalbestyrelsen mulighed for at udskrive en bindende folkeafstemning i kommunen (dog med

en række begrænsninger, jf. § 9b, stk. 2). I forhold til de borgerdrevne folkeafstemninger, som

vi fokuserer på i denne undersøgelse, er den helt centrale forskel, at det under de nuværende

regler udelukkende er kommunalbestyrelsen - ikke borgerne - der har initiativretten i forhold til

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

afholdelse af kommunale folkeafstemninger. Der kan under den nuværende lovgivning kun af-

holdes bindende kommunale folkeafstemninger om beslutninger, som kommunalbestyrelsen

vedtager med forbehold for beslutningens godkendelse ved en bindende kommunal folkeaf-

stemning.

Formålet med VIVEs undersøgelse er at skabe et solidt vidensgrundlag vedrørende borger-

drevne lokale folkeafstemninger, herunder hvilke fordele og ulemper, der kan være ved at ind-

føre en mulighed for sådanne folkeafstemninger i de danske kommuner. For at afdække dette

vil VIVEs undersøgelse tage udgangspunkt i følgende fire undersøgelsesspørgsmål:

1. Hvorledes er rammerne for borgerdrevne lokale folkeafstemninger i udlandet?

2. Hvilke kriterier og modeller kan anvendes ved borgerdrevne lokale folkeafstemninger?

3. Hvilke demokratiske og økonomiske konsekvenser har borgerdrevne lokale folkeafstemnin-

ger?

4. Hvad er borgernes og kommunalpolitikernes holdninger til borgerdrevne lokale folkeafstem-

ninger?

I afsnit 2 af denne projektbeskrivelse uddyber vi disse spørgsmål, samt den fremgangsmåde

som VIVE vil benytte for at besvare spørgsmålene.

2. Opgaveløsning og analysedesign

VIVEs opgaveløsning er baseret på et analysedesign, der anvender flere metodiske tilgange for

at kunne besvare de fire undersøgelsesspørgsmål. I de følgende afsnit beskriver vi, hvorledes

hvert af de fire spørgsmål besvares.

2.1 Delelement 1: Borgerdrevne folkeafstemninger i udlandet

Formål

Formålet med delelement 1 i opgaveløsningen er at besvare følgende undersøgelsesspørgs-

mål:

”Hvorledes er rammerne for borgerdrevne lokale folkeafstemninger i udlandet?”

Flere steder i udlandet er borgerdrevne folkeafstemninger en del af den demokratiske værk-

tøjskasse. Dette er eksempelvis tilfældet i Schweitz, hvor borgere kan initiere folkeafstemninger

på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Det er helt oplagt, at en undersøgelse af borgerdrevne

kommunale folkeafstemninger afdækker, hvorledes sådanne afstemninger i praksis fungerer i

udlandet. Som en del af denne afdækning belyser vi blandt andet den politiske proces forud for

sådanne folkeafstemninger, herunder hvorledes borgerne i praksis kan få opbakning til en fol-

keafstemning. Ligeledes vil vi søge at afdække den politiske proces, når folkeafstemninger er

Kommunestyrelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1031 af 06/07/2018. Se også Indenrigsministeriet (2018): ”Orientering om ind-

førelse af mulighed for at udskrive bindende kommunale folkeafstemninger” samt https://valg.im.dk/valg/bindende-kom-

munale-folkeafstemninger.

Trechsel, A. H., & Kriesi, H. (1996). Switzerland: The Referendum and Initiative as a Centrepiece of the Political System. In

The

referendum experience in Europe

(pp. 185-208). Palgrave Macmillan, London. Se også Rochat, P. E. (2022). Direct Democ-

racy at the Local Level in Switzerland. In

Direct Democracy Practices at the Local Level

(pp. 1-19). IGI Global.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

udskrevet, fx borgernes muligheder for at få information vedrørende afstemningsemnet, herun-

der hvorvidt og hvordan medierne dækker folkeafstemningsspørgsmål.

