Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 16
Offentligt
2473106_0001.png
Potentialet ved investering i bedre tilbud
til mennesker med gigt
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
Indholdsfortegnelse
Forord
1.
2.
3.
Sammenfatning
Indledning
Budgetøkonomiske omkostninger ved gigt
3.1 Meromkostninger ved gigt
2
4
7
11
11
4.
Potentiale ved investering i patientrettede forløb
17
4.1 Metode
17
4.2 Potentiale ved patientuddannelse og træning til mennesker med artrose 21
4.3 Potentiale ved tilbud om vægttab
23
4.4 Potentiale ved tværfagligt smertetilbud
26
4.5 Potentiale ved træning og patientuddannelse for rygpatienter
29
Påvirkning på velfærdsarbejdet
5.1 Personer med gigt i velfærdssektoren
5.2 Tilbøjelighed til at skifte væk fra velfærdssektoren
5.3 Sygefravær i velfærdssektoren
Litteraturliste
Metodebilag
7.1 Omkostningsberegninger
7.2 Afgrænsning af målgrupper
7.3 Beregning af potentiale
7.4 Stillinger i velfærdssektoren
33
33
34
35
39
43
43
44
45
47
5.
6.
7.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0003.png
Forord
Denne rapport er udarbejdet af Kraka Advisory i på vegne af Gigtforeningen i perioden maj
til september 2021. Formålet med rapporten er at frembringe viden om omkostningerne
ved gigt og potentialet ved investering i patientrettede forløb, der kan forbedre arbejdsevne
og reducere sundhedsomkostningerne.
Rapporten er udarbejdet af director Svend Torp Jespersen, konsulent Marc Skov Jacobsen,
konsulent Nis Lydiksen og analytiker Ludvig Scott Poulsen. Kraka Advisory takker Jørgen
Søndergaard for værdifuld faglig sparring. Analyserne og beregningerne bag rapporten er
alene Kraka Advisorys ansvar.
Om Kraka Advisory
Kraka Advisory er en samfundsøkonomisk konsulentvirksomhed, der er ejet af Fonden
Kraka. Vores overskud går ubeskåret til aktiviteter i tænketanken Kraka til at udvikle sam-
fundsrelevante analyser. I Kraka Advisory benytter vi os løbende af sparring med aner-
kendte forskere for at sikre, at kvaliteten af vores analyser er på det højeste faglige niveau.
Derudover benytter vi vores politiske indsigt til at forstå kundens strategiske behov for der-
ved at kunne levere et forståeligt materiale, som er direkte anvendeligt i beslutningspro-
cessen. Kraka Advisory har et strategisk samarbejde med Deloitte, som giver os adgang til
en bred vifte af klassiske konsulentkompetencer. Sammen har vi en unik position i marke-
det, baseret på faglighed, uafhængighed og troværdighed.
Adresse: Kraka Advisory, Frederiksgade 7, 4. sal, 1265 København K
E-mail:
[email protected]
www.kraka-advisory.com
2
Reach your purpose with public integrity and credibility
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0004.png
3
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0005.png
1. Sammenfatning
Der er store
omkostninger
ved gigt
Mange danskere har en gigtdiagnose, som både er en stor hindring for hver enkelt person
og en stor omkostning på de offentlige budgetter. Flere af de omkostninger kan opstå gen-
nem fx flere sundhedsydelser og indkomstoverførsler, og derfor kan de være svære at for-
binde direkte til en gigtdiagnose. Vores analyse viser, at en person med gigt koster de of-
fentlige budgetter ca. 100.000 kr. mere om året i gennemsnit end en person uden gigt. Hvis
hjemmehjælp, medicinforbrug og reduceret livskvalitet medregnes, må omkostningen an-
tages at være endnu større.
Patientrettede forløb med fokus på at forbedre arbejdsevnen, livskvaliteten, evnen til at
være selvhjulpen og reducere smerter for bestemte gigtpatienter kan give offentlige netto-
besparelser på mellem 5.000 og 31.000 kr. pr. person i den erhvervsaktive alder i det givne
år. Besparelsens størrelse afhænger af flere ting. For det første spiller gigttypen en rolle i,
hvor stor en effekt personen har af det givne patientrettede forløb. Effekterne er beregnet
på baggrund af kliniske studier fra de nationale kliniske retningslinjer (Sundhedsstyrelsen,
2012, 2017, 2018, 2019, 2021). For det andet afhænger meromkostningen til indkomstover-
førsler og sundhedsydelser også af gigttypen.
Hvis de patientrettede tilbud forankres i kommunale indsatser, og effekterne er som i stu-
dierne, vil det derfor have store økonomiske gevinster for de offentlige budgetter, selv hvis
effekternes usikkerhed tages med i betragtningen. Der er en del usikkerheder i disse bereg-
ninger: 1) Hvad koster indsatsen, 2) hvor stor er effekten, og 3) hvor meget kan meromkost-
ningerne til overførsler og sundhedsydelser reduceres for personer med gigt? Potentialet
ved disse indsatser viser sig dog så stort, at selv hvis vi bruger mere konservative skøn, vil
investeringen stadig have en positiv nettogevinst.
På trods af store positive nettogevinster for de offentlige finanser ved at gennemføre pati-
entrettede forløb kan incitamentsproblemer betyde, at forløbene ikke bliver gennemført.
Kommunen vil i de fleste tilfælde stå for hele omkostningen til det patientrettede forløb,
men vil ofte kun realisere en mindre del af gevinsten. Det kan gøre, at investeringen for
visse kommuner vil være urentabel, da kommunen har en højere omkostning end den for-
ventede kommunale gevinst. Tilmed ligger udgiften i den ene forvaltning, mens store dele
af besparelserne ofte ligger i den anden forvaltning, hvilket også internt i kommunen kan
give incitamentsproblemer.
I gruppen af personer, der har gigt og er i arbejde, er der en større andel, der arbejder i
velfærdsektoren end i gruppen af personer uden gigt og i arbejde. I gennemsnit var der
årligt 27.000 personer med gigt, der i årene 2013 til 2018 arbejdede i velfærdssektoren.
Personer med gigt, der er beskæftiget i velfærdssektoren, har mere sygdomsfravær og er
mere tilbøjelige til at skifte væk fra sektoren end personer i velfærdssektoren uden gigt. Det
skaber problemer for arbejdsudbuddet i sektoren. I alt svarer merfraværet hos personer
med gigt til 630 årsværk årligt, mens frafaldet fra sektoren, er større hos personer med gigt
end hos personer uden gigt.
Patientrettede
forløb har stort
potentiale
Effekterne kan være
lavere, og investe-
ringen stadig god
Incitaments-
problemer kan
være en hindring
Mange personer
med gigt arbejder
i velfærdsjobs
Større frafald
og fravær hos
personer med gigt
4
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0007.png
6
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0008.png
2. Indledning
Mange danskere
rammes af gigt
Gigt er en folkesygdom i Danmark. Over 700.000 danskere er ifølge Sundhedsministeriet
diagnosticeret med en gigtsygdom (SUM, 2015). Det svarer til ca. hver ottende dansker. Gigt
har således en indgribende påvirkning på samfundet og ikke mindst de personer, der lever
med gigt og deres pårørende.
Gigtsygdomme giver nemlig store begrænsninger og omkostninger for den enkelte. Mobili-
tet, arbejdsevne, livskvalitet og leveår kan bl.a. ende med at blive forringet af gigtsyg-
domme. Gigt påvirker dog ikke kun den enkelte og den enkeltes pårørende, men har en
effekt på hele samfundet. Sygefravær, læge- og hospitalsomkostninger og overførselsind-
komster er blot nogle af de områder, hvor gigt udgør større omkostninger for virksomheder
og på de offentlige budgetter.
Formålet med denne rapport er at kaste lys over nogle af de meromkostninger på de of-
fentlige budgetter, som knytter sig til personer med gigt. Med viden om meromkostningen
vil vi beregne et potentiale for en budgetøkonomisk offentlig besparelse ved at foretage
kommunale indsatser og patientrettet forebyggelse til personer med gigt. Besparelserne,
der medregnes i denne undersøgelse, stammer bl.a. fra en reduceret omkostning til over-
førselsindkomster, lægebesøg, hospitalsomkostninger, sygefravær, mv. Vi laver disse bereg-
ninger for at vise, at penge til patientrettede forløb for personer med gigt ikke nødvendigvis
er en omkostning, men faktisk kan vise sig at være en god budgetøkonomisk investering for
de offentlige myndigheder.
Et andet formål med rapporten er at belyse hvilke offentlige myndigheder, der bærer mer-
omkostningerne ved personer med gigt og dermed også hvem, der står til at høste de po-
tentielle gevinster af investeringer i patientrettede forløb. Beregningerne vil bidrage til en
forklaring af, hvorfor investeringerne i patientrettede forløb ikke allerede foretages. Der
kan nemlig være incitamentsproblemer til stede. Det vil ofte være kommunen, der betaler
for de patientrettede forløb, mens besparelserne fordeles mellem kommunale, regionale
og statslige budgetter. Samfundet står på den måde med et strukturelt problem, hvor de
gode investeringer ikke foretages som følge af en uheldig budgetstruktur i det offentlige.
I rapportens første kapitel går vi i dybden med at beskrive de budgetøkonomiske merom-
kostninger, der er for personer med gigt i forhold til personer uden gigt. Fokus er på de
budgetøkonomiske omkostninger ved overførselsindkomster, hospitalsomkostninger og
omkostninger til den primære sektor.
1
Beregningen af meromkostningerne er lavet på bag-
grund af sammenligninger mellem personer med gigt og lignende personer uden gigt. Sam-
menligningen er sket på baggrund af køn, alder og bopælskommune.
I andet kapitel beregnes potentialet ved, at investeringer i kommunale tilbud kan give per-
soner med gigt en bedre livskvalitet og arbejdsmarkedstilknytning, som derigennem giver
færre omkostninger for de offentlige budgetter. De potentielle besparelser ved
Gigtsygdomme har
store omkostninger
Formålet med
rapporten -
potentialet
Formålet med
rapporten -
incitamenterne
Første kapitel
beskriver
omkostningerne
Andet kapitel
beregner potentiale
1
Den primære sektor indeholder den del af sundhedssektoren, der står for den primære kontakt til borgeren. Dette omfatter bl.a.
praktiserende læge, speciallæger, tandlæger, fysioterapi, mv.
7
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0009.png
investeringerne holdes op mod omkostningerne for at vise, om investeringen kan betale sig
for kommunen.
Tredje kapitel
gennemgår
betydning for
arbejdsstyrken
I tredje kapitel beregnes en anden type omkostning for det offentlige, nemlig hvordan gigt-
sygdom påvirker arbejdsstyrken for de kommunale og regionale velfærdsområder. Vi viser,
hvor stor en andel af personer med gigt, der arbejder inden for velfærdssektoren, samt hvor
tilbøjelige de er til at skifte væk fra den type arbejde. Hvis mange i sektoren lider af gigt, vil
velfærdssektoren være ekstra sårbar over for sygefravær og frafald i denne gruppe, hvilket
kan påvirke hele den offentlige velfærd.
8
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0011.png
10
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0012.png
3. Budgetøkonomiske
omkostninger ved gigt
Formål med kapitlet
er at beregne
meromkostningen
Formålet med kapitlet er at undersøge, om personer med gigt er dyrere for de offentlige
finanser end personer uden gigt. Vi sammenligner således de offentlige omkostninger til de
offentlige sundhedsydelser og overførselsindkomster for personer med gigt og personer
uden gigt. Vi har opdelt de offentlige omkostninger i to overordnede grupper, overførsels-
indkomster og omkostninger til hospital og primær sektor.
3.1 Meromkostninger ved gigt
3.1.1
Sundhedsomkost-
ninger og indkomst-
overførsler
Metode for beregning
I beregning af omkostningerne for personer med gigt har vi inkluderet flere relevante bud-
getøkonomiske omkostninger ved hjælp af Danmarks Statistiks registerdata. Dette inklude-
rer bl.a. hospitalsomkostninger, kontakt med primærsektor og omkostninger til overførsels-
indkomster. Der er andre relevante omkostninger, som vi på grund af manglende dataad-
gang desværre ikke har kunnet medregne. Dette inkluderer fx omkostninger til receptpligtig
medicin og omkostninger til hjemmehjælp og anden støtte. Disse omkostninger forventes
at fylde en hel del for visse af grupperne.
