BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 162
Offentligt

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet

for afskaffelse af langvarig hjemløshed

August 2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Boligsocial kommunal anvisning – potentia-

let for afskaffelse af langvarig hjemløshed

August 2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 1

Indledning

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Indenrigs- og Boligministeriet

Stormgade 2

1470 København K

Tlf: +45 72 28 24 00

Email: [email protected]

Elektronisk Publikation:

ISBN:

978-87-94210-17-1

Publikationen kan hentes på

Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside:

www.im.dk

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 1

Indledning

Indledning ............................................................................................................................... 7

1.1 Indledning.................................................................................................................... 7

Den almene boligsektor og kommunal anvisning .................................................................... 9

2.1 Den almene boligsektors formål og hensyn ................................................................. 9

2.2 Udlejning af almene boliger ......................................................................................... 9

2.3 Opsamling ................................................................................................................. 13

Udlejninger og anvisninger i billige boliger ............................................................................ 14

3.1 Indledning.................................................................................................................. 14

3.2 Den relevante boligmasse i Danmark ........................................................................ 15

3.3 Antal billige boliger .................................................................................................... 16

3.4 Kommunal anvisning til billige almene

boliger ............................................................................................................................ 20

3.5 Potentiale for kommunal boliganvisning til

hjemløse borgere ........................................................................................................... 23

3.6 Konklusion................................................................................................................. 38

Analyse af praksis i kommunal boliganvisning ...................................................................... 40

4.1 Indledning.................................................................................................................. 40

4.2 Barrierer og muligheder ............................................................................................. 40

Konklusion ............................................................................................................................ 48

5.1 Konklusion................................................................................................................. 48

Anbefalinger til kommunerne ................................................................................................. 52

Bilag 1 ................................................................................................................................... 53

6.1 Om undersøgelsen (metode mv.) .............................................................................. 53

Bilag 2 - Bruttoliste kommuner .............................................................................................. 55

Bilag 3 – Interviewguide ........................................................................................................ 57

Spørgeramme til analyse af kommunal

anvisning ........................................................................................................................ 57

Bilag 4 – Data og tabeller ...................................................................................................... 59

Bilag 4.1 – Andelen af familieboliger i

kommunerne .................................................................................................................. 59

Bilag 4.2 Kommunal anvisning til billige boliger ............................................................... 61

Bilag 4.3 – Anvisning til 100 pct. af de almene

boliger med husleje under 4.000 kr. ............................................................................... 64

4.4 – Oversigtstabeller for scenarier for

afskaffelse af hjemløshed .............................................................................................. 65

Bilag 4.5 - Baggrundstabeller for kort-figurer

med tidsperspektiv for anvisning af almene

boliger til hjemløse ......................................................................................................... 67

Bilag 4.6 – Baggrundstabel med for kort-figur

med tidsperspektiv for anvisning af boliger til

hjemløse fratrukket de realiserede

kommunale anvisninger ................................................................................................. 73

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 1

Indledning

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 1

Indledning

1.1 Indledning

Kommunal anvisning af almene boliger er et centralt værktøj i varetagelsens af kommu-

nernes opgaver med at sikre, at socialt udsatte borgere har et sted at bo, som de kan be-

tale.

Kommunerne har adgang til en del af de almene boliger til at sikre det rette boligmatch.

Til trods for kommunernes adgang til almene boliger til kommunal anvisning var der i

hjemløsetællingen i 2019 knap 6.500 (6.431) mennesker i Danmark uden et hjem. Det

kan der være forskellige årsager til, blandt andet har kommunerne peget på, at der ikke

er tilstrækkeligt mange billige boliger at anvise til, ligesom kommunerne tager et stort

hensyn til at sikre en balanceret beboersammensætning.

Der er i de senere år gennemført lovændringer og forsøg, som har til formål at tilveje-

bringe flere billige almene boliger og gøre flere boliger tilgængelige for kommunal anvis-

ning.

Senest er det i den politiske aftale fra november 2021 om

Fonden for blandede byer –

flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed,

mellem regeringen (Socialdemokratiet),

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne, aftalt

at afsætte 150 mio. kr. til at nedsætte huslejen til 3.500 kr. om måneden i 1.800 eksiste-

rende almene boliger og 900 mio. kr. i 2022-2027 til et engangstilskud, som permanent

nedsætter huslejen til 3.500 kr. om måneden i op til 2.250 nye almene boliger på maksi-

malt 55 m2. Kommunerne får fuld anvisningsret til de 4.050 billige almene boliger.

Med aftalen blev det besluttet, at regeringen skal søge at indgå en topartsaftale med KL

om at udnytte den eksisterende boligmasse bedre, sådan at kommunerne tilvejebringer

markant flere billige boliger til borgere med behov herfor. Endelig er det også aftalt at

understøtte, at de godt 1 mia. kr. der er afsat til billige boliger og den ekstra kommunale

indsats fører til en afskaffelse af langvarig hjemløshed. Således fremgår det af aftalen, at:

”Parterne

er enige om, at Indenrigs- og Boligministeriet iværksætter en undersøgelse

af praksis for brug af boligsocial kommunal anvisning af udsatte borgere med henblik

på at identificere bedste praksis for at understøtte, at kommunerne anvender deres bo-

ligmasse mere optimalt, herunder til hjemløse [borgere].”

Undersøgelsen lægger ud med at kortlægge de redskaber lovgivningen giver kommu-

nerne til at sikre, at udsatte grupper og borgere i hjemløshed har en bolig. Herefter kort-

lægges konkrete udlejninger og kommunale anvisninger af billige boliger i forhold til an-

tallet af borgere i hjemløshed. Endelig undersøges kommunernes praksis for boligsocial

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 1

Indledning

anvisning med det formål at identificere de barrierer, der står i vejen for, at kommuner i

højere grad bruger muligheden for at anvise boliger til hjemløse borgere. På baggrund

heraf præsenteres god praksis for anvisning og der formidles anbefalinger til bedre ud-

nyttelse af anvisningsredskabet til kommuner og boligorganisationer.

Det er Indenrigs- og Boligministeriets mål, at analysens anbefalinger vil indgå i kommu-

ner og boligorganisationernes arbejde med at tilvejebringe billige almene boliger til bo-

ligsocial anvisning af socialt udsatte.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 2

Den almene boligsektor og kommunal anvisning

2.1 Den almene boligsektors formål og hensyn

Den almene boligsektor har til formål at stille passende boliger til rådighed for bl.a. bo-

ligsøgende, som ikke kan klare sig på det almindelige boligmarked og etablering af al-

mene boliger støttes økonomisk af det offentlige, sådan at huslejen kan fastholdes på et

relativt lavt niveau jf. almenboligloven § 5 b, og § 6 d.

Der er i alt ca. 600.000 almene boliger, heraf er de 500.000 almene familieboliger og de

resterende er almene ungdomsboliger og ældreboliger.

Det er kommunalbestyrelsen, som er ansvarlig for, at boligudbuddet i den pågældende

kommune matcher borgernes behov, og for at beboersammensætningen i kommunens

boligkvarterer er balanceret. Kommunerne har en række redskaber til at sikre dette.

Kommunalbestyrelsen giver tilsagn til etablering af almene boliger i kommunen, og be-

stemmer hvilke typer almene boliger der gives tilsagn til, ligesom der kan stilles krav til

boligernes størrelse og hermed husleje. Der er i lovgivningen, via differentieret kommu-

nal grundkapital, sikret økonomisk incitament til at etablere små og hermed billigere al-

mene boliger.

For at sikre, at boligerne er tilgængelige for målgruppen, og at der generelt er lige ad-

gang til almene boliger, er regler for udlejningen reguleret ved lov. Her bestemmes det

også, at kommunalbestyrelserne har adgang til en del af de ledige almene boliger til løs-

ning af boligsociale opgaver.

Det er således en del af den almene boligsektors berettigelse at levere boliger til socialt

udsatte borgere, og den kommunale boligsociale anvisning er et centralt redskab til løs-

ning af sociale problemer i kommunerne. Kommunerne skal balancere hensynet mellem

at levere boliger til grupper, der ikke kan klare sig på boligmarkedet med hensynet til en

varieret beboersammensætning, sådan at almene boligafdelinger ikke udvikler sig til ud-

satte boligområder.

2.2 Udlejning af almene boliger

For at sikre, at almene boliger er tilgængelige for alle uanset indkomst, baggrund eller

netværk udlejes ledige almene familieboliger som udgangspunkt til boligsøgende på bo-

ligorganisationernes almindelige ventelister. Det følger af almenboliglovens § 51, at alle

kan skrive sig på den venteliste, og ledige boliger udlejes efter anciennitet.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 2

Den almene boligsektor og kommunal anvisning

Med det formål at opnå en varieret beboersammensætning indeholder lovgivningen

undtagelser fra det simple anciennitetsprincip, hvor særligt reglerne om udlejning efter

særlige kriterier (fleksibel udlejning) efter almenboliglovens § 60, er relevant. Boligerne

udlejes fortsat efter venteliste, men der gives fortrinsret til boligsøgende, som opfylder

særlige kriterier. Der kan eksempelvis aftales kriterier, som tilgodeser personer med lave

indkomster, i beskæftigelse, der er skilsmisseramt mv. Det er obligatorisk at anvende

uddannelses- og beskæftigelsesrettede fleksible udlejningskriterier i udsatte boligområ-

der og forebyggelsesområder.

2.2.1 Boligsocial kommunal anvisning § 59 stk. 1 og 2

Kommunal anvisning i indtil hver fjerde ledige almene familiebolig

For at sikre, at også socialt udsatte borgere har et godt sted at bo, skal en almen boligor-

ganisation ifølge almenboliglovens § 59, stk. 1, efter kommunalbestyrelsens bestem-

melse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbesty-

relsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen.

Den kommunale anvisningsret til ledige almene familieboliger går forud for boligorgani-

sationernes udlejning efter ventelistesystemet og er således et vigtigt redskab i forhold

til at sikre boliger til socialt udsatte borgere.

I praksis betyder det, at kommunen kan beslutte, at boligorganisationen ved hver fjerde

nye udlejning skal stille den ledige almene familiebolig til rådighed for kommunal anvis-

ning. Kommunen skal ud fra en individuel og konkret vurdering afgøre, hvem der har et

boligsocialt behov, som kan afhjælpes helt eller delvist ved anvisning af en bolig. Der

kan for eksempel være tale om personer ramt af hjemløshed, som løslades, skal videre

fra psykiatrisk indlæggelse mv.

Det følger endvidere af § 59, stk. 1, at anvisningen sker på baggrund af en vurdering af

den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, som den boligsø-

gende anvises til. Det betyder, at foruden at boligen og området skal være passende for

den enkelte, skal der tages hensyn til, om en anvisning udfordrer balancen i beboersam-

mensætningen.

Aftale om almene boliger til brug for kommunal anvisning

Efter almenboliglovens § 59, stk. 2 kan boligorganisationen indgå aftale med kommu-

nalbestyrelsen om at stille ledige familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til

løsning af boligsociale opgaver i kommunen. Det betyder i praksis, at der inden for lo-

vens rammer kan indgås aftale om, at kommunen får adgang til mere end hver fjerde le-

dige almene familiebolig, samt at det er muligt at aftale sig frem til eksempelvis at få ad-

gang til et højt antal af de billige boliger. Der er meget vide rammer for, hvad sådanne

aftaler kan indeholde. Der findes eksempler på aftaler, hvor alle boliger i en afdeling el-

ler en kommune udlejes efter kommunal anvisning. Der er ligeledes eksempler på afta-

ler, hvor det er meget få boliger, der er omfattet af den kommunale anvisning.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 2

Den almene boligsektor og kommunal anvisning

Mange kommuner og boligorganisationer har indgået udlejningsaftaler om anvisning og

udlejning efter særlige kriterier. Det er oftest her, at hensynet til beboersammensætnin-

gen og adgang til bolig til boligsocial anvisning balanceres.

I kommuner hvor der er indgået udlejningsaftaler, som omfatter mere end 50 pct. af de

almene boliger i kommunen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at aftale skal gælde for

de resterende boligorganisationer og boliger.

Uanset efter hvilken bestemmelse den kommunale anvisning finder sted betaler kom-

munen ved udnyttelse af anvisningsretten lejen fra det tidspunkt den ledige bolig er til

rådighed for kommunen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for

boligtagers kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte

boligen ved fraflytning. Kommunal anvisning kan dermed være forbundet med udgifter

for kommunen.

Reglerne om kommunal anvisning i almenboliglovens § 59 stk. 1 og 2 finder ligeledes

anvendelse for almene ungdomsboliger til løsning af unges boligsociale problemer.

2.2.2 Kommunal anvisning i forebyggelsesområder og udsatte bo-

ligområder

Hensynet til beboersammensætningen er særligt relevant i de udsatte boligområder og

forebyggelsesområder, hvor der er indført begrænsninger i mulighederne for kommunal

anvisning.

Efter almenboliglovens § 59, stk. 6 og 7 gælder det som hovedregel for udsatte boligom-

råder og forebyggelsesområder efter almenboliglovens § 61 a, stk. 1 og § 61 b, at kommu-

nen ikke må anvise boliger i disse områder, til boligsøgende, hvor et medlem af husstan-

den inden for de sidste 6 måneder er dømt for straffeloven mv., har fået sit lejemål op-

sagt pga. af grove overtrædelser af god orden og skik, ikke er statsborger i et land omfat-

tet af EU/EØS eller Schweiz, eller i 6 sammenhængende måneder har modtaget diverse

ydelser, herunder kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelse, arbejdsløshedsdagpenge mv.

Hovedregelen skal dog fraviges, hvis kommunen vurderer, at der kun er egnede boliger i

et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde, jf. § 59, stk. 9, i almenboligloven.

Det vil sige, at kommunerne altid skal foretage en konkret vurdering af, om der i en sag

ikke er andre muligheder for at tilbyde en bolig til en borger med akut boligsocialt behov

end i et udsat boligområde. Muligheden i lovgivningen er at betragte som en undtagel-

sesordning.

De særlige anvisningsregler for forebyggelsesområder gælder kun i det omfang, at ande-

len af almene familieboliger i udsatte boligområde og forebyggelsesområder ikke over-

stiger 30 pct. af alle familieboliger i kommunen. Kommunalbestyrelsen træffer beslut-

ning om, hvilket forebyggelsesområder der undtages.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 2

Den almene boligsektor og kommunal anvisning

2.2.3 Særlige boligtyper

Ud over den kommunale anvisningsret, er der i almenboligloven en række særlige bolig-

typer og boformer, hvor særligt reglerne om udslusningsboliger, skæve boliger, samt al-

mene bofællesskaber er relevante for bekæmpelse af hjemløshed.

udslusningsbolig

efter almenboliglovens § 63 er en almen familiebolig, som en

kommunalbestyrelse og en boligorganisation kan aftale at udleje til borgere, har nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og kan ikke opholde

sig i egen bolig uden støtte. Kommunen refunderer forskellen mellem lejerens udgifter

til ophold i botilbud og lejen i udslusningsboligen.

Ved indgåelse af aftale om

Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud

af hjemløshed,

er der aftalt at udvide målgruppe og perioden for huslejetilskud.

Efter almenboliglovens § 149 a, kan der etableres boliger til særligt udsatte grupper –

ofte blot kalde

skæve boliger.

Der er afsat statslige midler til at støtte etablering og

drift af skæve boliger til borgere, der ikke kan bo i en almindelig bolig.

Almene familieboliger kan også etableres som

bofællesskaber.

Det er kommunen, der

træffer beslutning om oprettelse af bofællesskab. Der indgås en aftale med boligorgani-

sationen om, hvordan boligerne udlejes. Der kan aftales kommunal anvisning til boli-

gerne. Der kan etableres individuelle og kollektive almene bofællesskaber. I kollektive

bofællesskaber deler beboerne en bolig, herunder køkken og toilet, her er mulighed for

at sikre en lav husleje.

Kommunerne har således en række muligheder i lovgivningen, for at kunne etablere og

tilbyde permanente boliger til de mest udsatte borgere, som kan have svært ved at klare

sig i almindelige almene boliger.

2.2.4 Flere billige boliger – Fonden for blandede byer

Som det seneste kommunale redskab til at tilvejebringe billige almene boliger er det

med aftalen om

Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløs-

hed

d. 26. november 2021 besluttet at afsætte:



150 mio. kr. i perioden 2022-23 til et huslejetilskud til midlertidig nedsættelse

af huslejen til 3.500 kr./md. i 1.800 eksisterende almene boliger.

900 mio. kr. i perioden 2022-2027 i Fonden for blandede byer til et engangstil-

skud, som permanent nedsætter huslejen til 3.500 kr./md. for op til 2.250 nye

almene boliger med en maksimal boligstørrelse på 55.

Kommunerne får fuld kommunal anvisningsret til de billige boliger.

Midlerne til begge tilskudsordninger skal fordeles til de kommuner, hvor der er størst

behov for anvisning af socialt udsatte, og hvor manglen på særligt billige boliger er

størst.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 2

Den almene boligsektor og kommunal anvisning

2.2.5 Kommunal anvisning til privat udlejning

Kommuner har desuden mulighed for at indgå aftaler med private udlejere, som ønsker

at stille en del af deres udlejningsboliger til rådighed for kommunen til løsning af bolig-

sociale opgaver. Når en sådan aftale er indgået, kan kommunerne anvise boligsøgende

med et akut boligsocialt behov samt borgere, som på grund af særlige udlejningskrite-

rier, ikke kan få anvist en bolig i et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde.

