Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 15
Offentligt
2473066_0001.png
Bilag 2: Notat om mulig tilsynsordning for altaner
1. Baggrund
Altaner har, ligesom alle andre bærende konstruktioner, en afgrænset
holdbarhedsperiode og et behov for løbende vedligeholdelse. Hvor
længe, en altan bevarer sin bæreevne, afhænger af flere forhold, såsom
hvor udsat altanen er for f.eks. vand og saltning, materiale- og
udførelseskvalitet af f.eks. stål og beton, konstruktionsprincip samt den
sikkerhedsmargin, altanen oprindeligt er udført med. Det er historisk set
de udkragede betonaltaner med kraftig nedbrydning, der er i
risikogruppen for kollaps. Der har ikke i nyere tid været eksempler på
altankollaps, hvor årsagen skyldtes enten fejl i projekteringen eller
udførelsen.
Efter byggeloven er det bygningsejeren, der er ansvarlig for, at en
bygning til enhver tid er lovlig og sikker at anvende. Det gælder også for
en bygnings altan. Hvis en altan ikke er sikker at opholde sig på, f.eks.
pga. utilstrækkelig vedligeholdelse, betragtes det efter byggeloven som et
ulovligt forhold. Bygningsejerens ansvar omfatter dermed allerede
rettidig vedligeholdelse af altaner, så der ikke opstår f.eks. skjult
nedbrydning af altanen. Da nedbrydningen netop kan være skjult,
indebærer bygningsejerens ansvar løbende at vurdere, om altanens
sikkerhed bør kontrolleres, herunder når altanen har nået en vis alder.
Bolig- og Planstyrelsen er på baggrund af
Kommissorium for
undersøgelse af muligheder for at mindske risiko for fremtidige
altankollaps
blevet bedt om at afdække følgende forhold:
Hensigtsmæssig alder og type på altaner, der skal underlægges et
tilsyn.
Antal altaner, der vil blive omfattet af tilsynsordningen.
Omfanget af tilsynet og eventuelle opfølgende tilsyn.
Hvilke kompetencer og kvalifikationer, den tilsynsførende skal
besidde.
Gennemsnitlig pris for undersøgelse af én altan.
Samlede omkostninger for indførsel af tilsynsordningen.
Indfasningsperiode, herunder estimat af årsværk.
BOLIG- OG PLA NSTYRELS EN
INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473066_0002.png
2/15
2. Metode
I forbindelse med opgaven har Bolig- og Planstyrelsen indhentet bidrag
fra hhv. Teknologisk Institut (bilag 3) og BUILD (bilag 4). Derudover
har Bolig- og Planstyrelsen taget kontakt til fem rådgivende
ingeniørvirksomheder med henblik på yderligere praktiske afklaringer.
Styrelsen har dog kun modtaget svar fra to af virksomhederne.
3. Hensigtsmæssig alder og type på altaner, der skal
underlægges et tilsyn
Teknologisk Institut vurderer, at et tilsyn kan afgrænses til ældre,
udkragede betonaltaner, fordi det historisk set har været denne altantype,
der grundet nedbrydning har haft risiko for kollaps. Udkragede
betonaltaner er konstrueret, så de sidder spændt ind i muren på
bygningen, og de kan overordnet deles op i to kategorier:
1) Udkragede altaner med udliggerjern
2) Udkragede armerede altaner
De udkragede altaner med udliggerjern
er den type, der vurderes at være
mest udsat for kollaps grundet alder og konstruktionstype. De adskiller
sig fra de fleste andre bærende konstruktioner ved, at bæreevnen primært
er afgjort af tilstanden af få enkelte byggekomponenter, hvor et svigt i
blot en af dem kan give et uvarslet brud. Betonaltaner med udliggerjern
har typisk en zone langs facaden, hvor udliggerjernet er blotlagt. Der er
særlig risiko for nedbrydning, hvis fuger/udstøbning ikke vedligeholdes.
De seneste to altankollaps (2016 og 2020) har været af denne altantype.
Udkragede armerede altaner
kan også udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis
der sker en nedbrydning. De er dog mindre kritiske end de udkragede
betonaltaner med udliggerjern, da risikoen for et uvarslet brud er mindre.
De to altantyper har visuelt mange ligheder, og det kan derfor være svært
for bygningsejer at skelne dem fra hinanden.
Øvrige altantyper (f.eks. understøttede armerede betonaltaner, altaner
med søjle/bjælkesystemer, ståaltaner mv.) er konstrueret efter andre
principper, der gør det væsentligt mindre sandsynligt, at de vil kollapse
uvarslet. Disse skal dog fortsat løbende tilses og vedligeholdes af
bygningsejeren.
Teknologisk Institut foreslår, at et tilsyn omfatter de to typer af
udkragede betonaltaner over 50 år. Dette er begrundet med, at der i dag
bygges efter, at bærende konstruktioner kan holde i omkring 50 år med
normal vedligeholdelse, hvorefter der kan være behov for renovering.
Byggeskikken med betonaltaner med udliggerjern, hvor betonpladen
omstøber udliggerjern af sort stål blev udfaset i 1961, hvorfor altaner af
denne type mindst er 60 år på nuværende tidspunkt. Altaner med
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473066_0003.png
3/15
udliggerjern opført herefter er typisk opført med galvaniseret stål i stedet,
hvilket gør dem mindre udsatte for nedbrydning.
