BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 15
Offentligt

NOTAT

Vurdering af hvilke kompetencer og kvalifikationer der er

relevante for altantilsynsførende.

BYGGETEKNIK OG PROCES

A.C. MEYERS VÆNGE 15

2450 KØBENHAVN SV

SBI.DK

CVR 29 10 23 84

+45 9940 2525

[email protected]

Sammenfatning

Det foreslås, at der etableres en autoriseringsordning for de bygningssagkyn-

dige, der i forbindelse med en altantilsynsordning skal foretage eftersynene.

Herved kan det sikres, at de har de nødvendige kvalifikationer.

Det vurderes, at bygningssagkyndige under Sikkerhedsstyrelsens huseftersyns-

ordning, efter en opkvalificering, vil være i stand til at gennemføre tilsyn med al-

taner.

Tilsynet bør være grundigt men simpelt, så omkostninger minimeres. Tilsynet

bør som minimum omfatte fremskaffelse af relevant dokumentation, herunder

projektmateriale og oplysninger om tidligere eftersyn eller ændringer af altanen,

samt en visuel besigtigelse. På dette grundlag foretages en vurdering af, om

der er behov for supplerende undersøgelser af specialister.

Udover almindelig byggeteknisk viden bør den sagkyndige have viden om histo-

riske og gældende regler i bygningsreglement og standarder, almen teknisk fæl-

leseje vedrørende tilstandsvurdering af altaner samt grundlæggende viden om

altantyper og kendte problemer vedrørende deres holdbarhed.

Hvor ofte et tilsyn bør gennemføres kan afhænge af altantype, anvendte materi-

aler med mere. Det foreslås, at alle altaner tildeles en kritisk alder. Der kan ope-

reres med tre klasser, f.eks. 30 år, 50 år samt bygningens levetid. Der stilles

krav om et tilsyn, når altanen når den kritiske alder. Hvis bygningsejer vælger at

renovere altanen, så den bliver mere sikker, kan den kritiske alder opklassifice-

res.

Det kan overvejes, om der i bygningsreglementet på enkelte punkter er behov

for supplerende regler for eksisterende altaner. Det kan gælde krav om en vis

dokumentation af dele, der har særlig betydning for sikkerheden, f.eks. altanpla-

dens understøtninger samt gelænder. Herunder kan det overvejes om altaner

skal renoveres, hvis konstruktionen ikke opfylder disse supplerende regler,

selvom altanen er udført efter gældende regler på opførelsestidspunktet, fx ved-

rørende gelænderhøjde.

Det anbefales, at tilsynet gradvist gøres til et generelt krav for alle altaner be-

gyndende med de ældste samt altaner i bygninger, samt hvor der sker ejer-

skifte.

DATO 17.06.2021

JOURNAL NR:

514-00474

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Indledning

Med baggrund i en række alvorlige ulykker som følge af svigt i ældre altaner og

igangværende overvejelser om etablering af en tilsynsordning for altaner, vur-

deres i det følgende hvilke kompetencer, der er behov for, når fagfolk skal gen-

nemføre tilsyn med altaner, herunder en vurdering af i hvilken udstrækning de

bygningssagkyndige fra Sikkerhedsstyrelsens huseftersynsordning kan indgå i

en eventuel eftersynsordning.

Eftersynets omfang

Et eftersyn af en altan bør som minimum omfatte følgende aktioner:

1. Fremskaffelse af projektmateriale – tegninger og statiske beregninger

2. Fremskaffelse af oplysninger om tidligere eftersyn, reparationer eller

renoveringer

3. En visuel besigtigelse

4. En vurdering af om altanen skal omklassificeres (se nedenfor), samt

en vurdering af om altanen bør undersøges nærmere af specialister

5. Udarbejdelse af en tilstandsrapport med angivelse af altanens tilstand

med tilhørende bilag vedrørende pkt. 1 til 4 ovenfor

Man kan ikke forudsætte, at bygningssagkyndige fra Sikkerhedsstyrelsens

huseftersynsordning vil have de fornødne forudsætninger, for at kunne udføre

et specialisteftersyn af en altan. Men hvis de har den fornødne viden om altan-

konstruktioner til gennemførelsen af opgaven, der er skitseret i ovenstående

punktopstilling, vil de med deres tilstedeværelse over hele landet formentlig

kunne bidrage til en løsning, hvor omkostninger til eftersyn minimeres, og speci-

alister kun inddrages, hvor der er behov for det.

