BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 139
Offentligt

UDKAST

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22

BOU Alm.del - Bilag 139

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af byggeloven

(betingede byggetilladelser m.v.)

§1

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som

ændret senest ved lov nr. 2156 af 27. november 2021, foretages følgende

ændringer:

Overalt i loven ændres »Transport- og bygningsministeren«, »Transport-

, bygnings- og boligministeren« og »Boligministeren« til: »Indenrigs- og

boligministeren«.

Overalt i loven ændres »transport- og bygningsministeren« til: »inden-

rigs- og boligministeren«.

Overalt i loven ændres »Trafik- og Byggestyrelsen« til: »Bolig- og Plan-

styrelsen«.

§ 1

indsættes efter »i byggeriets levetid«:

»,

sikre realisering af almene boliger i områder, hvor der i en lokalplan er

fastsat krav om almene boliger«

Efter § 6 D indsættes:

»§

6 E.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler om, at tekniske

specifikationer, der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov, ikke

indføres i Lovtidende. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler om,

hvordan oplysning om indholdet af sådanne tekniske specifikationer kan op-

nås.

Stk. 2.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler om, at tekniske

specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gæl-

dende, selv om de ikke foreligger på dansk.«

§ 8, stk. 1, nr. 4,

ændres »anden grund eller sti« til: »anden grund, sti

eller vej«.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Efter § 26 indsættes:

»§ 26 A.

En kommunalbestyrelses tilladelse i henhold til denne lovs §

16, stk. 1, kan forudsætte, at der er indgået en aftale mellem en eller flere

almene boligorganisationer og en eller flere private grundejere om køb af et

grundareal godkendt af kommunalbestyrelsen med det formål at sikre reali-

sering af almene boliger i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning.

Stk. 2.

Stk. 1 finder anvendelse for opførelse af ny bebyggelse og tilbyg-

ning til bebyggelse til realisering af en lokalplans bestemmelser om udlæg-

ning af almene boliger i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning,

og gælder uagtet lokalplanens vedtagelsestidspunkt.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt der allerede er givet

mindst én byggetilladelse til et boligbyggeri inden for det pågældende lo-

kalplanlagte område.«

§ 30, stk. 2,

indsættes efter »byggevarer«: »samt markedsovervågning

heraf«.

§ 31 B, stk. 1,

udgår »og lokaliteter« og efter »byggepladser«: indsættes

», transportmidler og andre lokaliteter«.

10.

§ 31 B, stk. 5,

ændres »Trafik- og Byggestyrelsen«, der bliver Bolig-

og Planstyrelsen til: »markedsovervågningsmyndigheden«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af byggelovens formål

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.2. Undtagelse for offentliggørelse af tekniske specifikationer

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.3. Udvidet bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af krav om mind-

steafstand for bebyggelse til skel mod vej

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.4. Mulighed for at betinge byggetilladelser

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.5. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen om straf

2.5.1. Gældende ret

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.6. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelser vedrørende lokalite-

ter

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Der er i november 2021 indgået en aftale mellem regeringen (Socialdemo-

kratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kri-

stendemokraterne om ”Fonden for blandede byer – flere billige boliger og

en vej ud af hjemløshed”, hvoraf det følger, at lovgivningen skal understøtte,

at almene boliger kan opføres i samme takt som private boliger. Lovforsla-

get medvirker til at udmønte dele af den politiske aftale, der handler om at

give kommunerne mulighed for at anvende ”betingede” byggetilladelser til

at sikre realiseringen af almene boliger.

I forbindelse med

Evaluering af planloven m.v. 2021,

jf. lovbekendtgørelse

nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer (herefter planloven), har kom-

muner og KL peget på udfordringer med at sikre, at de almene boliger, som

kommunerne beslutter at stille krav om i lokalplaner, opføres i samme takt

som privat boligbyggeri.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Planloven indeholder en mulighed for at stille krav i en lokalplan om, at op

til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være almene boliger. Kra-

vet kan stilles i forbindelse med inddragelse af nye arealer til byzone, ændret

lokalplanlægning for områder planlagt til erhverv eller offentlige formål og

ændret lokalplanlægning for erhvervsdelen af områder planlagt til blandet

bolig og erhverv.

