BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 148: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) – Nye grønne kiler og bygninger til almene rekreative formål, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 148
Offentligt

Enhed

Landsplanlæg-

ning og Tilsyn

Sagsbehandler

Karin Jensen

Sagsnr.

2021 - 21299

Doknr.

61284

Dato

01-06-2022

Sammenfattende redegørelse vedr. forslag til landsplandirek-

tiv for nye grønne kiler og bygninger til almene rekreative for-

mål i de grønne kiler

Indledning

Bolig- og Planstyrelsen har fremlagt et forslag til landsplandirektiv for nye grønne ki-

ler og bygninger til almene rekreative formål i de grønne kiler. Landsplandirektivet

har form af en ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om hovedstadsområdets

planlægning (Fingerplan 2019

–

landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlæg-

ning, bek. nr. 312 af 28/03/2019).

Forslaget til landsplandirektiv udmønter to initiativer i regeringsudspillet

Tættere på

–

Grønne byer og en hovedstad i udvikling

(maj 2021). Det drejer sig om initiativerne

3 og 5 om revision af Fingerplan 2019, hvorefter det i de grønne kiler skal være muligt

at etablere nye grønne baser for det almene friluftsliv og bynære skove og særlige na-

turbeskyttelsesområder skal udpeges som nye grønne kiler.

Med forslaget er der udpeget ca. 2.300 ha nye grønne kiler, som grænser op til eksiste-

rende grønne kiler i hovedstadsområdet. Afgrænsning af nye grønne kiler med lysåben

natur og skov, der indeholder stor rekreativ værdi for mange mennesker, udvider ho-

vedstadsområdets sammenhængende grønne struktur og sammenbinder i højere grad

bynære naturområder og de grønne kiler.

Med forslaget gives mulighed for, at der i de grønne kiler kan opføres nye tidssvarende

bygninger til almene rekreative formål som f.eks. naturskoler og skovbørnehaver, så-

fremt en række forudsætninger er opfyldte, herunder at den samlede bygningsmasse i

de grønne kiler som udgangspunkt ikke øges.

Forslaget til landsplandirektivet er omfattet af miljøvurderingsloven (LBK nr. 1976 af

27/10/2021). Loven skal sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og pro-

grammer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er således

foretaget en miljøvurdering af forslaget til landsplandirektivet i forbindelse med udar-

bejdelse af planen. Forslaget er omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, og

fastlægger rammer for projekter, der er omfattet af lovens bilag. Der er derfor udarbej-

det en miljøvurdering af forslaget, der indeholder de oplysninger, som er nævnt i mil-

jøvurderingslovens § 12 og bilag 4.

Forslaget til landsplandirektivet og tilhørende miljørapport har i perioden 14. februar

2022

–

19. april 2022 været i offentlig høring. I henhold til miljøvurderingslovens § 13

skal myndigheder ved den endelige godkendelse eller vedtagelse af planer eller pro-

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 148: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) – Nye grønne kiler og bygninger til almene rekreative formål, fra indenrigs- og boligministeren

grammer inddrage miljørapporten, som er udarbejdet efter § 12. Endvidere skal myn-

digheden efter miljøvurderingslovens § 13, stk. 2, udarbejde en sammenfattende rede-

gørelse for:

1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet,

2) hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er

taget i betragtning,

3) hvorfor den godkendte eller vedtagne plan eller det godkendte eller vedtagne pro-

gram er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet, og

4) hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet af planen

eller programmet.

De fire punkter behandles i dette notat.

Integration af miljøhensyn i landsplandirektivet

Det er Bolig- og Planstyrelsens vurdering, at udarbejdelse af miljørapporten i forbin-

delse med udarbejdelsen af forslaget til ændring af landsplandirektivet har medvirket

til, at relevante miljømæssige problemstillinger er blevet afklaret i løbet af processen,

og at miljørapportens konklusioner har informeret formuleringen af bestemmelserne.