I den resterende del af nærværende notat ses derfor kun på de i listen nævnte

aktioner.

Det forudsættes, at alle altaner kan klassificeres efter kritisk alder, med en angi-

velse af om tegn på kritisk tilstand kan afgøres ved en visuel inspektion eller ej.

En kritisk alder vil afhænge af altantype, opbygning, anvendte materialer og pla-

cering i forhold til vejrligspåvirkninger. Den kritiske alder kan variere fra fx 30 år

til bygningens levetid. Det foreslås at operere med tre klasser, f.eks. 30 år, 50

år samt bygningens levetid. For ståldele vil korteste levetid gælde f.eks. for alta-

ner på udliggerjern gennem murede vægge og længste levetid for løsninger

med rustfast stål, medens løsninger med galvaniseret stål har en levetid der-

imellem. Om en kritisk tilstand kan afgøres ved en visuel inspektion afhænger af

altanenes opbygning og de anvendte byggematerialer. For eksempel vil kritisk

tilstand for en traditionel altan båret af udlæggerjern gennem en muret væg ikke

kunne afgøres ved en visuel inspektion, da det kritiske tværsnit ligger inde i

væggen. Men hvis samme opbygning er valgt med rustfaste bærende stålprofi-

ler, forudsættes kritisk tilstand alene at forekomme i betonpladen, hvor tegn på

rust i betonens armering eller begyndende alkali-kiselreaktioner vil efterlade

synlig tegn.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

I en eventuel tilsynsordning kan tilsynet gennemføres, når den kritiske alder er

nået. Hvis kritisk alder er nået, og kritisk tilstand kan afgøres visuelt, foreskrives

et tilsyn som beskrevet. Hvis kritisk tilstand ikke kan afgøres visuelt foreskrives

et specialist tilsyn.

Den laveste kritiske alder (f.eks. for altaner båret af traditionelle udliggerjern

gennem murværk), er her foreslået som 30 år til trods for at nogle af disse alta-

ner har fungeret i 100 år. Vurderingen er baseret på, at en række altaner, byg-

get i slutningen af 1800-tallet, blev fornyet eller nedtaget omkring 1915 på grund

af alvorlige svigt. Disse havde en alder på mellem 30 og 50 år og har i en år-

række op til nedtagning næppe haft en acceptabel bæreevne. I 1950’erne,

1980’erne og igen ca. 35 år efter opstod igen alvorlige ulykker med de kollaps,

der er set de seneste år. Der har derfor historisk set tegnet sig et billede af, at

de mest risikobehæftede altaner har en begrænset levetid. Der er en stor spred-

ning på levetiden, og eftersom der er tale om sikkerhed i sikkerhedsnormens

forstand, accepteres kun en meget lille sandsynlighed for kollaps.

Et specialisteftersyn kan være forbundet med betydelige omkostninger. For

ejere af de ældste altaner, må det dog anses for en omkostning, som ejerne al-

lerede burde have afholdt for at leve op til bygningsreglements krav. Som alter-

nativ til undersøgelserne kan bygningsejeren overveje, om det bedre kan betale

sig, at gennemføre en renovering eller evt. ombygge til en fransk altan.

Det må forventes, at en del af de eksisterende altaner, der kan have kritiske

svigt, næppe er tilstrækkeligt dokumenteret, og bygningsejer således i stedet for

omkostningsfulde undersøgelser vil vælge at disse renoveres eller udskiftes.

Indfasning

Det bør medtages i overvejelserne, hvorledes en eventuel tilsynsordning indfa-

ses. I første omgang drejer det sig om en registrering af bygninger med altaner,

fx ved en komplettering af BBR registret. Hertil kommer en klassifikation af

disse med hensyn til kritisk alder og synlighed af kritisk tilstand, og endelig en

gradvis indfasning af tilsynet.

