BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 15
Offentligt

Undersøgelse af mulig tilsynsordning for

altaner

Maj 2021

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Undersøgelse af mulig tilsynsordning for altaner

Rekvirent:

Bolig- og Planstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Udarbejdet af:

Teknologisk Institut

Gregersensvej 4

2630 Taastrup

Byggeri og Anlæg

Christian Bøgh Jøns Nielsen

Ricardo Antonio Barbosa

Allan Skydsbæk Hansen

Tommy B. Jacobsen

Sagsansvarlig: Christian Bøgh Jøns Nielsen, tlf. 7220 1447, [email protected]

Kvalitetssikring : TJ/LNTH/MEG

Opgavenr.: 973089

Versionsnr.: 011

12. maj 2021

Resultater af Instituttets opgaveløsning beskrevet i denne rapport, herunder fx vurderinger, analyser og udbedringsforslag,

må kun anvendes eller gengives i sin helhed, og må alene anvendes i denne sag. Instituttets navn eller logo eller medarbejde-

rens navn må ikke bruges i markedsføringsøjemed, medmindre der foreligger en forudgående, skriftlig tilladelse hertil fra

Teknologisk Institut, Direktionssekretariatet.

Side 2 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Indhold

Indledning ..................................................................................................................................................................... 4

Resume .......................................................................................................................................................................... 4

Formål ............................................................................................................................................................................ 5

Hensigtsmæssig alder og type af altaner ved tilsyn ................................................................................ 5

1.1.

1.2.

1.3.

Betonnormer og standarder i et historisk perspektiv ........................................................... 5

Hvor længe bevarer en altan sin bæreevne? .......................................................................... 6

Hvilke altantyper er mere udsat for kollaps og hvornår er de udført?.............................. 8

Antal af altaner der skal omfattes af tilsynsordningen ........................................................................... 9

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

Udvælgelse af geografisk område ............................................................................................. 9

Metode ........................................................................................................................................... 10

Resultat af optælling ................................................................................................................... 10

Kommentering af anvendt metode ......................................................................................... 13

Omfang af tilsyn inkl. eventuelle opfølgende tilsyn ............................................................................... 14

3.1.

3.2.

3.3.

Type af undersøgelse der anbefales i forbindelse med en tilsynsordning .................... 14

Anbefalede undersøgelsesmetoder ved tilsyn ..................................................................... 14

Opfølgende tilsyn, frekvens og omfang .................................................................................. 18

Kompetencer og kvalifikationer hos de tilsynsførende ........................................................................ 20

4.1.

4.2.

4.3.

Kvalifikationer ............................................................................................................................... 20

Kompetencer ................................................................................................................................ 20

Antal potentielle tilsynsførende i Danmark ........................................................................... 20

Priseksempel på undersøgelse pr. bygning........................................................................... 22

Opfølgende tilsyn ......................................................................................................................... 25

Udbedring efter destruktive indgreb ...................................................................................... 25

Iværksættelse af udbedrende foranstaltninger i tilfælde af, at altanernes bæreevne

vurderes at være utilstrækkelig ................................................................................................ 25

Gennemsnitlig pris for undersøgelse af en altan ................................................................................... 22

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

Indfasningsperiode ....................................................................................................................................... 26

Bilag……………………. ..................................................................................................................................................... 27

Side 3 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Indledning

På baggrund af to altankollaps i hhv. 2016 (Nykøbing Falster) og 2020 (Kolding) har Bolig- og Plansty-

relsen anmodet Teknologisk Institut om at besvare 6 konkrete spørgsmål, som skal anvendes til at

afsøge, hvilke muligheder der er, for at oprette en hensigtsmæssig tilsynsordning for altaner, som

kan mindske risikoen for fremtidige altankollaps.

Resume

Rapporten svarer på 6 overordnede spørgsmål vedr. en potentiel tilsynsordning for altaner. Spørgs-

målene som besvares er følgende:

1) Hvad er den hensigtsmæssige alder på altanen, når den skal underlægges et tilsyn?

Hvilke altantyper er mere udsatte for kollaps end andre?

Det vurderes i rapporten, at udkragede betonaltaner med en alder på 50 år og derover er mere ud-

satte for kollaps end øvrige altantyper.

2) Hvor stort er det samlede antal af altaner, som skal omfattes af tilsynsordningen?

På baggrund af en optælling af altaner på 11.852 etageboliger i Roskilde og Frederiksberg Kommune

estimeres det, at der i Danmark er ca. 94.000 udkragede betonaltaner med en alder på 50 år og der-

over. De udkragede betonaltaner kan opdeles i to overordnede typer, hhv. udkragede armerede be-

tonaltaner og udkragede altaner med udliggerjern, hvoraf sidstnævnte type vurderes at være den

mest kritiske i forhold til kollaps. Det estimeres at 38.000-50.000 af de i alt ca. 94.000 udkragede be-

tonaltaner over 50 år, er udført med udliggerjern.

3) Hvilket omfang skal et tilsyn omfatte inkl. eventuelle opfølgende tilsyn?

Overordnet anbefales et omfang, som omfatter en ”her-og-nu” sikkerhedsvurdering

af altanerne. Un-

dersøgelser vedr. altanernes restlevetid, som bl.a. vil kunne anvendes til at udarbejde vedligeholdel-

sesplaner m.m. for altanerne, er ikke en del af de anbefalede undersøgelser. Afhængigt af hvilken al-

tantype der er tale om, anbefales der forskellige undersøgelsesmetoder. For udkragede armerede

altaner, anbefales visuelle besigtigelser suppleret med scanning af altanen til bestemmelse af bæ-

rende indstøbningsdeles placering. Disse undersøgelser kan på bygninger med mange altaner udfø-

res som stikprøver på et repræsentativt udsnit af altanerne. For udkragede altaner med udliggerjern

anbefales altid en 100% besigtigelse af alle altanerne på ejendommen, som suppleres med et be-

grænset/stikprøvevist antal ophugninger til udliggerjernene.

4) Hvilke kompetencer og kvalifikationer skal den tilsynsførende besidde?

Der skelnes mellem kvalifikationer og kompetencer. Det vurderes at tilsynsførende under ordningen

skal have en byggeteknisk grunduddannelse som eksempelvis ingeniør, konstruktør eller arkitekt

samt have minimum 2 års dokumenteret erhvervserfaring inden for tilstands- og bygningsundersø-

gelser (kvalifikationer). De påkrævede kompetencer der kræves for at indgå i tilsynsordningen vurde-

res at kunne opnås via supplerende kursusforløb.

5) Hvad er den gennemsnitlige pris for undersøgelse af én altan?

Den gennemsnitlige pris for tilsyn af altaner med udliggerjern beregnes til 1.240 kr. pr. altan mens

den gennemsnitlige pris for udkragede armerede altaner beregnes til 330 kr. pr. altan. Priserne er

Side 4 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

beregnet på baggrund af en timepris for tilsynsførende på 850 kr. samt en timepris for entreprenø-

rer/håndværkere på 450 kr.

6) Skal der eventuelt indføres en indfasningsperiode?

Det anslås at der til ordningen skal bruges et antal tilsynsførende svarende til mellem ca. 30 og 40

årsværk til at gennemføre tilsynene på de i alt ca. 94.000 altaner. Det anslås endvidere, at der i Dan-

mark er mellem 1.875 og 3.850 fuldtidsbeskæftigede personer med de nødvendige basiskvalifikatio-

ner, som via kursusforløb vil kunne opnå de påkrævede kompetencer til at indgå i ordningen. Såfremt

ovenstående kapacitet ikke er tilstrækkelig til at udføre tilsynene på den påkrævede tid, er der opstil-

let tabel med forslag til prioriteret rækkefølge af tilsynene fordelt på altanernes type og alder.

Formål

Med henblik på at afdække muligheden for en potentiel tilsynsordning for altaner, har Bolig- og Plan-

styrelsen i det fremsendte opdrag (Projektbeskrivelse til rådgiver_Altanundersøgelsen.pdf) bedt Tek-

nologisk Institut om at afdække følgende konkrete forhold:

1) Hvad er den hensigtsmæssige alder på altanen, når den skal underlægges et tilsyn og hvilke

altantyper er mere udsatte for kollaps end andre.

