BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 148: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) – Nye grønne kiler og bygninger til almene rekreative formål, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 148
Offentligt

Enhed

Landsplanlæg-

ning og Tilsyn

Sagsbehandler

Karin Jensen

Sagsnr.

2021 - 21299

Doknr.

61284

Dato

07-06-2022

Høringsnotat: Forslag til landsplandirektiv for nye grønne kiler

og bygninger til almene rekreative formål i de grønne kiler

1. Baggrund

Forslaget til landsplandirektiv for nye grønne kiler og bygninger til almene rekreative

formål i de grønne kiler udmønter to initiativer for hovedstadsområdet i regeringsud-

spillet

Tættere på

–

Grønne byer og en hovedstad i udvikling

(maj 2021). Det drejer

sig om initiativerne 3

Nye baser for det almene friluftsliv

og 5

Mere skov tæt på ho-

vedstaden.

Initiativerne omhandler revision af Fingerplan 2019, hvorefter det i de

grønne kiler skal være muligt at etablere nye grønne baser for det almene friluftsliv og

bynære skove og særlige naturbeskyttelsesområder skal udpeges som nye grønne kiler.

Landsplandirektivet har i perioden 14. februar 2022

–

19. april 2022 været i offentlig

høring. Landsplandirektivet er en ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om ho-

vedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019

–

landsplandirektiv for hovedstads-

områdets planlægning, bek. nr. 312 af 28/03/2019).

Med forslaget er der udpeget ca. 2.300 ha nye grønne kiler med særligt beskyttede na-

turområder og fredskov, som grænser op til eksisterende grønne kiler i hovedstadsom-

rådet. Afgrænsning af nye grønne kiler med lysåben natur og skov, der indeholder stor

rekreativ værdi for mange mennesker, udvider hovedstadsområdets sammenhæn-

gende grønne struktur og sammenbinder i højere grad bynære naturområder og de

grønne kiler.

Forslaget giver endvidere mulighed for, at der i de

grønne kiler kan opføres nye tids-

svarende bygninger til almene rekreative formål som f.eks. naturskoler og skov-

børnehaver. Det er i den forbindelse en række forudsætninger er opfyldte, herun-

der at den samlede bygningsmasse i de grønne kiler som udgangspunkt ikke øges.

forbindelse med den offentlige høring er der modtaget 28 høringssvar, heraf 15 hø-

ringssvar med bemærkninger og 13 høringssvar uden bemærkninger.

De væsentligste bemærkningerne refereres og kommenteres nedenfor.

To høringssvar har givet anledning til forslag om ændringer i udpegningen af nye

grønne kiler med udtagning af tre mindre og et enkelt lidt større område. Derudover

foreslås der indføjet en ny bestemmelse med fastsættelse af maksimalt omfang og

højde af nyt byggeri til almene rekreative formål. Endvidere er der foretaget mindre

redaktionelle og lovtekniske ændringer og præciseringer af bestemmelser og bemærk-

ninger til bestemmelserne.

2. Generelle bemærkninger

Kommunerne Allerød, Dragør, Ishøj, Tårnby og Rødovre bakker generelt op om ud-

pegningen af nye grønne kiler til udbygning af hovedstadsområdets grønne struktur.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 148: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) – Nye grønne kiler og bygninger til almene rekreative formål, fra indenrigs- og boligministeren

Akademiraadet tilkendegiver, at det er positivt, at den foreslåede ændring udvider ho-

vedstadsområdets sammenhængende grønne struktur - dog blot en anelse ved at in-

kludere i forvejen beskyttet natur, henholdsvis fredskov og særlige naturbeskyttelses-

områder.

Friluftsrådet havde gerne set, at der havde været tale om et mere bredt fokus og en ty-

deligere visionær planlægning for og sikring af de grønne kiler og deres funktion i ho-

vedstadsområdets plangrundlag. Friluftsrådet havde gerne set mere markante udvidel-

ser af de grønne kiler, og at der var inddraget arealer, som ikke allerede har rekreativ

funktion, og at befolkningen således var sikret reelle nye arealer til rekreative funktio-

ner.

Danmarks Naturfredningsforening havde gerne set, at et landsplandirektiv, der kun

omhandler de grønne kiler, havde planlagt for nye kileområder, som modsvarer den

aktuelle og de fremtidige planer for byvækst i regionen. De støtter dog, at naturskoler

og skovbørnehaver får adgang til naturen i kilerne. Disse anvendelser opfattes som

formål, der netop hører landzonen/naturen til. Danmarks Naturfredningsforening

støtter ikke, hvis direktivet åbner for byggeri til bymæssige fritidsformål i de grønne

kiler. De finder, at der er behov for justering af miljørapporten og væsentlighedsvurde-

ringen.