For nye altaner kan kritisk alder angives i forbindelse med udstedelse af ibrug-

tagningstilladelse. For eksisterende altaner vil den kritiske alder kunne tildeles i

forbindelse med det første tilsyn. Renoverede altaner kan også eventuelt op-

klassificeres til en højere kritisk alder, hvis der ved renoveringen anvendes

mere holdbare materialer.

Man kunne umiddelbart indføre tilsyn ved ejerskifte, hvor også registrering i

BBR registret tjekkes. Samtidig kunne man starte med at inddrage de ældste

ejendomme, fx dem der er over 50 år gamle. Ejere af disse ejendomme kunne

anmodes om, at oplyse om ejendommen er udstyret med en altan og samtidig

blive informeret om, at hvis det er tilfældet vil altanerne blive underlagt et tilsyn.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Henvendelsen kunne suppleres med information om tilsynsordningen, samt in-

formation, som ejer kan benytte til en vurdering af, om det bedre kan betale sig

uden videre undersøgelser at gennemføre en renovering eller evt. ombygge til

en fransk altan. Det må forventes, at en række potentielle eftersyn aldrig iværk-

sættes, fordi ejerne i stedet vælger at opfylde deres pligt til vedligeholdelse.

Når en altan har været under tilsyn er den kritiske alder for altanen fastsat. På

dette grundlag kan myndighederne, fx kommunerne eller huseftersynsordnin-

gen, når ordningen er fuldt indfaset, pålægges at initiere et tilsyn, når den kriti-

ske alder er nået.

Når ordningen er fuldt indfaset vil alle altaner være dokumenteret og klassifice-

ret. For de altaner, der opnår kritisk alder og hvis tilstand ikke kan vurderes

alene med baggrund i en visuel besigtigelse, foreskrives direkte et specialisttil-

syn.

1. Fremskaffelse af projektmateriale – tegninger og statiske beregninger

Før tilsynet gennemføres fremskaffes eksisterende projektmateriale (tegninger,

beskrivelser og statiske beregninger) vedrørende altankonstruktionen (normalt

enten fra bygningsejeren eller ved at bygningsejeren fremskaffer det fra Kom-

munens tekniske forvaltning).

Det vil fordyre tilsynet, hvis den tilsynsførende skal fremskaffe projektmaterialet,

og eftersom det er ejerens pligt at kunne dokumentere bygningens sikkerhed,

kan det muligvis pålægges ejeren at stille materialet til rådighed for den tilsyns-

førende i forbindelse med tilsynets gennemførelse.

Det vurderes om dokumentationen er fyldestgørende.

Erfaringerne viser, at især for mange ældre ejendomme eksisterer der ikke no-

get projektmateriale, eller at materialet er ufuldstændigt og udgør dermed ikke

et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om der oprindeligt har været foretaget en

vurdering af sikkerhedsniveauet. Hertil kommer, at mange ejendomme med al-

taner er opført før der eksisterede lovregulerende sikkerhedskrav til altaner, og

her giver det ikke mening at vurdere om datidens krav blev overholdt. Dette

gælder bl.a. for nogle af de altaner, hvor behovet for en sikkerhedsvurdering er

størst.

Som eksempel herpå kan nævnes, at det første samlede bygningsreglement

med krav til gelænderhøjde på 1,0 meter udkom i 1961, og at der findes altaner,

som ikke opfylder dette krav. Et andet eksempel er kravet til dokumentation. Før

1982 har der ikke været et lovregulerende krav om der skal fremsendes statisk

dokumentation af de bærende konstruktioner. I BR82 er der krav om, at kon-

struktioner skal eftervises (§5.2.2) efter DIF’s normer, men ikke direkte krav om

at dokumentation af bærende konstruktioner skal foreligge. Det skal den kun,

hvis myndighederne har efterspurgt dette jf. BR82 §1.2 stk. 8. I BR95 kommer

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

første vejledning, som angiver at statiske beregninger skal foreligge, se BR95

§1.3 stk. 5.