2) Hvor stort er det samlede antal af altaner, som skal omfattes af tilsynsordningen?

3) Hvilket omfang skal et tilsyn omfatte inkl. eventuelle opfølgende tilsyn?

4) Hvilke kompetencer og kvalifikationer skal den tilsynsførende besidde?

5) Hvad er den gennemsnitlige pris, for undersøgelse af én altan?

6) Skal der evt. indføres en indfasningsperiode?

1. Hensigtsmæssig alder og type af altaner ved tilsyn

I det følgende beskrives, hvor længe konstruktioner (med fokus på beton) typisk bevarer deres bære-

evne, hvilke typer af altaner der er mere udsat for kollaps end andre, og i hvilke perioder disse typisk

er opført. Som led i ovenstående udføres indledningsvis en historisk gennemgang af standarder og

normer med fokus på de sikkerhedsniveauer, der har været gældende for betonkonstruktioner i for-

skellige perioder. Afslutningsvis konkluderes hvilke altantyper der er mere udsat for kollaps end an-

dre, og der opstilles en prioriteret rækkefølge for altaner i forhold til hvilke, der med baggrund i deres

type og alder, vil være vigtigst at føre tilsyn med først.

1.1.

Betonnormer og standarder i et historisk perspektiv

Altaner er op gennem tiden konstrueret på forskellige måder, med forskellige materialer (stål, beton.

træ) og med forskellige grader af sikkerhed ift. beregningsforudsætningerne. I dag projekteres beton-

konstruktioner efter en projekteret levetid, som typisk er minimum 50 år. Et sådant fokus på kon-

struktioners holdbarhed, har dog ikke altid været til stede. I det følgende gennemgås historiske æn-

dringer og milepæle for de normer og bygningsreglementer, som har haft væsentlig betydning for

sikkerheden og holdbarheden af eksisterende altaner, primært med fokus på betonaltaner.

De første betonnormer

Side 5 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Dansk Ingeniørforenings første betonnorm udkom i 1908 og blev revideret i 1913 og 1921. I normen

af 1921 blev der for første gang stillet krav om armeringens dæklag, som for udendørs konstruktio-

ner blev sat til minimum 2 cm. I udgaver af 1926 og 1930 blev kravene til betonkonstruktioners dæk-

lag yderligere præciseret og systematiseret og i revision af 1930 blev krav til minimums cementind-

hold også tilføjet.

1943

–

Revideret 1930 norm

I begyndelsen af 1940’erne opstod der mangel på cement og armering som følge af krigen, hvilket

betød, at normen fra 1930 blev revideret, og i 1943 udkom en ny revision af normen, hvor der blev

indført et lavere sikkerhedsniveau på betonkonstruktioner.

I praksis betød det, at man nu kunne udføre konstruktioner med mindre dimensioner end tidligere,

da konstruktionernes sikkerhedsmargin var lavere end før. Samtidig indførtes med den nye norm la-

vere krav til betonens kvalitet/tæthed, hvilket betød, at konstruktionernes holdbarhed var lavere end

tidligere.

1949

–

DS.411

Det lavere sikkerhedsniveau på betonkonstruktioner, som i praksis blev indført i 1943, varede frem til

1949, hvor det igen blev forhøjet med indførelsen af DS.411.

1961

–

Det første bygningsreglement

I 1961 indføres i forbindelse med det første bygningsreglement en foreløbig milepæl vedrørende al-

taner på etageejendomme. Af bygningsreglementets afsnit 5.8.3 stk. 1 fremgår det således: ”I bygnin-

ger med mere end én beboelseslejlighed skal altaner

og altangange udføres af jernbeton”

(hvilket er

det samme som i dag forstås ved armeret beton). Samtidigt med at træbjælkelag i etageadskillelserne

også blev erstattet af armeret beton, betød det i praksis, at altaner med udliggerjern blev udfaset

som byggemetode.

1973 - Miljøklasser

I 1973 indføres miljøklasser, som fastsætter varierende krav til konstruktionerne, afhængig efter hvil-

ken miljømæssig eksponering de er udsat for.

1986 - Basisbetonbeskrivelsen

I 1986 indføres så basisbetonbeskrivelsen, hvorved der fastsættes en række krav til både materialer

og udførelse, som har til hensigt at sikre en tilfredsstillende holdbarhed af bygningskonstruktionerne.

Ved indførelsen af basisbetonbeskrivelsen i 1986 bliver betonkonstruktioners holdbarhed for alvor

sat i system, og krav til betonkvaliteten fastsættes nu også på baggrund af den ønskede levetid for

konstruktionerne.

1.2.

Hvor længe bevarer en altan sin bæreevne?

Hvor længe en altan bevarer sin nødvendige bæreevne afhænger af flere forhold, så som betonkvali-

tet, konstruktionsprincip samt den sikkerhedsmargin altanen oprindeligt er udført med. I forhold til

risikoen for kollaps, er det historisk set de udkragede betonaltaner, hvoraf der findes to overordnede

konstruktionsprincipper, der er i risikogruppen. De udkragede betonaltaner kan overordnet deles op

i følgende to kategorier:

Side 6 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

1) Udkragede altaner med udliggerjern

2) Udkragede armerede altaner

Udkragede altaner med udliggerjern

De udkragede altaner med udliggerjern adskiller sig fra de fleste andre bærende konstruktioner ved,

at bæreevnen primært er afgjort af tilstanden af en enkelt byggekomponent. Et svigt i denne kompo-

nent giver et uvarslet brud, som typisk har menneskelige konsekvenser, da bruddet ofte først vil op-

stå, når altanen påsættes mere last end egenvægten, hvilket typisk vil ske ved personophold på alta-

nen.

Tilstanden af udliggerjernene, specifikt i området omkring overgangszonen i bygningens facade og ud

i altanpladen, vil afgøre restbæreevnen af altanen. Så snart korrosion begynder, og stålet tæres bort

(reduktion af tværsnit) falder restbæreevnen. Når bæreevnen på et tidspunkt bliver mindre end den

last der kan/skal optages, vil altanen kollapse.

Det afgørende for hastigheden af, hvornår denne grænse krydses er en kombination af:

Bæreevneoverskud fra start / hvor stor sikkerhedsmargin er altanen beregnet med (kan

både være udført bedre og dårligere end projekteret).

Hastigheden af nedbrydning af udliggerjernene, som igen afhænger af:

a. Kvaliteten af det anvendte stål.

b. Kvaliteten af omstøbningen i muren.

c. Kvaliteten af betonen i altanpladen, herunder størrelsen af dæklaget.

d. Altanpladens eksponering (vand, fugt, evt. tøsaltning, frost, mv.)

Udkragede armerede altaner

Denne altantype er udført ved, at etagedæk og altanplade er udført som én sammenhængende ar-

meret betonplade. Det giver den fordel, i modsætning til altaner med udliggerjern, at der ikke er en

zone med blotlagt stål eller en lokal omstøbning i facaden. Yderligere er bæreevnen bestemt af flere

komponenter, da der er mere end nogle få jern til at optage trækkraften i oversiden af betonen.

Såfremt altanen ikke er over- eller underarmeret, vil en overskridelse af bæreevnen medføre et så-

kaldt varslet brud, hvor stålet vil bringes til flydning og betonen revne, men uden nødvendigvis at kol-

lapse.

Der er set eksempler på, at denne type altaner er fejlkonstrueret ved, at armeringen i stedet for at

ligge i oversiden af altanpladen/etagedækket, i stedet er beliggende i undersiden. I en sådan situation

er altanen armeret ”statisk forkert” og er i princippet underdimensioneret fra start.

Hastigheden hvorved denne altantype nedbrydes afgøres af:

1. Placeringen af armeringen

2. Kvaliteten af den anvendte beton, herunder dæklag til armeringen.

3. Altanpladens eksponering (vand, fugt, evt. tøsaltning, frost, mv.)

Side 7 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Øvrige altantyper

Øvrige altantyper (f.eks. understøttede armerede betonaltaner, altaner med søjle/bjælkesystemer

mv.) vurderes ikke at udgøre risiko i forhold til fremtidige kollaps. Samtidig vil nedbrydning og/eller

eventuel fejlkonstruktion af denne altantype, i langt højere grad kunne følges ved visuelle kontroller

og altså ikke på samme måde foregå skjult, som for de udkragede altaner.