Kommunerne Egedal, Dragør, Vallensbæk og Herlev og Friluftsrådet ser positivt på

muligheden for at etablere nye bygninger til almene rekreative formål i de grønne ki-

ler. Egedal Kommune udtrykker dog bekymring ift. planlovens umiddelbare rettighe-

der, der også gælder i de grønne kiler.

Kommentarer

Med landsplandirektivet udpeges et betragteligt areal på ca. 2.300 ha til nye grønne

kiler. De nye grønne kiler omfatter arealer med beskyttede naturområder, der i kom-

muneplanerne er udpeget som særlige naturbeskyttelsesområder samt skove, der er

pålagt fredskovspligt og dermed skal opretholdes som skove.

Planlovens umiddelbare rettigheder i landzone omfatter tiltag, der ikke forudsætter

en tilladelse efter planlovens § 35 (landzonetilladelse). Siden planlovsrevisionen i

2017 har det efter planlovens § 37, stk. 2, været muligt, at også andre overflødig-

gjorte bygninger end landbrugsbygninger uden landzonetilladelse kan tages i brug

til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings-

og fritidsformål, én bolig, samt lager- og kontorformål m.v., hvis 1) virksomheden el-

ler boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt

omfang, 2) bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år, og 3) bygningen ikke

er beliggende inden for klitfrednings-/strandbeskyttelseslinjen.

De umiddelbare rettigheder gælder også i landzone i Fingerplanens grønne kiler. Til-

tag, der forudsætter landzonetilladelse, vil derimod fortsat skulle vurderes med afsæt

i planlovens landzonebestemmelser og i Fingerplanen. De umiddelbare rettigheder

kan fraviges ved lokalplanlægning.

Det har ikke været hensigten at udføre en mere omfattende revision af Fingerplanen.

Revisionen har primært haft til formål at inddrage bynære skove og særlige natur-

beskyttelsesområder i de grønne kiler, samt at åbne mulighed for at etablere nye

grønne baser for det almene friluftsliv herunder faciliteter til skovbørnehaver og na-

turskoler.

Bemærkninger til miljørapporten behandles i den sammenfattende redegørelse.

3. Bemærkninger til udpegning af nye grønne kiler

Egedal Kommune bakker op om udvidelsen omkring Buresø, men finder, at områ-

derne ved Nybøllevej og ved Ravnsbjergvej ikke vurderes at give en væsentligt øget re-

kreativ værdi. Ydermere ligger udpegningen ved Nybøllevej i det foreløbige tracé for

den planlagte Frederikssundmotorvej, som dermed vil gennemskære den nye udpeg-

ning.

Helsingør Kommune opfordrer til, at området mellem Gurrevej og Løvdalsvej i Helsin-

gør Kommune ikke overgår til grøn kile, da det i kommuneplanen er udlagt til fremti-

dig byzone for så vidt angår området, som ikke er fredskov.

Køge Kommune indstiller, at Billesborg Indelukke og Strandskov ikke udpeges som ny

grøn kile, idet bl.a. adgang og beskyttelse af naturinteresser allerede er opfyldt med

gældende udpegninger, såsom fredskov, § 3-beskyttet natur og arealfredning. Køge

Kommune har oplyst at være bekendt med, at Vallø Stift, der ejer de to skove, ønsker

mulighed for udvidelse af Køge & Vallø Camping, der ligger i Strandskov. Hvis områ-

det bliver omfattet af Fingerplanens regler for grønne kiler, vil en udvidelse af cam-

pingpladsen vanskeliggøres yderligere.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vurderer, at Høvelte-Sandholm-Sjælsmark

Øvelsesplads skal udgå af udpegningen, idet Forsvarets aktiviteter på øvelsespladsen

ikke kan forenes med de rekreative formål, som er intentionen med direktivet.

Rødovre Kommune foreslår, at den del af Kagsmosen, der ligger i Rødovre Kommune,

får status af grøn kile ligesom den del af Kagsmosen, der ligger på den anden side af

kommunegrænsen.