Denne mulighed har historisk været anvendt i meget lille omfang bl.a. begrundet med en

række begrænsninger i ordningen.

I aftalen mellem regeringen (S), V, DF, SF, KF og LA om

Blandede boligområder – næ-

ste skridt i kampen mod parallelsamfund

fra den 15. juni 2021, er det aftalt at udvide

kommuners mulighed for at indgå aftaler med private udlejere om kommunal anvisning

til private udlejningsejendomme, ligesom der er en statslig pulje til at understøtte ord-

ningen. Det blev samtidig besluttet, at Indenrigs- og Boligministeriet forestår en evalue-

ring af den udvidede kommunale anvisning til privat udlejning i 2025.

2.3 Opsamling

Gennemgangen af de almene boligers formål og regler for udlejning og kommunal anvis-

ning viser, at kommunalbestyrelserne har et udbygget sæt af redskaber til opfylde deres

forpligtelse til at sikre boliger til socialt udsatte borgere og afhjælpe hjemløshed.

Særligt kommunens muligheder for at anvise indtil hver fjerde ledige almen bolig til so-

cialt udsatte og muligheden for at indgå aftaler med boligorganisationerne om at få ad-

gang til de mest egnede boliger til brug for boligsocial anvisning er centrale redskaber.

I det næste kapitel kortlægges, hvordan kommunerne anvender den kommunale anvis-

ning.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

3.1 Indledning

Kommunerne har med lovgivningen om almene boliger en række redskaber til at sikre

boliger til socialt udsatte borgere, men denne mulighed har historisk ikke forhindret, at

der er mennesker i Danmark, der er ramt af hjemløshed. Manglende adgang til billige

boliger, der ikke ligger i et udsat boligområde, eller en afdeling der er socialt belastet,

angives af flere kommuner, som forklaring på, hvorfor de ikke kan tilbyde en bolig til

alle der har behov herfor.

I dette kapitel undersøges det, i hvilken udstrækning kommunerne udnytter muligheden

for at anvise almene boliger til borgere med et boligsocialt behov, ved at se på hvor

mange billige almene boliger der udlejes hvert år, og hvor de ligger. Analysen bygger pri-

mært på tal, som Bolig- og Planstyrelsen har trukket fra Landsbyggefondens huslejeregi-

ster suppleret med fakta fra interview med kommuner.

Analysen ser alene på kommunernes mulighed for at fremskaffe en almen bolig til bor-

gere, som ikke har et sted at bo. Det er i den forbindelse relevant at få indblik i, hvordan

antallet af borgere i hjemløshed opgøres, og hvilke hjemløshedssituationer, der er de

mest typiske.

3.1.1 Borgere i hjemløshed

Det er VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd, som foretager

opgørelsen af antallet af borgere i hjemløshed i Danmark. Hjemløsetællingen er tilgæn-

gelig på VIVEs hjemmeside, hvor tællingen også præsenteres. Se boks 3.1. nedenfor:

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Boks 3.1

Hjemløsetællingen

Kortlægningerne af hjemløshed har været gennemført hvert andet år siden den første kortlægning i 2007, og

kortlægningen i 2019 var dermed den syvende landsdækkende kortlægning. Tællingen præsenteres i en rap-

port der tegner et billede af omfanget og udviklingen i hjemløsheden og af hjemløshedens geografiske forde-

ling på byområder, regioner og kommuner. Ligeledes afdækkes den demografiske og sociale profil blandt

borgere i hjemløshed i forhold til køn, alder, etnisk baggrund og helbredsmæssige forhold.

Kortlægningen udføres ved, at lokale sociale tilbud og offentlige myndigheder udfylder et 2-siders spørge-

skema for hver enkelt person i en hjemløshedssituation, som de har haft kontakt med eller kendskab til i uge

6. Herefter bearbejder VIVE de indsamlede resultater.

Kortlægningen er bestilt af Social- og Indenrigsministeriet

[red. i dag Social- og Ældreministeriet].

Anm.: Kortlægningen af hjemløshed blev udskudt fra 2021 til 2022 pga. Covid-19. Resultaterne offentliggøres efter

planen i september 2022.

Kilde: VIVEs hjemmeside: https://www.vive.dk/da/udgivelser/hjemloeshed-i-danmark-2019-14218/

I de seneste 10 år er antallet af borgere i hjemløshed steget, og ved seneste tælling i 2019

var 6.431 mennesker ramt af hjemløshed i Danmark i tælleugen. Hjemløshed dækker

over forskellige situationer, men de fleste borgere i hjemløshed opholder sig på herber-

ger (36 pct.). Der er også en betydelig gruppe af borgere, hvis hjemløshedssituation er,

at de opholder sig hos venner eller familie (25 pct.). Gadesovere udgør 11 pct.

For nogle i gruppen, der har ophold på et herberg, er løsningen ikke en almindelig al-

men bolig. Det er borgere med særlige sociale problemer, som p.t. ikke vil kunne op-

holde sig i egen bolig. De vil have behov for botilbud, omsorg og hjælp. Der kan også

være borgere, der registreres som hjemløse, som har egen bolig, men svært ved at op-

holde sig i denne. De vil formentligt ikke skulle anvises til en ny bolig, men tilbydes den

rette socialfaglige støtte. Andre igen kan have brug for yderligere udredning eller tilbud

om permanent ophold på i længerevarende botilbud eller for eksempel en skæv bolig.

Hvis alle borgere, der er registreret i hjemløshed, får det tilbud, der passer til deres be-

hov, vil gruppen, der skal anvises til en egentlig almen bolig, dermed være mindre end

de 6.431 personer der tages udgangspunkt i. Hermed er potentialet for, at kommunerne

vil kunne anvise en bolig til borgere i hjemløshed også lidt større end analysens bereg-

ninger vil vise.

3.2 Den relevante boligmasse i Danmark

Den almene boligmasse består i udgangspunktet af tre boligtyper: almene familieboli-

ger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger. De tre boligtyper adskiller sig fra

hinanden på flere måder, herunder for så vidt angår målgruppe og udlejning, som har en

tæt sammenhæng.

Reglerne om kommunal anvisning til løsning af boligsociale opgaver i kommunen, efter

almenboliglovens § 59, stk. 1-3, finder anvendelse for almene familie- og ungdomsboli-

ger. Almene familieboliger er de mest relevante til personer, der er ramt af hjemløshed,

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

bl.a. pga. antallet af boliger, samt at familieboliger ikke har en nærmere defineret mål-

gruppe, ligesom en stor del af ungdomsboligerne er koncentreret i byer, hvor der er

mange uddannelsestilbud. Analysen vil derfor tage udgangspunkt i almene familieboli-

ger. Det skal dog understreges, at almene ungdomsboliger også er relevante for kommu-

nernes mulighed for at anvise en ungdomsbolig til unge personer i målgruppen for ung-

domsboliger og som er ramt af hjemløshed. Det bemærkes, at potentialet for at tilbyde

en skæv bolig til de mest socialt udsatte, som ikke kan bo andre steder, heller ikke ind-

går i analysen.

Der var pr. januar 2022 mere end 500.000 almene familieboliger i Danmark og mere

end 40.000 almene ungdomsboliger jf. tabel 1.

Tabel 1

Antal almene familie- og ungdomsboliger i Danmark, 2022

Almene familieboliger

Antal boliger

503.788

Almene ungdomsboliger

40.478

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022.

3.3 Antal billige boliger

3.3.1 Hvad er en billig bolig?

Når der fokuseres på årsager til og løsninger på hjemløshed, står betalingsevne som en

af flere centrale faktorer. Ved analyse af den kommunale anvisning til almene familie-

boliger til socialt udsatte personer, vil der derfor også være et fokus på huslejeniveauet.

En persons betalingsevne er individuel og kan afhænge af flere faktorer, for eksempel

indkomst, vaner, gæld mv. Der kan derfor næppe peges på, hvad der er et realistisk hus-

lejeniveau for alle i gruppen af personer, der er ramt af hjemløshed.

I flere sammenhænge anvendes et huslejeniveau på mindre end 3.500 kr./md. som må-

lestok, herunder i Indenrigs- og Boligministeriets arbejdsgruppe om billige boliger, som

afrapporterede i april 2021.

Arbejdsgruppen har blandt andet baseret sit arbejde på be-

regninger af, hvad der er den maksimale husleje for forskellige grupper af ydelsesmodta-

gere. Et huslejeniveau på mindre end 3.500 kr./md. (ekskl. forbrugsafhængige udgifter)

vil derfor blive betragtet som en billig bolig i den videre analyse.

På baggrund af de gennemførte interview konkluderes det også, at betalingsevnen er in-

dividuel, samt at der en del personer i målgruppen, for hvem det vil være realistisk med

en højere husleje. Samtidigt er der på landsplan tale om ca. en fordobling af antallet af

Flere billige almene boliger – Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende billige almene boliger.

https://im.dk/Media/637551068491704392/Afrapportering%20-%20Flere%20billige%20almene%20boliger.pdf

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

almene familieboliger, hvis man også medtager en husleje på mindre end 4.000 kr./md.

(ekskl. forbrugsafhængige udgifter). For at få et mere nuanceret billede af relevante boli-

ger i den almene boligmasse, indgår disse derfor også i dele af analysen.

3.3.2 Antallet af billige almene familieboliger fordelt på tværs af

kommuner

Det fremgår af tabel 2, at der pr. januar 2022 i Danmark var knap 504.000 almene fami-

lieboliger. Heraf havde mere end 72.000 en husleje på mindre end 4.000 kr./md. Af

disse havde knap 36.000 en husleje på mindre end 3.500 kr./md.

Tabel 2

Antal almene familieboliger i Danmark fordelt på husleje, 2022

Antal almene familieboliger

I alt

Husleje u. 4.000 kr./md.

Husleje u. 3.500 kr./md.

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra Landsbyggefondens huslejeregister, januar 2022.

503.788

72.642

35.985

Den enkelte kommunens mulighed for at anvise en almen bolig til personer i hjemløs-

hed eller andre udsatte personer afhænger af flere faktorer. For eksempel om kommu-

nen udnytter muligheden for at få stillet hver fjerde ledige almene familiebolig til rådig-

hed eller om der er indgået en udlejningsaftale med de lokale boligorganisationer. Det

afhænger dog også af, hvor mange almene boliger der er i den pågældende kommune,

hvilket igen er afhængigt af bl.a. politiske prioriteringer og det lokale boligmarked.

Der er således stor forskel på, hvor mange almene boliger der er i de enkelte kommuner,

ligesom der er stor forskel på, hvor mange af dem der er billige.

Nedenstående figur 1 viser fordelingen af almene familieboliger i kommunerne som en

andel af alle kommunens boliger. Således fremgår det, hvor meget de almene boliger fyl-

der i det samlede boligudbud i kommunen.

Hvis der ses på andelen af almene boliger i forhold til alle boliger, er det muligt at sam-

menligne størrelsen på den almene boligsektor på tværs af kommunerne. Detaljerede

oplysninger om de enkelte kommuner kan findes i

Bilag 4.1.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Figur 1

Andel almene familieboliger ift. alle boliger i kommunen, jan 2022

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Figur 1 viser, at der er i de tæt befolkede områder i og omkring København – herunder

på den københavnske vestegn – er en række kommuner, hvor der er en stor andel al-

mene familieboliger. Det drejer sig blandt andet om kommunerne Ballerup, Brøndby,

Herlev og Albertslund, hvor over 47 pct. af boligerne er almene familieboliger. I tillæg

hertil er der kommunerne Glostrup, Rødovre og Ishøj, hvor andelen af almene familie-

boliger er over 37 pct.

Omvendt er der også kommuner, hvor ratioen er langt lavere. I Københavns Kommune

er andelen af almene familieboliger 15,7, i Frederiksberg er den 7,4, i Vallensbæk er den

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

7,6, og, lavest af alle kommuner, med en andel på 2,7 pct. almene familieboliger, er

Samsø Kommune, efterfulgt af Gentofte Kommune med 3,5 pct. almene familieboliger.

I Aarhus Kommune er der 21,8 pct. almene familieboliger. I de omkringliggende kom-

muner er tallene hhv. 10,1 pct. i Skanderborg Kommune, 15,5 pct. i Odder, 8,3 pct. i

Favrskov, samt 8,5 pct. i Syddjurs.

Figur 2 nedenfor viser andelen af billige, det vil sige med en husleje mindre end 3.500

kr./md., målt i forhold til samtlige almene familieboliger.

Figur 2

Andel af samtlige almene familieboliger i 2021 med en husleje på mindre end 3.500 kr./md., januar 2022

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra Landsbyggefondens huslejeregister, januar 2022

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Det ses af figur 2, at andelen af billige almene familieboliger (målt i forhold til alle al-

mene familieboliger) varierer væsentligt fra kommune til kommune. Andelen er høj i

nogle kommuner, for eksempel Sønderborg, Samsø, og Morsø, med en andel på mere

end 20 pct. Nogle kommuner har meget få eller ingen. Det drejer sig blandt andet om de

hovedstadsnære kommuner som Lyngby-Taarbæk, Allerød, Lejre, Dragør, og Vallens-

bæk, hvor andelen af billige boliger i alle tilfælde udgør mindre end 2 pct. Samme gør sig

gældende i enkelte jyske kommuner, for eksempel Favrskov og Jammerbugt. Fanø har

ingen billige almene familieboliger med en husleje på mindre end 3.500 kr./md.

Hvis der fokuseres på de største kommuner, så udgør billige familieboliger den største

andel i Odense og Esbjerg, hvor de udgør hhv. 13,0 og 13,9 pct. af den almene familiebo-

ligmasse. I Aalborg og Aarhus udgør de hhv. 10,4 og 7,3 pct. I Københavns Kommune

udgør de billige boliger blot 4,3 pct. af den almene familieboligmasse.

3.4 Kommunal anvisning til billige almene boliger

Ved analyse af kommunernes anvendelse af anvisningsretten, skelnes mellem kommu-

nal anvisning efter almenboliglovens § 59, stk. 1-3 og alle udlejninger, forstået som ud-

lejning efter ekstern venteliste, kommunal anvisning, udlejning efter intern venteliste,

bytte, offentlig annoncering etc.

Oplysninger om udlejning og anvisning er indhentet i Landsbyggefondens huslejeregi-

ster. Det bemærkes, at det er boligorganisationerne selv, der indberetter, hvordan en ud-

lejning har fundet sted.

Jf. tabel 3 blev der i perioden 2019-2021 i gennemsnit anvist 5.404 boliger pr. år. Der

blev i gennemsnit udlejet omkring 60.000 boliger om året i perioden. Dette svarer til en

kommunal anvisningsprocent på ca. 9 pct. Det fremgår af tabel 3, at anvisningsprocen-

ten til billige almene familieboliger er en smule højere end for alle almene familieboliger

– hhv. 10,3 pct. og 11,0 pct. I absolutte tal er der tale om, at der i perioden gennemsnit-

ligt er blevet udlejet 1.187 almene familieboliger med en husleje på mindre end 4.000

kr./md., og heraf 690 med en husleje på mindre end 3.500 kr./md.

Antallet af udlejninger og kommunale anvisninger er opgjort som gennemsnit over en

treårig periode. Dette er gjort for at gøre opgørelsen mere robust over for udsving i en-

kelte år.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Tabel 3

Udlejninger og anvisninger pr. år i almene familieboliger, gennemsnit 2019-2021

Alle typer udlejning

I alt

Husleje u. 4.000 kr./md.

Husleje u. 3.500 kr./md.

60.316

11.496

6.255

Kommunale anvisnin-

ger, antal

5.404

1.187

690

Andel kommunale an-

visninger, pct.

9,0%

10,3%

11,0%

Anm.: Antallet af udlejninger og kommunale anvisninger er opgjort som treårige gennemsnit i årene 2019-2021. Dette med hen-

blik på at gøre opgørelserne mere robuste over for eventuelle udsving i enkelte år (fx som følge af ibrugtagelse af nye af-

delinger o. lign.)

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra Landsbyggefondens huslejeregister, januar 2022

En kommune kan beslutte, at hver fjerde ledige almene familiebolig skal stilles til rådig-

hed for kommunen til kommunal anvisning. Lidt forsimplet betyder det, at kommu-

nerne over en periode, vil kunne opnå adgang til 25 pct. af de almene familieboliger, der

udlejes.

Med en gennemsnitlig anvisningsprocent på 9 pct. over en treårig periode, kan det kon-

kluderes, at kommunerne under ét udnytter mindre end halvdelen af potentialet. På

trods af en marginalt højere anvisningsprocent til billige boliger, er billedet mere eller

mindre det samme: kommunerne set under ét anvender kun ca. en tiendedel af de billige

almene familieboliger, der udlejes i løbet af et år.

Ligesom der er stor forskel på, hvor mange almene familieboliger og billige almene fami-

lieboliger, der er i de enkelte kommuner, er der også stor forskel på, i hvilken grad kom-

munerne anvender den kommunale anvisningsret. For at illustrere dette, viser tabel 4

oplysninger om de kommuner, hvor der ved VIVE’s opgørelse i 2019 var 100 eller flere

hjemløse.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Tabel 4

Årligt antal udlejninger og anvisninger til almene familieboliger i kommuner med 100+ hjemløse borgere

Antal

hjem-

indbyg-

løse bor-

gere

(2022K1)

(2019)

1.442

167

115

170

100

125

169

181

102

750

253

644.431

103.608

53.267

79.691

60.310

205.978

115.459

94.443

119.060

89.230

355.238

221.082

Kommu-

Udlejnin-

nale an- Anvisningspro-

ger, i alt visninger,

cent, i alt

i alt

4.705

309

721

1.036

487

3.182

1.895

1.222

1.343

1.021

5.247

3.707

624

243

133

364

129

13,3%

17,7%

33,7%

3,3%

5,5%

4,2%

3,2%

1,5%

1,3%

1,5%

6,9%

3,5%

Kommu-

Udlejnin-

nale an-

Anvisningspro-

ger, u. visninger,

cent, u. 3.500 kr.