1.3.

Hvilke altantyper er mere udsat for kollaps og hvornår er de udført?

Den mest udsatte altantype i forhold til kollaps er de udkragede betonaltaner med udliggerjern. De

seneste kollaps i 2016 og 2020 har begge været af denne type og skadesårsagen har i begge tilfælde

været omfattende korrosion på udliggerjernene i overgangszonen i facaden. Teknologisk Institut har

dog også været involveret i sager, hvor udkragede altaner med armeret betonplade er blevet kasse-

ret, fordi det er blevet vurderet, at restbæreevnen har været utilstrækkelig.

Nedenstående tabel giver overblik over, hvilke altantyper fra de forskellige perioder, der ud fra et sik-

kerhedshensyn, giver mest værdi at underlægge et tilsyn, samt i hvilken prioritet (1. prioritet værende

den mest kritiske).

Periode

Før 1943

1943-1949

1949-1961

1949-Nu

Konstruk-

tionstype

Udkraget

Materialer

Betonplade med udliggerjern

Armeret betonplade

Betonplade med udliggerjern

Armeret betonplade

Norm/standard

1908-1930 norm

Revideret 1930 norm*

DS.411 af 1949

DS.411 af 1949 og se-

nere revisioner

Foreslået

prioritet

Tabel 1-1. Oversigt over altantyper der foreslås underlagt tilsyn og den prioriterede rækkefølge/vigtighed. Felter

markeret med rød angiver altaner der foreslås omfattet af tilsyn. Felter markeret med orange foreslås omfattet

af tilsyn, hvis alderen er mere end 50 år. *: Lempet sikkerhedsniveau.

Der er ikke i ovenstående tabel inddraget altaner udført i andre materialer end beton. For udkragede

altaner med en alder på 50 år og derover vil langt størstedelen af disse være udført i beton. Dette

sammenholdt med, at de altankollaps der historisk har været i Danmark alle har været betonaltaner,

betyder, at netop udkragede betonaltaner med en alder på 50 år og derover, vurderes at være den

altantype, som er mest kritisk i forhold til kollaps. De videre undersøgelser i nærværende rapport af-

grænser sig derfor til udelukkende at omhandle udkragede betonaltaner.

Side 8 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

2. Antal af altaner der skal omfattes af tilsynsordningen

I det følgende foretages et estimat af antallet af udkragede altaner >50 år på etageboligbyggeri i Dan-

mark

–

og dermed en vurdering af, hvor mange altaner der potentielt kan blive omfattet af en tilsyns-

ordning.

Der foreligger allerede en opgørelse fra BBR-registret på ca. 66.000 altaner i Danmark. Ifølge Dan-

marks Statistik er der ca. 1 mio. etageboliger i Danmark, hvorfor dette tal umiddelbart vurderes at

være underestimeret. Derfor ønskes der før tilrettelæggelsen af en eventuel tilsynsordning for alta-

ner, et mere præcist estimat af antallet af altaner i Danmark.

Optællingen er udført som en detaljeret stikprøveoptælling af antallet af altaner på etageboligbyggeri

i to mindre afgrænsede geografiske områder i Danmark. Ved optællingen er altanernes type og alder

registreret, med henblik på at kunne sortere altaner fra, som ikke befinder sig i kategorien med umid-

delbar risiko for kollaps.

Data fra optællingen i de afgrænsede områder er sammenholdt med data fra Danmarks Statistik over

etageboligbyggeri i hele Danmark, og resultaterne fra optællingen er herved opskaleret til at omfatte

hele Danmark. Dataen fra Danmarks Statistik, som ligger til grund for optællingen, er vedlagt rappor-

ten som elektronisk bilag.

2.1.

Udvælgelse af geografisk område

Med udgangspunkt i, at kun altaner over 50 år skal omfattes af en tilsynsordning, er der indlednings-

vis foretaget en analyse af data fra Danmarks Statistik over aldersfordelingen på etageboligbyggeri i

Danmark. Denne viser, at andelen af etageboliger i Danmark, som er opført før 1970, er 66,4%.

Der er herefter foretaget en gennemgang af samme data fordelt på kommuneniveau. Dette med

henblik på at identificere kommuner, hvis aldersfordeling på etageboligbyggeri, ligger tæt på lands-

gennemsnittet. Det er her fundet, at Roskilde Kommune, har en andel af etageboliger med en alder

over 50 år, som ligger tæt op ad landsgennemsnittet, nemlig 63,6%.

Da det generelt findes, at langt størstedelen af de udkragede altaner, som er ældre end 50 år, findes

på byggeri der er opført før 1949, er der ligeledes lavet en analyse af, hvor mange altaner fra denne

periode, der findes i Roskilde kommune, sammenlignet med landsgennemsnittet. Det er her fundet,

at Roskilde Kommune med 23,4%, ligger noget under landsgennemsnittet på 44,4%.

Der er derfor foretaget en analyse af, hvilke kommuner, der har en stor andel af etageboliger opført

før 1949. Her er det fundet, at især de større kommuner, som Københavns Kommune og Frederiks-

berg Kommune har en stor andel af etageboliger fra denne periode (hhv. 68,6% og 70,3%).

Optællingen af altaner i Roskilde Kommune er på ovenstående baggrund suppleret med en optælling

i Frederiksberg Kommune, med henblik på at opnå et større statistisk grundlag vedr. etageboligbyg-

geri fra perioden før 1949.

Side 9 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

2.2.

Metode

Optællingen af altaner på etageboliger i de valgte geografiske områder er foretaget vha. satellitkort

på Google Maps/Streetview. Antallet af etageboliger i hver bygning er bestemt via data fra BBR-regi-

stret, hvor det også er sikret, at kun altaner som er opført på etageboligbyggeri (kode 140 i BBR) er

medtaget. Altaner på fleretagesejendomme, som i BBR er registreret som rækkehuse, kollegier, er-

hvervsmål etc. er således ikke medregnet.

Alle altaner på både nye og ældre etageboligejendomme er vha. ovenstående metode talt op, og der

er i forbindelse med optællingen foretaget en registrering af altanernes type samt anslåede alder

(oprindelig/ny). Nye stålaltaner opsat på ældre ejendomme er således medtaget i den samlede op-

tælling af altaner, men der er skelnet mellem oprindelige og nye altaner i optællingen.

2.3.

Resultat af optælling

Der er ved optællingen gennemgået i alt 8.812 etageboliger fra Roskilde Kommune samt 3.040 etage-

boliger fra Frederiksberg Kommune.

På de sammenlagt 11.852 etageboliger fra de to kommuner, er der fundet i alt 6.068 altaner, sva-

rende til, at 51% af etageboligerne har en altan tilknyttet. På landsplan er der ifølge Danmarks stati-

stik 1,08 mio. etageboliger i Danmark. Såfremt ovenstående optælling er repræsentativ for landsgen-

nemsnittet, svarer det til, at der er ca. 550.000 altaner i alt i Danmark. Dette tal dækker, som nævnt

ovenfor, både nye stålaltaner, understøttede og indeliggende altaner, samt ældre udkragede altaner.

Dette tal siger altså ikke noget om, hvor mange udkragede altaner med en alder på 50 år eller der-

over, der findes i Danmark. Idet der i forbindelse med optællingen er foretaget en registrering af alta-

nernes type, samt anslåede alder, har det i datasættet været muligt at sortere alle udkragede altaner,

med en alder på 50 år eller derover, fra de øvrige altaner i optællingen. I kategorien af udkragede al-

taner er også medtaget altaner, som kun har en delvis udkragning.

Det er her fundet, at 17% af de optalte altaner, er udkragede altaner med en alder på 50 år eller der-

over. På landsplan vil det svare til, at der er 93.500 udkragede altaner, som er 50 år eller derover.