Danmarks Naturfredningsforening har påpeget, at der i landsplandirektivet udpeges

mindre nye kileområder, der i vid udstrækning allerede er natur. De har sendt kon-

krete forslag til udpegning af yderligere en række områder i Allerød/Hillerød, Roskilde

og Egedal kommuner til grøn kile, herunder forslag om udpegning af transportkorri-

doren (til Ring 5) som grøn kile. De foreslår, at der fastlægges en ny

”interessezone”

langs dele af byfingrene, hvor der kan planlægges for bynær almen rekreativ anven-

delse af skov, natur og åbne arealer, der støder op til byområdet, hvilket på linje med

de eksisterende grønne kiler vil sige almene ikke-bymæssige fritidsformål.

Allerød Kommune foreslår, at § 16, stk. 3, i Fingerplan 2019 tages ud eller ændres ved

førstkommende revision af Fingerplanen, og at kravet i mellemtiden fraviges næste

gang Allerød Kommune har behov for at udlægge ny byzone. Alternativt foreslås det, at

udpegning af nye grønne kiler i dette landsplandirektiv og fremtidige revisioner af Fin-

gerplanen vil tælle med, når kommunen på et senere tidspunkt får behov for at ud-

lægge ny byzone inden for landområderne i byfingeren.

Vallensbæk Kommune anbefaler, at der som følge af, at de grønne kiler bliver større

ved tillæg af skove og naturområder, udtages et tilsvarende areal af de grønne kiler.

Egedal Kommune gør opmærksom på, at den eksisterende grønne kile vest for Øl-

stykke Stationsby ikke fremgår af kort i forslaget til landsplandirektiv; kommunen an-

tager, at det er en teknisk fejl, og at den grønne kile ikke er udtaget.

Kommentarer

Området i Egedal Kommune ved Nybøllevej kan udtages, idet arealet ligger i et fore-

løbigt tracé for den planlagte Frederikssundmotorvej. To mindre områder ved

Ravnsbjergvej kan ligeledes udtages, da der er tale om begrænsede arealer.

Arealet i Allerød Kommune, der indgår i forslag til ny grøn kile, er i gældende kom-

muneplan udpeget som særligt naturbeskyttelsesområde. Størstedelen af området er

udpeget som Natura 2000-område (N 137, Kattehale Mose), og det er i sin helhed på-

lagt fredskovspligt. Arealet er dog i gældende Fingerplan 2019 beliggende i det ydre

storbyområde, landområdet, og området kan derfor udtages af forslaget til udpeg-

ning som ny grøn kile, idet et areal ikke samtidigt kan være udpeget som et areal i

ydre storbyområde og et areal i grøn kile.

Bolig- og Planstyrelsen har i dialog med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse af-

klaret, at Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads ikke indgår i forslaget til ud-

pegning af nye grønne kiler, der har været sendt i offentlig høring. Forsvarsministe-

riets Ejendomsstyrelse har tilkendegivet ikke at have yderligere bemærkninger.

Arealet i Helsingør Kommune mellem Gurrevej og Løvdalsvej overlapper ikke med

arealer, der i gældende Fingerplan 2019 er beliggende i ydre storbyområde, byom-

rådet.

Den foreslåede nye grønne kile i Køge Kommune grænser direkte op til eksisterende

grøn kile og omfatter i sin helhed fredskovspligtig skov. Udpegning af området ligger

således inden for rammerne af formålet med udpegning af nye grønne kiler. At et

område allerede er alment tilgængeligt og omfattet af beskyttelse m.m. er i god over-

ensstemmelse med opdraget for udpegning af området til grøn kile.

Køge & Vallø Camping ligger i eksisterende grøn kile. Ejeren, Vallø Stift, har flere

gange ifm. Køge Kommunes forslag til kommuneplaner præsenteret et ønske om en

udvidelse af campingpladsen mod syd i et fredet område. Køge Kommune har i hø-

ringsnotat udarbejdet ifm. forslag til Kommuneplan 2009 tilkendegivet, at ”Området

syd for Vallø Camping er fredet og kan ikke inddrages til campingformål eller vandrer-

hjem.”

Af fredningskendelsen for det fredede område fremgår af § 11, at ”Der

må ikke

anbringes campingvogne o. lign, og teltslagning må ikke finde sted. Privatbesøgende

må dog campere eller slå telt op i umiddelbar nærhed af beboelsesbygninger eller i ha-

vearealer.”

På baggrund heraf foreslås udpegning af arealet til ny grøn kile fastholdt.