Det bør derfor overvejes, om der kan stilles krav om, at altankonstruktioner skal

være dokumenteret i form af en beskrivelse eller en skitse af den statiske mo-

del, der viser altanens statiske virkemåde, eventuelt med tilhørende statiske be-

regninger af de hovedbærende dele.

Det vil bl.a. betyde, at der kan fastsættes et krav til dokumentation af de mest

kritiske dele af altanen, selvom altanen er opført før, der var krav om fremlæg-

gelse af dokumentation af de bærende konstruktioner. Det gælder dokumenta-

tion af dele, der har særlig betydning for sikkerheden mod uvarslet kollaps,

f.eks. altanpladens understøtninger samt gelænder.

Der er dog ikke nødvendigvis behov for, at der udfærdiges en komplet statisk

dokumentation af alle konstruktionsdele, da det ikke er alle konstruktionsdele,

for hvilke et svigt har katastrofale følger. Eksempelvis vil et eventuelt brud i en

betonaltanplade ske med varsel og ikke som et pludseligt kollaps. Det kan der-

for ikke nødvendigvis altid begrundes, at forlange en relativt omkostningstung,

destruktiv eller ikke destruktiv, undersøgelse som bagrund for at registrere op-

bygningen med henblik på en eftervisning af sikkerheden.

Samtidig kunne det overvejes, at kræve opfyldelse af enkelte nutidige krav, der

har særlig sikkerhedsmæssig betydning, selvom de ikke var gældende på opfø-

relsestidspunktet, fx vedrørende gelænderhøjde.

Indførelsen af et sådant krav ville betyde, at den nuværende ejer, også af ældre

ejendomme, skal kunne fremvise en fyldestgørende dokumentation for altanen.

Hvis dette ikke er tilfældet skal den manglende dokumentation udfærdiges.

I de fleste tilfælde vil det kræve specialistviden og eventuelt særlige undersø-

gelser at udfærdige den fornødne dokumentation, og den bygningssagkyndige

vil konkludere, at altanen bør undersøges nærmere. I det tilfælde vil tilsynet

alene gå ud på at skaffe oplysninger om altanens opbygning med henblik på at

der kan rekvireres en relevant specialistundersøgelse med mindre ejeren be-

slutter i stedet at renovere eller fjerne altanen, således at tilsynet aflyses.

Den bygningssagkyndige bør sikre, at der udføres en opfølgning herpå og kan

fastsætte et tidspunkt for supplerende tilsyn med henblik på at få klarlagt, at do-

kumentationen er fremskaffet og viser, at den er fyldestgørende.

2. Fremskaffelse af oplysninger om tidligere eftersyn, reparationer eller re-

noveringer

Såfremt dokumentation for tidligere eftersyn, reparationer eller renoveringer kan

fremskaffes (normalt enten fra bygningsejeren eller ved at bygningsejeren frem-

skaffer det fra Kommunens tekniske forvaltning), vurderes det om dokumentati-

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

onen er fyldestgørende. Hvis det er tilfældet og dokumentationen viser, at alta-

nen har gennemgået en gennemgribende renovering inden for den årrække,

der gælder for periodisk eftersyn af den pågældende altantype, accepteres

dette, og tidspunktet for næste eftersyn fastlægges. Hvis renoveringen er af æl-

dre dato gennemføres eftersynet som planlagt.

Såfremt oplysninger om tidligere eftersyn, reparationer eller renoveringer ikke

kan fremskaffes, må den bygningssagkyndige bedømme altanen ud fra en for-

udsætning om, at sådanne tiltag ikke har fundet sted, samt på grundlag af den

visuelle inspektion, se pkt. 3.

3. En visuel besigtigelse

Ved den visuelle besigtigelse skal den bygningssagkyndige være opmærksom

på tegn på nedbrud af bærende dele såvel i altanpladen og gelænderet, som

samlinger til tilstødende bærende konstruktioner samt understøttende konstruk-

tioner. Ved besigtigelsen registreres fejlbehæftede eller nedbrudte sekundære

konstruktioner, der kan give anledning til accelererende reduktion af holdbarhe-

den af altanen. Hvis der her er visuelle tegn på alvorlige svigt konkluderes, at

der er behov en nærmere undersøgelse. Er der krav, som ikke er opfyldt, fx

krav om gelænderets højde eller tæthed, skal det registreres.