Denne umiddelbare opskalering til landsplan kan dog være forbundet med en vis usikkerhed, idet

aldersfordelingen på de optalte boliger, ikke nødvendigvis matcher aldersfordelingen af etageboliger

på landsplan (på trods af der er valgt en kommune, der så vidt muligt er repræsentativ). De forskelle i

byggeskik, der kan være for de forskellige perioder, og den effekt de forskelle kan have på opskalerin-

gen, er der således ikke taget højde for i ovenstående tal. Med henblik på at vurdere denne fordeling

nærmere, er der i Tabel 2-1 opstillet en oversigt over aldersfordelingen af de optalte etageboliger

sammenlignet med landsgennemsnittet:

Side 10 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Periode

Aldersfordeling af

etageboliger ved

optælling i Frede-

riksberg Kom-

mune

[%]

Aldersfordeling af

etageboliger ved

optælling i Ros-

kilde Kommune

[%]

Aldersfordeling af

etageboliger ved

optælling i begge

kommuner

[%]

Aldersfordeling af

etageboliger i Dan-

mark

[%]

Før 1900

1900-1949

1950-1969

1970-nu

Tabel 2-1. Optælling af altaner i Frederiksberg og Roskilde Kommune fordelt på periode/alder sammenlignet

med landsgennemsnittet.

Tabellen viser aldersfordelingen af de optalte etageboliger i de to kommuner sammenholdt med al-

dersfordelingen af etageboliger på landsplan. Det ses her, at der i optællingen ses en overrepræsen-

tation på 10%-point af boliger for perioden 1950-1969 sammenlignet med landsgennemsnittet,

mens der i de 3 øvrige perioder ses en underrepræsentation på 2-4%-point i forhold til landsgen-

nemsnittet.

I forbindelse med optællingen er der fundet nogle klare tendenser vedrørende altanernes typer/kon-

struktionsform, som typisk knytter sig til de forskellige perioder etageboligerne er opført i. På etage-

boliger opført før 1900, ses eksempelvis en meget lav andel af oprindelige altaner på etageboligerne,

mens der på etageboliger fra perioden 1900-1949 ses den klart største andel af oprindelige udkra-

gede altaner. Hvorvidt resultaterne i Tabel 2-1 kan have betydning for den samlede optælling af de

udkragede altaner over 50 år, undersøges derfor nærmere i det følgende.

Tabel 2-2 nedenfor viser den samlede andel af oprindelige altaner samt andelen af udkragede alta-

ner på etageboliger fra de fire forskellige perioder. Kun de altaner, som i forbindelse med optællin-

gen er vurderet at være oprindelige, er medtaget i tabellen, dvs. alle altaner, som vurderes at være

nye/eftermonterede, indgår ikke i oversigten.

Antal etage-

boliger optalt

i alt

[stk.]

850

3660

3817

3525

Samlede antal oprindelige alta-

ner på de optalte etageboliger

[stk.]

986

2179

1740

[%]

Samlede antal oprindelige udkra-

gede altaner på de optalte eta-

geboliger

[stk.]

662

377

728

[%]

1,4

18,1

9,9

20,7

Periode

Før 1900

1900-1949

1950-1969

1970-nu

Tabel 2-2. Optælling af altaner i Frederiksberg og Roskilde Kommune fordelt på periode og altantyper. Her er

kun medtaget optælling af oprindelige altaner

–

dvs. nyopsatte stålaltaner på ældre ejendomme er sorteret fra.

Af Tabel 2-2 fremgår det, at den type altaner, som foreslås omfattet af tilsynsordningen (udkragede

altaner med en alder på 50 år og derover), i meget høj grad ses på etageboligbyggeri fra perioden

1900-1949. På etageboligbyggeribyggeri fra 1950-1969 ses også mange oprindelige altaner, men

disse er i langt højere grad understøttede altaner. Med henblik på at estimere det samlede antal af

altaner, som er over 50 år, er tallene fra sidste kolonne i Tabel 2-2 sammenfattet med det samlede

Side 11 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

antal af etageboliger i Danmark fordelt på perioder. Resultaterne er oplistet i Tabel 2-3:

Samlet antal etageboli-

ger i Danmark ifølge

Danmarks Statistik

[stk.]

100.214

380.966

237.976

360.884

Andel af etageboliger

med udkragede

altaner

[%]

1,4

18,1

9,9

20,7

I alt:

Antal udkragede

altaner over

50 år

[stk.]

1.403

68.955

23.560

74.695

93.918

Antal udkragede

altaner under

50 år

[stk.]

Periode

Før 1900

1900-1949

1950-1969

1970-nu

Tabel 2-3. Oversigt over estimerede antal af udkragede altaner i Danmark med en alder på 50 år eller derover.

fraregnet nyopsatte stålaltaner på ældre ejendomme, dvs. altaner som ikke er oprindelige.

Det estimerede tal ligger meget tæt på de 93.500 altaner der blev estimeret indledningsvis, uden

hensyntagen til altanernes opførelsesperiode. Det estimeres således at der i Danmark er ca. 94.000

altaner, som kan blive omfattet af en fremtidig tilsynsordning. Dette tal dækker over både helt og del-

vist udkragede altaner, samt både altaner med og uden udliggerjern. Langt størstedelen af altanerne

vurderes at være udført som betonaltaner.

Det har ikke i forbindelse med undersøgelsen været muligt at sortere mellem udkragede altaner med

udliggerjern, samt udkragede armerede betonaltaner. Et estimat heraf kan dog foretages på bag-

grund af antagelser om gængs byggeskik fra de forskellige perioder. På ejendomme opført før 1900

antages det, at 95-100% af de udkragede altaner er udført med udliggerjern.

For den efterfølgende periode, vil der ses en betydeligt større andel af udkragede armerede betonal-

taner. Et konservativt estimat for denne periode vil være, at 50-65% af de udkragede altaner fra peri-

oden 1900-1949 er udført med udliggerjern. I perioden 1950-1969 må det antages, at andelen af al-

taner med udliggerjern yderligere reduceres, blandt andet som følge af bygningsreglementet fra

1961, som foreskrev, at altaner på etageejendomme fremover skulle udføres i jernbeton (jf. afsnit 1).

En forsigtig antagelse for altanerne i perioden 1950-1969 er derfor, at ca. 10-15% af altanerne herfra,

er udført med udliggerjern.

Baseret på ovenstående antagelser, vil antallet af udkragede altaner med udliggerjern ligge på mel-

lem ca. 38.000 og 50.000 stk., mens resten af altanerne vil være helt eller delvist udkragede altaner

med armeret beton. Opsat på tabelform giver det følgende fordeling mellem altaner med udligger-

jern og udkragede armerede altaner, fordelt på de tre perioder:

Udkragede altaner med udliggerjern

[stk.]

Ca. 1.300 - 1.400

Ca. 34.000 - 45.000

Ca. 2.300

–

3.500

Ca. 38.000

–

50.000

Udkragede armerede altaner

[stk.]

Ca. 0 - 100

Ca. 24.000 - 35.000

Ca. 20.000-21.000

Ca. 44.000 - 56.000

Periode

Før 1900

1900-1949

1950-1969

I alt

Tabel 2-4. Oversigt over en anslået fordeling af de udkragede altaner, hvis alder er 50 år eller derover.

Side 12 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

2.4.

Kommentering af anvendt metode

Resultaterne i optællingen er baseret på en registrering af i alt 11.852 etageboliger svarende til ca.

1% af etageboligerne i Danmark. Ved inddeling af etageboligerne i perioder, ses følgende fordeling af

optællingen, når der sammenholdes med antallet af etageboliger på landsplan:

Samlet antal etageboliger i

Danmark

[stk.]

100.214

380.966

237.976

Antal optalte etageboliger

[stk.]

850

3660

3817

Antal optalte etageboliger

i procent

[%]

0,85

0,96

1,60

Periode

Før 1900

1900-1949

1949-1969

Tabel 2-5. Oversigt over fordelingen af de optalte etageboliger, sammenholdt med det samlede antal etageboli-

ger i Danmark.

Tabel 2-5 viser, at det statistiske grundlag i optællingen er lavest blandt etageboliger fra perioden før

1900 og størst for etageboliger i perioden 1949-1969. Stikprøven udgør for to af perioderne mindre

end 1% af den samlede datamængde, hvilket er i den lave ende.