3.500 kr.

u. 3.500

kr.

276

101

565

324

103

125

545

492

26,4%

28,1%

34,0%

4,6%

9,0%

5,4%

2,0%

4,2%

3,4%

4,0%

15,8%

5,8%

Kommune

København

Frederiks-

berg

Hvidovre

Slagelse

Guldborg-

sund

Odense

Esbjerg

Horsens

Vejle

Herning

Aarhus

Aalborg

Anm.: Udlejninger og anvisninger er opgjort som gennemsnit pr. år for årene 2019-2021.

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra Landsbyggefondens huslejeregister, januar 2022.

Det fremgår af tabel 4, at der i Københavns Kommune, hvor der bor knap 650.000 bor-

gere, i gennemsnit blev udlejet 4.705 almene familieboliger i perioden 2019-2021 –

heraf 624 ved kommunal anvisning, svarende til en anvisningsandel på 13,3 pct. Af disse

var de 276 udlejninger til almene familieboliger med en husleje på under 3.500 kr./md.,

herunder 73 udlejet ved kommunal anvisning. Anvisningsprocenten til billige boliger

har i Københavns Kommune dermed været på 26,4 pct.

Overføres logikken fra reglen om, at kommunalbestyrelsen har adgang til hver fjerde le-

dige bolig til kommunal anvisning til anvisning af billige boliger, kan det betragtes så-

dan, at Københavns Kommune har udnyttet anvisningsmuligheden til billige boliger

fuldt ud, mens ca. halvdelen af potentialet er udnyttet, hvis der kigges på alle almene fa-

milieboliger i kommunen.

Der er flere kommuner, som har udnyttet en høj andel af de ledigblevne billige almene

familieboliger til kommunal boligsocial anvisning. Således har 25 kommuner en gen-

nemsnitlig anvisningsprocent på mere end 25 pct. Det drejer sig blandt andet om Ishøj

Kommune, hvor anvisningsprocenten til billige almene familieboliger er på knap 90 pct.

Roskilde Kommune og Herlev Kommune kan ligeledes fremhæves, med en anvisnings-

procent på hhv. 65,1 pct. og 64,0 pct. Tilsvarende har også Frederiksberg og Hvidovre

Kommune en høj udnyttelse af anvisningsretten. Det bemærkes, at Hvidovre Kommune

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

har en stor almen boligsektor, mens den høje udnyttelsesgrad i Frederiksberg Kommune

dækker over en forholdsvis lille almen boligsektor.

I den anden ende af skalaen er en række kommuner, som anviser meget lidt, og hvor der

synes at være et uudnyttet potentiale for så vidt angår kommunal anvisning.

3.4.1 Kommunal anvisning i forhold til antallet af hjemløse borgere

Som det fremgår af tabel 4 i forrige afsnit er der er en række kommuner, som anviser bo-

liger i et meget lille omfang, selvom der tilsyneladende er borgere med et påtrængende

boligsocialt behov.

I Vejle Kommune var anvisningsprocenten til almene familieboliger på blot 1,3 pct. samt

3,4 pct. for de billige almene familieboliger. I absolutte tal, blev der i gennemsnit i perio-

den 2019-2021 blot anvist til 3 lejemål om året ved kommunal anvisning. Det lave antal

anvisninger skal ses i forhold til, at der ved VIVE’s opgørelse i 2019 var registeret 102

hjemløse borgere i Vejle Kommune. Lignende tegner sig i Herning, Esbjerg, Horsens og

Slagelse. I disse fem kommuner, som alle har en gennemsnitlig anvisningsprocent til bil-

lige almene familieboliger på mindre end 5 pct., var der i alt 724 mennesker i hjemløs-

hed ved VIVE’s opgørelse i 2019, jf. tabel 4.

Hvis man endvidere ser på samtlige kommuner, som har haft en anvisningsprocent til

billige almene familieboliger med en husleje under 3.500 kr./md. på mindre end 10 pct.,

så viser det sig, at der i de 42 pågældende kommuner var ca. 2.260 hjemløse borgere ved

seneste opgørelse (kommuner med 4 eller færre udlejninger via anvisning pr. år frareg-

net). 17 af disse kommuner havde ikke en eneste anvisning om året i perioden fra 2019-

2021 jf.

Bilag 4.3 tabel 1.

Det meget lave antal kommunale anvisninger over for et relativt højt antal borgere ramt

af hjemløshed vidner om, at der er et udækket behov og et uudnyttet potentiale for bo-

ligsocial anvisning i de pågældende kommuner til løsning af påtrængende boligsociale

behov, herunder udfordringer med hjemløshed.

3.5 Potentiale for kommunal boliganvisning til hjemløse bor-

gere

Det antages, at VIVE’s optælling af antallet af personer, der er ramt af hjemløshed i de

enkelte kommuner afspejler et boligsocialt behov – herunder et behov for at tilveje-

bringe billige boliger ved kommunal anvisning. Hjemløsetællingen giver ikke et fyldest-

gørende billede af behovet, men kan give en indikation herpå. Ved at sammenholde

VIVE’s hjemløsetælling fra 2019 med tal for årlige udlejninger og kommunale anvisning

mv. kan man derfor sige noget om, hvorvidt der er et uudnyttet potentiale, som kan for-

løses ved en mere effektiv anvisningspraksis.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

I analysen udarbejdes regneeksempler, der viser hvor lang tid det vil tage at afskaffe

hjemløshed. De er udarbejdet på baggrund af årlige opgørelser af antallet af ny-udlejede

familieboliger til huslejer på under 3.500 kr./md. og 4.000 kr./md., og forudsætninger

om, at kommunen anviser til hhv. 25, 50 og 100 pct. af disse boliger og endelig opgørel-

sen af antal hjemløse borgere i alle kommuner.

3.5.1 Tidsperspektivet for afhjælpning af hjemløshed

Der kan i den forbindelse peges på følgende tidsperspektiver for hvor lang tid det tager

før personer ramt af hjemløshed i de forskellige kommuner anvises en bolig. (se også

Bi-

lag 4.4):

19 kommuner havde i 2019 10 eller færre personer ramt af hjemløshed. Det må antages

at disse kommuner, henset til det begrænsede antal, med en målrettet indsats vil kunne

håndtere deres hjemløseudfordringer uden særlige foranstaltninger.

Der er herefter taget udgangspunkt i en antagelse om, at der kan indgås aftaler mellem

boligorganisationer og kommuner om kommunal anvisningsret til 25 pct. af de billige

almene familieboliger, idet andelen svarer til, at kommunen generelt har ret til hver

fjerde ledige almene bolig til anvisning. Jf. ovenfor anvendes de 25 pct. som et regneek-

sempel. Med en endnu mere målrettet udlejningsaftale, vil det også være muligt at aftale

sig frem til en højere andel af de billige boliger f.eks. 50 pct. eller 100 pct.

Af de resterende kommuner udnytter de 20 den kommunale anvisningsret til billige al-

mene familieboliger (under 3.500 kr./md.) på 25 pct. eller mere. Der blev i disse kom-

muner i 2019 optalt 2.363 personer i hjemløshed.

26 kommuner (under 10 hjemløse fraregnet) vil ved udnyttelse af 25 pct. af den kommu-

nale anvisningsret til nyudlejede almene familieboliger under 3.500 kr./md. kunne

dække anvisningsbehovet for personer i hjemløshed inden for 1-3 år. Dette vedrører

kommuner, hvor der er optalt i alt 1.384 personer i hjemløshed i 2019.

Yderligere 26 kommuner vil kunne dække anvisningsbehovet for personer i hjemløshed

inden for 3-6 år ved udnyttelse af 25 pct. anvisning til almene familieboliger i prisklas-

sen. Dette vedrører kommuner, hvor der er optalt i alt 1.958 personer i hjemløshed i

2019. Disse kommuner er kendetegnet ved, at der over et år bliver forholdsvis få billige

almene familieboliger ledige, hvilket begrænser potentialet for kommunal anvisning.

27 kommuner vil ikke kunne dække anvisningsbehovet inden for det 6. år ved anvisnin-

ger op til 25 pct. Hvis samtlige nyudlejede billige familieboliger blandt disse 27 kommu-

ner blev brugt til anvisning af kommunens hjemløse, ville 22 af dem dog kunne afskaffe

hjemløshed via kommunal anvisning på 0-6 år.

Til illustration viser figurerne 3 og 4 nedenfor, hvor lang tid det vil tage, hvis den hjem-

løshed, der blev registreret i kommunerne i 2019, skal afskaffes via den kommunale an-

visning. Det antages, at kommunerne kan anvise de hjemløse til hhv. 25 og 50 pct. af de

ledige billige familieboliger, der udlejes årligt. I figur 3 regnes med en husleje på under

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

3.500 kr./md. og i figur 4 illustreres potentialet ved at anvise til boliger med en husleje

på under 4.000 kr./md.

Tallene bag kortene findes i Bilag 4.5.

Der ses en tydelig forskel på tidsperspektivet i figur 3 og 4. Figurerne viser, at det vil gå

hurtigere for kommunerne at få anvist alle personer i hjemløshed, hvis de anviser til bil-

lige boliger under 4.000 kr./md., end hvis huslejen skal være under 3.500 kr./md.

Der tages ikke højde for, at kommunerne kan have behov for anvisning af andre person-

grupper til de samme billige boliger, det vil sige, at de faktiske kommunale anvisninger

ikke er fratrukket i beregning af potentialet. Der skal altid foretages en konkret og indi-

viduel vurdering af det boligsociale behov, og her må hjemløshed anses for at være sær-

ligt påtrængende. Figurernes angivelse af antal år for afskaffelse af hjemløsheden er så-

ledes et minimumsestimat. Af Bilag 4.5. Tabel 1 og 2 i bilaget fremgår i, hvor høj grad

kommunerne i 2021 anviste til de billige boliger. Det fremgår heraf, at en række kom-

muner med høj hjemløshed allerede i stort omfang anviser til de billigste boliger.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Figur 3

Kommunal anvisning til boliger u. 3.500 kr./md.

Figuren viser, hvor lang tid det vil tage, før alle i hjemløshed ifølge 2019-tællingen er anvist en

bolig, givet der anvises til hhv. 25 og 50 pct. af de billige boliger (u. 3.500 kr.), der udlejes årligt.

25 pct.

anvisning

50 pct.

anvisning

Kilde: : Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Figur 3 viser, at hvis kommunerne anviser personer i hjemløshed til 25 pct. af de ledige

billige boliger (u. 3.500 kr.), der udlejes årligt, vil der være 8 kommuner, som vil kunne

afskaffe hjemløshed inden for 1 år (4 kommuner med over 10 personer i hjemløshed).

Givet anvisning på 50 pct. vil 21 kommuner (15 kommuner med over 10 personer i hjem-

løshed) kunne afskaffe hjemløshed inden for et år, jf. Tabel 5 og 6 nedenfor.

Tabel 5

Kommunal anvisning til 25 pct. af de ledige boliger til u. 3.500 kr./md.

År

0-1 år

1-2 år

2-5 år

5-10 år

10+ år

10 eller færre hjemløse

Kommuner

Hjemløse

203

282

1.796

1.842

2.203

105

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022 (kom-

muner med færre end 10 hjemløse borgere indgår ikke).

Tabel 6

Kommunal anvisning til 50 pct. af de ledige boliger til u. 3.500 kr./md.

År

0-1 år

1-2 år

2-5 år

5-10 år

10+ år

10 eller færre hjemløse

Kommuner

Hjemløse

485

1.388

2.250

374

1.829

105

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022 (kom-

muner med færre end 10 hjemløse borgere indgår ikke)

Det fremgår af figur 4, at ved anvisning til boliger med en husleje på under 4.000

kr./md vil der være 17 kommuner, som vil kunne dække anvisningsbehovet for personer

i hjemløshed inden for 1 år (13 kommuner med over 10 personer i hjemløshed) ved 25

pct. kommunal anvisning, mens der for 50 pct. anvisning vil være 45 kommuner (36

kommuner med over 10 personer i hjemløshed), jf. tabel 7 og 8 under kortet nedenfor.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Figur 4

Kommunal anvisning til boliger u. 4.000 kr./md.

Figuren viser, hvor lang tid det vil tage, før alle i hjemløshed ifølge 2019-tællingen er

anvist en bolig, givet der anvises til hhv. 25 og 50 pct. af de billige boliger (u. 4.000 kr.),

der udlejes årligt.

25 pct.

anvisning

50 pct.

anvisning

Kilde: : Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Tabel 7

Kommunal anvisning til 25 pct. af de ledige boliger til u. 4.000 kr./md.

År

0-1 år

1-2 år

2-5 år

5-10 år

10+ år

10 eller færre hjemløse

Kommuner

Hjemløse

453

1.340

2.154

2.048

331

105

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022 (kom-

muner med færre end 10 hjemløse borgere indgår ikke)

Tabel 8

Kommunal anvisning til 50 pct. af de ledige boliger til u. 4.000 kr./md.

År

0-1 år

1-2 år

2-5 år

5-10 år

10+ år

10 eller færre hjemløse

Kommuner

Hjemløse

1.793

2.015

2.187

236

105

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022 (kom-

muner med færre end 10 hjemløse borgere indgår ikke)

Der er således stor forskel på, hvor lang tid det vil tage for kommunerne at håndtere

problemet med hjemløshed gennem kommunal boligsocial anvisning, men i langt de fle-

ste kommuner, kan der ske store fremskridt inden for en kortere årrække.

Det er som tidligere anført ikke givet, at der skal indgås aftaler for hver fjerde ledige bil-

lige bolig. Der vil således kunne indgås aftaler om at kommunerne får adgang til en hø-

jere andel små eller billige boliger, for eksempel op til 50 pct., til brug for kommunal an-

visning. Det vil skabe en mere optimal udnyttelse af boligmassen, hvor flere af de billig-

ste boliger allokeres til mennesker med størst behov herfor. Hvis andelen holdes på om-

kring halvdelen af de egnede boliger, således at 50 pct. udlejes via ventelisten, vil der

også være billige boliger til andre målgrupper.

For Stevns og Gribskov Kommuner med henholdsvis 28 og 31 hjemløse, er tidsperspektivet for afskaffelse af

hjemløshed via kommunal anvisning meget langt, mellem 25 og 50 år afhængigt af anvisningsandel og huslejeni-

veauet. Det hænger bl.a. sammen med et lavt antal almene boliger i kommunen.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

3.5.2 Aftale om kommunal anvisning til 100 pct. ledig billige al-

mene familieboliger

Der er også mulighed for, at kommuner og boligorganisationer indgår aftale om, at kom-

munen får tildelt samtlige ledige almene familieboliger med en husleje under 3.500

kr./md. med henblik på anvisning til socialt udsatte borgere med meget lav betalings-

evne.

Antallet af disse meget billige boliger er så relativt lavt, at de med fordel kan matches

målrettet til boligsøgende med det største behov og mindste betalingsevne. Har kommu-

nerne adgang til samtlige billige boliger, bliver det lettere at tage hensyn til beboersam-

mensætningen, når boligerne tilbydes socialt udsatte boligsøgende.

Kommunerne vil efter alt at dømme kun skulle anvende nogle af de billige boliger, hvor-

ved de kan sende en del tilbage til boligorganisationerne til udlejning via den alminde-

lige venteliste. Det kan overvejes, om aftalen skal være midlertidig med henblik på at

prioritere afskaffelse af hjemløshed i kommunen over en kortere årrække.

I tabel 9 nedenfor ses tidsperspektivet for at afskaffe hjemløshed ved 100 pct. kommunal

anvisning til boliger med en husleje under 3.500 kr./md.

Tabel 9

Kommunal anvisning til 100 pct. af de ledige boliger til u. 3.500 kr./md.

År

0-1 år

1-2 år

2-5 år

5-10 år

10+ år

10 eller færre hjemløse

Kommuner

Hjemløse

1.873

2.165

459

1.755

105

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Det fremgår her, at ca. 4.000 mennesker i hjemløshed vil kunne få tilbudt en bolig inden

for 2 år, hvis kommunen har mulighed for at anvise til alle de ledige almene boliger med

en husleje under 3.500 kr./md. Dette potentiale illustreres i figur 5.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Figur 5

Kommunal anvisning til boliger u. 3.500 kr./md. Figuren viser, hvor lang tid det vil tage, før alle i hjemløs-

hed ifølge 2019-tællingen er anvist til en bolig, givet de anvises til 100 pct. af de billige boliger (u. 3.500

kr.), der udlejes årligt.

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Af kortet fremgår det, at det i vid udstrækning er kommuner med en særlig profil i bolig-

udbuddet, som ikke vil kunne løse problemet med hjemløshed inden for en relativ kort

årrække. Dvs. enten landkommuner med få almene boliger eller Københavns Kommune,

som har rigtig mange hjemløse.