Ved den visuelle besigtigelse skal den bygningssagkyndige være særligt op-

mærksom på skjulte konstruktioner, der kan udvikle svigt med tiden, det kan fx

være stålprofiler indmuret i hulmurskonstruktioner, beklædte stålsøjler, hvor stå-

lets tilstand ikke er synlig, eller skjulte ophængningssystemer fx i form af træk-

forbindelser etableret inde i eksisterende konstruktioner. Hvis altanen har op-

nået en kritisk alder og det ikke fremgår af tidligere dokumentation fra eftersyn,

reparationer eller renovering, at de skjulte konstruktioner har tilstrækkelig hold-

barhed konkluderes, at der er behov en nærmere undersøgelse.

4. Udarbejdelse af en tilstandsrapport

Der udføres en tilstandsrapport, hvori det angives:

- Om den projektdokumentation, der forefindes for altanen, er fyldestgø-

rende.

- Dokumentation for tidligere gennemførte eftersyn, reparationer og reno-

veringer.

- En vurdering af altanens tilstand baseret på den visuelle besigtigelse,

såvel de synlige svigt som potentielt mulige skjulte svigt grundet alta-

nens alder eller andre indikationer som kan fremskynde en reduktion af

altanens holdbarheden.

- Altanens kritiske alder.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Ovenstående kan eventuelt angives i afkrydsningsskemaer så afrapporteringen

kan gennemføres mere effektivt, fx ved afkrydsning af forud angiven nødvendig

dokumentation og tilstandsniveauer for forskelige relevante konstruktionsdele

og materialer, fx i stil med den eksisterende huseftersynsordning med K - klas-

sificeringen. Afkrydsningsskemaer bør suppleres med plads til korte uddybende

beskrivelser.

Tilstandsrapporten bør suppleres med generel information om altanen, såsom

altantype, fx udkraget, ophængt eller simpelt understøttet, samt anvendte mate-

rialer, da det vil have indflydelse på vurderingen af eventuelle tiltag, der skal fo-

retages efter denne tilstandsvurdering. Endvidere angives om der er behov for

supplerende undersøgelser og i værste fald for midlertidig forbud mod anven-

delse af altanen indtil forholdende er bragt i orden. Ligeledes kan det overvejes,

om det bør fremgå af rapporten om den pågældende altan fremgår af BBR-regi-

stret. Hvis altanen ikke fremgår af registret kan registreringen eventuel være en

opgave, der pålægges den tilsynsførende mod fuldmagt fra bygningsejer.

Ud over de registreringer, der er peget på ovenfor, skal tilstandsrapporten inde-

holde en endelig vurdering af altanens tilstand. Den bygningssagkyndige må

derfor ud fra projektmaterialet, registreringerne og viden om forskellige altanty-

pers levetid vurdere om altanen stadig kan forudsættes at opfylde sikkerheds-

kravene eller om det er tid til en nærmere undersøgelse.

Nødvendige kompetencer hos den bygningssagkyndige

Gennemførelse af de ovenfor nævnte opgaver forudsætter, ud over generel vi-

den om byggeteknik og byggesagsbehandling, bl.a. følgende kompetencer og

kvalifikationer hos de tilsynsførende:

a. Kendskab til historiske og gældende regler i bygningsreglementet til at kunne

vurdere funktion, holdbarhed og sikkerhed af altaner

b. Kunne benytte relevant almen teknisk fælleseje til at tilstandsvurdere altaner

c. Grundlæggende viden til vurdering af altantyper og kendte problemer vedrø-

rende deres holdbarhed

Eksempler på relevant viden, som her er peget på, er skitseret i Faktabokse

’Nyttig viden om altaner’ sidst i dette notat.