Der er ikke inddraget altaner udført i andre materialer end beton i
beskrivelsen af en tilsynsordning. Langt størstedelen af de udkragede
altaner med en alder over 50 år er udført i beton, og det er disse altaner,
der er sværest for bygningsejeren visuelt at vurdere tilstanden af.
Endeligt er en stor del af de nye generationer af udkragede altaner udført
med synlige bæringer, hvilket gør, at nedbrydning og skadesudvikling i
højere grad kan følges løbende. De udgør derfor på nuværende tidspunkt
ikke samme risiko som de ældre generationer.
BUILD foreslår, at en tilsynsordning omfatter alle typer af altaner. Alt
efter type kan altanen tildeles en kritisk alder på f.eks. 30, 50 år eller
bygningens levetid. Når altanen når den kritiske alder, kan der stilles krav
om tilsyn. Den kritiske alder kan opkvalificeres, hvis bygningsejer
vælger at renovere altanen for at forebygge nedbrydning. BUILD baserer
den laveste kritiske alder på 30 år på, at der historisk har været eksempler
i fra f.eks. 1950’erne og 1980’erne, hvor de mest risikobehæftede altaner
har haft en begrænset levetid på ca. 30 år. BUILD fremhæver i deres
argumentation for en mindre kritisk levetid på 50 år, at der er en stor
spredning i levetider af altaner, hvorfor tilsynet også bør kunne fange evt.
kritiske altaner under 50 år.
De to rådgivende ingeniørvirksomheder fremhæver, ligesom Teknologisk
Institut, at det særligt er betonaltaner med udliggerjern, der er
problematiske. Den ene rådgiver vurderer, at byggemetoden brugt fra slut
1800-tallet til cirka slut 1950’erne udgør de altaner, der hurtigst muligt
bør undersøges. Den anden rådgiver foreslår, at alle altaner efterses 15-
25 år efter opførelsesåret, men at altaner opført i årene fra før år 1900
frem til 1950’erne bør underlægges tilsyn oftere, fordi de i stor
udstrækning udsættes for kraftige tæringer af udliggerjern i snittet langs
facaden.
Bolig- og Planstyrelsen vurderer, at antallet af, hvilke altantyper en
tilsynsordning skal omfatte samt frekvensen for tilsyn, vil have en direkte
betydning for de økonomiske konsekvenser som følge af ordningen,
hvorfor der bør fokuseres på de altantyper og den alder, hvor erfaringer
har vist, at de er de mest kritiske i forhold til uvarslet kollaps.
4. Antal altaner, der vil blive omfattet af tilsynsordningen
Der findes ikke en database med information om altaner i Danmark,
herunder placering, alder, ejerforhold og type. Ifølge opgørelsen fra
BBR-registret er der ca. 66.000 altaner i Danmark.
Bolig- og Planstyrelsen vurderer, at dette er underestimeret. Derfor har
styrelsen bedt Teknologisk Institut om at foretage en vurdering af antal
altaner.
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473066_0004.png
4/15
Teknologisk Institut har udført en optælling af antal altaner fordelt på
altantyper i hhv. Roskilde og Frederiksberg Kommune. Data fra
optællingen i de afgrænsede områder er sammenholdt med data fra
Danmarks Statistik over etageboligbyggeri i hele Danmark, og
resultaterne fra optællingen er herved opskaleret til at omfatte hele
Danmark.
Teknologisk Institut skønner på den baggrund, at der findes ca. 550.000
altaner i Danmark, hvoraf ca. 82.000-106.000 er udkragede betonaltaner.
I tabel 2 vises den anslåede fordeling af de udkragede betonaltaner på
type og alder.
Periode
Udkragede betonaltaner med udliggerjern
(antal)
Før 1900
1900-1949
1950-1969
1970-nu
I alt
Ca. 1.300 – 1.400
Ca. 34.000 – 45.000
Ca. 2.300 – 3.500
0
Ca. 37.600 – 48.900
Udkragede armerede betonaltaner
(antal)
Ca. 0 – 100
Ca. 24.000 – 35.000
Ca. 20.000 – 21.000
525
Ca. 44.000 – 56.625
Tabel 2. Oversigt over en anslået fordeling af de udkragede betonaltaner.
5. Omfanget af tilsynet og opfølgende periodiske tilsyn
Bolig- og Planstyrelsen har skelnet mellem to former for tilsyn:
-
-
En sikkerhedsvurdering, der undersøger, om altanen er sikker at
anvende
En tilstandsvurdering, hvor altanens tilstand og restlevetid
vurderes og hvor der evt. udarbejdes forslag til renovering og
vedligehold
Teknologisk Institut foreslår en sikkerhedsvurdering, hvor egentlig
tilstandsvurdering og forslag til renovering og vedligeholdelse holdes
adskilt fra tilsynet. Et tilsyn bør ifølge Teknologisk Institut omfatte:
-
-
Bestemmelse af altantypen på basis af dokumentation eller
scanning af altanpladen.