Arealet i Rødovre Kommune, der foreslås udpeget som ny grøn kile, grænser op til en

eksisterende grøn kile i Fingerplan 2019 og er i kommuneplanen udpeget som særligt

naturbeskyttelsesområde. Området er dog beliggende i det indre storbyområde, og

derfor foreslås forslaget om udpegning af arealet til ny grøn kile ikke at blive imøde-

kommet, idet et areal ikke samtidigt kan være udpeget som et areal i indre storbyom-

råde og et areal i grøn kile.

For de konkrete forslag fra Danmarks Naturfredningsforening til udpegning af

yderligere grønne kiler gælder, at de enten grænser de ikke op til eksisterende grøn

kile eller er ikke udpeget som enten fredskov eller særligt naturbeskyttelsesområde

(Natura 2000-områder og § 3-områder). Derfor foreslås områderne ikke udpeget

som nye grønne kiler.

Det har ikke været hensigten at udføre en mere omfattende revision af Fingerplanen.

Revisionen har primært haft til formål at inddrage bynære skove og særlige natur-

beskyttelsesområder i de grønne kiler, samt at åbne mulighed for at etablere nye

grønne baser for det almene friluftsliv herunder faciliteter til skovbørnehaver og na-

turskoler.

Den eksisterende grønne kile vest for Ølstykke Stationsby er opretholdt, men fremgår

ikke af kort i forslaget til landsplandirektiv - der er tale om en teknisk fejl.

4. Bemærkninger til muligt nyt byggeri til almene rekreative formål i de grønne

kiler

Ishøj Kommune ønsker, at de nye muligheder for nyt byggeri i grønne kiler også om-

fatter grønne kiler i byzone, idet det bl.a. er i områderne tæt på byen, at der er behov

for at sikre gode og tidssvarende rammer for udnyttelse af de rekreative muligheder.

Herlev Kommune stiller forslag om, der i landsplandirektivet tilføjes mulighed for

etablering af bygninger som f.eks. klubhuse i tilknytning til rekreative aktiviteter i

form af sportsbaner/-aktiviteter.

Akademiraadet finder, at tilladelse til opførelse af skovbørnehaver og nye bygninger til

almene formål er udtryk for en glidebane, hvor de grønne kiler igen skal udnyttes og

gøre nytte, snarere end blot være natur. Forslaget indebærer, at denne natur tilpasses

en gruppes særlige behov med den konsekvens, at andre brugere udelukkes.

Friluftsrådet støtter forslaget om at give muligheder for opførelse af nye tidssvarende

ikke-lokalplanpligtige bygninger til almene rekreative formål i de grønne kiler, men

understreger, at det skal ske under de angivne forudsætninger. For Friluftsrådet er det

afgørende, at der ikke med forslaget lægges op til at flytte bymæssige fritidsanlæg og

institutioner ud i kilerne, og at det sikres, at der kun i helt særlige tilfælde vil kunne gi-

ves mulighed for ekstra bygningsmasse i de grønne kiler. De efterlyser, at der sættes

begrænsninger for de nye bygningers omfang og højde.

Danmarks Naturfredningsforening finder, at landsplandirektivet savner nærmere

rammer for byggeriets- og anlæggenes anvendelse, størrelse og påvirkning af omgivel-

serne, og at det giver en relativt fri ramme ift., hvordan landsplandirektivet kan fortol-

kes. Det betyder samtidig, at borgere stilles i en ringe situation, hvis de ønsker at på-

klage eventuelle landzoneafgørelser. De foreslår konkrete supplerende bestemmelser

og bemærkninger, som har til formål at begrænse byggeriets omfang og højde og sikre

anvendelse udelukkende til naturskoler og skovbørnehaver. Danmarks Naturfred-

ningsforening opfatter anvendelse til skovbørnehave og naturskole som ikke-bymæs-

sige fritidsformål og finder det derfor uklart, hvorfor der i landsplandirektivet lægges

op til at fravige principperne i planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, som bl.a. skal sikre, at de

grønne kiler ikke anvendes til bymæssige fritidsanlæg. Der savnes en begrundelse, og

det indikerer, at det kan være andre bymæssige fritidsformål, der ønskes gjort mulige

med forslaget til landsplandirektiv. Danmarks Naturfredningsforening efterspørger

angivelse af, hvilke andre anvendelser end skovbørnehaver og naturskoler landsplan-

direktivet giver mulighed for at opføre byggeri og anlæg til. Danmarks Naturfrednings-

forening foreslår, at det fremgår, at landsplandirektivet alene handler om ikke-bymæs-

sige fritidsformål. De ønsker, at eksisterende bebyggelse, der ikke er egnet til formålet,

