BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 148: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) – Nye grønne kiler og bygninger til almene rekreative formål, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 148
Offentligt

Grønne kiler

MILJØRAPPORT FOR LANDSPLANDIREKTIV VEDRØRENDE FORSLAG OM UDPEGNING AF

NYE GRØNNE KILER OG FASTSÆTTELSE AF NYE BESTEMMELSER FOR DE GRØNNE KILER

I FINGERPLAN 2019

KØBENHAVN

26. JANUAR 2022

1/47

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 148: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) – Nye grønne kiler og bygninger til almene rekreative formål, fra indenrigs- og boligministeren

Dato

Udarbejdet af

Godkendt af

Beskrivelse

26. januar 2022

JJBG, FEKH, SBJE, MKMG, IRLE

IRLE

Miljørapport til landsplandirektiv vedrørende forslag om ud-

pegning af nye grønne kiler og fastsættelse af nye bestem-

melser for de grønne kiler i Fingerplan 2019

Kontrolleret af

TDRA

2/47

Forord

Med regeringsudspillet

Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i udvikling

ønsker

regeringen bl.a. at igangsætte initiativer for de grønne kiler i hovedstadsområdet. Bo-

lig- og Planstyrelsen har igangsat et arbejde med at implementere initiatinverne i Fin-

gerplanen, og det indebærer to ændringer af planen med udpegninger af nye grønne

kilearealer og nye bestemmelser for bygninger i grønne kiler i et landsplandirektiv.

Ændringerne er i efteråret 2021 konkretiseret af Bolig- og Planstyrelsen i dialog med

hovedstadsområdets kommuner.

Ændringerne sætter rammer for fremtidige anlæg og skal derfor miljøvurderes efter

miljøvurderingsloven. Afgrænsningen af indholdet af miljørapporten har været i høring

blandt berørte myndigheder i september 2021, og miljørapporten er herefter udarbej-

det i et samarbejde mellem Bolig- og Planstyrelsen og Rambøll.

Miljørapporten sendes i offentlig høring sammen med forslag til landsplandirektivet.

Læsevejledning

Miljørapporten og forslaget til landsplandirektiv findes kun som digitale versioner, der

kan hentes på Høringsportalen (hoeringsportalen.dk). Miljørapporten beskriver miljø-

påvirkningerne fra planen, og den indeholder følgende kapitler:



Ikke-teknisk resume

er en sammenfatning af Miljørapporten, hvor de vigtigste

oplysninger og vurderinger er trukket frem for at give et hurtigt overblik over pro-

jektet og dets miljøpåvirkninger.

Beskrivelse af forslaget til landsplandirektiv

giver en detaljeret beskrivelse af

forslaget, herunder forbindelser med andre relevante planer og programmer. Des-

uden beskrives den alternative udvikling, hvor forslaget ikke realiseres.

Relevante miljøbeskyttelsesmål

giver et overblik over de relevante nationale og

internationale mål samt en redegørelse for, hvordan der er taget hensyn til disse

mål i forslaget.

Metode til miljøvurdering

beskriver den metode, der er anvendt for at kunne fo-

retage en systematisk vurdering af de miljøpåvirkninger, som planforslagene med-

fører.

Miljøkapitlerne

i kapitel 7 til 13 beskriver relevante miljøforhold og vurderer de

miljøpåvirkninger, som planerne vil medføre for forskellige miljøemner (f.eks. land-

skab, kulturarv, natur osv.).

Forslag til overvågning

beskriver de miljøfaktorer, der bør inddrages i et over-

vågningsprogram.



For at få et hurtigt overblik over miljørapportens hovedindhold kan man eventuelt nø-

jes med at læse det ikke-tekniske resumé med sammenfatningen af planens miljøpå-

virkninger.

Sidst i miljørapporten findes en samlet fortegnelse over bilag og referencer. Referen-

cerne fremgår også i de enkelte kapitler som fodnoter på de relevante sider. Hvor det

er muligt, er der indsat et link til referencen

3/47

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

1.4

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

5.1

7.1

7.2

8.1

8.2

9.1

9.2

10.

10.1

10.2

11.

11.1

11.2

12.

12.1

12.2

13.

13.1

13.2

14.

15.

16.

17.

IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Forslag til landsplandirektiv om ændringer i Fingerplanen

Sammenfatning af miljøpåvirkninger

Afværgetiltag

Overvågning

INDLEDNING

Planens baggrund

Miljøvurderingsregler

Miljøvurderingens faser

BESKRIVELSE AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV

Anden planlægning

Alternativer til forslaget

RELEVANTE MILJØBESKYTTELSESMÅL

AFGRÆNSNING AF MILJØRAPPORTEN

Miljøemner i miljørapporten

METODE TIL MILJØVURDERING

BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FLORA OG FAUNA

Miljøstatus

Vurdering af påvirkning

MENNESKERS SUNDHED

Miljøstatus

Vurdering af påvirkning

LANDSKAB

Miljøstatus

Vurdering af påvirkning

KULTURARV

Miljøstatus

Vurdering af påvirkning

VAND

Miljøstatus

Vurdering af påvirkning

LUFT OG KLIMA

Miljøstatus

Vurdering af påvirkning

MATERIELLE GODER (REKREATIVE INTERESSER)

Miljøstatus

Vurdering af påvirkning

MANGLEDE VIDEN OG USIKKERHEDER

FORSLAG TIL OVERVÅGNING

REFERENCER

BILAG 1: VÆSENTLIGHEDSVURDERING

| 4/47

IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Bolig- og Planstyrelsen har igangsat arbejdet med udarbejdelse af et forslag til lands-

plandirektiv, som indeholder nye bestemmelser og kortudpegninger for grønne kiler i

hovedstadsområdet. De nye bestemmelser skal supplere de gældende bestemmelser

for og udpegninger af grønne kiler i Fingerplan 2019 -

Landsplandirektiv for hoved-

stadsområdets planlægning.

Initiativerne udspringer af regeringsudspillet

Tættere på - Grønne byer og en hoved-

stad i udvikling

(Indenrigs- og Boligministeriet, maj 2021). De nye bestemmelser og

kortudpegninger i forslaget til landsplandirektiv fastlægger rammer for fremtidige an-

læg. Det er derfor et lovkrav, at der udarbejdes en miljørapport af planen, jf. miljøvur-

deringsloven. Målet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesni-

veau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen af planer og

med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.

Miljørapporten vurderer de påvirkninger af miljøet, som en realisering af planen vil

medføre. Rapporten skal give myndighederne et godt beslutningsgrundlag, inden de

afgør, om planen skal vedtages.

1.1

Forslag til landsplandirektiv om ændringer i Fingerplanen

Den ene del af baggrunden for ændringerne af Fingerplanen er, at der i de grønne kiler

ligger bygninger, som er nedslidte og i en utidssvarende forfatning. Som hovedregel

må der ifølge bestemmelserne i Fingerplanen 2019 ikke opføres nye bygninger i de

grønne kiler, dog kan der i de ydre grønne kiler placeres eller udvides bygningskræ-

vende almene ikke-bymæssige friluftsanlæg under hensyntagen til stedets landskabs-,

natur- og kulturværdier. Et nyt landsplandirektiv skal gøre det muligt, under en række

forudsætninger, at opføre nye, tidssvarende bygninger, som alene anvendes til almene

rekreative formål, der understøtter intentionen om grønne kiler med adgang for alle,

herunder anvendes for friluftsaktiviteter og som opholds- og læringsrum for natursko-

ler og skovbørnehaver.

Den anden del af baggrunden er, at staten ønsker, at bynære skove i hovedstadsom-

rådet fastholdes og udvides, og at naturområder bindes sammen med skove og grønne

kiler i og omkring hovedstaden. Forslaget til landsplandirektiv skal medføre, at bynære

områder, der er udpeget som særlige naturbeskyttelsesområder i kommuneplanerne,

nyetableret skov i skovrejsningsområder i kommuneplanerne samt eksisterende by-

nære skove udpeges til grønne kiler i hovedstadsområdets planlægning og dermed bli-

ver en integreret del af hovedstadsområdets grønne strukturer.

I miljørapporten sammenlignes vurderingen af ændringen af Fingerplanen med den

sandsynlige udvikling, hvis planen eller programmet ikke gennemføres. Den udvikling

kaldes også 0-alternativet. I 0-alternativet bliver der ikke udpeget nye grønne kiler, og

der kan ikke indenfor de grønne kiler gives tilladelse til opførelse af nye bygninger til

almen rekreativ anvendelse udover de tilladte støttepunkter til friluftsliv. Der beskrives

ikke andre alternativer til forslaget til landsplandirektivet.

IKKE-TEKNISK RESUME

| 5/47

1.2

Sammenfatning af miljøpåvirkninger

På grundlag af miljøvurderingerne i kapitel 7-13 vurderes det samlet set, at forslaget

til landsplandirektiv vil medføre mindre og moderate påvirkninger af miljøet af både

positiv og negativ karakter. Det er dermed vurderet, at forslaget ikke vil lede til på-

virkninger af væsentlig karakter. De moderate påvirkninger er øget rekreative anven-

delse samt den negative påvirkning på klimaet, som skyldes nye muligheder for opfø-

relse af bygninger set i forhold til klimalovens mål om 70% reduktion.

For de øvrige miljøemner, der er vurderet nærmere, vurderes det, at påvirkningerne af

miljøet er mindre eller ikke til stede. Det er også tilfældet for Natura 2000, beskyttet

natur og biodiversitet, hvor der vurderes at være mindre negative påvirkninger fra en

forventet øget ekstensiv anvendelse af områderne som udpeges til grønne kilder. Og

det er tilfældet for menneskers sundhed, hvor påvirkningerne af fysisk og social aktivi-

tet vurderes at være mindre positive påvirkninger, mens trafikstøj og sikkerhed og

tryghed vurderes at være mindre negative påvirkninger. Påvirkninger af landskab og

kulturarv vurderes mindre, mens påvirkningen af vand ligeledes vurderes mindre.

Miljøemne

Biodiversitet

Vurdering af påvirkninger af forslaget til landsplandirektiv

- Mindre negative påvirkninger af beskyttet natur og biodiversitet

- Ingen væsentlige påvirkninger af Natura 2000-områder

- Ingen beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder

for dyrearter eller ødelæggelse plantearter i alle livsstadier, jf.

Habitatdirektivets bilag IV, litra a og b.

- Moderate positive påvirkninger på fysisk og social aktivitet

- Mindre negative påvirkninger af trafikstøj og sikkerhed/tryghed

- Mindre negativ påvirkning af de landskabelige værdier

- Ingen eller mindre negativ påvirkning af kulturarven og de kul-

turhistoriske værdier

- Mindre negativ påvirkning på målsatte vandløb og søer, der

ikke vil lede til en forringelse af vandmiljøet eller hindre målop-

fyldelse.

- Moderat negativ påvirkning fra øgede drivhusgasudledninger

- Mindre til moderat negativ påvirkning af luftkvaliteten

- Mindre positiv påvirkning af rekreativ infrastruktur

Menneskers

sundhed

Landskab

Kulturarv

Vand

Klimatiske

faktorer

Luft

Materielle go-

der

Tabel 1.1 Sammenfatning af miljøpåvirkninger.

1.3

Afværgetiltag

Da der ikke er væsentlige påvirkninger på miljøet, er der ikke et lovkrav om at be-

skrive planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse eller opveje påvirkninger. Af-

værgetiltag vil i høj grad være relevante, når lokalitet og byggeri bliver kendt i den

kommunale planlægning. Afværgetiltag der peger ind i den fremadrettede planlægning

IKKE-TEKNISK RESUME

| 6/47

lader vi ligge til den efterfølgende planlægning og miljøvurdering. Vi forholder os alene

til den aktuelle planlægning.

1.4

Overvågning

Ifølge miljøvurderingsloven skal der oplistes et overvågningsprogram af de væsentlige

indvirkninger på miljøet. Idet miljøvurderingen ikke indeholder nogle væsentlige på-

virkninger på miljøet, er der ikke oplistet et overvågningsprogram i miljørapporten.

IKKE-TEKNISK RESUME

| 7/47

2.1

INDLEDNING

Planens baggrund

Bolig- og Planstyrelsen har igangsat arbejdet med udarbejdelse af et forslag til lands-

plandirektiv, som indeholder nye bestemmelser og udpegninger på kort for grønne ki-

ler i hovedstadsområdet. De nye bestemmelser skal supplere de gældende bestemmel-

ser for og udpegninger af grønne kiler i landplandirektivet

Fingerplan 2019 - Lands-

plandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.

Initiativerne udspringer af regeringsudspillet

Tættere på - Grønne byer og en hoved-

stad i udvikling

(Indenrigs- og Boligministeriet, maj 2021), hvori en del af initiativerne

retter sig mod hovedstadsområdet. Regeringen vil med initiativerne bidrage til at løfte

nogle af de særlige udfordringer, som hovedstaden står overfor. Én af udfordringerne

er at sikre gode muligheder for et aktivt idræts- og friluftsliv.