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres hjemmel i byggeloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer (her-

efter byggeloven), til, at der kan stilles krav om ”betingede” byggetilladel-

ser, når en lokalplan indeholder bestemmelser om udlægning af almene bo-

liger. Dette krav skal medvirke til at give kommunerne bedre muligheder

for at sikre, at realiseringen af almene boliger i lokalplanlagte områder sker

i samme takt som privat boligbyggeri. Derudover foreslås det, at byggelo-

vens formålsbestemmelse udvides, så bestemmelserne kan rummes inden

for lovens formål. Ved byggetilladelser forstås der i dette lovforslag tilla-

delser udstedt af kommunalbestyrelsen i henhold til byggelovens § 16, stk.

Der foreslås endvidere gennemført øvrige behovsmæssige justeringer, navn-

lig undtagelse for offentliggørelse af tekniske specifikationer, udvidelse af

bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af regler om mindsteafstand

for bebyggelse til skel mod vej samt præcisering af to af byggelovens be-

stemmelser om markedsovervågning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af byggelovens formål

2.1.1. Gældende ret

Byggeloven har efter § 1 en bred formålsbestemmelse, der blandt andet an-

giver, at loven har til formål at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og

bruges således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikker-

heds- og sundhedsmæssig henseende, at fremme foranstaltninger, der kan

øge byggeriets produktivitet, modvirke unødvendigt ressourceforbrug, og

som kan reducere klimapåvirkninger og ressourceforbrug for byggeriet, og

at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendige meromkostnin-

ger i byggeriets levetid.

Byggeriets anvendelse kan således være medvirkende til at fastsætte, hvilke

krav i byggelovgivningen et byggeri skal leve op til. Derudover regulerer

byggeloven ikke anvendelse af byggeri.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Formålsbestemmelsen rummer dermed ikke et hensyn om at sikre realise-

ring af almene boliger i områder, hvor der i en lokalplan er fastsat krav om

almene boliger.

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Den foreslåede bestemmelse, jf. lovforslagets nr. 5, om at indføre hjemmel

i byggeloven til, at en kommunalbestyrelses byggetilladelse kan forudsætte,

at der er indgået en aftale mellem en eller flere almene boligorganisationer

og en eller flere private grundejere om køb af et grundareal godkendt af

kommunalbestyrelsen med det formål at sikre realisering af almene boliger,

når en lokalplan indeholder bestemmelser om udlægning af almene boliger

i medfør af planloven, kan ikke rummes inden for byggelovens nuværende

formålsbestemmelse.

For at understøtte, at realiseringen af almene boliger, som kommunalbesty-

relsen har besluttet at stille krav om, sker i samme tempo som private boli-

ger, er der behov for at udvide byggelovens formålsbestemmelse, så lovens

formål kan rumme hensynet til at sikre realisering af almene boliger i om-

råder, hvor der i en lokalplan er fastsat krav om almene boliger.

Det foreslås derfor, at byggelovens formålsbestemmelse i § 1 udvides til

også at indeholde formål om at sikre realisering af almene boliger i områder,

hvor der i en lokalplan er fastsat krav om almene boliger. Med realiseringen

af almene boliger i lokalplanlagte områder sigtes til realiseringen af almene

boliger, jf. lov om almene boliger m.v., i områder, hvor der i en lokalplan er

fastsat krav om en bestemt andel af almene boliger i medfør af planlovens §

15, stk. 2, nr. 9.

Lovens formål om at sikre realisering af almene boliger i lokalplanlagte om-

råder vil indebære, at byggeloven fremover kan rumme regler, som vareta-

ger et hensyn, der understøtter en alsidighed i boligsammensætningen, hvor

der er fastsat lokalplansbestemmelser herom.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, for yder-

ligere.

