Til
Minister Nicolai Wammen
Finansministeriet
Kære Finansminister Nicolai Wammen
Sønderborg Kommune søgte og fik i 2020 covid-lånedispensation til en række
anlægsprojekter. Vi benyttede os af lånemulighederne for dels at støtte op om
det generelle behov for at holde hånden under arbejdsmarkedet under Covid-
19 pandemien og dels for at kunne finansiere en række anlæg, som vil føre til
driftsoptimeringer i kommunen. De fire projekter, som vi er afhængige af at
opnå låneadgang til er:
Færdiggørelsen af service- og logistikcenter, der bl.a. samler
kommunale kørselsfunktioner (74,939 mio. kr.)
Samling af daginstitutioner i Augustenborg, der omhandler
ombygning/renovering af bygningsmasse, skole og samling af
pasning og øvrige funktioner (18,244 mio. kr.)
Udvidelse af Bygadens Børnegaard i Hørup (14,895 mio. kr.)
Erhvervelse af jord til Sønderborg Lufthavn mhp. opførsel af ny
terminalbygning mm. (14 mio. kr.)
Alle projekter blev sat i gang umiddelbart efter modtagelsen af de konkrete
lånedispensationer, men fire projekter har desværre ikke kunnet afsluttes
forud for 2022. Til gengæld kan projekterne af åbenlyse årsager heller ikke
sættes i stå. Derfor har vi ansøgt Indenrigsministeriet om overførsel af
låneadgang til 2022. Vi har ansøgt skriftligt d. 4. februar 2022 og d. 4. april
2022, hvor vi desværre har modtaget afslag på vores ansøgning. Endvidere
har jeg holdt møde med Indenrigsministeren d. 2. juni 2022, for at drøfte
situationen.
Jeg er fortsat meget uforstående overfor afslaget på vores ansøgning, hvorfor
jeg ønsker at gøre Finansministeren opmærksom på vores situation. For det
første er der bindende kontrakter på projekterne og tre ud af fire projekter er i
fuld gang og kan ikke stoppes. Desuden vil jeg gerne henlede
opmærksomheden på de særlige forhold, der er årsagen til, at de fire projekter
ikke har kunnet afsluttes inden 2022. Som det fremgår af den vedlagte
redegørelse, har entreprenøren oplevet ekstraordinære problemer med at
skaffe arbejdskraft og materialer. En udfordring der er særlig for de
Borgmesteren
Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
T: 88 72 64 00
W: sonderborgkommune.dk
21-06-2022
21/9037