Det vurderes, at landsplandirektivets indvirkninger på miljøet hovedsageligt kan for-

ventes at være mindre negative påvirkninger af en række miljøemner, men også posi-

tive påvirkninger som følge af en styrkelse af de grønne kiler i forhold til rekreative

muligheder.

Miljøhensyn integreres ved en række specifikke faglige krav i forbindelse med admini-

strationen af landsplandirektivet. Det omfatter blandt andet bestemmelser om, at nye

bygninger skal opføres i tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer, så spredningen af

bebyggelse i de grønne kiler begrænses, at bygningsmassen i de grønne kiler som ud-

gangspunkt ikke må øges, og at nyopført byggeri ikke må medføre en væsentligt for-

øget trafikbelastning.

Vurderingen af landsplandirektivets påvirkninger på miljøet fremgår af miljørappor-

ten og er sammenfattet i denne tabel:

Miljøemne

Biodiversitet

Vurdering af påvirkninger af forslaget til landsplandirektiv

Mindre negative påvirkninger af beskyttet natur og biodiversitet

Ingen væsentlige påvirkninger af Natura 2000-områder

Ingen beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for dyrear-

ter eller ødelæggelse plantearter i alle livsstadier, jf. Habitatdirektivets bi-

lag IV, litra a og b.

Moderate positive påvirkninger på fysisk og social aktivitet

Mindre negative påvirkninger af trafikstøj og sikkerhed/tryghed

Mindre negativ påvirkning af de landskabelige værdier

Menneskers

sundhed

Landskab

Kulturarv

Ingen eller mindre negativ påvirkning af kulturarven og de kulturhistoriske

værdier

Mindre negativ påvirkning på målsatte vandløb og søer, der ikke vil lede til

en forringelse af vandmiljøet eller hindre målopfyldelse.

Moderat negativ påvirkning fra øgede drivhusgasudledninger

Vand

Klimatiske

faktorer

Luft

Materielle

goder

Mindre til moderat negativ påvirkning af luftkvaliteten

Mindre positiv påvirkning af rekreativ infrastruktur

Behandling af miljørapporten og udtalelser i offentlighedsfasen

Miljørapportens konklusioner har dannet grundlag for de endelige formuleringer af de

nye bestemmelser i landsplandirektivet. Miljørapporten har derudover udgjort en del

af grundlaget for at tage udtalelser fra offentlighedsfasen i betragtning, idet miljørap-

porten har givet et grundlag for at forstå miljøpåvirkninger af indkomne forslag.

Bolig- og Planstyrelsens betragtninger om de indkomne høringssvar er beskrevet i det

særskilte høringsnotat. Enkelte af høringssvarene angår miljørapporten, og de vil blive

behandlet i det følgende.

Danmarks Naturfredningsforening fremhæver, at det er væsentligt, at det sikres, at

byggeri og anlæg ikke påvirker beskyttede naturområder og vilde arter negativt, hver-

ken i eller udenfor Natura 2000 områder. I den anledning savner Danmarks Natur-

fredningsforening en bedre redegørelse for de potentielle byggemuligheder i eller nær

Natura 2000 områderne, som planforslaget åbner mulighed for. De potentielle bygge-

muligheder er beskrevet og præciseret i kommentarerne til høringssvarene omkring

bygninger til almene rekreative formål i det særskilte høringsnotat. Dertil fremhæves

det, at det i de almene bemærkninger til forslaget understreges, at der uanset bygge-

muligheder ikke må vedtages planer eller træffes afgørelser om projekter i eller uden

for områderne, hvis der vil være virkninger, der kan skade et Natura 2000-områdes

integritet, eller hvis der er usikkerhed om, hvorvidt der vil være virkninger, der kan

skade et Natura 2000-områdes integritet, jf. bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november

2016 om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttel-

sesområder samt beskyttelse af visse arter.