2.2

Miljøvurderingsregler

2.2.1 Miljøvurderingspligt

Forslaget til landsplandirektivet om ændringer af Fingerplanen er omfattet af miljøvur-

deringslovens

§ 8, stk. 1, nr. 1 og fastlægger rammer for projekter, der er omfattet af

lovens bilag. Der er derfor udarbejdet en miljøvurdering af forslaget, der indeholder de

oplysninger, som er nævnt i miljøvurderingslovens §12 og bilag 4.

Miljørapporten vurderer de påvirkninger af miljøet, som en realisering af planen vil

medføre. Rapporten skal give myndighederne et godt beslutningsgrundlag, inden de

afgør, om planen skal vedtages.

2.2.2 Væsentlighedsvurdering af Natura 2000-område

Der er foretaget en væsentlighedsvurdering i forhold til nærliggende Natura 2000-om-

råder i forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten. Væsentlighedsvurderingen

indgår som et særskilt kapitel. Konklusionen på vurderingen er, at det kan udelukkes,

at planen har en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område. Derfor er der ikke

foretaget en konsekvensvurdering for at afgøre, om planen er skadelig for områdets

udpegningsgrundlag jævnfør habitatbekendtgørelsens §6.

2.3

Miljøvurderingens faser

Miljøvurderingsprocessen kan opdeles i følgende faser:

Fase 1: Udarbejdelse og høring af afgrænsningsnotat

Forud for udarbejdelsen af miljørapporten har Bolig- og Planstyrelsen afholdt en høring

af berørte myndigheder om afgrænsning af miljørapportens indhold i perioden

20.09.2021 til den 04.10.2021.

LBK nr 1976 af 27/10/2021.

Bekendtgørelse nr. 1383 af 26/11/2016 om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyt-

telsesområder samt beskyttelse af visse arter.

INDLEDNING

| 8/47

I høringsfasen blev der udsendt et afgrænsningsnotat, og med baggrund heri kunne

myndigheder komme med deres kommentarer, forslag til afgrænsning af miljøvurde-

ringens emner og input til den videre proces.

Der fremkom bemærkninger fra 17 berørte myndigheder. Høringssvarene har medført,

at påvirkninger fra øget trafik på menneskers sundhed og luftkvalitet er medtaget i

miljørapporten. Blandt de indkomne bemærkninger var en række meget lokale bekym-

ringer, som ikke er vurderet potentielt væsentlige på det strategiske planniveau, som

Fingerplanen hører til. I stedet vil de konkrete bekymringer skulle håndteres i den

kommunale planlægning og administration.

Fase 2: Miljørapporten

Bolig- og Planstyrelsen får udarbejdet miljørapporten, der giver en samlet beskrivelse

af forslaget til landsplandirektivet og tilhørende miljøpåvirkninger.

Fase 3: Offentlig høring

Miljørapporten offentliggøres sammen med forslaget til landsplandirektiv i en offentlig

høring på 8 uger.

Fase 5: Beslutning

Efter den offentlige høring behandles og vurderes indsigelser og bemærkninger. Der

udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som bl.a. forholder sig til høringsindlæg-

gene. Resultatet af høringen vil indgå i indenrigs- og boligministerens beslutning om,

hvorvidt forslaget skal vedtages.

INDLEDNING

| 9/47

BESKRIVELSE AF FORSLAG TIL LANDSPLANDI-

REKTIV

Fingerplan 2019 er et landsplandirektiv, som fastlægger en overordnet ramme for den

fysiske planlægning i hovedstadsområdet. Fingerplanen omfatter 34 kommuner, og det

er de enkelte kommuner, der har ansvaret for at planlægge for og administrere udvik-

lingen i hovedstadsområdet i overensstemmelse med Fingerplanen. Fingerplanen ram-

mesætter via bestemmelser og kortudpegninger den kommunale planlægning og ad-

ministration.

Miljøvurderingen af forslag til landsdirektiv er baseret på følgende ordlyd af bestem-

melserne om opførelse af nye bygninger:

”Der kan i de dele af de grønne kiler, jf. § 17 i Fingerplan 2019, som ikke

er omfattet af arealreservationen til transportkorridorer, jf. § 24 i Finger-

plan 2019, opføres ny bebyggelse til almene rekreative formål forudsat:

At ny bebyggelse udelukkende anvendes til almene rekreative formål,

der understøtter intentionen om grønne kiler med adgang for alle, her-

under fx friluftsaktiviteter og opholds- og læringsrum for naturskoler

og skovbørnehaver.

At der er offentlig adgang til alle udendørsarealer omkring bebyggel-

sen.

At opførelsen af ny bebyggelse er begrundet i det særlige behov for i

det tæt befolkede hovedstadsområde at sikre fysiske rammer for al-

mene rekreative formål i hovedstadsområdets grønne kiler.

At der er en funktionel sammenhæng mellem anvendelsen til almene

rekreative formål og beliggenheden i de grønne kiler.

At nye bygninger opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelsesare-

aler.

At den eksisterende bebyggelse ikke er egnet til formålet.

At den eksisterende bebyggelse, der ikke er egnet til formålet, som

udgangspunkt nedrives for at sikre, at den samlede bygningsmasse i

de grønne kiler ikke forøges væsentligt.

At det nyopførte byggeri ikke medfører en væsentligt forøget trafikbe-

lastning eller behov for nye vejanlæg og større parkeringsanlæg i de

grønne kiler.

I forhold til udpegningen af grønne kiler er miljøvurderingen baseret på følgende for-

mulering:



Bynære områder, der i kommuneplanerne er udpeget som særlige naturbe-

skyttelsesområder, samt nyetablerede og eksisterende bynære skove udpeges

til grønne kiler i Fingerplanen og vil dermed blive en integreret del af hoved-

stadsområdets grønne strukturer. Formålet er at fremme let adgang for bor-

gere til rig og varieret natur med stor biodiversitet.

BESKRIVELSE AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV | 10/47



De særlige naturbeskyttelsesområder omfatter eksisterende

Natura 2000-om-

råder på land og andre beskyttede naturområder. Skovområder omfatter of-

fentlige og private fredsskovsarealer. I de eksisterende grønne kiler findes i

forvejen særlige naturbeskyttelsesområder, herunder Natura 2000 områder,

og fredsskovspligtige arealer.

Nye kiler vil blive udpeget i tilknytning til de eksisterende grønne kiler i Fingerplan

2019. Det betyder, at udpegningen af nye grønne kiler vil være baseret på en kortlæg-

ning af særlige naturbeskyttelsesområder og skovområder, der grænser op til eksiste-

rende grønne kiler, idet der dog kan være tale om, at et nyt kileområde, f.eks. en

skov, via et andet område, f.eks. et særligt naturbeskyttelsesområde, grænser op til

en eksisterende grøn kile.

De nye grønne kiler vil i udgangspunktet være omfattet af gældende bestemmelser

vedr. de grønne kiler i Fingerplanen; dog vil der for eventuelle grønne kiler i Natura

2000-områder skulle fastsættes nye særskilte bestemmelser til sikring af, at Natura

2000-områder ikke påvirkes, ligesom der for alle særligt værdifulde naturområder skal

fastsættes bestemmelser om, at områderne skal opretholdes som de særlige naturom-

råder, de er, og derfor friholdes for alle typer af indgreb og anlæg.

Alle områder, der i forslaget til landsplandirektiv vil blive udpeget som nye grønne ki-

ler, er i forvejen omfattet af kommunal planlægning og/eller lovgivning, som beskytter

dem mod udvikling og anvendelse, der kunne påvirke tilstanden i områderne eller

være i strid med udpegningsgrundlaget. I Natura 2000-områder må der ikke gives til-

ladelse til ny udvikling i eller uden for områderne, som kan påvirke områderne. I na-

turområder omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser må der ikke ske til-

standsændringer, og områder med fredskovspligt skal for stedse være tilplantet med

træer, som kan danne højstammet skov, hvorfor der ikke kan planlægges for anden

udvikling i skovene.

Da det er en statslig interesse, at de grønne kiler forbeholdes til almene, ikke bymæs-

sige friluftsformål, skal interessen vægtes i den kommunale planlægning og landzone-

administration. Kommunerne må som udgangspunkt ikke tillade udvikling i områderne,

som ikke har et alment rekreativt friluftsformål. Det vil derfor i praksis være begræn-

set, hvad der kan planlægges for i de nye grønne kiler, som udpeges i landsplandirek-

tivet. Forventeligt vil anvendelsen udelukkende kunne omfatte helt ekstensive rekrea-

tive aktiviteter såsom vandreture med mulighed for f.eks. at opleve skovens stilhed og

sjældne dyr og planter samt eventuelt begrænsede faciliteter til at understøtte aktivi-

teterne. Dertil kommer muliggørelsen af opholds- og læringsrum for naturskoler og

skovbørnehaver.

Det er uvist, i hvilket omfang de nye bestemmelser reelt vil resultere i opførelse af nye

bygninger, da det ud over usikkerhed om interessen i at opføre bygninger til almene

rekreative formål samt opholds- og læringsrum for naturskoler og skovbørnehaver

også afhænger af mulighederne for at nedrive utidssvarende bygninger for at over-

holde bestemmelsen om ikke at øge omfanget af byggeri i de grønne kiler.

3.1

Anden planlægning

BESKRIVELSE AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV | 11/47

3.1.1 Kommuneplaner og planstrategier

Fingerplanens bestemmelser implementeres i vidt omfang gennem de 34 kommuners

planlægning og administration. Kommunernes planlægning omfatter planstrategier,

kommuneplaner, klimaplaner, mv. Kommunernes planlægning må ikke stride imod

Fingerplanens bestemmelser og vil konkretisere de muligheder og ambitioner, som lig-

ger i Fingerplanen.

3.1.2 Vandområdeplan for Sjælland

Arealerne, der indgår i forslaget til landsplandirektiv, er omfattet af vandområdeplan

for Sjælland

, der fastlægger mål for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Nye

vandområdeplaner er under udarbejdelse.

3.1.3 Natura 2000-planer

Natura 2000-planerne er en samlet plan for, hvordan Danmark sikrer fremgangen i vo-

res vigtigste natur, Natura 2000-områderne. Arealerne, der indgår i forslaget til lands-

plandirektiv, er omfattet af flere Natura 2000-områder.

3.1.4 De regionale vækst- og udviklingsstrategier

Arealerne, der indgår i forslaget til landsplandirektiv, er omfattet af de regionale

vækst- og udviklingsstrategier for Region Sjælland og Region Hovedstaden

. Vækst-

strategierne indebærer målsætninger, rammevilkår og væksttemaer.

3.1.5 Råstofplan

Arealerne, der indgår i forslaget til landsplandirektiv, er omfattet af Region Sjællands

og Region Hovedstadens råstofplaner

, som fastlægger de overordnede retningslinjer

for råstofindvinding i regionen, og indeholder regionens graveområder og interesseom-

råder.

3.2

Alternativer til forslaget

I miljørapporten sammenlignes vurderingen af ændringen af Fingerplanen med den

sandsynlige udvikling, hvis planen eller programmet ikke gennemføres. Denne udvik-

ling kaldes også 0-alternativet. I 0-alternativet bliver der ikke udpeget nye grønne ki-

ler, og der vil indenfor Fingerplanens grønne kiler ikke være samme muligheder for at

opføre ny bebyggelse til almene rekreative formål

Der har ikke været overvejet andre alternativer, idet forslaget til landsplandirektiv skal

gennemføre præcist formulerede indsatser i regeringsudspillet om hovedstaden.

0-alternativet for områder

uden for

eksisterende grønne kiler er udviklingen af særlige

naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder og områder beskyttet efter naturbe-

skyttelsesloven) samt fredskove. På grund af den eksisterende beskyttelse vil der ikke

ske byggeri eller anden udvikling i disse arealer.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 2016. Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland.

Region Sjælland. 2018. Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022,

https://www.regionsjaelland.dk/Udvikling/udviklings-

https://mst.dk/media/122171/revideret-vandomraadeplan-sjaelland-d-28062016.pdf

strategi/Documents/Region%20Sj%C3%A6lland%20V%C3%A6kst-%20og%20Udviklingsstrategi%202019-2022.pdf

samt Region Hovedstaden. 2018. Copenhagen – hele Danmarks Hovedstad.

https://www.regionh.dk/mil-

joe/gr%C3%B8nnere-hospitaler/Documents/Den%20regionale%20v%C3%A6kst-%20og%20udviklingsstrategi.pdf

Region Hovedstaden. 2021. Råstofplan 2016-2020,

https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/20#/

og Region Sjælland.

2021. Råstofplan 2020-2031,

https://www.regionsjaelland.dk/publikationer/Documents/R%C3%A5stofplan%202020.pdf

BESKRIVELSE AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV | 12/47

0-alternativet for områder

indenfor

eksisterende grønne kiler er udviklingen uden mu-

lighed for at opføre nyt byggeri ud fra en række bestemmelser. Områderne fremstår

som åbne landbrugslandskaber med spredte skov- og naturområder, landsbymiljøer,

samt fritliggende gårde og beboelser. Den sandsynlige udvikling uden forslaget til

landsplandirektiv er derfor, at der som hovedregel ikke blive opført nye bygninger i de

grønne kiler, fordi Fingerplan 2019, § 18, stk. 1, nr. 3 foreskriver, at områderne skal

friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. Det vil formentlig have

den konsekvens, at eksisterende utidssvarende bygninger i højere grad vil forsætte

med at forfalde eller vil blive revet ned uden genopførelse, fordi der ikke er samme in-

citament til at nedrive dem som i forslaget.

