BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 147
Offentligt

MILJØVURDERING AF

FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV FOR

400 KV HØJSPÆNDINGFORBINDELSE ENDRUP-IDOMLUND

– FORSTÆRKNING AF ELNETTET, SAMT UDVIDELSE AF

HØJSPÆNDINGSSTATION STOVSTRUP I RINGKØBING-

SKJERN KOMMUNE

Juni 2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Indhold

1. Ikke-teknisk resumé ........................................................................ 4

1.1

1.2

Indhold af forslag til landsplandirektiv ..................................................................4

Vurdering af miljøpåvirkninger ..............................................................................4

1.2.1 Status og eksisterende forhold ..................................................................4

1.2.2 Forholdet til anden planlægning og lovgivning ..........................................4

1.2.3 Statslige vandområdeplaner .....................................................................4

1.2.4 Natura 2000-områder og særligt beskyttede arter ...................................5

1.2.5 Beskyttet natur .........................................................................................5

1.2.6 Landskab og visuelle forhold .....................................................................5

1.2.7 Kulturarv og fredninger .............................................................................5

1.2.8 Rekreative interesser ................................................................................6

1.2.9 Befolkning og sundhed ..............................................................................6

1.2.10 Råstofområder ..........................................................................................6

1.2.11 Infrastruktur og særlige tekniske anlæg ...................................................6

1.2.12 Kumulative påvirkninger ...........................................................................6

2. Indledning og baggrund .................................................................. 8

2.1

2.2

2.3

Om forslag til landsplandirektiv ............................................................................8

Miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt ..............................................9

Miljørapportens indhold .....................................................................................10

2.3.1 Referencescenariet .................................................................................10

2.3.2 Afgrænsning af miljørapporten ...............................................................10

Alternativer .........................................................................................................12

2.4.1 Fravalgte alternativer ..............................................................................12

Metode ................................................................................................................12

2.4

2.5

3. Generelle emner ...........................................................................14

3.1

Nationale planer og strategier ............................................................................14

3.1.1 CO2 udledninger .....................................................................................14

4. Områdespecifikke forhold .............................................................15

4.1

Strækningsanlæg .................................................................................................15

4.1.1 Status og eksisterende forhold ...............................................................15

4.1.2 Forholdet til anden planlægning og lovgivning .......................................16

4.1.3 Statslige vandområdeplaner ...................................................................18

4.1.4 Natura 2000-områder og særligt beskyttede arter (Bilag IV) og fugle ....19

4.1.5 Beskyttet natur .......................................................................................28

4.1.6 Landskab og visuelle forhold ...................................................................28

4.1.7 Kulturarv og fredninger ...........................................................................37

4.1.8 Rekreative interesser ..............................................................................39

4.1.9 Befolkning og sundhed ............................................................................40

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

4.2

4.1.10 Råstofområder ........................................................................................41

4.1.11 Infrastruktur og særlige tekniske anlæg .................................................42

Ny 400 kV højspændingsstation ved Stovstrup ...................................................43

4.2.1 Status og eksisterende forhold ...............................................................44

4.2.2 Forholdet til anden planlægning og lovgivning .......................................45

4.2.3 Statslige vandområdeplaner og drikkevandsinteresser ..........................45

4.2.4 Natura 2000-områder og særligt beskyttede arter (Bilag IV) .................46

4.2.5 Beskyttet natur .......................................................................................46

4.2.6 Landskab og visuelle forhold ...................................................................47

4.2.7 Rekreative forhold ..................................................................................48

4.2.8 Befolkning og sundhed ............................................................................48

4.2.9 Infrastruktur og andre tekniske anlæg ....................................................48

5. Kumulative effekter .......................................................................49

5.1.1

5.1.2

5.1.3

5.1.4

Andre luftledninger og højspændingsstationer ......................................49

Plangrundlag for Idomlund højspændingsstation ...................................50

Fremtidigt erhvervsområde i Ringkøbing-Skjern Kommune ...................50

Solcelleparker i Ringkøbing-Skjern Kommune ........................................51

6. Overvågningstiltag.........................................................................51

7. Mangler .........................................................................................51

8. Bibliografi ......................................................................................52

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

1. Ikke-teknisk resumé

1.1

Indhold af forslag til landsplandirektiv

Forslag til landsplandirektiv har til formål at tilvejebringe plangrundlaget for etablering af en ny

cirka 97 kilometer lang 400 kV højspændingsforbindelse til forstærkning af elnettet imellem

Endrup og Idomlund. Den nye højspændingsforbindelse vil bestå af et strækningsanlæg med

tilhørende master, luftledninger, kabelanlæg og kabelovergange. Herudover muliggør forslag til

landsplandirektiv, at højspændingsstation Stovstrup kan udvides arealmæssigt. Til etableringen

af højspændingsforbindelsen udlægges en række midlertidige arbejdspladser.

1.2 Vurdering af miljøpåvirkninger

Forslag til landsplandirektiv medfører ikke væsentlige påvirkninger af de statslige mål og pla-

ner. Når principperne for placering af arealreservationen med midlertidige arbejdspladser føl-

ges, og de relevante afværgeforanstaltninger tages i brug ved anlæg af højspændingsforbindel-

sen, vil der kun være få væsentlige miljøpåvirkninger som følge af arealreservationen udlagt i

forslag til landsplandirektiv.

Miljøpåvirkning af relevante miljøtemaer er gengivet nedenfor.

1.2.1 Status og eksisterende forhold

Forslag til landsplandirektiv omfatter primært dyrkede arealer i landzone. Arealreservationen

krydser herudover veje og jernbaner, natur, vandløb, skove, to Natura 2000-områder, beskyt-

tede sten- og jorddiger, beskyttede fortidsminder, kulturarvsarealer, rekreative områder, et

militært øvelsesterræn, et fredet område samt områder omfattet af fredskov.

1.2.2 Forholdet til anden planlægning og lovgivning

Forslag til landsplandirektiv for 400 kV højspændingsforbindelsen Endrup-Idomlund understøt-

ter energiaftalen af 29. juni 2018, den danske klimalov af 26. februar 2020 og Klimaaftale for

energi og industri m.v. af 22. juni 2020. Der kan først udstedes tilladelse i henhold til miljøvur-

deringsloven (VVM-tilladelse), når Indenrigs- og boligministeren har udstedt landsplandirektiv

for projektet. Inden 400 kV højspændingsforbindelsen Endrup-Idomlund kan realiseres, skal

der indhentes de nødvendige tilladelser og dispensationer i medfør af anden lovgivning.

1.2.3 Statslige vandområdeplaner

Arealreservationen passerer en række områder omfattet af de statslige vandområdeplaner.

Det vurderes, at arealreservationen ikke giver anledning til væsentlige påvirkninger af vandfo-

rekomster omfattet af vandområdeplanerne eller er til hinder for gennemførelse af indsatser

omfattet af vandområdeplanerne som f.eks. etablering af et planlagt vådområdeprojekt ved

Ulvemose.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

1.2.4 Natura 2000-områder og særligt beskyttede arter

Arealreservationen for højspændingsforbindelsen krydser to Natura 2000-områder: Natura

2000-område N88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å og Natura 2000-område H68

Skjern Å. Disse to Natura 2000-områder passeres med et kabelanlæg etableret ved styret

underboring, og områderne påvirkes derfor ikke direkte af selve højspændingsforbindelsen i

driftsfasen. Arealreservationen vurderes ikke at være til skade for de naturtyper, arter eller

bestande af arter, der er på udpegningsgrundlaget for de to Natura 2000-områder.

Med de beskrevne afværgeforanstaltninger for midlertidige arbejdspladser i nærheden af de

to Natura 2000-områder, vurderes det, at etableringen af midlertidige arbejdspladser ikke er

til skade for de naturtyper, arter eller bestande af arter, der er udpegningsgrundlagene for

Natura 2000-områderne.

Det er ligeledes vurderet, at arealreservationen herunder de midlertidige arbejdspladser ikke

skader bestande af bilag IV-arter og rødlistede fugle og andre særligt beskyttede arter uden

for Natura 2000-områdene.

1.2.5 Beskyttet natur

Der findes en lang række naturområder og vandløb indenfor arealreservationen, som er be-

skyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven. Det er tilstræbt, at så få naturområder som muligt

berøres af arealreservationen og af selve højspændingsforbindelsen. Etablering af midlertidige

arbejdspladser i naturområder, på vandløbsnære arealer eller til underboring af vandløb og

naturområder kræver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 og vandløbsloven. Det

vurderes, at etablering af midlertidige arbejdspladser i naturområder ikke giver anledning til

væsentlige påvirkninger af disse, forudsat at de nødvendige afværgeforanstaltninger tages i

anvendelse.

1.2.6 Landskab og visuelle forhold

Luftledningerne vil være tydeligt synlig i landskaberne og have en visuel påvirkning på omgivel-

serne på en lang strækning gennem Vestjylland. Det langstrakte luftledningsanlæg med tilhø-

rende kabelovergange og højspændingsstationer vil tilføre landskabet et teknisk præg, som alt

efter forholdene vil være ubetydelig, mindre eller moderat. Højspændingsforbindelsen påvirker

ikke sårbare landskaber på strækningen væsentligt. Som en del af det konkrete projekt, der

miljøvurderes i forbindelse med ansøgning om VVM-tilladelse, nedtages den 80 km lange eksi-

sterende 150 kV luftledningsforbindelse mellem Idomlund og Karlsgårde, der løber helt tæt på

den kommende 400 kV luftledningsforbindelse. Landskabskarakteren vurderes samlet set at

være robust i forhold til opførelsen af et nyt højspændingsanlæg, især da den eksisterende 150

kV forbindelse samtidigt nedtages. Det vurderes derfor, at højspændingsforbindelsen kan etab-

leres inden for arealreservationen uden at påvirke landskaberne væsentligt.

1.2.7 Kulturarv og fredninger

Arealreservationen påvirker ikke de værdifulde kulturmiljøer væsentligt ved Skjern Ådal og

Præstbjerg Plantage eller andre værdifulde kulturmiljøer som f.eks. nedlagte jernbaner og hi-

storiske vejstrækninger. Arealreservationen påvirker ikke Linding Å fredningen nord for Varde

Å eller kirkelandskaberne til Faster Kirke og Thorstrup Kirke væsentligt. Arealreservationen på-

virker ikke gravhøje eller grupper af gravhøje væsentligt. Der er tre kulturarvsarealer inden for

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

arealreservationen ved henholdsvis Skonager, Snorup, og Skjern Å. Arkæologiske forundersø-

gelser og placering af midlertidige arbejdspladser ved fredede fortidsminder og kulturarvsarea-

ler skal afklares i samarbejde med de lokale museer, og nødvendige forundersøgelser skal gen-

nemføres inden anlægsarbejdet starter. Fældning af træer i skove vurderes samlet set ikke at

give anledning til en væsentlig påvirkning af skovene, skovlandskaberne eller rasteområder for

flagermus og ynglefugle inden for arealreservationen.

1.2.8 Rekreative interesser

Der findes en række rekreative områder inden for arealreservationen, herunder Varde Ådal,

Skjern Ådal, Præstbjerg Plantage, Sandbæk Plantage, militært øvelsesterræn og en golfklub,

andre lokale klubber og foreninger, historiske veje og jernbaner. Arealreservationen giver ikke

anledning til væsentlige påvirkninger af de rekreative interesser, idet eventuelle adgangsbe-

grænsninger til de rekreative interesser er af midlertidig karakter.

1.2.9 Befolkning og sundhed

Arealreservationen er placeret i tyndt befolkede områder og linjeføringen til selve højspæn-

dingsforbindelsen er tilpasset, så færrest mulige boliger i det åbne land kommer til at ligge i

nærheden af 400 kV højspændingsforbindelsen og rekreative interesser påvirkes. Det er vurde-

ret, at arealreservationen til 400 kV højspændingsforbindelsen ikke vil give anledning til væ-

sentlige påvirkninger af befolkningens sundhed i forhold til støj, magnetfelter, eller befolknin-

gens muligheder for at anvende det åbne land rekreativt.

1.2.10 Råstofområder

Muligheden for at udnytte råstoffer i råstofinteresseområderne bliver begrænsede som følge

af etablering af selve højspændingsforbindelsen, idet der kun i begrænset omfang kan udvin-

des råstoffer inden for servitutbælterne. Disse udgør kun en ubetydelig andel af arealet af de

regionale råstofinteresseområder. Påvirkningen vurderes derfor at være ubetydelig og en ikke

væsentlig påvirkning af råstofinteresserne.

1.2.11 Infrastruktur og særlige tekniske anlæg

Der vil være behov for at krydse statslig og kommunal infrastruktur i form af jernbaner og veje,

samt særtransportruter, indflyvningszonen til Esbjerg Lufthavn, Stauning Lufthavn, et militært

øvelsesterræn, samt udkanten af to vindmølleområder. Forslag til landsplandirektiv er ikke til

hinder for anvendelse af eksisterende infrastruktur og det militære øvelsesterræn eller for de

eksisterende vindmøller inden for arealreservationen.

1.2.12 Kumulative påvirkninger

Der vil være visuel kumulation mellem højspændingsforbindelsen og vindmøller langs med are-

alreservationen. Herudover vil der være en visuel kumulation mellem strækningsanlæg og eksi-

sterende højspændingsstationer ved Idomlund og Stovstrup, der udvides arealmæssigt.

Den visuelle kumulation mellem højspændingsstationerne og strækningsanlæg er søgt begræn-

set mest muligt ved kabellægning af forbindelsen ind til Endrup højspændingsstation, samt til-

koblingerne til Karlsgårde og Videbæk.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Den eksisterende 150 kV luftledning nedtages kun på strækningen nord for Karlsgårde, mens

strækningen syd for Karlsgårde endnu ikke er planlagt nedtaget. Syd for Karlsgårde på stræk-

ningen fra kabelovergangen ved Skonagervej mod Næsgård vil der derfor være visuel kumula-

tion mellem den eksisterende 150 kV luftledningsforbindelse og det nye anlæg. Påvirkningen

vurderes at være mindre. Denne eksisterende 150 kV forbindelse forventes dog nedtaget på et

senere tidspunkt som følge af den politiske udmelding i december 2018 omkring kabellægning

af 150 kV luftledninger i området.

Ved Idomlund højspændingsstation vil der være en visuel kumulation mellem kommunale pla-

ner om at udvide højspændingsstationen og forslag til landsplandirektiv. Det vurderes, at der

ikke er behov for andre supplerende afværgeforanstaltninger, end de vilkår Holstebro Kom-

mune har stillet i det nye plangrundlag for udbygning af Idomlund højspændingsstation.

Kumulation med andre fremtidige projekter og planområder, som f.eks. et vådområde ved Ul-

vemose og et erhvervsområde vest for Stovstrup, er forebygget ved placering af højspændings-

forbindelsen.

Kumulative effekter vurderes at være ubetydelige og en ikke væsentlig påvirkning af miljøet.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

2. Indledning og baggrund

2.1

Om forslag til landsplandirektiv

Forslag til landsplandirektiv har til formål at tilvejebringe plangrundlaget for en ny cirka 97 kilo-

meter lang 400 kV højspændingsforbindelse i Vestjylland til forstærkning af elnettet imellem En-

drup og Idomlund. Arealreservationen berører områder i henholdsvis Esbjerg, Varde, Ringkø-

bing-Skjern, Herning og Holstebro kommuner.

Den nye 400 kV højspændingsforbindelse er nødvendig for at kunne forstærke elnettet, så det

kan modtage eksisterende og ny vedvarende energi i Vestjylland. Højspændingsforbindelsen bli-

ver sammen med en anden ny 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til grænsen mellem

Danmark og Tyskland en integreret del af det europæiske el-transmissionsnet.

Figur 1. Oversigt over arealreservation og stationer omfattet af forslag til landsplandirektiv.

Forslag til landsplandirektiv reserverer arealer til en højspændingsforbindelse, som består af ma-

ster, luftledninger, kabelanlæg, kabelovergange og en højspændingsstation.

Arealreservationen er 400 meter bred og omfatter et areal afgrænset af 200 meter på hver side

af højspændingsforbindelsens forventede linjeføring på den samlede strækning på i alt cirka 97

km.

På 11,4 kilometer af strækningen kabellægges højspændingsforbindelsen. Kabelanlægget er op-

delt på følgende strækninger:

•

1,2 km nordvest for Endrup højspændingsstation

3,9 km under Varde Ådal

3,6 km under Skjern Ådal

2,7 km under Præstbjerg Plantage

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Herudover skal der gennem mindre kabelanlæg skabes forbindelse til højspændingsstationerne

Karlsgårde, Videbæk og Stovstrup, for derved at sikre elforsyningen til borgerne i disse områder,

idet den eksisterende 150 kV nord-syd gående højspændingsforbindelse, der forbinder Karls-

gårde højspændingsstation i syd med Idomlund højspændingsstation i nord nedtages, når den

nye 400 kV højspændingsforbindelse er sat i drift. Nedtagningen er en konsekvens af den nye

forbindelse og indgår som en del af det konkrete projekt, idet den nye forbindelse ud over 400

kV forbindelsen også kommer til at bære på en 150 kV forbindelse.

I forbindelse med kabellægningen af højspændingsforbindelsen kan der etableres syv kabelover-

gange på hver ca. 7.700 m

. Kabelovergange består af teknisk udstyr og særlige master, der for-

binder luftledninger og kabelanlæg, og skal omgives af et sikkerhedshegn. Oversvømmelse af

kabelovergange forebygges ved, at eventuelle lavninger terrænreguleres, så der ikke kommer til

at stå vand over terræn. Kabelovergangene indpasses i landskabet ved, at der fortages en afrun-

ding mod det eksisterende terræn. Forslag til landsplandirektiv muliggør etablering af beplant-

ning for at afskærme mod visuelt indsyn fra de nærmeste boliger, eller i områder hvor der færdes

mange mennesker, hvilket er vurderet i afsnittet

Landskab og visuelle forhold.

Forslag til landsplandirektiv reserverer arealer til udbygning af Stovstrup højspændingsstation,

hvilket er vurderet i afsnit 4.2.

Herudover findes der fem andre højspændingsstationer, der tilkobles den nye 400 kV høj-

spændingsforbindelse. Tilkoblinger til Karlsgårde, Videbæk og den eksisterende station ved

Stovstrup er omfattet af forslag til landsplandirektiv, som muliggør etablering af midlertidige

arbejdspladser for kabellægning af tilkoblingerne til de eksisterende højspændingsstationer.

Idomlund højspændingsstation udvides arealmæssigt med flere projekter samtidig. Højspæn-

dingsforbindelsen tilkobles den eksisterende Endrup højspændingsstation. Plangrundlaget for

Idomlund tilkobling til 400 kV-forbindelsen sikres gennem et kommuneplantillæg og lokalpla-

ner.

