Til
Bolig- og Planstyrelsen
Fejø, den 16. august 2022
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af planloven, lov om Planklagenævnet og lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet.
I forhold til den aktuelle høring, har Sammenslutningen af Danske Småøer følgende bemærkninger
til det fremsatte lovforslag:
Med lovforslaget indskrives klimaproblematikken i planloven, og der åbnes bl.a. for nye mulighe-
der for grøn energiproduktion også i kystnærhedszonen.
Som vi læser det, kan vi dog ikke se at disse lempelser åbner tilstrækkeligt for mulighederne for
energiproduktion og -lagring på de helt små øer.
Vores 27
1
medlemsøer ligger alle og med hele deres areal inden for kystnærhedszonen, og i sagens
natur er en forholdsmæssig stor andel af den enkelte småøs areal desuden omfattet af strandbe-
skyttelseslinjen. Det betyder at al udvikling på øerne, der kræver bebyggelse eller lignende, pr. de-
finition vil være kystnær. Planlovens §5, der angiver, at kystnærhedszonen uden for udviklingsom-
råder, skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, bør for
småøernes vedkommende anskues og i praksis administreres så småøerne også får muligheder for
udvikling. Det gælder på alle områder, men ikke mindst også i forhold til den grønne omstilling.
Sammenslutningen af Danske Småøer mener eksempelvis, at det skal være muligt for øerne at
blive selvforsynende med energiproduktion til dækning af øens eget, lokale behov. Det kan ske i
form af opsætning af hustandsvindmøller, fælles energi-/varmeanlæg, fælles energilagringsanlæg,
solcelle-anlæg eller andre fremtidige grønne energiløsninger.
I en fremtid, der peger mod elektrificerede færger, vil dette også kræve en større kapacitet på el-
området, og der bør også af den grund sikres mulighed for etablering af lokal energiproduktion og
-lagring på øerne.
Venlig hilsen
Kirsten Sydendal
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
1
Sammenslutningen af Danske Småøer er en interesseorganisation for følgende 27 ikke-brofaste øer: Agersø, Anholt, Askø-Lilleø,
Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø,
Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.
Øernes indbyggertal varierer mellem 8 og ca. 950 fastboende, og øerne er ikke egen kommune.
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.