Besigtigelse af altanplade, fastgørelse og rækværk ud fra
kontrolskemaer, som omfatter synlige skader:
o
unaturlige nedbøjninger
o
synlige skader, revner, afskallinger af overflader eller
manglende eller ødelagte fuger og membran
o
tegn på opfugtning/fugtgennemsivning på undersiden,
o
rækværks fastgørelse (rusketest) og rustgrad ved
indstøbninger
o
skader på de omkringliggende bygningsdele omkring
altanpladen
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473066_0005.png
5/15
-
-
o
registrering af afvandingsforhold, lunker, bagfald,
tilstoppede afløb mv.
For udkragede betonaltaner med udliggerjern suppleres med
nødvendige destruktive indgreb for at vurdere, om udliggerjern
er korroderede.
Vurdering af behovet for yderligere undersøgelser.
Teknologisk Institut foreslår, at nedenstående holdes adskilt fra tilsynet:
- Fremskaffelse af dokumentation og dokumentation for tidligere
udført renovering.
- Udarbejdelse af dokumentation, hvis dette ikke findes (f.eks.
tegninger eller statiske beregninger af den konkrete bærevne).
- Udarbejdelse af en tilstandsrapport og forslag til evt.
vedligeholdelse eller renovering.
- Opdatering af BBR-registret, hvis altanen ikke fremgår af
registret mod fuldmagt fra bygningsejer.
Teknologisk Institut foreslår, at såfremt besigtigelsen viser tegn på, at der
kan være problemer med sikkerheden af altanen, skal tilsynsførende
indstille til yderligere undersøgelse af en specialist. Hvis tilsynsførende
vurderer, at der ikke er tegn på nedbrydning, og sikkerheden dermed
vurderes i orden, kan altanen godkendes. Hvis altanen godkendes,
foreslår Teknologiske Institut at altanen skal underlægges et opfølgende,
periodisk tilsyn samt, at tilsynsførende fastlægger frekvensen for dette
periodiske tilsyn.
Yderlige undersøgelser kan indbefatte yderlige destruktive undersøgelser
som prøveudtagning og laboratorieanalyser, vurdering af graden af
korrosion i udliggerjern, beregning af altanens faktiske bæreevne mv.
Bolig- og Planstyrelsen vurderer, at en model for tilsyn baseret på
Teknologisk Instituts forslag kan foregå på følgende måde:
-
-
Udgangspunktet for et tilsyn er, at altanen er lovlig og dermed
sikker.
Såfremt et tilsyn eller evt. yderligere undersøgelser ikke finder
forhold, der indikerer eller viser, at sikkerheden ikke er i orden,
udarbejdes en erklæring til bygningsejer, hvori det bl.a. fremgår,
hvornår det næste periodiske tilsyn skal være gennemført. Der
foretages ikke yderligere, og kommunen involveres ikke, da
byggeriet fortsat er lovligt. Dette gør sig også gældende, såfremt
de yderligere undersøgelser viser, at der skal ske en renovering af
altanen, så altanen er sikkerhedsmæssig i orden, og denne
renovering gennemføres af bygningsejer.
Såfremt tilsynet eller evt. yderligere undersøgelser finder
forhold, der viser, at sikkerheden ikke er i orden, og bygningsejer
ikke følger de nødvendige tiltag til renovering, gøres
bygningsmyndigheden (kommunen) opmærksom på, at der er et
ulovligt forhold. Når sagen er overgået til kommunen, følger de
-
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473066_0006.png
6/15
sædvanelige procedurer for lovliggørelse i henhold til
byggeloven.
Et tilsyn bør således ikke stride mod kommunernes ansvar som
bygningsmyndighed efter byggeloven, herunder at det er
bygningsmyndigheden, der træffer afgørelse om et byggeris lovlighed.
Ifølge Teknologisk Instituts vurdering bør frekvensen for periodiske
tilsyn følge altanens alder, samt om altanen er udført med udliggerjern
eller armeret betonplade, jf. nedenstående tabel 1. Derudover er
frekvensen fastsat efter, hvilken periode altanen er udført i, eftersom
særligt altaner i perioden 1943-1949 kan være udført med en lavere
sikkerhedsmargin, der betyder, at en evt. nedbrydning kan udvikle sig
hurtigere.
Periode
Før 1908-1943
1943-1949
1949-1961
Før 1908-1943
1943-1949
1949-nu*
Udkraget
armeret
Altantype
Udkraget med
udliggerjern
Frekvens
Pr. 10. år
Pr. 6. år
Pr. 15. år
Pr. 15. år
Pr. 15. år
Pr. 25. år
Omfang
Besigtigelse og
undersøgelse af
udliggerjern
Besigtigelse og
scanning af armering
Tabel 1. Frekvens og omfang af opfølgende tilsyn. *: Når altanerne er 50 år eller derover
Bolig- og Planstyrelsen bemærker, at det må forventes at forøge de
administrative byrder jo flere uens forhold en ordning indebærer, ligesom
det formentlig i praksis vil være svært at fastslå altanens præcise alder,
hvis ikke der foreligger dokumentation for opførsel. Et tilsyn bør således
også have fokus på at være anvendeligt i praksis.
BUILD foreslår, at et tilsyn som minimum også omfatter følgende:
-
-
-
-
Fremskaffelse af projektmateriale – tegninger og statiske
beregninger.