Denne afdækning af rammerne for folkeafstemninger i udlandet vil også danne basis for besva-

relsen af de efterfølgende undersøgelsesspørgsmål.

Fremgangsmåde

Afdækningen af rammerne for borgerdrevne afstemninger i udlandet baseres på desk research,

det vil sige en omfattende og systematisk afdækning af eksisterende viden på området.

Denne desk research inkluderer søgning efter publicerede artikler i forskningsdatabaser, søg-

ning efter arbejdspapirer og rapporter, samt

”snowballing”

, hvor vi gennemgår litteraturlister i

allerede inkluderet litteratur for yderligere relevant materiale. Vores desk research vil også blive

baseret på officielle kilder (websider etc.) fra statslige, regionale og kommunale institutioner i

de lande, som inddrages i analysen. Det kan eventuelt også blive relevant at foretage enkelte

interviews med eksperter i de udvalgte cases.

Afdækningen af rammerne for borgerdrevne afstemninger vil fokusere på de lande og regioner,

som skønnes mest relevante i forhold til danske forhold. Udvælgelsen af disse lande og regio-

ner vil også blive baseret på mængden og kvaliteten af tilgængelige data. Relevante cases for

undersøgelsen vil fx kunne inkludere Schweitz, Tyskland (Slesvig-Holsten, Bayern), USA og

Sverige.

2.2 Delelement 2: Kriterier og modeller

Formål

Formålet med delelement 2 i opgaveløsningen er at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål:

”Hvilke kriterier og modeller kan anvendes ved borgerdrevne lokale folkeafstemninger?”

Mens delelement 1 i opgaveløsningen giver et overblik over rammerne for borgerdrevne folke-

afstemninger i forskellige lande og regioner, vil delement 2 give en systematisk analyse af,

hvilke kriterier og modeller der kan anvendes ved borgerdrevne lokale folkeafstemninger. Som

en del af denne analyse fokuseres der på, hvilke fordele og ulemper, der kan være ved forskel-

lige modeller og kriterier. Eksempelvis kan en model for borgerdrevne folkeafstemninger, der

kræver støtte fra et relativt stort antal borgere, have den ulempe, at borgernes mulighed for at

benytte sig af dette demokratiske redskab reelt er meget begrænset. Omvendt kan en model

for borgerdrevne folkeafstemninger, der kræver støtte fra et relativt lille antal borgere, fx have

den ulempe, at den medfører så mange folkeafstemninger, at borgerne har svært ved at sætte

sig ind i alle afstemningsspørgsmålene eller mister motivationen til at deltage i valg.

Såfremt

der er muligheder for at imødekomme eller afbøde de eventuelle ulemper ved specifikke model-

ler for folkeafstemninger, vil det også blive medtaget i analysen.

Fx Gerth, M. A., & Siegert, G. (2012). Patterns of consistence and constriction: How news media frame the coverage of direct

democratic campaigns. American Behavioral Scientist, 56(3), 279-299, Marcinkowski, F., & Donk, A. (2012). The delibera-

tive quality of referendum coverage in direct democracy: findings from a longitudinal analysis of Swiss media. Javnost-

The Public, 19(4), 93-109.

Selb, P. (2008). Supersized votes: ballot length, uncertainty, and choice in direct legislation elections. Public Choice, 135(3),

319-336; Freitag, M., & Stadelmann-Steffen, I. (2010). Stumbling block or stepping stone? The influence of direct democ-

racy on individual participation in parliamentary elections. Electoral Studies, 29(3), 472-483.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

Fremgangsmåde

Analysen af kriterier og modeller vil også være baseret på desk research. Denne desk research

baseres på litteraturen og resultaterne fra delelement 1, og derudover inkluderes relevant ma-

teriale om danske forhold.