For enkelte ejendomme vurderes det, at det optalte antal af altaner, kan være større i virkeligheden,

end det der er talt op. Det skyldes, at der på enkelte ejendomme har været facader i eksempelvis

baggårde, som ikke har kunne tilgås i forbindelse med optællingen. I sådanne tilfælde kan der have

været altaner, som ikke er blevet identificeret ved optællingen. Sådanne ejendomme udgør 3,5% af

de optalte ejendomme.

Denne eventuelle fejlrepræsentation vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på det endelige re-

sultat af optællingen, som dog i givet fald giver et estimat, som er en anelse lavere end det virkelige

billede.

Resultatet fra optællingen viser et samlet antal altaner på ca. 550.000, hvilket er et betydeligt højere

antal, end det der fremgår af BBR-registret, hvor der er registreret ca. 66.000 altaner. Det vurderes

dog på baggrund af den udførte optælling, at antallet af altaner i BBR-registret er voldsomt fejlbehæf-

tet. Ved optælling i Frederiksberg Kommune, er der således ikke fundet registrering af én eneste al-

tan i BBR-registret på de i alt 3.040 optalte etageboliger i kommunen.

Det vurderes generelt, at et mere præcist estimat vil kunne opnås, ved at øge antallet af etageboliger

i optællingen. En eventuelt supplerende optælling bør i så fald omfatte geografiske områder, som

ikke indgår i nærværende optælling, eksempelvis områder vest for Storebælt.

Side 13 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

3. Omfang af tilsyn inkl. eventuelle opfølgende tilsyn

I det følgende vurderes det anbefalede omfang af undersøgelser i en eventuel fremtidig tilsynsord-

ning for altaner. Anbefalingerne tager udgangspunkt i de konklusioner der er beskrevet i rapportens

afsnit 1 og 2, som vedrører altanernes type, alder og antal, dvs. udkragede betonaltaner med en al-

der på 50 år eller derover.

3.1.

Type af undersøgelse der anbefales i forbindelse med en tilsynsordning

En altanundersøgelse kan overordnet ske på to hovedniveauer:

•

En sikkerhedsvurdering, der undersøger, om altanen er sikker at anvende

En tilstandsvurdering, hvor også altanens restlevetid vurderes og hvor der udarbejdes for-

slag til renovering og vedligehold.

Omfanget af undersøgelser der udføres på altanen, vil variere afhængig af, hvilken type overordnet

undersøgelse der udføres. I forhold til en tilsynsordning, hvis hovedformål er at mindske risikoen for

fremtidige altankollaps, anbefales det, at det tilsyn der skal udføres, omhandler en her-og-nu sikker-

hedsvurdering af altanerne. Egentlig tilstandsvurdering og forslag til renovering og vedligeholdelse

samt bestemmelse af restlevetid foreslås at holdes adskilt fra tilsynet.

3.2.

Anbefalede undersøgelsesmetoder ved tilsyn

Afhængigt af hvilken altantype der er tale om, vil der være nogle forskellige kritiske forhold, der skal

undersøges. Samtidig vil det afhængigt af altantypen også være forskelligt, hvilket omfang af kontrol

der bør udøves.

Med udgangspunkt i, at en tilsynsordning omfatter udkragede altaner over 50 år, vil der som ud-

gangspunkt være tale om to typer af udkragede betonaltaner, hhv. altaner med udliggerjern og arme-

rede betonaltaner.

Disse to overordnede altantyper adskiller sig fra hinanden ved, at den ene altantype (udkragede ar-

merede altaner) vil kunne undersøges stikprøvevis, mens det for altanerne med udliggerjern vurde-

res at være nødvendigt med besigtigelse af hver enkelt altan.

Det kan være nødvendigt i nogle tilfælde at udføre indledende undersøgelser for at kunne fastlægge

altantypen, såfremt dette ikke kan bestemmes på anden vis, f.eks. i bygningstegninger. En sådan un-

dersøgelse kan omfatte scanning af altanpladen med eksempelvis georadar, der bestemmer place-

ring og antal af de bærende indstøbningsdele (armering eller udliggerjern).

Såfremt en bygning har flere forskellige typer af altaner, skal de opdeles i de enkelte kategorier, det

er herefter antallet i den enkelte kategori, der afgør omfanget af tilsyn.

Generel besigtigelse uanset altantype

Uanset hvilken altantype der er tale om, anbefales det, at der udføres en generel besigtigelse, som

danner grundlaget for tilsynet. Besigtigelsen bør uanset altantype fokusere på følgende:

•

”Unaturlig” nedbøjning af altanpladen.

•

Synlige skader i form af revner, afskalninger, udfældninger mv.

•

Hultlydende områder på oversiden (akustisk kontrol, f.eks. ved hammerslag).

•

Revner/afskalning af eventuel belægning/membran på oversiden.

Side 14 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

•

Tegn på opfugtning/fugtgennemsivning på undersiden, typisk i form af afskallende maling,

skjolder mv.

Eventuelt rækværks fastgørelse (rusketest) og rustgrad ved indstøbninger.

Skader på det omkringliggende murværk, særligt omkring altanpladen.

Løse/manglende fuger omkring/under altandør/vinduer mv.

Registrering af afvandingsforhold, lunker, bagfald, tilstoppede afløb mv.

Afhængig efter hvilke forhold der observeres ved den generelle besigtigelse, herunder hvilken altan-

type der er tale om, kan der efter den generelle besigtigelse indstilles til opfølgende undersøgelser.

Ud over ovenstående generelle betragtninger er der nogle særlige forhold for de enkelte altantyper,

der gør sig gældende. Eksempelvis skal besigtigelsen for altaner, som er udført med udliggerjern, al-

tid suppleres med et antal destruktive indgreb. Dette beskrives særskilt i de følgende afsnit.

Grundtanken bag besigtigelsen er, at den tilsynsførende hele tiden skal have for øje om vedkom-

mende

er ”i god tro”. I alle tilfælde, hvor der observeres forhold omkring eller på altanerne som gør,

at den tilsynsførende

ikke længere er ”i god tro” omkring

altanernes sikkerhed, skal der indstilles til

yderligere undersøgelser.

Ved eventuel indførelse af en eftersynsordning anbefales det, at der udarbejdes kontrolskemaer for

hver altantype, evt. i form af en app-baseret løsning, som sikrer, at kontrollanten gennemgår og tager

stilling til alle relevante forhold.

Tilsynet kan munde ud i at der ikke kan gives en godkendelse på det foreliggende grundlag, f.eks. hvis

der ses omfattende revner i betonen, og der er behov for at undersøge nogle nærmere forhold mere

dybdegående, f.eks. ved prøveudtagning af altanerne og laboratorieanalyser. I sådanne tilfælde fore-

slås det, at altanerne indstilles til et supplerende eftersyn, og altanerne lukkes indtil disse forhold er

yderligere afklaret.

Udkragede altaner med udliggerjern

For de udkragede altaner med udliggerjern foreslås der besigtigelse af alle altaner uanset det sam-

lede antal altaner på bygningen. Nedenstående tabel angiver et forslag til omfang af supplerende de-

struktive undersøgelse af udliggerjern. Kun såfremt dette tilsyn ikke giver anledning til supplerende

eftersyn (der er ”god tro”) kan altanerne godkendes.

Antal ensartede altaner på

samme bygning

Besigtigelse

Undersøgelse af udliggerjern (de-

struktivt)

1-5

100%

1 pr. 100% af

altaner

6-20

100%

1 pr. 100-50 %

af altaner

21-50

100%

1 pr. 50-25 %

af altaner

>50

100%

1 pr. 25-15 %

af altaner

Tabel 3-1. Anbefalet omfang af tilsyn for udkragede altaner med udliggerjern.

Side 15 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

100

Antal udliggerjern til undersøgelse

Antal altaner på bygningen

Figur 3-1. Oversigt over antal altaner, hvorpå der undersøges ét udliggerjern pr. antal ensartede altaner på byg-

ningen.

På denne altantype udføres altid både besigtigelse og undersøgelse af udvalgte udliggerjern ved de-

struktivt indgreb. Udliggerjern til undersøgelse udvælges på baggrund af besigtigelsen med det ud-

gangspunkt, at det værste tilfælde (område med flest/mest betydende skader) udvælges til ophug-

ning for besigtigelse af udliggerjernets rustgrad og eventuelle tværsnitsreduktion.