Forslag til landsplandirektiv reserverer et areal på 100 meter omkring arealreservationens

centerlinje på den samlede strækning på i alt 97 km. Indenfor denne reservation kan etable-

res midlertidige arbejdspladser til master, luftledninger, kabelanlæg, træk- og tromlepladser

samt depoter til kabeltromler og sand. Herudover reserveres en række ekstra arbejdsarealer

på op til 5.500 m2 udenfor 100 meter bæltet, men inden for den samlede arealreservation på

de 400 m, samt midlertidige arbejdspladser til etablering af de 7 kabelovergange inden for

den samlede arealreservation på de 400 m. Disse arbejdsarealer må anvendes til træk- og

tromlepladser samt depoter af sand og kabeltromler. Se bilag 9 i forslag til landsplandirektiv.

Den 400 m brede arealreservation omkring det anlagte højspændingsanlæg ophæves, når høj

spændingsforbindelsen er sat i drift, og der er tinglyst privatretlige servitutter for arealer om-

kring luftledninger og kabellægning af luftledninger i medfør af el-sikkerhedsloven. Højspæn-

dingsforbindelsen på strækningen mellem Endrup og Stovstrup forventes sat i drift i 3. kvartal

2024, og strækningen mellem Stovstrup og Idomlund forventes sat i drift i 3. kvartal 2025. Re-

servationerne til midlertidige arbejdspladser bortfalder, når anlægget er sat i drift.

2.2

Miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt

Der er udarbejdet et konkret projekt for højspændingsforbindelsen mellem Endrup og Idom-

lund inklusive højspændingsstationen ved Stovstrup. Det konkrete projekt miljøvurderes i en

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

miljøkonsekvensrapport, der er udarbejdet parallelt med denne miljøvurdering af landsplandi-

rektivet.

I det konkrete projekt er der fastlagt en foreløbig linjeføring og mastepositioner. Der er desu-

den fastlagt foreløbige konkrete placeringer af de midlertidige arbejdspladser inden for de ma-

trikler, der er udpeget i landsplandirektivet. Det konkrete projekt fastlægger, at der etableres

ca. 260 master indenfor arealreservationen med en gennemsnitsafstand på cirka 330 meter.

Masterne bliver cirka 37 meter høje og 38 meter brede. Masterne og de midlertidige arbejds-

pladser er generelt placeret på landbrugsjord uden for naturbeskyttede områder eller skovare-

aler. Som en del af det konkrete projekt nedtages 150 kV forbindelsen mellem Idomlund og

Karlsgårde Højspændingsstation og masterne fjernes.

2.3

Miljørapportens indhold

Forslag til landsplandirektiv for 400 kV højspændingsledning fra Endrup til Idomlund er miljø-

vurderet i henhold til afsnit II i miljøvurderingsloven (LBK nr. 1976 af 27/10/2021). I henhold til

loven skal planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af planen eller program-

met kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

I miljørapporten er emnerne opdelt i generelle emner, der bedst belyses for det samlede pro-

jekt, og arealspecifikke emner, der behandles områdevis. Arealreservationen til områder med

luftledninger, master, kabelanlæg og kabelovergange inklusive midlertidige arbejdspladser har

karakter af strækningsanlæg og miljøvurderes derfor i et afsnit for sig. Arealreservation til udvi-

delsen af højspændingsstation Stovstrup miljøvurderes i afsnit 4.2.

Miljørapportens indhold og omfang er fastlagt på baggrund af afgrænsningsrapporten og de

indkomne høringssvar i forbindelse med høring af de berørte myndigheder.

2.3.1 Referencescenariet

Referencescenariet er en beskrivelse af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvik-

ling, hvis anlægsprojektet ikke kan/skal gennemføres, og hvor plangrundlaget derfor ikke skal

tilvejebringes. Der vil derfor heller ikke være behov for at reservere arealerne, der fremgår af

forslag til landsplandirektiv.

I dette tilfælde vil de påvirkninger, der er beskrevet ikke ske, hverken positive eller negative.

Der vil ikke ske en forstærkning af transmissionsnettet og en udbygning af kapaciteten, så der

kan føres en øget mængde vindmøllestrøm ind i el-systemet.

2.3.2 Afgrænsning af miljørapporten

Erhvervsstyrelsen

har forud for fastlæggelse af miljørapportens indhold udarbejdet et notat,

der afgrænser de væsentligste emner i miljørapporten. Afgrænsningsnotatet har været i høring

hos berørte myndigheder fra 9. september til 30. oktober 2019. Der er kommet i alt ni hørings-

svar, og de seks havde konkrete bemærkninger til miljørapportens indhold.

Ressortområdet blev 21. januar 2021 overført til Indenrigs- og Boligministeriet, hvor Bolig- og Planstyrelsen overtog ansvaret

for planområdet.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Følgende ønsker til miljørapportens indhold inddrages:



Planens påvirkning af den fremtidige arealanvendelse i forhold til servitutter m.v.

Relevant viden fra miljøkonsekvensrapporten i forhold til påvirkninger i anlægsfasen

fra midlertidige arbejds- og depotpladser med en varighed på over 6 uger, idet planen

erstatter kommunale landzonetilladelser til disse

Særskilt belysning af planens påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter,

herunder også relevant viden fra miljøkonsekvensrapporten i forhold til anlægsfasen

Planens påvirkning af menneskers sundhed i form af støj fra luftledninger og højspæn-

dingsstationer samt en redegørelse for magnetfelter omkring el-ledninger - herunder

brugen af forsigtighedsprincippet

Planens visuelle påvirkninger af befolkningen generelt og ved færdsel i rekreative om-

råder i forbindelse med friluftslivet

Planens visuelle påvirkninger af landskaber, herunder områder der i kommunepla-

nerne er udpeget til særlige landskabelige værdier, større uforstyrrede landskaber,

geologiske interesseområder, samt planens påvirkninger fra permanente åbne korri-

dorer i landskabet inden for servitutarealerne

Planens visuelle påvirkninger på kulturarv herunder kirkeomgivelser, værdifulde kul-

turmiljøer, kulturarvsarealer, fredede områder, beskyttede diger samt fredede fortids-

minder

Krydsning af natur og vandløb med luftledninger belyses på et overordnet niveau, da

problemstillingen primært er relevant ved placering af master i naturområder

Planens påvirkning af muligheden for at genoprette potentielle vådområder

Planens påvirkninger af områder, der er udlagt som råstofinteresseområder og råstof-

graveområder

Udledning af CO

i forbindelse med produktion af materialer til projektet og fra de

maskiner, der gennemfører anlægsarbejdet

Kumulative effekter med andre planer og projekter belyses på et overordnet niveau



Følgende ønsker til rapporten inddrages ikke:



Risiko for ulykker i driftsfasen/Medtages

ikke, da privatretlige vilkår i servitutter sik-

rer både luftledningerog kabelanlæg mod uhensigtsmæssig brug af maskiner og ud-

styr omkring anlægget.

Påvirkning af dyr fra magnetfelter og støj/Medtages

ikke, fordi magnetfelter fra veksel-

strøm ikke påvirker fisks retningssans og dermed ikke udgør en barriere for fisks van-

dring. Støj i anlægsfasen er kortvarig og forekommer i det åbne land og forventes derfor

ikke at påvirke dyr.

Påvirkninger i forbindelse med jordhåndtering og forurenede arealer i anlægsfa-

sen/Medtages

ikke, da arealreservationen for luftledningsanlægget er placeret, så

kendte forurenede arealer undgås. Ved fund af jordforurening håndteres dette i sam-

arbejde med kommunerne og i henhold til Jordforureningslovens regler.

Midlertidig grundvandssænkning i anlægsfasen/Medtages

ikke, da grundvandssænk-

ninger er kortvarige og helt lokale, og da oppumpet grundvand samtidigt nedsives til

samme lokale grundvandsmagasin. Grundvandssænkning i anlægsfasen er vurderet

for den foreløbigt fastlagte linjeføring i miljøkonsekvensrapporten for det konkrete

projekt.

Påvirkninger af underjordisk kulturarv vurderes ikke, da dette er forhold, der vurderes af museerne i



BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren



anlægsfasen.

Grænseoverskridende påvirkning/Medtages

ikke, da luftledningsanlægget ligger så

langt fra nabolande, at der ikke er påvirkning af disse.

Siden afgrænsningen blev gennemført, er arealreservationen for udbygningen af Idomlund

højspændingsstation overgået til kommunal planlægning og er udtaget af landsplandirektivet.

Udbygningen af Idomlund højspændingsstation behandles derfor under kumulative effekter.

2.4

Alternativer

2.4.1 Fravalgte alternativer

Linjeføringen

Arealreservationen er placeret så tæt på en eksisterende 150 kV højspændingsforbindelse som

muligt. Herved undgås påvirkninger i nye områder. På strækningen fra Karlsgårde til Idomlund

erstatter den nye 400 kV forbindelse en eksisterende 150 kV luftledning, idet denne placeres

på de nye master.

Ved Herborg og Videbæk er fravalgt en placering tæt på den eksisterende 150 kV luftledning,

fordi denne går igennem områder med mange boliger i selve Herborg og Videbæk. Linjeførin-

gen til den nye 400 kV højspændingsforbindelse er i stedet ført længere væk fra Herborg og

Videbæk, samt bysamfundene Sig og Faster, end den eksisterende 150 kV luftledning. Herved

berøres færrest mulige boliger.

Ved Skonager syd for Varde Ådal er fravalgt en placering af et areal til kabelovergangen nord

for Karlsgårde Søvej, fordi denne placering lå tættere på ådals landskabet omkring Skonager

Lilleå. I stedet er valgt en placering så langt syd for Karlsgårde Søvej som muligt uden at

komme i konflikt med en eksisterende gasledning.

2.5

Metode

Miljøvurderingen har til formål at belyse de miljømæssige konsekvenser ved forslag til lands-

plandirektiv for etablering af en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund og vil

derigennem udgøre en del af grundlaget for beslutningen om at udstede landsplandirektivet.

Miljøvurderingen gennemføres som en kvalitativ vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang der

forventes at være væsentlige indvirkninger på de miljøfaktorer, som er identificeret i afgræns-

ningsrapporten for miljøvurderingen.

Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger, som med rime-

lighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder, og hvor

detaljeret planen eller programmet er, hvad planen eller programmet indeholder, på hvilket

trin i et beslutningsforløb planen eller programmet befinder sig, og hvorvidt bestemte forhold

vurderes bedre på et andet trin i det pågældende forløb. I sagens natur vil miljøvurderingen

derfor være afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor den nærmere vurdering af

de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende mere detaljerede planlægning.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Miljørapporten belyser de miljømæssige konsekvenser, som forslag til landsplandirektiv for 400

kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund kan medføre. Detaljerne omkring det kon-

krete anlægsprojekt og de nødvendige afværgeforanstaltninger i både anlægs- og driftsfasen

behandles som udgangspunkt ikke i denne rapport. Der er parallelt med udarbejdelsen af for-

slag til landsplandirektiv og denne miljøvurdering udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, der

vurderer påvirkningen af det konkrete anlægsprojekt jf. afsnit 2.2. På enkelte områder har det

været vurderet nødvendigt at inddrage relevant viden fra miljøkonsekvensrapporten for så vidt

angår planlagte afværgeforanstaltninger. Et eksempel på dette er, hvor forslag til landsplandi-

rektiv kan påvirke Natura 2000-områder og forhold omkring bilag IV-arter.

Nedenstående vurderingsmetode er anvendt til belysning af miljøpåvirkninger.

Terminologi

Påvirkningsgrad

Typiske effekter på miljøet

Væsentlig påvirkning

Der forekommer påvirkninger, som har et stort om-

fang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekom-

mende eller sandsynlige, og der vil være mulighed

for irreversible skader i betydeligt omfang.

Der vil være behov for at iværksætte afværgeforan-

staltninger for at reducere påvirkningen.

Moderat påvirkning

Der forekommer påvirkninger, som enten har et re-

lativt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. i

hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende

hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan

give visse irreversible, men helt lokale skader.

Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist

omfang eller kompleksitet, en vis varighed ud over

helt kortvarige effekter, og som har en vis sandsyn-

lighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed

ikke medfører irreversible skader.

Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt af-

grænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden

langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. El-

ler der forekommer ingen påvirkning i forhold til sta-

tus quo.

Mindre påvirkning

Ikke væsentlig

Ubetydelig påvirk-

ning/ ingen påvirk-

ning

Tabel 1. Terminologi og påvirkningsgrader ved vurdering af væsentlighed

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

3. Generelle emner

3.1

Nationale planer og strategier

I forbindelse med energiaftalen af 29. juni 2018 blev det besluttet, at Danmark vil arbejde mod

netto-nuludledning i overensstemmelse med Paris aftalen og for et mål om netto-nuludledning

i EU og Danmark senest i 2050. Med energiaftalen blev det besluttet, at Danmarks andel af

vedvarende energi skal ligge over 100 % af det danske elforbrug i 2030.

Den 26. februar 2020 vedtog Folketinget den danske klimalov. Formålet med denne lov er, at

Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 % i forhold til niveauet i

1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens

målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader for øje.

Den nuværende regering har 22. juni 2020 indgået en klimaaftale for energi og industri m.v.

med henblik på at udvikle, udbygge og integrere grønne teknologier i energisektoren og indu-

strien, der skal bidrage til at sikre en drivhusgasreduktion på 70 % i 2030 i forhold til 1990,

samt overholdelse af energiaftalen fra 2018.

Det eksisterende transmissionsnet er ikke kraftigt nok til at kunne transportere de ønskede

energimængder fra den grønne omstilling – herunder særligt tilkoblingen af nye store havmøl-

leparker. Forslag til landsplandirektiv understøtter derfor energiaftalen af 29. juni 2018 og kli-

maaftale for energi og industri m.v. fra 22. juni 2020 og faciliterer samtidig den grønne omstil-

ling af elforbruget.

3.1.1 CO2 udledninger

Forslag til Landsplandirektiv muliggør etablering af et ca. 97 km langt 400 kV luftledningsanlæg,

af godt 11 km kabelanlæg samt syv kabelovergange og tilhørende højspændingsstationer. Til

etablering af anlægget benyttes galvaniseret stål til master, jernbeton til mastefundamenter,

stål og aluminium til tråd og kabler, samt materialer til etablering af stationsanlæg. Den sam-

lede CO

-udledning ved fremstilling af materialer og anlægskomponenter er anslået til at være

i størrelsesordenen 270.000 ton CO

. CO

-udledning som følge af transport af materialer i Dan-

mark samt anlægsarbejder er anslået til at være i størrelsesordenen 3.000 ton CO

. Etablering

af projektet giver således anledning til en anslået CO

-udledning omkring 273.000 ton CO

. Ud-

ledninger i forbindelse med drift af anlægget vurderes at være små og ikke væsentlige. Såfremt

det på et senere tidspunkt (omkring 50 år) besluttes at levetidsforlænge anlægget ved eksem-

pelvis at udskifte alle master og anlæggets tråd og kabler, men på eksisterende betonfunda-

menter vil levetidsforlængelsen give anledning til en anslået CO

-udledning omkring 116.000

ton CO

inklusive de nødvendige anlægsarbejder.

Anlægsprojektets udledning af CO

-ækvivalenter kan ikke umiddelbart vurderes samlet som

væsentligt eller ikke væsentligt i forhold til den samlede danske CO

-emission. Det skyldes bl.a.

at mange af de benyttede produkter er produceret i udlandet og dermed ikke påvirker de offi-

cielle danske CO

-regnskaber. Produktionen af materialer påvirker naturligvis den samlede glo-

bale drivhuseffekt uafhængigt af produktionsland. Etableringen af 400 kV luftledningsprojektet

er imidlertid også et centralt element i udbygningen af den danske og europæiske energiinfra-

struktur, som er en helt central forudsætning for den globale omstilling til mere grøn energi,

herunder transport af vedvarende energi fra de kommende havmølleprojekter i Nordsøen, her-

under havmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Thor. De CO

-udledninger, der sker

som følge af luftledningsanlæggets etablering, bør derfor ses i sammenhæng med den ved-

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

tagne danske og europæiske grønne omstilling, idet anlægget er nødvendigt for transport af

grøn strøm på tværs af lande og landsdele.

Ses luftledningsprojektet i sammenhæng med eksempelvis de 3 nævnte havmølleparker, vil det

samlede projekt således bidrage til en betydelig reduktion af Danmarks CO

udledning.

4. Områdespecifikke forhold

4.1

Strækningsanlæg

I dette afsnit beskrives de miljømæssige påvirkninger af arealreservationen til strækningsan-

lægget - dvs. luftledninger, kabelovergange og kabellagte strækninger inklusive midlertidige

arbejdspladser. Forhold af betydning for udbygning af Stovstrup højspændingsstation er be-

skrevet i afsnit 4.2 af miljørapporten.

4.1.1 Status og eksisterende forhold

Arealreservationen er 400 meter bred og omfatter et areal på 200 meter på hver side af det

færdige anlægs forventede centerlinje, og er cirka 97 kilometer lang. Områderne inden for are-

alreservationen omfatter overvejende dyrkede arealer i landzone, men også beboelser i det

åbne land, naturområder, skove, vandløb, veje, jernbaner samt rekreative områder.

Der ligger en række spredte beboelser i det åbne land - men ingen kommune- og lokalplanlagte

arealer i byzone eller lokalplanlagte boligområder indenfor arealreservationen.

Der findes naturområder og vandløb indenfor arealreservationen, der er beskyttet i henhold til

naturbeskyttelsesloven, samt områder der potentielt kan blive udpeget til Grønt Danmarks-

kort.

Herudover giver arealreservationen til højspændingsforbindelsen mulighed for, at stræknings-

anlægget kan krydse en række skovområder herunder skove med fredskovspligt samt lav-

bundsområder – herunder et lavbundsområde, der planlægges genetableret som vådområde

ved Ulvemose. Arealreservationen til højspændingsforbindelsen passerer desuden to Natura

2000-områder ved henholdsvis Skjern Ådal og Varde Ådal.

Der findes rekreative interesser inden for arealreservationen, herunder bl.a. Varde Ådal, Skjern

Ådal, Præstbjerg Plantage, Sandbæk Plantage samt en golfbane vest for Ølgod.