Analysen vil på baggrund af disse data give en systematisk oversigt over forskellige kriterier og

modeller for borgerdrevne folkeafstemninger. Præcis hvilke kriterier og modeller, der inddrages,

afhænger af de variationer, som er afdækket i delelement 1 i opgaveløsninger. Det vil dog i ud-

gangspunktet være oplagt at tage udgangspunkt i de kriterier og modeller som fremgår af ne-

denstående boks 2.1.

Boks 2.1

Variationer i kriterier og modeller for borgerdrevne afstemninger

(foreløbige bud)



Kriterier for udskrivelse af folkeafstemninger:

Hvilke krav stilles ift. andelen af

borgere som skal kræve en folkeafstemning, hvordan skal borgere indikere tilslut-

ning (fx underskriftsindsamling) og varierer kriterierne på tværs af politikområder?

Begrænsninger:

Hvilke begrænsninger er der på, hvilke typer af spørgsmål, der kan

sendes til folkeafstemning? Er der fx begrænsninger for beslutninger vedrørende

budgetbeslutninger, lig begrænsningerne i grundlovens § 42, stk. 6, for nationale

afstemninger og kommunestyrelseslovens §9b, stk. 2, for kommunale afstemnin-

ger?

Kadence:

Afholdes borgerdrevne folkeafstemninger løbende eller i forbindelse med

andre valg, fx kommunalvalg?



2.3 Delelement 3: Demokratiske og økonomiske konsekvenser

Formål

Formålet med delelement 3 i opgaveløsninger er at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål:

”Hvilke demokratiske og økonomiske konsekvenser har borgerdrevne lokale folkeafstemnin-

ger?”

Besvarelsen af dette spørgsmål giver således en bredere analyse af, hvilke konsekvenser, her-

under fordele og ulemper, der kan være ved lokale folkeafstemninger (mens delelement 2 foku-

serer på fordele og ulemper ved specifikke modeller, fokuserer delelement 3 på mere generelle

konsekvenser af folkeafstemninger).

Når der i undersøgelsesspørgsmålet spørges ind til

demokratiske konsekvenser

, spørges der i

virkeligheden ind til flere forskellige ting. Et demokratis tilstand kan ikke blot måles på en en-

kelte indikator, og når man undersøger demokratiske konsekvenser af et givent initiativ, er det

derfor nødvendigt at undersøge de potentielle konsekvenser på flere dimensioner. I tidligere

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

undersøgelser af lokaldemokratiets tilstand har VIVE fokuseret på borgernes politiske (1) til-

fredshed, (2) interesse, (3) viden, (4) tillid og (5) deltagelse, herunder særligt valgdeltagelse.

Disse dimensioner er inden for demokrati-forskningen alment anerkendt som centrale for de-

mokratiers sundhedstilstand, og de vil derfor være retningsgivende for vores afdækning af den

eksisterende viden om demokratiske konsekvenser af borgerdrevne lokale folkeafstemninger.

I forhold til økonomiske konsekvenser vil besvarelsen af undersøgelsesspørgsmålet både un-

dersøge

direkte

økonomiske konsekvenser (dvs. forventede udgifter til borgerdrevne kommu-

nale folkeafstemninger) og

indirekte

økonomiske konsekvenser (fx om beslutninger truffet ved

lokale folkeafstemninger generelt er udgiftsdrivende eller udgiftsdæmpende).

Fremgangsmåde

Analysen af de

demokratiske konsekvenser

baseres på desk research, det vil sige en analyse af

eksisterende litteratur om demokratiske konsekvenser af folkeafstemninger.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at en valid identifikation af folkeafstem-

ningers

konsekvenser

er metodisk udfordrende: Hvis lande med og uden borgerdrevne folkeaf-

stemninger fx har forskellige niveauer af politisk tillid, kan denne forskel ikke nødvendigvis til-

skrives folkeafstemninger, da lande med og uden folkeafstemninger også kan variere på en

lang række andre variable (der er med andre ord en risiko for, at en eventuel sammenhæng er

spuriøs). Vi vil i analysen derfor fokusere på studier, som har forskningsdesigns, der egner sig

til identifikation af den egentlige effekt af folkeafstemninger. Dette kan være studier, der ved

statistiske analyser kontrollerer for andre variables påvirkning,

og det kan være studier, som

anvender kontrollerede eller naturlige eksperimenter. Med eksperimenter menes der her stu-

dier, hvor man fx har trukket lod om, hvorvidt beslutninger i forskellige byer skulle træffes ved

folkeafstemninger eller ej.