Omkostningerne, der præsenteres i analyserne, er baseret på alle personer i Danmark over
18 år i perioden 2013 til 2018. De er inddelt på baggrund af køn, aldersgruppe og bopæls-
kommune. Derudover er personerne inddelt på baggrund af, om de i perioden 2008 til 2017
er registreret i Landspatientregisteret med en af gigtdiagnoserne beskrevet i Tabel 4.1 i næ-
ste kapitel.
2
Sammenligningen af grupperne af personer med gigt og uden gigt giver ikke nødvendigvis
det perfekte overblik over meromkostningerne ved personer med gigt. Der er mange socio-
økonomiske parametre, der kan spille ind, som vi ikke har taget højde for. Hvis der eksem-
pelvis er et sammenfald mellem personer med gigtrelaterede sygdomme og personer med
andre sygdomme som diabetes, kræft, eller lignende, kan nogle af meromkostningerne til
fx hospitalsomkostninger være uafhængige af gigtsygdommen, men opstår på grund af an-
dre sygdomme.
Sammenligning
med lignende
personer
Andre parametre
kan være relevante
3.1.2
Højere overførsels-
indkomster
Øgede overførselsindkomster
Personer med gigt modtager i gennemsnit højere overførselsindkomster end personer uden
gigt. Det ses i Figur 3.1, der også viser, at omkostningerne til overførselsindkomster stiger
med alderen for begge grupper. Her er taget udgangspunkt i personer, der i perioden 2008
til 2017 er registreret i Landspatientregisteret med mindst en af gigtdiagnoserne beskrevet
i Tabel 4.1 Forskellen er størst for personer i den erhvervsaktive alder, mens den er mindre
for personer under 30 år og personer over pensionsalderen.
Typen af overførselsindkomster samt hvilken offentlig myndighed, der betaler den, er også
forskellig på tværs af aldersgrupperne. For de erhvervsaktive personer med gigt udgøres de
store poster specielt af dagpenge, førtidspension og kontanthjælp. For personer over
2
Forskellige
fordelinger
Der er ifølge Gigtforeningen over 200 gigtdiagnoser, og grupperne i tabel 3.1 viser således kun udvalgte diagnoser.
11
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0013.png
pensionsalderen er det næsten udelukkende folkepensionen, ældrecheck og andre tillæg.
Folkepension betales af staten, som altså har størstedelen af meromkostningerne til pensi-
onisterne, mens omkostningerne til de andre aldersgrupper er mere delt mellem kommu-
ner og staten.
Folkepension,
ældrecheck og
tillæg varierer
Størstedelen af omkostningerne for den ældste gruppe i Figur 3.1, består af folkepension,
hvor grundsatserne er ens for langt de fleste. At der alligevel er forskel mellem personer
med gigt og personer uden gigt kan formentlig forklares af de ekstra ydelser, fx ældrecheck,
delpension, varmehjælp og skattefrie tillæg, der er inkluderet i beregningerne.
3
Denne for-
skel i overførselsindkomster er dog ikke et udtryk for personernes nuværende arbejdsevne,
men kan evt. være et udtryk for en lavere arbejdsevne for pensionerede personer med gigt,
mens de stadig var erhvervsaktive.
Figur 3.1
Gns. årlige omkostninger til overførselsindkomster for personer med/uden gigt i perioden 2013 til 2018,
aldersfordelt
Anm.: Personer med gigt er opgjort som personer, der i perioden 2008 til 2017 er registreret i Landspatientregisteret med en af gigtdiagnoserne beskrevet i Tabel
4.1.
Følgende ydelser indgår som overførselsindkomster: Folkepension inkl. ældrecheck (supplerende pension), delpension, varmehjælp samt skattefrie tillæg
til førtidspensionister, førtidspension, efterløn, flexydelser, ledighedsydelse, dagpenge mv.: Indeholder også integrationsydelse, a-kasseydelser inkl. orlov
og arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp: Kontanthjælp omfatter ren kontanthjælp og uddannelseshjælp, sygedagpenge: Udbetalte barsels- og sygedag-
penge fra de offentlige budgetter inkl. udbetalinger til selvstændigt erhvervsdrivende.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice, Statistikbanken og Vive.
Manglende
skatteindtægter
Skattebetalinger er udeladt fra beregningerne, hvilket gør, at forskellen mellem de to grup-
per må betragtes som et underkantsskøn, da en vigtig del af nettoomkostningerne ved at
være i arbejde eller ej, er skattebetalingen fra lønindkomsten. På grund af de højere over-
førselsindkomster for personer med gigt må det antages, at de i højere grad er uden arbejde
og dermed i lavere grad genererer skatteindtægter til stat og kommune. Hvis skatteindbe-
talingerne fra lønnen regnes med, vil forskellen mellem personer med gigt og personer uden
gigt være væsentligt større (hvis lønindkomsten er større end overførselsindkomsten).
3
Størstedelen af overførselsindkomsterne for aldersgruppen over pensionsalderen stammer fra variablen
FOLKEFORTID_13,
fra
personregisteret, der bl.a. inkluderer ældrecheck, delpension og varmehjælp.
12
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0014.png
3.1.3
Højere hospitals-
omkostninger
Øgede omkostninger til sundhedsydelser
Personer med gigt medfører højere hospitalsomkostninger og omkostninger til primær sek-
tor end personer uden gigt, jf. Figur 3.2. Personer med en gigtdiagnose bruger i gennemsnit
sundhedsydelser for 72.000 kr. om året, hvilket er ca. 40.000 kr. mere end personer uden
gigt. Omkostningerne til hospital og primær sektor stiger med alderen og specielt personer
i folkepensionsalderen medfører høje sundhedsydelser.
Regionen har omkring 90 pct. af omkostningerne til hospital og primær sektor, og dette er
nogenlunde konstant for alle aldersgrupper. De sidste 10 pct. af omkostningerne betales af
kommunerne. Hospitalsomkostninger står for størstedelen af omkostningerne, mens om-
kostningerne til primær sektor er relativt små. Den kommunale andel af hospitalsbetalingen
er registreret i Landspatientregistret på baggrund af kommunale medfinansieringssatser i
perioden 2013-2018.
Regionen har størst
omkostning
Figur 3.2
Gns. årlige omkostninger til hospitaler og primær sektor for person med/uden gigt i perioden 2013 til 2018,
aldersfordelt
Anm.: Den kommunale andel af hospitalsbetalingen er registreret i Landspatientregistret på baggrund af kommunale medfinansierings-satser i de pågældende år.
Denne medfinansieringssats er ændret, og den kommunale medfinansiering vil sandsynligvis ændres fremadrettet.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice, Statistikbanken og Vive.
Også sammenhæng
med andre
sygdomme
Forskellen vist i Figur 3.2 kan skyldes flere ting, der ikke nødvendigvis er relateret til gigt.
Hvis fx en bestemt livsstil kan relateres til gigt, og samtidig til andre sygdomme, vil noget af
forskellen mellem personer med gigt og uden gigt kunne hænge sammen med disse syg-
domme (fx diabetes, cancer, mv.).
Beregningerne for Figur 3.2 er baseret på omkostningerne til stationære og ambulante be-
handlinger (DRG- og DAGS takster) taget fra Landspatientregisteret i perioden 2013 til 2018.
I Landspatientregisteret er det muligt at fordele omkostninger mellem kommune og region.
Sidenhen er der sket en ændring i den kommunale medfinansiering, så kommunen står for
en større del af omkostningerne for visse aldersgrupper (SUM, 2016). Denne ændring er
ikke medregnet i vores beregninger, men forventes at kunne påvirke fordelingen mellem
region og kommune.
Kan undervurdere
kommunens andel i
omkostningerne
13
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0015.png
Ydelser til primær
sektor kan være
underkantsskøn
Beregningen for sundhedsydelser i primærsektoren og forskellen mellem personer med og
uden gigt kan være et underkantsskøn, da den er baseret på den laveste sats for kontakter
i den primære sektor. Omkostningerne er beregnet på baggrund af antallet af kontakter
med den primære sektor på individniveau.
4
Vi har dog ikke haft adgang til data for typen af
kontakt eller for hvilken del af den primære sektor. For at beregne kontakter til omkostnin-
ger har vi derfor taget udgangspunkt i omkostningen på ca. 142 kr. pr. konsultation til prak-
tiserende læge (Praktiserende Lægers Organisation, 2018). Det må forventes, at mange af
kontakterne, specielt for personer med gigt, er til reumatologer, der er dyrere end prakti-
serende læge, hvilket vil undervurdere forskellen i omkostningerne mellem personer med
gigt og uden gigt.
3.1.4
Samlede budget-
omkostninger
Samlede omkostninger
Samlet set er der væsentlig større omkostninger til personer med gigt end til lignende per-
soner uden gigt, jf. Figur 3.3, der viser de samlede omkostninger til overførselsindkomster,
hospitalsomkostninger og omkostninger til primær sektor. Forskellen er størst for alders-
grupperne 31-65 år, hvor gennemsnitsforskellen for alle grupper er på over 100.000 kr. om
året. Det ses, at de gennemsnitlige omkostninger er stigende med alderen for begge grup-
per. Det er dog specielt de ældste grupper, der har høje omkostninger, som primært drives
op af højere hospitalsomkostninger og højere overførselsindkomster, herunder efterløn og
folkepension. Figuren viser også, at størstedelen af omkostningerne betales af staten, mens
en relativt lille del betales af kommunerne, hvilket specielt er gældende for personer over
pensionsalderen, hvor størstedelen af omkostningen kommer fra folkepensionen.
Figur 3.3
Samlede gns. årlige omkostninger for person med/uden gigt i perioden 2013 til 2018, aldersfordelt
Anm.: Figuren er de summerede omkostninger af Figur 3.1 og Figur 3.2.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice, Statistikbanken og Vive.
4
Kontakterne til primær sektor består af kontakter med bl.a. praktiserende læge, speciallæge, tandlæger, fysioterapi og ridefysio-
terapi. Hver enkelt kontakt kan bestå af konsulationsbesøg, telefonkonsultation, e-mailkonsultation eller hjemmebesøg. Kontak-
terne er yderligere beskrevet her:
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/sygesikringsstatistik/kontaktagg
14
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0016.png
Hjemmehjælp er en
stor omkostning for
kommunen
Resultaterne i Figur 3.3 tager ikke højde for nogle af de større omkostninger for de offentlige
budgetter fx hjemmehjælp og manglende skatteindtægter for højere indkomst ved arbejde
og må derfor betragtes som et underkantsskøn. Beregningerne tager udgangspunkt i for-
skellen mellem overførselsindkomster, hospitalsomkostninger og omkostningerne til pri-
mær sektor for personer med gigt og personer uden gigt. Hjemmehjælp og manglende skat-
teindtægter er begge udeladt fra beregningerne. Begge er dog store poster for hhv. den
ældste aldersgruppe og den erhvervsaktive aldersgruppe.
5
En tidligere undersøgelse fra
SDU (2018), baseret på tal fra 2013, viser, at meromkostningen til hjemmehjælp og praktisk
hjælp var på ca. 4.400 kr. om måneden for personer med leddegigt i forhold til lignende
personer uden gigt.
Det kan være svært direkte at sammenligne de her opgjorte omkostninger med tidligere
studier. Umiddelbart minder vores resultater dog om de resultater, Statens Institut for Fol-
kesundhed (SIF) finder i deres grupperinger blandt personer med muskel- og skeletsygdom
kombineret med aktivitetsbesvær (SDU, 2017). Der er dog enkelte forskelle. Bl.a. er sund-
hedsomkostningerne i vores beregninger lidt højere. De forskellige resultater kan der være
flere forklaringer på. For det første er beregningerne lavet på forskellige gigttyper. For det
andet er vores tal baseret på nyere data. For det tredje er overførselsindkomsterne bereg-
net på forskellige måder, hvilket kan give lidt forskelle. For det fjerde regner SIF omkost-
ningerne til den primære sektor baseret på bruttohonorarer fra sygesikringsregisteret,
mens vi bruger antal kontakter med den primære sektor. For det femte medregner de også
omkostninger til medicin, hvilket vi grundet manglende dataadgang ikke har taget højde for
i beregningerne.
Nogenlunde samme
som tidligere
studier
5
Bemærk, at der betales stadig skatteindtægter af overførselsindkomster. Den manglende skattebetaling vil dermed være forskel-
len mellem den eventuelle lønindkomst ved at få et job er og indtægterne fra overførselsindkomsten.