Arealreservationen krydser områder, der er udpeget som bevaringsværdige landskaber, større

sammenhængende landskaber, nationale geologiske interesseområder og geologisk bevarings-

værdige landskaber. Arealreservationen krydser Linding Å fredningen nord for Varde Å. Der

ligger ingen kirker eller kirkebeskyttelseslinjer indenfor arealreservationen. Arealreservationen

ligger indenfor kirkelandskaberne til Faster Kirke og Thorstrup Kirke. Arealreservationen kryd-

ser områder udpeget som værdifulde kulturmiljøer ved Skjern Ådal, Præstbjerg Plantage samt

ved nedlagte jernbaner og historiske vejstrækninger.

Der findes et antal fortidsminder og beskyttede diger samt tre større kulturarvsarealer inden-

for arealreservationen.

Der vil være behov for at krydse såvel statslig som kommunal infrastruktur i form af jernbaner

og veje – herunder ruter til særtransporter af vindmøller, samt indflyvningszonen til Esbjerg

Lufthavn og Stauning Lufthavn. Der findes andre tekniske anlæg inden for arealreservationen

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

primært vindmøller, andre el- og gastransmissionsanlæg, andre luftledninger samt et militært

øvelsesterræn.

4.1.2 Forholdet til anden planlægning og lovgivning

Statslig planlægning

Arealreservationen krydser en eksisterende gasledning, der skal forbindes til Baltic Pipe i Varde

Kommune, men krydser ikke arealer, der er reserveret via landsplandirektiv for Baltic Pipe. Are-

alreservationen er således ikke i konflikt med landsplandirektivet for Baltic Pipe eller den eksi-

sterende gasledning mellem Nybro og Egtved (CIR nr. 35 af 28/02/1978), der skal forbindes til

Baltic Pipe.

Nord for Varde Ådal ved jernbanen mellem Grindsted og Varde krydser arealreservationen en

eksisterende råolieledning til transport af olie og kondensat på strækningen fra vestkysten ved

Kærgård i Blåvandshuk til Fredericia. (CIR nr. 14000 af 05/05/1982).

Forhold af betydning for de statslige planer er beskrevet særskilt i afsnittene

Statslige vandom-

rådeplaner

Natura 2000 og Bilag IV.

Regional planlægning

Region Syddanmark og Region Midtjylland har vedtaget råstofplaner med udlæg af graveområ-

der og interesseområder. Disse områder er nærmere beskrevet i afsnittet

Råstofområder.

Kommunal planlægning

Arealreservationen strækker sig igennem Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern, Herning og Holste-

bro kommuner. Inden for arealreservationen for højspændingsforbindelsen har kommunerne

vedtaget kommuneplantillæg, lokalplaner samt kommuneplanrammer. Ringkøbing Skjern Kom-

mune har vedtaget Kommuneplan 2021 – 2033 i april 2021 og Herning Kommune har vedtaget

Kommuneplan 2021 – 2032 i juni 2021.

Arealreservationen på 400 m omfatter områder med følgende kommuneplanrammer eller lokal-

planer:

Esbjerg Kommune:



Kommuneplanrammer: 20-040-060, 20-040-050, 20-030-030, 20-040-040 og 20-030-080

Varde Kommune:



Kommuneplanrammer: 24.10.R04, 25.10.E01 og 25.10.T01,

Lokalplaner: 64 og 1.30, 25.10.LO3 og 25.10.T01

Ringkøbing-Skjern Kommune:



Kommuneplanrammer: 00ta077, 00rf051 og 47er097

Lokalplan: 425

Herning Kommune:



Ingen

Holstebro Kommune:



Kommuneplanrammer: 34.L.01

Krydsning af en golfbane (24.10.R04 og 1.30) er vurderet i afsnittet

Rekreative interesser.

øvrige planområder er vurderet i afsnittet

Infrastruktur og andre tekniske anlæg.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Grønt Danmarkskort

De fem kommuner er i gang med at foretage en endelig udpegning af Grønt Danmarkskort.

Udpegningen af Grønt Danmarkskort kan omfatte Natura 2000-områder og andre særligt vær-

difulde naturområder samt potentielle naturområder, der kan bidrage til at skabe sammen-

hæng mellem eksisterende naturområder. Det kan f.eks. være naturområder, der ligger i til-

knytning til og mellem Natura 2000-områder, udvalgte §3-beskyttede områder, udvalgte vand-

løbsstrækninger, dyrkningsusikre lavbundsarealer, arealer egnede til vådområder, økologiske

forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og større skovområder.

Udpegningerne skal dels varetage naturbeskyttelsesinteresserne og samtidigt medvirke til at

prioritere kommunernes naturindsats for både eksisterende og potentiel natur. Mange af ele-

menterne i Grønt Danmarkskort indgår allerede i miljøvurdering af forslag til landsplandirektiv.

Vurderinger og hensyn er beskrevet under de enkelte afsnit, og det konkluderes at arealreser-

vationen ikke medfører væsentlige påvirkninger af de vurderede naturinteresser. Det vurderes

derfor, at arealreservationen ikke vil være i konflikt med de retningslinjer, der ligger til grund

for udpegning af Grønt Danmarkskort.

Dispensationer og tilladelser

Tilladelse i henhold til miljøvurderingslovens § 25 (VVM-tilladelse) for anlægget kan først gives,

når Indenrigs-og Boligministeren har udstedt landsplandirektiv som grundlag for 400 kV forbin-

delsen.

Forslag til landsplandirektivet fritager ikke bygherre fra at indhente de nødvendige andre tilla-

delser og dispensationer i medfør af anden lovgivning, herunder bl.a. miljøvurderingsloven,

miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, skovloven, jordforureningslo-

ven, vandforsyningsloven, museumsloven, vejloven og bygningsreglementet.

Servitutter og restriktioner

Når selve strækningsanlægget til højspændingsforbindelsen er færdigetableret, bortfalder den

del af arealreservationen, der vedrører luftledninger og master og erstattes i stedet af nogle

privatretlige servitutbælter, mens arealudlæggene til kabelovergange opretholdes

I tabellen nedenfor er angivet de fysiske bredder af det tekniske anlæg og servitutbælterne.

Anlægsdel

Luftledninger og master

Kabelanlæg, åben grav

Kabelanlæg, styret underbo-

ring

Tekniske anlæg

Ca. bredder, m

Servitutbælter

Ca. bredde, m

Tabel 2. Cirka bredder af de færdige fysiske anlæg, servitutbælter og udenoms arealer

Arealer under og omkring luftledningerne og på luftledningssiden af kabelovergangene kan be-

nyttes til landbrugsmæssig drift. Men i servitutbæltet vil der være højderestriktioner på land-

brugsmaskiner, entreprenørmaskiner osv. Der må ikke etableres bygninger eller være høje træer

eller andre høje maskiner eller tekniske anlæg, som f.eks. vindmøller og lignende, der kan falde

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

ind i ledningen. Beplantning skal af sikkerhedsmæssige årsager holdes under 3 m i højden inden

for servitutbæltet på 68 m.

Arealer i servitutbæltet for kabelanlæg i åben grav må ikke tilplantes med planter, der har dyb-

degående rødder og derfor kan beskadige kablerne. Dette krav findes ikke ved underboringer,

da kablerne her er beskyttede. På kabelsiden af kabelovergangene muliggøres beplantning inden

for det definerede 10 m brede bælte omkring kabelovergangene ved at lægge kablerne i rør.

4.1.3 Statslige vandområdeplaner

Arealreservationen krydser adskillige vandløb, der er omfattet af vandområdeplanerne. Hoved-

parten af disse vandløb krydses med luftledninger. Påvirkninger af de vandløbsnære arealer fra

de midlertidige arbejdspladser forebygges ved begrænsning af kørsel og anlægsarbejder langs

de helt vandløbsnære arealer. Fem vandløb indenfor arealreservationen til højspændingsfor-

bindelsen krydses med kabelanlæg anlagt ved styret underboring i de to store ådale. Det drejer

sig om Varde Å og Skonager Lille Å i Varde Ådal, samt Omme Å, Skjern Å, og Damsø Grøft i

Skjern Ådal. De nærmere foranstaltninger ved styret underboring er beskrevet i afsnittet

Na-

tura 2000-områder.

Fibo Sø, der er omfattet af vandområdeplanerne, ligger inden for arealreservationen. Søen

krydses ikke af selve højspændingsforbindelsen, hvis centerlinje ligger cirka 120 m fra søbred-

den og minimum 5 m over søvandspejlet, og der vurderes ikke at være behov for grundvands-

sænkninger i området. Søen vurderes på grund af afstanden til luftledningsanlægget ikke at

blive påvirket af arealreservationen til den ny højspændingsforbindelse.

Et planlagt vådområdeprojekt ved Ulvemose i Varde Kommune ligger delvist indenfor arealre-

servationen. Etablering af vådområdet indgår som en indsats i vandområdeplanen for hoved-

vandopland Vadehavet i forhold til reduktion af kvælstofudledningen til Vadehavet. Arealreser-

vationen ligger i udkanten af projektområdet til Ulvemose, men der skal etableres master og

sikres adgangsveje til master indenfor projektafgrænsningen samt sikres, at der kan foretages

fremtidigt vedligehold ved masterne. Masterne er planlagt placeret i kanten af området inden-

for den del af projektafgrænsningen til Ulvemose, hvor der ikke forventes at stå vand. Der er

ved projekteringen af selve højspændingsforbindelsen foretaget projekttilpasninger i form af

terrænreguleringer, der sikrer, at mastefundamenter ikke oversvømmes, og adgange til master

sikres. Påvirkninger af vådområdet afværges ved at terrænregulere, hvor det er nødvendigt, og

etablere rørunderføringer, således at fri passage af vand til og fra vådområdet ikke forhindres.

Arealreservationen vurderes derfor ikke af påvirke muligheden for efterfølgende at reetablere

vådområdet, idet det forudsættes, at de planlagte afværgeforanstaltninger gennemføres.

På cirka halvdelen af strækningen ligger arealreservationen indenfor områder med særlige

drikkevandsinteresser (OSD).

På de midlertidige arbejdspladser kan der være behov for at holde udgravninger til mastefun-

damenter eller kabelgrave tørre i anlægsperioderne. Det indtrængende vand vil være terræn-

nært grundvand og eventuelt nedbør, og der kan blive behov for at bortlede vand til infiltration

fra terræn i nærområdet. Den terrænnære grundvandsressource påvirkes ikke, da det bort-

ledte vand infiltreres lokalt til samme grundvandsforekomst, som det kommer fra. De perioder,

som gravene skal tørholdes, er cirka 10 til 40 dage alt afhængigt af de lokale forhold.

Indenfor arealreservationen skal der etableres syv kabelovergange, hvorfra der kan blive behov

for at infiltrere nedbør, så der ikke står vand på arealerne. Energinet har oplyst, at belægnin-

gerne på arealerne (fx grus, græs eller permeable betonsten) sikrer, at vand kan infiltreres fra

terræn som i dag. Da der generelt er tale om små mængder vand, der infiltreres lokalt uden

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

indhold af forurenende stoffer, vurderes dette ikke at give anledning til en væsentlig påvirk-

ning af de lokale grundvandsressourcer, vandløb, søer eller kystvande.

Det vurderes samlet set, at de midlertidige arbejdspladser og strækningsanlæggets anlægsar-

bejder kun giver anledning til mindre påvirkninger og dermed til ikke væsentlige påvirkninger af

vandkvalitet eller vandforekomster omfattet af vandområdeplanerne eller påvirkning af mulig-

hederne for iværksættelse af indsatser i medfør af vandområdeplanerne.

4.1.4 Natura 2000-områder og særligt beskyttede arter (Bilag IV) og fugle

Natura 2000-områder

Forud for udarbejdelsen af forslag til landsplandirektiv godkendte erhvervsministeren, der på

daværende tidspunkt havde ansvar for planloven, at fravige planlægningsforbuddet i Natura

2000-områder, jf. BEK nr. 1383 af 26/11/2016. Fravigelsen blev givet under forudsætning af, at

passage af Natura 2000 områder sker ad den kortest mulige vej for at berøre mindst muligt

areal, og at områderne passeres med et kabelanlæg etableret ved styret underboring.

Bygherre (Energinet) har i miljøkonsekvensrapporten udarbejdet en Natura-2000 konsekvens-

vurdering for projektet, der ud over effekten af projektet i sig selv også inddrager den samlede

påvirkning, som projektet i forbindelse med andre planer og projekter kan medføre. Konkse-

kvensvurderingen indeholder en analyse af alle Natura 2000 områder inden for arealreservati-

onen og relevante Natura 2000-områder uden for arealreservationen under de forudsætnin-

ger, der er givet i fravigelsen som omtalt oven for. Det vurderes derfor, at konsekvensvurderin-

gen også er dækkende for landsplandirektivet. Det samme er tilfældet for vurderingerne af

særligt beskyttede arter, der er gennemført for et planlægningsbælte, der bredere end den

400 meter brede arealreservationen udlagt med forslag til landsplandirektiv. Natura 2000-vur-

deringerne og vurderinger af særligt beskyttede arter er derfor gengivet i form af et resumé af

Natura 2000-konksekvensvurderingen for projektet.

For særligt beskyttede arter er primært gengivet oplysninger om artsfund inden for selve areal-

reservationen. Den fulde Natura 2000 konsekvensvurdering er vist i miljøkonsekvensrappor-

tens kapitel 12 for det konkrete projekt. Vurderingerne i miljøvurderingen af landsplandirekti-

vet er hentet fra konsekvensvurderingen.

To Natura 2000-områder ligger inden for arealreservationen:



Natura 2000-område N88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å

Natura 2000-område N68 Skjern Å

Begge Natura2000-områder krydses én gang, og begge krydsninger sker med et kabelanlæg

etableret som en styret underboring. For Skjern Å er foretaget vurderinger i forhold til hen-

holdsvis habitat- området og fuglebeskyttelsesområdet.

I nedenstående fremgår de konkrete argumenter for de to områder, som ligger inden for re-

servationen. For øvrige Natura 2000- og fuglebeskyttelsesområder uden for reservationen er

en væsentlig påvirkning udelukket i forhold til ynglefugle og andre arter på grund af geografisk

af-stand, der betyder, at der ikke er kollisionsrisiko med luftledningsanlægget for ynglefugle på

udpegningsgrundlaget, da disse opholder sig lokalt i de udpegede områder. Trækfugle fra fjer-

nere beliggende fuglebeskyttelsesområder er vurderet særskilt nedenfor.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 2. Placering af den planlagte 400 kV forbindelse mellem Endrup og Idomlund i forhold til

Natura 2000-områder, hhv. habitatområder og fuglebeskyttelsesområder.

De to Natura 2000-områder passeres med styret underboring. Natura 2000-områderne og de

naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlagene, påvirkes derfor ikke direkte af selve

højspændingsforbindelsen.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Natura 2000-område N88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å (Habitatområde H77)

Habitatområde H77 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å

Udpegningsgrundlaget for habitatområde H77 består af 21 naturtyper og 8 arter. Alle arterne

på udpegningsgrundlaget for habitatområdet er i større eller mindre grad knyttet til vandløbet

som habitat. Seks af arterne (fisk og flodperlemusling) lever i selve vandløbet, mens to arter

(grøn kølleguldsmed og odder) lever omkring vandløbet. På krydsningsstedet består Natura

2000-området kun af selve Varde Å - naturtypen Vandløb (3260). Herudover kan naturtypen

Urtebræmmer (6430) forekomme langs med vandløbet.

I anlægsfasen kan der være minimal risiko for at boremudder presses op til overfladen (blow-

out) ved den korte (180 m) underboring af Varde Å. Det er oplyst i konsekvensvurderingen, at

underboringen af Varde Å har gode geologiske forudsætninger for at kunne gennemføres uden

et blowout og er planlagt således, at risikoen for et blowout er minimeret. Hvis der trods de

indarbejdede tiltag sker en utilsigtet udsivning af boremudder til vandløbet, konstateres dette

som følge af den planlagte overvågning med det samme, og tilførslen af borevæske afbrydes.

Ved et blowout til Varde Å vil størstedelen af boremudderet, der består af ler, blive opblandet i

vandsøjlen, afhængig af vandføring og turbulens osv. Det betyder en midlertidig og kortvarig

stigning i koncentrationen af suspenderet stof i vandløbet. Det suspenderede stof vil føres med

strømmen og sedimentere længere nedstrøms, på steder hvor strømningshastigheden er me-

get lav. Allerede efter kort tid viser erfaringen, at der kun er få synlige spor af blowoutet i

vandløbet på blowout-lokaliteten.

Det er i konsekvensvurderingen vurderet at tilførslen af suspenderet stof fra et stort udslip af

boremudder kun vil udgøre en mindre del af den naturlige sedimenttransport og at tilførslen

ligger inden for den naturlige variation af suspenderet stof i vandløbet. Derfor vil et udslip ikke

påvirke vandløbet og dyrelivet i vandløbet fysisk herunder f.eks. fisk og flodperlemusling. Ifølge

det oplyste anvendes udelukkende miljøacceptable stoffer i boremudderet, og en påvirkning

som følge af udslip af miljøfarlige stoffer kan derfor udelukkes. I miljøkonsekvensrapporten er

der redegjort for, at blowout forebygges og reduceres i anlægsfasen via en konstant overvåg-

ning, der gør det muligt at stoppe ved mindste tegn på udslip af boremudder i vandet, således

at et eventuelt udslip minimeres. I habitatområde H77 vurderes et blowout derfor ikke at

skade arter på udpegningsgrundlaget eller påvirke bevaringsstatus for naturtypen vandløb. Det

er vurderet, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger.

Fisk på udpegningsgrundlaget

De udpegede dyrearter havlampret, bæklampret, flodlampret, laks eller snæbel vurderes ikke

at blive påvirket af et blowout, da disse arter er tilvænnet suspenderet sediment i vandløbet og

er mobile og vil flytte sig fra det påvirkede lokalområde og senere kan vende tilbage. Gydeban-

ker påvirkes ikke, da der ikke sker sedimentation af lerpartikler i områder med strømningsfor-

hold, hvor der eksisterer gydebanker.

Flodperlemusling

Den immobile art flodperlemusling er på udpegningsgrundlaget i habitatområde 77 i Varde Å. I

tilfælde af et blow-out vil det boremudder, der tilføres vandet, gå i suspension i vandsøjlen og

blive ført med strømmen. Da mængden af tilføjet materiale ligger inden for den naturlige vari-

ation af sediment i vandet, er der ingen risiko for, at boremudderet påvirker flodperlemuslin-

gen. Den lever på banker i vandløbet, hvor vandhastigheden er tilstrækkelig til at undgå, at

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

vandløbets naturlige transport af fine partikler sedimenterer på dem. På grund af vandkvalite-

ten med okkerudledning fra Skonager Lilleå er der desuden tale om ganske få individer af flod-

perlemuslinger på denne strækning, sammenlignet med den store forekomst af flodperlemus-

linger længere opstrøms. På grund af det lille antal potentielt berørte individer, og da påvirk-

ningen ligger inden for den naturlige variation i vandløbet, vurderes der ikke at være risiko for

skade på flodperlemuslingen eller negativ påvirkning af dens bevaringsstatus.