2.2. Undtagelse for offentliggørelse af tekniske specifikationer

2.2.1. Gældende ret

Ifølge grundlovens § 22, 2. pkt., skal alle love kundgøres. Det antages, at

kundgørelseskravet også gælder for bekendtgørelser. Grundloven indehol-

der ikke bestemte krav til kundgørelsens form.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Lovtidende er i medfør af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098

af 10. august 2016, den bindende bekendtgørelsesform for de retsforskrifter,

der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning (herunder bekendt-

gørelse og love). Kravet om optagelse i Lovtidende kan fraviges ved lov,

når der fastsættes en alternativ kundgørelsesmåde.

Det findes flere eksempler på, at der i lovgivningen henvises til tekniske

specifikationer, samt at det har været nødvendigt at fravige den almindelige

kundgørelsesordning i lovgivning på det pågældende ministeriums område.

Regler fastsat i medfør af byggeloven henviser til tekniske specifikationer.

Tekniske specifikationer indeholder blandt andet dokumentationsmetoder,

beskrivelser af teknisk kontrol og testmetoder, som er relevante i forbindelse

med efterlevelsen af visse krav. Disse tekniske specifikationer kan tilgås hos

pågældende myndighed, på biblioteker landet over og rekvireres mod beta-

ling hos rettighedshaver, og indføres ikke i Lovtidende.

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelse og den foreslå-

ede ordning

Formålet med ændringen er, at indenrigs- og boligministeren efter en kon-

kret vurdering kan undtage tekniske specifikationer, der henvises til i regler

fastsat i medfør byggeloven, fra kravet om indførelse i Lovtidende. I tilknyt-

ning hertil foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,

hvordan der kan opnås adgang til indholdet af de tekniske specifikationer,

der ikke indføres i Lovtidende. Forslaget skal sikre, at tekniske specifikati-

oner kan undtages fra indførelse i Lovtidende, og i stedet kundgøres på an-

den vis.

Bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter en konkret vurdering gør sig

tungtvejende hensyn gældende, herunder kan tænkes, at tekniske specifika-

tioner er ophavsretligt beskyttede, at tekniske specifikationer har en stor tek-

nisk kompleksitet eller, at tekniske specifikationer retter sig mod en snæver

kreds af professionelle brugere.

Tekniske specifikationer, som undtages fra kundgørelseskravet, indeholder

oftest teknisk detaljerede anvisninger og dokumentationsmetoder samt be-

skrivelser af teknisk kontrol og testmetoder. Målgruppen for byggelovgiv-

ningen, herunder den professionelle byggebranche, er bekendt med og vant

til denne form for regulering, hvor der henviser til tekniske specifikationer

på området, som ikke kundgøres i Lovtidende.

Det foreslås, at der i byggeloven indsættes en bestemmelse om, at indenrigs-

og boligministeren kan fastsatte regler om, at tekniske specifikationer, som

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov ikke indføres i Lovti-

dende. Inden for andre ressortområder er der eksempler på, at der er fastsat

alternative kundgørelsesmåder i lovgivningen, for så vidt angår tekniske

specifikationer.

Ministeren fastsætter herefter regler om, hvordan kundgørelse skal ske.

Dette kan f.eks. være, at de kan tilgås hos den pågældende myndighed, på

biblioteker landet over eller mod betaling hos rettighedshaver, og indføres

ikke i Lovtidende. Regler i medfør af byggeloven, hvori der henvises til tek-

niske specifikationer, indføres i overensstemmelse med den normale kund-

gørelsesordning i Lovtidende.

Vedrørende tekniske specifikationer affattet på andre sprog end dansk be-

myndiges indenrigs- og boligministeren endvidere til at fastsætte regler om,

at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af

denne lov, og som ikke indføres i Lovtidende, kan undtages fra den almin-

deligt gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk.

Dette er begrundet i, at det ofte er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske

og sproglige nuancer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på origi-

nalsproget (typisk engelsk).

Forslaget er kodificering af gældende praksis, og vil derfor ikke medføre en

ændring af praksis.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmel-

ser til § 1, nr. 5.

