Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 160
Offentligt
2612335_0001.png
Fra:
Kristian Haagensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. juli 2022 11:17
Til:
Mike Stoltenborg Sørensen <[email protected]>
Cc:
'Henrik Perplies Hansen' <[email protected]>; Ole Kien <[email protected]>; Birgitte & Peter
Kjems <[email protected]>; Pia Hardenberg <[email protected]>; 'Kjartan'
<[email protected]>
Emne:
SV: Svar pva. Kim Valentin
Kære Mike Stoltenborg Sørensen
Tak for din mail af 6. juli 2022 og tak for, at du og Kim Valentin vil forsøge at hjælpe os med en løsning på
vort områdes zonestatus. Jeg har efterfølgende forsøgt, at skitsere sagens hovedpunkter, hvilket også
fremgik af tidligere medsendte dokument.
Bakkelandsområdet er oprindeligt i 1963 udlagt til et blandet område med både helårs- og
sommerhuse. Retten til selv at vælge status mistede vi i 1970. Det er den ret vi ønsker at få tilbage, men det
er endnu ikke lykkedes Gribskov Kommune at få dispensation fra Fingerplanen på dette område. Hvorfor er
det ikke muligt, at få dispensation/ændre Fingerplanen og gøre den mere tidssvarende?
Gældende Byplanvedtægt fra 1963 krævede bl.a. samme bygningsmæssige standard til sommerhuse som til
helårshuse. En stor del af de huse der blev bygget dengang - indtil landzonelovens ikrafttræden i 1970 - har
derfor bygningsmæssig standard som helårshuse. Efterfølgende er der opført er række nyere helårshuse, der
overholder gældende byggenormer. Efter reglerne har der for disse huses vedkommende alene har været
mulighed for udstedelse af tilladelse til sommerhusbrug. Der er i dag
stort set - ikke mulighed for at få en
personlig dispensation til helårsudnyttelse af en nyopført ejendom, medmindre man er pensionist. Dette
forhold vil på sigt medføre en
efter min mening
uhensigtsmæssig udvikling for området i demografisk
retning og er ved at medføre, at vi bliver en enklave af folkepensionister. Yngre boligejere har kun mulighed
for at bo her hele året, hvis de er tilmeldt en ekstra adresse i et helårsområde.
Jeg er af den opfattelse, at en konvertering af området til helårszone vil ligge i naturlig forlængelse af
udstykningens oprindelige karakter. Områdets senere ufrivillige ændring til sommerhuszone var ikke
områdets daværende beboere bekendt fra starten, og på den baggrund vil en overgang tilbage til helårszone
- efter min opfattelse - ikke kunne skabe præcedens for overførsel af andre områder i landet. Jeg er ikke
bekendt med, om andre områder i landet er i samme situation.
Jeg er endvidere af den opfattelse, at området ikke
som påstået i Fingerplanen - benyttes som rekreativ
ressource for hovedstadsområdet, således som det fremgår af miljøministerens svar af 11. januar 2012.
Arresø, som skulle være den rekreative ressource, har ikke rent badevand, ligesom sejlads på dele af søen
ikke er tilladt. Området anvendes derfor ikke rekreativt af udenforstående.
Når området bliver ændret til helårszone, vil det kunne tiltrække mange unge og ressourcestærke familier,
som vil kunne styrke en påkrævet positiv demografisk udvikling i området, der ellers
som tidligere nævnt -
risikerer at blive beboet overvejende af ældre mennesker. I den forbindelse skal jeg specielt fremhæve:
at der i området er etableret ny og hurtig internetforbindelse (fibernet),
at transporttiden i bil til Rådhuspladsen er ca. 45 minutter og til Kastrup Lufthavn ca. 50 minutter,
at der findes cykelsti til den nærliggende skole,
at der er mulighed for daginstitutionsplads i såvel vuggestue og børnehave i nærområdet,
at områdets kloakering er klimatilpasset (kloak- og regnvand er separeret) samt
at området har et meget aktivt socialt liv med mange foreninger og idrætsmuligheder.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 160: Henvendelsen af 17/7-22 fra Kristian Haagensen vedr. zonestatus og mulig overførelse til byzone
2612335_0002.png
Jeg kan endvidere oplyse, at Byrådet i Gribskov Kommune på lang sigt ønsker, at sommerhusområdet
Bakkelandet samt et tilsvarende område ved Bækkekrog kan overføres til byzone. Begge områder ligger uden
for kystnærhedszone. Det er ikke muligt at overføre områderne på nuværende tidspunkt, da det er i strid med
gældende landsplanlægning (Fingerplan 2019). En overførelse til byzone forudsætter således en landspolitisk
holdningsændring. Derfor denne henvendelse til lovgiverne på Christiansborg.
Venlig hilsen og god sommer
Kristian Haagensen
Tømmerholtåsen 8, 3200 Helsinge
E-mail:
[email protected]
Telefon: 48 71 20 33
Mobil: 30 25 81 29