Grøn kølleguldsmed

Grøn kølleguldsmed findes på lokaliteter langs Varde Å. Varde Kommune har oplyst, at arten er

i spredning, og det er derfor sandsynligt, at den findes langs den berørte del af Varde Å. Arten

vurderes ikke at være sårbar over for menneskelig forstyrrelse og støj, da voksne individer af

arten er meget mobile. Grøn kølleguldsmeds æg og larver lever i vandløbene på steder, hvor

der er sandet og stenet bund og frisk strøm. Sedimentation med fine partikler som følge af et

udslip af boremudder vil derfor ikke finde sted i de habitattyper, som æg og larver lever i. Den

midlertidigt øgede sedimenttransport som følge af et udslip desuden ligger indenfor de daglige

variationer i vandløbet, og derfor vurderes en midlertidig øget sedimenttransport ikke at

kunne påvirke grøn kølleguldsmeds æg og larver negativt. Da dens levested i selve åen, hvor

den jager og lægger æg, ikke skades, vurderes en skade på arten at kunne udelukkes.

Odder

Tegn på forekomst af arten odder er registreret ved Karlsgårde ca. 700 meter fra krydsnings-

stedet. Odder kan potentielt påvirkes af forstyrrelser, aktiviteter, færdsel og støj fra de midler-

tidige arbejdspladser i nærheden af habitatområdet. Odder er i gunstig bevaringsstatus i Jyl-

land,og bestanden er i fremgang. Det vurderes, at en skade på arten som følge af projektet kan

udelukkes, da de midlertidige arbejdspladser etableres uden for Natura 2000-området og der-

med vandløbet, hvor arten lever.

Natura 2000-område N68 Skjern Å (Habitatområde H61 og Fuglebeskyttelsesområde F118)

Habitatområde H61 – Skjern Å

Udpegningsgrundlaget for habitatområdet H61 består af 16 naturtyper og 8 arter. På kryds-

ningsstedet består Natura 2000-området af Skjern Å - naturtypen

vandløb (3260)

samt § 3-na-

turtyperne vandløb, eng, mose og sø. Naturtypen Urtebræmmer (6430) langs med vandløbet

er ikke registreret inden for arealreservationen. Alle arterne på udpegningsgrundlaget for ha-

bitatområdet er i større eller mindre grad knyttet til vandløbet og /eller søer som habitat.

Hvis der sker en utilsigtet udsivning (blowout) af boremudder i Skjern Å eller Omme Å, kan ud-

slippet påvirke vandløbet og dyrelivet i vandløbet herunder f.eks. fisk. Ifølge det oplyste anven-

des udelukkende miljøacceptable stoffer i boremudderet, og en påvirkning som følge af udslip

af miljøfarlige stoffer kan derfor udelukkes. I miljøkonsekvensrapporten er der redegjort for, at

blowout forebygges i anlægsfasen via en konstant overvågning, der gør det muligt at stoppe

tilførslen ved mindste tegn på udslip af boremudder i vandet. Den lave engsø mellem Skjern Å

og Omme Å, som krydses ved styret underboring, er ikke registreret som beskyttet naturtype i

Natura 2000 området eller som målsat vandområde. Søen er temporær og en tilførsel af bore-

mudder vurderes ikke at have en fysisk påvirkning af kvaliteten, da mudderet vil bundfælde og

søen i forvejen har tørvebund med højt indhold af organisk stof. I Skjern Å og i Omme Å vil det

ikke være muligt at inddæmme et udslip af boremudder i vandløbet, da boremudderen med

det samme vil blive suspenderet i vandsøjlen og transporteret med strømmen. Det er i konse-

kvensvurderingen vurderet, at tilførslen af suspenderet stof fra et stort udslip af boremudder

kun vil udgøre en mindre del af den naturlige sedimenttransport, og at tilførslen ligger inden

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

for den naturlige variation af suspenderet stof i vandløbet. Derfor vil et udslip ikke påvirke

vandløbet og dyrelivet i vandløbet fysisk herunder f.eks. fisk og en påvirkning af udpegnings-

grundlaget kan udelukkes. Det er derfor vurderet, at der ikke er behov for afværgeforanstalt-

ninger for blow-out ved Skjern Å og Omme Å udover den planlagte overvågning og beredskab.

Desuden er der gode erfaringer fra en underboring af området i forbindelse med etablering af

landanlæg til Vesterhav Syd havmølleprojektet. Denne underboring er gennemført uden kom-

plikation i vinterhalvåret 2018 og ligger kun 800 m vest for nærværende underboring.

Fisk på udpegningsgrundlaget

I habitatområde H61 vurderes et blowout ikke at skade eller påvirke bevaringsstatus for de

udpegede dyrearter havlampret, bæklampret, flodlampret eller laks, da disse arter er tilvæn-

net suspenderet sediment i vandløbet og er mobile og vil flytte sig fra det påvirkede lokalom-

råde og senere kan vende tilbage, hvis de kortvarigt flytter sig. Gydebanker påvirkes ikke, da

der ikke sker sedimentation af lerpartikler i områder med strømningsforhold, hvor der eksiste-

rer gydebanker.

Grøn kølleguldsmed

Grøn kølleguldsmed findes på lokaliteter langs Skjern Å, og der er stor sandsynlighed for at

den findes i området omkring projektet. Arten er vurderet til at have en stor bestand ved

Skjern Å. Bestanden vurderes at være i fortsat fremgang, hovedsageligt som følge af forbed-

ringer i vand- og vandløbskvalitet i både Skjern Å og de tilstødende vandløb. Arten vurderes

ikke at være sårbar over for menneskelig forstyrrelse og støj. Da arbejdspladserne etableres

mindst 30 meter fra Natura 2000-området, vurderes en skade på arten som følge af støj og

forstyrrelse at kunne udelukkes. Grøn kølleguldsmeds æg og larver lever i vandløbene på ste-

der, hvor der er sandet og stenet bund og frisk strøm. Sedimentation med fine partikler som

følge af et udslip af boremudder vil derfor ikke finde sted i de områder, som æg og larver le-

ver i. Da den midlertidigt øgede sedimenttransport som følge af et udslip desuden ligger in-

denfor de daglige variationer i vandløbet, vurderes en midlertidig øget sedimenttransport ikke

at kunne påvirke grøn kølleguldsmeds æg og larver negativt. Da dens levested i selve åen,

hvor den jager og lægger æg, ikke skades, vurderes en skade på arten at kunne udelukkes.

Vandranke

Vandranke er registreret I NOVANA-programmet 2013-2015 og er kun fundet opstrøms for

underboringen af Skjern Å, samt nedstrøms i lavvandede søer, men ikke i Omme Å. Det må

formodes at denne udbredelse stadig er gældende. Et udslip af boremudder vil derfor ikke

kunne påvirke bestanden af vandranke i Skjern Å.

Damflagermus

Damflagermus er registreret i den nedre del af Skjern Å-systemet, tæt ved udløbet til Ringkø-

bing Fjord, ca. 10 km fra projektet. Der er ikke kendskab til at artens tilstedeværelse i området,

hvor kabelanlæg etableres. Det er sandsynligt at raste- og yngleområder, som især findes i byg-

ninger, men også i træer, ligger i nærheden af deres foretrukne fourageringsområder. Selv hvis

individer anvender de åbne vandflader omkring projektet til fouragering, vurderes en skade at

kunne udelukkes. Det skyldes, at der ikke sker en påvirkning af selve åen, og at der ikke sker

fældning af træer i ådalen. Afstanden fra de nærmeste arbejdspladser, som vil ligge mindst 30

meter fra habitatområdets grænse og ca. 100 m fra åen, vurderes at være så langt, at evt. lys

fra arbejdspladserne ikke vil forstyrre flagermusen. Arten vurderes ikke at være sårbar over for

støj og forstyrrelse på arbejdspladser, da dette primært sker i dagtimerne, og arten er nataktiv.

Arten har gunstig bevaringstilstand.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Odder

Arten odder er almindeligt forekommende i hele habitatområdet. En konkret forekomst af Od-

der er registreret i et område øst for krydsningsstedet. Odder kan potentielt påvirkes af forstyr-

relser, aktiviteter, færdsel og støj fra de midlertidige arbejdspladser i nærheden af habitatom-

rådet. Odder er i gunstig bevaringsstatus i Jylland, og bestanden er i fremgang. Det vurderes, at

en skade af arten som følge af projektet kan udelukkes, da de midlertidige arbejdspladser etab-

leres uden for Natura 2000-området og dermed vandløbet, hvor arten lever.

De øvrige arter vurderes ikke at kunne påvirkes af arealreservationen.

Fuglebeskyttelsesområde F118

–

Skjern Å

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F118, der krydses med kabelanlæg, består

af 6 arter af ynglefugle og 8 arter af trækfugle. 4 arter af mose- og rørskovsfugle (ynglefugle),

som er på udpegningsgrundlaget, kan potentielt findes i Skjern Ådal omkring krydsningsstedet.

Det drejer sig om arterne blåhals, rørdrum, plettet rørvagtel og rørhøg. Forstyrrelser fra an-

lægsaktiviteter i selve ådalen kan potentielt medføre en påvirkning af ynglefugle, hvis de gen-

nemføres i yngletiden. De nationale bestande af de 4 arter af ynglefugle, der potentiel kan fo-

rekomme ved krydsningsstedet, er vurderet som værende stabile eller i fremgang.

Det fremgår af konsekvensvurderingen, at støjpåvirkningen fra anlægsarbejder på fuglenes

levesteder i området ligger under den anbefalede støjgrænse og derfor ikke kan medføre

skade på fuglene. Der er kendte ynglelokaliteter for rørhøg i en afstand af mindst 3 km fra are-

alreservationen. Rørhøgen kan fouragere over store afstande og potentielt i det område, hvor

højspændingsforbindelsen nedgraves. Da dette område udgør mindre end 0,3 % af rørhøgens

fourageringsområde er det vurderet, at påvirkningen ikke vil have en negativ betydning for

bestanden af rørhøg i området.

8 arter af trækfugle, som er på udpegningsgrundlaget, kan potentielt findes i Skjern Ådal. Om-

kring krydsningsstedet er der potentielt mulighed for at støde på arterne sangsvane, knarand,

krikand, skeand og skestork. På baggrund af observationer fra området vurderes det i den gen-

nemførte Natura 2000 væsentlighedsvurdering, at området omkring højspændingsanlægget

har lille betydning for trækfugle på udpegningsgrundlaget. Dette underbygges af områdets ba-

sisanalyse, hvor det er nævnt, at de store antal af svømmeænder og gæs især er tilknyttet de

vestligste dele af fuglebeskyttelsesområdet og altså ikke det område, hvor projektet gennem-

føres.

Sangsvane, kortnæbbet gås og bramgås benytter især vandfladerne på Hestholm Sø til overnat-

ning, men andre større vandflader kan også anvendes. Knarand, skeand og krikand ses over-

vejende fouragere og raste i de vådeste dele af engarealerne i Vesterenge og i Hestholm Sø.

Blisgås har en ustabil forekomst i området, og det er ikke muligt at udpege særligt egnede lo-

kaliteter for denne art. Skestork findes i Ringkøbing Fjord og går om sommeren ud til de nedre

dele af Skjern Å-deltaet.

Af de overfor nævnte områder ligger Hestholm Sø nærmest projektet, ca. 5 km vest for høj-

spændingsanlægget.

Naturtyper og arternes yngle- og rastepladser ødelægges ikke, da Natura-2000 området og

Skjern Å passeres ved styret underboring. Underboringerne friholder

Natura-2000 området

N68, Habitatområdet H61, Fuglebeskyttelsesområdet F118,

habitatnaturtypen

vandløb (3260),

yngle- og rastepladser samt § 3-naturtyper for gennemgravninger.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Ved underboringens start- og slutpunkt er der udlagt arealer til midlertidige arbejdspladser

uden for Natura 2000 området i en afstand på mindst 30 meter til dette. Den påvirkning, der

sker i forbindelse med underboringen, med udlæg af slanger, oplæg af rør og risiko for udslip af

boremudder og midlertidige forstyrrelser fra anlægsaktiviteter, vurderes ikke at kunne med-

føre skade på de nationale bestande af fuglearterne på udpegningsgrundlaget.

Det vurderes samlet set, at arealreservationen og de midlertidige arbejdspladser ikke er til hin-

der for opretholdelse eller genoprettelse af gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter,

der er omfattet af udpegningsgrundlaget for

Natura 2000 området N86, Habitatområdet H61

og Fuglebeskyttelsesområdet F118.

Andre fugle omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og den danske rødliste udenfor Natura 2000-områ-

derne

Ynglefugle

Uden for fuglebeskyttelsesområdet Skjern Ådal findes der forskellige arter af ynglefugle inden-

for arealreservationen. Der er observeret følgende forekomster af rødlistede fuglearter: hede-

lærke, natravn og isfugl. Disse små til mellemstore fugle forstyrres ikke af tilstedeværelsen af

en højspændingsforbindelse, idet der ikke er risiko for fuglekollision med luftledningerne, fordi

de små og mellemstore fugle generelt er mere manøvredygtige end større fugle. Masterne vil

indgå som en del af disse fugles habitat og betragtes ofte som træer, der anvendes som ud-

kigsposter for rovfugle. De små fugle bygger ikke reder nær masterne.

Forekomster af de rødlistede fuglearter omfatter mindre lokale bestande uden national eller

international betydning. Forstyrrelser et enkelt år fra de midlertidige arbejdspladser vurderes

ikke at påvirke de nationale bestande af disse arter. Påvirkning af ynglefugle i skove forebygges

ved at undgå træfældninger i fuglenes yngleperioder. Det vurderes samlet set, at forslag til

landsplandirektiv ikke vil give anledning til væsentlige påvirkninger af de rødlistede ynglefugle

eller andre bestande af ynglefugle.

Trækfugle og fouragerende fugle

Tilstedeværelse af luftledninger indebærer risiko for kollision af trækfugle med luftledninger.

Større arter vurderes generelt at være mere udsatte end små arter. Gæs der raster ved Vade-

havet og Natura 2000 områderne langs Vestkysten, foretager daglige fourageringstræk, hvor

de bevæger sig fra deres rasteområder rundt til de nærliggende landbrugsmarker for at søge

føde. I forbindelse med udarbejdelse af bygherres miljøkonsekvensrapport er der foretaget en

analyse af de registrerede forekomster af gæs via DOF-databasen og estimeret en forventet

kollisionsrate. Analysen viste, at cirka 94-99 % af de fouragerende gæs i Vestjylland anvender

arealer vest for højspændingsforbindelsen til at søge føde og derfor ikke krydser selve høj-

spændingsforbindelsen. Den estimerede kollisionsrate for gæs er beregnet til 0,004-0,014 %. I

Varde Ådal og Skjern Ådal er der observeret mindre lokale bestande af overvintrende svaner.

Selve højspændingsforbindelsen krydser Skjern Ådal og Varde Ådal som kabelanlæg. Samtidig

nedtages en eksisterende 150 kV luftledning i de to ådale.

Det vurderes samlet set, at der ikke er risiko for, at trækfugle eller fouragerende fugle fra an-

dre fuglebeskyttelsesområder eller lokale rastende trækfugle kan kollidere med luftlednin-

gerne i et omfang, der kan karakteriseres som skade på de omkringliggende Natura 2000-om-

råder eller arternes bestande.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Andre særligt beskyttede arter (Bilag II-arter og Bilag IV-arter) udenfor Natura 2000-områderne

Kortlægning af forekomsten af særligt beskyttede arter er foretaget for en zone der er bredere

end de 400 meter udlagt med landsplandirektivet i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkon-

sekvensrapporten for projektet. Her gengives oplysninger om artsfund inden for selve arealre-

servationen og planlagte afværgeforanstaltninger. Udenfor Natura 2000-områderne er det pri-

mært padder og flagermus og arterne odder, birkemus og markfirben, der potentiel kan påvir-

kes af gravearbejder samt forstyrrelser, aktiviteter, færdsel og støj fra de midlertidige arbejds-

pladser i nærheden af yngle- og rastepladser.

Odder

Der er registeret forekomst af odder ved vandløbssystemerne langs med Gryde Å, Hestbjerg

Bæk, Lervad Bæk, Linding Å og Roust Mose. Arealreservationen passerer disse vandløb ved

trådning af luftledninger i løbet 1-2 arbejdsdage. Risikoen for forstyrrelse af odderen er derfor

ubetydelig ved passage af vandløbene. Arbejdspladser og master etableres ikke i kendte eller

potentielle levesteder for odder, og støj og forstyrrelse berører kun en meget lille del af odde-

rens samlede potentielle levested i de fem vandløbssystemer. Forstyrrelsen vil kun ske i en

enkelt sæson (2-4 måneder), hvorefter levestedets kvalitet vil være som inden anlægsarbejdet

blev gennemført. Samlet set vurderes det, at der ikke vil forekomme forstyrrelser på de fem

lokaliteter, der vil beskadige eller ødelægge artens yngle- og rasteområder, og det vurderes at

lokaliteternes økologiske funktionalitet opretholdes.

Birkemus

Der er i miljøkonsekvensrapporten for højspændingsforbindelsen identificeret 28 områder in-

den for arealreservationen, der kan have funktion som levested for birkemus. Der er i det kon-

krete projekt indarbejdet afværgeforanstaltninger for birkemus alt efter om anlægsarbejdet

foregår i et potentielt levested for birkemus, eller om det foregår tæt på et levested for birke-

mus. Ved gennembrud af levende hegn og diger, som kan være ledelinjer og habitat for birke-

mus, er der ligeledes indarbejdet afværgeforanstaltninger. Der benyttes desuden afværgefor-

anstaltning for at opretholde den vedvarende økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområ-

der for birkemus ved etablering af erstatningsnatur. De indarbejdede afværgeforanstaltninger

er eksempelvis i form af tidsbegrænsning på perioder, hvor arbejdet er tilladt, afrømning af

muld i specifikke perioder inden anlægsarbejdet igangsættes, brug af bæltekøretøjer med lavt

marktryk eller køreplader, placering af brædder i ledningsgrav og hurtig opfyldning af lednings-

grav. I levende hegn begrænses gennembruddets bredde desuden, og der kan etableres alter-

native vegetationskorridorer inden anlægsarbejdet igangsættes.