Figur 6 nedenfor illustrerer tidsperspektiverne for afskaffelse af hjemløshed ved aftaler

om hhv. 25, 50 og 100 pct. kommunal boligsocial anvisning til ledige almene familieboli-

ger til huslejer på under 3.500 kr. og 4.000 kr./md.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Figur 6

Tidsperspektiv for afvikling af hjemløshed (jf. 2019-tælling) ved kommunal anvisning til billige

boliger (under hhv. 3.500 kr. og 4.000 kr.), samt ved anvisning til hhv. 25, 50 og 100 pct. af de

billige boliger, der udlejes årligt

Antal hjemløse

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

År

25 % anvisning

50 % anvisning

100 % anvisning

Husleje u. 3.500 kr/md

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen og egne beregninger.

Husleje u. 4.000 kr/md

3.5.3 Konsekvenser af ensidig prioritering af borgere i hjemløshed

I analysen forudsættes det, at borgere i hjemløshed har det største boligsociale behov og

derfor prioriteres foran alle andre. Det betyder, at de allerede realiserede anvisninger

ikke er fratrukket potentialet for kommunale anvisninger af billige boliger til borgere i

hjemløshed.

En konsekvent prioritering af borgere i hjemløshed vil dog betyde, at andre med sociale

udfordringer og en lille betalingsevne skal vente længere på en bolig med en husleje un-

der 3.500 kr. Desuden må det antages, at der i de reelle anvisninger også indgår forebyg-

gelse af hjemløshed i dag. Derfor er det relevant at se på, hvilke konsekvenser det vil få

for tidshorisonten for afskaffelse af hjemløshed, hvis de allerede realiserede anvisninger

trækkes fra potentialet.

Figur 7 viser, hvor lang tid det vil tage at afskaffe hjemløshed, hvis kommunerne kan an-

vise 100 pct. af boligerne med en husleje under 3.500 kr./md., men til forskel fra afsnit

3.5.2 og figur 5 er det gennemsnitlige antal kommunale anvisninger, som kommunen

har foretaget i perioden 2019-2021, trukket fra.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Figur 7

Kommunal anvisning til boliger u. 3.500 kr./md. Figuren viser, hvor lang tid det vil tage, før alle i

hjemløshed ifølge 2019-tællingen er anvist til en bolig, givet de anvises 100 pct. af de billige boliger

(u. 3.500 kr.), som er ”til overs” når antallet af kommunale anvisninger er fratrukket.

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

I tabel 10 ses forskellen på tidsperspektivet for at afskaffe hjemløshed ved 100 pct. kom-

munal anvisning til boliger med en husleje under 3.500 kr./md. hvis de allerede gen-

nemførte kommunale anvisninger hhv. indgår som en del af potentialet eller er trukket

fra.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Tabel 10

Kommunal anvisning til 100 pct. af de ledige boliger til u. 3.500 kr./md. – enten alle boli-

gerne, eller blot de, som er ”til overs” når antallet af kommunale anvisninger er fratrukket.

Billige boliger (u. 3.500 kr.), fra-

trukket antallet af kommunale an-

visninger

Kommuner

Hjemløse

1.700

2.050

376

2.068

132

105

År

0-1 år

1-2 år

2-5 år

5-10 år

10+ år

10 eller færre hjemløse

Billige boliger (u. 3.500 kr.)

Kommuner

Hjemløse

1.873

2.165

459

1.755

105

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Trækkes de allerede realiserede anvisninger fra, vil der således være 53 kommuner med

4.126 hjemløse borgere i stedet for 4.494 i 69 kommuner, som vil kunne anvises en billig

bolig inden for fem år. Det vil sige, at der en forskel på 368 personer. Den relativt lille

forskel indikerer, at en del kommuner kun anvender anvisning i et lille omfang.

Der er dog kommuner, som allerede anviser til en stor andel af de billige boliger alle-

rede, og her har det en større konsekvens for tidshorisonten at trække de realiserede an-

visninger fra potentialet. I København og Frederiksberg er forskellen for eksempel ca. 2

år, mens Ishøj allerede anviser til så mange billige boliger, at forskellen er på ca. 11 år, se

evt.

Bilag 6.4 – tabel 1.

Der er formentlig ingen borgere, der visiteres til boligsocial kommunal anvisning, som

ikke har sociale udfordringer og en begrænset betalingsevne. Hertil skal det dog slås

fast, at det alene er boliger med en husleje under 3.500 kr. som indgår i regneeksemplet

for 100 pct. kommunal anvisning. Dermed er alle boliger med en husleje

fra

3.500

kr./md. stadig tilgængelige til boligsocial anvisning, og der er et stort potentiale alene i

antallet af boliger fra 3.500 kr./md. til 4.000 kr./md.

På den baggrund er det rimeligt at fastholde antagelsen om, at hjemløshed skal anses for

at være det mest påtrængende boligsociale behov, hvorfor denne gruppe borgere som

udgangspunkt skal have tilbudt de allerbilligste boliger først.

En meget målrettet prioritering af anvisning af boliger til hjemløse risikerer dog at bryde

med den prioritering af beboersammensætningen i udsatte boligområder, som en del

kommuner har haft, med afsæt i de landspolitiske strategier om at bekæmpe parallel-

samfund. Det vil kunne påvirke udviklingen af en boligafdeling eller et boligområde ne-

gativt.

Endelig er kommunernes prioritering af anvisning af de billigste boliger til borgere ramt

af hjemløshed udfordret af, at der også er et landspolitisk fokus på at skaffe indkvarte-

ring og boliger til fordrevne fra Ukraine.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Disse forskellige udfordringer understreger nødvendigheden af, at kommunerne arbej-

der strategisk med kommunal anvisning til afdelinger, der ikke er belastede.

Odense Kommunes udlejnings- og anvisningsaftale

De ovennævnte eksempler på aftaler tager udgangspunkt i, at det aftales, at kommu-

nerne får tildelt en fast andel af de ledige almene boliger. Her vil der stadig være boliger

som evt. returneres til boligorganisationerne, fordi boligen ikke er relevant pga. for ek-

sempel huslejeniveau. Derfor kan der være perspektiv i at indgå en aftale om, at kom-

munerne får adgang til de boliger de har behov for og som er egnede, det vil sige har en

tilpas lav husleje og ligger i en boligafdeling, som ikke er udsat. Det vil sikre, at hjemløs-

hed vil være fjernet på kortere tid uden at beboersammensætningen belastes for meget.

I Odense Kommune er der efter almenboliglovens § 59, stk. 2 indgået en udlejnings- og

anvisningsaftale, som balancerer hensynet til beboersammensætningen i de almene bo-

ligafdelinger med kommunens behov for ledige billige almene boliger til anvisning.

Bl.a. med det overordnede mål at afskaffe hjemløshed i Odense Kommunen, er der ind-

gået en samlet aftale om udlejning af almene boliger med de store boligorganisationer i

kommunen. Den konkrete aftale bygger på enighed om følgende fire målsætninger:

En varieret og social bæredygtig beboersammensætning i de almene boligområder.

Optimal udnyttelse af den kommunale anvisningsret.

Fortsat adgang til boliger for boligsøgende på boligorganisationernes ventelister.

Tilstrækkeligt med økonomisk overkommelige boliger i kommunen.

Som et led i aftalen er der indført boliggaranti på tre måneder fra en borger er visiteret

til kommunal anvisning til en almen bolig, og til at borgeren tilbydes en bolig. Odense

Kommune oplyser, at boliggarantien på tre måneder overholdes.

Hvor mange boliger boligorganisationerne konkret tildeler kommunen, er bestemt af en

fordelingsnøgle, som bygger på det årlige antal fraflytninger fra boliger i forskellige pris-

klasser i hver boligorganisation. Boligplaceringen finder sted på månedlige møder mel-

lem kommunens boligformidling og udlejningschefer fra boligorganisationerne.

Konkret har Odense Kommune i gennemsnit i årene 2019-2021 anvist 31 boliger med en

husleje under 3.500 kr. årligt. Det svarer til en anvisningsprocent på 5,5 pct. af det sam-

lede gennemsnitlige antal udlejninger til ledige billige boliger på 565 boliger. I alt er 133

personer årligt blevet anvist af kommunen. Det svarer til en samlet anvisningsprocent

på 4,2 pct. Der udlejes i gennemsnit i alt 3.182 almene boliger i Odense Kommune.

Aftalen er effektiv til at sikre, at kommunen har adgang til de nødvendige og egnede al-

mene boliger til kommunal anvisning, samtidig med at der tages hensyn til beboersam-

mensætningen i de almene boligafdelinger. Der returneres ingen boliger.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Ved hjemløsetællingen i februar 2019 blev i alt 125 personer registreret som værende

ramt af hjemløshed i Odense. Andelen af borgere ramt af hjemløshed, er med 0,06 pct.

relativt set lav.

3.5.4 Anvisning i udsatte boligområder og forebyggelsesområder

Jf. afsnit 2.2.2 gælder der særlige regler for anvendelsen af den kommunale anvisnings-

ret i udsatte boligområder og forebyggelsesområder. Mest relevant i sammenhæng til

personer ramt af hjemløshed må kommunerne i udgangspunktet ikke anvise en bolig i

de pågældende områder til personer, der modtager en række ydelser, for eksempel kon-

tanthjælp, dagpenge og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv. Det er derfor relevant

at kigge på, om disse anvisningsregler har en betydning for kommunernes mulighed for

at anvende den kommunale anvisning.

Tabel 5

Antal almene familieboliger i udsatte boligområder og forebyggelsesområder fordelt på husleje, 2022

Alle

områder

I alt

Husleje u. 4.000 kr./md.

Husleje u. 3.500 kr./md.

503.778

72.642

35.985

Udsatte bolig-

områder, antal

18.860

3.426

2.258

Udsatte bolig- Forebyggelsesom-

områder, andel

råder, antal

3,7%

4,7%

6,3%

54.065

8.544

4.357

Forebyggelsesom-

råder, andel

10,7%

11,8%

12,1%

Anm.: Baseret på udsatte boligområder og forebyggelsesområder pr. 1. december 2021.

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022.

Tabel 5 viser, at ud af den samlede almene familieboligmasse, er knap 19.000 boliger be-

liggende i udsatte boligområder og ca. 54.000 i forebyggelsesområder. Det svarer til an-

dele på hhv. 3,7 pct. og 10,7 pct.

Tabellen viser ligeledes, at andelen af billige boliger beliggende i disse områder er en

smule højere. Således er 6,3 pct. af de almene familieboliger med en husleje på mindre

end 3.500 kr./md. beliggende i udsatte boligområder. Tilsvarende gør sig gældende for

forebyggelsesområder, hvor andelen af billige boliger udgør 12,1 pct.

Udsatte boligområder og forebyggelsesområder udpeges på bagrund af en række objek-

tive kriterier, fastsat i almenboligloven. Der blev i 2021 udpeget 20 udsatte boligområ-

der fordelt på 13 kommuner. Der blev udpeget 62 forebyggelsesområder fordelt på 30

kommuner. Derfor varierer det også, hvorvidt og i hvilket omfang en kommune er påvir-

ket af de særlige regler vedr. anvisning til disse områder.

Først og fremmest betyder det, at der er 85 kommuner, der ikke er påvirket af reglerne

om anvisning i udsatte boligområder og tilsvarende 68 kommuner, der ikke er påvirket

af reglerne om anvisning i forebyggelsesområder.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Det betyder dog også, at der er kommuner, hvor en stor andel af de almene familieboli-

ger er beliggende i sådanne områder.

Dette er stærkest udtrykt ved Høje-Taastrup Kommune, hvor knap 60 pct. af kommu-

nens almene boliger er beliggende i enten udsatte boligområder (13,0 pct.) og forebyg-

gelsesområder (46,9 pct.). Hvis der fokuseres på billige almene familieboliger med en

husleje under 3.500 kr./md., så er 84,3 pct. beliggende i sådanne områder, herunder de

80,0 pct. i forebyggelsesområder. Det må på denne baggrund formodes, at de særlige

regler om anvisning i disse områder udgør en særlig udfordring for Høje-Taastrup Kom-

mune – og dette gælder ligeledes for en række andre kommuner.

Hvis man ser isoleret på de kommuner, hvor der er er udsatte boligområder, så udgør de

almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder 10,1 pct. af de pågældende

kommuners almene familieboliger, jf. tabel 6, 13,9 pct. af de pågældende kommuners

billige familieboliger med en husleje på mindre end 3.500 kr./md. er beliggende i ud-

satte boligområder.

I kommuner, hvor der er forebyggelsesområder, udgør andelen af familieboliger belig-

gende i disse områder 17,6 pct. af de almene familieboliger i de pågældende kommuner.

Af kommunernes billige almene familieboliger under 3.500 kr./md. udgør boliger belig-

gende i forebyggelsesområder 20,6 pct. af de almene familieboliger i de pågældende

kommuner.

Tabel 6

Familieboliger i udsatte boligområder og forebyggelsesområder i kommuner, hvor disse findes, januar

2022

I alt i kom-

muner

med ud-

satte bo-

ligområ-

der

I alt

Husleje u. 3.500

kr./md.

186.527

16.197

Udsatte

boligom-

råder,

antal

18.860

2.258

Udsatte I alt i kommuner

boligom- med forebyggel-

råder,

sesområder

andel

10,1%

13,9%

307.191

21.776

Forebyggelses-

områder,

antal

54.065

4.357

Forebyggelses-

områder,

andel

17,6%

20,0%

Anm.: Baseret på udsatte boligområder og forebyggelsesområder pr. 1. december 2021.

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022.

Der har i en længere årrække været landspolitisk fokus på, at kommuner og boligorgani-

sationer skal tage hensyn til beboersammensætningen, når der anvises boligsøgende

med boligsociale behov. Dette fokus er som nævnt fulgt op af regler, som i udgangs-

punktet har begrænset kommunernes muligheder for at anvise til udsatte boligområder

og senest forebyggelsesområder. Kommunerne har i vid udstrækning efterlevet de

landspolitiske krav, og mange har nu en lokal politik for at sikre en balanceret beboer-

sammensætning i alle kommunens almene boligafdelinger.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Kommunerne vil dog fortsat kunne anvise uden restriktioner til den 2/3 af de billige bo-

liger, som ikke er beliggende i et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde.

Endelig skal det her bemærkes, at hensynet til at få tag over hovedet vægter højere end

hensynet til beboersammensætningen i almenboligloven, hvor det fremgår at kommu-

nerne – såfremt der ikke er andre muligheder – skal anvise en bolig i de udsatte bolig-

områder også til målgrupper, der i udgangspunktet skal tilbydes en bolig et andet sted.

Derfor kan der ikke ses bort fra boliger i disse områder, når der arbejdes med at få per-

soner ramt af hjemløshed ind i en bolig, heller ikke selvom det kan få en negativ betyd-

ning for beboersammensætningen.

Desuden gælder der en undtagelse fra de særlige anvisningsregler, hvis andelen af kom-

munens familieboliger beliggende i udsatte boligområder og forebyggelsesområder over-

stiger 30 pct., jf. afsnit 2.2.2 I sådanne tilfælde kan kommunen beslutte, hvilke forebyg-

gelsesområder, der skal undtages fra reglerne. Pr. januar 2022 er der seks kommuner,

hvor andelen udgør mere end 30 pct., og hvor denne regel således finder anvendelse.

Der er yderligere ni kommuner, hvor andelen udgør 20 pct. eller mere.

3.6 Konklusion

I den almene boligsektor er der mere end 500.000 almene familieboliger, hvoraf 36.000

har en husleje på under 3.500 kr./md. Der er godt 72.000 almene boliger med en hus-

leje under 4.000 kr./md.

Der er samtidig en del kommuner, som ikke udnytter lovgivningens muligheder for at

anvise almene boliger til borgere med et boligsocial behov.

Der er forskel, på de forudsætninger forskellige kommuner har for at løse problemet

med hjemløshed via kommunal anvisning. For at få et samlet overblik over forskellige

kommuners mulighed for at løse problemet med hjemløshed via kommunal boliganvis-

ning er det uudnyttede potentiale analyseret i kapitlet her.

Antallet af billige boliger, der bliver ledige hvert år, er sammenholdt med antallet af

hjemløse i kommunerne. Herefter er det opgjort, hvor lang tid det vil tage, før alle de

hjemløse har fået anvist en billig bolig, hvis det antages, at der er indgået aftale om, at

kommunen får tildelt hhv. hver fjerde, hver anden eller samtlige ledige billige almene fa-

milieboliger.

Præmissen for denne analyse er, at mennesker i hjemløshed har de tungeste problemer

og dermed også det største boligsociale behov, hvorfor de skal prioriteres foran andre

boligsøgende, som naturligvis også kan have behov for at få anvist en bolig af kommu-

nen. Bl.a. derfor analyseres også potentialet ved at inddrage boliger med en husleje mel-

lem 3.500 kr./md og 4.000 kr./md. Herved får kommunerne mulighed for at anvise

flere med et boligsocialt behov til en relativt billig bolig.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 3

Udlejninger og anvisninger i billige boliger

Analysen viser, at der er stort potentiale i at udnytte den eksisterende anvisningsret.

Herudover kan der indgås aftaler, som giver kommunen en mere målrettet adgang til en

højere andel af de ledige, billige almene boliger hvert år.

Indenfor 3 år formodes 26 kommuner at kunne have anvist boliger til alle personer

med hjemløshed i kommunen, dvs. til disse kommuners 1.384 hjemløse, hvis der anvi-

ses til blot 25 pct. af de ledige boliger med en husleje under 3.500 kr.

Med et tidsperspektiv på 5 år vil i alt 2.281 mennesker i hjemløshed kunne få tilbudt en

bolig hvis 25 pct. af boligerne med en husleje på under 3.500 kr. anvises til denne

gruppe.