I den sandsynlige udvikling uden vedtagelsen af det nye landsplandirektiv vil der i de

ikke beskyttede områder af de grønne kilder foregå en begrænset udvikling, der mulig-

gøres af bestemmelserne i det eksisterende landsplandirektiv. Det vil for de indre

grønne kilder dreje sig om mindre anlæg som støttepunkter til det almene friluftsliv og

mindre udvidelser af eksisterende anlæg til det almene friluftsliv, der er muliggjort i

Fingerplanens § 18, stk. 3 og ændret anvendelse af eksisterende bygninger, jf. § 18

stk. 7. For de ydre grønne kilder vil det dreje sig om areal- og bygningskrævende fri-

luftsanlæg, jf. § 19 stk. 3, specifikke fritidsanlæg, jf. § 29 stk. 2, og ændret anven-

delse af eksisterende bygninger, jf. § 19 stk. 5. specifikke fritidsanlæg. Derudover

kommer en række undtagelser fra landzonebestemmelserne

, kaldet umiddelbare ret-

tigheder, som eksempelvis muliggør udvidelse af eksisterende bygninger med op til

500 m

og indretning og ibrugtagning af f.eks. tidligere staldbygninger som produkti-

ons-, håndværks-, kontor-, lagervirksomhed, samt forenings- og fritidsformål. Denne

udvikling vil kunne ske såfremt det ikke er i strid med gældende beskyttelse, f.eks.

udpegning som Natura 2000-område.

§36-37, Bekendtgørelse af lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 01/07/2020, https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2020/1157.

BESKRIVELSE AF FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV | 13/47

RELEVANTE MILJØBESKYTTELSESMÅL

Kapitlet giver et overblik over relevante miljøbeskyttelsesmål. Ifølge miljøvurderingslo-

ven skal der redegøres for de miljøbeskyttelsesmål, der er relevante for planforslagene

samt beskrives, hvordan der er taget hensyn til disse mål. Det er blevet gjort løbende

gennem miljørapporten, de steder, hvor der er vurderet relevant.

Overordnet er følgende miljøbeskyttelsesmål relevante for forslaget til Landsplandirek-

tiv:

Miljøemne

Biodiversitet

Lov/politik

Regeringens Naturpakke,

EU’s biodiversitetsstra-

tegi, FN’s biodiversitets-

konvention, FN’s ver-

densmål 15 om livet på

land, samt Habitatdirek-

tivet (92/43/EEC) med

senere ændringer, og

Fuglebeskyttelsesdirekti-

vet (2009/147/EC)

Regeringens politik for

”Sundere liv for alle”

Danmarks Klimalov, Pa-

ris-aftalen og FN’s ver-

densmål 13 om at handle

hurtigt for at bekæmpe

klimaforandringer

Region Hovedstadens re-

gionale vækst og udvik-

lingsstrategi. EU’s direk-

tiv om nationale emissio-

ner af visse luftforure-

nende stoffer. FN’s ver-

densmål 3.

Vandområdeplaner.

Vandforsyningsloven.

EU’s vandrammedirektiv.

Beskrivelse

Målsætninger om at bevare den

biologiske mangfoldighed,

fremme en bæredygtig udnyt-

telse af naturens ressourcer.

Konkrete målsætninger i natur-

planerne fra Natura 2000-områ-

der i Hovedstadsområdet.

Sundhed

Målsætning om at bevæge sig

mere i dagligdagen, mental

sundhed og trivsel.

National lov om at reducere ud-

ledningen af drivhusgasser med

70 % inden 2030.

Klimatiske fakto-

rer

Luft

Målsætning om, at luftforurening

fra transportsektoren skal redu-

ceres 40 procent inden 2025.

Målsætning om at reducere syg-

dom og dødsfald på grund af ke-

mikalier og forurening.

Vand

Målsætninger i vandområdepla-

ner efter vandrammedirektivet

Målsætninger i bekendtgørelse

efter Vandforsyningsloven om

den fysiske planlægnings inddra-

gelse af grundvandsbeskyttelsen

Tabel 4-1 Relevante miljøbeskyttelsesmål.

FORHOLDET TIL MÅL OG ANDEN PLANLÆGNING

| 14/47

AFGRÆNSNING AF MILJØRAPPORTEN

Myndigheden foretager en afgrænsning af, hvilke emner miljørapporten skal indeholde

ifølge miljøvurderingsloven § 11.

Miljørapporten afgrænses, så den kun indeholder emner, som vurderes kan være væ-

sentlige. Formålet med fokuseringen på væsentlige miljøemner i miljørapporten er, at

den offentlige debat om projektet og den politiske beslutningsproces kommer til at

handle om projektets væsentlige påvirkninger.

Afgrænsningsnotatet har været sendt til de berørte myndigheder, der omfatter føl-

gende:



Samtlige kommuner i Fingerplanens område



Region Hovedstaden



Region Sjælland



Miljøstyrelsen



Naturstyrelsen



Miljøministeriet

Der er indkommet 17 bemærkninger. Af særlig relevans for miljøvurderingen er føl-

gende punkter:



En række kommuner peger på, at skovbørnehaver og øget rekreativ anven-

delse vil medføre øget trafik og dermed øget støj, påvirkning af luftkvalitet og

trafiksikkerhed/tryghed. Disse emner er derfor medtaget i miljørapporten.



En række kommuner peger på lokale udfordringer som f.eks. støj og lugt fra

bålpladser tæt på boligområder, hvilket giver støjproblemer. De lokale udfor-

dringer behandles ikke på det overordnede planniveau, som Fingerplanen hø-

rer til, men må behandles i den kommunale planlægning og administration.



Det er muligt, at øget interesse for rekreativ anvendelse af grønne kiler kan in-

spirere kommuner til at øge belysningen af stier i grønne kiler. Den effekt er

ikke direkte afledt af landsplandirektivet, og lyspåvirkninger medtages ikke i

miljørapporten.



Enkelte kommuner peger på, at miljøforhold som eksisterende støj bør have

en betydning for, hvilke områder der udpeges til grønne kiler. De hidtidige ud-

pegninger af og bestemmelser for grønne kiler, som de fremgår af Fingerplan

2019, vil være gældende som hidtil. De nye kiler vil udelukkende omfatte are-

aler, der enten er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3, udpeget som

Natura 2000-områder eller pålagt fredskovspligt, og udpegningen vil således

ikke i sig selv påføre arealerne nye anvendelsesbegrænsninger ift. støj. Te-

maet indgår derfor ikke i miljøvurderingen af udpegning af nye grønne kiler.

AFGRÆNSNING AF MILJØKONSEKVENSRAPPORT

| 15/47

5.1

Miljøemner i miljørapporten

Ud fra afgrænsningsnotatet og høringen af berørte myndigheder medtages følgende

miljøemner i miljørapporten:

Miljøemne

Biologisk mangfoldighed,

flora og fauna

Natura 2000 områder

Bilag IV arter, fredede dyr og planter

Naturbeskyttelsesinteresser

Øget fysisk aktivitet

Sundhedspåvirkninger fra støj

Sikkerhed/tryghed

Landskabelige værdier

Kulturarv

Målsatte vandløb og søer

-udledning fra nedrivning og opfø-

relse af byggeri

Luftkvalitet som følge af øget trafik

Rekreative interesser

Befolkning og menneskers

sundhed

Kulturarv og landskab

Vand

Klima

Materielle goder

Tabel 4-2 Miljøemner i miljørapporten.

AFGRÆNSNING AF MILJØKONSEKVENSRAPPORT

| 16/47

METODE TIL MILJØVURDERING

Vurderingerne af de potentielle miljøpåvirkninger udføres i flere trin. Der ses først på

selve miljø-emnet og dets sårbarhed og værdi inden for planens afgrænsning. Dernæst

vurderes intensiteten, udbredelsen og varigheden af påvirkningen fra planen. Ved at

sammenstille miljøemnets sårbarhed med karakteren af påvirkningen, kan man be-

skrive den samlede betydning af miljøpåvirkningen. De forskellige trin uddybes i det

følgende.

Sårbarhed

- For at danne grundlag for vurderingen af påvirkninger,

foretages der indledningsvist en vurdering af sårbarheden af miljøem-

net overfor en given aktivitet eller påvirkning. Forskellige egenskaber

anvendes til at bestemme sårbarheden, herunder bl.a. tilpasningsevne,

sjældenhed, værdi og skrøbelighed. Det vurderes, om sårbarheden er

lille, moderat eller stor.

Påvirkningsgrad, udbredelse og varighed

- Påvirkningen kan have

ingen/ubetydelig, lille, mellem eller stor intensitet bestemt ud fra, om

der kan forventes mindre påvirkninger eller om nogle af værdierne helt

eller delvist går tabt.

Den geografiske udbredelse

er også af betydning for påvirknings-

graden, og det undersøges derfor om påvirkningen er lokal, regional,

national eller grænseoverskridende.

Endelig beskrives

påvirkningens varighed,

og om denne er kort,

mellemlang eller permanent.

Samlet påvirkning

- Den samlede påvirkning er vurderet på grundlag

af evalueringen af de enkelte kriterier behandlet ovenfor. Samlet set

betegnes påvirkningerne enten ”ingen”, ”mindre”, ”moderat”, ”væsent-

lig” eller ”positiv”.

Tabel 6-1 viser kriterierne for vurdering af den samlede påvirkning. Kriterierne gælder

både for negative og positive påvirkninger.

SAMLET PÅ-

VIRKNING

Ingen

Mindre

Ingen påvirkning

Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt afgrænsede,

ukomplicerede og har en lille intensitet. En mindre påvirkning kan

både være kortvarig og permanent.

Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt stort om-

fang eller langvarig karakter, sker med tilbagevendende hyppighed

eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible,

men helt lokale skader på eksempelvis bevaringsværdige kultur-

eller naturelementer.

Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/eller

langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og

der vil være mulighed for irreversible skader i betydeligt omfang.

Moderat

Væsentlig

Tabel 6-1 Kriterier for vurdering af den samlede påvirkning.

METODE FOR VURDERING AF PÅVIRKNINGER

| 17/47

7.1

BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FLORA OG FAUNA

Miljøstatus

7.1.1 Natura 2000-områder

Natura 2000 er områder i EU med særlig værdifuld natur. Udpegningen af områderne

skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, tru-

ede eller karakteristiske for EU-landene. Natura 2000 er en samlet betegnelse for de

internationale naturbeskyttelsesområder: Habitatområder, fuglebeskyttelsesområder

og Ramsarområder.

Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr

og planter, som er af betydning i EU. Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at

beskytte og forbedre levevilkårene for vilde fuglearter i EU. Ramsarområder er beskyt-

tede vådområder med særlig betydning for fugle, og alle ligger inden for grænserne af

fuglebeskyttelsesområderne.

De Natura 2000-områder, som de grønne kiler berører kan ses på figur 7.1, og der

henvises til bilaget med væsentlighedsvurdering af forslaget til landsplandirektiv for en

detaljeret beskrivelse af udpegningsgrundlag, mv.

BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FLORA OG FAUNA

| 18/47

Figur 7.1 Oversigtskort over Natura 2000-områder der berører eksisterende og nye grønne kiler i

forbindelse med planforslaget til ændring af Fingerplan 2019

7.1.2 § 3 beskyttet natur

En række naturtyper (f.eks. vandløb, ferske enge, moser, strandenge, søer) er beskyt-

tet af naturbeskyttelseslovens § 3. Naturtyperne er ofte levested for en lang række

sjældne dyr og planter. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i

BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FLORA OG FAUNA

| 19/47

områdernes tilstand uden en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. I

forbindelse med dispensationen kan der stilles krav om etablering af erstatningsnatur.

Størstedelen af de grønne kiler, som i dag er udpeget i Fingerplanen 2019 og de nye

udlagte grønne kiler, omfatter både store sammenhængende og mindre beskyttede

naturområder inden for alle naturtyperne.

7.1.3 Plante og dyreliv

Bilag IV arter

Arter på habitatdirektivets bilag IV er beskyttet de steder, hvor dyre- og plantearterne

forekommer. For dyrearter beskyttet jf. bilag IV, litra a gælder en generel beskyttelse

mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder i arternes naturlige ud-

bredelsesområde, mens der for plantearter jf. bilag IV, litra b gælder en generel be-

skyttelse med ødelæggelse af arter i alle livsstadier. Der indgår i det følgende en vur-

dering jf. Bek. 1383, § 7, stk. 2 og 3, om planen vil påvirke ovenstående kriterier, se

afsnit 7.2.

Sjældne arter

Rødlisten er en oversigt over plante- og dyrearter, som er sjældne og i fare for at for-

svinde eller allerede er forsvundet. Rødlisten giver ikke i sig selv restriktioner, men

hvis arterne er udrydningstruede arter, kan de være omfattet af en artsfredning eller

være beskyttet via Habitatdirektivets bilag IV.

Beskyttelseslinjer mv.

