Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 15
Offentligt
2473074_0001.png
Informationspjece
November 2021
ER DIN ALTAN
SIKKER?
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473074_0002.png
Bygningsejeren er ansvarlig for altanens sikkerhed
Det er altid bygningens ejer, der har ansvaret for, at en
altan er sikker at opholde sig på. Det er også ejeren, der
skal sørge for at vedligeholde altanen løbende.
Altaner er oftest bygget i beton eller stål, som er mate-
rialer, der kan nedbrydes over tid. Derfor er det nød-
vendig løbende at tilse og evt. vedligeholde altanen, hvis
den skal blive ved med at være sikker.
Du kan holde øje med, om altanen har synlige skader
som f.eks. revner i betonen eller rust. Der kan dog opstå
kritiske skader inde i beton og bag murværk, og derfor
kan det være vanskeligt at vurdere altanens tilstand med
det blotte øje. Skader, der opdages i tide, kan udbedres
før det får betydning for altanens bæreevne, men op-
dages og udbedres skader ikke i tide, kan altanen i
værste fald kollapse og styrte ned. Altankollaps kan i
værste fald medføre alvorlig personskade eller dødsfald.
Det er altid bygningens ejer,
der har ansvaret for, at altanen
er sikker at opholde sig på og
at den løbende vedligeholdes.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Det er typisk fugt, der er den afgørende årsag til ned-
brydningen af altaner. Der en række typiske tegn på
nedbrydning, som er vigtige at holde øje med. Tegnene
afhænger af, hvilken type altan du har, og hvilke materi-
aler den er lavet af.
For stålaltaner viser nedbrydning sig typisk som korro-
sion, mens det for beton ofte er revner og afskalninger
med evt. rødbrune udfældninger, du bør være opmærk-
som på.
Du kan se billeder med eksempler på nedbrydningstegn
på næste side.
Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl,
om min altan er sikker?
Er du ejeren af altanen, bør du kontakte en fagperson,
der kan lave en vurdering af altanen. En fagperson
kan f.eks. være en byggesagkyndig eller en rådgivende
ingeniør, der har erfaring med tilstandsvurderinger af
altaner.
Lejer du en bolig med altan, skal du henvende dig til
din udlejer. Reagerer udlejeren ikke på din henvendelse,
kan du kontakte din kommune eller Huslejenævnet, da
de kan give ejeren af bygningen et påbud om at gøre
altanen sikker.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473074_0003.png
Hvilke tegn skal jeg være opmærksom på?
Er altanen under nedbrydning, vil der ofte være synlige
tegn. Når der er afskalninger og revner i murværk og
beton, øges risikoen for, at altanens bærende elementer
nedbrydes, fordi de udsættes for fugt.
Herunder kan du se eksempler på nedbrydning:
I nogle tilfælde vil der dog ikke være synlige tegn på
nedbrydning, da der kan opstå skader inde i beton eller
bag murværk. Det er især for ældre betonaltaner, at
risikoen for skjult nedbrydning er størst.
Er du i tvivl, bør du altid bede en fagperson om at fore-
tage en vurdering af altanen.
Eksempler på nedbrydning
Revner i mørtel og murværk
Kilde: Teknologisk Institut
Afskalninger
Kilde: Teknologisk Institut
Revner i hulkehl
Kilde: Teknologisk Institut
Beskadiget belægning
Kilde: Teknologisk Institut
4 gode råd til at vedligeholde din altan
Når der opstår kritiske skader, skyldes det typisk manglende vedligeholdelse af altanen. God vedligeholdelse
mindsker risikoen for kritiske skader, der gør altanen mindre sikker og forlænger altanens levetid. Her får du 4 gode
råd til at vedligeholde din altan:
1. Sørg for at vedligeholde belægninger, membraner og fuger. På den måde mindsker du risikoen for, at der
trænger fugt ind i murværket eller betonen.
2. Tjek om afvandingen af altanen fungerer rigtigt. Opstår der vandpytter på altanen, eller løber vandet ind mod
bygningen, øges risikoen for skader.
3. Hold altanens overside fri for gulvtæpper eller andet, som kan være med til at holde på fugten og vanskeliggøre
afvandingen.
4. Undgå at tøsalte altanen, da det kan reducere altanens levetid.
Du kan finde mere information på Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside om altaner ved at klikke
her.