Såfremt ingen skader registreres ved besigtigelsen, udvælges udliggerjern tilfældigt, men dog repræ-

sentativt i den forstand, at forskellige etager, orienteringer og øvrige forhold repræsenteres.

Kontrollen af udliggerjern (destruktive indgreb) skal indeholde følgende:

•

Ophugning foretages til jernet i området indtil ca. 15 cm ind fra facadeplanet og frilægges i

begge sider ned til underflangen, således at overflangen, hele kroppen og oversiden af un-

derflangen kan besigtiges.

•

Registrering af rustgrad af jernet herunder opmåling af tværsnitsprofil.

•

Registrering af omstøbnings/-muringsmaterialet med vurdering/skøn af materialets kvali-

tet/porøsitet.

Såfremt der på de undersøgte udliggerjern findes rust der har medført en målbar tværsnitsreduktion

og det vurderes at der fortsat er mulighed for at altanerne kan bevares/godkendes, skal der udføres

supplerende eftersyn af yderligere udliggerjern. Afhængigt af hvad disse undersøgelser viser, skal

kontrollen suppleres med en eftervisning af altanernes bæreevne, hvilket vil kræve følgende:

•

Registrering af altanens størrelse/areal og eventuelle andre laster på altanen, eksempelvis fra

rækværk/brystning

•

Bestemmelse af antal af udliggerjern pr. altan

•

Beregning af bæreevne ud fra de fundne værste/mindste tværsnitsdimensioner.

Totalkontrol vs. stikprøvekontrol for altaner med udliggerjern:

Hvorvidt totalbesigtigelse suppleret med stikprøvevis destruktiv undersøgelse af udliggerjern på ud-

valgte altaner, som det foreslås her, er den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde til en sikkerheds-

vurdering, er et område til debat. Det er givet, at totalkontrol af alle udliggerjern på alle altaner giver

en større vished om alle udliggerjerns tilstand, men samtidig vurderer Teknologisk Institut at dette,

Side 16 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

udover at være forbundet med et meget stort og omkostningstungt undersøgelsesomfang, giver an-

ledning til, at ellers sunde konstruktioner åbnes og potentielt får en kortere levetid end inden under-

søgelsen, da reparationer giver et skel mellem det oprindelige materiale og reparationsmaterialet og

generelt indebærer en risiko for, at der introduceres nogle defekter, f.eks. som følge af dårlig udfør-

sel. Ligeledes vil en sådan totalkontrol samlet set tage længere tid, hvilket indebærer en øget risiko

for de altaner, som må vente længere tid på at blive undersøgt.

Teknologisk Institut har fået tilsagn om støtte til et projekt med et samlet budget på 2,35 millioner kr.

omhandlende denne problemstilling,

kaldet ”Kaskademodel vs. Totalkontrol til eftersyn af altaner”.

Projektet har deadline 31. marts 2022. I projektet undersøges det, hvor stort et sikkerhedsniveau der

opnås ved en stikprøvemodel, en såkaldt kaskademodel, kontra totalkontrol for altaner med udligger-

jern. Der er lagt op til at gennemføre et undersøgelsesprogram på et udsnit af relevante altaner, hvor

både kaskademodellen samt totalkontrolmodellen efterprøves i praksis.

I kaskademodellen anvendes den metodik, at der startes med en stikprøve af en vis størrelse og ved

fund af kritisk nedbrudte udliggerjern, udvides stikprøven. Dette kan gøres flere gange. Løbende eva-

lueres med bygningsejeren hvor langt kontrollen skal strækkes/kaskaden skal løbe, før der træffes

beslutning om nedtagning/renovering.

Udgangspunktet ved kaskademodellen er en totalbesigtigelse af alle altaner, ligesom det foreslås i

nærværende notat. Antallet af udliggerjern der foreslås undersøgt i nærværende notat (Tabel 3-1 og

Figur 3-1) kan potentielt nedbringes (gennemsnitligt) ved anvendelse af en kaskademodel. Der vil af-

hængigt af forhold omkring bygningen, f.eks. bevaringsværdige eller fredede bygninger, ligeledes

være forskel på, hvor meget undersøgelse der er nødvendig for at træffe beslutning om nedtagning

eller renovering.

Nærværende foreslåede model kan, hvis det ønskes, suppleres på den måde, at såfremt der findes

blot ét udliggerjern med kritisk tværsnitsreduktion, så kræves alle altaner på bygningen undersøgt

ved destruktiv undersøgelse/ophugning til udliggerjern.

Ved indførelse af en tilsynsordning skabes der mulighed for tilvejebringelse af et meget stort data-

grundlag, som potentielt kan samles ét sted. Det vil kunne anvendes til at justere på omfanget af på-

krævede undersøgelser under ordningen løbende.

Udkragede armerede altaner

De udkragede armerede altaner adskiller sig fra de udkragede altaner med udliggerjern ved, at de i

højere grad giver varsling om forestående brud/kollaps. Derfor foreslås for de udkragede armerede

altaner et tilsyn, som i højere grad er baseret på stikprøver og visuel kontrol, og kun i nogle/særlige

tilfælde destruktive indgreb.

Nedenstående tabel angiver et forslag til omfang af tilsyn for de udkragede armerede altaner (inklusiv

delvist udkragede altaner). Kun såfremt dette tilsyn ikke giver anledning til supplerende eftersyn (der

er ”god tro”) kan altanerne godkendes.

Side 17 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Antal ensartede altaner på

samme bygning

Besigtigelse

Scanning af armeringsplacering

1-5

100%

Hver besigtiget

altan

6-20

80-35%

Hver besigtiget

altan

20-50

35-20%

Hver besigtiget

altan

>50

20-10%

Hver besigtiget

altan

Tabel 3-2. Anbefalet omfang af tilsyn for udkragede armerede altaner.

Antal altaner til undersøgelse

100

Antal altaner på bygningen

Figur 3-2. Oversigt over antal altaner der undersøges pr. antal ensartede altaner på bygningen.

Behov for tilstandsvurdering af armering og beton vurderes ud fra besigtigelsen og der indstilles til

supplerende eftersyn efter behov.

Teknologisk Institut har ved flere lejligheder undersøgt udkragede armerede altaner, som oprindeligt

har været udført med armering, der er placeret statisk forkert i altanpladen. Som følge heraf har alta-

nernes bæreevne været utilstrækkelig, selvom der ikke er foregået nedbrydning af beton og arme-

ring. Såfremt der ved scanning af armeringsplaceringen findes armering beliggende i den nedre halv-

del af pladen, anbefales det, at der suppleres med følgende til eftervisning af bæreevnen:

•

3.3.

Registrering af altanens størrelse/areal og eventuelle andre laster på altanen, eksempelvis fra

rækværk/brystning

Bestemmelse af armeringens placering og dæklag.

Bestemmelse af ståltype og armeringsdimension (destruktiv ophugning).

Beregning af bæreevne ud fra de fundne armeringsforhold.

Opfølgende tilsyn, frekvens og omfang

Ved indførelse af systematiske kontrolskemaer eller en app-baseret løsning, opnås en god mulighed

for at sammenligne de opfølgende tilsyn med det første og dermed at få en systematisk monitorering

af skadesudviklingen.

Med udgangspunkt i de i afsnit 1, tabel 1-1, angivne prioriterede kategorier foreslås nedenfor fre-

kvens og omfang af opfølgende tilsyn for hver af de prioriterede kategorier.

Side 18 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Prio-

ritet

Periode

Før 1908-1943

1943-1949

1949-1961

1943-1949

Før 1908-1943

1949-nu*

Altantype

Udkraget med udligger-

jern

Udkraget armeret

Frekvens

Pr. 10. år

Pr. 6. år

Pr. 15. år

Pr. 25. år

Omfang

Besigtigelse og undersø-

gelse af udliggerjern

Besigtigelse og scanning af

armering

Tabel 3-3. Frekvens og omfang af opfølgende tilsyn. *: Når altanerne er >50 år.

Ovenstående frekvenser tager udgangspunkt i, at der ved det første tilsyn ikke observeres særlige

forhold, som giver anledning til at udføre opfølgende tilsyn med lavere frekvens. Der kan således

være skærpende omstændigheder der gør, at opfølgende tilsyn anbefales udført med hyppigere in-

tervaller end anført ovenfor.