Anvendelse af bygningssagkyndige fra Sikkerhedsstyrelsens huseftersynsord-

ning

Det vurderes at bygningssagkyndige, under sikkerhedsstyrelsens huseftersyns-

ordning efter en fornøden opkvalificering, især vedrørende ovennævnte kompe-

tencer i forbindelse med en altantilsynsordning vil kunne gennemføre et tilsyn

som det ovenfor skitserede.

Der kan etableres en særlig ordning under huseftersynsordningen, der sikrer at

de bygningssagkyndige, der skal foretage altantilsyn, er autoriserede hertil og

har de nødvendige forudsætninger.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

De beskikkede bygningssagkyndige udfører flest tilstandsrapporter for enfami-

liehuse, rækkehuse og sommerhuse. Udarbejdelsen af en tilstandsrapport for

en lejlighed udføres ikke så ofte. Det vurderes dog, at den beskikkede byg-

ningssagkyndige er i stand til at udføre en visuel inspektion af altaner i en eta-

geejendom i forbindelse med en eventuel tilsynsordning for altaner. Tilsynet bør

udføres for hele ejendommen, da byggetidspunkt for såvel ejendom og altaner

er en relevant parameter ved en tilstandsvurdering af altaner, samt at indikatio-

ner på svigt i en altan som udgangspunkt kan være en advarsel om potentielle

svigt i andre altaner i samme ejendom. Dette er ikke ensbetydende med, at

samtlige altaner skal underlægges et tilsyn. Ved et altantilsyn for en ejendom

med fx mere end 5 altaner kan der udvælges et repræsentativt antal altaner

som den stikprøve, der danner grundlag for altantilsynet. Ved udvælgelsen bør

der medtages altaner, der er særligt udsatte for vejrlig,

fx er altaner placeret i de

øvre etager eller på syd- og vestvendte facader mere udsatte end andre,

lige-

som altaner monteret i forskellige bygningsdelstyper i ejendommen bør medta-

ges blandt de repræsentativt udvalgte altaner.

Den beskrevne tilstandsvurdering bør være grundig, men ikke for omkostnings-

fuld, da dens primære formål er at fastlægge om de besigtigede altaner fordrer

en nøjere undersøgelse. Vurderingen bør derfor hovedsaglig baseres på frem-

skaffelse af eksisterende dokumentation og en visuel gennemgang og vil derfor

ikke omfatte destruktive undersøgelser og normalt ikke omfatte registrering af

målinger, ud over dem, der som standard skal registreres i henhold til tilstands-

rapporten, da sådanne nemt kan blive tidskrævende og dermed omkostnings-

fulde.

De ovenfor beskrevne autoriserede tilsynsførende vil, ud over at gennemføre et

tilsyn som beskrevet, kunne klassificere eller omklassificere altanen.

Den bygningssagkyndige skal ikke foretage en nøjere gennemgang af såvel

tegninger og beregninger, men skal ved en hurtig gennemgang kunne se om

den nødvendige dokumentation foreligger, og at den har en tilstrækkelig god

kvalitet, der viser at sikkerheden er eftervist. På dette grundlag skal det vurde-

res om der er behov for en eventuel nøjere gennemgang af projektmaterialet af

en specialist.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Nyttig viden om Altaner

HVOR ER REGLERNE OM ALTANER

De vigtigste regler i bygningsreglementet vedrørende altaners funktion, holdbar-

hed og sikkerhed findes hovedsageligt i kapitel 15 vedrørende de bærende kon-

struktioner og i kapitel 14 vedrørende holdbarhed over for fugt, men opmærk-

somheden henledes også til kap 2 vedrørende rækværk og værn.

Bygningsreglementet har dog mange krav til funktion, holdbarhed og sikkerhed,

og det må forventes, at en altantilsynsførende er rimelig bekendt med reglerne i

bygningsreglementet i øvrigt, herunder bygningsreglementets krav til dokumen-

tation af bærende konstruktioner samt vejledninger vedrørende vedligehold af

altaner.

OM TILSYN AF ALTANER

[1] 2016, Pedersen, E.S., Nielsen, J., Notat,

Altankollaps Hammer-

loden Nykøbing Falster,

Build Aalborg Universitet for Trafik- og Byg-

gestyrelsen.