Hæves andelen til 50 pct. vil 1.873 hjemløse i 38 kommuner kunne få tilbudt en bolig

inden for 2 år med en husleje under 3.500 kr./md, det gælder for 4.123 personer inden

for 5 år.

Kan kommunen anvise 50 pct. af de ledige almene familieboliger med en husleje på un-

der 4.000 kr./md. til personer ramt af hjemløshed, vil 3.808 personer kunne få tilbudt

en bolig inden for 2 år. Efter 5 år vil kun 500 personer fortsat være i hjemløshed.

Afslutningsvis i analysen præsenteres et perspektiv for at afskaffe hjemløshed, hvis de

boliger, kommunerne allerede anviser i dag, trækkes fra det uudnyttede potentiale. Det

viser, at det i de kommuner, som allerede anviser til en stor del af de billige almene boli-

ger, vil tage lidt længere tid at komme hjemløsheden til livs. I de fleste kommuner er for-

skellen dog lille, fordi der i udgangspunktet anvises få boliger. Det vil sige, at uanset om

de allerede gennemførte anvisninger medregnes eller ej, er der et stort potentiale for at

flere borgere i hjemløshed kan få anvist en billig almen bolig.

Analysen peger således sammenstemmende på et behov for en særlig målrettet indsats

for, at kommuner får de rigtige boliger til rådighed gennem udlejningsaftaler. Her kan

Odense Kommunes udlejnings- og anvisningsaftale med boligorganisationerne fremhæ-

ves. Aftalen har en målsætning om at afskaffe hjemløshed og sikre en bæredygtig udlej-

ning i udsatte boligområder. Alternativt vil der kunne indgås en aftale om, at kommu-

nalbestyrelsen i en årrække får tildelt samtlige boliger (100 pct.) med en husleje under

3.500 kr./md.

Analysens resultater indikerer desuden, at det i nogle kommuner vil være nødvendigt at

etablere flere billige almene boliger til kommunal anvisning. Det kan ske ved, at kom-

munerne anvender redskaberne i den gældende lovgivning, ligesom der med den nye af-

tale om fonden for blandede byer er afsat midler til at sikre flere særligt billige almene

boliger til socialt udsatte borgere, som kommunerne kan gøre brug af.

I det næste kapitel undersøges den kommunale praksis for anvisning med henblik på at

finde ud af, hvilke barrierer og muligheder der er for bedre udnyttelse af lovgivningens

muligheder for at løse opgaven med at anvise boliger til hjemløse.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 4

Analyse af praksis i kommunal boliganvisning

4.1 Indledning

Analysen af tallene for kommunal anvisning af almene familieboliger, den årlige omsæt-

ning af billige almene familieboliger og antallet af borgere i hjemløshed i kommunerne

viser, at det i mange kommuner vil være muligt at anvise en billig bolig til en stor del af

de borgere, der er ramt af hjemløshed.

I lyset heraf er det relevant at spørge, hvorfor flere kommuner ikke i højere grad anviser

de billige almene familieboliger, som bliver ledige til mennesker i hjemløshed, og hvad

der kan gøres i de kommuner, som har et begrænset antal billige boliger til rådighed?

Ud fra interview og udlejningsaftaler undersøges hvilke barrierer, der forhindrer, at den

kommunale boliganvisning bruges til at løse påtrængende boligsociale problemer, her-

under egentlig hjemløshed. Barrierer forstås både som de uhensigtsmæssige praksisser,

som interviewene giver indblik i og de udfordringer, som de kommunale sagsbehandlere

peger på.

Med henblik på at kunne give svar på, hvordan barrierer og udfordringer overkommes,

identificerer analysen også, hvordan kommunal anvisning organiseres og praktiseres,

der hvor kommunerne får adgang til boliger, der matcher de socialt udsatte borgeres be-

hov.

4.2 Barrierer og muligheder

I analysen af kommunernes praksis for anvisning er der identificeret og dokumenteret

en række barrierer for udnyttelse af den kommunale boliganvisning, som et redskab til

at løse sociale problemer. Ved at pege på barriererne blotlægges også de muligheder der

er for at ændre praksis. De barrierer der tegner sig er; mangel på billige boliger, den

kommunale organisering, tilbageholdenhed med anvisning, ineffektive udlejningsafta-

ler, hensyn til beboersammensætning og endelig vidensniveauet i kommunerne.

4.2.1 Mangel på billige boliger

I dataanalysen er der i nogle kommuner identificeret mangel på billige boliger, ligesom

nogle kommuner har en høj andel af de billige almene boliger placeret i udsatte bolig-

områder. Dette billede genfindes i interviewene, hvor mangel på ledige billige almene

boliger opfattes som den største barriere for at kunne anvise boliger til socialt udsatte

med lav betalingsevne.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 4

Analyse af praksis i kommunal boliganvisning

Desuden udtrykker flere sagsbehandlere, at de obligatoriske udlejningsregler i udsatte

boligområder og forebyggelsesområder betyder, at kommunen ikke kan anvende de bil-

lige boliger, der bliver ledige i disse områder. Det vil sige, at der på papiret er mange år-

lige udlejninger af billige boliger, men kommunerne oplever, at de ikke umiddelbart har

adgang til dem.

Som tidligere nævnt har der i en årrække været landspolitisk fokus på beboersammen-

sætningen, hvilket mange kommuner i overensstemmelse med hensigten har indoptaget

i de lokale politiske prioriteringer. Det skal dog også her bemærkes, at kommunerne

ikke må anvende bestemmelserne i almenboligloven, som begrænser kommunal anvis-

ning til udsatte boligområder og forebyggelsesområder, som en absolut regel. Det vil

sige, at undtagelsesbestemmelsen skal bruges, hvis en borger har et påtrængende bolig-

socialt behov, og der ikke er egnede boliger til rådighed i et boligområde eller en afde-

ling, som ikke er belastet. Dermed kan kommunerne ikke uden videre se bort fra udsatte

boligområder, når de skal finde boliger til borgere med et akut boligsocialt behov.

Desuden er det centralt, at kommuner som oplever, at den tilgængelige boligmasse ikke

matcher borgernes behov for en billig almen bolig, igennem lovgivningen har mulighed

for at give tilsagn til etablering af nye almene boliger og i den forbindelse at stille krav til

størrelse og husleje. I kapitel 3 fremgår det, at det i nogle kommuner vil tage årtier før et

ellers relativt begrænset antal borgere i hjemløshed kan få tilbudt en billig almen bolig.

Det tyder på, at udbuddet af billige almene boliger er alt for lavt her.

Med de to nye puljer i

Fonden for blandede byer

får kommunerne mulighed for at sætte

huslejen ned i eksisterende boliger og etablere nye boliger med økonomisk støtte så an-

skaffelsessummen og huslejen holdes nede.

4.2.2 Den kommunale organisering

I flere kommuner er den kommunale boliganvisning organiseret på en måde, som gør

det svært at bruge den strategisk og proaktivt i forhold til at afskaffe hjemløshed.

I flere kommuner er boliganvisningen en selvstændig enhed, som primært har en admi-

nistrativ opgave med at fordele tilgængelige boliger til borgere, der henvender sig og

vurderes at have et påtrængende boligsocialt behov. Boliganvisningen er placeret for-

skelligt i de kommunale organisationer, for eksempel i borgerservice, sociale- eller be-

skæftigelsesrettede forvaltninger eller tekniske forvaltninger, som er ansvarlige for de

almene boliger.

Der er et samarbejde mellem boliganvisningen og de andre relevante forvaltninger, ty-

pisk mellem anvisningen og sociale forvaltninger (herunder for eksempel udsatte

voksne, handicap, familier og børn, integration eller lignende). I nogle kommuner er

indgangen boliganvisningen, hvorefter de sociale forvaltninger trækkes ind i forbindelse

med behovsvurdering og visitering. Andre steder er det omvendt de sociale forvaltnin-

ger, som er indgangen, da de altid skal visitere borgere til boliganvisningen, som heref-

ter fordeler boligerne, når der et match.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 4

Analyse af praksis i kommunal boliganvisning

Boliganvisningsenheden er meget praksisorienteret, hvor det socialfaglige, strategiske

og rammesættende arbejde vedrørende anvisning typisk foregår i andre forvaltninger.

Boliganvisningen fokuserer primært på den ’akutventeliste’, boligsøgende skal optages

på for at kunne få anvist en bolig, og visiteringen hertil finder sted i en anden forvalt-

ning. Det vil sige, at hvis borgere, der for eksempel opholder sig på et forsorgshjem eller

er hjemløs, men opholder sig i en anden kommune, skal registreres som aktivt boligsø-

gende på ’akutventelisten’, skal de visiteres hertil fra for eksempel socialforvaltningen.

Sker det ikke, vil de ikke komme i betragtning til at få anvist en ledig almen bolig.

Der er flere kommuner, hvor hverken udarbejdelsen og forhandling af kriterier udlej-

ningsaftaler og gennemførelsen af styringsdialog mellem kommunen og de almene bo-

ligorganisationer er koblet med den konkrete boliganvisning eller visitering af boliger.

Det betyder, at de problemer med mangel på billige boliger som boliganvisningen ople-

ver ikke formidles til de embedsmænd og politikere, som hhv. er ansvarlige for udsatte

boligområder og beslutter, om der skal bygges flere boliger.

Der er dog kommuner, som har organiseret sig mere strategisk. Her er boliganvisningen

for eksempel organisatorisk placeret i en teknisk forvaltning, med tæt samarbejde med

socialforvaltningen. Den praktiske anvisning er således koblet til det strategiske niveau,

som både er ansvarlig for nye almene boliger og udsatte boligområder. En kommune har

også etableret små billige boliger med 100 pct. kommunal anvisning, ligesom anvis-

ningsniveauet generelt er højt og antallet af hjemløse borgere lavt.

I et andet eksempel på en strategisk organisering er medarbejderne, der er ansvarlige for

anvisning, både tæt koblet til bekæmpelse af hjemløshed, centrale i udarbejdelsen af ud-

lejningsaftalerne, og deltager i styringsdialogen. Herved kan erfaringer flyde fra medar-

bejdere med praktisk erfaring til de strategiske funktioner med adgang til det politiske

niveau.

I samme kommune er den konkrete anvisning af boliger også strategisk placeret i en

kommunal tværfaglig enhed, som har månedlige møder med boligorganisationernes ud-

lejningsansvarlige. På møderne matches borgere, som har et boligsocialt behov med de

tilgængelige boliger, som er egnede til pågældende borgere.

4.2.3 Tilbageholdenhed med anvisning – faste kriterier

Visitation til kommunal boliganvisning er typisk en forudsætning for at få en bolig via

kommunen. I den forbindelse skal kommunen ifølge reglerne foretage en konkret indivi-

duel vurdering af en borgers boligsociale behov. Interviewene bekræfter, at det også er

praksis.

De fleste kommuner finder det dog nødvendigt at forventningsafstemme med borgerne,

hvornår de kan komme i betragtning til boligsocial kommunal anvisning. Derfor fremgår

det af mange hjemmesider hvilke situationer, der typisk berettiger til kommunal anvis-

ning. Flere kommuner lister også op, hvornår man ikke kan komme i betragtning til bo-

ligsocial anvisning.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 4

Analyse af praksis i kommunal boliganvisning

I Faktaboks 1 listes en række af de mest typiske kriterier, som kommunerne tager ud-

gangspunkt i når de skal vurderes en borgers boligsociale behov.

Faktaboks 2

Eksempler på typiske kriterier for boligsocial anvisning

Tilknytningskrav til kommunen.

De fleste kommuner er meget eksplicitte om, at man ikke kan komme i

betragtning til boliganvisning, hvis man ikke har en tilknytning til den pågældende kommune. For eksempel

at bolignøden skal være opstået i den pågældende kommune, eller at man skal have folkeregisteradresse i

denne.

Kombination af udfordringer.

Mange kommuner har ekspliciteret, at for at komme i betragtning til bo-

liganvisning, er det ikke nok alene at være i bolignød. Det er tillige nødvending at have andre problemer. I

nogle kommuner er det ligeledes opstillet som krav, at anvisning af en bolig bidrager til at løse borgerens an-

dre problemstillinger.

Uforudsigelig bolignød.

Mange kommuner lægger vægt på, at en bolignød skal være uforudsigelig, hvis

man skal komme i betragtning til boliganvisning. Det betyder, at man ikke kan komme i betragtning, hvis der

er tale om en forudsigelig bolignød, for eksempel hvis man er boligløs som følge af en midlertidig lejekon-

trakt, salg af bolig, flytter hjemmefra eller lignende.

Krav om aktiv boligsøgning.

Mange kommuner stiller som betingelse, at man som borger i bolignød er

aktivt boligsøgende. Et eksempel på et krav er, at man er skrevet op til samtlige relevante almene boliger/bo-

ligafdelinger i den pågældende kommune.

Anm.: Der er tale om en stiliseret beskrivelse af typiske kriterier, der er lavet på baggrund af en gennemgang af de

interviewede kommuners hjemmesider.

Kilde: De interviewede kommuners hjemmesider.

Der er flere grunde hertil. I nogle kommuner er der reel mangel på almene boliger, hvil-

ket gør det nødvendigt at prioritere mellem borgerne. I de kommuner, hvor der er ledige

almene boliger anlægges den betragtning, at den kommunale anvisning ikke må kort-

slutte den almindelige venteliste til de attraktive almene boliger. Endelig er der et øko-

nomisk aspekt for kommunerne i at fastholde kriterier for anvisning, selvom der er le-

dige boliger. Kommunerne dækker udgifter til leje fra den dag kommunen har taget

imod tilbud om en bolig, ligesom kommunen dækker udgifter til istandsættelse. Det kan

opleves som en unødvendig udgift, hvis det er let at få en bolig via ventelisten.

I samtlige interview er der blevet spurgt til kommunens politik i forhold til omfanget af

kommunal anvisning, herunder om der er et politisk krav om tilbageholdenhed med an-

visning med henblik på at holde udgifterne til tomgang og istandsættelse nede. Ingen af

de interviewede kommuner svarer bekræftende på dette. Tværtimod nævner flere af de

interviewede kommuner, at udgifterne til husleje og istandsættelse ikke er afgørende for

om der anvises eller ej. Der er dog kommuner, som udtrykker, at det ikke opleves som

nødvendigt at anvise en bolig, hvis borgeren lige så hurtigt kan få en bolig via venteli-

sten.

I forlængelse heraf kan det nævnes, at flere kommuner stiller krav om, at borgere der

ønsker hjælp til anvisning skriver sig op til en bolig, ligesom de hjælpes til at skaffe en

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 4

Analyse af praksis i kommunal boliganvisning

bolig via ventelisten her og nu, hvis der er tilgængelige boliger. En kommune der prakti-

serer denne model, tilbyder økonomisk og social støtte til borgere, der flytter fra for-

sorgshjem i egen bolig.

Nogle kommuner har en meget restriktiv praksis for, hvornår boliganvisningen anviser

en bolig. Her opfattes kriterierne for, hvornår en borger er berettiget til boligsocial an-

visning som faste, og borgere kan blive afvist af boliganvisningen selvom de er visiteret

af de sociale forvaltninger, hvis kriterierne ikke anses som opfyldt. Det er desuden fast

praksis at borgere med gæld til boligorganisationerne ikke kan få anvist en bolig. Ende-

lig nævnes det, at boligsøgende som ikke opfylder kriterierne til tider afvises, selvom bo-

liganvisningen er klar over, at vedkommende ikke er i stand til at finde en bolig på egen

hånd.

Ministeriet vurderer, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med lovgivningen om

kommunal anvisning, ligesom det er kontraproduktivt for bekæmpelsen af hjemløshed.

Det er ikke i sig selv problematisk at forventningsafstemme eller afvise boligsøgende,

som henvender sig til kommunen, efter en vurdering af det boligsociale behov. Den

kommunale anvisning har til formål at løse boligsociale behov blandt kommunens bor-

gere, men kommunen skal altid foretage en konkret individuel vurdering af den enkelte

borgers behov, og vurderingen må ikke være så restriktiv og tilbageholdende, at borgere

risikerer hjemløshed.

I forlængelse heraf kan det nævnes, at flere interview giver det indtryk, at kommunerne

primært anvender boliganvisning reaktivt, når en borger af egen kraft henvender sig til

kommunen, og ikke proaktivt til at løse boligsociale problemer, så som hjemløshed. Ind-

trykket forstærkes af, at boliganvisningerne flere steder ikke har kendskab til, hvor

mange af kommunens borgere, som er registreret i den seneste hjemløsetælling. Kom-

munal boliganvisning er et redskab, som kan bruges til at løse boligsociale udfordringer.

Kommunerne vil kunne løse en del at problemet med hjemløshed ved ikke blot at vente

på, at en borger henvender sig og herefter vurdere om kriterierne for kommunal boligso-

cial anvisning er opfyldt, men i stedet være proaktive og i højere grad at opsøge borgere i

hjemløshed og anvise dem til en bolig. Det kom dog frem i flere interview, at nogle kom-

muner allerede er i gang med at udvikle en strategi til bekæmpelse af hjemløshed.

4.2.4 Ineffektive udlejningsaftaler

I de fleste kommuner, som indgår i undersøgelsen er der indgået udlejnings- og anvis-

ningsaftaler efter § 59 stk. 2.