2.3. Udvidet bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af krav om

mindsteafstand for bebyggelse til skel mod vej

2.3.1. Gældende ret

Efter byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4 kan der i bygningsreglementet fastsættes

regler om mindsteafstand for bebyggelse til skel mod anden grund eller sti,

men det vurdere, at der ikke på nuværende tidspunkt er udtrykkelig hjemmel

til at fastsætte regler om mindsteafstand for bebyggelse til skel mod vej.

Bestemmelsen er en del af de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som

senest blev moderniseret med Lovforslag nr. 44 fremsat den 11. oktober

2000, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A (167). Af bemærkningerne til

lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det, at der tidligere i byggelo-

ven var faste krav til bebyggelsens afstand til naboskel og sti, hvilket var

kendt som det såkaldte fritliggende krav. Bestemmelsen blev med vedtagel-

sen af lovforslaget i stedet udformet som en bred bemyndigelse med henblik

på senere at kunne fastsætte andre afstandskrav i medfør af bemyndigelsen.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Det fremgår dog ikke entydigt, om bestemmelsen også kan omfatte et krav

om mindsteafstand til vej.

2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelse og den foreslå-

ede ordning

I bygningsreglementet har der herefter været indført et krav om mindsteaf-

stand til vej, hvilket dog blev ændret i 2021, da der var opstået tvivl om,

hvorvidt den eksisterende hjemmel kunne rumme et krav om en bygnings

afstand til skel mod vej. I forbindelse med høringen over ændringen af byg-

ningsreglementet, der forløb i perioden 8. oktober 2020 til 5. november

2020, foreslog flere af høringsparterne, at der blev tilføjet hjemmel i bygge-

loven til at fastholde kravet som hidtil.

Indenrigs- og Boligministeriet ønsker at imødekomme dette, og foreslår på

den baggrund, at byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, ændres, således at det enty-

digt fremgår, at bestemmelsen også omfatter mindsteafstand for bebyggelse

til skel mod vej. Herefter vil det være muligt at fastlægge et rent afstands-

krav til skel mod vej med en ændring af bekendtgørelsen om bygningsreg-

lementet.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor der

om det pågældende forhold er fastsat regler i en lokalplan eller en byplan-

vedtægt, jf. byggelovens § 8, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmel-

ser til § 1, nr. 6.

2.4. Mulighed for at betinge byggetilladelser

2.4.1. Gældende ret

Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i byggeloven til, at en kom-

munalbestyrelses byggetilladelse kan forudsætte, at der er indgået en aftale

mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller flere private

grundejere om køb af et grundareal godkendt af kommunalbestyrelsen med

det formål at sikre realisering af almene boliger, når en lokalplan i medfør

af planloven indeholder bestemmelser om udlægning af almene boliger.

Ændringen af planloven i 2015 ved lov nr. 221 af 3. marts 2015 gav kom-

munerne bedre mulighed for at udvikle byerne på et socialt bæredygtigt

grundlag og sikre en mere blandet boligsammensætning. Herefter kan kom-

munerne i kommuneplanen fastsætte retningslinjer om og rammer for lokal-

planlægning for almene boliger og i en lokalplan fastsætte krav om, at op til

25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være almene boliger. Kravet

kan stilles i forbindelse med inddragelse af nye arealer til byzone, ændret

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

lokalplanlægning for områder planlagt til erhverv eller offentlige formål og

ændret lokalplanlægning for erhvervsdelen af områder planlagt til blandet

bolig og erhverv.

Kommunernes Landsforening og nogle kommuner pegede blandt andet i

forbindelse med evalueringen af planloven m.v. i 2021 på, at der er udfor-

dringer med at sikre, at de almene boliger, der stilles krav om i lokalplaner,

opføres i samme takt som privat boligbyggeri. Kommunerne mener således,

at de gældende regler ikke er tilstrækkelige til at kunne sikre, at almene bo-

liger realiseres med en vis samtidighed med de private boliger inden for lo-

kalplanområdet. Dette skal ses i sammenhæng med, at planlægning efter

planloven ikke pålægger ejere og brugere af fast ejendom en handlepligt.