[2] 2017, Cornelius, T., Nielsen, J.,

Tilstandsvurdering af altaner -

svigt i altaner med indstøbte stålprofiler,

BYG-ERFA blad, (23) 17

11 26.

[3] 2017, Teknologisk Institut,

Altaner med udliggerjern,

Pjece udgi-

vet af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen.

[4] 2017, Teknologisk Institut,

Vejledning om eftersyn af ældre be-

tonaltaner,

Pjece udgivet af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen.

[5] 2019, Teknologisk Institut,

Er min altan sikker,

Pjece udgivet af

Grundejernes investeringsfond.

[6] 2019, Teknologisk Institut,

Skal I have ny altan,

Pjece udgivet af

Grundejernes investeringsfond.

[7] 2020, Nielsen, J., Sørensen, J.D., Notat,

Altankollaps Dr. Fichs

vej i Kolding,

Build Aalborg Universitet for Trafik-, Bygge og Bolig-

styrelsen.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

ALTANTYPER

Et tilsyn af en altan vil afhænge af hvilke materialer altanen er opbygget af

og hvorledes konstruktionen er opbygget. Konstruktionen afhænger blandt

andet af det bærende system, som derfor ofte vil have betydning for, hvad

der skal registreres og undersøges ved et tilsyn.

Overordnet set kan altaner opdeles i 2 typer: Altaner, der er ophængt som

udkragede, og altaner, der er simpelt understøttede, se figur 1.

Udkraget altan

Figur 1. Eksempler på Altantyper

Simpelt understøttet altan

Udkragede altaner er normalt mere risikobehæftede end simpelt understøt-

tede, idet svigt i højere grad kan opstå i dele, der ikke er visuelt synlige, fx

betonaltaner, der er monteret på udkragede stålprofiler i murværk, hvor

svigt kan opstå i stålprofilet, der korroderer i det fugtige hulrum bag faca-

den. Dog kan svigt også opstå i skjulte konstruktioner for simpelt understøt-

tede, fx i altaner understøttet på stålsøjler, hvor korrosion kan opstå under

malingen på de understøttende stålsøjler, så svigtet ikke er synligt, men

her er der mindre risiko for et pludseligt kollaps, da restbæreevne normalt

ikke på samme måde helt forsvinder efter at bæreevnen er overskredet.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

TYPISKE SVIGT I ALTANER

Svigt i altankonstruktioner kan være synlige svigt som afskalninger (som

følge af korrosion eller Alkali-kisel reaktioner) eller rustudfældninger i beton-

pladen, se eksempel i figur 2, der også indikerer at der sandsynligvis er kor-

roderet armering. Svigt kan også vise sig som misfarvninger, fx kalkudfæld-

ninger, som indikerer fugtophobning i konstruktionen.

Figur 2. Nedbrudt beton under altanplade.

Figur 3 viser et bærende stålprofil (udliggerjern) som er helt gennemkorrode-

ret, på et sted skjult lige bag facaden

Der kan endvidere være sekundære konstruktioner (f.eks. pudslag og fuger),

som med tiden er nedbrudt og ikke nødvendigvis i sig selv er kritiske for kon-

struktionen, men som kan resultere i at fugt trænger frem til kritiske bærende

konstruktionsdele.

Figur 3. Gennemkorroderet stålprofil fra udligger jern der bar en altan.

Svigt kan også være egentlige konstruktionsfejl. Det kan for eksempel være

et fejludført afretningslag med bagfald så vandet ikke ledes korrekt væk mod

afløb, eller manglende konstruktioner som for eksempel inddækninger eller

fuger til beskyttelse af konstruktioner mod fugt.

Også brystning eller gelænder har vist sig at være en kritisk konstruktion.

Her skal man specielt være opmærksom på at højden er tilstrækkelig og at

der er tilstrækkelige fastgørelser og de ikke er nedbrudte.

Altanen skal være udført og vedligeholdt så den er i en forsvarlig stand, da

holdbarheden af altanen i modsat fald kan blive reduceret betydeligt.