nedrives for at sikre, at den samlede

lokale

bygningsmasse i de grønne kiler ikke for-

øges, og at det skal fremgå af bemærkningerne, at kravet om nedrivning skal indgå

som vilkår. De ønsker endvidere, at det tilføjes, at landzonetilladelserne gives på vilkår

af, at den almene tilgængelighed ikke forringes eller besværliggøres, og at bebyggelse

og anlæg ikke må anvendes som permanente lokaler for hverken institutioner, skoler,

foreninger eller lignende. Alternativt, at det tilføjes i bemærkningerne til de specifikke

bestemmelser. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at det tilføjes bemærknin-

gerne, at staten vil overvåge udviklingen af bebyggelsen i de grønne kiler, at de omtalte

særlige forhold i relation til landzonetilladelse til fritliggende ny bebyggelse tilføjes

arealer planlagt i det grønne danmarkskort iht. de nationale naturbeskyttelsesinteres-

ser, og at skovloven også skal fremgå af listen over regler efter anden lovgivning, som

skal respekteres.

Kommentarer

De nye muligheder for nyt byggeri til almene rekreative formål gælder i de grønne

kiler, uanset om der er tale om byzone eller landzone.

De grønne kiler har som hovedformål at tilgodese behovet for det almene friluftsliv,

hvilket indebærer, at mulighederne for offentlig adgang og ophold har høj prioritet.

Hensigten med muligheden for nybyggeri i de grønne kiler er ikke at åbne op for om-

fanget af bebyggelse i de grønne kiler. Hensigten er, at der udelukkende i tilknytning

til allerede eksisterende bebyggelse muliggøres nybyggeri til almene rekreative for-

mål som f.eks. skovbørnehaver og naturskoler, og at nybyggeri ikke må føre til, at

den samlede bygningsmasse i de grønne kiler øges. Klubhuse er ikke alment tilgæn-

gelige fritidsanlæg, idet adgang til klubhuse vil kræve enten et medlemskab eller be-

taling ved indgangen og er derfor ikke omfattede af de nye muligheder.

Det vurderes, at der er behov for at justere bemærkninger, så det fremgår, at byg-

ninger med en delvist lukket karakter kan fravige de generelle regler om, at grønne

kiler skal friholdes for anvendelse til bymæssige fritidsanlæg.

Med forslaget til landsplandirektiv er der fokus på at sikre, såvel at bymæssige fri-

tidsanlæg ikke placeres i de grønne kiler, som at bygningsmassen i de grønne kiler

ikke øges. Det vurderes, at bestemmelserne i landsplandirektivet bør tilrettes, så det

indeholder en grænse for bebyggelsens omfang, samt at den samlede lokale byg-

ningsmasse ikke må forøges. Endvidere vurderes det, at det bør fremgå af bestem-

melserne, at det i landzonetilladelser skal fremgå, at den almene tilgængelighed ikke

må forringes eller besværliggøres, samt at bebyggelse og anlæg ikke må anvendes

som permanente lokaler for hverken institutioner, skoler, foreninger eller lignende.

De nye byggemuligheder er tænkt som grønne baser, hvor forskellige børnehaver,

skoler, foreninger, klubber mv. kan booke sig ind eller komme på besøg og ikke som

permanente lokaliteter for en bestemt børnehave, forening, klub mv.

I bestemmelsen om muligheden for nyt byggeri præciseres det, at en eventuel for-

øgelse skal være mindre og kun kan ske, hvis den er begrundet i et helt særligt behov

og en funktionel sammenhæng. I bestemmelsen foreslås det, at opretholde ordlyden

om, at den eksisterende bebyggelse, der ikke er egnet til formålet, som udgangspunkt

skal nedrives for at sikre, at den samlede bygningsmasse i de grønne kiler ikke for-

øges væsentligt. Baggrunden herfor er, at der dermed gives mulighed for, at der i

helt særlige tilfælde og med en helt særlig begrundelse vil kunne redegøres for en

mindre udvidelse af den samlede bygningsmasse.

Landsplandirektivet har til formål at muliggøre opførelse af nyt byggeri målrettet

skovbørnehaver og naturskoler, idet det er disse anvendelser, der har været efter-

spurgte i hovedstadsområdet. For at undgå, at andre sammenlignelige almen rekre-

ativ anvendelse, fastholdes det, at ny bebyggelse udelukkende opføres til anvendelse

til almene rekreative formål, der understøtter intentionen om grønne kiler med ad-

gang for alle, herunder f.eks. friluftsaktiviteter og opholds- og læringsrum for natur-

skoler og skovbørnehaver.