Fremskaffelse af oplysninger om tidligere eftersyn, reparationer
eller renoveringer.
En visuel besigtigelse.
En vurdering af om altanen skal omklassificeres (se nedenfor),
samt en vurdering af om altanen bør undersøges nærmere af
specialister.
Udarbejdelse af en tilstandsrapport med angivelse af altanens
tilstand med tilhørende bilag vedrørende pkt. 1 til 4 ovenfor.
-
BUILD mener, at et tilsyns primære formål bør være at fastlægge, om de
besigtigede altaner fordrer en nøjere undersøgelse. Et tilsyn bør derfor
hovedsageligt baseres på fremskaffelse af eksisterende dokumentation
samt en visuel gennemgang, og vil ikke omfatte destruktive
undersøgelser og målinger. Et tilsyn munder ud i en klassifikation af
altanen, hvorefter den tilsynsførende vurderer, om den nødvendige
dokumentation foreligger og har en tilstrækkelig kvalitet til at eftervise
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473066_0007.png
7/15
sikkerheden, eller om der er behov for en yderlige undersøgelse af
altanen og projektmaterialet af en specialist.
BUILD mener desuden, at det bør overvejes, om der kan stilles krav til,
at altaner skal være dokumenteret i form af en beskrivelse eller en skitse,
der viser altanens statiske virkemåde eventuelt med tilhørende statiske
beregninger af bæreevnen. Derved kan der fastsættes krav til
dokumentation af de mest kritiske dele af altanen, selvom altanen er
opført før, der var krav om fremlæggelse af dokumentation af de bærende
konstruktioner.
Bolig- og Planstyrelsen bemærker, at der på særligt ældre bygninger ikke
foreligger den nødvendige dokumentation. Det er erfaringen at
fremskaffelse/udarbejdelse af dokumentation for eksisterende byggeri,
kan være forbundet med betydelige økonomiske konsekvenser, hvilket
ikke er hensigten med et tilsyn.
Den ene af de rådgivende ingeniørvirksomheder foreslår, at et tilsyn bør
være tilbagevendende med en frekvens på ca. 10-20 år afhængig af alder
og tilstand på altanen. Kun altaner med udliggerjern anbefales omfattet af
et tilsyn. Det anbefales, at et tilsyn altid indeholder en vurdering af, hvor
meget udliggerjernet er korroderet og derudfra en vurdering af altanens
faktiske bærevne.
Den anden rådgivende ingeniørvirksomhed foreslår, at altaner uanset
type som minimum efterses hvert 5-10 år efter de første 15-25 år efter
opførelsesåret. De 5-10 år afhænger af tilsynsmetoden. Som minimum
bør denne, ifølge rådgiver, indeholde en kontrol af brud i overflader,
gennemføringer i facade, fastgørelse til facade, begyndende korrodering
og en almen tilstandsvurdering, alt efter om altanerne er nyopført i stål,
beton eller andet materiale. Altanerne opført frem til 1950’erne bør som
minimum underlægges tilsyn hvert 2.-5. år.
Bolig- og Planstyrelsen vurderer, at hovedformålet med en tilsynsordning
vil være at mindske risiko for fremtidige altankollaps. En
sikkerhedsvurdering af altanerne, som foreslået af Teknologisk Institut,
vil opfylde det formål. En egentlig tilstandsvurdering (dvs. vurdering af
altanens faktiske sikkerhedsniveau og forslag til renovering og
vedligeholdelse) kan således holdes adskilt fra tilsynet og være indeholdt
i de evt. yderligere undersøgelser.
6. Hvilke kompetencer og kvalifikationer, den tilsynsførende
skal besidde
Teknologisk Institut foreslår, at en tilsynsførende skal have en
byggeteknisk grunduddannelse og mindst to års dokumenteret
erhvervsmæssig erfaring inden for tilstands- og bygningsundersøgelser.
Dette er lidt lempeligere end de krav, der stilles til personer, som arbejder
under huseftersynsordningen, hvor der stilles krav om fem års
dokumenteret erhvervsmæssig erfaring i tillæg til uddannelsesniveauet.
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473066_0008.png
8/15
Teknologisk Institut mener desuden, at en tilsynsførende skal
opkvalificeres til at udføre tilsyn specifikt med altaner, dette f.eks. ved at
gennemføre et kursus eller på anden vis kunne dokumentere de
nødvendige kompetencer. Såfremt en altan indstilles til yderligere
undersøgelse, vurderer Teknologisk Institut, at der er behov for, at en
fagperson med specialistviden foretager de yderligere undersøgelser.
BUILD og Teknologisk Institut foreslår delvist tilsvarende, at
tilsynsførende ud over generel viden om byggeteknik og
byggesagsbehandling bør have følgende kompetencer og kvalifikationer:
-
Kendskab til historiske og gældende regler i
bygningsreglementet til at kunne vurdere funktion, holdbarhed
og sikkerhed af altaner.
Kunne benytte relevant alment teknisk fælleseje til at vurdere
altaner.
Grundlæggende viden til vurdering af altantyper og kendte
problemer vedrørende deres holdbarhed.