Sø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre søer og åer som værdifulde landskabs-

selementer og som levesteder for dyr og planter. Sø- og åbeskyttelseslinjen strækker

sig 150 meter omkring visse søer og vandløb. Inden for beskyttelseslinjen må der ikke

ske ændringer i terrænet. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra sø- og åbeskyttel-

seslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.

Strandbeskyttelseslinjen har til formål at bevare de åbne kyster og de landskabelige,

naturmæssige og rekreative værdier, der er knyttet til kysterne. Ifølge naturbeskyttel-

seslovens § 15, må der ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af

andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der er

dog en række undtagelser til denne hovedregel.

Skovbyggelinjen har til formål at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet, og be-

vare værdifulde levesteder for dyr og planter. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 17 må

der med visse undtagelser ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden

for en afstand af 300 m fra offentligt ejede skove og privatejede skove på mindst 20

ha sammenhængende skov. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra skovbyggelin-

jen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.

Mange af de grønne kiler, som i dag er udpeget i Fingerplanen 2019 og de nye udlagte

grønne kiler, omfatter både bilag IV arter, sjældne arter og beskyttelseslinjer.

7.2

Vurdering af påvirkning

Sårbarhed

Forslaget til landsplandirektiv udlægger bynære Natura 2000-områder til grønne kiler.

BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FLORA OG FAUNA

| 20/47

Natura 2000-områder har generelt en høj sårbarhed overfor ny udvikling, som kan på-

virke områderne negativt, herunder også helt ekstensive friluftsaktiviteter, såsom van-

dring på stier. Det kan derfor være vanskeligt at kombinere rekreative aktiviteter og

Natura 2000-områder. Påvirkning på Natura 2000-områderne er behandlet i væsent-

lighedsvurderingen i bilag 1.

Forslaget udpeger en række områder med § 3 beskyttede naturtyper til nye grønne ki-

ler. Udpegningen ændrer ikke ved beskyttelsen af naturområderne, men den forven-

tede øgede rekreative anvendelse af naturområderne kan potentielt påvirke naturom-

råderne og dermed beskyttede arter. Naturområder, hvor der før ikke har været etab-

leret eller anvendt stisystemer, kan have ligget uberørt i en længere periode og der-

med have udviklet sig til habitater for dyrelivet. En øget færdsel kan derfor forstyrre

og skræmme større dyr væk fra området. Hertil kan etablering af stier og andre tiltag,

der øger muligheden for friluftsaktiviteter, fragmentere naturområder og forringe den

økologiske funktionalitet. Et eksempel kan være paddernes vandring imellem vandhul-

ler, som kan blive forstyrret.

Forslaget muliggør opførelse af bygninger til almene rekreative anlæg i tilknytning til

hidtidige bebyggelsesarealer. Byggeriet er omfattet af den generelle planlægning og

lovgivning, der beskytter naturinteresser og beskyttelseslinjer.

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at nyopførelse sker under forudsætning af,

at den samlede bygningsmasse i de grønne kiler ikke øges, eventuelt ved fjernelse af

ældre utidssvarende bygninger. Beskyttede naturtyper, planter og dyrelivet inden for

de eksisterende og nye grønne kiler, kan blive påvirket i selve nedrivningsfasen af ek-

sisterende bygninger og anlægsaktiviteter for nye bygninger. Ved disse aktiviteter,

skal der skabes en adgangsvej til køretøjer og det kan medføre støj og øget belysning.

Desuden kan det for nogle områder være nødvendigt at grave i jorden for at fjerne

fundament eller andet, og det kan fjerne den eksisterende beplantning og habitater.

Der angives i forslaget til landsplandirektivet, at det er utidssvarende bygninger, som

kan nedrives for at undgå at øge den samlede bygningsmasse. Gamle eller forladte

bygninger, kan fungere som yngle- og rastesteder for flagermus. Lovgivningen beskyt-

ter flagermusene og andre beskyttede arter ved nedrivning og opførelse af bygninger.

Det vurderes, at planen ikke indeholder initiativer, der i sig selv kan påvirke beskyt-

tede plante- og dyrearter opført på Habitatdirektivets bilag IV, jf. litra a og b. Planen

vil muliggøre projekter, herunder nedrivnings- og anlægsaktiviteter samt ekstensive

friluftsaktiviteter, og de konkrete projekter vil underlægges en proces, der skal sikre,

at der ikke sker en påvirkning af arter opført i Habitatdirektivets bilag IV. Det vil inde-

bære et krav om screening af bilag IV-arter som potentielt vil kunne påvirkes.

Den geografiske udbredelse

Den geografiske udbredelse af landsplandirektivet vil medføre en lokal til regional på-

virkning på den biologiske mangfoldighed, flora og fauna.

Påvirkningsgrad

Påvirkningens intensitet vurderes til at være lav, da der i de eksisterende grønne kiler

allerede findes beskyttede naturområder, hvor det har været muligt at opretholde en

høj kvalitet, og habitater for beskyttede arter. Lovgivningen kræver desuden tiltag til

at undgå væsentlige påvirkninger på beskyttede arter og habitater i nye projekter og

planer.

BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FLORA OG FAUNA

| 21/47

Påvirkningens varighed

Ændringer i naturområder vil oftest være langvarige, hvis der er tale om nye perma-

nente bygninger eller anlæg eller forandringer af terræn, beplantninger og lignende.

Derimod vil nedrivning og opførelse af bygninger være kortvarig.

Samlet påvirkning

Sammenlignet med 0-alternativet vurderes det, at landsplandirektivet vil medføre en

mindre påvirkning af den biologiske mangfoldighed, flora og fauna i de grønne kiler.

Ligeledes vurderes det, at planforslaget i sig selv ikke medfører væsentlige påvirknin-

ger af Natura 2000-områder eller påvirkninger, der kan beskadige eller ødelægge

yngle- og rasteområder eller ødelægge plantearter i alle livsstadier, jf. bilag IV, litra a

og b samt bekendtgørelse 1383, § 7, stk. 2 og 3.

BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FLORA OG FAUNA

| 22/47

8.1

MENNESKERS SUNDHED

Miljøstatus

8.1.1 Fysisk og social aktivitet

Generelt bevæger danskere sig for lidt og sidder for meget ned.

For Region Hovedsta-

den var størstedelen af borgerne fysisk aktive i fritiden, men 26 % lever ikke op til

WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. Anbefalingerne er 150 minutters fysisk

aktivitet ved moderat intensitet pr uge eller mindst 75 minutter ved hård intensitet el-

ler en kombination heraf. 64 % af borgerne har mere end 8 timers stillesiddende akti-

viteter på en typisk hverdag. Andelen, som sidder stille i fritiden, er steget fra 16 % i

2013 til 19 % i 2017. Dog er andelen af borgere som anvender aktive transportmidler

steget med 2 %.

Konsekvensen af den manglede fysiske aktivitet er en øget risiko for en lang række

sygdomme, såsom diabetes, hjertekarsygdomme og nogle kræftsygdomme. Den

manglende fysiske aktivitet medfører på landsplan ca. 6.000 ekstra dødsfald om året,

hvilket svarer til 7-8 % af alle dødsfald i Danmark. Den fysiske inaktivitet forkorter

middellevetiden, så danskerne i gennemsnit lever 1 år og 1 måned kortere.

Fysisk ak-

tivitet er derfor vigtig for helbredet og kan forebygge bl.a. de nævnte sygdomme samt

have en positiv indflydelse på stofskiftet.

Ud over de helbredsmæssige fordele, så bidrager fysisk aktivitet til bedre trivsel, læ-

ring og motorik.

Der er fundet sammenhæng mellem mental sundhed og udvikling af

en række sygdomme, både fysiske og psykiske. Mental sundhed handler om at føle, at

man har det godt, være i godt humør og have overskud til dagligdagens gøremål, del-

tage i fællesskaber og kunne håndtere hverdagens udfordringer.

Studier viser desu-

den, at socialt samvær forbedrer ældres mentale sundhed.

Ved at stille grønne områder og mødesteder til rådighed for befolkningen og præge be-

folkningen til at anvende områderne, kan befolkningens fysiske og mentale sundhed

øges. Grønne områder bidrager også til social kontakt og til læring om naturen. For at

naturoplevelser i størst muligt omfang bidrager til mental sundhed, skal området til-

byde fascination i form af at kunne tiltrække brugernes opmærksomhed, interesse og

undren. Området skal ligeledes kunne give en oplevelse af at være væk fra de sæd-

vanlige omgivelser og situationer. Området skal være tilstrækkeligt stort og opfylde

den besøgendes forhåbninger til områdets muligheder.

SDU, Fysisk aktivitet, juli 2021,

https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/fysisk_aktivitet

Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner i 2017 – Sundhedsadfærd og risikofakto-

rer,

https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Sundhedsprofilen/Documents/2017/Udgivelser/Sundhedspro-

fil%202017_Sundhedsadf%C3%A6rd%20og%20risikofaktorer.pdf

SDU, Fysisk aktivitet, juli 2021, https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/fysisk_aktivitet

Sundhedsstyrelsen, Sundhedsfremme og fysisk aktivitet, maj 2019,

https://www.sst.dk/da/Viden/Fysisk-aktivi-

Sundhedsstyrelsen, Sundhedsfremme og fysisk aktivitet, maj 2019,

https://www.sst.dk/da/Viden/Fysisk-aktivi-

Sundhedsstyrelsen, Fremme af mental sundhed, januar 2020,

https://www.sst.dk/da/Viden/Mental-sundhed/Fremme-

Sundhedsstyrelsen, Socialt samvær forbedrer ældres mentale sundhed, januar 2017,

https://www.sst.dk/da/nyhe-

Hansen-Møller, J., Konijnendijk, C.C. og Caspersen, O. H., Betydningen af storbyens rekreative områder for storbybe-

tet/Sundhedsfremme-og-fysisk-aktivitet

af-mental-sundhed

der/2017/socialt-samvaer-forbedrer-aeldres-mentale-sundhed

folkningens sundhed og velvære, tryghedsfølelse, trivsel og glæde samt de økonomiske konsekvenser for borger og

MENNESKERS SUNDHED

| 23/47

Fingerplan 2019 har udpeget en række grønne kiler i form af indre grønne kiler, kyst-

kiler og de ydre grønne kiler. Fingerplanen fastsætter bestemmelser som sikrer, at ki-

lerne forbliver grønne områder, hvor der ikke sker byudvikling.

Fingerplanen bidrager

til at fastsætte en overordnet retning for kilerne, så kommunerne i deres kommunale

planlægning kan sikre attraktive grønne områder, som inspirerer til fysisk og social ak-

tivitet samt mental velvære.

8.1.2 Sundhedspåvirkninger fra støj

Høj befolkningstæthed i byer sammen med trafikstøj og forurening bidrager til, at især

indbyggere i storbyer er udsatte for stress og lider af stressrelaterede sygdomme, så-

som hovedpine, udmattelse, søvnbesvær og koncentrationsbesvær.

Ifølge bl.a. WHO er der veldokumenterede sammenhænge mellem støj, hjertekarsyg-

domme og tinnitus. Støj kan påvirke menneskers koncentrationsevne og evnen til at

slappe af og sove. Ved længerevarende påvirkning kan støj derfor nedsætte livskvali-

tet og helbred

. Der er gennem årene gennemført talrige undersøgelser, som viser, at

trafikstøj over et vist niveau er sundhedsskadeligt. Der er derfor fastsat en vejledende

grænseværdi

for trafikstøj på L

den

58 dB ved boliger. L

den

58 dB svarer til, at 10 % af

befolkningen opfatter støjen som stærkt generende.

Støj er generelt knyttet til nærområdet omkring den støjende aktivitet. Støj blander

sig desuden med andre støjkilder, såsom vindens susen i træer eller trafik på vejene.

Støjgener afhænger i høj grad af vejret, da kørsel på en våd kørebane larmer mere

end kørsel på en tør, ligesom vinden transporterer støj over længere afstande. En

vindstille dag, vil omvendt betyde, at det er nemmere at høre f.eks. legene børn over

større afstande.

Generelt for de grønne kiler i Fingerplanen, er formålet at sikre områderne friholdes

for bl.a. større bebyggelse og støjende friluftsanlæg. Det betyder, at der i videst mu-

ligt omfang fastholdes grønne områder, som ikke støjbelastes og kan have en afstres-

sende effekt. Da der er tale om store arealer og mange kiler, er der områder, som i

dag er støjbelastede, ligesom der også i fingerplanen udlægges transportkorridorer,

som genererer støj til omgivelserne. I specielt de indre grønne kiler findes der i dag

flere lokale bymæssige fritidsanlæg, såsom fodboldbaner og ridecentre, som bidrager

med støj til omgivelserne. I de grønne kiler er der i dag flere steder landbrugsdrift og

lignende erhverv, som generer støj til omgivelserne.