Opfølgende tilsyn på altaner med udliggerjern fra perioden 1943-1949 anbefales udført med den

hyppigste frekvens, idet konstruktioner fra denne periode må antages at være udført med den lave-

ste sikkerhedsmargin. Altaner fra denne periode vælges dog ikke som 1. prioritet, da det vurderes at

altanernes alder vil være (mere) afgørende for eventuel nedbrydning af udliggerjernene.

Som udgangspunkt udføres undersøgelserne på de opfølgende tilsyn med samme omfang, som ved

det første tilsyn. Der kan dog være tilfælde, eksempelvis ved opfølgende tilsyn på udkragede arme-

rede altaner, hvor scanning af armeringsplaceringen allerede er udført én gang, og hvor behovet for

samme omfang derfor ikke er til stede.

Side 19 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

4. Kompetencer og kvalifikationer hos de tilsynsførende

I det følgende vurderes det, hvilke kompetencer og kvalifikationer tilsynsførende skal besidde, for at

kunne indgå i en tilsynsordning.

4.1.

Kvalifikationer

Kvalifikationer forstås som de faglige forudsætninger den tilsynsførende skal have, for at indgå i en

tilsynsordning. Kvalifikationer består af faglig viden opnået gennem uddannelse og erhvervsmæssig

erfaring.

Det vurderes, at den tilsynsførende skal have en byggeteknisk grunduddannelse med eksamen fra

Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Statens Arkitektskoler, Bygningskonstruktørud-

dannelsen eller tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse. Den tilsynsførende skal have mindst

2 års dokumenteret erhvervsmæssig erfaring inden for tilstands- og bygningsundersøgelser.

Ovenstående uddannelseskrav svarer til de krav der stilles til personer, der arbejder under husefter-

synsordningen, hvor der dog stilles krav om 5 års dokumenteret erhvervsmæssig erfaring i tillæg til

uddannelsesniveauet.

4.2.

Kompetencer

Ved kompetencer forstås den tilsynsførendes dokumenterede evne til at anvende sin viden til at

kunne fastlægge altanernes tilstand og sikkerhed. Helt overordnet skal den tilsynsførende gennem

kendskab til materialeegenskaber og nedbrydningsmekanismer kunne vurdere altanernes tilstand,

samt have et grundlæggende kendskab til konstruktioners statiske virkemåde.

Bedømmelse af kompetencer kan med fordel baseres på gennemførelse af kursusforløb. Kursets

emner kan gennemgås ved veksling mellem foredrag, diskussion og øvelser, herunder praktiske øvel-

ser i brugen af ikke-destruktive undersøgelsesmetoder. Det vurderes at den tilsynsførende skal have

kompetencer inden for brugen af ikke-destruktive undersøgelsesmetoder, primært i forbindelse med

scanning til bestemmelse af altanernes bærende indstøbningsdeles placering og type.

4.3.

Antal potentielle tilsynsførende i Danmark

Antallet af potentielle tilsynsførende i Danmark er vanskeligt at give et retvisende bud på. Det sam-

lede antal vil helt overordnet basere sig på ovennævnte krav om kvalifikationer, mens kompetence-

kravene i højere grad vil kunne opnås gennem kursusforløb.

Antallet af personer med de nødvendige kvalifikationer estimeres i det følgende bl.a. på baggrund af

tal fra e-statistik, hvoraf det fremgår, at der i danske virksomheder under branchekoden

”rådgivende

ingeniørvirksomhed, bygge- og anlæg” er 16.387 fuldtidsbeskæftigede. Tallet dækker foruden admini-

strative medarbejdere også over typer af bygningsingeniører, som ikke nødvendigvis har kompeten-

cer inden for konstruktioner, herunder ingeniører med speciale i installationer, indeklima og energi

etc. Det anslås at ca. 8.000 af de 16.387 fuldtidsbeskæftigede, er uddannede bygningsingeniører,

samt at 20-25% af disse har speciale og erfaring inden for konstruktioner.

Foruden bygningsingeniører vil også bygningskonstruktører og arkitekter med minimum 2 års er-

hvervserfaring inden for tilstands- og bygningsundersøgelser potentielt kunne fungere som tilsynsfø-

rende i en eftersynsordning. Ifølge konstruktørforeningens hjemmeside, er der pr. 1. april 2021 ca.

Side 20 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

10.000 aktive medlemmer af konstruktørforeningen. Hos branche- og erhvervsorganisationen Dan-

ske Arkitektvirksomheder beskæftiges ca. 5.000 arkitekter, landskabsarkitekter, bygningskonstruktø-

rer samt administrative medarbejdere blandt organisationens ca. 650 medlemsvirksomheder. Hos e-

statistik fremgår det, at der under branchekoden ”arkitektvirksomheder” fuldtidsbeskæftiges 6.875

personer i Danmark. I det videre antages det, at ca. 3.500 af de fuldtidsbeskæftigede hos arkitektfir-

maerne, er uddannede arkitekter.

I Tabel 4-1 nedenfor sammenfattes ovenstående tal og det samlede antal potentielle tilsynsførende i

Danmark estimeres.

Bygningsingeniører

Antal personer i alt

Anslået andel med på-

krævet kvalifikationsni-

veau

Potentielle tilsynsfø-

rende

8.000

20-25%

1.600-2.000-

Konstruktører

10.000

10-15%

1.000-1.500

Arkitekter

3.500

5-10%

175-350

Tabel 4-1. Estimat over antallet af potentielle tilsynsførende i Danmark.

Side 21 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

5. Gennemsnitlig pris for undersøgelse af en altan

Jf. optællingen af altaner (afsnit 2), skønnes det at antallet af udkragede altaner pr. etagebolig forde-

les som følger:

Antal ensartede udkragede alta-

ner med udliggerjern på samme

bygning

Etageboliger, Før 1900

Etageboliger, 1900-1949

Etageboliger, 1950-1969

1-5

50-60

1.300-1.800

100-140

6-20

375-400

10.000-13.000

675-1.000

21-50

525-550

14.000-18.000

900-1.400

>50

350-400

9.000-12.000

600-950

Tabel 5-1. Estimeret antal udkragede altaner med udliggerjern pr. bygning.

Antal ensartede udkragede arme-

rede altaner på samme bygning

Etageboliger, Før 1900

Etageboliger, 1900-1949

Etageboliger, 1950-1969

1-5

0-5

1000-1.400

800-850

6-20

0-30

7.000-10.000

5.800-6.000

21-50

0-40

9.600-14.000

8.000-8.400

>50

0-30

6.500-9.500

5.400-5.700

Tabel 5-2. Estimeret antal udkragede armerede altaner pr. bygning.

5.1.

Priseksempel på undersøgelse pr. bygning

Der tages udgangspunkt i en undersøgelse som beskrevet i afsnit 3, hvilket inkluderer besigtigelse for

begge altantyper, armeringsscanning af de armerede altaner og ophugning til udliggerjern for altaner

med udliggerjern. Omfanget af undersøgelserne er ligeledes beskrevet i afsnit 3.

I priserne er der generelt gjort følgende forudsætninger:



Der er ikke indeholdt eventuel afgift til et sekretariat for en tilsynsordning eller tilsvarende

”bagvedliggende” system.



Der er ikke indeholdt tid til advisering af beboere, indsamling af nøgler mv., da det antages at

sådant arbejde kan udføres af ejendommens bestyrelse, vicevært, ejer eller lignende.



Der er ikke indeholdt tid eller udgift til kørsel.



Der er ikke indeholdt eventuelle bro-, færge- og parkeringsafgifter.



Der er ikke indeholdt eventuelle udgifter til stillads, lift eller lignende, da udgangspunktet er,

at tilsynet kan foretages fra altanerne og fra terræn.

Der er for alle tilsyn afsat tid til granskning af tegninger/beregninger samt planlægning af til-

synet afhængigt af antallet af altaner.

Der er for altaner med udliggerjern afsat tid til evaluering af besigtigelsen for udvælgelse af

altaner til destruktiv undersøgelse (ophugning til udliggerjern).

Der er indeholdt destruktiv ophugning til udliggerjern (entreprenør).