15
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0017.png
16
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0018.png
4. Potentiale ved investering i
patientrettede forløb
Kommunal indsats
kan reducere
omkostningerne
Der findes flere forskellige kommunale indsatser, som kan bidrage til en bedre tilværelse
for personer med gigt. Udover en forøget livskvalitet vil disse tilbud kunne styrke arbejds-
evnen blandt mennesker med gigt, reducere smerter og dermed reduceret antallet af læge-
og hospitalsbesøg. De kommunale indsatser bør dog ikke nødvendigvis betragtes som en
omkostning for det offentlige, men kan i stedet betragtes som en investering, der potentielt
kan have en positiv effekt på de offentlige budgetter.
Vi opstiller potentialeberegninger for fire relevante kommunale indsatser for at vise, om
gevinsterne ved disse indsatser kan stå mål med omkostningerne. Potentialeberegningerne
fokuserer på personer i den erhvervsaktive alder, da flere af effekterne indebærer en for-
bedret arbejdsevne. Kapitlet har derudover til formål at vise, om der er nogle strukturer i
det offentlige system, der afholder kommunerne fra at lave investeringer i disse indsatser.
Formål med kapitlet
4.1
De kommunale
indsatser
Metode
Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i de personer, der har en gigtdiagnose, og
som man dermed har mulighed for at hjælpe via et patientrettet forløb. Disse forløb vil være
en del af en kommunal indsats, som er illustreret i Tabel 4.1. Tabellen viser en diagnoseaf-
grænsning og hvilken indsats, der passer til disse personer. De kommunale indsatser i tabel-
len er derfor af forskellige karakter. Hvor indsatsen for gruppe 1 fokuserer på patientuddan-
nelse og træning for personer med artrose (slidgigt) i knæ og hofter, fokuserer indsatsen til
gruppe 2 på hjælp til vægttab.
Potentialeberegningerne i dette kapitel tager udgangspunkt i meromkostningerne for per-
soner med gigt. Omkostninger for personer med gigt sammenlignes med lignende personer
uden gigt, tilsvarende med analysen i kapitel 3. Det antages, at disse meromkostninger kan
reduceres via en kommunal og patientrettet indsats, der har fokus på at forbedre funkti-
onsevne, mindske smerte og sænke sygefravær. Dette er beskrevet yderligere i metodebi-
laget.
Sammenligningen af omkostningerne mellem personer med gigt og lignende personer uden
gigt vil, ligesom i kapitel 3, ske på baggrund af alder, køn og bopælskommune, men uden
sammenligning af andre socioøkonomiske variable. Det betyder dog, at potentialet kan
overvurderes, da flere socioøkonomiske faktorer kan hænge sammen med både omkost-
ningerne til de offentlige budgetter og sandsynligheden for at få gigt. Hvis dette er tilfældet,
vil en kommunal indsats, der er rettet mod at afhjælpe en gigtsygdom, ikke nødvendigvis
kunne reducere hele meromkostningen.
6
Potentialeberegning
tager udgangspunkt
i omkostninger
Kan overvurdere
potentialet
6
Antag fx, at der er en sammenhæng mellem personer med en kort uddannelse og personer med en gigtsygdom, og begge ting
øger sandsynligheden for at være på overførselsindkomster. I dette tilfælde vil noget af forklaringen på, at personer med gigt har
højere overførselsindkomster være pga. sygdommen, mens noget af forklaringen vil være pga. den kortere uddannelse. Selv hvis
der gøres en indsats, der afhjælper gigtsygdommen fuldstændig, kan personer med gigt stadig godt have højere overførselsind-
komster end personer uden gigt, da de i gennemsnit har en kortere uddannelse, som er en forklarende faktor for, om personen er
på overførselsindkomst. Da ikke alle socioøkonomiske faktorer er taget med, kan det derfor overvurdere potentialet.
17
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0019.png
Tabel 4.1 Beskrivelse af diagnoseafgrænsningen og de kommunale indsatser
Gruppe
Gruppe 1
Gruppe 2
Kommunal ind-
sats
Patientuddan-
nelse og træning
ved knæ- og hof-
teartrose
Tilbud om vægt-
tab for bl.a. per-
soner med gigt
Målgruppebe-
skrivelse
Mennesker
med artrose i
hofte eller knæ
Mennesker
med muskel- og
skeletsygdom
og overvægt
Mennesker
med muskel- og
skeletsygdom,
typisk karakte-
riseret ved
smerter
Diagnosekoder
DM16: Hofteartrose
DM17: Knæartrose
DM150: Primær generaliseret
artrose
DM15-19, DK076D: Slidgigt
DM05-06: Leddegigt
DM80-82: Knogleskørhed
DM45-49: Rygsygdom
DM05-06: Leddegigt
DM150: Primær generaliseret
artrose
DM45-49: Rygsygdom
DM07: Psoriatisk artropati og
artropati ved tarmlidelse
DM30-34: Generaliserede bin-
devævssygdomme
DM797: Fibromyalgi
DM40-43, DM45-49: Længere-
varende rygsygdomme
Kilde
Nationale kliniske ret-
ningslinjer for hhv.
knæ og hofteartrose
Anbefalinger for fore-
byggelsestilbud til bor-
gere med kronisk syg-
dom, Sundhedsstyrel-
sen
Afdækning af smerte-
området - Fagligt op-
læg til en smertehand-
lingsplan
Gruppe 3
Tværfagligt
smertetilbud for
mennesker med
bl.a. muskel- og
skeletsygdom
Gruppe 4
Tilbud til rygpati-
enter (længere-
varende) inkl.
træning og pati-
entuddannelse
Mennesker
med længere-
varende rygsyg-
domme
Anbefalinger for tvær-
sektorielle forløb for
mennesker med kroni-
ske lænderygsmerter
Anm.:
Gruppe 2 er baseret på SIF’s opdeling af mennesker med muskel-
og skeletsygdom fra SDU (2015). Denne opgørelse er dog baseret på registeroplysninger,
hvor SIF’s beregninger laves på baggrund af
selvrapporteret sygdom.
Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra SDU (2015), Gigtforeningen og National Kliniske Retningslinjer.
Effekterne af de
kommunale
indsatser
De forskellige kommunale indsatser har forskellige målgrupper og forskelligt indhold. Ind-
satsernes effekter på sygefravær, jobevne og hospitalsomkostninger varierer derfor også
meget. Effekterne er udregnet på baggrund af litteratur gennemgået i de nationale kliniske
retningslinjer (NKR) og anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med kroniske
lænderygsmerter (Sundhedsstyrelsen, 2017), som stammer fra kliniske forsøg. Effekterne
er behæftet med en vis usikkerhed, og ikke alle effekterne er på baggrund af indsatser, der
er helt identiske med dem i Tabel 4.1. Vi sammenligner fx studier af effekten af træning for
personer med hoftegigt, hvor behandlingsgruppen i det ene studie modtog 20 ugers grup-
pebaseret superviseret træning, mens behandlingsgruppen i andre studier modtog 16 ugers
træning kombineret med patientuddannelse. Samtidig vurderes gevinsten ved hjælp af for-
skellige relevante mål. Eksempelvis sammenligner vi studier, hvor funktionseffekten er målt
ved en konditionstest med andre studier, hvor funktionseffekten er baseret på standardi-
serede spørgeskemaer. Vi har generelt valgt at vurdere gevinsten ud fra relativt konserva-
tive effektestimater.
Antallet af personer i målgruppen for de forskellige kommunale indsatser varierer. I Figur
4.1 er vist antallet af personer med diagnoserne beskrevet i Tabel 4.1. Dette er antallet af
personer, der i årene 2008 til 2017 var i kontakt med sygehusvæsenet og blev diagnosticeret
(eller tidligere har været diagnosticeret) med gigtdiagnoserne beskrevet i tabellen. Perso-
ner, der blev diagnosticeret med gigt inden 2008 og i perioden 2008 til 2017 og ikke har
været i kontakt med sygehusvæsnet, har vi desværre ikke kunne identificere i datasættet.
Antal personer i
grupperne
18
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0020.png
Det samme gælder personer, som udelukkende er diagnosticeret og behandlet i primær-
sektoren.
Figur 4.1
Antal personer i 2018 med gigtdiagnoserne beskrevet i Tabel 4.1
Anm.:
Kilde:
Bemærk, figuren er en optælling af alle personer over 18 år med gigtdiagnoserne beskrevet i Tabel 4.1. Ikke alle perso-
ner er i målgruppen for de kommunale indsatser. Her skal der frasorteres personer der allerede har modtaget en ind-
sats i gruppe 1 og personer, der ikke er overvægtige i gruppe 2. Derudover viser figuren alle personer over 18 år, mens
potentialeberegninger fokuserer på gruppen mellem 18 og 65 år.
Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice.
Indsatsen er ikke
relevant for alle
Den kommunale indsats er ikke nødvendigvis relevant for alle i grupperne. For det første
kan nogle personer have modtaget et lignende tilbud allerede, som det er tilfælde med
nogle personer i gruppe 1, der har deltaget i en indsats gennem GLAiD. For det andet vil
effekterne i gruppe 2 kun være gældende for de overvægtige personer i gruppen. For det
tredje beregner vi i alle tilfælde kun potentialet for personer i den erhvervsdygtige alder
(18-65 år).
I potentialeberegningen tager vi udgangspunkt i de erhvervsaktive af to grunde. For det
første ligger store dele af omkostningerne til pensionisterne i den kommunale service
(hjemmehjælp, mv.), som vi ikke har dataadgang til. For det andet vil en kommunal indsats
for folkepensionister, der forbedrer deres arbejdsevne, ikke kunne forventes at reducere
meromkostningerne til overførselsindkomster. Grunden er, at deres pensionsbetaling og
tillæg ikke er et udtryk for deres nuværende arbejdsevne. Af disse to grunde undlader vi
folkepensionister i vores potentialeberegning.
Fokus på de
erhvervsaktive
4.1.1
Effekter ved
træningsforløb
Effekter
Besparelsespotentialet ved de kommunale indsatser afhænger af effekten på jobtab, medi-
cinforbrug og benyttelse af sygehus. Vi finder effekterne for de fire indsatser i to trin. Først
gennemgår vi den kliniske litteratur for at finde et samlet overblik over de direkte, kliniske
effekter af træningsforløb, som er vist i Tabel 4.2. Derefter omregner vi effektstørrelserne
til et potentiale for omkostningsreduktion i forbindelse med jobtab og offentlige ydelser,
medicinforbrug og sygehusbenyttelse. Her antager vi, at de kliniske effekter på funktion,
smerte og sygefravær kan reducere omkostninger direkte. Den detaljerede beskrivelse fin-
des i metodebilag.
19
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0021.png
Tabel 4.2 Potentiale for indsatser til patientrettet forebyggelse
Jobtab og
offentlige
ydelser
Indsats 1 - Patientuddannelse og træning ved
hofte- og knæartrose
Indsats 2 - Tilbud om vægttab for bl.a. perso-
ner med muskel- og skeletsygdom
Indsats 3 - Tværfagligt smertetilbud for bl.a.
mennesker med muskel- og skeletsygdom
Indsats 4 - Tilbud til rygpatienter inkl. træ-
ning og patientuddannelse
Anm.:
Sygehusbe-
nyttelse
-18 pct.
-24 pct.
-16 pct.
-29 pct.
Gigt-juste-
ret sygehus-
benyttelse*
-8 pct.
-11 pct.
-7 pct.
-13 pct.
-10 pct.
-24 pct.
-19 pct.
-26 pct.
Kilde:
Effekterne for den gigtjusterede sygehusbenyttelse er lavet på baggrund af en beregning af gigtandelen af de samlede
hospitalsomkostninger, som ligger på ca. 46 pct. De 46 pct. er ganget på effekterne for sygehusbenyttelse for at få de
gigt-justerede effekter for sygehusbenyttelse.
Sundhedsstyrelsen (2021, 2018a, 2017, 2012)
Potentiale for
sygehus reduceres
Potentialeberegningen for reduktion i læge- og hospitalsomkostninger må betragtes som et
overkantsskøn. Ikke alle hospitalsomkostninger for personer med gigt skyldes gigt. Derfor
korrigerer vi for, at indsatserne påvirker de samlede læge- og hospitalsomkostninger rela-
teret til gigt i kolonne 3 i Tabel 4.2 i potentialeberegningen. Vi korrigerer det samlede po-
tentiale ved at påregne en faktor på 0,45. Faktoren er beregnet som andelen af gigtpatien-
ters samlede hospitalsomkostninger fra Landspatientregistret, der direkte relaterer sig til
en gigtdiagnose. Flere af disse kommunale indsatser vil dog både påvirke læge- og hospi-
talsomkostninger relateret til gigt og til mange andre typer sygdomme, som ikke er inklude-
ret i vores beregninger.