Padder

Der er i forbindelse med en screening for potentielle paddelokaliteter for spidssnudet frø, stor

vandsalamander og løgfrø inden for arealreservationen fundet 20 lokaliteter, hvor der skal

tages hensyn til paddernes leve-, yngle- og/eller rastesteder i anlægsfasen. Efter screeningen

kan tilstedeværelse af stor vandsalamander og løgfrø udelukkes, da disse ikke blev fundet in-

den for en 3 km bufferzone fra linjeføringen centralt i arealreservationen. Der er kortlagt 20

potentielle leve-, yngle- og rastesteder for spidssnudet frø inden for arealreservationen inklu-

siv Stovstrup Station. De potentielle påvirkninger af spidssnudet frø er etablering af arbejds-

pladser i levesteder, barrierevirkning fra en åben kabelgrav eller fra boregruber, samt kørsel i

raste- og leveområder. Der er indarbejdet afværgetiltag i det konkrete projekt. Af miljøkonse-

kvensrapporten for det konkrete projekt fremgår det, at der er indarbejdet afværgeforanstalt-

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

ninger i form af tidsbegrænsning på perioder, hvor arbejde er tilladt, paddehegn, samt fjer-

nelse af padder på relevante lokaliteter for at afhjælpe disse potentielle påvirkninger. Det vur-

deres derfor, at arealreservationen ikke vil påvirke yngle- eller rastesteder eller vandringsom-

råder for padder omfattet af bilag IV, eller påvirke padder på bestandsniveau og at områder-

nes økologiske funktionalitet for bilag IV padder heller ikke vil blive påvirket.

Markfirben

Potentielle markfirben lokaliteter inden for arealreservationen er blevet undersøgt ved gen-

nemgang af relevante databaser og er vurderet ved bestigelser i 2021 og 2022, med henblik på

at vurdere om områderne er egnet til markfirben. I alt er der fundet 14 lokaliteter inden for

arealreservationen, som er vurderet egnet for markfirben. Anlægsarbejdet vil potentielt kunne

påvirke markfirben ved kørsel og/eller gravning på lokaliteterne. Af miljøkonsekvensrapporten

for det konkrete projekt fremgår det, at der er indarbejdet afværgeforanstaltninger i form af

tidsbegrænsning på perioder, hvor anlægsarbejde er tilladt, kørsel skal ske med bæltekøretøjer

eller ved udlægning af køreplader, så vidt muligt skal potentielle levesteder for markfirben helt

undgås, der skal opstilles paddehegn, og markfirben skal fjernes på relevante lokaliteter for at

afhjælpe disse potentielle påvirkninger. Ved anvendelse af disse afværgeforanstaltninger vur-

deres det, at forsætligt drab af markfirben kan undgås. Tilladte aktiviteter inden for arealreser-

vationen vil dermed heller ikke påvirke områdets økologiske funktionalitet for markfirben eller

bestanden af markfirben. Afværgeforanstaltningerne medfører i sig selv ikke negativ påvirk-

ning på bestanden af markfirben eller lokaliteternes økologiske funktionalitet.

FlagermusVestjylland

er generelt et område fattigt på arter af flagermus. Indenfor arealreser-

vationen kan der potentielt forekomme flagermus på 24 undersøgte lokaliteter med potenti-

elle yngle- og rastetræer. For alle lokaliteter er det fundet, at ingen af træerne i området er

store nok til at fungere som overvintringssted for flagermus. De 24 lokaliteter er blevet vurde-

ret nærmere i miljøkonsekvensrapporten for det konkrete projekt, og det fremgår, at der er

indarbejdet afværgeforanstaltninger, så mulige levesteder for flagermus bevares og ikke be-

skadiges. Enkelte træer bevares ved topkapning. Derved vil de mulige levesteder for flagermus

ikke blive påvirket. På enkelte lokaliteter gennemføres afværgeforanstaltninger i form af vete-

ranisering ved boring/udskæring af huller, der kan benyttes af flagermus. Afværgeforanstalt-

ningerne vil sikre, at der i fremtiden er levesteder for flagermus på lokaliteterne, og vil derfor

ikke have en negativ påvirkning på flagermus. Samlet set vurderes arealreservationen ikke at

medføre påvirkning af yngle-, raste-, overvintrings- eller fourageringsområder for bilag IV-arter

af flagermus. Alle lokaliteterne bevarer deres økologiske funktionalitet enten ved bevarelse af

eksisterende potentielle flagermustræer eller afværgeforanstaltninger i form af veteranisering

af mindst samme antal potentielle flagermustræer, der fjernes.

Lokalt huser heden i Præstbjerg Plantage særlige arter, som er medtaget på den danske rødli-

ste, herunder sommerfuglen ensian blåfugl og ulvefodsplanten cypres ulvefod. Det fremgår af

den udførte Natura 2000 konsekvensvurdering og af miljøkonsekvensvurderingen for det kon-

krete projekt, at det i forbindelse med placering af de midlertidige arbejdspladser i Præstbjerg

Plantage sikres, at disse områder friholdes for kørsel og gravearbejder.

Det vurderes samlet set, at arealreservationen og etablering af midlertidige arbejdspladser ikke

er til skade for bilag IV-arter eller rødlistede arter, hverken indenfor eller udenfor

Natura 2000-

område N88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å

Natura 2000-område H68 Skjern Å

eller påvirker arternes udbredelse på bestandsniveau.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

4.1.5 Beskyttet natur

Arealreservationen rummer en lang række områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslo-

vens § 3 og enkelte naturområder med karakter af habitatnaturtyper omfattet af habitatbe-

kendtgørelsen. Linjeføringen, herunder placering af master fremgår af det konkrete projekt, og

vil blive udført på en sådan måde, at de pågældende områder så vidt muligt ikke vil blive påvir-

ket. Beskyttede naturtyper i Varde Ådal og Skjern Ådal passeres ved styret underboring og på-

virkes derfor ikke.

Ved Bjerremose Kær placeres der en mast med tilhørende midlertidige arbejdsplads på en § 3

beskyttet kultureng. Ved Præstbjerg Plantage etableres et kabelanlæg i et større hedeareal.

Gravearbejder i Bjerremose Kær og Præstbjerg Plantage kræver dispensation fra naturbeskyt-

telseslovens § 3.

I Bjerremose Kær findes en eng med karakter af et rigkær og et område med værdifuld skovbe-

vokset tørvemose. Det fremgår af den udførte miljøkonsekvensvurdering for det konkrete pro-

jekt, at en væsentlig påvirkning af naturtyperne forebygges ved: at placere masten i et område

med kultureng, at undgå placering af masten på det særligt værdifulde naturareal, undgå pas-

sage af tørvemosen, undgå kørsel i rigkæret i vækstsæsonen samt ved brug af køreplader ved al

færdsel på naturarealerne.

I Præstbjerg Plantage findes der naturtyper med karakter af Tørre dværgbusksamfund (4030),

Våde dværgbuskesamfund med Klokkelyng (4010), samt Stilkegeskov og krat på mager sur bund

(9190). Det fremgår af den udførte miljøkonsekvensvurdering for det konkrete projekt, at en

væsentlig påvirkning af naturtyperne undgås ved, at arbejdspladser til kabelanlæg kun etableres

i områder med tør hede (4030). Tør hede tåler en midlertidig påvirkning og kan genetableres

med brug af afværgeforanstaltninger i form af afgravning af de øverste tørvelag og tilbagelæg-

ning af tørvelag efter endt arbejde.

Det vurderes derfor samlet set, at højspændingsforbindelsen med de relevante afværgeforan-

staltninger ved anlæggelse af højspændingsforbindelsen, der er defineret i miljøkonsekvens-

rapporten for det konkrete projekt, kan etableres inden for arealreservationen uden væsent-

lige konsekvenser for naturindholdet i § 3-beskyttede naturområder.

4.1.6 Landskab og visuelle forhold

Naturgeografi og kulturhistorie

Dannelse og anvendelse af landskaberne bidrager til at give landskaberne forskellige karakte-

rer.

Naturgeografisk set placeres arealreservationen i det relativt flade vestjyske landskab, der var

isfri under den sidste Weichsel istid. I dag består landskaberne af flere større og mindre ud-

strakte bakkeøer omkranset af lavereliggende hedesletter og ådale, aflejringer af flyvesand

samt rester af morænelandskaber fra næstsidste Saale istid. De tre store bakkeøer Esbjerg,

Varde og Skovbjerg Bakkeø ligger inden for arealreservationen og gennemskæres af de to

brede karakteristiske ådale omgivet af hedesletter ved Varde Å og Skjern Å. Rester af lokalt

kuperede morænelandskaber findes f.eks. ved overgangslandskaberne mellem bakkeøer og

hedesletterne (se Figur 3).

Kulturhistorisk set er der siden 1800-tallet sket en opdyrkning af i de store hedearealer på bak-

keøerne samt en dræning og opdyrkning af hedesletter og ådale. Bakkeøerne blev forandret til

landbrugslandskaber eller skovplantager. I dag ligger landbrugsproduktionen primært på de

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

flade bakkeøer og lidt lavere beliggende flade hedesletter. På de mindre frugtbare jorde med

meget flyvesand blev heden i stedet plantet til med skov. I løbet af de sidste årtier er der ble-

vet etableret flere vindmølleområder i Vestjylland, der derfor også præger de moderne land-

skabers anvendelse i dag.

Figur 3. Naturgeografi i Vestjylland, Kilde: Per Smed

Landskabsrum

Størstedelen af strækningerne på Esbjerg Bakkeø, Varde Bakkeø og den sydlige del af Skovbjerg

Bakkeø er åbne landbrugslandskaber i middel til stor skala med et fladt terræn uden markante

bakkepartier og udsigtspunkter. Landområderne er præget af et moderne kulturlandskab med

landbrugsproduktion, spredte bygninger med beboelser og vindmølleområder. Denne land-

skabstype er den mest karakteristiske type inden for arealreservationen, men Skovbjerg Bakkeø

rummer både mindre lukkede landskabsrum og store langstrakte udsigter fra bakkepartierne.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Omkring ådalene, der er omgivet af eng og moser, er landskabsrummene typisk små. I områder

med mange læhegn og skovstykker er landskabsrummene mere lukkede.

Kommunale og nationale landskabsudpegninger

I kommuneplanerne for de fem kommuner er der udpeget særligt sårbare landskaber i form af

bevaringsværdige landskaber, større sammenhængende landskaber og geologiskbevaringsvær-

dige landskaber. Udpegningerne er især koncentreret omkring de store og mindre ådale, land-

skaberne i overgange til ådalene, plantageområder og uopdyrkede hedearealer. Nogle kommu-

ner har også udpeget større uforstyrrede landskaber, der primært er en afgrænsning af områ-

der uden større tekniske anlæg, infrastrukturanlæg og større bebyggelser. Herud- over ligger

arealreservationen inden for et område på Skovbjerg Bakkeø, der er udpeget som national geo-

logisk interesseområde.

Visuelle forhold

Oplevelsen af højspændingsforbindelsen vil være forskellig alt efter hvor og i hvilken afstand til

anlægget, man befinder sig: i nærzonen (0-500 meter), i mellemzonen (500-2.000 meter) eller i

fjernzonen (over 2.000 meter) til arealreservationen. I nærzonen vil luftledninger og kabelstati-

oner, som etableres inden for arealreservationen, opleves som et dominerende og markant

element i landskabsbilledet. I mellemzonen (500 -2.000 m) forventes der at være en bedre ska-

lamæssig balance med de øvrige landskabselementer. I fjernzonen (over 2.000 m) forventes

ingen væsentlige påvirkninger fra de luftledninger og kabelovergange, som etableres inden for

arealreservationen. Selve højspændingsforbindelsen vil kunne være synlig fra ganske få særlige

udsigtspunkter i fjernzonen, men forventes visuelt at være underlagt andre mere dominerende

strukturer i landskabet.

Påvirkninger af landskaberne fra syd mod nord

Esbjerg Bakkeø

Arealreservationen til kabelovergangen ved Omme er placeret på et fladt og åbent landskab,

der er udpeget som et bevaringsværdigt landskab. Der er tale om et

overgangslandskab mellem ådalen omkring Grimstrup Bæk mod vest og

landbrugsarealer mod øst. I nærzonen vil kabelovergang og luftledning

opleves som markant synlig i landskabsrummet mod nordøst. Da der er

tale om et forholdsvist åbent landskab af middel til stor skala, vurderes

det, at landskabet kan rumme det nye tekniske anlæg. Påvirkningsgra-

den af landskabet er vurderet til ubetydelig og er derfor ikke en væsent-

lig påvirkning. Eventuel afskærmende beplantning er primært relevant

ud mod beboelserne langs med grusvejen Roustvej i retningerne øst, nordøst og sydøst.

I landskabet omkring Rousthøje og ved Ulvemose kan højspændingsforbindelsen opleves sam-

men med et vindmølleområde. Møllerne er 150 meter høje og et markant landskabselement.

De to tekniske anlæg har forskellige visuelle udtryk som vil opleves i et uharmonisk samspil.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Landskabet har dog en ensartethed i skala og sammensætning, der vurderes at være robust

over for et teknisk anlæg som vindmøller eller højspændingsanlæg. Påvirkningsgraden er vur-

deret moderat og en ikke væsentlig påvirkning.

Figur 4. Visualisering af højspændingsforbindelsen ved Ulvemose, der her ses sammen med de eksiste-

rende vindmøller i området.

Varde Ådal

Varde Ådal med sidedale er udpeget som et større sammenhængende

landskab, imens overgangslandskaberne mellem ådale og bakkeøer er

udpeget som bevaringsværdige landskaber. Kabelovergangen syd for

Varde Ådal ved Skonager placeres i cirka 500 meter sydvest for det

større sammenhængende landskab. Herved forebygges en væsentlig på-

virkning af det sårbare overgangslandskab mellem ådal og bakkeø ved

Skonager (se Figur 5). Kabelovergangen placeres på et åbent markstykke

tilbagetrukket fra Skonagervej i kanten af en mindre skovbevoksning. På-

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

virkningen af landskabet omkring Skonager vurderes at være en mindre og ikke væsentlig på-

virkning. Forslag til landsplandirektiv muliggør, at der eventuelt vil kunne etableres supple-

rende afskærmende beplantning omkring kabelovergangen.

Den eksisterende 150 kV luftledning nedtages kun på strækningen nord for Karlsgårde, mens

strækningen syd for Karlsgårde endnu ikke er planlagt nedtaget. Fra Næsbjerg og frem til ka-

belovergangen ved Skonager vil luftledningsanlægget være markant synligt i samspil med den

eksisterende 150 kV forbindelse, der bidrager til at øge områdets tekniske præg, hvorved den

samlede påvirkning midlertidigt øges. 150 kV forbindelsen forventes dog nedtaget som følge af

den politiske udmelding i december 2018 omkring kabellægning af 150 kV luftledninger i områ-

det. Den eksisterende 60 kV luftledning mod syd fra Karlsgårde kabellægges i forbindelse med

etablering af 400 kV luftledningsanlægget over en strækning på 4,2 km, hvorved påvirkningen

af landskabet mindskes. Landskabet har en åben struktur, en middel til stor skala med et

stærkt kulturpræg, og vurderes at være robust over for et større teknisk anlæg. Påvirkningsgra-

den vurderes her at være mindre og en ikke væsentlig påvirkning.

Figur 5. Foto af eksisterende forhold ved Skonager Lilleå syd for Karlsgårde. Luftledningen som

ses på billedet nedtages ikke i forbindelse med dette projekt. Kabelovergang og kabellægning

ved Skonager er placeret længere mod sydvest for dette område for at undgå en væsentlig på-

virkning af dette sårbare landskab.

Hvor arealreservationen passerer Varde Ådal, opleves ådalen som et relativt åbent, ubebygget

dalstrøg. Gennem Varde Ådal lægges højspændingsforbindelsen i jorden som kabelanlæg. Ef-

terfølgende nedtages en eksisterende 150 kV luftledning i ådalen nord for Karlsgårde, som en

konsekvens af projektet. Der vil derfor ikke være nogen væsentlig påvirkning af landskabet

dette sted.

Arealreservationen til kabelovergangen nord for Varde Ådal er placeret vest for Sig i et fladt

terræn inden for udpegningen af bevaringsværdige landskaber, hvor der fra A12 vest for Sig

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

stedvist er lange kig ud over det åbne, flade terræn med spredte naturarealer, små bæksyste-

mer og marker adskilt af læhegn samt et vindmølleområde. Hovedvejen og en del bevoksning i

den vestlige ende af Sig vil visuelt afskærme selve byen fra landområderne mod vest. Påvirk-

ningsgrad af landskabet er vurderet til mindre og derfor en ikke væsentlig påvirkning. Afskær-

mende beplantning vurderes ikke umiddelbart at være nødvendig, men vil eventuelt kunne

placeres i retning af A12 mod øst.

Varde Bakkeø

På den sydlige del af Varde Bakkeø etableres selve højspændingsforbin-

delsen som luftledning igennem et landskab ved Linding Å, Lervad Bæk

og Bjerremose Kær, der er præget af flere små landskabsrum. Området

er udpeget som bevaringsværdigt landskab og et større sammenhæn-

gende landskab. Påvirkningsgraden af landskaberne er her vurderet til at

være moderat og en ikke væsentlig påvirkning af miljøet.

Figur 6. Visualisering af luftledningerne ved Linding Å. Den eksisterende 150 kV luftledning, der i

dag kan ses herfra, nedtages. Landområderne er præget af småkuperet terræn langs lokale å-

og bækdale med skiftevist små, aflukkede landskabsrum og større markstykker med lidt læn-

gere udsyn.

På den nordlige del af bakkeøen syd for Ølgod går arealreservationen primært gennem robuste

flade landbrugslandskaber, hvor påvirkningsgraden generelt er vurderet til ubetydelig og en

ikke væsentlig påvirkning.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Skjern Ådal

Arealreservationen til kabelovergangen på Stovstrup Hede syd for Skjern

Ådal ligger på en stor åben mark på det flade terræn på hedesletten syd

for Skjern Å. Læhegn og skovstykker spærrer for indsyn til kabelovergan-

gen på længere afstande. Området er ikke udpeget som et sårbart land-

skab. Påvirkningsgraden af landskabet vurderes at være en mindre og en

ikke væsentlig påvirkning. Der er ingen beboelser i nærzonen, og der vil

ikke umiddelbart være behov for at etablere afskærmende beplantning.

Selve Skjern Ådal med enge er et meget stort og åbent landskabsrum,

der efter genopretningen af åen har fået en naturpræget karakter. Området er udpeget som et

bevaringsværdigt landskab og værdifuldt kulturmiljø. Højspændingsforbindelsen lægges i jor-

den som kabelanlæg gennem ådalen og efterfølgende nedtages en eksisterende 150 kV luftled-

ning. Der vil derfor være en ubetydelig og ikke væsentlig påvirkning af landskabet dette sted.