Danmarks Naturfredningsforening fremhæver, at det er principielt uheldigt, at konse-

kvensvurderingen ikke tager udgangspunkt i de Natura 2000 planer, der er kommet i

høring efter, at høringen af landsplandirektivforslaget og tilhørende miljørapport og

væsentlighedsvurdering startede. Landsplandirektivforslaget kom i høring den 14. fe-

bruar 2022, mens høringen af nye Natura 2000 planer kom i høring den 21. februar

2022. Det har derfor ikke været muligt at basere miljørapporten og væsentlighedsvur-

deringen på ikke fremlagte forslag til Natura 2000 planer. Den umiddelbare vurdering

er, at de nye udkast til Natura 2000 planer ikke vil ændre i vurderingen af, at lands-

plandirektivforslaget ikke vil skade Natura 2000-områders integritet.

Danmarks Naturfredningsforening fremhæver desuden nogle mindre forhold omkring

nævnte hovedprincipper og brug af ordet forstyrrelse som led i at beskrive potentielle

forringelser eller beskadigelser af arter og habitatnaturtyper. Disse forhold har ikke

betydning for vurderingen af væsentligheden af landsplandirektivets påvirkninger.

De mindre justeringer af de grønne kiler, som Bolig- og Planstyrelsen har imødekom-

met på baggrund af høringssvar, er i tråd med de formuleringer og mål i landplandi-

rektivforslaget, som miljørapporten er udarbejdet på baggrund af. Tilsvarende er præ-

ciseringerne af bestemmelserne og i bemærkningerne til landsplandirektivforslaget i

overensstemmelse med det grundlag, miljørapporten er udarbejdet på grundlag af.

Ændringerne af landsplandirektivforslaget giver derfor ikke behov for væsentlige æn-

dringer i eller fornyet høring af miljørapporten. Præciseringen af det maksimale om-

fang af nyt byggeri kan ses som en potentiel mindre reduktion af de negative miljø-

mæssige påvirkninger, herunder landskab, men præciseringen vurderes ikke at ændre

i vurderingen af de miljømæssige påvirkninger i miljørapporten.

Behandling og vurdering af alternativer

Forslaget til landsplandirektivet er en ændring af bestemmelserne om grønne kiler i

Fingerplan 2019. I miljørapporten sammenlignes vurderingen af ændringen af lands-

plandirektivet for Fingerplanen med den sandsynlige udvikling, hvis ændringerne til

landsplandirektivet ikke gennemføres. Den udvikling kaldes også 0-alternativet. I 0-

alternativet bliver der ikke udpeget nye grønne kiler, og der kan ikke indenfor de

grønne kiler gives tilladelse til opførelse af nye bygninger til almen rekreativ anven-

delse udover de tilladte støttepunkter til friluftsliv. I 0-alternativet vil der i de ikke-be-

skyttede områder af de grønne kiler derfor foregå en begrænset udvikling, der mulig-

gøres af bestemmelserne i det eksisterende landsplandirektiv og i planloven.

Der har ikke været overvejet andre alternativer, idet forslaget til landsplandirektivet

skal gennemføre præcist formulerede indsatser i regeringsudspillet om hovedstaden,

”Tættere

på - Grønne byer og en hovedstad i udvikling”.

Sammenlignet med 0-alternativet vurderes forslaget til ændringer i landsplandirekti-

vet at bidrage mærkbart til regeringens ambitioner om at sikre gode muligheder for et

aktivt idræts- og friluftsliv. Samtidig viser miljørapporten, at forslaget ikke vil medføre

væsentlige negative miljøpåvirkninger. Derfor er forslaget til ændringer af landsplan-

direktivet valgt frem for 0-alternativet.

Overvågning af væsentlige indvirkninger på miljøet

Ifølge miljøvurderingsloven skal der oplistes et overvågningsprogram af de væsentlige

indvirkninger på miljøet. Idet miljøvurderingen ikke indeholder væsentlige påvirknin-

ger på miljøet, er der ikke oplistet et overvågningsprogram i miljørapporten. Flere af

miljøemnerne er dog dækket af eksisterende overvågningsprogrammer.