Kommunerne kan således ikke alene med det nuværende lokalplanredskab

sikre, at almene boliger opføres, selvom der i en lokalplan er stillet krav om

en bestemt andel af almene boliger. De gældende regler er ikke til hinder

for, at den mulige andel af privat boligbyggeri i et lokalplanområde realise-

res, uden at den planlagte andel af almene boliger realiseres.

2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Som del af den politiske aftale fra november 2021 mellem regeringen (So-

cialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten

og KristenDemokraterne om ”Fonden for blandede byer – flere billige boli-

ger og en vej ud af hjemløshed” skal det sikres, at lovgivningen understøtter,

at almene boliger kan opføres i samme takt som private boliger.

Det foreslås derfor, at der indføres en bestemmelse i byggelovens § 26 A,

hvorefter en kommunalbestyrelses byggetilladelse kan forudsætte, at der er

indgået en aftale mellem en eller flere almene boligorganisationer og en el-

ler flere private grundejere om køb af et grundareal godkendt af kommunal-

bestyrelsen med det formål at sikre realisering af almene boliger, når en lo-

kalplan indeholder bestemmelser om udlægning af almene boliger i medfør

af planloven. Bestemmelsen skal alene gælde ny bebyggelse og tilbygning

til bebyggelse uagtet lokalplanens vedtagelsestidspunkt, men kun i det om-

fang, at der ikke allerede er udstedt en byggetilladelse for det pågældende

byggeri. Bestemmelsen skal desuden ikke finde anvendelse, såfremt der al-

lerede er givet mindst én byggetilladelse til et boligbyggeri inden for det

pågældende lokalplanlagte område.

Kommunalbestyrelsen gives dermed mulighed for at sikre realisering af

planlagte almene boliger, hvilket vil understøtte ændringen af planloven fo-

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

retaget ved lov nr. 221 af 3. marts 2015, hvor kommunalbestyrelsen fik mu-

lighed for at fastsætte krav om, at op til 25 pct. af boligmassen skal være

almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for nye boligområder.

I det omfang kommunalbestyrelsen ønsker at gøre brug af den foreslåede

mulighed for at realisere almene boliger, bør den også indarbejde gennem-

sigtige vilkår og paradigmer om ordningens administration, herunder i f.eks.

forretningsgange og projekteringer, som offentligheden kan orientere sig i

forud for et byggeprojekt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, for yder-

ligere.

2.5. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen om straf

2.5.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305 af 9. marts 2011

om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af bygge-

varer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (herefter byggevare-

forordning) fastsætter blandt andet regler om markedsføring og salg af byg-

gevarer og om markedskontrol heraf.

Byggevareforordningen henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 765 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markeds-

overvågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophæ-

velse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, som fastsætter horisontale EU-

regler for bl.a. markedskontrol, herunder også krav til medlemsstaterne om

sanktioner for overtrædelse af EU-reglerne.

Indenrigs- og boligministeren er i medfør af den gældende byggelovs § 30,

stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om straf af bøde for over-

trædelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om

byggevarer, bygningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede be-

stemmelser.

Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt udmøntet i markedskontrolbe-

kendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1465 af 28. juni 2021 om markedsfø-

ring, salg og markedskontrol af byggevarer, med en strafbestemmelse, der

henviser direkte til byggevareforordningen.

Sagsbehandling og sanktionering af markedskontrolsager sker i dag efter

markedskontrolbekendtgørelsen og ikke direkte efter byggevareforordnin-

gen, hvilket har vist sig ikke at være en hensigtsmæssig proces og frem-

gangsmåde, når der er tale om en forordning.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Ved overtrædelse af markedskontrolbekendtgørelsen kan der gives påbud

om berigtigelse af det ulovlige forhold eller straffes med bøde.

Byggelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., blev indsat i byggeloven ved Lov nr. 734

om ændring af byggeloven af den 8. juni 2018 med henblik på at gøre reg-

lerne for overtrædelse af byggevareforordningen mere gennemskuelige, så-

ledes at det blev mere tydeligt, hvilke regler der straffes efter ved en even-

tuel overtrædelse.