Der er en kun en enkelt kommune i undersøgelsen, som anviser efter § 59 stk. 1, og der-

for får tilbudt hver fjerde ledige bolig fra boligorganisationerne. Her returneres 90 pct.

af boligerne til boligorganisationen, fordi de er for dyre, ligger i områder, hvortil der

ikke anvises socialt udsatte boligsøgende, eller fordi der ikke er behov for dem. I denne

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 4

Analyse af praksis i kommunal boliganvisning

kommune er der relativt mange hjemløse borgere og relativt få anvisninger til billige bo-

liger.

Flere udlejnings- og anvisningsaftaler bygger på den skabelon BL – Danmarks Almene

Boliger har udarbejdet og stiller til rådighed. I aftalen bestemmes kriterierne for fleksi-

bel udlejning (udlejning efter særlige kriterier) og hensynet til beboersammensætningen

balanceres med behov for boliger til boligsocial anvisning og sikring af ventelistesyste-

met. Skabelonen er desuden udvidet med afsnit, hvor der kan sættes mål for reduktion

af hjemløsheden i kommunen.

Stort set alle disse aftaler fastsætter, hvor stor en del af de ledige boliger i bestemte bo-

ligområder, eller af en bestemt boligtype, der tilgår kommunen. For eksempel hver

tredje ledige ét-værelses lejlighed eller 40 pct. af de ledige boliger i områder, der ikke er

belastede. Herved får kommunen adgang til flere boliger, der ligger i boligområder, som

ikke er omfattet af begrænsninger og som er billige. Men fordi anvisnings- og udlej-

ningsaftalerne typisk er bygget op om, at kommunerne får en fast andel eller hver fjerde,

tredje eller tiende ledige bolig af en bestemt type eller i bestemte boligafdelinger, retur-

nerer kommuner fortsat boliger til boligorganisationerne. Kommunernes begrundelse

herfor er, at boligerne enten ligger i et udsat boligområde eller er for dyre.

En anden type udlejnings- og anvisningsaftaler bygger ikke på andele, men på en aftale

om, at boligorganisationerne skal levere en bolig, når kommunen beder om det. Her har

undersøgelsen fundet to yderpunkter, én som alene bygger på tillid til boligorganisatio-

nerne og én som bygger på en fast fordelingsnøgle.

I kommunen som har indgået den tillidsbaserede aftale, bruges anvisning kun i meget

lille omfang. Der er ledige almene boliger i kommunen, og kommunen hjælper i stedet

borgerne med at finde en bolig ved hjælp af ventelisten. Kommunen oplever desuden, at

når de endelig anmoder boligorganisationerne om en bolig, er der sjældent en egnet bo-

lig til rådighed. Kommunen kontrollerer ikke om det er korrekt. I denne kommune er

antallet af hjemløse borgere relativ høj, og anvisningsgraden til billige boliger lav.

Kontrasten er en udførlig aftale med samtlige store boligorganisationer, om at levere det

nødvendige antal boliger til at overholde en boliggaranti efter visitering. Kommunen an-

moder om boliger til bestemt pris og med bestemt beliggenhed og boligorganisationerne

leverer efter fast fordelingsnøgle, på baggrund af boligorganisationens størrelse og ud-

lejningskadence.

Det er centralt i aftalen, at kommunen respekterer ventelistesystemet, dvs. ikke udnytter

den kommunale anvisning mere end højest nødvendigt og desuden tilbyder den nødven-

dige økonomiske og sociale støtte til borgerne der anvises.

I denne kommune er der dog iværksat arbejde med en sammenhængende strategi for at bekæmpe hjemløshed,

som også involverer boliganvisningen og en udlejnings- og anvisningsaftale.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 4

Analyse af praksis i kommunal boliganvisning

Her anvendes reelt en lavere andel end de 25 pct., men kommunen får i langt højere

grad de rigtige boliger, det vil sige til den rigtige pris og det rigtige sted. Andelen af

hjemløse borgere i kommunen er lavt.

Hensyn til beboersammensætning

Uanset at det i kapitel 3 er vist, at der i de fleste kommuner bliver udlejet billige ledige

boliger hvert år – også uden for udsatte boligområder og forebyggelsesområder - har ob-

ligatoriske udlejningsregler gjort det sværere for nogle kommuner at få adgang til ledige

billige almene boliger. Det udfordrer modellen, hvor hver fjerde, hver tredje eller hver

tiende ledige bolig går til kommunen.

Kommunerne siger, at mange af de boliger de får tilbudt, ligger i udsatte boligområder

eller forebyggelsesområder, hvor der som udgangspunkt ikke må anvises til. I flere inter-

view bemærker sagsbehandlerne også, at der er problemer med beboersammensætnin-

gen uden for de ’officielle’ udsatte boligområder. Det kan være i mindre områder, som er

socialt belastede. Det kan også være at de boliger, der er blevet tilgængelige for anvis-

ning, ligger i den samme opgang. Her tages der i mange kommunerne et forebyggende

hensyn til beboersammensætningen, sådan at det undlades at anvise socialt udsatte her-

til. Det er i overensstemmelse med landspolitiske fokus på bekæmpelse af parallelsam-

fund, og der er også i de senere år sket et markant fald i antallet af udsatte boligområder.

Særligt nævnes det i de store byer, hvor der er pres på boligmarkedet, at selvom der er

indgået en særlig aftale om hver tredje et-værelsesboliger, sendes mange af disse retur af

hensyn til beboersammensætningen.

Jf. almenboligloven er det afgørende, at der tages hensyn til beboersammensætningen

når borgere med boligsociale behov skal have anvist en almen bolig, men hensynet til

om en borger står uden tag over hovedet skal vægte højest. Det vil sige, at kommunerne

– såfremt der ikke er andre muligheder – skal anvise en bolig i et udsat boligområde

også til de målgrupper, der i udgangspunktet skal tilbydes en bolig et andet sted. Derfor

kan der ikke ses bort fra boliger i disse områder i bestræbelserne på at få personer ramt

af hjemløshed ind i en bolig.

Vidensniveauet i kommunerne

En bedre udnyttelse af de muligheder udlejnings- og anvisningsaftalerne giver for både

at sikre boliger til udsatte og tage hensyn til beboersammensætningen kræver, at de

kommunale medarbejdere har viden om boligorganisationernes udlejninger.

Det kommer i flere interview frem, at kommunerne ikke kender til de faktiske udlej-

ningstal, men alene baserer opfattelsen af, at der mangler ledige billige boliger på ud-

sagn fra boligorganisationerne. En videnbaseret tilgang til kommunens behov og bolig-

organisationernes udlejningsprofil kan styrke kommunernes forhandlingsposition.

For at kommunerne kan stille rimelige og korrekte krav til boligorganisationerne, er det

nødvendigt, at de har kendskab til boligorganisationernes udlejninger, herunder til hvor

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 4

Analyse af praksis i kommunal boliganvisning

mange billige boliger der udlejes i de forskellige afdelinger. Det er der flere kommuner

som har tilegnet sig viden om, og her fremhæves det som et centralt værktøj i udlej-

ningsaftalerne.

4.2.5 Sammenfatning

Analysen af ti kommuners praksis for boligsocial anvisning har blotlagt de problemer og

barrierer, som kommunerne selv oplever, og som tegner sig, når praksis betragtes ude-

fra.

Det er ikke alle kommuner, der direkte arbejder med sammenhængen mellem boligso-

cial anvisning og hjemløshed. Det kommer til udtryk på flere måder, blandt andet er

flere kommuner ret restriktive og både for tilbageholdende og reaktive i forhold til at an-

vise boliger til socialt udsatte. Den kommunale organisering forhindrer nogle steder, at

boligsocial anvisning kan få mulighed for at spille en central rolle i forhold til at løse so-

ciale problemer. Mangel på samarbejde og koordinering forhindrer også, at der effektivt

flyder viden om den konkrete anvisning til kommunens strategiske medarbejdere og be-

slutningstagere om boligbehov og forsyningsniveau.

Endelig udfordrer hensyn til beboersammensætningen og udlejningsregler den kommu-

nale boligsociale anvisning af billige almene boliger. Det hænger også sammen med det

stærke landspolitiske fokus på at forbedre beboersammensætningen, som også er fulgt

op af regler for anvisning i udsatte boligområder og forebyggelsesområder.

Det betyder, at det forekommer nødvendigt at indgå udlejningsaftaler som balancerer

hensynet til beboersammensætningen med behovet for boliger til anvisning. Analysen

viser samtidig, at udformningen af udlejningsaftalen er afgørende vigtig.

Hvis problemet med hjemløshed skal løses, skal kommunerne i højere grad sikre sig ad-

gang til de billige boliger med den rette beliggenhed frem for en andel boliger af en be-

stemt type eller i bestemte områder. Det kræver fælles viden om boligorganisationernes

udlejninger og en særlig indsats at få adgang til dem og matche dem med borgerne med

boligsocialt behov.

Her er modellen med en fast aftale om, at kommunen på baggrund af en fordelingsnøgle

kan anmode boligorganisationerne om en bestemt type boliger, som boligorganisatio-

nerne skal levere, effektiv. Alle boligerne vil være relevante i forhold til de behov, der er

identificeret i visitationen og det er muligt for boligorganisationerne at navigere uden

om udsatte områder.

Det kræver, at kommunerne prioriterer indsatsen, og at boligorganisationerne er samar-

bejdsvillige i forhold til at indgå effektive udlejningsaftaler.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 5

Konklusion

5.1 Konklusion

I aftalen om

Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed

er det aftalt:

”… at indsatsen mod hjemløshed skal lægges om, så de betaler sig, at inve-

stere i de rigtige løsninger for det enkelte menneske i hjemløshed. Målet er at reducere

antallet af hjemløse markant og gøre op med langvarig hjemløshed, hvilket initiati-

verne i aftalen har til formål at bidrage til.”

Aftalen sikrer, at kommuner med mangel på billige boliger inden for de kommende år

får anvisningsret til ca. 4.050 billige almene familieboliger. Samtidig skal kommunerne

tilvejebringe flere boliger til mennesker ramt af hjemløshed via kommunal anvisning.

For at understøtte dette har ministeriet for det første kortlagt lovgivningens redskaber

til målrettet boligsocial anvisning. For det andet er den aktuelle udlejningsdata under-

søgt med henblik på at identificere et uudnyttet potentiale for anvisning af billige boli-

ger. For det tredje er den nuværende anvisningspraksis undersøgt med henblik på at

identificere barrierer, og muligheder for at udnytte lovgivningens redskaber, og det uud-

nyttede potentiale, bedre.

På baggrund af analyserne kan det konkluderes, at kommunerne kan bruge anvisning af

almene boliger mere, og de kan benytte muligheden for at indgå strategiske udlejnings-

og anvisningsaftaler med boligorganisationerne og i højere grad få adgang til de rele-

vante boliger. Endelig kan kommunerne bruge lovgivningens muligheder til at etablere

flere billige almene familieboliger.

Lovgivningen tilbyder en række redskaber som kan bruges til at sikre hjemløse borgere

en bolig. Kommunerne har ret til hver fjerde ledige almene bolig, hvilket dog mange ste-

der anses for en ineffektiv måde at få adgang til de nødvendige boliger på.

Her er muligheden for, at kommuner og boligorganisationer kan indgå aftaler om en an-

den andel eller et andet antal boliger mere hensigtsmæssig, idet den kan anvendes mere

målrettet til de lokale behov. Det giver også mulighed for at balancere hensynet til bebo-

ersammensætningen i udsatte boligområder med behovet for billige boliger til anvis-

ning. Det ændrer dog ikke på, at der er kommuner med for få billige almene boliger.

Igennem en årrække har der været et udtalt behov for flere billige almene familieboliger

der ikke er placeret i udsatte boligområder, særligt i de store byer. Derfor er der også af

flere omgange prioriteret midler i Landsbyggefonden til små billige boliger. Der er sikret

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 5

Konklusion

incitament til at bygge små billige almene boliger via differentieret grundkapital, lige-

som det er muligt at støtte almene boliger i de store byer ved nybyggeri. Kommunerne

kan desuden stille krav til størrelse og pris når der gives tilsagn til nye almene boliger.

Endelig er der med aftalen om

Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej

ud af hjemløshed

afsat



150 mio. kr. til at nedsætte huslejen til 3.500 kr. om måneden i 1.800 eksisterende

almene boliger.

900 mio. kr. i 2022-2027 til et engangstilskud, som permanent nedsætter huslejen

til 3.500 kr. om måneden i op til 2.250 nye almene boliger på maksimalt 55 m2.

Kommunerne får hermed fuld anvisningsret til 4.050 almene boliger med en husleje på

under 3.500 kr./md. De nye boliger skal placeres, så der ikke udvikles udsatte boligom-

råder. Disse ekstra 4.050 billige boliger kan således anvendes til at tilbyde hjemløse bor-

gere en billig bolig.

Analysen af de årlige udlejninger, herunder kommunale anvisninger viser, at der i en del

kommuner er potentiale for at anvise flere billige boliger til mennesker i hjemløshed,

hvis kommunerne sikrer sig adgang hertil via aftaler med boligorganisationerne.

Scenarier fra analysen viser potentialet i en øget kommunal anvisning:



Indenfor 3 år vil 26 kommuner kunne have anvist boliger til 1.384 hjemløse borgere,

hvis der anvises til blot 25 pct. af de ledige boliger med en husleje under 3.500 kr.

Med et tidsperspektiv på 5 år vil i alt 2.281 mennesker i hjemløshed kunne få tilbudt

en bolig hvis 25 pct. af boligerne med en husleje på højest 3.500 kr. anvises til

denne gruppe.

Hæves andelen til 50 pct. vil 1.873 hjemløse borgere i 38 kommuner kunne få til-

budt en bolig inden for 2 år med en husleje under 3.500 kr./md., det gælder for i alt

4.123 personer inden for 5 år.

Kan kommunen anvise 50 pct. af de ledige almene familieboliger med en husleje på

under 4.000 kr./md. til personer ramt af hjemløshed, vil 3.808 personer kunne få

tilbudt en bolig inden for 2 år. Efter 5 år vil kun 500 personer fortsat være i hjem-

løshed.



Tages der udgangspunkt i det sidste scenarie for (2 år/50 pct./4.000 kr.) og de 1.800

billige boliger kommunerne får til rådighed med det nye huslejetilskud vil ca. 5.500

mennesker kunne få tilbudt en relativt billig bolig inden for 2 år.

Hermed indikeres, at der er et stort potentiale for at løse en del hjemløshedsproblemet

inden for relativt kort tid. Næste skridt er at indfri dette potentiale. Nogle steder handler

det primært om at anvise mere, mens der andre steder er større udfordringer.

Analysen viser, at der er kommuner, som allerede anviser til en høj andel af de ledige

billige boliger, næsten ingen almene boliger har og andre hvor de billige boliger sjældent

bliver ledige. Herudover gør hensynet til beboersammensætningen det sværere for nogle

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 5

Konklusion

kommuner at finde en egnet bolig til udsatte personer. Her bør kommunerne overveje at

give tilsagn til at etablere nye almene boliger, eller gøre en strategisk indsats for at finde

boliger til anvisning.

Der er potentiale i at organisere den boligsociale anvisning på en måde, der sikrer sam-

arbejde mellem de sociale forvaltninger, boliganvisningen og de centrale og strategiske

enheder med ansvar for byggeri i kommunen. Flere kommunerne kan prioritere den bo-

ligsociale anvisning højere og bruge anvisning mere proaktivt som redskab, der kan løse

sociale problemer. Det bør desuden overvejes, om der anlægges en for stram anvisnings-

praksis, som tilsidesætter den konkrete og individuelle vurdering og fungerer kontrapro-

duktivt i forhold til at bekæmpe hjemløshed.

Her er det afgørende, at kommunerne ikke opsætter faste kriterier for anvisning, for ek-

sempel at der aldrig må anvises til udsatte boligområder eller forebyggelsesområder. Er

der ikke andre muligheder for at tilbyde en hjemløs tag over hovedet skal boliger i disse

områder bringes i anvendelse.

Analysen viser desuden, at de ansvarlige kommunale enheder skal sikre sig tilstrækkelig

viden om udlejning af de almene boliger, så kommunen ikke er afhængig af boligorgani-

sationernes informationer. Herved kan kommunen stille kvalificerede krav til, at en ud-

lejnings- og anvisningsaftale tilvejebringer det nødvendige antal billige boliger, som er

beliggende i velfungerende boligafdelinger.

Endelig synes der at være et stort potentiale i at indgå effektive udlejningsaftaler. Der er

lokale forskelle på hvad en effektiv aftale er, men den handler mindre om faste andele og

mere om at få adgang til tilstrækkeligt med billige boliger i velfungerende afdelinger.

Hermed forudsætter en effektiv udlejningsaftale også, at boligorganisationerne bidrager

til at løse problemet med hjemløshed og tilbyder flere billige boliger til kommunerne.

Det kan også være i boligorganisationernes interesse at indgå en omfattende aftale med

kommunerne, hvor kommunerne tager større ansvar for de socialt udsatte borgere der

anvises en bolig. Ved almindelig ventelisteudlejning er kommunerne ikke forpligtet til at

tage det ansvar. BL – Danmarks Almene Boliger har udarbejdet en skabelon for udlej-

ningsaftaler, som inddrager antallet af hjemløse borgere i kommunen og en model for,

hvordan der kan anvises flere almene boliger.