Det fremgår af forslaget til landsplandirektiv (jf. § 18, stk. 2, og § 19, stk. 2), at mu-

lighed for nyt byggeri udelukkende omfatter ikke-lokalplanpligtigt byggeri til almene

rekreative formål med konkret funktionel sammenhæng med placeringen i en grøn

kile. Det foreslås præciseres i bemærkningerne, at der ikke gives mulighed for byg-

geri til bymæssige rekreative formål ud over byggeri til almen rekreativ anvendelse

med den delvist lukkede karakter som f.eks. friluftsaktiviteter og opholds- og læ-

ringsrum for naturskoler og skovbørnehaver vil have som følge af, at der udeluk-

kende er almen tilgængelighed til de udendørs arealer.

Det er op til kommunen som landzonemyndighed at sikre, at landzonetilladelser er i

overensstemmelse med gældende lovgivning, overordnet planlægning, kommune-

planlægning, m.m. Det ses ikke at være hensigtsmæssigt at fremhæve udvalgte for-

hold og bestemmelser vedr. landzoneadministration, idet det vil kunne risikere at

give anledning til en forståelse af, at der er tale om en nedprioritering af øvrige rele-

vante forhold, der skal iagttages ifm. landzoneadministration. Idet de nye grønne ki-

ler omfatter skove, ses det dog at være relevant, at skovloven tilføjes den liste over

regler efter anden lovgivning, som skal respekteres, der fremgår af bemærkningerne

til § 18, stk. 3, og § 19, stk. 3.

Staten har ikke hjemmel til at føre tilsyn med kommunernes landzonetilladelse. Det

er et kommunalt ansvar, at landzonetilladelserne er i overensstemmelse med planlo-

ven og øvrige gældende regler. Hvis en part i sagen ikke mener, at en landzonetilla-

delse er i overensstemmelse med loven eller de gældende regler, kan den påklages til

Planklagenævnet.

5. Bemærkninger til øvrige forhold

Ishøj Kommune ønsker tilsvarende nye muligheder for byggeri til almene rekreative

formål i transportkorridorerne.

Danske Handicaporganisationer anbefaler, at der de steder i bemærkningerne til be-

kendtgørelsen, hvor det fremgår, at alle skal have adgang, laves en uddybende beskri-

velse af,

hvad der menes med ’alle’.

Danske Handicaporganisationer henviser i den

forbindelse til bygningsreglementet, hvoraf

det fremgår, at ”Bygninger, opholdsarealer

og parkeringsarealer skal have adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp

kan komme frem til dem, ind i dem samt frem til deres funktioner.”.

Kommentarer

Nyt byggeri i transportkorridorerne ligger uden for rammen for landsplandirektivet

om, at det i de grønne kiler skal være muligt at etablere nye grønne baser for det al-

mene friluftsliv, samt at bynære skove og særlige naturbeskyttelsesområder skal ud-

peges som nye grønne kiler.

Kommunerne behandler adgangsforhold i forbindelse med byggesagsbehandling ef-

ter bygningsreglementet. Det foreslås indføjet i bemærkningerne, at der generelt er

fokus på tilgængelighed for alle i de grønne kiler.

6. Følgende myndigheder, organisationer m.v. har haft bemærkninger til forsla-

get

Allerød Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Helsingør Kommune, Her-

lev Kommune, Ishøj Kommune, Køge Kommune, Rødovre Kommune, Tårnby Kom-

mune, Vallensbæk Kommune, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Akademirådet,

Danmarks Naturfredningsforening, Danske Handicaporganisationer, Friluftsrådet.

Følgende myndigheder, organisationer m.v. har oplyst, at de ikke har bemærk-

ninger til forslaget

Ankestyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Justitsministeriet, Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, Rigsrevisionen, Transportministeriet, DSB, Metroselskabet og Hovedstadens

Letbane, Dansk Producent Ansvar, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Byggeskade-

fonden, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Erhvervsflyvningens Sammenslut-

ning.

7. Oversigt over hørte myndigheder, organisationer m.v.:

Regionale og kommunale organisationer

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening.

Kommuner

Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune,

Billund Kommune, Bornholms Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kom-

mune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune,

Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune,

Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø

Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune,

Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune,

Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kom-

mune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kom-

mune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kom-

mune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj

Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune,

Kolding Kommune, Københavns Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune,

Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune,

Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune,

Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Re-

bild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kom-

mune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kom-

mune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kom-

mune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune,

Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune,

Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle

Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune,

Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune.