Figur 7. Visualisering af Skjern Ådal efter nedtagning af den eksisterende 150 kV luftledning, der

i dag passerer ådalen øst for Skjern. Selve åen ses til højre i billedet. Den store og markante ådal

omkring Skjern Å med enge, søer og slyngede åløb er et yndet rekreativt landskab.

Arealreservationen til kabelovergangen nord for Skjern Ådal er placeret lige syd for Herning-

Skjern jernbanen. Kabelovergangen vil kunne opleves i samspil med et vindmølleområde place-

ret i mellemzonen til arealreservationen mod nordvest. Området er ikke udpeget som et sår-

bart landskab. Landskabet vurderes at være robust over for det nye tekniske anlæg. Påvirk-

ningsgraden af landskabet vurderes at være en mindre og en ikke væsentlig påvirkning. Langs

med Albækvej ligger der enkelte spredte landbrugsejendomme. Skærmende beplantning

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

vurderes ikke at være nødvendig, men vil eventuelt kunne placeres ud til Albækvej mod øst og

ud til jernbanen mod nord.

Skovbjerg Bakkeø

Ved bakkeryggen Fjaldene passerer arealreservationen gennem Sand- bæk Plantage i den

østlige yderkant, hvor den eksisterende 150 kV luft- ledning, der i dag går igennem planta-

gen, nedtages. Det lidt kuperede område nord for Herborg Bæk omkring Videbæk og op til

Fjaldene er ud-peget som bevaringsværdigt landskab. Fjaldene og Sandbæk Plantage ind-

går samtidig som en del af et geologisk bevaringsværdigt landskab omkring Omme Bakker,

der går på tværs af arealreservationen fra vest mod øst. Påvirkningen af landskabet om-

kring Sandbæk Plantage vurderes ubetydelig og dermed en ikke væsentlig påvirkning af

miljøet.

Figur 8. Visualisering af højspændingsforbindelsen gennem den østlige del af Sandbæk Plantage

efter nedtagning af den eksisterende 150 kV luftledning, der i dag passerer skoven næsten

samme sted. Skovområdet ved Sandbæk Plantage ligger på et stort markant bakkeparti ved

Fjaldene.

Nord for Fjaldene og syd for det militære øvelsesterræn ved Holstebro er linjeføringen til selve

højspændingsforbindelsen tilpasset, så denne går uden om øvrige store skovplantagelandska-

ber på Skovbjerg Bakkeø.

Arealreservationen går gennem et bevaringsværdigt hede- og naturlandskab ved Præstbjerg

Plantage. Højspændingsforbindelsen lægges i jorden som kabelanlæg på strækningen og efter-

følgende nedtages en eksisterende 150 kV luftledning. Der vil derfor ikke være nogen væsentlig

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

påvirkning af landskabet her. De midlertidige arbejdspladser placeres i god afstand til besøgs-

området ved Præstbjerg Naturcenter og påvirker kun oplevelsen af de rekreative værdier i om-

rådet midlertidigt og i ubetydelig grad.

Figur 9. Visualisering af området omkring søen i Præstbjerg Hede, som det kommer til at se ud,

når den eksisterende 150 kV luftledning, der i dag er synlig i området, er nedtaget.

Der vil ikke umiddelbart være behov for etablering af afskærmende beplantning omkring de to

kabelovergange nord og syd for Præstbjerg Plantage, idet den sydlige placeres inden for eksi-

sterende granbevoksning og den nordlige ikke ligger i et sårbart landskab eller i nærzonen til

beboelser.

I fjernzonen til arealreservation ligger to andre større hedelandskaber ved Tihøje Hede og Tre-

høje Hede. En visualisering fra Trehøje viser, at den nye højspændingsforbindelse fra en af-

stand i fjernzonen på ca. 3 km vil falde ind i landbrugslandskabet uden at ændre væsentligt på

oplevelsen af udsigten fra Trehøje. Selve højspændingsforbindelsen etableres som luftledning

vest for det militære øvelsesterræn syd for Holstebro. Området er udpeget som bevaringsvær-

digt landskab og større sammenhængende landskab. Det kuperede og naturprægede landskab

med store åbne hedeområder vurderes at være sårbart over for et teknisk anlæg. Den nye

mar-kante højspændingsforbindelse placeres i yderkanten af det sårbare område, imens den

eksisterende 150 kV forbindelse, der nedtages som en del af det konkrete luftledningsprojekt,

er mere centralt placeret. Dette bevirker, at landskabet fremover vil opleves som værende

mere sammenhængende og uforstyrret. Påvirkningen af landskabet vurderes derfor at være en

mindre og en ikke væsentlig påvirkning af miljøet.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

På en større strækning hen over Skovbjerg Bakkeø, der strækker sig fra et område syd for Fjal-

dene i Ringkøbing Skjern Kommune, gennem Herning Kommune og til Idomlund i Holstebro

Kommune, ligger arealreservationen inden for et område, der er udpeget som national geolo-

gisk interesseområde. Arealreservationen vurderes ikke at påvirke muligheden for at op-leve

overgangene mellem de forskellige landskabsgeologiske karakterer på bakkeøen.

Samlet vurdering

Luftledningsanlægget vil være tydeligt synligt i landskaberne og have en visuel påvirkning på

omgivelserne på en lang strækning gennem Vestjylland. Det langstrakte luftledningsanlæg med

tilhørende kabelovergange vil tilføre landskabet et teknisk præg, som alt efter forholdene vil

være ubetydelig, mindre eller moderat. På store dele af strækningen fra Karlsgårde til Idom-

lund vurderes den nye bredere og mere markante 400 kV højspændingsforbindelse at ville

have en moderat større visuel påvirkning end den eksisterende 150 kV forbindelse, som nedta-

ges på strækningen nord for Karlsgårde.

Visuel påvirkning af skove og fredskov

Fældning i skove omkring højspændingsforbindelsen efterlader visuelle spor i skovlandska-

berne i form af 68 meter brede, lysåbne bælter på strækninger med luftledninger og 33 meter

brede bælter på strækninger med kabler lagt efter metoden åben grav. De åbne spor gennem

skovområder vurderes at være en moderat påvirkning, der kompenseres ved plantning af ny

skov. Projektet giver dermed ikke anledning til en væsentlig påvirkning af landskaberne inden-

for arealreservationen.

Landskabeligt sårbare landskaber

Inden for arealreservationen er der i alt identificeret 13 landskabeligt sårbare landskaber, der

er visualiseret i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt og vurde-

ret hver for sig. Påvirkningen af de sårbare landskaber er vurderet som værende ubetydelig,

mindre eller moderat og dermed en ikke væsentlig påvirkning. Den overordnede landskabska-

rakter inden for arealreservationen har et stærk kulturpræg, et moderat naturpræg og et svagt

teknisk præg. Lokalt opleves landskaber med stærke naturpræg såvel som landskaber med

markante tekniske præg. Landskabskarakteren vurderes samlet set at være robust i forhold til

opførelsen af et nyt højspændingsanlæg, og den landskabelig påvirkning vurderes at være ikke

væsentlig. Det vurderes derfor samlet set, at højspændingsforbindelsen kan etableres inden

for arealreservationen uden at påvirke landskaberne væsentligt.

4.1.7 Kulturarv og fredninger

Kirker og kirkelandskaber

Der ligger ingen kirker eller kirkebeskyttelseslinjer inden for arealreservationen. Arealreservati-

onen ligger inden for kirkelandskaberne til Faster Kirke og Thorstrup Kirke. De to kirker ligger

henholdsvis cirka 0,5 og 1,1 km fra arealreservationens centerlinje. Seks andre kirker ligger i

afstande på under 2 km fra arealreservationen. Den visuelle påvirkning af kirkeomgivelserne

vurderes at være ubetydelig, da den nye højspændingsforbindelse placeres i større afstande til

kirkerne og kirkelandskaber end den eksisterende 150 kV højspændingsforbindelse, som ned-

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

tages som en konsekvens af det nye luftledningsanlæg. Det vurderes derfor, at arealreservatio-

nen giver anledning til en lille påvirkning af kirkelandskaber og en ikke væsentlig påvirkning.

Værdifulde kulturmiljøer

Arealreservationen passerer to områder udpeget som værdifulde kulturmiljøer ved henholdsvis

Skjern Ådal og Præstbjerg Plantage. Skjern Ådal er et værdifuldt kulturmiljø pga. naturgenop-

retningen og en række kulturhistoriske bygværker. Præstbjerg Plantage er udpeget som værdi-

fuldt kulturmiljø pga. heden og dens opdyrkning. Arealreservationen påvirker ikke disse værdi-

fulde kulturmiljøer visuelt, da der etableres kabelanlæg på strækningerne. Andre værdifulde

kulturmiljøer, som f.eks. nedlagte jernbaner og historiske vejstrækninger, krydses på en kort

strækning på tværs af disse. De korte krydsninger vurderes ikke at påvirke oplevelse og anven-

delse af disse værdifulde kulturmiljøer væsentligt. Det vurderes, at arealreservationen giver

anledning til ubetydelige til mindre påvirkninger og dermed en ikke væsentlig påvirkning af

disse kulturmiljøer.

Fredninger

Linding Å fredningen nord for Varde Å ligger indenfor arealreservationen for højspændingsfor-

bindelsen, der krydser fredningen som luftledning. Fredningens formål er at sikre åen som na-

turligt vandløb. Højspændingsforbindelsen krydser ådalen på en kort strækning som luftlednin-

ger samme sted som den eksisterende 150 kV luftledning, der senere skal nedtages, som en

del af det konkrete projekt. Midlertidige arbejdspladser omkring master placeres udenfor fred-

ningen. Det vurderes, at arealreservation ikke påvirker fredningen og åens uberørthed.

Skove og fredskov

Ved anlæggelse af højspændingsforbindelsen vil en række levende hegn og skove blive gen-

nembrudt – herunder skove omfattet af fredskovspligt. Det er på baggrund af det konkrete

projekt, som er præsenteret i miljøkonsekvensrapporten (Energinet 2021a), beregnet, at ca. 41

ha skov, heraf ca. 26 ha fredskov, skal fældes i medfør af projektet. Fældning af fredskov og

andre skovområder er forebygget mest muligt ved at tilstræbe, at højspændingsforbindelsen

ledes udenom skove. Fældning af fredskov kræver forudgående dispensation fra skovloven.

Ifølge skovloven skal der etableres erstatningsskov for fældet fredskov. Reduktioner i Dan-

marks samlede skovareal forebygges via Miljøstyrelsens administration af skovloven. I forbin-

delse med dispensationer fra skovloven, som Energinet skal søge inden fældning i fredskov,

forventes der at blive stillet vilkår om rejsning af erstatningsskov i forholdet 1:2.

Det tilstræbes, at rydning af træer primært sker i de yngre dele af skovene og i mindre grad i

de ældre dele af skovene. På særlige lokaliteter er der registret forekomster af egeskov og krat.

Det er tilstræbt, at højspændingsforbindelsen i det konkrete projekt går uden om de sårbare

områder i skovene.

Beskyttede fortidsminder og diger

Der findes et stort antal gravhøje og grupper af gravhøje samt beskyttede diger inden for areal-

reservationen, der fremstår, som kulturhistoriske elementer og bidrager til oplevelsen af land-

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

skaberne. Der er tilstræbt en linjeføring og masteplacering til selve højspændingsforbindelsen i

det konkrete projekt, der går uden om gravhøje og ikke bryder det visuelle samspil mellem

grupper af gravhøje. Nærhed til gravhøje vurderes ikke at give anledning til en væsentlig på-

virkning af landskaberne indenfor arealreservationen.

Etablering af en luftledning eller en mast inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen kræver di-

spensation efter naturbeskyttelsesloven og museumsloven. Det er i det konkrete projekt til-

stræbt, at der ikke skal foretages gennembrud af diger eller gravearbejder inden for beskyttel-

seslinjer til fortidsminder. Gravearbejde eller placering af anlæg indenfor en fortidsmindebe-

skyttelseslinje kræver en dispensation fra naturbeskyttelsesloven og museumsloven.

Kulturarvsarealer

Der findes tre større kulturarvsarealer inden for arealreservationen ved henholdsvis Skonager,

Snorup, og Skjern Å. Ved Skonager og Snorup er der gjort fund fra jernalder og vikingetid. De

lokale museer afgør, hvor der skal foretages arkæologiske forundersøgelser inden gravearbej-

der må igangsættes indenfor kulturarvsarealer, idet der er forhøjet sandsynlighed for fund af

skjulte fortidsminder indenfor disse arealer. Placering af midlertidige arbejdspladser ved be-

skyttede diger, fredede fortidsminder og kulturarvsarealer afklares i samarbejde med de lokale

museer i forbindelse med de arkæologiske forundersøgelser forud for anlægsarbejdet og på-

virkningen kan derfor ikke vurderes på dette planniveau.

4.1.8 Rekreative interesser

Der findes en række rekreative områder indenfor arealreservationen, herunder Varde Ådal,

Skjern Ådal, Præstbjerg Plantage, Sandbæk Plantage, militært øvelsesterræn og en golfklub,

andre lokale klubber og foreninger, samt historiske veje og jernbaner. Det er tilstræbt, at så få

rekreative områder som muligt berøres af arealreservationen. Igennem de rekreative områder

Varde Ådal, Skjern Ådal, og Præstbjerg Plantage etableres højspændingsforbindelsen som et

kabelanlæg. Som en konsekvens af etableringen af det nye luftledningsanlæg nedtages den

eksisterende 150 kV luftledning, der passerer disse tre områder, når det nye anlæg sættes i

drift. De øvrige rekreative områder passeres med luftledninger.

I Varde og Skjern ådale krydses vandrestier med styret underboring. Stiforløb og rekreativ an-

vendelse af åerne til fiskeri og sejlads påvirkes derfor ikke. I Præstbjerg Plantage ligger arealre-

servationen i en afstand på cirka 300-900 meter fra de mest besøgte områder ved naturcente-

ret og Præstbjerg Sø. Arealreservationen krydser enkelte ride- og vandrestier, der kan blive af-

spærret i korte perioder.

Vest for Ølgod ligger en golfklub. Arealreservationen muliggør, at den nye højspændingsforbin-

delse fortsat kan opføres som luftledninger Den eksisterende 150 kV luftledning, der i dag

krydser golfbanens arealer nedtages, når det nye luftledningsanlæg er sat i drift.

Sandbæk Plantage ved Fjaldene anvendes til en række udendørs aktiviteter og motionsruter.

Arealreservationen betyder, at der skal fældes træer i den østlige og yderste del af skoven, at

nogle motionsruter skal midlertidigt omlægges, samt at enkelte skovveje midlertidigt kan blive

afspærret. Der er gode muligheder for at omlægge motionsruter, så adgangen til området op-

retholdes. Af miljøkonsekvensrapporten for det konkrete projekt fremgår, at træfældning sker

om vinteren, hvor der er færre aktiviteter i skoven.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Syd for Holstebro ligger der et militært øvelsesterræn, hvor der er naturområder og stisyste-

mer med offentlig adgang. Arealreservationen har ingen betydning for rekreativ anvendelse af

området, idet arealreservationen passerer i yderkanten af området.

I anlægsfasen kan placering af midlertidige arbejdspladser i områder med rekreative værdier

påvirke adgangen til arealerne i begrænsede perioder. De rekreative interesser er primært re-

lateret til oplevelser i naturen som f.eks. fiskeri, løbe-, vandre-, cykel- og ridestier. Det vurderes

samlet set, at arealreservationen ikke giver anledning til væsentlige påvirkninger af de rekrea-

tive interesser, idet påvirkninger er kortvarige og af midlertidig karakter.

4.1.9 Befolkning og sundhed

Dette afsnit handler om de sundhedsmæssige påvirkninger af befolkningen i form af magnet-

felter og støj i driftsfasen, mens påvirkninger af befolkningen i form af visuelle forhold og re-

kreative interesser fremgår af afsnit 4.1.6 og 4.1.8.

Magnetfelter

Alle strømførende anlæg medfører elektriske og magnetiske felter. Fælles for dem er, at de af-

tager i styrke med afstanden til anlægget. Når den nye højspændingsforbindelse Endrup-Idom-

lund er idriftsat, vil der derfor være et magnetfelt omkring de elektriske anlæg.

Sundhedsstyrelsen vurderede i 1993, at der ikke er videnskabelig begrundelse for at fastlægge

grænseværdier for magnetfelternes størrelse eller mindsteafstande mellem højspændingsan-

læg og beboelse. I stedet anbefaler Sundhedsstyrelsen at anvende et forsigtighedsprincip.

Forsigtighedsprincippet

er formuleret således:



Nye boliger og nye institutioner, hvor børn opholder sig, bør ikke opføres tæt på eksi-

sterende højspændingsanlæg.

Nye højspændingsanlæg bør ikke opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitu-

tioner.

Begrebet "tæt på" kan ikke defineres generelt, men afgøres i den konkrete situation ud fra en

vurdering af den konkrete eksponering. Kommunernes Landsforening og Elbranchens Magnet-

feltudvalg har udarbejdet en vejledning i forvaltning af forsigtighedsprincippet ift. magnetfel-

ter. Vejledningen anvender en udredningsafstand, der i dette tilfælde er beregnet til henholds-

vis 49-56 meter fra centerlinjen for strækninger med luftledning og ca. 20 meter for stræknin-

ger med kabelanlæg i åben grav. Beregningerne er baseret på en 10-årig fremskrivningsperi-

ode, der tager hensyn til fremtidige udbygninger af nettet.

Arealreservationen ligger uden for byzoner og lokalplanlagte boligområder i landzone. De nær-

meste fremtidige byzonearealer ligger ved Sig og Videbæk i afstande på cirka 650 og 930 meter

fra arealreservationens centerlinje. Det nærmeste fremtidige lokalplanlagte boligområde i

landzone ligger ved landsbyen Vind i en afstand på cirka 500 meter fra arealreservationens cen-

terlinje. Når den nye højspændingsforbindelse er sat i drift, nedtages den eksisterende 150 kV

højspændingsforbindelse fra Karlsgårde til Idomlund, der i dag ligger tættere på Sig, Ådum, Fa-

ster, Herborg og Videbæk end den nye 400 kV højspændingsforbindelse.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Arealreservationen er således placeret i tyndt befolkede områder med spredte beboelser i det

åbne land, og linjeføringen til selve højspændingsforbindelsen er tilpasset, så færrest mulige

boliger kommer til at ligge i nærheden af 400 kV højspændingsforbindelsen, og det vurderes,

at Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip dermed er fulgt.