-
-
BUILD mener, at bygningssagkyndige under Sikkerhedsstyrelsens
huseftersynsordning efter en fornøden opkvalificering (især vedrørende
ovennævnte kompetencer) vil kunne gennemføre et tilsyn. BUILD
foreslår således, at der under huseftersynsordningen etableres en særlig
ordning, der sikrer, at de bygningssagkyndige, der skal foretage
altantilsyn, er autoriserede hertil og har de nødvendige forudsætninger.
De beskikkede bygningssagkyndige udfører flest tilstandsrapporter for
enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse og udarbejdelsen af en
tilstandsrapport for en lejlighed udføres ikke så ofte. Det vurderes dog af
BUILD, at beskikkede bygningssagkyndige er i stand til at udføre en
visuel inspektion af altaner i en etageejendom i forbindelse med en
eventuel tilsynsordning for altaner.
De to rådgivende ingeniørvirksomheder foreslår, at tilsynsførende har
kompetencer og kvalifikationer på niveau med rådgivende ingeniører.
Dette begrundes bland andet ved, at de personer, som skal udføre
undersøgelsen, bør have viden om, hvor en altankonstruktion med
udliggerjern korroderer, fordi dette typisk er bag eller i facaden.
Bolig- og Planstyrelsen har været i dialog med Sikkerhedsstyrelsen, der
er ansvarlig for huseftersynsordningen, som vurderer, at en tilsynsopgave
med altaner vil være en væsentlig udvidelse af ordningens nuværende
omfang. Bolig- og Planstyrelsen bemærker hertil, at erfaringen fra f.eks.
certificeringsordningen for brandrådgivere og statikere har været, at et
nyt system kan være en omfattende og omkostningsfuld proces at
etablere. Jo højere krav, der stilles til f.eks. uddannelse, kompetencer og
kontrol af dette, jo større vil dels de økonomiske konsekvenser være, men
også dels behovet for en lang indføringsperiode.
Bolig- og Planstyrelsen vurderer, at en autorisationsordning som den, der
foreslås af BUILD, ikke vil være proportionel med behovet. Dertil
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473066_0009.png
9/15
kommer også, at der pt. opleves en meget høj byggeaktivitet, herunder
også i rådgiverbranchen. Der kan dermed være en risiko for, at det ikke
er forretningsmæssigt attraktivt for virksomhederne at investere i
certificering eller uddannelsesmæssig opgradering til varetagelse af et
altantilsyn.
7. Gennemsnitlig pris for undersøgelse af én altan
Teknologisk Institut har på baggrund af deres estimat på antal altaner per
bygning, tidsforbrug per altan og en timepris for tilsynsførende og
entreprenører/håndværkere på hhv. 850 kr. og 450 kr. beregnet
gennemsnitlige priser for tilsyn pr. altan. Den gennemsnitlige pris for
tilsyn af én altan med udliggerjern er 1240 kr. og for én armeret altan 330
kr. Prisen på et tilsyn på én altan er dermed afhængig af antallet af altaner
på ejendommen, f.eks. vil prisen per altaner for ejendomme med få
altaner være væsentligt højere.
Prisen for de samlede omkostninger for tilsynsordningen er beskrevet i
afsnit 8 og uddybet i Tabel 1 med de væsentlige forventede
omkostninger, der er direkte forbundet med selve tilsynet. Det er en
forudsætning for beregningen af de samlede omkostninger, at tilsynet
altid udføres for alle altaner på hele en ejendom på en gang.
Teknologisk Instituts vurdering af de økonomiske udgifter forbundet med
første tilsyn indeholder:
-
Tid til, at den tilsynsførende kan granske evt.
tegninger/beregninger samt planlægge tilsynet afhængig af
antallet af altaner.
Tid til besigtigelse af altan.
For altaner med udliggerjern er der afsat tid til evaluering af
besigtigelsen for udvælgelse af altaner til destruktiv undersøgelse
(ophugning til udliggerjern).
Destruktiv ophugning til udliggerjern (entreprenør).
Tid til registrering af ophugningerne (tilsynsførende).
Tid til rapportering.
-
-
-
-
-
Teknologisk Instituts vurderingen af de økonomiske udgifter forbundet
med første tilsyn indeholder
ikke:
-
Tid til fremskaffelse af eksisterende dokumentation såsom
tegninger, beskrivelser eller andet projektmateriale fra udførelsen
eller tidligere renovering af altanen.
Tid til advisering af beboere, indsamling af nøgler mv., da det
antages, at et sådant arbejde kan udføres af ejendommens
bestyrelse, vicevært, ejer eller lignende.
Tid eller udgift til kørsel, eventuelle bro-, færge- og
parkeringsafgifter.
Tid til administration som fakturering og planlægning af tilsyn.
-
-
-
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473066_0010.png
10/15
-
Eventuelle udgifter til stillads, lift eller lignende, da det vurderes,
at tilsynet kan foretages fra altanerne og fra terræn.
De gennemsnitlige priser er baseret på, at det på etageboligbyggeri med
mange altaner er tilstrækkeligt at foretage en stikprøve ved tilsyn. Dette
er indregnet i ovenstående gennemsnitspriser. For de udkragede altaner
med udliggerjern foreslår Teknologisk Institut dog, at alle altaner
besigtiges, uanset det samlede antal altaner på bygningen. Dertil udføres
der en undersøgelse af udvalgte udliggerjern ved destruktivt indgreb. For
udkragede armerede altaner foreslår Teknologisk Institut, at der ofte kan
besigtiges en stikprøve, f.eks. 35-20 pct. af altanerne ved 20-50 altaner på
et etagebyggeri.