Foreninger, organisationer m.v.:

–

Fagligt Fælles Forbund, 3F Sømændene, 92-gruppen, Advokatrådet/Advokat-

samfundet, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Andelsboligforenin-

gernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen,

Asfaltindustrien, ATV

–

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Bauer Media, Bioke-

misk Forening ved Vivian Dyrup Juhl, Biologiforbundet , BL

–

Danmarks almene Boli-

ger, BOSAM , Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen Dansk Luft-

fart, Brancheforeningen SPT, By & Havn, BYFO

–

Foreningen for ejere af private fre-

dede ejendomme i Danmark, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforenin-

gen, Bæredygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S, Center for Fiskeri, Centralor-

ganisationen 2010, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri),

CO-Søfart, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, COWI,

DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danish Airline Pilots Association, Da-

nish Seafood Association, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Dan-

marks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie AutoCam-

pere, Danmarks Fritidssejler Union , Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerfor-

bund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pela-

giske Producentorganisation (DPPO), Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Sportsfi-

skerforbund, Danmarks Vindmølleforening, DANSAM, Dansk Affaldsforening, Dansk

Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Auto-

genbrug, Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blin-

desamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk By-

planlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Er-

hverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Firmaidræt, Dansk Fjernvarme, Dansk Flyvele-

derforening, Dansk Forening for Rosport, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl,

Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Juletræsdyrkerfor-

ening, Dansk Jægerforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Kyst- og Naturtu-

risme, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgiv-

ning (DLBR), Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Me-

tal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk Or-

nitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening , Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk

Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk For-

ening, Dansk RIB Charterforening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk

Sportsdykker Forbund, Dansk Standard, Dansk Supermarked I/S, Dansk Svømme-

union, Dansk Transport og Logistik, Dansk Træforening , Dansk Træinformation,

Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vandski & Wake-

board Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater , Danske Anlægsgartnere,

Danske Arkitektvirksomheder, Danske Boligadvokater, Danske Falkejagtklub, Danske

Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Danske kloak-

mestre, Danske landskabsarkitekter , Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Ma-

skinstationer og Entreprenører, Danske Mediedistributører, Danske Medier, Danske

Museer (ODM), Danske Rederier, Danske Revisorer, Danske Speditører, Danske Stu-

denters Roklub, Danske Svineproducenter, Danske Tegl, Danske træindustrier, Dan-

ske Tursejlere, Danske Udlejere, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DanWEC,

DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE

–

Nationalt Center for Miljø

og Energi, De Danske Frie Autocampere, De Danske Skytteforeninger, De Samvir-

kende Købmænd, DELTA, Den Danske Akkrediteringsfond

–

DANAK, Den Danske

dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening,

Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjer-

kræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

–

KO0RA, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DGI, DHI, DI Byggeri, DI Trans-

port, DJØF, Dk4, DKCPC (Danish Cable Protection Committee), DOF, DR, Drivkraft

Danmark, DSB, Duelighedsklubben, Dykkerfirmaernes Brancheforening, Dyrenes Be-

skyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendomsforeningen Danmark, Ejen-

domsmæglernes Landsorganisation, Elretur, Energi- og Olieforum.dk, Energinet.dk,

EnviNa, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation

og, F-Camping, FAB

–

Foreningen af byplanlæggere, Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion, Fag og Arbejde (FOA), Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeri-

foreningen, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-

skeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskeringen, Fiskernes Forbund, Focus Advokater, Fonden

Femern Belt Development, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter og designere,

FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen

af Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Dan-

ske Brøndborer, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Pri-

vathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Frednings-

nævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Dan-

mark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), For-

eningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Forenin-

gen Biogasbranchen, Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Foreningen for Dan-

marks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen for Dansk Internet Handel , For-

eningen til Langturssejladsens Fremme, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritids-

husejernes Landsforening, Færgesekretariatet, GEUS, GI

–

GenvindingsIndustrien,

Godkendt Teknologisk Service

–

GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Grakom, Green-

peace Danmark, Grundejernes Investeringsfond, Grønne Familier, Havbrugsgruppen,

Havkajakroerne, HedeDanmark, Hedeselskabet, Herregårdsjægerne, HK Danmark,

HK Handel, HK-Kommunal, HOFOR, HORESTA, Huslejenævnsforeningen, Hørefor-

eningen, Håndværksrådet, I/S DIGI-TV, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center