Koronastøj

Der vil være støj omkring luftledninger og kabelovergange i form af såkaldt koronastøj. Korona-

støj opleves som en knitrende lyd, der skyldes elektriske udladninger omkring ledere og isola-

torer. Vejrforholdene har stor indflydelse på styrken af støjen. Støjen vil forekomme hele døg-

net og er mest udtalt i perioder med fugtigt vejr og ved rimfrost. Derfor er det Miljøstyrelsens

vejledende støjgrænse for natperioden (40 dB) for boliger i det åbne land, der er gældende for

luftledninger og kabelovergange. Beregninger udført i miljøkonsekvensvurderingen af det kon-

krete projekt indikerer at koronastøj fra højspændingsanlægget i korte perioder med fugtigt

vejr eller regn vil kunne overskride Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdi i natperioden

ved ca. 7 boliger, som ligger under 40 meter fra anlægget.

Til orientering bemærkes, at boliger, der ligger inden for 80 m fra det kommende 400 kV an-

læg, vil modtage købstilbud inden anlægsarbejdet går i gang.

Det vurderes samlet set, at arealreservationen til 400 kV højspændingsforbindelsen kan på-

virke et lille antal boliger med støj over 40 dB i perioder med rimfrost. Påvirkningen kan, i det

omfang et købstilbud ikke accepteres, påvirke op til 7 boliger, der ligger nærmere end 40 m fra

luftledningsforbindelsen. Da støjpåvirkningen kun finder sted i perioder med rimfrost, der fore-

kommer i perioder med frost kombineret med høj luftfugtighed, vil påvirkningen kun være til

stede få dage om året. Det vurderes derfor, at koronastøj vil give anledning til mindre og ikke

væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed.

4.1.10

Råstofområder

Arealreservationen krydser to råstofinteresseområder, dels syd for Årre og dels syd for Næs-

bjerg. Inden for de fremtidige servitutbælter til selve højspændingsforbindelsen kan der af sik-

kerhedshensyn kun etableres råstofgraveområder på særlige vilkår om indretning og drift af

råstofgraveområdet. Råstofinteresseområdet ved Næsbjerg er på cirka 385 hektar og området

ved Årre er på cirka 1.000 hektar. Selve højspændingsforbindelsen krydser de to områder i

form af luftledninger, og de fremtidige servitutbælter kommer til at optage ca. 8,5 hektar og

8,2 hektar af råstofinteresseområderne, hvilket svarer til cirka 1,2 % af de to udlagte råstofinte-

resseområder.

Herudover er der identificeret et råstofgraveområde inden for arealreservationen ved Vester

Herborg, hvor råstofindvindingstilladelsen ifølge Region Midtjylland udløb i 2017. Størstedelen

af området, som arealreservationen strejfer, er færdiggravet og efterbehandlet. Der etableres

desuden ikke master inden for graveområdet.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Muligheden for at udnytte råstoffer i råstofinteresseområderne bliver begrænsede som følge

af etablering af selve højspændingsforbindelsen. Det vurderes samlet set, at arealreservatio-

nen til højspændingsforbindelsen har en mindre og ikke væsentlig påvirkning af råstofinteres-

serne i området.

4.1.11

Infrastruktur og særlige tekniske anlæg

Særtransportruter

Arealreservationen påvirker ikke regionale trafikruter eller togstrækninger i Vestjylland. På

særtransportruter skal der ifølge kommuneplanen for Esbjerg Kommune sikres en gennemkør-

selshøjde på 8,8 meter. Arealreservationen er i overensstemmelse med rammebestemmel-

serne om særtransportruter i Esbjerg Kommunes kommuneplan.

Esbjerg Lufthavn og Stauning Lufthavn

Arealreservationen ligger delvist inden for indflyvningszonen til Esbjerg Lufthavn og Stauning

Lufthavn. De to lufthavne har oplyst, at selve højspændingsforbindelsen ikke er i konflikt med

de to indflyvningszoner. Arealreservationen er i overensstemmelse med rammebestemmel-

serne om indflyvningszoner til Esbjerg Lufthavn i Esbjerg Kommunes kommuneplan og ret-

ningslinjerne om indflyvningszoner til Stauning Lufthavn i Ringkøbing Skjern Kommunes kom-

muneplan.

Erhvervsområder vest og syd for Højspændingsstation Stovstrup

I Ringkøbing-Skjern Kommunes forslag til kommuneplan 2021-33 er udlagt et erhvervsområde

(område 1) og et potentielt erhvervsområde (område 2) inden for arealreservationen.

Disse områder foreslås at indgå i byzone og potentiel fremtidig byzone – begge som erhvervs-

områder. Arealreservationen omfatter en lille del af de østligste dele af de foreslåede erhvervs-

områder og selve linjeføringen snitter område 2. For område 2 vurderes, at der kan være be-

hov for at revidere arealudlægget eller anvendelsen af det foreslåede erhvervsområde inden

for det fremtidige servitutområde, således at det ikke er i konflikt med luftledningen. Område 1

forventes at ligge uden for det fremtidige servitutområde.

Holstebro Øvelsesterræn

Inden

for Holstebro Øvelsesterræn (rammeområde 34.L.01) ligger linjeføringen til højspæn-

dingsforbindelsen længere mod vest end den eksisterende 150 KV luftledning, der i dag løber

tværs gennem forsvarets arealer, men nedtages når den nye højspændingsledning er i drift.

Forslag til landsplandirektiv berører to mindre områder i den yderste kant af forsvarets øvel-

sesterræn. Det vurderes, at arealreservationen ikke påvirker forsvarets aktiviteter på det mili-

tære øvelsesterræn (34.L.01) eller offentlighedens adgang til stisystemerne i Holstebro kom-

mune væsentligt.

Vindmøller

Arealreservationen krydser lokalplanområder til vindmøller ved Ulvemose (25.10.L03) og Årre

(64) i Varde Kommune. Arealreservationen er ikke i konflikt med de to vindmølleområder, dels

fordi linjeføringen er tilpasset, så eksisterende vindmøller kan blive stående, og dels fordi fire

vindmøller ved Årre er nedtaget, hvor arealreservationen krydser.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

El- og gastransmissionsanlæg

Arealreservationen krydser arealer, der er reserveret til andre el-transmissionsanlæg. Det dre-

jer sig om kabelanlæg tilknyttet havvindmølleparkerne Horns Rev 3 i Varde Kommune, Vester-

hav Syd i Ringkøbing-Skjern Kommune og Vesterhav Nord i Holstebro Kommune samt arealer

reserveret til Englands-forbindelsen Viking Link i Varde Kommune. Arealreservationen er ikke i

konflikt med disse arealreservationer, der ligesom 400 kV højspændingsforbindelsen Endrup-

Idomlund indgår som en del af den grønne omstilling af el-transmissionsnettet. I forbindelse

med gravearbejder ved de midlertidige arbejdspladser vil der skulle tages hensyn til de øvrige

plan- lagte el-transmissionsanlæg.

4.2

Ny 400 kV højspændingsstation ved Stovstrup

Arealreservationen i forslag til landsplandirektiv omfatter et cirka 14,5 hektar stort område.

Det samlede fremtidige stationsareal bliver derfor på cirka 19,5 hektar fordelt på to separate

stationsområder. Der er i forslag til landsplandirektiv udlagt en midlertidig arbejdsplads mellem

de to stationsområder, hvor der vil komme til at foregå arbejder i forbindelse med tilkobling af

det nye stationsområde til den eksisterende station.

Udbygningen af højspændingsstationen gennemføres som et friluftsanlæg. Det nye tekniske

anlæg vil i udformning og højde være meget lig det eksisterende anlæg. De højeste installatio-

ner er forskellige master med en maksimal højde på op til 28 m.

Arealreservationen opdeles i 4 delområder. Indenfor arealreservationen i henholdsvis delom-

råde 2 og 3 kan der etableres to teknik- og administrationsbygninger med et areal på op til 300

og en højde på op til 8 m. Det tekniske udstyr i de to delområder indhegnes af et sikker-

hedshegn.

Figur 10. Nyt stationsområde med 4 delområder

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

På baggrund af det konkrete projekt kan det oplyses, at højspændingsstationen bliver udbygget

i to etaper, hvor delområde 2 etableres først. Når den eksisterende 150 kV ledningen er nedtaget

og højspændingsforbindelsen skal opgraderes til 2 x 400 kV, bliver delområde 3 etableret.

Det betyder, at sikkerhedshegnet først placeres på grænsen mellem delområde 2 og 3. Når del-

område 3 udbygges, flyttes sikkerhedshegnet til mellem delområde 3 og 4. Uden for sikkerheds-

hegnet er det nødvendigt at etablere en mindre græskant på 2,5 m for at kunne vedligeholde

hegnet. I delområde 1 og 4 kan der etableres anlæg til afledning af overfladevand.

I delområde 4 kan der anlægges en ny adgangsvej fra Østermarksvej i den sydlige ende af are-

alreservationen. Langs med Østermarksvej og uden for sikkerhedshegnet skal der etableres be-

plantning på minimum 10 meters bredde.

På grund af stationens størrelse vil der være behov for etablering af flere anlæg til afledning af

overfladevand. Forslag til landsplandirektiv giver mulighed for, at der kan etableres et til flere

anlæg til afledning af overfladevand indenfor arealreservationen. Hele stationsområdet place-

res på en sandpude, der deles i to afvandingsområder med terrænregulering i niveauforskelle.

Dette gøres dels for at fjerne eksisterende hotspots på arealet og dels for at sikre strømretning

af overfladevand til forsinkelsesbassiner, der placeres i hver sin retning af arealreservationen.

Det er nødvendigt at omlægge det § 3-beskyttede vandløb Råddensig Grøft, der ligger langs

med sydsiden af og delvist inden for det fremtidige anlæg. Omlægningen af Råddensig Grøft

sker alene i nødvendigt omfang, således, at den naturlige afstrømning fra naboarealer fortsat

kan løbe i grøften. Arealreservationen forventes derfor ikke at få negativ indflydelse på afvan-

ding af naboarealer.

Højspændingsstationen vil være ubemandet det meste af tiden, og der forventes ikke en for-

øget trafik til højspændingsstationen efter udvidelsen. Der vil ikke være lys på stationsanlægget

ved normal drift, men noget af det tekniske udstyr på højspændingsstationen vil udsende støj.

De vejledende støjgrænser ved nærmeste bolig i det åbne land overholdes.

En mindre del af arealreservationen i delområde 1 anvendes i dag af en modelflyveklub. Klub-

bens aktiviteter vil ikke kunne fortsætte på arealet.

Ombygning af eksisterende 150 kV højspændingsstation

Etablering af 400 kV højspændingsforbindelsen vil medføre ændringer indenfor den eksiste-

rende 150 kV højspændingsstation, Stovstrup, som er etableret på baggrund af landzonetilla-

delser.

4.2.1 Status og eksisterende forhold

I området omkring arealreservationen ligger flere bevoksninger, krat og læhegn – herunder

skovområderne Stovstrup Hede og Tarm Plantage. Skove og krat er blandet med hedearealer

og dyrkede lavbundsarealer. Arealreservationen ligger i et område, der i Ringkøbing-Skjern

Kommuneplan 2013-2025 er udpeget som værdifulde landbrugsområder og arealet dyrkes i

dag landbrugsmæssigt. Dele af arealreservationen er desuden udpeget som lavbundsareal og

økologisk forbindelse.

Arealreservationen afgrænses mod nord af et § 3-beskyttet hedeområde

og mod syd af det § 3-beskyttede vandløb Råddensig Grøft, der er et sideløb til Skjern Å. Råd-

densig Grøft gennem-skærer delvist arealreservationen i det sydvestlige hjørne.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Mod øst ligger arealreservationen ud mod Østermarksvej, der fungerer som adgangsvej til den

eksisterende 150 kV højspændingsstation ved Stovstrup nord for arealreservationen.

4.2.2 Forholdet til anden planlægning og lovgivning

Statslig planlægning

Forhold af betydning for de statslige planer er beskrevet særskilt i afsnittene

Statslige vandom-

rådeplaner

Natura 2000 og Bilag IV.

Kommuneplanlægning

Den eksisterende 150 kV højspændingsstation er omfattet af en eksisterende landzonetilla-

delse fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Arealreservationen ligger i et område, der i kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune

er udlagt til Energiforsyningsanlæg efter planlovens § 11 a, pkt. 5, og inden for et område der

er omfattet af Tillæg nr. 53 til kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune med VVM-

redegørelse for landanlæggene til Vesterhav Syd. Den nye arealreservation er ikke i konflikt

med kabeltraceét til den kystnære havvindmøllepark

Vesterhav Syd.

I Ringkøbing-Skjern Kommunes forslag til kommuneplan 2021-33 er udlagt et erhvervsområde

(47er097) op til arealreservationen for højspændingsstationen. Arealreservationen ligger uden

for det foreslåede erhvervsområde og er derfor ikke i konflikt med arealreservationen.

Øvrige tilladelser

Med vedtagelse af forslag til landsplandirektiv bliver cirka 14,5 hektar landbrugsjord udtaget af

produktion.

Et landsplandirektiv erstatter ikke tilladelser efter anden lovgivning. Der kan derfor være behov

for indhentning af øvrige tilladelser og dispensationer i forbindelse med etablering af de nye

anlæg inden for arealreservationen til højspændingsstation herunder f.eks. naturbeskyttelses-

loven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven, byggeloven m.v.

Ringkøbing-Skjern Kommune er myndighed i forhold til administration af planloven uden for

arealreservationen samt for eventuelle senere ændringer af højspændingsstationen.

4.2.3 Statslige vandområdeplaner og drikkevandsinteresser

Arealreservationen til højspændingsstation Stovstrup ligger indenfor et område med drikke-

vandsinteresser (OD). Arealreservationen ligger uden for områder, der er kortlagt som væ-

rende følsomme for nedsivning af nitrat eller pesticider til grundvandet. Der ligger ingen drik-

kevandsboringer i nærheden af arealreservationen, boringsnære beskyttelsesområder eller

indvindingsområder til vandværker.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Der ligger en aktiv markvandingsboring inden for arealreservationens nordøstlige hjørne. Mark-

vandingsboringen sløjfes i forbindelse med anlæggelse af det nye område til højspændingssta-

tion Stovstrup. Sløjfningen vurderes at kunne foretages uden at påvirke grundvandsmængder

eller kvalitet, da boringen ligger i stor afstand fra aktive drikkevandsboringer.

Det vurderes derfor samlet set, at der ikke vil være nogen påvirkning af dybereliggende grund-

vandsmagasiner, hvorfra der indvindes grundvand eller sker påvirkning af drikkevandsboringer,

både hvad angår risiko for nedsivning af forurening og påvirkning ved grundvandssænkning.

Råddensig Grøft, der skal modtage vand fra det fremtidige stationsareal, er ikke udpeget i

vandområdeplanen for hovedvandopland Ringkøbing Fjord. I forbindelse med anlægsarbej-

derne vil oppumpet grundvand fra stationsarealet blive forsinket og renset for okker inden ud-

ledning til vandløbet. Udledningen vurderes ikke at kunne forringe tilstanden i Skjern Å, som er

nærmeste vandløb udpeget i vandområdeplanerne, og som ligger ca. 3,8 km nedstrøms Råd-

densig Grøft, da vandkemien ikke ændres, idet det oppumpede terrænnære grundvand under

alle omstændigheder ville være løbet til grøften via markdræn.

Under drift af højspændingsstationen vil det vand, der udledes fra regnvandsbassinerne, ligele-

des svare til det vand, der strømmer til grøften i dag. Det vurderes dog, at koncentrationen af

næringsstoffer vil falde, da stationsarealet udtages fra landbrugsdrift. Højspændingsstationen

er ubemandet, og der vurderes ikke at være nogen væsentlig belastning af overfladevandet fra

trafik fra interne vejarealer eller fra tagvand fra de to teknikbygninger. Eventuel okker fra de

etablerede drænsystemer fjernes inden udledningen i de tilknyttede okkerbassiner. Det vurde-

res derfor, at der ikke vil ske en forringelse af Råddensig Grøfts kemiske og økologiske tilstand

eller af den nedstrøms beliggende Skjern Å.

4.2.4 Natura 2000-områder og særligt beskyttede arter (Bilag IV)

Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Natura 2000-område nr.68 Skjern Å (ha-

bitatområde H61 og fuglebeskyttelsesområde F118), der ligger cirka 2,3 kilometer nordvest for

arealreservationen. Arealreservationen vurderes ikke at være til skade for Natura 2000-områ-

det eller de naturtyper og arter, der ligger til grund for udpegningsgrundlaget på grund af af-

standen til området. Det er kun udledningen af vand fra stationsanlægget, der kan påvirke det

nedstrøms liggende Natura 2000 område, og det forventes at næringsstofindholdet og et even-

tuelt indhold af pesticider reduceres og dermed påvirkningen af Natura 2000-området, fordi

arealet udtages af landbrugsdrift. Den samlede påvirkning fra stationsanlægget vurderes derfor

at være ubetydelig og ikke væsentlig. Der henvises til afsnit 4.1.4 for vurdering af markfirben og

spidssnudet frø ved Station Stovstrup. Der er ikke kendskab til andre forekomster af Bilag IV

arter inden for arealreservationen til den fremtidige 400 kV højspændingsstation.

4.2.5 Beskyttet natur

Natur

Hedearealerne nord og nordvest for arealreservationen består af partier med våd hede blandet

med kratbevoksning og mindre vandhuller. Inden for disse arealer er der registeret forekomst

af en mosaik af naturtyper – herunder partier med karakter af våd hede og tør hede.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Der er i forslag til landsplandirektiv udlagt en midlertidig arbejdsplads mellem de to stations-

områder, hvor der vil komme til at foregå arbejder i forbindelse med tilkobling af det nye stati-

onsområde til den eksisterende station. Dette betyder, at der kan blive behov for at grave i de

§ 3-beskyttede hedearealer syd og vest for den eksisterende 150 kV højspændingsstation. På

baggrund af oplysninger fra det konkrete projekt forventes det, at to kabler kan placeres i et

område, hvor den naturmæssige påvirkning af gravearbejderne vurderes at være mindre, da

hedenaturen kan retablere sig. Vest for den eksisterende højspændingsstation er det nødven-

digt at krydse et område med værdifuld tør hede i mosaik med våd hede. Området vil blive

krydset ved en styret underboring for at friholde området for gravearbejder, og påvirkningen

af området vurderes at være ubetydelig.