I forbindelse med lovændringen blev det under udarbejdelsen af bestemmel-

sen skønnet hensigtsmæssigt, at der blev taget højde for en eventuel udste-

delse af nye EU-regler på området og derfor blev bestemmelsen formuleret

bredt.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019

om markedsovervågning og produktoverensstemmelse m.v. (herefter mar-

kedsovervågningsforordning) blev vedtaget af Europaparlamentet og Rådet

i 2019 og trådte i kraft i 2021. Den nye markedsovervågningsforordning har

til hensigt at højne produktsikkerheden samt sikre bedre markedsovervåg-

ning på det indre marked for produkter, herunder byggevarer.

2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

For at fjerne eventuel tvivl om, hvorvidt indenrigs- og boligministeren efter

gældende regler har bemyndigelse til at fastsætte strafbestemmelser efter

markedsovervågningsforordningen, foreslås det at udvide ordlyden af byg-

gelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., til også at omfatte markedsovervågningsfor-

ordningen udtrykkeligt.

Med den foreslåede ændring af byggelovens § 30, stk. 2, vil man således

indføre udtrykkelig hjemmel til, at indenrigs- og boligministeren også er be-

myndiget til at fastsætte strafbestemmelser i form af bøde efter markeds-

overvågningsforordningen.

2.6. Præcisering af markedsovervågningsbestemmelsen vedrørende lo-

kaliteter

2.6.1 Gældende ret

Efter de gældende regler har indenrigs- og boligministeren, eller den offent-

lige myndighed, der er bemyndiget hertil, som led i kontrollen efter reglerne

udstedt i medfør af byggelovens § 31 og § 31 A, hvis det skønnes nødven-

digt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

kontrol af byggevarer, byggepladser og lokaliteter, hvor producenter, for-

handlere, importører og øvrige omsætningsled opbevarer byggevarer, og ad-

gang til alle relevante dokumenter i både fysisk og elektronisk form. Myn-

digheden kan ved kontrollen lade sig bistå af personer, som besidder rele-

vant teknisk indsigt.

Med henblik på at sikre, at de byggevarer, der anvendes i dansk byggeri,

lever op til de gældende sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, er det helt

afgørende, at der foretages en effektiv markedskontrol af byggevarer.

For at kunne udføre en effektiv kontrol med markedsføringen og salget af

byggevarer skal den kontroludøvende myndighed kunne gennemføre tilsyn

og have adgang til de lokaliteter, hvor opbevaring, markedsføring og salg af

byggevarer foregår. Hermed menes, at markedsovervågningsmyndigheden

som en aktiv foranstaltning kan foretage varslede besøg samt uanmeldte

kontrolbesøg uden retskendelse på lokaliteter, hvor der opbevares byggeva-

rer.

Behovet for kontrolbesøg skal ses i lyset af, at det kan have alvorlige sund-

heds- og sikkerhedsmæssige konsekvenser, såfremt der bliver anvendt byg-

gevarer, der ikke opfylder de gældende standarder eller krav i byggelovgiv-

ningen. Sådanne byggevarer kan f.eks. indeholde giftige stoffer, som kan

have sundhedsskadelige eller deciderede livsfarlige konsekvenser. Ligele-

des kan ulovlige byggevarer have en manglende bæreevne og funktionalitet,

som i yderste konsekvens kan føre til sammenstyrtninger. Det vurderes, at

der i visse tilfælde kan være behov for at skaffe sig adgang og foretage nær-

mere undersøgelser – også imod forhandlerens ønske, og at det bedst egnede

middel til at gennemføre sådanne undersøgelser er uanmeldte kontrolbesøg.

Markedskontrolordningen administreres i overensstemmelse med reglerne i

lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved for-

valtningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter rets-

sikkerhedsloven).