Planlægning, ICP A/S, Institut for menneskerettigheder, International Transport Dan-

mark (ITD), Kanal Hovedstaden, Kanal 23, KIMO Danmark, Klagenævnet for Ejen-

domsformidling, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Kommunal-

teknisk Chefforening, Konpa, Københavns Kommune

–

Center for byudvikling, Kø-

benhavns Lufthavne A/S , LandBoUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes

Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Lands-

bysamfund, Landsforeningen Danske Fugleforeninger, Landsforeningen for Bygnings-

og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav,

Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsforeningen,

Landsbyerne i Danmark, Lederne Søfart, Lejernes Landsorganisation , LO, Lodstilsy-

net , Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Lønmodtagernes Dyrtids-

fond, Maskinmestrenes Forening, Mejeriforeningen, Metroselskabet I/S, Miljøbevæ-

gelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3 , Moesgaard Museum, MOR-

TALIN Brancheforeningen for kommunal skadedyrsbekæmpelse, Movia, Nationalpark

Kongernes Nordsjælland, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nati-

onalpark Skjoldungernes Land, sekretariatet, Nationalpark Thy, sekretariatet, Natio-

nalpark Vadehavet, sekretariatet, Natur og Ungdom, Naviair, Nordicom, Nordisk kon-

servatorforbund, Novo Nordisk A/S, OCFF, Outdoor*Camping*Ferie&Fritid, Offent-

lige Ansattes Organisation, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Plast-

industrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Radiotelegrafistforeningen af

1917, Rambøll Danmark, RealDania, Realkreditankenævnet, ReturBat, Rådet for Bæ-

redygtig trafik , Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslut-

ningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af mindre Erhvervsfartøjer, Skov &

Landskab (Københavns Universitet), Skovdyrkerforeningerne, Småskovsforeningen

Danmark, Småøernes Færgeselskaber, Spildevandsteknisk Forening, Statens Bygge-

forskningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa A/S, Storkøbenhavns Erhvervslejerfor-

ening, Sund & Bælt, Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Sølovsudvalget,

Sønderborg Lufthavn, Sø- og Handelsretten, Søspejderne

–

Det Danske Spejderkorps,

TDC, TEKNIQ Arbejdsgiveren , Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut, Telekommuni-

kationsindustrien, Telenor, Trafikforbundet, Trolle Advokatfirma, Trygfonden

–

Kyst-

livredning, Træskibssammenslutningen, Turisterhvervets Samarbejdsforum, TV 2

Bornholm, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV Midt Vest,

Verdens Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Viasat, Videnscenter for Landbrug, Vi-

kingeskibsmuseet, Vildtforvaltningsrådet, Vindmølleindustrien, Visit Denmark, VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, WAOO, YOUSEE, Ældresa-

gen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Lufthavn, Ålborg Portland, Aarhus

Lufthavn.

Uddannelsesinstitutioner og professorer

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet

–

Institut for Bioscience,

Aarhus Universitet

–

Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

–

Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi, Anne Christiansen, Syddansk Universitet, Arkitektskolen i År-

hus, Bo Riemann, Aarhus Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dan-

marks Tekniske Universitet, Danmarks Tekniske Universitet - Institut for Akvatiske

Ressourcer, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner Anker, Køben-

havns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, Køben-

havns Universitet

–

Biologisk Institut, Københavns Universitet - Institut for Geoviden-

skab og Naturforvaltning, Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressour-

ceøkonomi, Peter Pagh, Københavns Universitet, RUC

–

Roskilde Universitetscenter,

RUC

–

Institut for Naturvidenskab og Miljø, Syddansk Universitet.

Ministerier

Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet,

Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skatteministeriet, Social- og Ældreministeriet,

Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Transportministeriet, herunder ligestilling, Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, herunder Ministeriet for

udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde, Udlændinge- og Integrationsministe-

riet.

Øvrige ministerielle parter

Arbejdstilsynet, Ankestyrelsen (Ligebehandlingsnævnet), Banedanmark, Beredskabs-

styrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Bygningsstyrelsen, DanPilot, Danmarks Statistik,

Dansk Arkitektur Center, Dansk Design Center, Datatilsynet, Energistyrelsen, Energi-

tilsynet, Erhvervsstyrelsen: Team Effektiv Regulering, Forsvarsministeriets Ejendoms-

styrelse, Geodatastyrelsen, Kystdirektoratet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Slots- og Kulturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareklagenæv-

net og Planklagenævnet, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Sundhedsstyrelsen, Søfarts-

styrelsen, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, Forsvarskommando, Landbrugsstyrelsen.