BUILD mener ligeledes, at der ved et altantilsyn for en ejendom med
f.eks. mere end 5 altaner kan udvælges et repræsentativt antal altaner som
den stikprøve, der danner grundlag for et tilsyn.
Bolig- og Planstyrelsen vurderer, at de timepriser, Teknologisk Institut
har baseret prisestimaterne på, meget vel kan være højere. Timepriser er
markedsbestemte ud fra udbud og efterspørgsel. Derudover er det ikke
muligt at medregne de økonomiske effekter på timepriser som følge af et
krav om et kompetencegivende kursus til at udføre et tilsyn.
Beregningerne i Tabel 1 er baseret på Teknologisk Instituts vurdering, og
skal derfor læses med disse forbehold.
I forbindelse med besvarelsen af BOU alm. del spørgsmål 213 af 8.
oktober 2020 blev der skønnet nogle væsentligt højere omkostninger ved
en tilsynsordning. Til grund for besvarelsen var oplysninger indhentet fra
Teknologisk Institut og FORCE Technology samt Bygnings- og
Boligregistret. Når omkostningerne nu skønnes lavere end tidligere, så
skyldes det blandt andet, at der er taget udgangspunkt i en begrænset
model, hvor ikke alle altantyper omfattes af et tilsyn. Derudover dækker
de nuværende økonomiske skøn over en sikkerhedsvurdering frem for en
tilstandsvurdering uden evt. yderligere undersøgelser samt lempeligere
kompetence- og kvalifikationskrav til tilsynsførende.
8. Samlede omkostninger for indførsel af tilsynsordningen
De økonomiske konsekvenser ved indførsel af en tilsynsordning, baseret
på de omkostninger Teknologisk Institut har udarbejdet, er beskrevet i
Tabel 1. Heraf fremgår at første tilsyn med alle udkragede betonaltaner,
sådan som det er foreslået i Teknologisk Instituts model, anslås at koste
ca. 61,64-80,48 mio. kr. Dette beløb dækker dog kun selve tilsynet, og
ikke implementeringsudgifter, evt. stigning i lovliggørelsessager,
periodiske tilsyn herefter og øvrige forhold som er oplistet i Tabel 1.
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473066_0011.png
11/15
Tabel 1
Vurderet antal altaner og økonomiske konsekvenser
Antal altaner
Altaner omfattet 1. tilsyn ved Teknologisk Instituts forslag
Samlet udgift ved 1. tilsyn (mio. kr.)
Udkragede betonaltaner med udliggerjern over 50 år
Udkragede armerede betonaltaner over 50 år
Udkragede betonaltaner med udliggerjern under 50 år
Udkragede armerede betonaltaner under 50 år
Total for første tilsyn
Ca. 38.000 – 50.000
Ca. 44.000 – 56.000
0
525
Ca. 47,1 – 62
Ca. 14,5 – 18,5
0
0,173
Ca. 61,64 – 80,48
Priser er ekskl. følgende som af Teknologisk Institut forudsættes at indgå i tilsynet:
Tid til advisering af beboere, indsamling af nøgler mv. (antages at kunne udføres af ejendommens bestyrelse, vicevært, ejer)
Tid eller udgift til kørsel, herunder eventuelle bro-, færge- og parkeringsafgifter
Priser er ekskl. følgende som af Teknologisk Institut forudsættes
ikke
at indgå i tilsynet
Fremskaffelse af eller udarbejdelse af dokumentation for tidligere udført renovering (eftersom denne type tilsyn kan udføres
uden vurdering af dokumenter)
Udarbejdelse af en tilstandsrapport og forslag til evt. vedligeholdelse eller renovering (eftersom tilsynet er begrænset til at
være en her-og-nu sikkerhedsvurdering)
Eventuelle udgifter til stillads, lift eller lignende (udgangspunktet er, at et tilsyn kan foretages fra altan og fra terræn)
Priser er ekskl. følgende, som Bolig- og Planstyrelsen vurderer vil følge af tilsynsordningen:
Styrelsens interne udgifter til implementering, herunder:
-
-
-
-
Lovarbejde
Kontrolskemaer til tilsyn
Vejledning til bygningsejers kvalificering af altantyper
Udarbejdelse af krav til læringsmål for opkvalificerende kursus
Eventuelle meromkostninger for kommunerne som følge af stigning i antal lovliggørelsessager
Stigning i tilsynsførendes timepriser som følge af udbud og efterspørgsel
Tid til administration som planlægning af tilsyn og fakturering
Prisen for yderligere undersøgelse af de altaner, som ikke sikkerhedsgodkendes (dette vil ikke være en ekstra omkostning pga.
tilsynsordningen, men noget bygningsejer allerede er forpligtet til i henhold til byggeloven)
Pris for opfølgning på tilsyn på de altaner, som ikke sikkerhedsgodkendes (hvor tilsynsførende enten melder altanen som et
ulovligt forhold til kommunen eller konstaterer at de nødvendige yderligere undersøgelser, renovering eller nedrivning af
altanen er gennemført)
Kilde: Den økonomiske vurdering er foretaget af Bolig- og Planstyrelsen på baggrund af
Teknologisk Instituts beregninger af omkostninger pr. altantilsyn og antal altaner.