Nogle af Fingerplanens grønne kiler er i dag belastet med trafikstøj, dvs. støj fra mo-

torveje, jernbaner mv. På den baggrund er det i den gældende Fingerplan 2019 muligt

samfund. Arbejdsrapport nr. 136, Skov & Landskab, Københavns Universitet, 2011,

https://sl.ku.dk/rapporter/arbejds-

rapporer-2009/filer/136-2011-sl-rapport-betydningen-af-storbyens-rekreative-omraader.pdf

Fingerplan 2019, Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning,

https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/si-

Hansen-Møller, J., Konijnendijk, C.C. og Caspersen, O. H., Betydningen af storbyens rekreative områder for storbybe-

tes/default/files/media/publikation/fingerplan_2019.pdf

folkningens sundhed og velvære, tryghedsfølelse, trivsel og glæde samt de økonomiske konsekvenser for borger og

samfund. Arbejdsrapport nr. 136, Skov & Landskab, Københavns Universitet, 2011,

https://sl.ku.dk/rapporter/arbejds-

rapporer-2009/filer/136-2011-sl-rapport-betydningen-af-storbyens-rekreative-omraader.pdf

WHO – World Health Organization (2011) Burden of disease from environmental noise - quantification of healthy life

Miljøstyrelsen 2007. Støj fra veje. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4.

https://mst.dk/media/180448/vejstjvejled-

Gate 21, Rambøll, FORCE Technology, Hvidbog, april 2020, Trafikstøj kræver handling

years lost in Europe. World Health Organization

ning3.pdf

MENNESKERS SUNDHED

| 24/47

at etablere støjafskærmning med jordanlæg i grønne kiler, forudsat at det både for-

bedrer mulighederne for friluftsanvendelse af de pågældende grønne kiler og bidrager

til væsentlig reduktion af støjbelastningen af grønne kiler og større boligområder bag

støjafskærmningen.

8.1.3 Sikkerhed/tryghed ved trafikafvikling

Vejnettet i og omkring hovedstadsområdet er i dag præget af trængsel, hvor trængs-

len på de største korridorer i myldretiden er steget betydeligt. Befolkningstilvækst og

økonomisk vækst betyder, at der forventeligt skal håndteres 20 % flere rejser i 2035.

Trængsel er primært en udfordring i de tætte bydele og i kommunerne i ringbyen

men der er også stigende trafik på tværs af korridorerne. Det betyder, at bilister søger

væk fra de mest belastede hovedveje til de mindre veje.

For at forbedre trafiksikkerheden arbejdes der generelt med forskellige tiltag, som skal

gøre vejene i Danmark mere sikre. Det gælder både hastighed, skiltning, afmærkning,

opdeling af trafikanter mv.

Der har generelt været et fald i antallet af dræbte og til-

skadekomne i trafikken i Danmark igennem mange år, hvor antallet toppede omkring

år 1970.

Der kan inden for Fingerplan 2019s grønne kiler etableres cykelstier, herunder super-

cykelstier, forudsat at det sker under hensyntagen til de grønne kilers formål og efter

en individuel vurdering. F.eks. kan det komme på tale at variere cykelstiers forløb for

at tilpasse dem landskabet i en grøn kile, tage hensyn til beplantning eller sikre en la-

vere hastighed.

Den konkrete tryghedsfølelse og sikkerhed inden for de grønne kiler i Fingerplanen af-

hænger af de enkelte vejstrækninger og kryds. Blandt andet kan gode oversigtsforhold

bidrage til færre uheld og en mere tryg færdsel. På mindre veje, som typisk findes i

naturområder, er hastigheden ofte lavere, som følge af kurver, bakker, belægning og

vejbredde. Som cyklist eller gående kan det føles utrygt at gå langs smalle veje, f.eks.

hvis oversigtsforholdende er dårlige. Omvendt kan det ligeledes at være utrygt at gå

og cykle langs overordnede veje, hvor der ikke er cykelsti eller fortov, da hastigheden

er højere.

Ringbyen dækker over et cirka 30 kilometer langt byområde rundt om København. Det strækker sig fra Lundtofte i

Region Hovedstaden, Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen, april 2019, https://www.regionh.dk/trafik/tra-

Transportministeriet, Sikre veje, april 2019, https://www.trm.dk/temaer/trafiksikkerhed/trafiksikkerheds-artik-

Danmarks Statistik, Historisk lavt antal dræbte og tilskadekomne, september 2021, https://www.dst.dk/da/Stati-

nord til Ishøj, Brøndby og Avedøre Holme i syd.

fik_og_mobilitetsplan/Documents/Trafik-og_mobilitetsplan_RegionHovedstaden_samlet_april2019.pdf

ler/sikre-veje/

stik/nyt/NytHtml?cid=32746

MENNESKERS SUNDHED

| 25/47

8.2

Vurdering af påvirkning

8.2.1 Fysisk og social aktivitet

Sårbarhed

Da danskere generelt bevæger sig for lidt og da den afledte effekt af stillesiddende ar-

bejde og fritidsaktiviteter er øget sandsynlighed for sygdom, vurderes sårbarheden af

menneskers sundhed at være høj.

Geografiske udbredelse, påvirkningsgrad og intensitet

Udpegning af flere arealer til grønne kiler kan potentielt medføre en øget fysisk og so-

cial aktivitet i de givne områder og de nye udpegninger af grønne kiler forventes at in-

spirere kommunerne til at skabe lettere adgang for flere borgere til naturen. Det kan

medføre en gavnlig effekt på fysisk aktivitet og den sociale lighed i sundhed. Kommu-

nernes muligheder for at anlægge nye stier eller etablere nye aktiviteter vil i de nye

kiler være begrænset af beskyttelsesinteresser. De konkrete udviklingsmuligheder,

som kan styrke den fysiske og sociale aktivitet vil blive undersøgt nærmere i forbin-

delse med konkrete projekter og planlægning i de involverede kommuner. En eventuel

øget anvendelse af de grønne områder vil bidrage til forbedret fysisk og mentalt vel-

være.

Forslaget til landsplandirektiv vil, under en række forudsætninger muliggøre nye byg-

ninger til almene rekreative formål, herunder friluftsaktiviteter og som opholds- og læ-

ringsrum for naturskoler og skovbørnehaver. Forslaget vurderes dermed at fremme fy-

siske aktiviteter i de eksisterende grønne kiler i et større omfang end i 0-alternativet.

Fingerplanen danner rammer for områderne, men medfører ikke direkte nye mulighe-

der for fysisk og social aktivitet. Disse muligheder vil komme, hvis kommunerne væl-

ger at udvikle områderne.

Som følge af at der udpeges nye grønne kiler, og der med landsplanforslaget gives

mulighed for at etablere aktiviteter og infrastruktur, som indbyder til øget fysisk og so-

cial aktivitet for alle fingerplanens grønne områder, vurderes den geografiske udbre-

delse at være regional.

Da der er tale om muliggørelse af nye bygninger og inddragelse af nye områder, som i

forvejen har naturbeskyttelsesinteresser, vurderes intensiteten af påvirkningen at

være lille til mellem for den fysiske og sociale aktivitet.

Samlet påvirkning

Samlet set vurderes påvirkningen af fysisk og social aktivitet på menneskers sundhed

at være moderat og positiv.

8.2.2 Sundhedspåvirkninger fra støj

Sårbarhed

Muliggørelse af flere friluftsaktiviteter og opholds- og læringsrum for naturskoler og

skovbørnehaver i de grønne kiler i forslaget til landsplandirektiv vil medføre mere tra-

fik og dermed mere støj, der kan have en sundhedsmæssig effekt. Støjende aktiviteter

antages generelt at påvirke menneskers sundhedstilstand, når støjen påvirker boliger,

institutioner, udendørsarealer og rekreative områder. Generne afhænger dog af, hvor

MENNESKERS SUNDHED

| 26/47

meget trafik der er i omgivelserne i forvejen. Ved områder, hvor der er meget be-

grænset trafik, vil få biler kunne medføre en betydelig gene for brugere og beboere.

Områder, som er placeret ved trafikerede veje, vil ikke blive påvirket i samme grad af

et begrænset omfang af ekstra biler, da områderne er støjpåvirket i forvejen. Der vil

her være en kumulativ effekt. Da mennesker generelt er sårbare over for betydelig

støj, vurderes sårbarheden af menneskers sundhed at være høj.

Geografiske udbredelse, påvirkningsgrad, varighed og intensitet

Tilvejebringelse af en mulighed for nye bygninger til rekreative almene formål og op-

holds- og læringsrum for naturskoler og skovbørnehaver vil ske i den kommunale

planlægning og administration. Her skal der tages højde for en lang række forhold om-

kring støj, herunder om et givet område er sårbart i forhold til trafikstøj samt støj fra

leg og råb fra f.eks. børnehaver. Derudover vil opholds- og læringsrum for naturskoler

og skovbørnehaver med stor sandsynlighed blive placeret forholdsvis bynært, for at

forældre ikke skal transportere deres børn for langt. En bynær placering er ofte i for-

vejen præget af en vis mængde støj, hvorfor området ofte ikke er lige så sårbart, som

et helt uforstyrret naturområde.

Som følge af at der i den senere kommunale planlægning og administration skal tages

højde for støjgener ved naboer og de grønne områder i forbindelse med placering af

opholds- og læringsrum for naturskoler og skovbørnehaver og andre friluftsaktiviteter,

vurderes påvirkningsgraden at være lille. Ligeledes sætter Fingerplanen begrænsnin-

ger for at etablere støjende fritidsaktiviteter, hvilket begrænser sandsynligheden for en

væsentlig påvirkning.

Samlet påvirkning

Samlet set vurderes påvirkningen fra støj på menneskers sundhed at være mindre.

8.2.3 Sikkerhed/tryghed ved trafikafvikling

Sårbarhed

Udpegning af nye grønne kilder og bestemmelser om opførelse af bygninger til almene

rekreative formål vil potentielt give anledning til udfordringer i forhold til tryghed og

sikkerhed i trafikken. Sårbarheden af sikkerheden/trygheden ved trafikafvikling vurde-

res dog overordnet at være lav, da det må forventes, at aktiviteter, parkeringspladser

og lignende placeres, så der ikke er en øget risiko for trafiksikkerheden.

Geografiske udbredelse, påvirkningsgrad, varighed og intensitet

Forslaget til landsplandirektiv giver mulighed for at etablere flere rekreative aktiviteter

samt opholds- og læringsrum for naturskoler og skovbørnehaver, og det vil medføre

en afledt trafikpåvirkning. Generelt vurderes de aktiviteter, der muliggøres i forslaget

ikke at medføre et væsentligt antal besøgene på samme tid, og med fokus på trafikaf-

vikling og trafiksikkerhed i den kommunale planlægning og administration vil forslaget

ikke lede til fremkommelighedsproblemer eller lignende. I forbindelse med anlæg af

nye aktiviteter vil kommunerne i den senere planlægning og administration sørge for

en placering, hvor der er god mulighed for trafikafvikling, ordentlige oversigtsforhold

mv. Forslagets bestemmelser er underlagt den generelle bestemmelse i Fingerplanen

om, at kilerne skal friholdes for ny bymæssig friluftanvendelse. Derfor vil der i høj grad

være tale om etablering af mindre aktiviteter.

MENNESKERS SUNDHED

| 27/47

I tilfælde af at kommunerne har interesse i at placere opholds- og læringsrum for na-

turskoler og skovbørnehaver eller almene rekreative anlæg på placeringer, hvor sik-

kerhed eller tryghed er en udfordring, er der en række muligheder for at håndtere ud-

fordringerne. Ved hjælp af f.eks. skiltning, vejbelægning, vejbredde og de generelle

forhold er det muligt at regulere hastigheden på de bilister, som kører i de grønne ki-

ler, hvor der færdes besøgende til fods, på cykel eller hesteryg. På den måde kan der

bidrages til en mere tryg oplevelse for de bløde trafikanter og besøgende.

Påvirkningen af sikkerheden/trygheden ved trafikafvikling vil være knyttet til de en-

kelte lokaliteter, hvorfor påvirkningen er lokal. Som følge af, at der generelt ikke for-

ventes et stort antal bilister til de aktiviteter, som forslaget muliggør, og at kommu-

nerne skal håndtere trafikafvikling og trafiksikkerhed i planlægningen og administratio-

nen, vurderes påvirkningsgraden at være lille.

Samlet påvirkning

Samlet set vurderes påvirkningen af sikkerhed og tryghed på menneskers sundhed at

være mindre.

MENNESKERS SUNDHED

| 28/47

9.1

LANDSKAB

Miljøstatus

De landskabelige værdier i det åbne land i området omfattet af Fingerplanen knytter

sig især til meget karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet. Det er

typisk områder med en særlig oplevelsesværdig kultur- og/eller naturhistorisk fortæl-

ling. Eksempelvis et velbevaret herregårdslandskab eller kystlandskab. Men det kan

f.eks. også være en særlig markant udsigt eller lignende.

De grønne kiler omfatter landområder med flere mindre landzonelandsbyer. Landsby-

erne rummer ofte velbevarede og autentiske landsbymiljøer, hvor den oprindelige be-

byggelse og bebyggelsesstruktur i landsbyerne har afgørende betydning for oplevelsen

af landsbymiljøet. Afgrænsningen af landsbyen ud mod det åbne land har ligeledes

stor betydning for oplevelsen af landsbyerne i det åbne land.