I den forbindelse er Odense Kommunes aftale med kommunens boligorganisationer

fremhævet som et godt eksempel på en strategisk udlejnings- og anvisningsaftale, som

sikrer, at kommunen får adgang til de rigtige boliger på en måde, som også tager hensyn

til boligorganisationernes interesser. Alternativt kan det overvejes at indgå aftale om, at

kommunalbestyrelsen i en årrække får tildelt samtlige ledige billige boliger til anvisning,

sådan at disse boliger kan fordeles til de mest socialt udsatte borgere.

Her kan indvendes, at det vil have en konsekvens for andre socialt udsatte borgere, hvis

samtlige boliger med en husleje under 3.500 kr./md. anvises til hjemløse. Det skal dog i

den forbindelse bemærkes, at det kun er de allerbilligste boliger, som foreslås prioriteret

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 5

Konklusion

så hårdt til hjemløse borgere, og at en del vil kunne betale en husleje op til 4.000

kr./md.

Det er endnu uvist præcis, hvilken betydning behovet for at skaffe indkvartering til for-

drevne fra Ukraine får for kommunernes mulighed for at tilbyde billige boliger til de

mest socialt udsatte danske borgere.

Overordnet kan det konkluderes, at der er uudnyttet potentiale for at tilbyde mange flere

hjemløse borgere en bolig, hvis kommuner og boligorganisationer i højere grad, og stra-

tegisk og proaktivt benytter sig af lovgivningens muligheder for at anvise boliger til de

socialt udsatte borgere, som er målgruppen for de almene boliger.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 5

Anbefalinger til kommunerne

For at udnytte potentialet til at komme nærmere afskaffelse af hjemløshed via kommu-

nal boligsocial anvisning, anbefales kommunerne, at:

Organisere boliganvisningen bedre

Der skal sikres samarbejde mellem boliganvisning og sociale forvaltninger samt

de centrale og strategiske enheder med ansvar for byggeri i kommunen. Herved

vil anvisningspraksis kunne tilrettelægge bedre, sådan at der kan anvises flere

billige boliger, og om nødvendigt givet flere tilsagn til billige almene boliger.

Være mindre restriktive og mere proaktive

De ledige billige boliger skal i højere grad udnyttes og kommunal anvisning

skal bruges mere proaktivt til at løse sociale problemer. Hensyn til ventelistesy-

stemet og beboersammensætningen skal balanceres, så det ikke står i vejen for

at hjælpe borgere der ikke selv kan finde en bolig. Faste kriterier må ikke sætte

skøn under regel.



Kommunerne må ikke se helt bort fra boliger i udsatte boligområder.

Prioritere anvisning og sikre, at kommunen har tilstrækkelig viden

Området skal prioriteres højere både økonomisk og strategisk. Kommunerne

skal sikre, at de ansvarlige enheder har tilstrækkelig viden om boligorganisatio-

nernes udlejninger.



Kommunen skal ikke være afhængig af informationer fra boligorgani-

sationerne.

Indgå effektive anvisnings- og udlejningsaftaler

Kommunerne skal udnytte lovgivningens mulighed for at indgå anvisnings- og

udlejningsaftaler, som giver kommunerne adgang til det nødvendige antal bil-

lige boliger i velfungerende afdelinger. Det kan i den forbindelse være en fordel

at gøre op med ideen om, at kommunen skal have en fast andel eller hver

fjerde, hver tredje, hver tiende eller hver anden af de ledige boliger til anvisning



Kommunerne skal have 100 pct. eller det nødvendige antal ledige me-

get billige boliger til kommunal anvisning.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag

Bilag 1

6.1 Om undersøgelsen (metode mv.)

Formål – analysen er praksis- og anvendelsesorienteret

Analysen er praksis- og anvendelsesorienteret og kommer med klare anbefalinger/an-

visninger til kommuner og boligorganisationer om, hvad de skal gøre for at løse opgaven

med at anvise boliger til socialt udsatte med påtrængende boligsocialt behov.

Indledningsvist analyseres fakta om ledige billige boliger og udlejninger og praksis og

strategier for anvisning af de mest udsatte boligsøgende i udvalgte kommuner. Formålet

er at vise, hvad kommuner og boligorganisationer kan og skal gøre for at opfylde deres

forpligtelse til at anvise relevante boliger til boligsøgende, som har brug for kommunens

hjælp.

Analysen er udarbejdet af Indenrigs- og Boligministeriet. Data om udlejninger af billige

boliger er udarbejdet af Bolig- og Planstyrelsen og praksis er kortlagt via interview og

udlejningsaftaler i 10 udvalgte kommuner.

Metode

Analysen er udarbejdet på baggrund af både kvantitativ og kvalitative data.

6.1.1 Datakilder



Gældende regler

Data om almene boliger og udlejninger i kommunerne. Data er udarbejdet af

Bolig- og Planstyrelsen på baggrund af Landsbyggefondens Huslejeregister.

Data om hjemløse borgere stammer fra VIVEs seneste hjemløsetælling fra

2019.

Interview med udvalgte kommuner, sagsbehandlere i anvisningen og centrale

forvaltninger.

Samtaler med BL – Danmarks Almene boliger og deltagelse i møder mellem

kommuner og boligorganisationer.

Udlejnings- og anvisningsaftaler og indblik i opgørelse af anvisning fra ud-

valgte kommuner.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 1

6.1.2 Udvælgelse af kommuner og interviewene

Der er udvalgt 10 kommuner på baggrund af bl.a. geografisk placering og størrelse, for-

skellig praksis, de fire storby-kommuner, større provinskommuner og mindre kommu-

ner med flere hjemløse borgere og mindre grad af anvisning.

Det er desuden søgt at sikre en vis repræsentativitet for kommuner i Danmark i forhold

til problematikken med hjemløshed, og der er inddraget kommuner, hvor ministeriet

har haft viden om både god og dårlig praksis.

Der er desuden indsamlet viden om praksis og problemstillinger i samtaler med BL –

Danmarks Almene Boliger. Ministeriet har herudover deltaget i et boligfordelingsmøde i

Odense Kommune, og i forhandlingsmøder mellem en kommune og BL’s repræsentan-

ter om udarbejdelsen af en ny udlejnings- og anvisningsaftale.

Ministeriets deltagelse i disse møder mv. indgår som baggrundsviden til de egentlige in-

terview, som er gennemført med kommuner.

Interviewene har afdækket praksis, organisering, samarbejde og afgørende hensyn, som

kommunerne bruger som styring i anvisningen.

Herudover har arbejdsgruppen gennemgået de udlejningsaftaler, der er indgået mellem

boligorganisationer og kommunen samt de kriterier kommunerne har fastsat for hvilke

boligsøgende, der kan komme i betragtning til en bolig via den kommunale boligsociale

anvisning.

Interviewene har været kvalitative semistrukturerede. For at sikre ensartethed, mulig-

hed for sammenligning og mulighed for ny viden tager alle interview udgangspunkt i

spørgeguide. Spørgeguiden bygger på regelgennemgang, data, viden om kommunal an-

visning bl.a. fra pilotinterview med Aarhus og Københavns Kommuner, samt tidligere

analyser og arbejdet i tværministeriel arbejdsgruppe om hjemløshed. Der er i alt gen-

nemført 10 kommuneinterview, spørgeguiden er vedlagt, se bilag 2,

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 2 - Bruttoliste kommuner

Kommune

Bemærkninger

Antal voksne

pr. familiebolig

Københavns

Kommune

Storby, stor kommune. Højt antal hjemløse bor-

gere (1.442). Høj anvisningsgrad til billige boliger

(26,4 %). Anvisning i alt 13,3 %

Mindre storby, stor kommune. Højt antal hjem-

løse borgere (750). Anvisning til billige boliger i et

vist omfang (15,8 %). Anvisning i alt 6,9 %.

Mindre storby. Stor kommune. Vis antal hjemløse

borgere (125). Lav grad af anvisning til billige boli-

ger (5,4 %). Anvisning i alt 4,2 %.

Mindre storby. Stor kommune. Højt antal hjem-

løse borgere (253). Lav anvisning til billige boliger

(5,8 %). Anvisning i alt 3,5 %.

Større kommune. Højt antal hjemløse borgere

(170). Lav grad af anvisning til billige boliger (4,6

%). Anvisning i alt 3,3 %.

Større kommune. Højt antal hjemløse borgere

(181). Lav grad af anvisning til billige boliger (4,2

%). Anvisning i alt 1,5 %.

Større kommune. Højt antal hjemløse borgere

(169). Lav grad af anvisning til billige boliger (2,0

%). Anvisning i alt 3,2 %.

Mellemstørrelse kommune i hovedstadsområdet.

Højt antal hjemløse borgere (115). Høj grad af an-

visning til billige boliger (34,0 % - dog kun 11 i alt).

Anvisning i alt 33,7 %.

Mellemstørrelse kommune. 31 hjemløse borgere.

Høj grad af anvisning til billige boliger (57,4 %).

Anvisning i alt 14,5 %.

Bem. Andel anvisninger til billige boliger er

usædvanligt høj grundet ibrugtagning af nye bil-

lige almene boliger (såkaldte flygtningeboliger)

Aarhus

Kommune

Odense

Kommune

Aalborg

Kommune

Slagelse

Kommune

Horsens

Kommune

Esbjerg

Kommune

Hvidovre

Kommune

Holbæk

Kommune

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 2 - Bruttoliste kommuner

Roskilde

Kommune

Stor Kommune. Vist antal hjemløse borgere (70).

Høj grad af anvisning til billige boliger (65,1 %).

Anvisning i alt 13,8 %.

Bem. Andel anvisninger til billige boliger er

usædvanligt høj grundet ibrugtagning af nye bil-

lige almene boliger (såkaldte flygtningeboliger)

Anm: Udlejninger og anvisninger opgjort som gennemsnit pr. år for årene 2019-2021

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra Landsbyggefondens huslejeregister, januar 2022.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 3 – Interviewguide

Spørgeramme til analyse af kommunal anvisning

I de konkrete interview er der lagt mere eller mindre vægt på dele af spørgerammen, alt

efter hvilken type kommunal medarbejdere der interviewes. I en del interview deltog

dog både medarbejdere på forskellige niveauer, fra forskellige forvaltninger og i forskel-

lige funktioner.

Forud for interview er indhentet data om anvisningsgrad til billige boliger mv. og hjem-

løse borgere mv.

Spørgeramme:

Indflyvning

Beskriv processen for en kommunal anvisning af en borgere – fra

kommunen bliver opmærksom på borgeren/borgeren henvender sig

og indtil borgeren flytter ind i den anviste bolig.

I hvor mange tilfælde følger I borgeren i den nye bolig/yder støtte/sik-

rer jer, at de kan betale etc.

Organisering

Hvordan er den kommunale anvisning organiseret (fx forvaltning, be-

slutningskompetencer mv.)?

Hvordan er snitfladerne – hvilke forvaltninger tager sig af hvilke ting?

Hvor mange kommunale medarbejdere arbejder med kommunal an-

visning?

Hvilke forvaltninger er inddraget i planlægningen af nye almene boli-

ger og renoveringssager?

Hvilken rolle spiller husleje – med henblik på at sikre boliger til soci-

alt udsatte – i overordnet planlægning af/tilsyn med almene boliger

(drift, renovering, nybyg)?

Sagsbehandling

Hvem træffer afgørelse om, hvem der kan komme i betragtning til bo-

ligsocial anvisning?

Hvad lægger I vægt på i vurderingen af borgerne – hvem kan komme i

betragtning til boligsocial anvisning? Er der forskellige ’kategorier’ af

borgere?

Hvem træffer afgørelse om, hvem der bliver anvist en bolig? (fx krite-

rier for boligsociale behov – forventningsafstemmer I med borgerne fx

på hjemmesiden? Sikrer I, at det ALTID er konkret vurdering? Fører I

en form for venteliste?)

Hvad skal der typisk til, før man kan få anvist en bolig?

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 3 – Interviewguide

Hvordan arbejdes der i praksis med [”vurdering af… beboersammen-

sætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til…”]

Hvad er erfaringen med, hvor omkostningstungt det er, at gøre brug

af boligsocial anvisning (udgifter til leje og istandsættelse)?

Gør der sig noget særligt gældende for almene ungdomsboliger ift. fa-

milieboliger?

Samarbejde med boligorganisationer

Hvordan får kommunen stillet boliger til rådighed?

Hvilke boliger får kommunen stillet til rådighed?

Er der en udlejningsaftale (og er denne bydækkende eller med hver

enkelt organisation)? Hvad er aftalen?

På hvilke niveauer koordineres der mellem boligorganisationer og

kommuner (sagsbehandler, ledelse, direktion mv.) om anvisning?

Fakta

Hvor mange anvises?

Hvor mange ’venter’ på en bolig?

Politiske prioriteter

Er der særlige politiske prioriteter i byrådet, som har indvirkning på

brugen af den kommunale anvisning?

Udfordringer – hvilke udfordringer opleves?

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Bilag 4.1 – Andelen af familieboliger i kommunerne

Figur 3 viser andelen af almene familieboliger ift. antal indbyggere i kommunen. Figu-

ren viser, at der i de tæt befolkede områder omkring København – herunder på den kø-

benhavnske vestegn – er en række kommuner, hvor der er et stort antal almene familie-

boliger pr. indbygger. Det drejer sig blandt andet om kommunerne Ballerup, Brøndby,

Herlev og Albertslund, hvor andelen af familieboliger pr. indbygger ligger mellem 23-29

pct. I tillæg hertil er der kommunerne Glostrup, Rødovre og Ishøj, hvor andelen af fami-

lieboliger pr. indbygger ligger mellem 17-21 pct.

Omvendt er der også kommuner, hvor andelen er lav. I Københavns Kommune er ande-

len af familieboliger pr. indbygger 8,2 pct., i Frederiksberg 4,0 pct., i Vallensbæk 3,1

pct., og i Gentofte, lavest af alle kommuner, er den 1,7 pct.

I Aarhus Kommune er andelen 11,2 pct. I de omkringliggende kommuner er andelen 4,3

pct. i Skanderborg Kommune, 7,3 pct. i Odder, 3,7 pct. i Favrskov og 4,1 pct. i Syddjurs.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Bilag 4.1 - figur 1

Andelen af almene familieboliger ift. antal indbyggere i kommunen, januar 2022

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Bilag 4.2 Kommunal anvisning til billige boliger

Bilag 4.2 - Tabel 1

Antal hjemløse i kommunerne sammenholdt med kommunens indbyggertal og det gennemsnitlige antal

udlejninger og anvisninger til almene familieboliger pr. år

Kommune

Antal

hjemløse

borgere

(2019)

1.442

167

115

Antal

indbyg-

gere

(2022K1)

644.431

103.608

49.274

35.651

14.640

74.217

69.259

23.514

28.867

27.599

53.267

53.053

57.826

41.382

23.225

42.723

16.488

41.402

25.867

41.211

62.875

53.257

24.761

57.247

44.375

45.800

50.818

61.718

31.344

89.447

23.794

Udlej-

ninger,

i alt

Kom-

munale

anvis-

ninger,

i alt

624

364

107

190

317

137

243

138

239

100

165

134

Anvis-

nings-

pro-

cent, i

alt

13,3%

17,7%

32,9%

11,9%

24,6%

33,8%

20,4%

5,4%

44,1%

20,5%

33,7%

13,3%

17,8%

16,4%

56,5%

14,3%

4,5%

18,7%

26,8%

18,3%

8,3%

19,2%

24,8%

14,5%

18,3%

10,2%

14,1%

23,8%

22,9%

13,8%

23,1%

Udlej-

ninger,

3.500

kr.

276

122

136

Kommu-

nale an-

visnin-

ger, u.

3.500 kr.

Anvis-

nings-

procent,

u. 3.500

kr.

26,4%

28,1%

26,9%

21,0%

33,3%

34,5%

25,7%

4,1%

64,0%

11,0%

34,0%

24,5%

37,5%

7,0%

89,4%

17,4%

30,2%

17,6%

35,2%

11,9%

26,4%

28,6%

21,2%

50,0%

22,3%

19,1%

34,7%

59,1%

65,1%

25,7%

København

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

Greve

Køge

Halsnæs

Roskilde

Solrød

4.705

309

1.109

897

930

411

719

669

721

511

455

839

422

700

407

131

356

678

297

165

324

203

286

413

693

170

970

150

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Gribskov

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

Bornholm

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

Odense

Svendborg

Nordfyns

Langeland

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Horsens

Kolding

Vejle

Herning

Holstebro

Lemvig

170

100

125

169

181

102

41.147

32.881

72.810

37.161

48.368

35.141

79.691

23.473

30.018

28.623

40.107

83.801

60.310

45.352

39.545

39.603

40.972

51.849

24.034

32.098

205.978

59.193

29.714

12.316

6.025

55.340

26.631

73.711

36.849

115.459

3.427

49.664

42.596

58.693

51.606

94.443

93.544

119.060

89.230

58.553

19.398

117

118

749

197

497

338

1.036

206

112

503

676

487

325

229

307

241

267

174

234

3.182

552

111

701

367

1.044

263

1.895

500

326

647

901

1.222

1.083

1.343

1.021

672

118

109

133

17,3%

24,9%

14,5%

24,7%

8,5%

15,2%

3,3%

16,3%

18,3%

28,7%

1,9%

13,7%

5,5%

0,5%

3,5%

9,5%

5,0%

2,4%

4,0%

11,3%

4,2%

8,2%

21,0%

6,9%

5,1%

0,6%

1,2%

2,3%

2,9%

3,2%

23,5%

0,3%

4,0%

1,2%

2,4%

1,5%

1,1%

1,3%

1,5%

101

565

271

324

163

103

115

125

14,3%

57,4%

18,8%

7,0%

16,3%

4,6%

50,0%

17,5%

20,0%

2,8%

16,0%

9,0%

12,0%

16,7%

31,8%

5,4%

18,1%

30,0%

4,2%

1,6%

3,1%

2,0%

2,9%

4,2%

4,6%

3,4%

4,0%

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Aarhus

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Hedensted

Morsø

Skive

Thisted

Viborg

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerlands

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

750

253

20.802

43.596

36.921

48.880

23.304

98.988

97.358

3.716

64.318

355.238

41.885

56.203

47.099

20.068

45.078

43.089

96.847

36.194

58.878

36.326

1.769

30.646

41.662

38.187

221.082

63.839

255

272

348

237

241

1.190

1.014

341

5.247

368

351

188

145

393

317

1.098

357

1.028

254

115

242

193

3.707

636

364

129

0,9%

8,4%

0,4%

11,5%

2,4%

6,6%

5,1%

12,5%

4,4%

6,9%

1,3%

3,6%

0,5%

2,8%

0,9%

0,5%

0,4%

0,5%

1,0%

3,5%

0,2%

139

545

119

108

492

13,6%

42,9%

16,4%

15,4%

17,3%

33,3%

5,7%

15,8%

4,8%

4,2%

7,0%

1,8%

1,1%

1,4%

5,8%

Anm.: Udlejninger og anvisninger er opgjort som gennemsnit pr. år for årene 2019-2021.