Effekterne i Tabel 4.2 og potentialeberegningerne er gennemsnitsbetragtninger på tværs af
alle personer, der deltager i de kliniske studier. Forskellige personer i indsatsgrupperne vil
have meget forskellige potentialer. Eksempelvis vil en person med gigt, der er på kanten af
arbejdsmarkedet, kunne have en meget stor arbejdsmæssig fordel ved disse indsatser. Om-
vendt vil en person med svær sygdom, som allerede modtager førtidspension, ikke kunne
drage fordel af et træningsforløbs positive effekt på jobtab. Vi kan som udgangspunkt ikke
vurdere, hvilke personer vores potentiale- og effektberegninger direkte henfører til, da vi
ikke kender forsøgspersonernes baggrund. Generelt er potentialerne gennemsnitsbetragt-
ninger i den udstrækning, at forsøgspersonerne er repræsentative for patienterne i de en-
kelte indsatsgrupper.
Potentialet ved investering i disse kommunale indsatser tager udgangspunkt i omkostninger
og besparelser for et år. Det vil sige, at der regnes på den årlige omkostning ved en kommu-
nal indsats, som holdes op mod den årlige besparelse i form af lavere overførselsindkom-
ster, færre hospitalsomkostninger mv. De langvarige positive effekter er ikke medregnet,
og derfor er det langsigtede potentiale formentlig større end det, vi viser.
Potentiale kan
variere afhængigt
af personen
Potentielle
besparelser er
for et år
20
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0022.png
4.2
110.000 erhvervs-
aktive med knæ- og
hofteartrose
Potentiale ved patientuddannelse og
træning til mennesker med artrose
Der er ca. 280.000 personer i Danmark, der i løbet af perioden 2008 til 2017 blev diagnosti-
ceret eller registreret med knæ- eller hofteartrose. Ud af de 280.000 er ca. 110.000 i den
erhvervsaktive alder, som er i fokus i potentialeberegningen, jf. Figur 4.2.a. Forekomsten af
knæ- og hofteartrose er størst uden for storbykommunerne, og specielt Syd- og Vestjylland
samt Lolland og Falster er hårdt ramt, jf. Figur 4.2.b. Forklaringerne på hvorfor forekomsten
er størst uden for storbyerne kan være grundet en ældre befolkning og mere fysisk bela-
stende arbejde.
Figur 4.2
Forekomst af knæ- og hofteartrose i 2018
Figur 4.2.b Andel personer med knæ og/eller hofteartrose,
kommunalt fordelt
Figur 4.2.a Antal personer med knæ- og/eller hofteartrose,
aldersfordelt
Anm.: Forekomsttallene er baseret på diagnosticeringer i Landspatientregisteret i perioden 2008 til 2017 af personer med diagnoserne fra gruppe 1 i Tabel 4.1.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice.
Nogle får
allerede hjælp
Det relevante tilbud om patientrettet forebyggelse for personer med knæ- og hofteartrose
indeholder patientuddannelse og træning, jf. Tabel 4.1. Ca. 40.000 personer har allerede
deltaget i en lignende indsat gennem GLAiD (2018), der indeholder patientuddannelse og
neuromuskulær træning. Det vurderes, at ca. 16.000 ud af de 110.000 erhvervsaktive i
denne gruppe har deltaget i GLAiD. Det skønnes derfor, at ca. 94.000 personer med knæ-
og hofteartrose i den erhvervsaktive alder vil få gavn af tilbuddet, i form af bedre livskvalitet,
bedre arbejdsevne, samt færre læge- og hospitalsomkostninger.
Det samlede potentiale for personer med knæ- og hofteartrose i den erhvervsaktive alder
er på mellem 4.600 og 10.200 kr. pr. person i behandlingsåret, som vist i Figur 4.3.b(se
metodeafsnit 4.1.1. for beskrivelse af den årlige potentialeberegning). Her ses det også, at
potentialet er størst blandt de ældre og erhvervsaktive aldersgrupper samt i de sjællandske
og nordjyske kommuner. Beregningerne er foretaget ved at gange meromkostninger til
overførselsindkomster, lægebesøg og hospitalsomkostninger med effekterne vist i Tabel
4.2.
Samlet potentiale
fordelt på alder og
myndighed
21
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0023.png
Kommunen får lav
andel af besparelsen
Kommunen får ca. 1/3 af besparelsen ved investeringen, men det varierer lidt på tværs af
aldersgrupperne, jf. Figur 4.3.a. Fordelingen af besparelserne mellem de offentlige myndig-
heder beror på den kommunale medfinansiering, der skete i perioden 2013 til 2018. Den
kommunale medfinansiering er dog ændret for sundhedsudgifter, så kommunerne frem-
over vil have kan risikere at have større omkostningsandel for visse aldersgrupper og en
lavere omkostningsdel for andre aldersgrupper. Dette vil ligeledes påvirke hvor stort poten-
tialet er for kommunerne.
Figur 4.3
Potentiale for reduktion af sundhedsomkostninger og overførselsindkomster ved brug af patientuddannelse
og træning for hofte- og knæpatienter
Figur 4.3.b Potentiale for omkostningsreduktion for personer
med artrose i knæ og/eller hofteartrose,
kommunalt fordelt
Figur 4.3.a Potentiale for omkostningsreduktion for personer
med artrose i knæ og/eller hofte, aldersfordelt
Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i meromkostningerne ved personer med denne gigttype ift. lignende personer uden gigt på de omkostninger
beskrevet i kapital 3. Det antages, at denne forskel kan reduceres med de effekter beskrevet i Tabel 4.2, hvis individerne deltager i den relevante kommu-
nale indsats.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice, Statistikbanken, GLAiD, Vive og NKR.
Besparelser på
670 mio. kr.
De samlede potentielle besparelser er på ca. 670 mio. kr. i behandlingsåret, hvis alle 94.000
personer deltager i indsatsen, og hvis det har effekterne, som beskrevet i Tabel 4.2. Dette
skal holdes op mod en forventet omkostning på ca. 1.700 kr. pr. forløb, svarende til en om-
kostning på lidt over 160 mio. kr.
7
Den samlede nettobesparelse ved investering i den kom-
munale indsats er dermed på over 510 mio. kr., som vist i Tabel 4.3.
Effekterne er fundet ved hjælp af de nationale kliniske retningslinjer, som vist i Tabel 4.2.
Disse effekter er det bedste skøn på baggrund af de kliniske studier. På trods af dette er
effekterne dog stadig behæftet med en vis usikkerhed. Potentialeberegningen i Tabel 4.3
viser dog, at investeringen stadig vil være profitabel, hvis effekterne er lavere end i effek-
terne i Tabel 4.2. Faktisk kan effekterne reduceres til under en tredjedel, og investeringen
vil stadig være profitabel.
Kan tåle
lavere effekter
7
Omkostningen på 1.700 kr. pr. forløb er baseret på Hvidovre og Horsens kommunes erfaringer med at implementere trænings-
og uddannelsesprogrammet GLAiD (Godt liv med artrose i Danmark).
Se ”Beslutningsoplæg Sundhedsfremmende indsats til bor-
gere med slidgigt i hofte og knæ”
https://horsens.dk/-/media/Content/ESDH/committees/62/2451/27655.pdf.
22
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0024.png
Tabel 4.3 Potentielle besparelser for de offentlige budgetter af indsats målrettet
mennesker med artrose i knæ eller hofte
Offentlige budgetter
Pr. person, kr.
Bruttobesparelser
Omkostning
Nettobesparelser
7.200
1.700
5.400
Heraf kommunale budgetter
Bruttobesparelser
Omkostning
Nettobesparelser
Anm.:
Potentiale i alt, mio. kr.
700
200
500
Pr. person, kr.
2.500
1.700
800
Potentiale i alt, mio. kr.
200
200
100
Kilde:
Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i meromkostningerne ved personer med denne gigttype i den erhvervsak-
tive alder ift. lignende personer uden gigt på de omkostninger beskrevet i kapital 3. Det antages, at denne forskel kan
reduceres med de effekter beskrevet i Tabel 4.2, hvis individerne deltager i den relevante kommunale indsats.
Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice, Statistikbanken, GLAiD, Vive og NKR.
Underkantsskøn
Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i meromkostningen for alle personer med
knæ og/eller hofteartrose (i.e. gruppe 1) og vil formentlig undervurdere det samlede poten-
tiale. Grunden er, at det ikke er muligt at adskille de individer, der har deltaget i patientud-
dannelse og træning, fx i form af GLAiD, fra dem, der ikke har. Da de individer, der har del-
taget i patientuddannelse og træning som GLAiD formentlig allerede har oplevet den posi-
tive effekt på arbejdsevne og smerteniveau, må de antages at trække de gennemsnitlige
omkostninger til personer med knæ- og hofteartrose ned. Det vil samtidig gøre forskellen
mellem personer med og uden artrose mindre, og dermed også trække potentialet ned.
Kommunerne kan stå med et incitamentsproblem, da de kun modtager en andel af bespa-
relsen ved investeringen, men vil stå for hele omkostningen ved indsatsen. I gennemsnit vil
kommunerne have en lille nettobesparelse på ca. 800 kr. pr. person ved investeringen i pa-
tientuddannelse og træningsforløb for personer med knæ- og hofteartrose i den erhvervs-
aktive alder. For visse kommuner vil den forventede besparelse dog være lavere, hvilket
betyder, at investeringen ikke længere er profitabel. Det kan være grunden til, at der er
investeringer, der ikke foretages på trods af, at de på tværs af den offentlige sektor er bud-
getøkonomiske profitable, da omkostningen er centreret i kommunen, mens besparelsen
spredes blandt alle offentlige myndigheder.
Incitaments-
problemer
4.3
Antal fordelt
på alder
Potentiale ved tilbud om vægttab
Der er ca. 570.000 personer i Danmark, der i løbet af perioden 2008 til 2017 blev diagnosti-
ceret på et sygehus med slidgigt, leddegigt, knogleskørhed eller længerevarende rygsyg-
domme (se diagnoser i Tabel 4.1). Ud af de 570.000 personer er ca. 252.000 i den erhvervs-
aktive alder, og 318.000 personer er ældre end 65 år, jf. Figur 4.4.a. Forekomsten af oven-
stående gigtsygdomme er størst i Region Syddanmark og i Nordjylland, jf. Figur 4.4.b. For-
klaringerne på hvorfor forekomsten er størst uden for storbyerne kan være grundet en æl-
dre befolkning og mere fysisk belastende arbejde. Grunden til at Region Syddanmark har så
høj en andel, kan være fordi de har et gigthospital i Sønderborg og et rygcenter i Middelfart,
som gør, at de ikke underdiagnosticerer i lige så høj grad som flere andre yderkommuner.
23
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0025.png
Figur 4.4
Forekomst af udvalgte gigtsygdomme (i.e. afgrænsning af gruppe 2) i 2018
Figur 4.4.b Andel personer med gigt, kommunalt fordelt
Figur 4.4.a Antal personer med gigt, aldersfordelt
Anm.: Forekomsttallene er baseret på diagnosticeringer i Landspatientregisteret i perioden 2008 til 2017 af personer i med diagnoserne fra gruppe 2 i Tabel 4.1.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice.
Ikke relevant
for alle
De kommunale indsatser - der ligger til grund for de følgende beregninger - er centreret
omkring vægttab til forebyggelse og behandling af kroniske lidelser. Tilbuddet er således
primært henvendt til de overvægtige, ligesom effektstudierne baserer sig på overvægtige
personer. Ifølge SDU (2009) var ca. 39 pct. af kvinder og 53 pct. af mænd med slidgigt over-
vægtige i 2009. Dette tal er nogenlunde i overensstemmelse med tal fra den voksne befolk-
ning fra Danskernes Sundhed, der viser at hhv. 44 pct. af kvinder og 58 pct. af mænd i 2017
var overvægtige (Sundhedsstyrelsen 2018b). Tager vi udgangspunkt i det konservative skøn
og bruger fordelingen fra SDU (2009), vil det patientrettede tilbud om vægttab dermed
være relevant for ca. 112.000 personer med gigt i den erhvervsaktive alder.