Det er kommunernes opgave at varetage hensynet til de landskabelige interesser i det

åbne land. Kommunerne er forpligtet til at udpege de landskabelige værdier og udar-

bejde retningslinjer i kommuneplanen, der sikrer at landskabsværdierne beskyttes og

bevares. Hensynet til de særlige landskabsværdier reguleres gennem kommunernes

landzoneadministration, som også regulerer de mere almene landskabsinteresser i det

åbne land generelt. Ved godkendelse af f.eks. nye bygninger til rekreative formål, skal

kommunerne altså sikre, at de landskabelige værdier bevares og beskyttes.

Kommunale udpegninger af landskabelige værdier,



Bevaringsværdigt landskaber, Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 16

Større sammenhængene landskaber, Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 16

Som det fremgår af figur 9.1, er størstedelen af de grønne kiler som i dag er udpeget i

Fingerplan 2019 udpeget med landskabelig værdi i kommuneplanerne. Ligeledes er

størstedelen af de områder, som udpeges som nye grønne kiler i dag udpeget med

landskabelig værdi i kommuneplanlægningen.

LANDSKAB

| 29/47

Figur 9.1 Oversigtskort over områder med landskabelig værdi udpeget i kommuneplanerne, der

berører eksisterende og nye grønne kiler i forbindelse med planforslaget til ændring af Fingerplan

2019.

9.2

Vurdering af påvirkning

Sårbarhed

Områder med landskabelig værdi er meget sårbare overfor ny udvikling, som markant

ændrer, slører eller helt fjerner karakteristiske landskabselementer eller de landskabe-

LANDSKAB

| 30/47

lige sammenhænge, som kendetegner og har en stor betydning for landskabsoplevel-

sen. Det kan være egentlig byudvikling eller ny arealanvendelse, men også opførelse

af bygninger eller anlæg kan medføre markante ændringer i landskaber præget af få

gennemgående landskabselementer. Det kan eksempelvis være naturnære landskaber,

som er kendetegnet ved at være meget uberørte landskaber. Men også kulturhistori-

ske landskaber med en særlig karakteristisk bebyggelsesstruktur kan påvirkes væsent-

ligt af nye markante bygninger og anlæg, som bryder med den karakteristiske arkitek-

tur.

Da landskaberne typisk er sårbare overfor nye forandringer og samfundet generelt er

præget af stor vækst og udvikling, som kan skabe store forandringer i de åbne land-

skaber, vurderes landskabernes sårbarhed at være stor.

Påvirkningsgrad

Eksisterende grønne kiler

Bestemmelserne i forslaget til landsplandirektiv hindrer, at der opstår yderligere spredt

bebyggelse i de grønne kiler, idet opførelse af ny bebyggelse skal ske i tilknytning til

hidtidige bebyggelsesarealer, hvilket forstås som en afstand af højst 50 meter. Der-

med reducerer bestemmelsen den landskabelige påvirkning fra ny bebyggelse til re-

kreative formål i de grønne kilder i forhold til, hvor nye bygninger opføres.

Opførelse af ny bebyggelse til rekreative formål eller opholds- og læringsrum for na-

turskoler og skovbørnehaver forudsætter en forudgående godkendelse fra kommunen

via en landzonetilladelse. Kommunen skal sikre, at ny bebyggelse ikke påvirker de

landskabelige værdier negativt og i det hele taget opføres i overensstemmelse med

kommuneplanens retningslinjer for de landskabelige værdier, som netop skal sikre at

landskabsværdierne beskyttes og bevares. Hertil skal det bemærkes, at det på disse

ejendomme, uden forudgående tilladelse, i forvejen er lovligt at opføre og/eller udvide

et større omfang af bebyggelse end landsplandirektivet tillader i henhold til de umid-

delbare rettigheder

i landzonen. Da bebyggelsen ikke kræver tilladelse, kan kommu-

nen ikke stille vilkår, som sikrer hensynet til landskabsværdierne.

Områder som udpeges som nye grønne kiler

I de beskyttede naturområder, som udpeges som nye grønne kiler, vil landsplandirek-

tivet ikke ændre beskyttelsesstatus. Da disse naturområder er omfattet af restriktiv

lovgivning, som forbyder ny bebyggelse, friluftsanlæg eller anden udvikling, som kan

ændre tilstanden eller væsentligt påvirke områderne, vurderes det ikke, at landsplan-

direktivet vil lede til en markant ændring. Den eneste påvirkning forventes at være fra

øget rekreativ anvendelse af eksisterende stier eller kommuners anlæggelse af stier og

mindre rekreative støttepunkter for at understøtte den rekreative anvendelse.

Landskaberne kan til en vis grad påvirkes negativt af mere ekstensive rekreative akti-

viteter. F.eks. slitage, infoskilte, friluftsfaciliteter, mv. Men formidling og sikring af ad-

gang til landskabsværdierne er en del af formålet med at bevare og beskytte de land-

skabelige værdier. Ligesom den kommunale planlægning for disse aktiviteter, også

skal sikre hensynet til de landskabelige værdier.

Den geografiske udbredelse

Eksisterende grønne kiler

LANDSKAB

| 31/47

De nye bestemmelser om opførsel af bebyggelse til almene rekreative formål dækker

et stort antal eksisterende grønne kiler. Den geografiske udbredelse af landskabelige

påvirkninger vurderes derfor at være regional.

Områder som udpeges som nye grønne kiler

I områder som udpeges til nye grønne kiler, forventes landsplandirektivet ikke at med-

føre betydende landskabelige forandringer, da mulighederne for at tillade bebyggelse

eller anden arealanvendelse i de værdifulde naturområder og fredskovsområder reelt

er stærkt begrænsede. Udbredelsen af påvirkningen vil derfor være meget begrænset

og kun helt lokalt, men i en regionalt udstrækning.

Påvirkningens varighed

Landskabelige forandringer vil oftest være langvarige, hvis der er tale om nye perma-

nente bygninger eller anlæg eller forandringer af terræn, beplantninger og lignende.

Samlet påvirkning

På baggrund af en evaluering af ovenstående kriterier er den samlede vurdering, at

landsplandirektivet vil medføre mindre påvirkning af de landskabelige værdier.

LANDSKAB

| 32/47

10. KULTURARV

10.1 Miljøstatus

De kulturhistoriske værdier i det åbne land er ofte sammenfaldende med de landska-

belige værdier. Det kan være samlede landskaber med en særlig kulturhistorisk for-

tælling eller særlige karakteristiske landskabselementer, som eksempelvis gravhøje,

jord- og stendiger, mv., som kan have stor kulturhistorisk oplevelses- og fortælle-

værdi. Men der findes også kulturhistoriske værdier i det åbne land, som ikke nødven-

digvis kan opleves i landskabet. Det er eksempelvis områder, hvor man har kendskab

til tidligere bopladser, fæstningsanlæg eller anden kulturhistorisk udvikling, som ikke

længere kan ses i landskabet, men hvor der sandsynligvis stadig findes levn og efterla-

denskaber under jorden. Der kan også være tale om fredede bygninger, som formidler

viden om en særlig byggetradition eller lign, men ikke som sådan har en landskabelig

værdi.

Kulturhistoriske værdier varetages af de enkelte kommuner og ofte i samarbejde med

Slots- og Kulturstyrelsen eller lokalhistoriske museer. Kommunerne er forpligtet til at

udpege, beskytte og bevare kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmil-

jøer i kommuneplanen, ligesom de kan udpege bevaringsværdige bygninger i kom-

mune- og lokalplan. Det er kun Slots- og Kulturstyrelsen som freder bygninger. Endvi-

dere er en lang række kulturhistoriske levn og fortidsminder, såsom gravhøje, kirker

og sten- og jorddiger beskyttet i henhold til anden lovgivning, herunder særligt natur-

beskyttelsesloven og museumsloven.

Kommunerne skal varetage hensynet til de kulturhistoriske værdier i den løbende

landzoneadministration

i det åbne land og i de grønne kiler, og i overensstemmelse

med de love

der skal beskytte de kulturhistoriske værdier i det åbne land. Ved god-

kendelse af f.eks. nye bygninger til rekreative formål, skal kommunerne altså sikre, at

de kulturhistoriske værdier bevares og beskyttes.

Følgende udpegninger findes for kulturhistoriske værdier findes i de eksisterende

grønne kiler og de grønne kiler som udpeges i Landplandirektivet for de grønne kiler:



Kulturhistoriske bevaringsværdier,

Planloven

§ 11a, stk. 1, nr. 15

Værdifulde Kulturmiljøer,

Planloven

§ 11a, stk. 1, nr. 15

Kulturarvsarealer,

Museumsloven

, § 23, stk. 4

Fredede bygninger,

Lov om bygningsfredning

§ 3-5

Bevaringsværdige bygninger, udpeget i lokalplaner

Fortidsmindebeskyttelseslinjer,

Naturbeskyttelsesloven

§ 18

Kirkebyggelinjer,

Naturbeskyttelsesloven

§ 19

Beskyttede sten- og jorddiger og andre fredede fortidsminder efter museums-

loven

§ 29a

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 240 af 13/03/2019,

https://www.retsinforma-

Bekendtgørelse af museumsloven, LBK nr. 358 af 08/04/2014,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/358

Bekendtgørelse af lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 01/07/2020,

https://www.retsinforma-

Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, LBK nr. 219 af 06/03/2018,

tion.dk/eli/lta/2019/240

tion.dk/eli/lta/2020/1157

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/219

KULTURARV

| 33/47

Som det fremgår af figur 10.1, findes der mange kulturhistoriske værdier i de områder

der i dag er udpeget som grønne kiler i Fingerplan 2019 og de som bliver udpeger som

nye grønne kiler i kraft af landsplandirektivet for de grønne kiler.

Figur 10.1 Oversigtskort over kulturhistoriske bevaringsværdier, der berører eksisterende og nye

grønne kiler i forbindelse med planforslaget til ændring af Fingerplan 2019

KULTURARV

| 34/47

10.2 Vurdering af påvirkning

Sårbarhed

Kulturlandskaber og kulturmiljøer beskrevet under miljøstatus vil være meget sårbare

overfor ny udvikling der ændrer, slører eller helt fjerner de kulturhistoriske elementer

og sammenhænge.

Kulturarvsarealer med underjordiske spor er ikke nødvendigvis sårbare overfor opfø-

relse af nye bygninger og anlæg, så længe eventuelle kulturhistoriske spor undersø-

ges, indsamles og registreres i forbindelse med byggeprojektet. Det kan dog variere

afhængigt af karakteren af kulturarven.

Fredede enkeltelementer, såsom fredede bygninger, stendysser, mv. er sårbare over-

for al udvikling, som ændrer, slører eller fjerner dem.

Generelt vurderes det, at sårbarheden af kulturarven i Fingerplanens grønne kiler er

stor.

Påvirkningsgrad

Eksisterende grønne kiler

Forslag til landsplansdirektiv muliggør, under en række forudsætninger, nybyggeri i en

afstand af højst 50 meter fra hidtidige bebyggelsesarealer. Det indebærer en risiko for

at påvirke kulturarv. I de områder som i dag er udpeget som grønne kiler, må der i

dag opføres støttepunkter til det almene friluftsliv i overensstemmelse med Fingerpla-

nens retningslinjer for de grønne kiler, og på de enkelte ejendomme må der bebygges

i overensstemmelse med de umiddelbare rettigheder, som gælder i landzonen

. Udvik-

lingen må dog ikke stride imod lovgivning, der skal sikre de kulturhistoriske værdier,

og kommunen er forpligtet til i administrationen af fingerplanens bestemmelser, at va-

retage hensynet til de kulturhistoriske værdier. Fredede enkeltelementer, såsom byg-

ninger, vil typisk være beskyttet af anden lovgivning.

Områder som udpeges som nye grønne kiler

I de natur- og skovområder som udpeges til nye grønne kiler i kraft af det nye direk-

tiv, vurderes det, at landsplandirektivet ingen påvirkning vil have af de kulturhistoriske

værdier, sammenholdt med 0-alternativet. Det skyldes, at områderne er omfattet af

en så restriktiv lovgivning, som har til formål at beskytte natur- og skovværdierne, at

der reelt ikke vil kunne tillades anden udvikling end øget adgang og ophold i forbin-

delse med f.eks. stiplanlægning og lignende. Øgede adgangs- og opholdsmuligheder

forventes ikke at påvirke de kulturhistoriske værdier negativt, da kommunernes even-

tuelle planlægning for forbedrede adgangs- og opholdsmuligheder også skal varetage

hensynet til de kulturhistoriske værdier. Desuden er forbedret adgang til de kulturhi-

storiske værdier helt i tråd med formålet med at bevare de kulturhistoriske værdier.

Den geografiske udbredelse

Eksisterende grønne kiler

De nye bestemmelser dækker alle grønne kiler i hovedstadsområdet, og den geografi-

ske udbredelse af påvirkningen af kulturarv er derfor regional.

Områder som udpeges som nye grønne kiler

I områder som udpeges til nye grønne kiler, forventes landsplandirektivet ikke at med-

føre påvirkning af de kulturhistoriske værdier. Heller ikke lokalt.

KULTURARV

| 35/47

Påvirkningens varighed

Påvirkninger af kulturarv og oprindelige kulturhistoriske værdier kan være uoprette-

lige, hvis den kulturhistoriske værdi går tabt. Hvis der er tale om et kulturmiljø, hvor

der opføres f.eks. en ny bygning, som bryder med eller slører de kulturhistoriske sam-

menhænge i området, vil der oftest være tale om meget langvarig påvirkning, ved

permanente nye bygninger eller anlæg.