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra Landsbyggefondens huslejeregister, januar 2022.

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Bilag 4.3 – Anvisning til 100 pct. af de almene boliger med

husleje under 4.000 kr.

Bilag 4.3 - figur 1

Kommunal anvisning til boliger u. 4.000 kr./md. Figuren viser, hvor lang tid det vil tage, før alle i

hjemløshed ifølge 2019-tællingen er anvist til en bolig, givet de anvises til 100 pct. af de billige boli-

ger (u. 4.000 kr.), der udlejes årligt.

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

4.4 – Oversigtstabeller for scenarier for afskaffelse af hjem-

løshed

Bilag 4.4 - Tabel 1

Kommunal anvisning til 25 pct. af de ledige boliger til u. 3.500 kr./md.

År

0-1 år

1-2 år

2-5 år

5-10 år

10+ år

10 eller færre hjemløse

Kommuner

Hjemløse

203

282

1.796

1.842

2.203

105

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Bilag 4.4 - Tabel 2

Kommunal anvisning til 50 pct. af de ledige boliger til u. 3.500 kr./md.

År

0-1 år

1-2 år

2-5 år

5-10 år

10+ år

10 eller færre hjemløse

Kommuner

Hjemløse

485

1.388

2.250

374

1.829

105

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Bilag 4.4 - Tabel 3

Kommunal anvisning til 100 pct. af de ledige boliger til u. 3.500 kr./md.

År

0-1 år

1-2 år

2-5 år

5-10 år

10+ år

10 eller færre hjemløse

Kommuner

Hjemløse

1.873

2.165

459

1.755

105

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Bilag 4.4 - Tabel 4

Kommunal anvisning til 25 pct. af de ledige boliger til u. 4.000 kr./md.

År

0-1 år

1-2 år

2-5 år

5-10 år

10+ år

10 eller færre hjemløse

Kommuner

Hjemløse

453

1.340

2.154

2.048

331

105

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Bilag 4.4 - Tabel 5

Kommunal anvisning til 50 pct. af de ledige boliger til u. 4.000 kr./md.

År

0-1 år

1-2 år

2-5 år

5-10 år

10+ år

10 eller færre hjemløse

Kommuner

Hjemløse

1.793

2.015

2.187

236

105

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Bilag 4.4 - Tabel 6

Kommunal anvisning til 100 pct. af de ledige boliger til u. 4.000 kr./md.

År

0-1 år

1-2 år

2-5 år

5-10 år

10+ år

10 eller færre hjemløse

Kommuner

Hjemløse

3.808

2.098

325

105

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Bilag 4.5 - Baggrundstabeller for kort-figurer med tidsper-

spektiv for anvisning af almene boliger til hjemløse

Bilag 4.5 - Tabel 1

Kommunal anvisning til boliger u. 3.500 kr./md. Tabellen viser, hvor lang tid det vil tage, før alle hjemløse ifølge 2019-

tællingen er anvist til en bolig, givet de anvises til hhv. 25, 50 og 100 pct. af de billige boliger (u. 3.500 kr.), der udlejes

årligt.

Antal ny-

udlejede

boliger

(Gns.

Antal

2019-

hjemløse 2021), u.

(2019)

3.500 kr.

1.442

167

115

276

122

136

Kommune

København

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

Greve

Køge

Halsnæs

Roskilde

Solrød

Kommunalt anvis-

ningsprocent,

(Gns. 2019-2021),

u. 3.500

26,4%

28,1%

26,9%

21,0%

33,3%

34,5%

25,7%

4,1%

64,0%

11,0%

34,0%

24,5%

37,5%

7,0%

89,4%

17,4%

0,0%

30,2%

17,6%

35,2%

11,9%

26,4%

28,6%

21,2%

50,0%

22,3%

19,1%

34,7%

59,1%

65,1%

25,7%

25 pct. af

de billige

boliger u.

3.500 kr.

50 pct.

af de bil-

lige boli-

Antal ger u.

Antal

år

3.500 kr. år

20,9

22,5

1,5

2,7

17,8

2,3

3,2

2,3

3,8

13,8

7,0

6,0

6,6

5,6

2,7

1,3

2,2

16,2

4,7

4,1

17,0

5,1

6,9

3,7

5,6

6,0

6,3

3,6

9,8

5,1

138

10,4

11,3

0,7

0,8

1,3

8,9

1,2

1,6

1,1

1,9

6,9

3,5

3,0

3,3

2,8

1,3

0,7

1,1

8,1

2,3

2,0

8,5

2,6

3,5

1,8

2,8

3,0

3,2

1,8

4,9

2,6

100 pct. af

de billige

boliger u.

3.500 kr.

276

122

136

An-

tal år

5,2

5,6

0,4

0,7

4,4

0,6

0,8

0,6

1,0

3,5

1,8

1,5

1,7

1,4

0,7

0,3

0,6

4,1

1,2

1,0

4,2

1,3

1,7

0,9

1,4

1,5

1,6

0,9

2,4

1,3

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Gribskov

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

Bornholm

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

Odense

Svendborg

Nordfyns

Langeland

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Horsens

Kolding

Vejle

Herning

Holstebro

Lemvig

Struer

Syddjurs

170

100

125

169

181

102

101

565

271

324

163

103

115

125

0,0%

14,3%

57,4%

18,8%

7,0%

16,3%

4,6%

50,0%

17,5%

20,0%

2,8%

16,0%

9,0%

0,0%

12,0%

0,0%

16,7%

31,8%

5,4%

18,1%

30,0%

0,0%

4,2%

1,6%

3,1%

2,0%

0,0%

2,0%

2,9%

4,2%

4,6%

3,4%

4,0%

0,0%

13,6%

141

31,0

4,3

1,4

5,0

2,9

4,4

6,8

56,0

7,8

28,8

1,6

6,0

4,9

3,4

22,4

3,2

2,8

10,7

0,0

20,2

0,9

3,1

14,4

42,0

44,0

7,4

0,7

2,6

2,1

0,0

3,4

1,5

5,1

1,0

7,0

2,5

4,2

3,3

3,9

2,2

0,7

8,2

283

136

162

15,5

2,1

0,7

2,5

1,5

2,2

3,4

28,0

3,9

14,4

0,8

3,0

2,5

1,7

11,2

1,6

1,4

5,4

0,0

10,1

0,4

1,5

7,2

21,0

22,0

3,7

0,4

0,3

1,3

1,0

0,0

1,7

0,8

2,5

0,5

3,5

1,2

2,1

1,6

1,9

1,1

0,4

4,1

101

565

271

324

163

103

115

125

7,8

1,1

0,4

1,3

0,7

1,1

1,7

14,0

2,0

7,2

0,4

1,5

1,2

0,9

5,6

0,8

0,7

2,7

0,0

5,0

0,2

0,8

3,6

10,5

11,0

1,8

0,2

0,7

0,5

0,0

0,9

0,4

1,3

0,3

1,8

0,6

1,0

0,8

1,0

0,6

0,2

2,0

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Aarhus

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Hedensted

Morsø

Skive

Thisted

Viborg

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerlands

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

750

253

139

545

119

108

492

0,0%

42,9%

16,4%

15,4%

17,3%

33,3%

5,7%

15,8%

4,8%

4,2%

0,0%

7,0%

1,8%

1,1%

0,0%

1,4%

0,0%

5,8%

0,0%

136

123

11,4

24,0

0,8

2,1

3,5

1,3

4,6

5,5

1,5

3,0

3,6

0,9

1,7

0,4

2,1

1,8

0,7

3,2

0,0

18,0

1,4

13,3

2,1

1,4

273

246

5,7

12,0

0,4

1,0

1,7

0,7

2,3

2,8

0,8

1,5

1,8

0,4

0,8

0,2

1,0

0,9

0,4

1,6

0,0

9,0

0,7

6,7

1,0

0,7

139

545

119

108

492

2,9

6,0

0,2

0,5

0,9

0,3

1,1

1,4

0,4

0,8

0,9

0,2

0,4

0,1

0,5

0,4

0,2

0,8

0,0

4,5

0,3

3,3

0,5

0,3

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Bilag 4.5 - Tabel 2

Kommunal anvisning til boliger u. 4.000 kr./md. Tabellen viser, hvor lang tid det vil tage, før alle hjemløse ifølge 2019-

tællingen er anvist til en bolig, givet de anvises til hhv. 25, 50 og 100 pct. af de billige boliger (u. 4.000 kr.), der udlejes

årligt.

Antal nyud-

lejede boli-

ger (Gns.

2019-2021)

u. 4.000 kr.

743

148

127

176

25 pct.

af de bil-

lige boli-

ger u.

Antal

4.000 kr. år

186

7,8

11,7

0,9

0,8

2,7

6,6

1,6

Kommune

København

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

Antal

hjemløse

(2019)

1.442

167

Kommunalt anvis-

ningsprocent,

(Gns. 2019-2021)

25,1%

25,7%

32,4%

18,6%

33,3%

24,4%

25,2%

50 pct. af

de billige

boliger u.

4.000 kr.

371

100 pct. af

de billige

Antal boliger u.

år

4.000 kr.

3,9

5,9

0,4

1,3

3,3

0,8

743

148

127

176

An-

tal

år

1,9

2,9

0,2

0,7

1,7

0,4

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

Greve

Køge

Halsnæs

Roskilde

Solrød

Gribskov

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

Bornholm

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

115

170

100

106

195

110

126

141

174

165

127

137

7,5%

58,2%

17,9%

29,4%

22,9%

26,1%

10,4%

85,8%

18,5%

21,4%

33,3%

35,1%

12,8%

29,7%

28,6%

28,0%

52,7%

10,7%

19,2%

35,7%

35,9%

49,0%

17,9%

0,0%

10,0%

44,2%

27,3%

10,4%

18,4%

4,4%

40,0%

16,1%

28,6%

1,5%

18,6%

7,8%

0,0%

9,3%

0,0%

12,5%

2,0

1,2

2,2

5,8

5,3

2,4

3,3

4,4

1,9

0,9

1,4

10,2

2,3

3,2

8,9

3,4

4,6

3,5

2,4

3,6

4,3

1,9

5,6

3,2

49,6

2,0

1,0

2,2

1,4

3,3

3,9

33,6

5,7

41,1

0,8

3,0

2,9

1,7

6,3

1,6

6,3

0,0

1,0

0,6

1,1

2,9

2,6

1,2

1,6

2,2

0,9

0,4

0,7

5,1

1,1

1,6

4,5

1,7

2,3

1,7

1,2

1,8

2,2

0,9

2,8

1,6

24,8

1,0

0,5

1,1

0,7

1,7

2,0

16,8

2,8

20,6

0,4

1,5

0,8

3,2

0,8

3,1

0,0

106

195

110

126

141

174

165

127

137

0,5

0,3

0,5

1,4

1,3

0,6

0,8

1,1

0,5

0,2

0,3

2,6

0,6

0,8

2,2

0,9

1,1

0,9

0,6

0,9

1,1

0,5

1,4

0,8

0,5

0,2

0,5

0,3

0,8

1,0

8,4

1,4

0,2

0,7

0,4

1,6

0,4

1,6

0,0

3 12,4

4 10,3

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Nyborg

Odense

Svendborg

Nordfyns

Langeland

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Horsens

Kolding

Vejle

Herning

Holstebro

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Aarhus

Ikast-Brande

Ringkøbing-

Skjern

Hedensted

Morsø

Skive

Thisted

Viborg

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerlands

Læsø

125

169

181

102

750

1.028

108

118

107

412

574

122

244

194

206

254

262

100

252

150

940

124

117

179

253

18,8%

5,0%

20,4%

22,9%

17,6%

0,0%

3,1%

1,4%

2,6%

2,2%

0,0%

1,2%

2,2%

2,9%

3,9%

2,8%

1,9%

0,0%

4,9%

12,9%

0,0%

15,0%

12,4%

11,6%

13,6%

30,0%

5,6%

15,4%

4,0%

2,1%

0,0%

6,1%

0,9%

0,0%

1,0%

0,0%

257

103

144

235

5,6

0,5

1,5

6,0

12,4

12,6

2,4

0,4

1,1

1,2

0,0

1,5

0,7

2,1

0,7

3,7

1,4

1,6

1,4

1,1

0,4

2,6

1,1

8,4

0,6

1,1

2,2

1,2

3,0

3,2

1,0

1,5

2,1

0,6

0,7

0,2

1,4

0,8

0,3

1,4

0,0

514

206

287

122

103

127

131

126

470

127

2,8

0,2

0,7

3,0

6,2

6,3

1,2

0,2

0,5

0,6

0,0

0,7

0,4

1,1

0,3

1,9

0,7

0,8

0,7

0,5

0,2

1,3

0,6

4,2

0,3

0,6

1,1

0,6

1,5

1,6

0,5

0,8

1,0

0,3

0,1

0,7

0,4

0,2

0,7

0,0

1.028

108

118

107

412

574

122

244

194

206

254

262

100

252

150

940

124

117

179

253

1,4

0,1

0,4

1,5

3,1

0,6

0,1

0,3

0,0

0,4

0,2

0,5

0,2

0,9

0,4

0,3

0,1

0,6

0,3

2,1

0,2

0,3

0,5

0,3

0,7

0,8

0,3

0,4

0,5

0,2

0,0

0,3

0,2

0,1

0,3

0,0

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

253

817

154

0,0%

5,4%

0,6%

204

9,8

1,0

3,5

1,2

0,6

409

4,9

0,5

1,8

0,6

0,3

817

154

2,5

0,2

0,9

0,3

0,2

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Bilag 4.6 – Baggrundstabel med for kort-figur med tidsper-

spektiv for anvisning af boliger til hjemløse fratrukket de rea-

liserede kommunale anvisninger

Bilag 4.6 – Tabel 1

Kommunal anvisning til boliger u. 3.500 kr./md. Tabellen viser, hvor lang tid det vil tage, før

alle hjemløse ifølge 2019-tællingen er anvist til en bolig, givet de anvises 100 pct. af de billige

boliger (u. 3.500 kr.), som er ”til overs” når antallet af kommunale anvisninger er fratrukket.

Kommune

København

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

Greve

Køge

Halsnæs

Roskilde

Antal

hjemløse

(2019)

1.442

167

115

Alle udlejnin-

ger pr. år, u.

3.500 kr.

276

122

136

Antal kommu-

nalt anviste pr.

år, u. 3.500 kr.

100 pct. af de

billige boliger

(3.500 kr.)

203

113

Antal år

7,09

7,83

0,50

0,49

1,00

6,79

0,78

0,82

1,59

1,07

5,23

2,33

2,40

1,77

13,20

0,82

0,33

0,80

4,93

1,80

1,16

5,77

1,80

2,19

1,85

1,81

1,86

2,43

2,22

7,00

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Solrød

Gribskov

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

Bornholm

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

Odense

Svendborg

Nordfyns

Langeland

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Horsens

Kolding

Vejle

Herning

Holstebro

170

100

125

169

181

102

101

565

271

324

163

103

115

125

535

267

318

158

110

120

1,73

7,75

1,25

0,82

1,54

0,79

1,31

1,77

28,00

2,37

9,00

0,40

1,78

1,35

0,86

5,60

0,91

0,70

2,68

0,00

7,40

0,23

0,94

5,14

10,50

11,00

1,84

0,19

0,17

0,68

0,53

0,00

0,86

0,39

1,30

0,26

1,83

0,65

1,08

0,85

0,97

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 6

Bilag 4 – Data og tabeller

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Aarhus

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Hedensted

Morsø

Skive

Thisted

Viborg

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerlands

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

750

253

139

545

119

108

492

117

459

118

106

463

0,56

0,18

2,37

2,85

10,50

0,25

0,61

1,05

0,50

1,21

1,63

0,41

0,79

0,91

0,22

0,45

0,09

0,53

0,45

0,18

0,80

0,00

4,50

0,35

3,33

0,55

0,35

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen baseret på udtræk fra LBFs huslejeregister, januar 2022

Boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren

www.im.dk

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 162: Orientering om analyse af boligsocial kommunal anvisning – potentialet for afskaffelse af langvarig hjemløshed, fra indenrigs- og boligministeren