Potentialet ved vægttabstilbuddet for gruppe 2 ligger på mellem 13.900 og 25.700 kr. pr.
person i behandlingsåret, jf. Figur 4.5.b (se metodeafsnit 4.1.1. for beskrivelse af den årlige
potentialeberegning). Potentialet er størst i grupperne 36-65 år, der alle ligger omkring
20.000 kr. på et år. Det ses også, at potentialet er størst i kommunerne i Region Nordjylland,
samt Vestsjælland, Lolland og Falster. Potentialet ved vægttabstilbuddet for personer med
slidgigt, leddegigt, knogleskørhed eller længerevarende rygsygdomme
og overvægt - be-
regnes ved at gange deres meromkostninger til overførselsindkomster, lægebesøg og hos-
pitalsomkostninger med effekterne vist i Tabel 4.2.
Figur 4.5.a viser fordelingen af de potentielle besparelser mellem stat, region og kommune.
Her ses det, at kommunen for alle aldersgrupper får under halvdelen af besparelsen. Kom-
munens andel af besparelsen er størst for gruppen af 61-65-årige, hvor kommunen får ca.
42 pct. af besparelserne. Ligesom for gruppe 1, så beror fordelingen mellem de offentlige
myndigheder også her på den medfinansiering, der skete i perioden 2013 til 2018, hvilket
efterfølgende er ændret.
Samlet potentiale
fordelt på alder og
myndighed
Kommunen får lav
andel af besparelsen
24
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0026.png
Figur 4.5
Potentiale for reduktion af sundhedsomkostninger og overførselsindkomster ved brug af vægttabstilbud til
mennesker med gigt og overvægt
Figur 4.5.b Potentiale for omkostningsreduktion for personer
med gigt, kommunalt fordelt
Figur 4.5.a Potentiale for omkostningsreduktion for personer
med gigt, aldersfordelt
Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i meromkostningerne ved personer med denne gigttype ift. lignende personer uden gigt på de omkostninger
beskrevet i kapital 3. Det antages, at denne forskel kan reduceres med de effekter beskrevet i Tabel 4.2, hvis individerne deltager i den relevante kommu-
nale indsats. Omkostninger tilknyttet personer med overvægt kan ikke identificeres, hvorfor der bruges et gennemsnit på tværs af hele gruppen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice, Statistikbanken, GLAiD, Vive og NKR.
Nettobesparelser på
over 2 mia. kr.
Bruttobesparelserne er på over 2,2 mia. kr. i behandlingsåret, hvis alle 112.000 personer
med gigt i den erhvervsaktive alder med overvægt deltager i indsatsen, og det har effek-
terne som beskrevet i Tabel 4.2 (se metodeafsnit for beskrivelse af den årlige potentialebe-
regning). Dette skal holdes op mod en forventet omkostning på ca. 1.700 kr. pr. forløb, sva-
rende til en omkostning på ca. 190 mio. kr.
8
Den samlede nettobesparelse ved investering i
vægttab er dermed på over 2,0 mia. kr. i behandlingsåret, som vist i Tabel 4.4.
Potentialet er så stort, at det både ved meget lavere effekter end de, der bruges i de natio-
nale kliniske retningslinjer, og ved højere omkostninger til den kommunale indsats vil give
en nettobesparelse for de offentlige budgetter. Effekterne skal reduceres til en tiendedel af
de nuværende skøn, før investeringen ikke længere vil være profitabel.
Den kommunale nettobesparelse ved indsatsen forventes at være på ca. 5.700 kr. pr. per-
son i behandlingsåret, svarende til omkring 630 mio. kr. i alt, hvis alle de 112.000 erhvervs-
aktive med de relevante gigtdiagnoser deltager. Nettobesparelsen for kommunerne er der-
med lidt mindre end for de samlede offentlige budgetter, men stadig så store, at effekterne
skal reduceres til en tredjedel af de nuværende skøn, før investeringen ikke længere er pro-
fitabel for den gennemsnitlige kommune.
Kan tåle lavere
effekter
Stor kommunal
besparelse
8
Omkostningen på 1.700 kr. pr. forløb er baseret på Hvidovre og Horsens kommunes erfaringer med at implementere trænings -
og uddannelsesprogrammet GLAiD (Godt liv med artrose i Danmark).
Se ”Beslutningsoplæg Sundhedsfremmende indsats til bor-
gere med slidgigt i hofte og knæ”
https://horsens.dk/-/media/Content/ESDH/committees/62/2451/27655.pdf.
Disse omkostnin-
ger er ikke nødvendigvis tilsvarende med den kommunale indsats for denne gruppe, men danner alligevel en god referenceramme
for omfanget af omkostningen.
25
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0027.png
Tabel 4.4 Potentielle besparelser for de offentlige budgetter ved kommunal
vægttabsindsats for personer i gruppe 2
Offentlige budgetter
Pr. person, kr.
Potentiale i alt, mio. kr.
Bruttobesparelser
Omkostning
Nettobesparelser
19.900
2.200
1.700
200
18.200
2.000
Heraf kommunale budgetter
Pr. person, kr.
Potentiale i alt, mio. kr.
7.400
800
1.700
200
5.700
600
Bruttobesparelser
Omkostning
Nettobesparelser
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice, Statistikbanken, GLAiD, Vive og NKR.
Underkantsskøn
Vores omkostningsberegninger vil formentlig undervurdere omkostningen til de overvæg-
tige personer med gigt i denne gruppe, da vi ikke har haft adgang til data, der giver os mu-
lighed for at adskille de overvægtige fra de ikke-overvægtige. Der er antaget en fast andel,
baseret på et tidligere studie fra SDU (2009) af overvægtige personer med slidgigt. Hvis de
personer med gigt, der er overvægtige, har større omkostninger til indkomstydelser og
læge- og hospitalsomkostninger end de ikke-overvægtige personer med gigt, vil potentiale-
beregningen være et underkantsskøn. Omvendt ved vi, at undervægt kan være en årsag til
øget risiko for osteoporose, og derved kan vores estimat for forekomsten af overvægt være
overvurderet for denne diagnose-gruppe isoleret set.
4.4
Antal fordelt
på alder
Potentiale ved tværfagligt smertetilbud
Der er ca. 190.000 personer i Danmark, der i løbet af perioden 2008 til 2017 blev diagnosti-
ceret med leddegigt, rygsygdomme, psoriasisgigt, bindevævssygdomme eller fibromyalgi på
et sygehus (se diagnoser i Tabel 4.1).
9
Ud af de 190.000 personer er 97.000 i den erhvervs-
aktive alder, jf. Figur 4.6. Derudover viser figuren også samme mønster som for forekom-
sten i gruppe 2. Figuren viser, at andelen af personer med disse gigtsygdomme er større i
stort set samtlige kommuner i Region Syddanmark ift. resten af landet. Forklaringerne på
hvorfor forekomsten er størst uden for storbyerne kan være grundet en ældre befolkning
og mere fysisk belastende arbejde. Grunden til at Region Syddanmark har så høj en andel,
kan være fordi de har et gigthospital i Sønderborg og et rygcenter i Middelfart, som gør, at
de ikke underdiagnosticerer i lige så høj grad som flere andre yderkommuner.
9
Disse sygdomme vil ofte være ledsaget af længerevarende smerter.
26
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0028.png
Figur 4.6
Forekomst af udvalgte gigtsygdomme (i.e. gruppe 3) i 2018
Figur 4.6.b Andel personer med udvalgte gigtsygdomme,
kommunalt fordelt
Figur 4.6.a Antal personer med udvalgte gigtsygdomme,
aldersfordelt
Anm.: Forekomsttallene er baseret på diagnosticeringer i Landspatientregisteret i perioden 2008 til 2017 af personer i med diagnoserne fra gruppe 3 i Tabel 4.1.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice.
Samlet potentiale
fordelt på alder og
myndighed
Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i, at den kommunale indsats er relevant for
alle med diagnoserne omtalt som gruppe 3 og beskrevet i Tabel 4.1. Den kommunale ind-
sats, som danner grundlag for de følgende beregninger, giver en potentiel besparelse på
mellem 17.000 og 30.900 kr. pr. person i behandlingsåret, som vist i Figur 4.7.b (se metode-
afsnit for beskrivelse af den årlige potentialeberegning). Her ses det også, at potentialet
stiger med alderen op til, de bliver 60 år. Herudover ses det, at der ikke er nogen klar ten-
dens til større potentiale i visse områder af Danmark, men at der er en relativ stor forskel
på potentialet mellem de kommuner, hvor potentialet er størst (Gentofte med ca. 30.900
kr. pr. person) og hvor potentialet er mindst (Faxe med ca. 17.000 kr. pr. person).
Ligesom for de andre grupper får kommunen under halvdelen af besparelserne ved de kom-
munale indsatser, jf. Figur 4.7. For gruppen med 61-65-årige vil ca. 48 pct af den forventede
besparelse dog gå til kommunen, mens resten fordeler sig til region og primært staten. Li-
gesom for gruppe 1, beror fordelingen mellem de offentlige myndigheder også her på den
medfinansiering, der skete i perioden 2013 til 2018, hvilket er efterfølgende er ændret.
De samlede potentielle bruttobesparelser for de offentlige budgetter er på ca. 2,3 mia. kr. i
behandlingsåret, hvis alle 97.000 personer deltager i indsatsen, og indsatsen har effekterne
som beskrevet i Tabel 4.2. Dette skal holdes op mod en forventet omkostning på ca. 1.700
kr. pr. forløb, svarende til en omkostning på ca. 165 mio. kr.
10
Den samlede nettobesparelse
ved investering i vægttab er dermed på over 2,2 mia. kr. i behandlingsåret, som vist i Tabel
4.5.
Kommunen får
under halvdelen af
besparelsen
Nettobesparelser på
2,2 mia. kr.
10
Omkostningen på 1.700 kr. pr. forløb er baseret på Hvidovre og Horsens kommunes erfaringer med at implementere trænings-
og uddannelsesprogrammet GLAiD (Godt liv med artrose i Danmark).
Se ”Beslutningsoplæg Sundhedsfremmende indsats til bor-
gere med slidgigt i hofte og knæ”
https://horsens.dk/-/media/Content/ESDH/committees/62/2451/27655.pdf.
Disse omkostnin-
ger er ikke nødvendigvis tilsvarende med den kommunale indsats for denne gruppe, men danner alligevel en god referenceramme
for omfanget af omkostningen.
27
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0029.png
Figur 4.7
Potentiale for reduktion af sundhedsomkostninger og overførselsindkomster ved brug af tværfagligt
smertetilbud
Figur 4.7.b Potentiale for omkostningsreduktion for personer
med udvalgte gigtsygdomme, kommunalt fordelt
Figur 4.7.a Potentiale for omkostningsreduktion for personer
med udvalgte gigtsygdomme, aldersfordelt
Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i meromkostningerne ved personer med denne gigttype ift. lignende personer uden gigt på de omkostninger
beskrevet i kapital 3. Det antages, at denne forskel kan reduceres med de effekter beskrevet i Tabel 4.2, hvis individerne deltager i den relevante kommu-
nale indsats.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice, Statistikbanken, GLAiD, Vive og NKR.
Kan tåle
lavere effekter
Potentialet er så stort, at det selv ved meget lavere effektestimater end de, der bruges i de
nationale kliniske retningslinjer og ved højere omkostninger til den kommunale indsats, vil
give en nettobesparelse for de offentlige budgetter. Effektestimaterne skal reduceres til
1/13, af de nuværende skøn, før investeringen ikke længere vil være profitabel.
Tabel 4.5 Potentielle besparelser for de offentlige budgetter ved kommunal indsat for
personer i gruppe 3
Offentlige budgetter
Pr. person, kr.
Potentiale i alt, mio. kr.
Bruttobesparelser
Omkostning
Nettobesparelser
24.100
2.300
1.700
200
22.300
2.200
Heraf kommunale budgetter
Pr. person, kr.
Potentiale i alt, mio. kr.
9.000
900
1.700
200
7.300
700
Bruttobesparelser
Omkostning
Nettobesparelser
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice, Statistikbanken, GLAiD, Vive og NKR.
Stor kommunal
besparelse
Den kommunale nettobesparelse ved indsatsen forventes at være på ca. 7.300 kr. pr. per-
son i behandlingsåret, svarende til omkring 710 mio. kr. i alt, hvis alle de 97.000 erhvervs-
aktive med de relevante gigtdiagnoser deltager. Nettobesparelsen for kommunerne er der-
med lidt mindre end for de samlede offentlige budgetter, men stadig store.