Analysen af de

indirekte økonomiske konsekvenser

baseres ligeledes på desk research. Her vil

vi fokusere på to elementer: (1) hvorvidt lokale folkeafstemninger generelt fører til højere eller

lavere offentlige udgifter, og (2) hvorvidt lokale folkeafstemninger generelt fører til andre øko-

nomiske prioriteringer, fx prioriteringer af nogle velfærdsområder frem for andre.

I analysen af de

direkte økonomiske konsekvenser

fokuserer vi på de umiddelbare offentlige

udgifter ved borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, dvs. hvad selve

planlægningen og

afholdelsen

af sådanne afstemninger kan forventes af have for de kommunale og statslige bud-

getter. Vores beregninger af dette baseres på tidligere analyser af udgifter til afholdelse af

valghandlinger i Danmark (bl.a. Indenrigs- og Boligministeriets egne analyser af udgifter til af-

holdelse af valghandlinger). Det skal understreges, at der altid vil være en væsentlig usikkerhed

ved beregninger af sådanne udgifter, men analysen forventes dog at kunne give et estimat

over, hvilken størrelsesorden udgifterne til borgerdrevne lokale folkeafstemninger vil være på.

Fx Voigt, S., & Blume, L. (2015). Does direct democracy make for better citizens? A cautionary warning based on cross-coun-

try evidence.

Constitutional Political Economy

, 26(4), 391-420; Seabrook, N. R., Dyck, J. J., & Lascher, E. L. (2015). Do

ballot initiatives increase general political knowledge?

Political Behavior

, 37(2), 279-307.

Fx Olken, B. A. (2010). Direct democracy and local public goods: Evidence from a field experiment in Indonesia.

American Po-

litical Science Review

, 104(2), 243-267. se også:Marien, S., & Kern, A. (2018). The winner takes it all: Revisiting the effect

of direct democracy on citizens’ political support.

Political Behavior

, 40(4), 857-882;

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

2.4 Delelement 4: Holdninger til borgerdrevne folkeafstemninger blandt borgere og politikere

Formål

Formålet med delelement 4 i opgaveløsningen er at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål:

”Hvad er borgernes og kommunalpolitikernes holdninger til borgerdrevne lokale folkeafstemnin-

ger i Danmark?”

De danske borgeres og kommunalpolitikeres syn på borgerdrevne lokale folkeafstemninger er

åbenlyst relevante i drøftelser om indførelsen af en sådan model. I forhold til borgerne er det

således vigtigt at afdække, hvorvidt man betragter have denne mulighed som en fordel – eller

om man måske hellere vil overlade de politiske beslutninger til de folkevalgte politikere. Politi-

kernes syn på en eventuel indførelse af borgerdrevne lokale folkeafstemninger er også rele-

vant, fordi en så markant ændring af rammerne for det kommunale demokrati potentielt kan

have fordele og ulemper ift. blandt andet opstilling og fastholdelse af kommunalbestyrelses-

medlemmer.

Fremgangsmåde

For at afdække kommunalpolitikeres og borgeres syn på borgerdrevne kommunale folkeaf-

stemninger gennemfører VIVE to spørgeskemaundersøgelser, henholdsvis en undersøgelse ud-

sendt til samtlige kommunalpolitikere i Danmark og en undersøgelse blandt et udsnit af bor-

gerne i Danmark.