Samlet påvirkning

På baggrund af en evaluering af ovenstående kriterier er det samlet vurdering lands-

plandirektivet vil medføre ingen eller kun mindre påvirkning af kulturarven og de kul-

turhistoriske værdier.

KULTURARV

| 36/47

11. VAND

11.1 Miljøstatus

Søer og vandløb påvirkes af menneskelige aktiviteter, f.eks. gennem vandindvinding

og spildevand. Derfor arbejdes der på at forbedre miljøet i både søer og vandløb.

Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal

sikre en bedre tilstand i Danmarks søer, vandløb, kystvande og grundvand i overens-

stemmelse med EU's vandrammedirektiv. Søer og vandløb med dårlig tilstand på ikke

påvirkes yderligere, mens nye planer og projekter ikke må hindre vandløb og søer med

andre tilstandsniveauer i at opnå bedre økologisk tilstand.

I vandområdeplanerne 2015-2021, er vandløb og søers tilstande opgjort, og de er vist

på figur 11.1.

VAND

| 37/47

Figur 11.1 Oversigtskort over den samlede økologiske tilstand for vandløb og søer, der berører

eksisterende og nye grønne kiler i forbindelse med planforslaget til ændring af Fingerplan 2019

11.2 Vurdering af påvirkning

Sårbarhed

Områder som udpeges til nye grønne kiler

VAND

| 38/47

Udpegningen af eksisterende grønne områder til grønne kiler kan medføre yderligere

rekreativ anvendelse af målsatte vandløb og søer. Det kan betyde, at en yderligere til-

førsel af affald fra friluftsaktiviteter kan finde sted. Hvis affald ender i vandløbene eller

søerne og nedbrydes, udskilles en række forurenende stoffer.

Eksisterende grønne kiler

De grønne kiler omfatter en række målsatte vandløb og søer. Forslagets muliggørelse

af at det under en række forudsætninger skal være muligt at opføre ny bebyggelse til

almene rekreative formål kan potentielt ske i nærheden af målsatte vandløb og søer

og dermed potentielt indebære en påvirkning. Det kan ske, hvis affald eller materialer

ender i vandløbene eller søerne og nedbrydes, eller at ved at en øget bebyggelse fører

til en øget afstrømning til vandløb og søer. Dermed tilføres og udskilles en række foru-

renende stoffer potentielt i vandmiljøet.

Den geografiske udbredelse

Den geografiske udbredelse af påvirkningen fra landsplandirektivet er regional og kan

samtidig medføre en lokal påvirkning på målsatte vandløb og søer.

Påvirkningsgrad

Påvirkningens intensitet vurderes til at være lav. Selvom bestemmelserne i forslaget til

landsplandirektiv ikke indebærer beskyttelse af vandmiljøet, kræver anden lovgivning,

at der i udviklingen af planer og projekter samt administration iht. lovgivningen sikres,

at søer og vandløb med dårlig tilstand på ikke påvirkes yderligere, mens vandløb og

søer med andre tilstandsniveauer ikke må hindres i at opnå bedre økologisk tilstand.

Hensyn til vandløbs og søers tilstand vil derfor begrænse muligheder for at opføre nye

bygninger til almene rekreative formål, eller som minimum at planer og projekter til-

passes og administration varetages på en måde, hvor en påvirkning undgås.

Samlet påvirkning

Sammenlignet med 0-alternativet vurderes det, at landsplandirektivet vil medføre en

mindre påvirkning på målsatte vandløb og søer, der ikke hindrer målopfyldelse og ikke

påvirker vandløb og søer af dårlig kvalitet yderligere, jf. indsatsbekendtgørelsens § 8,

stk. 3.

VAND

| 39/47

12. LUFT OG KLIMA

12.1 Miljøstatus

Luftkvaliteten i hovedstadsområdet er belastet af en række kilder, herunder især vej-

transport, brændeovne og pillefyr. En kortlægning af luftforureningen i Region Hoved-

staden fra 2018 viste, at der sker et fald i koncentration af partikler og kvælstofoxider

(NO₂), men at forureningsniveauet fortsat ledte til omfattende sundhedskonsekven-

ser

Den modellerede luftforurening i hovedstadsområdet for 2019

er på figur 12.2 vist i

forhold til PM

2,5

. Flere områder i hovedstadsområdet er over 10 µg/m

, hvilket er over

grænseværdien fastlagt af Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Figur 12.2: Modellering af luftforurening for PM

2,5

partikler modelleret og udstillet af DCE - Natio-

nal Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Region Hovedstaden. 2018. Hovedrapport – vurdering af luft og støj.

https://www.altinget.dk/misc/Rapport%20%20-

DCE, Aarhus Universitet. 2021. Luften på din vej.

http://lpdv.spatialsuite.dk/spatialmap

%20luft%20og%20st%C3%B8j%20Region%20Hovedstaden_17042018.pdf

LUFT OG KLIMA

| 40/47

Miljøstatus for klimaet er blandt andet beskrevet i IPCC’s rapporter om klimaets udvik-

ling. Den seneste rapport forudsiger, at den globale opvarmning vil nå 1,5 grader i

starten af 2030'erne, og at opvarmningen vil medføre en række uønskede udviklinger,

f.eks. i ændring af havniveau og hyppigere ekstremt vejr

Bygninger, broer og veje står ifølge Regeringens Klimapartnerskab for bygge- og an-

lægssektoren for 30 % af Danmarks CO

-udledning

. Det estimat dækker bygninger-

nes energiforbrug, byggeproces i forbindelse med nybyggeri eller renovering samt pro-

duktion af byggematerialer. Bygninger er derfor et vigtigt indsatsområde i forhold til at

handle på klimaudfordringerne.

12.2

Vurdering af påvirkning

12.2.1 CO2-udledning fra nedrivning og opførelse af byggeri

Sårbarhed

Med den nationale målsætning om 70 % reduktion af udledningerne bør alle planer

forholde sig til deres klimapåvirkning. Det underbygges af internationale aftaler i form

af Paris-aftalen og FN’s verdensmål 13 om at handle hurtigt for at bekæmpe klimafor-

andringer. Region Hovedstaden har desuden som mål, at hovedstadsregionen skal

være fossilfri i 2050

Påvirkningsgrad, udbredelse og varighed

Forslagets muliggørelse af opførelse af bygninger til almene rekreative formål vil bi-

drage til CO

-udledningen via en indirekte udledning af CO

-ækvivalenter fra bygge-

materialer og energiproduktion. Klimapåvirkningen har geografisk en global udbredelse

og har af natur en kumulativ karakter.

Omfanget af opførelse af nye bygninger vil afhænge af en ukendt interesse i at opføre

bygninger til almene rekreative formål, herunder opholds- og læringsrum for natursko-

ler og skovbørnehaver. Det giver en grundlæggende usikkerhed i forhold til forslagets

klimapåvirkningen. Udover klimapåvirkningen fra opførelse af nybyggeri kan der fore-

komme klimapåvirkning fra eventuel nedrivning til at sikre, at den samlede bygnings-

masse i de grønne kiler ikke øges.

Concito har tidligere estimeret parcelhuse til at medføre en samlet udledning per kvm

på 1.070 kg

. Det er baseret på input/output-beregninger og en statistisk fordeling af

udledningen. Selvom karakteren af det muliggjorte rekreative almene byggeri ikke er

defineret i bestemmelserne, vil eksempelvis 30 rekreative byggerier med en karakter

svarende til Concito’s beregning lede til en udledning af 3.210 tons CO

ved en gen-

nemsnitlig størrelse på 100 m2. Det svarer til ca. 290 danskeres årlige klimaaftryk

Det skal understreges, at den beregning er et eksempel, da byggeriets omfang og ka-

rakter ikke er kendt.

IPCC. 2021. AR6 Climate Change 2021: The Physical Science Basis.

https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg1/

Regeringens Klimapartnerskaber. Bygge- og anlægssektoren. 2019. Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerska-

Region Hovedstaden. 2018. Copenhagen – hele Danmarks Hovedstad.

https://www.regionh.dk/mil-

Concito. 2014. Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv.

https://concito.dk/files/dokumenter/artikler/byg-

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. 2021. Global Afrapportering 2021 – Danmarks forbrugsbaserede klimaaf-

bet for bygge- og anlægssektoren.

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/KEF/bilag/393/2229190.pdf

joe/gr%C3%B8nnere-hospitaler/Documents/Den%20regionale%20v%C3%A6kst-%20og%20udviklingsstrategi.pdf

ningers_klimapaavirkning_endelig_270214.pdf

tryk.

https://kefm.dk/Media/637553636155082844/Faktaark%202%20-%20Klimaaftryk.pdf

LUFT OG KLIMA

| 41/47

I driftsperioden må det forventes, at nye bygninger må indebære et lavere energifor-

brug end utidssvarende bygninger af samme omfang. Opførelsen af bygninger til al-

mene rekreative formål, herunder opholds- og læringsrum for naturskoler og skovbør-

nehaver, ventes at medføre øget trafik til og fra bygningerne, og det vil indebære en

øget CO

-udledning i driftsperioden.

Udledningen af CO

-ækvivalenter fra opførelse af byggeri i Fingerplanens grønne kiler

kan reduceres ved en lang række virkemidler. Reduktioner kan blandt andet opnås ved

at stille krav om at reducere spild og øge affaldshåndteringen i byggeprocessen, stille

krav til genbrug af materialer og klimavenlige byggematerialer, samt stille krav om

-regnskab for byggerier med henblik på at identificere forbedringsmuligheder.

Samlet påvirkning

Med store usikkerheder om omfanget af opførelse af bygninger vurderes klimapåvirk-

ningen som mindre til moderat, fordi forslaget til landsplandirektiv vil muliggøre byg-

geri, som vil forværre udfordringerne med at nedbringe Danmarks klimapåvirkning.

Byggeriets omfang vil være minimalt sammenlignet med det øvrige byggeri i Dan-

mark, men forslagets klimapåvirkning vil være i modstrid med det nationale mål om

70% reduktion.

12.2.2 Luftkvalitet som følge af øget trafik

Sårbarhed

Danmark har forpligtet sig i EU til at fortsætte med at reducere luftforureningen som

fastsat i NEC direktivet

. Samtidig har Region Hovedstaden en målsætning om, at luft-

forurening fra transportsektoren skal reduceres 40 procent inden 2025

. Begge mål

kan ses i forhold til FN’s verdensmål 3, der indebærer et delmål om at reducere syg-

dom og dødsfald på grund af kemikalier og forurening. Set i forhold til miljøstatus be-

skrevet ovenfor vurderes sårbarheden i forslagets geografiske afgrænsning at være

høj.

Påvirkningsgrad, udbredelse og varighed

Forslag til landsplandirektivet muliggør opførelsen af bygninger til almene rekreative

formål, herunder opholds- og læringsrum for naturskoler og skovbørnehaver, i de

grønne kiler. Det vil lede til øget trafik sammenlignet med den alternative udvikling

uden vedtagelsen af forslaget, og dermed til øget luftforurening fra vejtransport.

Omfanget og placeringen af nye skovbørnehaver og bygninger til almene rekreative

formål er ukendt, så påvirkningsgraden af forslaget er ukendt. Påvirkningen fra forsla-

get skal ses i sammenhæng med de eksisterende luftforureningskilder som en kumula-

tiv påvirkning af luftkvaliteten, og den afledte effekt af forslaget kan medføre kritiske

lokale påvirkninger.

Den geografiske udbredelse af påvirkningen af luftkvalitet vil primært være lokal, men

samtidig bidrage til den kumulative påvirkning af luftkvaliteten i hovedstadsområdet.

Regeringen. 2018. Sammen om en grønnere fremtid. Klima- og luftudspil.

https://www.regeringen.dk/me-

Region Hovedstaden. 2018. Copenhagen – hele Danmarks Hovedstad.

https://www.regionh.dk/mil-

dia/5791/klimaministeriet_klimaogluftudspil_digital.pdf

joe/gr%C3%B8nnere-hospitaler/Documents/Den%20regionale%20v%C3%A6kst-%20og%20udviklingsstrategi.pdf

LUFT OG KLIMA

| 42/47

Varigheden af påvirkningen vil være lang, da de nye bygningerne ventes at have en

lang levetid.

Luftforeningen som følge af forslaget kan reduceres ved en række virkemidler. Først

og fremmest vil luftforureningen reduceres i tråd med, at bilparken omlægges fra fos-

silt brændstof til elbiler. Derudover kan opholds- og læringsrum for naturskoler og

skovbørnehaver og bygninger til almene rekreative formål tænkes sammen med of-

fentlige transportmuligheder og parkeringsbegrænsninger, og placeres så afstande

fremmer brugen af offentlig transport.

Samlet påvirkning

Med store usikkerheder om omfanget af opførelse af nye bygninger vurderes påvirk-

ningen af luftkvaliteten som mindre til moderat. Forslaget til landsplandirektiv vil indu-

cere trafik som vil øge luftforureningen lokalt og regionalt i mange år frem. Trafikkens

omfang vil være minimal sammenlignet med den øvrige trafik i hovedstadsområdet,

men med en i forvejen påvirket luftkvalitet vil forslaget være i modstrid med Region

Hovedstadens målsætning om, at luftforurening fra transportsektoren skal reduceres

40 procent inden 2025.