28
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0030.png
4.5
Antal fordelt
på alder
Potentiale ved træning og
patientuddannelse for rygpatienter
Der er ca. 154.000 personer i Danmark, der i løbet af perioden 2008 til 2017 blev diagnosti-
ceret med længerevarende rygsygdomme. Ud af de 154.000 personer er ca. 85.000 af dem
i den erhvervsaktive alder, jf. Figur 4.8. Her ses det også, at der er mange personer med
rygsygdomme i aldersgruppen 18-30-årige. Forklaringen på dette er formentlig, at den dæk-
ker et større spænd end de fem år, som grupperne 31-85, og at rygsygdomme i højere grad
end de andre gigtsygdomme rammer på tværs af alle aldersgrupper. Figuren viser også, at
andelen af personer med gigt er større i stort set samtlige kommuner i Region Syddanmark
end i resten af landet. Forklaringerne kan være forskelle i andelen af ældre i befolkningen,
mere fysisk belastende arbejde og at yderkommunerne underdiagnosticerer, bortset fra i
Region Syddanmark, der har et gigthospital i Sønderborg og et rygcenter i Middelfart.
Figur 4.8
Forekomst af længerevarende rygsygdomme (i.e. gruppe 4) i 2018
Figur 4.8.b Andel personer med længerevarende
rygsygdomme, kommunalt fordelt
Figur 4.8.a Antal personer med længerevarende
rygsygdomme, aldersfordelt
Anm.: Forekomsttallene er baseret på diagnosticeringer i Landspatientregisteret i perioden 2008 til 2017 af personer i med diagnoserne fra gruppe 4 i Tabel 4.1.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice.
Samlet potentiale
fordelt på alder og
myndighed
Potentialet ved træning og patientuddannelse til rygpatienter i gruppe 4 ligger på mellem
21.100 og 44.800 kr. pr. person i behandlingsåret, jf. Figur 4.9 (se metodeafsnit for beskri-
velse af den årlige potentialeberegning). Potentialet er størst for de ældre og erhvervsaktive
aldersgrupper, der alle ligger over 30.000 kr. Figuren viser også, at potentialet er størst i
kommunerne i den sydlige del af Sjælland og den nord- og vestlige del af Jylland.
Kommunen får ca. en tredjedel af besparelsen ved investeringen, selvom det varierer lidt
på tværs af aldersgrupperne, jf. Figur 4.9.a. Ligesom for gruppe 1, beror fordelingen mellem
de offentlige myndigheder også her på den medfinansiering, der skete i perioden 2013 til
2018, hvilket er efterfølgende er ændret.
Kommunen får lav
andel af besparelsen
29
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0031.png
Figur 4.9
Potentiale for reduktion af sundhedsomkostninger og overførselsindkomster ved brug af træning og
patientuddannelse for rygpatienter
Figur 4.9.b Potentiale for omkostningsreduktion for personer
med længerevarende rygsygdomme, kommunalt
fordelt
Figur 4.9.a Potentiale for omkostningsreduktion for personer
med længerevarende rygsygdomme, aldersfordelt
Anm.: Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i meromkostningerne ved personer med denne gigttype ift. lignende personer uden gigt på de omkostninger
beskrevet i kapital 3. Det antages, at denne forskel kan reduceres med de effekter beskrevet i Tabel 4.2, hvis individerne deltager i den relevante kommu-
nale indsats.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice, Statistikbanken, GLAiD, Vive og NKR.
Nettobesparelser på
2,6 mia. kr.
Bruttobesparelserne er på ca. 2,8 mia. kr. i behandlingsåret, hvis alle 85.000 personer del-
tager i indsatsen, og indsatsen har effekterne, som beskrevet i Tabel 4.2. Dette skal holdes
op mod en forventet omkostning på ca. 1.700 kr. pr. forløb, svarende til en omkostning på
ca. 145 mio. kr.
11
Den samlede nettobesparelse ved den kommunale indsats er dermed på
over 2,6 mia. kr. i behandlingsåret, som vist i Tabel 4.6.
Tabel 4.6 Potentielle besparelser for de offentlige budgetter af indsats målrettet
mennesker med rygsygdomme
Offentlige budgetter
Pr. person, kr.
Potentiale i alt, mio. kr.
Bruttobesparelser
Omkostning
Nettobesparelser
32.800
2.800
1.700
200
31.100
2.600
Heraf kommunale budgetter
Pr. person, kr.
Potentiale i alt, mio. kr.
12.600
1.100
1.700
100
10.900
900
Bruttobesparelser
Omkostning
Nettobesparelser
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice, Statistikbanken, Vive og Sundhedsstyrelsen.
11
Omkostningen på 1.700 kr. pr. forløb er baseret på Hvidovre og Horsens kommunes erfaringer med at implementere trænings-
og uddannelsesprogrammet GLAiD (Godt liv med artrose i Danmark).
Se ”Beslutningsoplæg Sundhedsfremmende indsats til bor-
gere med slidgigt i hofte og knæ”
https://horsens.dk/-/media/Content/ESDH/committees/62/2451/27655.pdf.
Disse omkostnin-
ger er ikke nødvendigvis tilsvarende med den kommunale indsats for denne gruppe, men danner alligevel en god referenceramme
for omfanget af omkostningen.
30
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0032.png
Kan tåle lavere
effekter
Effekterne er fundet ved hjælp af Sundhedsstyrelsen (2017), som vist i Tabel 4.2. Disse ef-
fekter er det bedste skøn på baggrund af kliniske studier. På trods af dette er effekterne dog
stadig behæftet med en vis usikkerhed, ligesom omkostningerne til de kommunale indsat-
ser også kan ende med at blive højere, end det viste. Potentialeberegningen i Tabel 4.3 viser
dog, at investeringen stadig vil være profitabel, hvis effekterne er lavere end effekterne i
Tabel 4.6. Faktisk kan effekterne reduceres til ca. 1/18, og investeringen vil stadig være pro-
fitabel.
31
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0033.png
32
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0034.png
5. Påvirkning på
velfærdsarbejdet
Gigt kan påvirke de
offentlige tilbud
Gigt kan være forbundet med smerter, nedsat arbejdsevne og flere sygedage. Af denne
grund kan sektorer, der har mange ansatte med gigt, være meget følsomme over for syge-
meldinger og frafald. Disse sektorer vil derfor have et ekstra stort incitament til at undgå,
at deres ansatte bliver nedslidte og til at sørge for bedre rehabilitering. Data fra Danmarks
Statistik viser, at velfærdssektoren er en af de sektorer, der har mange ansatte med gigt.
12
Denne sektor kan være dobbelt følsom for det offentlige: En høj forekomst af ryg- og gigt-
sygdomme i sektoren kan bidrage til at skubbe ansatte hen på offentlig forsørgelse. Dette
vil trække en person ud af det arbejdsmarked, der skal kunne levere den offentlige velfærd.
I dette kapitel belyser vi, hvilken påvirkning gigt har på arbejdskraften i velfærdssektoren.
Dette gør vi først ved at se på, hvor mange personer med gigt der arbejder i velfærdssekto-
ren. Dernæst belyser vi, om de personer med gigt, der arbejder i velfærdssektoren, har flere
sygedage, og om de er mere tilbøjelige til at skifte væk fra sektoren end lignende personer
uden gigt.
Formål med kapitlet
5.1
Mange med gigt
arbejder i
velfærdssektoren
Personer med gigt i velfærdssektoren
Erhvervsaktive personer med gigt var i perioden 2013 til 2018 mere tilbøjelige til at arbejde
i velfærdssektoren, sammenlignet med personer uden gigt jf. Figur 5.1.
13
Figuren viser, at
42 pct. af de pågældende personer med gigt, der var i arbejde i perioden, var beskæftiget i
velfærdssektoren på et tidspunkt. Til sammenligning var det samme tal for personer uden
gigt blot 36 pct. Generelt har personer med gigt en lavere beskæftigelsesfrekvens end per-
soner uden gigt.
Ca. otte pct. af ansatte i velfærdssektoren har gigt, mens ca. seks pct. af de beskæftigede
på det generelle arbejdsmarked har en gigtdiagnose. Der kan være flere forklaringer på, at
personer med gigt er overrepræsenteret i velfærdssektoren sammenlignet med andre sek-
torer. For det første kan det skyldes, at personer med høj sandsynlighed for gigt, er mere
tilbøjelige til at vælge jobs i velfærdssektoren. For det andet kan det være, fordi flere jobs i
velfærdssektoren er relativt nedslidende, som dermed øger risikoen for visse typer gigt. Vi
kan dog ikke på baggrund af vores data se, om det er jobbet i sig selv, der øger sandsynlig-
heden for at få gigt.
Jobbet kan være
nedslidende
12
Velfærdssektoren er defineret som stillinger inden for sundhedsområdet, teknikerarbejder og assisterende arbejde inden for
sundhedsområdet, omsorgsarbejde og rednings- og overvågningsarbejde.
1313
Personer med gigt er defineret som personer, der i perioden 2008 til 2017 har registreret en gigtdiagnose beskrevet i Tabel 4.1.
33
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0035.png
Figur 5.1
Andel af arbejdende personer hhv. med og uden gigt, der på et tidspunkt i perioden
2013 til 2018 arbejdede inden for velfærdsektoren
Anm.:
Kilde:
Velfærdssektoren er defineret som stillinger inden for sundhedsområdet, teknikerarbejder og assisterende arbejde inden
for sundhedsområdet, omsorgsarbejde og rednings- og overvågningsarbejde.
Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice.
5.2
Personer med gigt
skifter hurtigere
væk fra sektoren
Tilbøjelighed til at skifte væk fra
velfærdssektoren
En større andel personer med gigt skifter væk fra arbejde i velfærdssektoren ift. lignende
personer uden gigt, jf. Figur 5.2. Her ses det, at dette er gældende for alle de erhvervsaktive
aldersgrupper, men frafaldet er størst for den unge aldersgruppe. At personer med gigt er
mere tilbøjelige til at finde sig et andet arbejde, er måske ikke overraskende, men kan være
problematisk for det offentliges evne til at levere kvalitet i den offentlige velfærd.
De personer med gigt, der tidligere har været ansatte i velfærdssektoren, men efterføl-
gende søger væk, ender i flere forskellige funktioner. Nogle af dem vælger et job uden for
velfærdssektoren, mens andre ender i arbejdsløshed eller på førtidspension. Der skelnes i
denne opgørelse ikke på, om frafaldet sker før eller efter diagnosticeringen af gigten. Der
kan være flere forklaringer på, at nogle skifter før en diagnose. En forklaring kan være, at
man hurtigt indser, at jobbet er nedslidende, og man søger væk, hvorefter man først senere
diagnosticeres. En anden forklaring kan være, at de faktisk tidligere er diagnosticeret, men
først senere bliver synlige i vores datasæt.
Skifter til andet job,
førtidspension eller
arbejdsløshed
34
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0036.png
Figur 5.2
Andel der er søgt væk fra velfærdssektoren
blandt personer hhv. med og uden
gigt ansat i velfærdsektoren
Anm.:
Kilde:
Velfærdssektoren er defineret som personer, der har en arbejdsfunktion som værende arbejde inden for sundhedsom-
rådet, teknikerarbejder og assisterende arbejde inden for sundhedsområdet, omsorgsarbejde og rednings- og overvåg-
ningsarbejde.
Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice.
5.3
Analyse af
sygefravær
Sygefravær i velfærdssektoren
I indeværende afsnit analyseres sygefravær blandt mennesker beskæftiget i velfærdssekto-
ren i perioden 2013 til 2018. Der er i beregningerne kun medregnet det sygefravær, der er
registreret med egen sygdom som årsag, hvorimod fravær på grund af barns sygdom eller
andet fravær ikke er medregnet. Der ses alene på sygefravær i den periode, personerne har
været beskæftiget i velfærdserhvervene.
Personer med gigt, der arbejder i velfærdssektoren, har mere fravær end personer uden
gigt, der arbejder i velfærdssektoren, jf. Figur 5.3. Her ses det, at denne tendens er gæl-
dende for alle erhvervsaktive aldersgrupper, hvor forskellen dog er størst for aldersgrup-
perne 36-55 år. I disse aldersgrupper har personer med gigt i gennemsnit 50 flere fraværs-
timer om året på grund af egen sygdom. Figuren viser også, hvor i landet personer med gigt,
der er beskæftiget i velfærdssektoren, har det største merfravær sammenlignet med per-
soner uden gigt. Her ses det, at det primært er kommuner i Region Sjælland, hvor forskellen
er stor.