Begge spørgeskemaundersøgelser gennemføres som webbaserede spørgeskemaer (

CAWI)

hvor deltagerne udfylder et elektronisk spørgeskema. Blandt alle danske familier er det hele

96%, som har adgang til internettet i hjemmet (Danmarks Statistik), og det er således muligt at

få en god dækning af hele populationen med denne metode.

Spørgeskemaundersøgelsen til kommunalpolitikerne udsendes af VIVE til samtlige kommunal-

politikere i Danmark (cirka 2.400 personer). Udsendelsen til kommunalpolitikerne kan her ske på

basis af offentligt tilgængelige mail-adresser på kommunalpolitikerne. Det er VIVEs erfaring, at

det desværre er blevet sværere at få kommunalpolitikerne til at deltage i sådanne undersøgel-

ser. I VIVEs seneste spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige danske kommunalpolitikere var

svarprocenten på 25% (Inkluderes delvise besvarelser var svarprocenten på 33%).

For at sikre

en så høj svarprocent som muligt vil VIVE begrænse længden på spørgeskemaet og udsende

flere påmindelser til kommunalpolitikerne.

Spørgeskemaundersøgelsen til borgerne udsendes elektronisk i samarbejde med en endnu ikke

udvalgt ekstern samarbejdspartner. VIVE har gode erfaringer med denne tilgang i undersøgel-

ser af politiske holdninger i befolkningen.

VIVEs udvælgelse af samarbejdspartner vil ske under

hensyntagen til datakvalitet, ressourceforbrug og projektets tidsplan. Det forventes, at under-

søgelsen vil inkludere svar fra ca. 2.000 borgere.

Spørgeskemaer til de to undersøgelser udarbejdes af VIVE. Der eksisterer allerede en del un-

dersøgelser af særligt borgeres holdninger til folkeafstemninger, og VIVE vil inddrage relevante

Pedersen, Rasmus T., Julian Christensen & Niels Bjørn Grund Petersen (2022):

Polarisering og tilslutning til demokratiske nor-

mer - Danskernes syn på politiske modstandere og demokratiet

. VIVE, København.

Se eksempelvis Pedersen, Rasmus T., Ulrik Kjær, Julian Christensen, Ulf Hjelmar, Kurt Houlberg & Niels Bjørn Grund Petersen

(2022):

Lokaldemokratiet og borgerne - En analyse af borgernes syn på det kommunale demokrati 2001-2021

. VIVE, Kø-

benhavn.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

spørgsmål fra tidligere undersøgelser.

Der vil dog stadig være behov for et væsentligt udvik-

lingsarbejde i forhold til at udarbejde de to spørgeskemaer: For det første skal alle spørgsmål

tilpasses, så de giver meninger i en dansk kontekst. For det andet skal spørgsmålene tage

højde for en række metodiske udfordringer. I denne undersøgelse er det således en væsentlig

udfordring, at der spørges ind til et relativt kompliceret politisk spørgsmål, som mange borgere

måske ikke har ofret meget opmærksomhed, før de modtager vores spørgeskema. Særligt to

metodiske udfordringer vil være væsentlige i vores undersøgelse. Disse er beskrevet i neden-

stående boks:

Fx Kern, A. (2017). The Effect of Direct Democratic Participation on Citizens' Political Attitudes in Switzerland: The Difference

between Availability and Use.

Politics and Governance

, 5(2), 16-26; Marien, S., & Kern, A. (2018). The winner takes it all:

Revisiting the effect of direct democracy on citizens’ political support.

Political Behavior

, 40(4), 857-882; Donovan, T., &

Karp, J. A. (2006). Popular support for direct democracy.

Party politics

, 12(5), 671-688; Rojon, S., & Rijken, A. J. (2021).

Referendums: increasingly unpopular among the ‘winners’ of modernization? Comparing public support for the use of ref-

erendums in Switzerland, the Netherlands, the UK, and Hungary.