Vandløb

Råddensig Grøft, der er et § 3-beskyttet vandløb, deler arealreservationen i to områder på en

strækning på cirka 140 meter i det sydvestlige hjørne af arealreservationen. Derfor er det nød-

vendigt at omlægge Råddensig Grøft på strækningen for at kunne etablere den nye 400 kV høj-

spændingsstation. Omlægningen vurderes nærmere i forbindelse med miljøkonsekvensvurde-

ringen af det konkrete projekt. Omlægning af vandløbet kræver dispensation fra naturbeskyt-

telsesloven og vandløbsloven.

4.2.6 Landskab og visuelle forhold

Den eksisterende 150 kV højspændingsstation ved Stovstrup ligger på hedesletten syd for

Skjern Ådal delvist skjult bag eksisterende bevoksning og opleves visuelt i samspil med et vind-

mølle-område ved Bindesbøl syd for stationen fra hovedvej 228 ved kørsel i retning sydøst.

Arealreservationen til den nye 400 kV højspændingsstation ligger delvist skjult bag bevoksning

og den eksisterende 150 kV station. Den nye højspændingsstation vil primært være synlig fra

den lokale landevej Østermarksvej samt fra hovedvej A28 ved kørsel i retning nordvest.

Arealreservationen til højspændingsstationen er historisk set et grøftet og opdyrket hedeslette

areal og fremstår i dag som dyrket landbrugsjord omgivet af læhegn. Området er ikke udpeget

som et sårbart landskab. Påvirkningsgraden af landskabet vurderes at være en ubetydelig og

derfor ikke en væsentlig påvirkning.

Fra Østermarksvej vil den nye højspændingsstation fremstå som markant synlig ved den nær-

meste bolig. Væsentlige visuelle påvirkninger ved nærmeste bolig i nærzonen forebygges ved

at der etableres et 10 meter bredt beplantningsbælte langs med Østermarksvej. Plantebæltet

vil primært bestå af egnsspecifikke arter og en blanding af løvfældende træer og buske samt

stedsegrønne træer plantet i grupper på strategiske steder, der kan skærme for indsyn til høj-

spændingsstationen.

Der er tale om en betydelig udvidelse af den eksisterende station. Udbygningen sker dog i et

område, der kun er delvist synlig fra en lokal landevej, Østermarksvej, og den vil stort set ikke

være synlig fra andre omgivende områder. Samlet vurderes synligheden af den nye højspæn-

dingsstation kun at have mindre betydning for oplevelsen af de lokale marklandskaber, imens

det nye anlæg vil synes markant set fra den nærmeste bolig. Derfor er der stillet krav om etab-

lering af et 10 meter bredt plantebælte langs med Østermarksvej med henblik på at begrænse

de visuelle påvirkninger ved nærmeste bolig.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

4.2.7 Rekreative forhold

Der er en modelflyverklub, der i dag anvender et areal inden for arealreser-

vationen til sine aktiviteter. Den fremtidige anvendelse af området til høj-

spændingsstation kan ikke forenes med klubbens aktiviteter. Modelflyve-

klubben vil derfor blive væsentlig påvirket af arealreservationen, da de er

nødt til at finde nye arealer.

4.2.8 Befolkning og sundhed

Boliger

Omkring højspændingsstationen ligger spredte ejendomme med beboelser

i det åbne land. Den nærmeste bolig i det åbne land ligger cirka 140 meter

fra den eksisterende højspændingsstation og cirka 100 meter fra den nye

400 kV station. De nærmeste lokalplanlagte boligområder ligger inden for

byzonen til Tarm cirka 2 km fra arealreservationen.

Anlægsperioden for etablering af den nye 400 kV højspændingsstation ved

Stovstrup forventesat være cirka 2 år. Bygge- og anlægsaktiviteterne kan

medføre midlertidige gener fra anlægsarbejderne i form af støj fra lastbiler

og entreprenørmaskiner i dagtimerne. I forbindelse med tørre og blæsende

forhold kan der være støvgener fra arbejdsarealerne. Disse gener vurderes

at ville påvirke den nærmeste nabo i form af forstyrrelser fra anlægsarbej-

det, men der vil ikke generelt være en væsentlig påvirkning af det omgivne

miljø. Da arbejderne ikke foregår i aften-og nattetimerne, påvirkes menne-

skers nattesøvn ikke. Desuden vil arbejdsarealer, arbejdsveje og oplags-

pladser blive vandet i tørre perioder, såfremt der konstateres støvgener.

Anlægsarbejderne vurderes derfor ikke at påvirke menneskers sundhed.

Støj

Noget af det tekniske udstyr på det nye stationsareal vil udsende støj. Høj-

spændingsstationer reguleres efter regler om virksomhedsstøj, jf. vejled-

ning nr. 5/1984. De gældende støjgrænserved nærmeste bolig i det åbne

land overholdes med stor margen efter etablering af den nye 400 kV sta-

tion ved Stovstrup.

4.2.9 Infrastruktur og andre tekniske anlæg

Vindmøller

Cirka 700 meter sydøst for arealreservationen ligger et eksisterende vind-

mølleområde omfattet af

Lokalplan 279 Område til vindmøller ved Bin-

desbøl.

Vindmølleområdet er i kumulation med den eksisterende høj-

spændingsstation med til at øge områdets nuværende tekniske præg.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

5. Kumulative effekter

5.1.1 Andre luftledninger og højspændingsstationer

Højspændingsforbindelsen Endrup-Idomlund bliver sammen med en anden

ny 400 kV høj- spændingsforbindelse fra Endrup til grænsen mellem Dan-

mark og Tyskland en integreret del af det europæiske el-transmissionsnet.

De to højspændingsforbindelser mødes ved Endrup høj- spændingsstation,

der samtidig adskiller de to tekniske anlæg og de to tilhørende landsplandi-

rektiver. Der vil blive udarbejdet et særskilt forslag til landsplandirektiv for

højspændingsforbindelsen Endrup-Grænsen, der kommer til at omfatte en

strækning fra Endrup højspændingsstation og ned til den dansk-tyske

grænse.

Områder med luftledninger, master og kabelovergange har karakter af

strækningsanlæg og har en forskellig visuel karakter og beliggenhed end de

højspændingsstationer, der findes langs med strækningen. I områder med

højspændingsstationer vil der være en visuel kumulation mellem stræk-

ningsanlæg og højspændingsstationer. Dette kan bidrage til at give et visu-

elt uroligt landskabsbillede i nærzonen til højspændingsstationerne med

synlige master og ledninger, der løber til og fra højspændingsstationerne.

Ved højspændingsstationen ved Stovstrup vil denne effekt resultere i et

øget teknisk præg i nærzonen, som delvist afværges ved etablering af et

plantebælte omkring stationen. Se også afsnit 4.1.6.

Ved Endrup højspændingsstation, der under de eksisterende forhold er

markant synlig i det lokale landskab, er en øget visuel påvirkning af lokal-

samfundet begrænset ved, at der kabellægges ind til stationen. Det samme

er tilfældet for de to mindre stationer ved Karlsgårde og Videbæk, hvor høj-

spændingsforbindelsen kobles til disse to stationer med kabelanlæg. Det

vurderes, at den visuelle kumulation i nærzonen til de tre højspændingssta-

tioner er begrænset bedst muligt.

Den eksisterende 150 kV luftledning nedtages kun på strækningen nord for

Karlsgårde, mens strækningen syd for Karlsgårde endnu ikke er planlagt

nedtaget. På strækningen fra Næsbjerg til Skonager syd for Karlsgårde høj-

spændingsstation vil der således være en visuel kumulation mellem høj-

spændingsforbindelsen og den eksisterende 150 kV luftledningsforbin-

delse, som beskrevet i afsnittet

Landskab og Visuelle forhold.

150 kV for-

bindelsen forventes dog nedtaget som følge af den politiske udmelding i

december 2018 omkring kabellægning af 150 kV luftledninger i området.

Den eksisterende 60 kV luftledning mod syd fra Karlsgårde kabellægges i

forbindelse med etablering af 400 kV luftledningsanlægget over en stræk-

ning på 4,2 km, hvorved påvirkningen af landskabet mindskes.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

5.1.2 Plangrundlag for Idomlund højspændingsstation

Forslag til landsplandirektiv grænser op til et nyt kommunalt planområde

for Idomlund høj-spændingsstation i Holstebro Kommune (Rammeområde

34.T.23, Kommuneplantillæg nr. 24 og Lokalplan nr. 1184).

Idomlund høj-

spændingsstation kommer til at udgøre et af knudepunkterne i den

grønne omstilling af elnettet, og Holstebro Kommunes planforslag under-

støtter derfor nærværende forslag til landsplandirektiv. De kommunale

planforslag med tilhørende miljørapport har været fremlagt i offentlig hø-

ring i 10 uger fra d. 17. juni til d. 26. august 2020og blev endeligt vedtaget

18. november 2020.

Det nye planområde for Idomlund højspændingsstation omfatter et areal

på ca. 40 hektar beliggende i det åbne land vest for Holstebro. Forslag til

landsplandirektiv grænser op til den vest-lige afgræsning af forslag til nyt

rammeområde (34.T.23), hvor højspændingsforbindelsen føres ind på det

fremtidige stationsområde som luftledning nord for Ringkøbingvej. Planom-

rådet omfatter bl.a. et større areal til

Thor Havmøllepark

placeret ud mod

Ringkøbingvej. Sammen med de eksisterende vindmøller i området vil dette

samlet set øge den visuelle påvirkning fra tekniske anlæg i lokalområdet.

Forslag til landsplandirektiv og den kommunale planlægning for udvidelse

Idomlund højspændingsstation påvirker begge visuelt en gruppe gravhøje

beliggende nord for Ringkøbingvej.

Gruppen af gravhøje ligger både inden for og uden for begge planområ-

der. Under de eksisterende forhold er gruppen i dag visuelt opdelt af læ-

hegn, krat og den eksisterende højspændingsstation. Arealreservationen i

forslag til landsplandirektiv for 400 kV højspændingsforbindelsen ligger

uden for 100 meter beskyttelseszonen til gravhøjene. En forventet udvi-

delse af højspændingsstationen mod syd til

Thor Havmøllepark

forventes

især at medføre en visuel kumulativ i oplevelsen af gravhøjene i området.

Det vurderes, at de to planområder sammen med et eksisterende vind-

mølleområde øger det lidt urolige landskabsbillede i nærzonen til høj-

spændingsstationen. Der er derfor indarbejdet afværgeforanstaltninger i

Holstebro Kommunes planforslag, der omfatter en beplantning med mu-

lighed for etablering af jordvolde og biodiversitetstiltag. Der vurderes ikke

at være behov for andre afværgeforanstaltninger end dem, der indgår i

Holstebro Kommunes planforslag.

5.1.3 Fremtidigt erhvervsområde i Ringkøbing-Skjern Kommune

Den vestlige afgrænsning af arealreservationen til forslag til landsplandirek-

tiv er fastlagt i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune med henblik

på at imødese kommunens ønsker om at etablere et erhvervsområde

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

umiddelbart vest for arealreservationen til den nye 400 kV høj- spændings-

station ved Stovstrup. De to planområder kommer ikke til at dele vejad-

gang, idet erhvervsområdet ønskes vejbetjent via en ny adgangsvej til Vej-

levej placeret længere mod vest. Forslag til landsplandirektiv er således

ikke til hinder for kommunens udlægning af et nyt rammeområde til er-

hverv i kommuneplanen. Det nye rammeområde forventes indarbejdet i

kommuneplanen ved den kommende revision af denne. Tidsplan for en

eventuel udbygning af om-rådet er ukendt.

5.1.4 Solcelleparker i Ringkøbing-Skjern Kommune

Der er planer for etablering af et antal solcelleparker i Ringkøbing-Skjern

Kommune, som vil ligge inden for arealreservationen. Den videre planlæg-

ning og etablering af parkerne er udskudt indtil højspændingsanlægget er

etableret. Solcelleparkerne vil herefter kunne etableres i de planlagte om-

råder med de begrænsninger, der ligger for arealanvendelsen inden for de

privatretlige servitutter, som lægges på anlægget, når det er opført og kan

sættes i drift.

6. Overvågningstiltag

Miljøvurderingen af landsplandirektivet vurderes ikke at give anledning til overvågningstiltag.

7. Mangler

Der vurderes ikke at være mangler af betydning for miljøvurderingen af for-

slag til landsplandirektiv.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

8. Bibliografi

COWI (2019). Bilag 2A. Støj fra ny elforbindelse i Vestjylland- teknisk notat

til Energinets miljø-konsekvensrapport. Endrup-Idomlund. Forstærkning af

elnettet miljøkonsekvens.

COWI (2019). Bilag 2D. Støj fra ny elforbindelse i Vestjylland- Stovstrup Sta-

tion. Energinets mil-jøkonsekvensrapport. Endrup-Idomlund. Forstærkning

af elnettet miljøkonsekvens.

COWI (2020). Bilag 2I: Kumulativ – støjredegørelse – Idomlund Station.

Energinets miljøkonse-kvensrapport. Endrup-Idomlund. Forstærkning af

elnettet miljøkonsekvens.

Elbranchens Magnetfeltudvalg og Kommunernes Landsforening. (2013).

Vejledning. Forvalt- ning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, plan-

lægning og byggesagsbehandling. Hentetfra www.magnetfeltudval-

get.dk: http://magnetfeltudvalget.dk/wpcontent/uplo- ads/2017/08/Vej-

ledning-forv-forsigtighedsprincip-mangnetfelter2013.pdf

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (2018): Energi til et grønt Danmark. April 2018

Energinet (2020). Energinets miljørapport af 15 juni 2020, Link:

https://energinet.dk/Om-publi-kationer/Publikationer/Miljoerapport-2020

Energinet (2022a). Miljøkonsekvensrapport. Endrup-Idomlund. Forstærkning af elnettet.

Energinet (2022b). Teknisk projektbeskrive. Bilag 1 til miljøkonsekvens-

rapport. Endrup-Idom-lund. Forstærkning af elnettet.

Erhvervsstyrelsen 2018. Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning.

Erhvervsstyrelsen (2019). Afgrænsningsrapport. Miljøvurdering af forslag

til landsplandirektivfor 400 kV luftledningsforbindelse Endrup-Idomlund.

Erhvervsstyrelsen (2019). Vejledning om landzoneadministration. Planlovens §§ 34-38. Er-

hvervstyresen (2019). Landsplandirektiv for Baltic Pipe.

Erhvervsstyrelsen (2020). Vejledning i planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og

ero- sion. 1. version.

Erhvervsstyrelsen (2020). Vejledning i planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og

ero- sion_2020_2.version_høringsudgave.

Erhvervsstyrelsen (2020). Retningslinjer for Grønt Danmarkskort. § 11 a,

stk. 2,

i LBK nr. 1117

1. juli 2020 af lov om planlægning.

EU-kommissionen (2014). Politikramme for klima- og energipolitik i perioden 2020 – 2030

Forskningscenter for Skov- og Landskab. (2003). Kriterier for gunstig beva-

ringsstatus. Naturty- per og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle

omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.Faglig rapport fra DMU, nr. 457,

2. udgave.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Fredshavn J. et al. (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter -2019.

Habitatdirektivets Ar-tikel 17 rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nati-

onalt Center for Miljø og Energi, 56 s. Vi- denskabelig rapport fra DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98.

Habitatvision (2019-20). Kortlægning og besigtigelse af naturarealer Bilag

3A til Energinets mil-jøkonsekvensrapport. Endrup-Idomlund. Forstærkning

af elnettet miljøkonsekvens.

Holstebro Kommune (2020). Forslag til Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2017

for Holstebro Kom-mune. Område til teknisk formål ved Idomlund.

Holstebro Kommune (2020). Forslag til Lokalplan nr. 1184. Område til tek-

nisk formål ved Idom-lund med miljørapport.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2020): Lov om klima nr. 965 af 26/06/2020.

Miljøministeriet (2007). Vejledning om landskabet i kommuneplanen (land-

skabskaraktermeto-den).

Miljøstyrelsen (2017). Grønt Dan-

markskort Miljøstyrelsen. Natura

2000-planer 2016 – 2021

Miljøstyrelsen. Vandområdeplaner 2015 – 2021

Miljøstyrelsen, Miljøgis, NOVANA - Det nationale overvågningsprogram 2017-21 Miljøstyrel-

sen, Miljøgis, Natura 2000 planer 2016

Miljøstyrelsen, Miljøgis, Grunddata for vandrådsarbejdet 2017 Miljøstyrelsen, Miljøgis, Klima-

tilpasningsplaner

Miljøstyrelsen, Miljøgis Statslig grundvandskortlægning Erhvervsstyrelsens GIS, kort.plan-

data.dk Arealinformation.

Miljøportalens GIS kortløsning, Diverse kommunale Web-GIS kort

Miljøstyrelsen. Beskyttede arter og naturtyper.

https://mst.dk/na-

tur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/beskyttede-

arter-og-naturtyper/

Møller og Grønborg/Urland (juni 2020). Visualiseringer. Bilag 4 til Energi-

nets miljøkonsekvens-rapport. Endrup-Idomlund. Forstærkning af elnettet

miljøkonsekvens.

Naturstyrelsen (2013). Apropos. Landskabsatlas og formidling af landskabs-

karakterkortlægnin-gen.

Ravnhøj Consult (2019). Beretning for undersøgelse af trækfugle. Bilag 3B

til Energinets miljø-konsekvensrapport. Endrup-Idomlund. Forstærkning

af elnettet miljøkonsekvens.

Ravnhøj Consult (2019). Undersøgelse af ynglefugle. Bilag 3C til Energi-

nets miljøkonsekvens-rapport. Endrup-Idomlund. Forstærkning af elnet-

tet miljøkonsekvens.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 147: Orientering om landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund, fra indenrigs- og boligministeren

Regeringen (2018). Energiaftale af 29. juni 2018

Regeringen (2020). Klimaaftale for energi og industri m.v. 2020 af 22. juni

2020 Smed, P. (u.d.). Landskabskort over Danmark.

Sundhedsstyrelsen. (2019). Højspænding. Hentet fra Sundhedssty-

relsens hjemmeside:

https://www.sst.dk/da/Viden/Straaling/Straaling-i-

hverdagen/Hoejspaending

WHO. (2007). Electromagnetic fields and public health. Hentet fra World

Health Organization:Radiation and health

Kommuneplaner

Esbjerg Kommune. Kommuneplan 2018 – 2030

Varde Kommune. Kommuneplan 2017

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommuneplan 2017 – 2029

Ringkøbing-Skjern Kommune, Forslag til Kommuneplan 2021-2033

Herning Kommune. Kommuneplan 2017 – 2028

Herning Kommune. Forslag til Kommuneplan 2021 – 2032

Holstebro Kommune. Kommuneplan 2017 – 2029