Personer med
gigt har mere
sygefravær
35
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0037.png
Figur 5.3
Mersygefravær for personer med gigt ift. personer uden gigt beskæftiget i velfærdssektoren, gns. antal timer
pr. år, baseret på perioden 2013-2018
Figur 5.3.b Mersygefravær for personer med gigt, kommunalt
fordelt
Figur 5.3.a Mersygefravær for personer med gigt,
aldersfordelt
Anm.: Velfærdssektoren er defineret som personer, der har en arbejdsfunktion inden for sundhedsområdet, teknikerarbejder og assisterende arbejde inden for
sundhedsområdet, omsorgsarbejde og rednings- og overvågningsarbejde.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra DST forskerservice.
630 årsværk i
sygefravær
Der var i gennemsnit over 27.000 ansatte pr. år i velfærdssektoren i perioden 2013 til 2018
med en kronisk gigtdiagnose.
14
Det gennemsnitlige merfravær for personer med gigt, der
arbejder i velfærdssektoren, var i perioden 2013 til 2018 på ca. 44 timers merfravær om
året ift. personer uden gigt, der arbejder i velfærdssektoren. Det svarer til, at personer med
gigt har haft mersygdom svarende til ca. 630 årsværk hvert år, sammenlignet med personer
uden gigt.
15
14
15
Dette tal er opgjort som antal personer, der i løbet af året har arbejdet i sektoren.
Beregningen tager udgangspunkt i et årsværk på 1.924 arbejdstimer, se kilde:
https://statens-adm.dk/fleks-og-barsel/den-stats-
lige-fleksjobordning/spoergsmaal-og-svar/
36
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0039.png
38
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0040.png
6. Litteraturliste
Costa, Leonardo OP, et al. "Motor control exercise for chronic low back pain: a randomized
placebo-controlled trial."
Physical therapy
89.12 (2009): 1275-1286.
Danmarks Statistik (2021), “PRIS115: NETTOPRISINDEKS”.
Dorte Thalund Grønne, Søren Thorgaard Skou
og Ewa Roos, GLA:D (2018). ” GLA:D® Årsrap-
port 2018”.
https://www.glaid.dk/pdf/GLAD%20%C3%85rsrapport%202018.pdf
Gigtforeningen (2018). ”Nøgletal for gigtsygdomme”.
https://www.gigtforeningen.dk/me-
dia/3884/gigtforeningens-noegletalspublikation-2018.pdf
Horsens kommune (2019). GLAiD Beslutningsoplæg
Sundhedsfremmende indsats til bor-
gere med slidgigt i hofte og knæ.
Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,
Finansministeriet
(2015). ”Indblik i sundhedsvæsenets resultater”.
Praktiserende Lægers Organisation (2020). ”Honorartabel”.
tes/default/files/honorartabel_pr._01.04.2020.pdf
Praktiserende Lægers Organisation (2018). ”Honorartabel”.
tes/default/files/honorartabel_plo_2018_oktober.pdf
https://www.laeger.dk/si-
https://www.laeger.dk/si-
Praktiserende Lægers Organisation (2018). ”PLO Analyse Det koster kun ca. 1.400 kr. om
året at have fri adgang til praktiserende læge”. https://www.laeger.dk/sites/default/fi-
les/plo_analyse_hvad_koster_almen_praksis_december_2018.pdf
Schaafsma, Frederieke G., et al. "Physical conditioning as part of a return to work strategy
to reduce sickness absence for workers with back pain."
Cochrane Database of Systematic
Reviews 8
(2013).
SDU (2018). ”Leddegigt i Danmark Nøgletal 2018”. https://www.sdu.dk/sif/-/media/im-
ages/sif/sidste_chance/sif/udgivelser/2018/leddegigt_i_danmark.pdf
SDU (2017). ”De samfundsmæssige omkostninger ved muskel- og skeletlidelser i Danmark”.
https://www.sdu.dk/sif/-/media/images/sif/sidste_chance/sif/udgivelser/2017/de_sam-
fundsmaessige_omkostninger_ved_muskel-_og_skeletlidelser_i_danmark.pdf
SDU (2015). ”Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015”. https://www.sdu.dk/sif/-
/media/images/sif/sidste_chance/sif/udgivelser/2015/muskel_og_skelet_lidelser_i_dan-
mark_noegletal_gigtforeningen_november_2015.pdf
39
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0041.png
SDU (2009). ”Slidgigt. Forekomst og risikofaktorer Udviklingen i Danmark”.
https://www.sdu.dk/sif/-/media/images/sif/sidste_chance/sif/udgivelser/2009/slide-
gigt.pdf
SUM (2016).
“Ændring af den kommunale medfinansiering”
https://sum.dk/Media/8/2/Aendring-af-den-kommunale-medfinansiering-juni-2016.pdf
SUM (2015).
”Indblik i sundhedsvæsenets resultater”. https://sum.dk/Me-
dia/637643673108575179/Indblik%20i%20sundhedsv%c3%a6senets%20resulta-
ter%202015.pdf
Sundhedsstyrelsen (2021). ”NKR: Hofteartrose –
ikke-kirurgisk behandling og genoptræning
efter total hoftealloplastik”. https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/NKR-Hofteartrose--
ikke-kirurgisk-behandling-og-genoptraening-efter-THA
Sundhedsstyrelsen (2019). ”NKR: Behandling af nyopståede lænderygsmerter”.
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/NKR-l%C3%A6nderygsmerter/National-kli-
nisk-retningslinje-laenderygsmer-
ter.ashx?la=da&hash=AF45A82DE3A17CD9C3043F2A46538E71AC615257
Sundhedsstyrelsen (2018a).
”NKR: Udredning og behandling af patienter med
generalise-
rede smerter i bevægeapparatet”.
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/nkr-udredning-
og-behandling-af-pnes atienter-med-generaliserede-smerter-i-bevaegeapparatet
Sundhedsstyrelsen (2018b). ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017”.
Sundhedsstyrelsen (2017).
”Anbefalinger
for tværsektorielle forløb for mennesker med kro-
niske lænderygsmerter”.
Sundhedsstyrelsen (2012). ”NKR og faglige visitations-retningslinjer: Knæartrose”.
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2012/nkr-knaeartrose
Skouen, Jan S., et al. "Relative cost-effectiveness of extensive and light multidisciplinary
treatment programs versus treatment as usual for patients with chronic low back pain on
long-term sick leave: randomized controlled study."
Spine
27.9 (2002): 901-909
VIVE
(2018).
”Socialt
udsatte
borgeres
https://www.vive.dk/media/pure/6999/1717876
brug
af
velfærdssystemet”.
SUM (2015). ”Indblik i sundhedsvæsenets resultater resultater”. https://sum.dk/Me-
dia/637643673108575179/Indblik%20i%20sundhedsv%c3%a6senets%20resulta-
ter%202015.pdf
Hjemmesider:
Apotekerforeningen (2020).
https://www.apotekerforeningen.dk/-/media/apotekerfor-
eningen/analysersundhed/analyse---lgemiddelforbrug-i-danmark-2020.pdf
Dansk Reumatologisk Selskab. ”
Patientinformation for Osteoporose/knogleskørhed”
https://danskreumatologi.dk/wp-content/uploads/2020/06/Patientinformation-Osteopo-
rose.pdf
Gigtforeningen (2015). ”Medicin til behandling af gigt – gigtmedicin”.
https://www.gigtfor-
eningen.dk/viden-om-gigt/behandlingsmuligheder/medicin/
40
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0042.png
Laeger.dk. ”Takstkort 28A – Reumatologi (fysiurgi)”
https://www.laeger.dk/sites/default/files/reumatologi_takstkort_pr_040121.pdf
41
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0043.png
42
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0044.png
7. Metodebilag
7.1
Omkostningsberegninger
Omkostningsberegningerne i denne rapport tager udgangspunkt i omkostninger til overfør-
selsindkomster, hospitalsomkostninger og omkostninger til primær sektor for hhv. personer
med og uden gigt. Analyserne er lavet på baggrund af registre fra Danmark Statistiks for-
skerservice i perioden 2013 til 2018. Omkostningerne er udregnet som de årlige gennem-
snitlige omkostninger pr. person i den givne gruppe, for perioden 2013 til 2018.
7.1.1
Omkostning til overførselsindkomster
Omkostningerne til overførselsindkomster er udregnet på baggrund af indkomstregisteret
(IND) fra 2013 til 2018. Her er overførselsindkomsterne udregnet på baggrund af følgende
variable KONTANTHJ_13, DAGPENGE_KONTANT_13, SYG_BARSEL_13, EFTLOEN, FOLKE-
FORTID_13, FLEXYD, LEDIGHEDSYDELSE.
16
Inddelingen mellem bl.a. dagpenge, sygedag-
penge og kontanthjælp er vigtig for fordeling af hvilken offentlig myndighed, der afholder
omkostningerne, da refusionen og fordelingen her er forskellig, jf. Tabel 7.1.
7.1.2
Omkostning til sundhedsydelser
Omkostninger til sundhedsydelser i sygehussektoren er baseret på det DRG-grupperede
landspatientregister fra perioden 2013-2018. I 2018 er der et databrud i det DRG-gruppe-
rede LPR. I 2018 kan vi derfor ikke adskille omkostninger til stationære patienter, fra om-
kostninger til ambulante behandlinger. Vi vælger derfor at udregne en samlet takst for alle
hospitalsomkostninger i hele perioden for at sikre overensstemmelse med 2018 data.
Beregningen af hospitalsomkostningerne i perioden 2013-2017 er derfor baseret på variab-
lene V_TOTPRIS_GENOP og V_PRIS_GENOP, mens den kommunale andel er beregnet på
baggrund af variablen V_KOMPRIS. For 2018 har vi ikke en inddeling af ambulante og stati-
onære patienter, så hospitalsomkostningerne er taget som variablen TOTALPRIS_DRG. Den
kommunale andel i 2018 er beregnet på baggrund af gennemsnittet af den kommunale an-
del i årene 2013-2017 og den samlede hospitalsomkostning i 2018 (TOTALPRIS_DRG). Alle
ambulante og stationære aktiviteter på offentlige sygehuse er medtaget, uanset om det
vedrører gigtdiagnoser.
Omkostninger til sundhedsydelser i primærsektoren er baseret på data fra Sygesikringsre-
gisteret fra perioden 2013-2018. Beregningen tager udgangspunkt i variablen KONTAKT-
AGG, som angiver antallet af kontakter til bl.a. praktiserende læge, speciallæger, fysiotera-
peuter m.fl. Da vi ikke har haft adgang til oplysninger om bruttohonoraret for de enkelte
kontakter er der antaget en enhedsomkostning for hver kontrakt, svarende til en 142,44 kr.
hos almen praktiserende læge (Praktiserende Lægers Organisation, 2018).
16
Enkelte af disse variable er undergrupper af andre variable. Dette er der taget højde for i beregningerne. En så detaljeret g rup-
pering som muligt er dog vigtig for den efterfølgende opdeling mellem hvilken offentlig myndighed, der betaler.
43
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0045.png
7.1.3
Omkostningsfordeling mellem stat, region og kommune
Omkostningerne til overførselsindkomster og sundhedsydelser fordeles ud på hvilken myn-
dighed, der afholder omkostningerne. Fordelingen mellem kommune, region og stat sker
på baggrund af den refusion, der sker mellem de offentlige myndigheder. Denne fordeling
er vist i Tabel 7.1.
Tabel 7.1 Fordelingsnøgle mellem stat, region og kommune
Overførselsindkomst
Vægtet fordeling
Kontanthjælp
Dagpenge
Ledighedsydelse
Sygedagpenge
Efterløn
Folkepension
Førtidspension
Andre ydelser
Stat
0,38
1,00
1,00
0,34
1,00
1,00
0,35
1,00
Stat
-
Region
Region
-
-
-
-
-
-
-
-
Kommune
0,62
-
-
0,66
-
-
0,65
-
Sundhedsydelser
Vægtet fordeling
Almen læge
Anm.:
Kilde:
Kommune
0,93
0,07
Andel af overførselsindkomst og udgift til almen læge, der betales af henholdsvis stat, region og kommune i 2018. Base-
ret på gennemgang i Vive (2018).
Vive (2018)
7.2
Afgrænsning af målgrupper
Målgrupperne for de enkelte kommunale indsatser (grupper) er afgrænset på baggrund af
diagnoserne skitseret i Tabel 4.1. Her er brugt Landspatientregisteret for perioden 2008 til
2017. Hvis en person får diagnoser fra flere forskellige grupper, kan personen godt indgå i
begge grupper. Diagnoserne antages at være kroniske. Personerne der rammes af gigt, vil
først blive registreret som havende en gigtdiagnose i det første år vi ser diagnosen i regi-
strene. Derefter vil personen være registreret som havende gigt i alle de efterfølgende år.