Comparative European Politics

, 19(1), 49-76.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

Boks 2.2

Metodiske udfordringer ift. borgernes syn på folkeafstemninger

Risiko for pseudo-holdninger

Begrebet

pseudo-holdninger

dækker over, at deltagere i spørgeskemaundersøgelser

nogle gange afgiver svar, som indikerer en holdning, selv om de ikke har en egentlig hold-

ning til det, de bliver spurgt om. Dette skyldes blandt andet, at deltagere i spørgeskema-

undersøgelser ikke ønsker at fremstå uvidende eller holdningsløse.

Da mange borgere

formentlig ikke tidligere har forholdt sig til borgerdrevne kommunale folkeafstemninger,

er der en risiko for, at spørgeskemaundersøgelsen måler sådanne pseudo-holdninger.

Sådan håndterer vi risikoen for pseudo-holdninger i undersøgelsen:



Vi kan over for deltagerne understrege muligheden for at svare ”ved ikke.”

Vi kan undersøge, hvorvidt borgernes svar er robuste ift. ændrede spørgsmålsfor-

muleringer. Hvis små ændringer i spørgsmålsformuleringer medfører markante æn-

dringer i svarfordelinger, kan det indikere pseudo-holdninger eller svage holdninger.

Vi kan ved hjælp af specifikke spørgsmål måle præferencestyrken, dvs. hvor stærke

borgernes negative eller positive syn på borgerdrevne folkeafstemninger er.



Risiko for respons-substitution:

Begrebet respons-substitution dækker over, at deltagere i spørgeskemaundersøgelser

reelt svarer på et andet spørgsmål end det spørgsmål, de er stillet.

Hvis man fx spørger

vælgere om, hvad de

tror

resultatet af et valg vil blive, vil mange i stedet svare, hvad de

håber

, resultatet af et valg vil blive.

Tidligere studier har indikeret, at dette kan være et

væsentligt problem ift. at måle holdninger til borgerinddragelse i politik: Nogle borgeres

svar på sådanne spørgsmål kan afspejle deres grad af tillid til politikerne snarere end de-

res reelle præferencer for borgerinddragelse.

Sådan håndterer vi risikoen for respons-substitution i undersøgelsen:



Vi spørger bredt ind til borgernes syn på forskellige former for beslutningsprocesser,

fx præferencer for folkeafstemninger, ekspertbeslutninger etc. Tidligere studier har

vist, at denne metode kan give et klarere billede af borgernes præferencer for bor-

gerinddragelse i politiske beslutningsprocesser.

Hansen, K. M. (2010). Spørgeskemadesign, I:

Metoder i statskundskab

. Hans Reitzels Forlag, København.

Gal, D., & Rucker, D. D. (2011). Answering the unasked question: Response substitution in consumer surveys.

Journal of Mar-

keting Research

, 48(1), 185-195.

Stiers, D., & Dassonneville, R. (2018). Affect versus cognition: Wishful thinking on Election Day: An analysis using exit poll data

from Belgium.

International Journal of Forecasting

, 34(2), 199-215.

Hibbing, J. R., & Theiss-Morse, E. (2002).

Stealth democracy: Americans' beliefs about how government should work

. Cam-

bridge University Press, p. 88.

Bertsou, E., & Caramani, D. (2022). People haven't had enough of experts: Technocratic attitudes among citizens in nine Euro-

pean democracies.

American Journal of Political Science

, 66(1), 5-23; Fernández-Vázquez, P., Lavezzolo, S., & Ramiro, L.

(2022). The technocratic side of populist attitudes: evidence from the Spanish case.

West European Politics

, 1-27;

Trüdinger, E. M., & Bächtiger, A. (2022). Attitudes vs. actions? Direct-democratic preferences and participation of populist

citizens.