Der er indeholdt tid til registrering af ophugningerne (kontrollant).

Der er indeholdt tid til rapportering afhængigt af antallet af altaner. Såfremt der indføres en

app-baseret løsning eller tilsvarende, kan denne tid måske reduceres.

Side 22 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

•

Der er anvendt en timetakst for kontrollanten på 850 kr. Denne pris er fremkommet efter

samtaler med aktører i branchen for byggesagkyndige/tilstandsrapporter (huseftersynsord-

ningen). Timetaksterne kan variere efter lokale forhold, områder af landet og konkurrencesi-

tuationen.

Der er anvendt en timetakst for entreprenør til ophugning til udliggerjern på 450 kr.

Der er forudsat en pris på materialer til lukning/reparation af huller fra ophugninger på 100

kr. pr. ophugning.

Alle angivne priser er ekskl. moms.

Der er forudsat følgende tidsforbrug:

Første altan

Forberedelse

Besigtigelse

Armeringsscanning

Rapport

30 minutter

40 minutter

10 minutter

60 minutter

Følgende altaner

+5 minutter

+20 minutter

+10 minutter

+20 minutter

Tabel 5-3. Forudsat tidsforbrug pr. altan for armerede altaner.

Første altan

Forberedelse

Besigtigelse

Registrering af udliggerjern*

Rapport

Ophugning (entreprenør)*

Reparation af ophugning (entreprenør)*

30 minutter

40 minutter

60 minutter

30 minutter

Følgende altaner

+5 minutter

+20 minutter

+60 minutter

+20 minutter

+60 minutter

+30 minutter

Tabel 5-4. Forudsat tidsforbrug pr. altan for altaner med udliggerjern. *: Udføres kun på en procentdel af de be-

sigtigede altaner.

Detaljerede tabeller, hvor tidsforbrug og omkostning for undersøgelser af 1-100 ensartede altaner på

en bygning fremgår af de vedlagte elektroniske bilag.

Side 23 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Altaner med udliggerjern

70000

Armerede altaner

Totalpris for undersøgelse [kr]

60000

50000

40000

30000

20000

10000

100

Antal altaner på bygningen

Figur 5-3. Oversigt over totalomkostning for tilsyn afhængigt af antallet af ensartede altaner på bygningen.

Altaner med udliggerjern

4000

3500

Armerede altaner

Pris pr. altan på bygning [kr]

3000

2500

2000

1500

1000

500

100

Antal altaner på bygningen

Figur 5-4. Oversigt over omkostning for tilsyn pr. altan på bygningen afhængigt af antallet af ensartede altaner på

bygningen.

Side 24 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Antal ensartede udkragede alta-

ner med udliggerjern på samme

bygning

Etageboliger, Før 1900

Etageboliger, 1900-1949

Etageboliger, 1950-1969

1-5

150.000 -

200.000

3.650.000 -

5.100.000

300.000 -

400.000

6-20

700.000 -

750.000

18.400.000 -

23.900.000

1.250.000 -

1.800.000

21-50

550.000 -

600.000

14.300.000 -

18.300.000

900.000 -

1.400.000

>50

250.000 -

300.000

6.150.000 -

8.200.000

400.000 -

600.000

Tabel 5-5. Prisestimat for undersøgelse af udkragede altaner med udliggerjern i alt.

Gennemsnitligt for én altan med udliggerjern er prisen: ca. 1.240 kr.

Antal ensartede udkragede arme-

rede altaner på samme bygning

Etageboliger, Før 1900

Etageboliger, 1900-1949

Etageboliger, 1950-1969

1-5

0 - 7.000

1.350.000 -

1.850.000

1.100.000 -

1.150.000

6-20

0 - 16.000

3.750.000 -

5.350.000

3.100.000 -

3.200.000

21-50

0 - 9.000

2.250.00 -

3.250.00

1.900.000 -

1.950.000

>50

0 - 4.000

800.000 -

1.150.000

650.000-

700.000

Tabel 5-6. Prisestimat for undersøgelse af udkragede armerede altaner i alt.

Gennemsnitligt for én armeret altan er prisen: ca. 330 kr. Således er den gennemsnitlige pris for én

betonaltan ca. 760 kr.

5.2.

Opfølgende tilsyn

Opfølgende tilsyn foreslås at være af samme type og omfang og vil derfor som udgangspunkt antage

den samme omkostning, dog vil der være forskel på hvor ofte det opfølgende tilsyn skal foretages af-

hængigt af alder og konstruktionstype jf. afsnit 3, tabel 3-3.

Det er muligt at omkostningen til det opfølgende tilsyn kan reduceres, såfremt der anvendes/imple-

menteres løsninger (f.eks. en app-baseret) således at tidsforbrug til f.eks. rapportering kan mindskes.

5.3.

Udbedring efter destruktive indgreb

Omkostninger til udbedringer efter destruktive indgreb er indeholdt i ovenstående priseksempler for

altaner med udliggerjern. Der foreslås ingen destruktive indgreb i de armerede altaner i forbindelse

med tilsynet.

5.4.

Iværksættelse af udbedrende foranstaltninger i tilfælde af, at altanernes bæreevne vurderes

at være utilstrækkelig

Da der er taget udgangspunkt i en sikkerhedsvurdering og ikke en egentlig tilstandsvurdering, kan

tilsynet derfor ikke udgøre en erstatning for en tilstandsvurdering til anvendelse vedr. reparationer

Side 25 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

og/eller vedligeholdelse. Såfremt resultatet af tilsynet viser at sikkerheden ikke kan vurderes at være

tilstrækkelig må der iværksættes yderligere undersøgelser af om altanerne skal udskiftes, renoveres,

understøttes eller lignende. Dette er ikke muligt at prissætte generelt, ligesom det ikke antages at

ville være en del af en tilsynsordning.

6. Indfasningsperiode

Det vurderes at være hensigtsmæssigt at indføre en indfasningsperiode, hvor der startes med tilsyn

af de mest kritiske altaner. Den prioritering der foreslås, er angivet i afsnit 1, tabel 1-1 og om-

fang/hyppighed af opfølgende tilsyn fremgår af afsnit 3, tabel 3-3.

Antallet af potentielt tilsynsførende estimeres til 1.875-3.850 personer jf. afsnit 4, men hvor mange

årsværk disse samlet vil kunne afsætte til at udføre altantilsyn kan ikke estimeres.

I følgende tabel fremgår det estimerede antal altaner til undersøgelse samt hvor mange årsværk der

estimeres for at udføre tilsyn på samme antal.

Prio-

ritet

Periode

Før 1943

1943-1949

1949-1961

1943-1949

Før 1908-1943

1949-1970

Altantype

Estimerede antal

altaner totalt

32.000-41.000

5.000-6.000

3.000-4.000

3.000-5.000

22.000-31.000

20.000-21.000

Beregnede antal årsværk for

undersøgelse

Kontrollant

17,1-22,2

2,3-3,0

1,3-1,9

0,6-0,9

4,3-6,3

4,1-4,3

Entreprenør

10,9-14,2

1,5-1,9

0,8-1,2

Udkraget med

udliggerjern

Udkraget ar-

meret

Tabel 6-1. Oversigt over foreslåede prioriterede rækkefølge samt det estimerede totale antal altaner i hver kate-

gori og heraf følgende årsværk for udførelse af undersøgelser/tilsyn. Antal beregnede årsværk er beregnet på

baggrund af tidsforbruget angivet i Tabel 5-3 og 5-4 samt det estimerede antal altaner i hver af de 6 prioriterede

grupper.

Ovenstående giver et samlet antal estimerede årsværk for tilsynsførende på mellem ca. 30 og 40

mod en anslået kapacitet af potentielle tilsynsførende på mellem 1.875 og 3.850 fuldtidsbeskæfti-

gede personer.

Side 26 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren

Bilag

Bilag vedlægges i elektronisk form med følgende filer:

•

Excel ark vedr. antal af altaner (Bilag 1_Danmarks Statistik.xlsx)

•

Excel ark vedr. omfang af undersøgelser, prisestimat og beregning af årsværk (Bilag 2_Bereg-

ning af omkostninger for tilsyn.xlsx)

Side 27 | 973089_CBJN21_012.docx

TEKNOLOGISK INSTITUT