Personerne med gigt i de forskellige grupper, sammenlignes i omkostningsberegningerne
med en kontrolgruppe af lignende personer, der på intet tidspunkt i perioden 2008-2017
har fået registreret en gigtdiagnose. Det vil fx sige, at i kontrolgruppen for personer med
knæ- og hofteartrose (gruppe 1), er der fjernet observationer for: 1) personer i årene inden
vi ser en diagnose for knæ- eller hofteartrose og 2) personer der i løbet af perioden har fået
en diagnose for en gigtsygdom fra en af de andre grupper. Kontrolgruppen laves på bag-
grund af køn, alder, år og bopælskommune.
Optællingen af personerne i de fire forskellige grupper tager udgangspunkt i antallet af per-
soner, der i perioden 2008 til 2017 er registreret med en gigtdiagnose i Landspatientregi-
steret, og som samtidig findes i befolkningsregistret i 2018. Personer, der blev diagnostice-
ret med gigt inden 2008 og som ikke har været i kontakt med sygehusvæsnet, har vi des-
værre ikke kunne identificere i datasættet. Det samme gælder personer, som udelukkende
er diagnosticeret og behandlet i primær-sektoren, da vi her ikke observerer en specifik di-
agnose med kun antallet af kontakter.
44
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0046.png
7.3
Beregning af potentiale
Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i omkostningsberegningerne for målgrup-
perne beskrevet ovenfor. Dette vil sige, at der tages udgangspunkt i de gennemsnitlige år-
lige omkostninger for personer med gigt i alle årene fra 2013 til 2018. En person, der diag-
nosticeres i 2016, vil derfor indgå i tre år, mens en person, der diagnosticeres i 2018, kun
indgår i et år i omkostningsberegningerne. De årlige omkostninger regnes som et gennem-
snit fra 2013 til 2018 og der tages et gennemsnit baseret på værdier diskonteret ved Dan-
marks Statistiks nettoprisindeks.
Potentialet udregnes som forskellen mellem personer i de forskellige grupper beskrevet i
Tabel 4.1 og deres respektive kontrolgrupper. Denne forskel kan tolkes som meromkostnin-
gen som personer i den gigt-gruppe har ift. lignende personer uden en gigtdiagnose. I po-
tentialeberegningen antages det, at kommunale indsatser kan forbedre arbejdsevnen og
mindske smerter for personer med gigt, som deraf vil reducere deres overførselsindkomster
og deres sundhedsydelser.
Potentialet beregnes derfor på baggrund af de gennemsnitlige årlige meromkostninger for
personer med gigt, ift. personer uden gigt i perioden 2013 til 2018. Dette tal ganges med en
effekt (beskrevet længere nede), for hvor meget overførselsindkomster og sundhedsydelser
kan reduceres ved hjælp af kommunale indsatser. Antallet af personer, der har gavn af de
kommunale indsatser baseres på tre overordnede ting: 1) de skal i perioden 2008 til 2017
have registreret en gigtdiagnose i Landspatientregisteret, svarende til gigtgrupperne i Tabel
4.1, 2) de skal være at finde i befolkningsregistret i 2018, 3) de skal være i den erhvervsaktive
alder (18-65 år). Derudover frasorteres et antal personer fra gruppe 1, der tidligere har del-
taget i et lignende GLAiD-forløb og det antal personer fra gruppe 2, der ikke er overvægtige
(da indsatsen ikke er relevant for dem).
17
7.3.1
Effekter af kommunale indsatser
De direkte, kliniske effekter af træningsforløb er fundet i metaanalyser af kliniske lodtræk-
ningsforsøg. Her refererer vi til store, anerkendte studier, der gennemgår den samlede lit-
teratur, primært litteraturgennemgangen i Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retnings-
linjer. Hvor Sundhedsstyrelsen systematisk gør litteraturgennemgangen tilgængelig bruger
vi alle studier, og tilhørende vægtning for kvalitet. Hvor litteraturgennemgangen ikke er sy-
stematisk tilgængelig, bruger vi det studie, som har fået den højeste kvalitetsvurdering. Vi
finder effekter for de specifikke kommunale indsatser, der er rettet mod de fire målgrupper.
Generelt er effektmålet et udtryk for den gennemsnitlige procentuelle forbedring på klinisk
funktion, smerte eller sygefravær mellem en behandlingsgruppe og en kontrolgruppe. Funk-
tionsmålet er ofte en måling af fysisk formåen (fx hvor lang kan patient gå på 12 minutter)
og smerte er målt ved standardiserede spørgeskemaer.
Tabel 7.2 viser de kliniske effekter fra litteraturgennemgangen. For indsats 1 og indsats 2
finder vi de kliniske effekter af indsatsen i Sundhedsstyrelsens evidensgennemgang i den
nationale kliniske retningslinjer for hofte- og knæartrose (Sundhedsstyrelsen, 2021). Eksem-
pelvis har patienter efter trænings- og patientuddannelsesforløb 10 pct. bedre funktion
sammenlignet med kontrolgruppen. Denne beregning er baseret på gennemsnittet i syv
17
Vi kan ikke se i registrene, hvem der har deltaget i GLAiD eller hvem der ikke er overvægtige. Vi ved dog hvor mange, der har
deltaget i GLAiDs træningsforløb og har et skøn på hvor stor en andel, der er overvægtige. Vi kan derfor ikke fjerne de enkelte
personer fra omkostningen i potentialeberegningen, men kan kun fjerne en gruppe personer fra det samlede antal af personer,
der bruges til at gange på potentialet pr. person.
45
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0047.png
studier gennemgået i Sundhedsstyrelsen (2021). For indsats 2 om vægttabsintervention for
personer med overvægt er effekten på funktion og smerte kun baseret på personer med
knæartrose, da NKR gælder for hofteartrose, og ikke indeholder vægttabsinterventioner.
For indsats 3 undersøger vi de kliniske effekter af træning og patientuddannelse for perso-
ner med generaliserede smerter i bevægeapparatet i Sundhedsstyrelsen (2018a). Der findes
ikke en National Kliniske Retningslinjer for kroniske rygpatienter og derfor undersøger vi i
stedet de kliniske effekter for indsats 4 i to studier af træning og patientuddannelse til pa-
tienter med kroniske rygsmerter (Costa et. al 2009, Skouen 2002). Disse to studier er ud-
valgt, da de bliver vurderet, som af høj kvalitet i Sundhedsstyrelsen (2017).
Tabel 7.2 Effekter fra kliniske studier
Funktion
Indsats 1 - Patientuddannelse og træning
ved hofte- og knæartrose
Indsats 2 - Tilbud om vægttab for bl.a. per-
soner med muskel- og skeletsygdom
Indsats 3 - Tværfagligt smertetilbud for bl.a.
mennesker med muskel- og skeletsygdom
Indsats 4 - Tilbud til rygpatienter inkl. træ-
ning og patientuddannelse
Anm.:
Smerte
-25%
-24%
-6%
-21%
Sygefravær
-10%
-24%
-25%
-38%
-19%
-26%
Kilde:
Effekter fra kliniske studier målt som procentuelle gevinster på funktion, smerte og sygefravær for en behandlings-
gruppe relativt til en kontrolgruppe. Baseret på Sundhedsstyrelsens litteraturgennemgang i forbindelse med de Natio-
nale Kliniske retningslinjer og Anbefalinger for tværsektorielle forløb. For indsats 1 er effekter baseret på litteraturgen-
nemgang i Sundhedsstyrelsen (2021). Indsats 2 er effekt baseret på Sundhedsstyrelsen (2012). For indsats 3 på Sund-
hedsstyrelsen (2018a). For indsats 4 er effekter baseret på de højest vurdere studier i Sundhedsstyrelsen (2017)
Sundhedsstyrelsen (2021, 2018a, 2017, 2012)
De kliniske effekter i Tabel 7.2 kan, udover sygefravær, ikke direkte oversættes til besparel-
ser for det offentlige. Vi løser denne udfordring ved at oversætte til omkostningseffekter,
på baggrund af begrundede antagelser. For jobtab og offentlige ydelser bruger vi effekten
for sygefravær. I de tilfælde, hvor vi ikke kan finde evidens for sygefravær, bruger vi funkti-
onsgevinsten som et estimat for reduktion i jobtab. Eksempelvis antager vi, at indsats 1 re-
ducerer udgifter til jobtab og offentlige ydelser med 10 procent baseret på funktionsgevin-
sten ved indsats 1. Reduktioner i sygehusbenyttelse betragtes som et gennemsnit af reduk-
tioner i de kliniske mål for funktion og smerte.
46
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0048.png
Tabel 7.3 Potentiale for indsatser til patientrettet forebyggelse
Jobtab og
offentlige
ydelser
Indsats 1 - Patientuddannelse og træning ved
hofte- og knæartrose
Indsats 2 - Tilbud om vægttab for bl.a. perso-
ner med muskel- og skeletsygdom
Indsats 3 - Tværfagligt smertetilbud for bl.a.
mennesker med muskel- og skeletsygdom
Indsats 4 - Tilbud til rygpatienter inkl. træ-
ning og patientuddannelse
Anm.:
Sygehusbe-
nyttelse
-18%
-24%
-16%
-29%
Gigt-juste-
ret sygehus-
benyttelse*
-8%
-11%
-7%
-13%
-10%
-24%
-19%
-26%
Kilde:
Effekterne for den gigtjusterede sygehusbenyttelse er lavet på baggrund af en beregning af gigtandelen af de samlede
hospitalsomkostninger, som ligger på ca. 46 pct. De 46 pct. er ganget på effekterne for sygehusbenyttelse for at få de
gigt-justerede effekter for sygehusbenyttelse.
Sundhedsstyrelsen (2021, 2018a, 2017, 2012)
7.4
Stillinger i velfærdssektoren
Personer, der er ansat i velfærdssektoren, er fundet på baggrund af variablen FUNK i data-
sættet FRAN (fravær ansættelsesforhold) på Danmarks Statistiks forskerservice. FUNK angi-
ver de ansattes arbejdsfunktion (stilling) på arbejdspladsen. Velfærdssektoren er defineret
som personer, der har en arbejdsfunktion som værende arbejde inden for sundhedsområ-
det, teknikerarbejder og assisterende arbejde inden for sundhedsområdet, omsorgsarbejde
og rednings- og overvågningsarbejde. Denne inddeling vil bl.a. inkludere læger, sygeplejer-
sker, social og sundhedspersonale mv. Ansættelsen kan være privat, kommunalt, regionalt
eller andet. Det skelnes der ikke på i analysen.
I analysen for velfærdssektoren ses på personer, der i perioden 2013 til 2018 har været
beskæftiget i denne sektor. Derudover ses der på, hvor mange af disse personer, der skifter
væk fra sektoren, betinget på deres alder og på om de i løbet af perioden 2008 til 2017 har
registreret en gigtdiagnose. En person er antaget at skifte væk fra sektoren, hvis personen
i løbet af perioden 2013 til 2017 arbejder i sektoren, men i 2018 ikke længere er beskæftiget
i sektoren.
Personer med gigt er defineret som personer, der i perioden 2008 til 2017 i Landspatient-
registeret har registreret en gigtdiagnose, som beskrevet i Tabel 4.1. Personer der er skiftet
væk fra velfærdssektoren inden deres gigtdiagnose er registreret, vil således stadig fremgå
i beregningerne vist i Figur 5.1 og Figur 5.2.
7.4.1
Sygefravær i velfærdssektoren
Analysen for sygefravær i velfærdssektren baserer sig på den enkelte persons sygefravær i
fraværsregisteret (FRPE). Her opgøres alt registreret fravær, samt om det er registreret som
egen sygdom eller andet sygefravær. Vores analyse tager kun udgangspunkt i den del, der
er registreret som egen sygdom.
47
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Henvendelse af 2/11-21 fra Gigtforeningen vedr. indspark til kommende sundhedsaftale: Stort potentiale ved investering i bedre tilbud til mennesker med gigt
2473106_0049.png
Det gennemsnitlige årlige sygefravær er i denne analyse registreret på samme måde som
for omkostnings- og potentialeberegningerne. Det vil sige, at det årlige gennemsnitlige sy-
gefravær for personer med gigt, er baseret på alle år fra diagnosen første gang ses i Lands-
patientregisteret og resten af årene, hvor personen arbejder i velfærdssektoren. Tilsva-
rende gælder sygefraværet for personer uden gigt også kun for de år, hvor personen har
været ansat i velfærdssektoren.
48