West European Politics

, 1-14.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

Der foreligger som nævnt et væsentlig udviklingsarbejde i at designe spørgeskemaer, som

kan belyse borgernes syn på borgerdrevne kommunale folkeafstemninger. Det er dog umid-

delbart oplagt, at spørgeskemaet også inkluderer spørgsmål, som belyser, hvorvidt borgernes

syn på folkeafstemninger afspejler en præference for dette demokratiske redskab, og hvor-

vidt det afspejler en forventning om, at sådanne folkeafstemninger vil medføre politiske be-

slutninger, som er i overensstemmelse med borgerens egne politiske standpunkter.

Derud-

over vil det være relevant at inkludere spørgsmål, som kan afdække, om opbakningen til bor-

gerdrevne kommunale folkeafstemninger varierer på tværs af forskellige befolkningsgrupper,

fx mellem unge og ældre.

3. Leverancer

VIVE leverer ved projektets afslutning en rapport til Indenrigs- og Boligministeriet, der klart og

systematisk besvarer projektets undersøgelsesspørgsmål.

Forud for levering vil rapporten blive

kvalitetssikret af interne og eksterne reviewere, jævnfør VIVEs standarder for kvalitetssikring. VIVEs

rapporter bliver altid offentliggjort. Det præcise tidspunkt for offentliggørelse fastlægges i dia-

log med rekvirenten, jævnfør VIVEs integritetskodeks.

Såfremt det ønskes, kan VIVE derudover

give en mundtlig præsentation af rapportens hovedfund til Indenrigs- og Boligministeriet, Indenrigs- og

Boligudvalget samt andre relevante aktører.

4. Tidsplan

Undersøgelsen igangsættes august 2022 og afsluttes juni 2023. Mere specifikt vil opgaveløs-

ningen følge tidsplanen i tabellen nedenfor.

Aug. Sep.

Okt.

Nov. Dec.

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Maj

Jun.

----------- 2022 ------------

-------------- 2023 --------------

Projektstart

Kortlægning af udenlandske erfaringer

Analyse af kriterier og modeller

Analyse af konsekvenser

Udarbejdelse af spørgeskemaer

Spørgeskema til politikere udsendes

Spørgeskema til borgere udsendes

Analyser af spørgeskemadata

Rapportskrivning

Intern og ekstern kvalitetssikring

Levering af færdig rapport til Indenrigs-

og Boligministeriet

Landwehr, C., & Harms, P. (2020). Preferences for referenda: intrinsic or instrumental? Evidence from a survey experiment.

Political Studies

, 68(4), 875-894.

Donovan, T., & Karp, J. A. (2006). Popular support for direct democracy.

Party politics

, 12(5), 671-688; Rojon, S., & Rijken, A. J.

(2021). Referendums: increasingly unpopular among the ‘winners’ of modernization? Comparing public support for the use

of referendums in Switzerland, the Netherlands, the UK, and Hungary.

Comparative European Politics

, 19(1), 49-76.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

5. Projektstyring og organisation

Til udførelsen af projektet har VIVE sammensat følgende projektgruppe:

Seniorforsker Rasmus Tue Pedersen (projektleder)

Forsker Julian Christensen

Forsker Niels Bjørn Grund Petersen

Projektgruppen har omfattende erfaring med lignende projekter, stor indsigt i kommunalpolitik

og demokratiske problemstillinger samt ekspertise inden for de metodiske tilgange, der er an-

vendt i projektet.

Opgaven vil ledelsesmæssigt være forankret hos Ulrik Hvidman, Forsknings- og analysechef i

VIVE Styring og Ledelse.

5.1 Kvalitetssikring

VIVE kvalitetssikrer alle produkter, før de afleveres eller publiceres, og VIVE er som vidensinsti-

tution underlagt særlige regler for ekstern kvalitetssikring. VIVE har således en række faste pro-

cedurer, der sikrer, at den producerede viden er af højst mulige kvalitet.