LUFT OG KLIMA

| 43/47

13. MATERIELLE GODER (REKREATIVE INTERESSER)

13.1 Miljøstatus

De grønne kiler har ifølge Fingerplan 2019 som hovedformål at tilgodese behovet for

det almene friluftsliv. Det indebærer, at mulighederne for offentlig adgang og ophold

har højeste prioritet. Det gælder i de indre og ydre kiler samt kystkilerne på tværs af

Helsingør- og Køge-fingeren.

Fingerplanens grønne kiler danner dermed rammerne for sammenhængende grønne

områder, hvor det er muligt for offentligheden at udføre rekreative aktiviteter. De om-

råder, som i dag ikke er optaget i fingerplanens grønne kiler, er i høj grad også natur-

områder og skove, som er beskyttet efter anden lovgivning. Der er derfor også i dag

mulighed for, i nogen grad, at anvende områderne rekreativt, selvom de endnu ikke er

med i fingerplanen.

Fingerplanen fastsætter en række bestemmer og rammer for, hvordan udviklingen i de

grønne kiler skal være. Der lægges i høj grad op til, at de aktiviteter som etableres,

skal kunne anvendes af alle, så det ikke er nødvendigt f.eks. at have medlemskab. Der

findes dog i dag også en række aktiviteter i de grønne kiler, som kræver medlemskab,

betaling eller ejerskab, før det er muligt at anvende aktiviteterne. Det gælder f.eks.

golfbaner, rideskoler, spejderhytter, kolonihaver mv.

Mulighederne for at placere areal- og bygningskrævende anlæg til bl.a. organiserede

rekreative formål er forskellige i de indre (inkl. kystkilerne) og ydre kiler. Det skyldes,

at de indre kiler i vidt omfang allerede er blevet udnyttet til at placere lokale bymæs-

sige fritidsanlæg og arealkrævende friluftsanlæg såsom golfbaner, større ridecentre,

fodboldbaner, koloni- og nyttehaver, spejderhytter mm. Disse anlæg virker begræn-

sende for de almene adgangs- og opholdsmuligheder. Det er derfor i Fingerplan 2019

vurderet, at der ikke er plads til flere arealkrævende rekreative anlæg eller rekreative

anlæg, der udelukker almen tilgængelighed, i de indre kiler og kystkilerne, hvis de

fortsat skal have en almen rekreativ funktion. Muligheden for at etablere sådanne an-

læg i de ydre grønne kiler skal bidrage til at lette presset på de indre grønne kiler.

13.2 Vurdering af påvirkning

Sårbarhed

Med stor befolkningsgrupper og et sundhedsmæssigt og rekreativt behov for rekreativ

infrastruktur, er presset på de eksisterende grønne infrastrukturer i visse områder un-

der pres. Som beskrevet i regeringens udspil

Tættere på - Grønne byer og en hoved-

stad i udvikling

(Indenrigs- og Boligministeriet, maj 2021) er der derfor behov for

yderligere rekreative anlæg i hovedstadsområdet.

Påvirkningsgrad, udbredelse og varighed

Forslaget til landsplandirektiv vil, med nye udpegninger af grønne kiler og mulighed for

at opføre bygninger til almene rekreative formål, styrke de rekreative anvendelsesmu-

ligheder i områderne, hvilket ses som en positiv påvirkning af materielle goder.

Forslaget understreger i bestemmelserne, at det skal sikres, at der ikke sker begræns-

ning af den samlede tilgængelighed for alle regionens borgere, og at faciliteter i forbin-

delse med skovbørnehaver skal være tilgængelige som udflugtsmål for alle udover

MATERIELLE GODER

| 44/47

skovbørnehavens åbningstider. Disse bestemmelser har en positiv indvirkning på ma-

terielle goder i form af adgang til faciliteter og grønne kiler.

De nye udpegninger vil i høj grad omfatte beskyttet natur, hvilket sætter begrænsnin-

ger for den rekreative udvikling, da udviklingen og anvendelsen skal ske under hen-

syntagen til beskyttelsesinteresserne. Der er derfor begrænsede muligheder for at æn-

dre anvendelsen af et område, hvis det kan have en negativ indvirkning på beskyttel-

sesinteresserne. Mulighederne afhænger af det konkrete område og de anvendelser,

som ønskes samt områdets beskyttelse. Forslaget til landsplandirektiv vil derfor ikke

medføre en mærkbar påvirkning af materielle goder for de nye udpegninger.

Som følge af, at det i de eksisterende grønne kiler i forvejen er muligt at opføre støtte-

punkter for rekreativ anvendelse af kilerne, og at de nye udpegninger af kiler i høj

grad er beskyttede af anden lovgivning, vurderes påvirkningsgraden af de rekreative

interesser at være mellem. Samtidig kan nye bygninger have værdi for beboere i store

områder af hovedstadsregionen, hvorfor den geografiske udbredelse er regional.

Samlet påvirkning

Ændringerne af Fingerplanen har potentiale for at udvikle materielle goder i de grønne

kilder i form af bedre infrastruktur for rekreativ anvendelse, og store usikkerheder om

omfanget af opførelse af bygninger vurderes den samlede påvirkning af materielle go-

der at være mindre.

MATERIELLE GODER

| 45/47

14. MANGLEDE VIDEN OG USIKKERHEDER

Formålet med miljøvurdering er at sikre et godt beslutningsgrundlag og derved at

håndtere de miljømæssige påvirkninger, inden forslaget til landsplandirektiv vedtages.

Forslagets strategiske karakter og de store usikkerheder omkring, hvor stort et om-

fang kommunerne efterfølgende vil tillade skovbørnehaver og nedrivning af bygninger,

giver en naturlig begrænsning for, hvor sikre og præcise vurderingerne i miljørappor-

ten kan være. Dertil hører, at det ikke er besluttet, hvor skovbørnehaver og nye byg-

ninger vil blive opført, hvilket begrænser muligheden for at vurdere konkrete påvirk-

ninger ud fra lokationer. Vurderingerne af påvirkninger er derfor – i overensstemmelse

med god praksis – gennemført på det detaljeniveau, som planens retningslinjer er på.

Grundlaget for de overordnede vurderingerne er beskrevet i de enkelte kapitler. Det

har været et godt grundlag for at vurdere de miljømæssige konsekvenser af planen,

og det vurderes generelt, at der ikke er væsentlige mangler i oplysningerne.

Usikkerhederne om placering og lokale konsekvenser vil fremgå af kommunernes ef-

terfølgende planlægning og administration. Kommunerne kan i den forbindelse an-

vende miljørapporten af forslaget til landsplandirektiv som et udgangspunkt for deres

integration for miljøovervejelser i planlægningen og administrationen.

15. FORSLAG TIL OVERVÅGNING

Ifølge miljøvurderingsloven skal der oplistes et overvågningsprogram af de væsentlige

indvirkninger på miljøet. Idet miljøvurderingen ikke indeholder nogle væsentlige på-

virkninger på miljøet, er der ikke oplistet et overvågningsprogram. Flere af miljøem-

nerne er dog i forvejen dækket af overvågningsprogrammer.

FORSLAG TIL OVERVÅGNING

| 46/47

16. REFERENCER

Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, LBK nr. 219 af

06/03/2018,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/219

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),

LBK nr 1976 af 27/10/2021,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1976

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 240 af 13/03/2019,

https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2019/240

Bekendtgørelse af lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 01/07/2020,

https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2020/1157

Bekendtgørelse af museumsloven, LBK nr. 358 af 08/04/2014,

https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2014/358

Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter, BEK nr 1383 af 26/11/2016. https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2016/1383

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, BEK nr 449 af 11/04/2019,

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/449

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse

af visse arter, BEK nr. 2091 af 12/11/2021.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2091

Concito. 2014. Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv.

https://concito.dk/files/dokumenter/ar-

tikler/bygningers_klimapaavirkning_endelig_270214.pdf

Danmarks Statistik, Historisk lavt antal dræbte og tilskadekomne, september 2021,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=32746

DCE, Aarhus Universitet. 2021. Luften på din vej.

http://lpdv.spatialsuite.dk/spatialmap

Fingerplan 2019, Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning,

https://planinfo.erhvervsstyrel-

sen.dk/sites/default/files/media/publikation/fingerplan_2019.pdf

Gate 21, Rambøll, FORCE Technology. 2020. Hvidbog. Trafikstøj kræver handling.

https://www.gate21.dk/wp-content/uploads/2020/04/HvidbogStoej2020final_spread.pdf

Hansen-Møller, J., Konijnendijk, C.C. og Caspersen, O. H., Betydningen af storbyens rekreative områder for

storbybefolkningens sundhed og velvære, tryghedsfølelse, trivsel og glæde samt de økonomiske konsekven-

ser for borger og samfund. Arbejdsrapport nr. 136, Skov & Landskab, Københavns Universitet, 2011,

https://sl.ku.dk/rapporter/arbejdsrapporer-2009/filer/136-2011-sl-rapport-betydningen-af-storbyens-rekrea-

tive-omraader.pdf

Indenrigs- og Boligministeriet. 2021. Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i udvikling.

https://im.dk/publikationer/2021/maj/regeringsudspil-taettere-paa-groenne-byer-og-en-hovedstad-i-udvik-

ling

IPCC. 2021. AR6 Climate Change 2021: The Physical Science Basis.

https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg1/

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. 2021. Global Afrapportering 2021 – Danmarks forbrugsbaserede

klimaaftryk.

https://kefm.dk/Media/637553636155082844/Faktaark%202%20-%20Klimaaftryk.pdf

Miljøstyrelsen 2007. Støj fra veje. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4.

https://mst.dk/media/180448/vejstj-

vejledning3.pdf

Regeringen. 2018. Sammen om en grønnere fremtid. Klima- og luftudspil.

https://www.regeringen.dk/me-

dia/5791/klimaministeriet_klimaogluftudspil_digital.pdf

Regeringens Klimapartnerskaber. Bygge- og anlægssektoren. 2019. Anbefalinger til regeringen fra Klimapart-

nerskabet for bygge- og anlægssektoren.

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/KEF/bi-

lag/393/2229190.pdf

Region Hovedstaden. 2017. Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner i 2017 – Sundhedsadfærd

og risikofaktorer,

https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Sundhedsprofilen/Documents/2017/Udgivel-

ser/Sundhedsprofil%202017%20Kronisk%20sygdom_indhold.pdf

Region Hovedstaden. 2018. Hovedrapport – vurdering af luft og støj.

https://www.altinget.dk/misc/Rap-

port%20%20-%20luft%20og%20st%C3%B8j%20Region%20Hovedstaden_17042018.pdf

Region Hovedstaden. 2018. Copenhagen – hele Danmarks Hovedstad.

https://www.regionh.dk/mil-

joe/gr%C3%B8nnere-hospitaler/Documents/Den%20regionale%20v%C3%A6kst-%20og%20udviklingsstra-

tegi.pdf

Region Hovedstaden. 2019. Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen.

https://www.regionh.dk/tra-

fik/trafik_og_mobilitetsplan/Documents/Trafik-og_mobilitetsplan_RegionHovedstaden_samlet_april2019.pdf

Region Hovedstaden. 2021. Råstofplan 2016-2020,

https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/20#/

REFERENCER

| 47/47

Region Sjælland. 2018. Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022,

https://www.regionsjaelland.dk/Udvik-

ling/udviklingsstrategi/Documents/Region%20Sj%C3%A6lland%20V%C3%A6kst-%20og%20Udviklingsstra-

tegi%202019-2022.pdf

Region Sjælland. 2021. Råstofplan 2020-2031,

https://www.regionsjaelland.dk/publikationer/Docu-

ments/R%C3%A5stofplan%202020.pdf

SDU. 2021. Fysisk aktivitet.

https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/fysisk_aktivitet

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 2016. Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland.

https://mst.dk/media/122171/revideret-vandomraadeplan-sjaelland-d-28062016.pdf

Sundhedsstyrelsen. 2017. Socialt samvær forbedrer ældres mentale sundhed.

https://www.sst.dk/da/nyhe-

der/2017/socialt-samvaer-forbedrer-aeldres-mentale-sundhed

Sundhedsstyrelsen. 2019. Sundhedsfremme og fysisk aktivitet.

https://www.sst.dk/da/Viden/Fysisk-aktivi-

tet/Sundhedsfremme-og-fysisk-aktivitet

Sundhedsstyrelsen. 2020. Fremme af mental sundhed.

https://www.sst.dk/da/Viden/Mental-sund-

hed/Fremme-af-mental-sundhed

Transportministeriet, Sikre veje, april 2019,

https://www.trm.dk/temaer/trafiksikkerhed/trafiksikkerheds-

artikler/sikre-veje/

WHO – World Health Organization. 2011. Burden of disease from environmental noise - quantification of

healthy life years lost in Europe. World Health Organization.

https://www.euro.who.int/__data/as-

sets/pdf_file/0008/136466/e94888.pdf

REFERENCER

| 48/47

17. BILAG 1: VÆSENTLIGHEDSVURDERING

BILAG |