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473066_0012.png
12/15
Bolig- og Planstyrelsen har derudover undersøgt, hvordan udgifter til et
tilsyn kan forventes at fordele sig i de forhold, hvor der er tale om
udlejning.
Udgiftsfordelingen for ejere/lejer
For ejendomme med omkostningsbestemt leje vil en ekstra tilsynsudgift
påvirke beboernes husleje. Det vurderes, at den ekstra udgift ikke vil slå
100 pct. igennem på huslejen, men ordningen vil principielt medføre
offentlige merudgifter til individuel boligstøtte.
For ejendomme, hvor lejen er fastsat som det lejedes værdi, vil en ekstra
tilsynsudgift derimod sandsynligvis ikke i praksis få nogen effekt på
huslejen.
Vedrørende private udlejningsejendomme med omkostningsbestemt leje
vurderes det, at udgiften til et lovpligtigt altantilsyn vil være at anse som
en driftsudgift (på samme måde som elevatoreftersyn), der dermed kan
indgå i det omkostningsbestemte budget (driftsbudgettet). Det vil således
påvirke den beregnede omkostningsbestemte leje på tidspunktet for
lejens fastsættelse (ved aftaleindgåelse), ligesom det efter
omstændighederne vil kunne medføre en lejeregulering/-stigning (hvis
lejen ikke kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter og
afkastet).
Vedrørende private udlejningsejendomme, hvor lejen er fastsat som det
lejedes værdi, vurderes det, at ejers udgift til et altantilsyn i det løbende
lejeforhold ikke vil kunne væltes over på lejeren. Dog vurderes det i
sådanne tilfælde, at det – efter omstændighederne – potentielt kan aftales
ved tidspunktet for aftalens indgåelse, at vedligeholdelsespligten for
altanen (herunder bekostning af pligtmæssigt tilsyn) påhviler lejeren. En
sådan bebyrdende forpligtelse vil dog slå igennem på lejeniveauet, hvor
lejen fastsættes efter det lejedes værdi.
Et tilsyn med evt. yderligere undersøgelser og udgifter til evt. renovering
udgør herudover ikke en forbedring, så der vil ikke kunne blive tale om
en forbedringsforhøjelse af lejen.
9. Indfasningsperiode, herunder estimat af årsværk
Teknologisk Institut anslår, at der skal bruges et antal tilsynsførende
svarende til mellem ca. 30 og 40 årsværk til at gennemføre tilsyn på de i
alt ca. 85-108.000 udkragede betonaltaner. Dvs., at såfremt 40 personer
var halvtidsbeskæftigede med at føre tilsyn med altaner, ville det tage
dem 2 år at udføre første tilsyn med de givne forudsætninger.
Teknologisk Institut anslår, at der i Danmark er mellem 1.875 og 3.850
fuldtidsbeskæftigede personer med de nødvendige basiskvalifikationer,
som via kursusforløb vil kunne opnå de fornødne kompetencer til at
indgå i ordningen.
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473066_0013.png
13/15
Bolig- og Planstyrelsen har ikke mulighed for at vurdere dette nærmere.
Dog kan det bemærkes, at erfaringen fra certificeringsordningen for
brandrådgivere og statikere er, at det tager tid at få opkvalificeret det rette
antal personer. Derudover vil det være afgørende, at der afsættes
tilstrækkelig tid til, at den nødvendige opkvalificering kan finde sted
inden indfasningen, så tilsynsførende kan være tilgængelige for
bygningsejere inden udløb af en overgangsperiode.
Teknologisk Institut har desuden foreslået en prioriteret rækkefølge for
altanerne på baggrund af opførselsår og type. Først prioriteres altaner
med udliggerjern før 1943, derefter før 1949 og til sidst altaner frem til
1961. Derefter prioriteres armerede altaner mellem 1943-1949, herefter
før 1943 og til sidst frem til 1970. Forslaget fra Teknologisk Institut
forudsætter, at det er bygningsejer, der tager initiativ til at få foretaget
tilsynet. Derudover har Teknologisk Institut lagt til grund, at
bygningsejer vil være i stand til at bestemme alder på sin altan og
ligeledes om den er udkraget eller ej, ligesom at bygningsejer har ansvar
for at stille den dokumentation for altanen, der forefindes, til rådighed for
et tilsyn. Dokumentation er beskrivende projektdokumentation for
altanen og oplysninger om tidligere renoveringer. Teknologisk Institut
mener, at bygningsejer ud fra illustrationer i informationsmateriale som
udgangspunkt selv kan vurdere, hvorvidt en altan er udkraget (i
modsætning til understøttede altaner). I tilfælde af tvivl, mener
Teknologisk Institut, at et billede af altanen vil være tilstrækkeligt til, at
en fagperson kan vurdere, om altanen er udkraget.