VIVE gennemfører altid en intern kvalitetssikring. Den interne kvalitetssikring er første led i at

sikre, at de foretagne undersøgelser hviler på et tilstrækkeligt stærkt grundlag, at anvendte

data er dækkende, og at konklusionerne er velfunderede, både rent metodisk og substantielt.

Derudover bliver alt, hvad der offentliggøres i VIVEs rapporter eller tilsvarende publiceringer,

sendt til to eksterne reviewere med relevant sagkundskab, som gennemlæser, kommenterer og

vurderer indholdet.

5.2 GDPR

VIVE overholder de til en hver tid gældende regler om behandling af personoplysninger, og

VIVE har egen hjemmel til behandling af personoplysninger, jf. lov om VIVE.

Det betyder, at VIVE iagttager forpligtelserne der følger af GDPR.

VIVEs privatlivspolitik findes på vores hjemmeside og tilgås via dette link:

https://www.vive.dk/da/om-vive/vives-privatlivspolitik/.

Alle informanter og respondenter informeres skriftligt om GDPR ifm. undersøgelsen forud for

deres deltagelse i hhv. interview og survey. Surveydata behandles sikkert, og resultaterne for-

midles, så det ikke er muligt at genkende enkeltpersoner. Interviewdata behandles fortroligt,

medmindre andet aftales med interviewpersonen. I de tilfælde, hvor en evt. interviewperson

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 176: Igangsættelse af projekt om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

(eller en kommune/anden institution) vil kunne genkendes i den endelige rapport, får vedkom-

mende citatet/passagen til godkendelse og kommentering inden udgivelse. Heri følger vi god

videnskabelig praksis ift. kvalitativ forskning/kvalitative interviews.

6. Projektreferencer

VIVE har væsentlig erfaring og ekspertise inden for undersøgelser af det lokale demokrati. Igen-

nem de seneste år har VIVE lavet en række undersøgelser, der belyser lokaldemokratiet både

ud fra borgernes og kommunalpolitikernes perspektiver. Se eksempler i nedenstående boks 1.1:

Boks 6.1

VIVEs tidligere undersøgelser af lokaldemokratiet (Udvalgte eksempler)



Lokaldemokratiet og borgerne - En analyse af borgernes syn på det kommunale

demokrati 2001-2021

- En undersøgelse af de danske borgeres syn på det lokale demokrati. Baseret på

besvarelser fra mere end 17.000 borgere belyser undersøgelsen udviklingen i bor-

gernes syn på det lokale demokrati i perioden fra 2001 til 2021 (forfattere: Rasmus

Tue Pedersen, Ulrik Kjær, Julian Christensen, Ulf Hjelmar, Kurt Houlberg og Niels

Bjørn Grund Petersen).

Kommunalpolitisk barometer 2021

- En spørgeskemabaseret undersøgelse af de danske kommunalpolitikeres roller og

råderum i kommunalpolitikken, herunder deres tidsforbrug, arbejdsvilkår og ople-

vede indflydelse (forfattere: Rasmus Tue Pedersen, Niels Bjørn Grund Petersen, Ida

Vidar Kristensen, Kurt Houlberg og Lene Holm Pedersen)

Udvalgsstyret i danske kommuner - Demokratisk ansvarsplacering, politisk le-

derskab og professionalisme i udvalgsstyret og alternative styreformer

- En undersøgelse af udvalgsstyret i de danske kommuner. Igennem spørgeske-

maer og interviews afdækker undersøgelsen, hvordan udvalgsstyret i de danske

kommuner håndterer hensyn til demokratisk ansvarsplacering, politisk lederskab

og professionalisme (forfattere: Rasmus Tue Pedersen & Mads Thau).



7. Budget

Den beskrevne undersøgelse kan gennemføres inden for en budgetramme på 1.350.000 kr.

ekskl. moms. Der budgetteres med et forbrug på 600.000 kr. i 2022 og 750.000 kr. i 2023.