BUILD fremhæver forskellige overvejelser af, hvordan en tilsynsordning
kan indfases. BUILD foreslår først en registrering af bygninger med alle
altaner uanset type, f.eks. ved at anmode alle bygningsejere om at oplyse,
om deres ejendom er udstyret med altaner. Hertil kommer en
klassifikation af altanerne med hensyn til tilstand og kritisk alder, før
indfasning af selve tilsynet på de altaner, som er ældre end deres kritiske
alder.
BUILD foreslår desuden, at anmodningen kunne suppleres med
information om tilsynsordningen, samt information, som ejer kan benytte
til en vurdering af, om det bedre kan betale sig uden videre undersøgelser
at gennemføre en renovering eller evt. ombygge til en fransk altan,
hvilket kunne reducere antallet af tilsyn.
Bolig- og Planstyrelsen vurderer, at BUILD’s forslag vil være forbundet
med store administrative udgifter for de involverede parter, herunder
også bygningsejere og kommuner.
For så vidt angår Teknologisk Instituts forslag om inddeling af altaner i
prioriteret rækkefølge, foruden alder og type, bemærker Bolig- og
Planstyrelsen, at selv hvis bygningsejer er i stand til at vurdere altanalder
og –type, så er det svært at forestille sig, at bygningsejer besidder de
nødvendige kompetencer for at kunne holdes ansvarlig for en
indplacering. Selvom Teknologisk Instituts foreslåede prioritering er
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473066_0014.png
14/15
fagligt velbegrundet, vurderes modellen umiddelbart ikke praktisk
anvendelig. Det vil således formentlig være mest hensigtsmæssigt at
skelne mellem alder, men anse altanerne samlet som udkragede altaner.
Dette forudsætter dog udarbejdelse af grundigt informationsmateriale,
som bygningsejer kan forholde sig til. De altaner, der findes på ældre
bygninger over 50 år, er normalt ikke eftermonteret, og derfor kan
altanens alder som udgangspunkt sættes til bygningens alder, som i de
fleste tilfælde er kendt.
10. Andre overvejelser
Bolig- og Planstyrelsen er i kommissoriet blevet bedt om at klarlægge
følgende øvrige forhold: konsekvenser af ordningen for kommunerne,
anden relevant lovgivning, som kan have indvirkning på, hvordan en
tilsynsordning kan udformes, og hvorvidt digitale hjælpemidler vil være
relevante i forbindelse med tilsynsordningen. Teknologisk Institut har
vurderet relevansen af digitale hjælpemidler, mens Bolig- og
Planstyrelsen har foretaget vurderingerne af konsekvenser for
kommunerne og vurdering af relevant lovgivning.
Konsekvenser for kommunerne
Det kan ikke afvises, at en tilsynsordning vil medføre en stigning i
antallet af lovliggørelsessager. Der foreligger imidlertid ikke brugbare
data for antallet af lovliggørelsessager i kommunerne vedrørende altaner
med baggrund i sikkerhedsforhold, og der er derfor ikke tilstrækkeligt
grundlag for at skønne, hvor mange sager det måtte dreje sig om. Nogle
få kommuner er blevet spurgt til antallet af lovliggørelsessager
vedrørende altaner, og svarene tyder på, at en eventuel effekt vil være
mindre.
En eventuel tilsynsordning vil ikke ændre på de konstruktive krav til
altaner, ligesom kommunerne allerede i dag er forpligtet til at søge
lovliggørelse af ulovligt byggeri. Lovliggørelsen vil falde ind under
kommunens nuværende forpligtigelse som bygningsmyndighed. Men da
det må formodes, at der ved denne model kan komme flere henvendelser
fra f.eks. lejere, kan det også medføre øget administration hos
kommunerne. Det bemærkes, at kommunerne kan vælge at opkræve et
gebyr for behandlingen af en lovliggørelsessag.
Relevant lovgivning med indvirkning på tilsynsordningen
Det vurderes, at lejelovgivningen ikke vil have indvirkning på, hvordan
en tilsynsordning kan udformes, idet der her er tale om et krav, som
stilles til udlejer (bygningsejer). Hvorvidt anden lovgivning vil have
indvirkning på tilsynsordningen, vil afhænge af den nærmere udformning
af en tilsynsordning. En tilsynsordning vil kræve en ændring af
byggeloven med henblik på at skabe hjemmel til at stille krav til
bestående bebyggelse i en ny bekendtgørelse.
Digitale hjælpemidler
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 15: Orientering vedr. opfølgning på undersøgelse af mulighed for at indføre et altantilsyn, fra indenrigs- og boligministeren
2473066_0015.png
15/15
Ved eventuel indførelse af en tilsynsordning foreslår Teknologisk
Institut, at der udarbejdes kontrolskemaer for hver altantype, og at disse
kan være i form af en app-baseret løsning, som sikrer, at kontrollanten
gennemgår og tager stilling til alle relevante forhold. En sådan løsning vil
give mulighed for at sammenligne de opfølgende tilsyn med det første og
dermed at få en systematisk monitorering af skadesudviklingen. Det
vurderes af Teknologisk Institut at dette vil medføre en reduktion i
omkostningerne til de opfølgende tilsyn, fordi tidsforbrug til bl.a.
rapportering vil være reduceret. Der vil skulle afsættes særskilte midler
til udvikling af en IT-løsning, hvis dette skal udvikles.