Hovedreglen i retssikkerhedslovens § 5 er, at en part skal underrettes inden

et tvangsindgreb finder sted. Der findes dog en mulighed for at fravige

denne hovedregel, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville

forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives. Denne undtagelse

tager først og fremmest sigte på tilfælde, hvor en myndighed foretager

tvangsindgreb som led i sin kontrol- eller tilsynsvirksomhed. Kontrolbesøg

kan således foretages uvarslet, hvis det i det konkrete tilfælde efter en kon-

kret vurdering må antages, at øjemedet ville blive forspildt, såfremt der skete

en forudgående varsling. Varsling vil også kunne undlades i de tilfælde,

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

hvor det generelt må antages, at øjemedet ville blive forspildt, såfremt den

pågældende borger eller virksomhed var advaret forinden.

Med byggelovens § 31 B, stk. 1, er der desuden hjemmel til, at kontrolen-

heden har adgang til at se 1) byggevarer, 2) byggepladser, 3) lokaliteter og

4) relevante dokumenter. Ved byggevarer forstås i denne sammenhæng alle

varer, der fremstilles med henblik på at indgå varigt i bygværker, herunder

bygninger og anlægsarbejder.

Ved byggepladser forstås et sted, hvor et bygværk opføres. Ved lokaliteter

forstås såvel offentligt tilgængelige eller private steder, hvor producenter,

forhandlere, importører og øvrige omsætningsled opbevarer byggevarer.

Som eksempler kan nævnes lagre, containere og forretningslokaler. Ved re-

levante dokumenter forstås overensstemmelseserklæringer, som er et doku-

ment, der følger enhver CE-mærket byggevare i medfør af byggevarefor-

ordningen, og dokumenter med angivelse af virksomhedens omsætning af

den pågældende byggevarer og dokumenter med angivelse af, hvilke for-

handlere der har aftaget den pågældende byggevarer. Der skal gives adgang

til dokumenter både i fysisk og elektronisk form.

Det fremgår således ikke udtrykkeligt af gældende bestemmelser om mar-

kedskontrol, at den kontroludøvende myndighed som led i kontorollen også

har adgang til transportmidler, hvor opbevaring, distribuering, markedsfø-

ring og salg af byggevarer foregår.

2.6.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Med henblik på at sikre, at de byggevarer, der anvendes i dansk byggeri,

lever op til de gældende sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, er det helt

afgørende, at der foretages en effektiv markedskontrol af byggevarer.

For at fjerne eventuel tvivl om, hvorvidt transportmidler ligeledes er omfat-

tet af bestemmelsens ordlyd, indsættes der i byggelovens § 31 B, stk. 1, at

den kontroludøvende myndighed foruden adgang til kontrol af byggevarer,

byggepladser og lokaliteter ligeledes har adgang til transportmidler, hvor

opbevaring, distribuering, markedsføring og salg af byggevarer foregår.

Med denne præcisering sigtes der desuden efter at komme så tæt som muligt

på markedsovervågningsforordningens ordlyd i forordningens præambel

samt artikel 14, stk. 4, litra e, hvor transportmidler ligeledes anføres udtryk-

keligt som eksempel på de lokaliteter, hvor den kontroludøvende myndig-

hed som led i kontrollen kan få adgang til.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

For at sikre, at den kontroludøvende myndighed får mulighed for at få ad-

gang til alle relevante lokaliteter, hvor opbevaring, distribuering, markeds-

føring og salg af byggevarer foregår, foreslås det at præcisere bestemmel-

sens ordlyd til at omfatte ”andre lokaliteter” frem for alene nævne ”lokali-

teter”. Formålet med denne præcisering er at understrege i endnu højere grad

end tidligere, at lokaliteter anført i bestemmelsens ordlyd ikke udgør en ud-

tømmende liste af lokaliteter. Der er derfor tale om en slags opsamlingspræ-

cisering.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have offentlige økonomiske konsekvenser, da

det vil være frivilligt for kommunerne at gøre brug af muligheden for at

betinge byggetilladelser.

De eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal for-

handles med Kommunernes Landsforening, men det vurderes ikke, at kom-

munerne kompenseres herfor gennem DUT.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervs-

livet. Hensigten bag betingede byggetilladelser er ikke at forsinke privat bo-

ligbyggeri, men at understøtte, at almene boliger opføres i nogenlunde

samme takt som private boliger.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2022 til den 18. au-

gust 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

…

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Ingen EU-retlige aspekter

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

Ingen

Nej

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-3

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 4

Byggeloven har efter § 1 en bred formålsbestemmelse, der blandt andet an-

giver, at loven har til formål at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og

bruges således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikker-

heds- og sundhedsmæssig henseende, at fremme foranstaltninger, der kan

øge byggeriets produktivitet, modvirke unødvendigt ressourceforbrug, og

som kan reducere klimapåvirkninger og ressourceforbrug for byggeriet,

samt at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendige merom-

kostninger i byggeriets levetid.

Byggeriets anvendelse kan således være medvirkende til at fastsætte, hvilke

krav i byggelovgivningen et byggeri skal leve op til. Derudover regulerer

byggeloven ikke anvendelse af byggeri.

Formålsbestemmelsen rummer dermed ikke et hensyn om at sikre realise-

ring af almene boliger i områder, hvor der i en lokalplan er fastsat krav om

en bestemt andel af almene boliger.

For at understøtte, at realiseringen af almene boliger, som kommunalbesty-

relsen har besluttet at stille krav om, sker i samme tempo som private boli-

ger, er der behov for at udvide byggelovens formålsbestemmelse således, at

lovens formål kommer til at rumme hensynet til at sikre realisering af al-

mene boliger i områder, hvor der i en lokalplan er fastsat krav om almene

boliger.

Det foreslås derfor, at byggelovens formålsbestemmelse i § 1 udvides til

også at indeholde formål om at sikre realisering af almene boliger i områder,

hvor der i en lokalplan er fastsat krav om almene boliger. Med realiseringen

af almene boliger i lokalplanlagte områder sigtes til realiseringen af almene

boliger, jf. lov om almene boliger m.v., i områder, hvor der i en lokalplan er

fastsat krav om en bestemt andel af almene boliger i medfør af planlovens §

15, stk. 2, nr. 9.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Den foreslåede ændring af formålet i byggelovens § 1 vil således medføre,

at byggeloven fremover kan rumme regler, som varetager et hensyn, der un-

derstøtter en varieret og alsidig beboersammensætning, hvor der er fastsat

lokalplansbestemmelser for at fremme en sådan sammensætning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 5

Lovtidende er i medfør af lovtidendeloven den bindende bekendtgørelses-

form for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørel-

sesordning (herunder bekendtgørelse og love). Kravet om optagelse i Lov-

tidende kan fraviges ved lov, når der fastættes en alternativ kundgørelses-

måde.

Efter det foreslåede

§ 6 E, stk. 1, 1. pkt.,

kan indenrigs- og boligministeren

fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler

fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Det vil betyde, at sådanne tekniske specifikationer ikke indføres i Lovti-

dende, men kundgøres på anden vis.

Efter det foreslåede

§ 6 E, stk. 1, 2. pkt.,

fastsætter indenrigs- og boligmini-

steren endvidere regler om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne tek-

niske specifikationer kan opnås.

Det vil betyde, at hvis indenrigs- og boligministeren fastsætter regler om, at

tekniske specifikationer undtages fra kundgørelse i Lovtidende, vil ministe-

ren også fastsætte regler om, hvordan der herefter opnås tilgang til tekniske

specifikationer. Dette kan f.eks. være, at disse tekniske specifikationer kan

tilgås hos pågældende myndighed, på biblioteker landet over eller rekvireres

mod betaling hos rettighedshaver.

Efter det foreslåede

§ 6 E, stk. 2,

kan indenrigs- og boligministeren fastsætte

regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. §

6 E, stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

Det vil betyde, at tekniske specifikationer affattet på andre sprog end dansk,

som ikke indføres i Lovtidende, undtages fra den almindeligt gældende for-

udsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Til nr. 6

Efter byggelovens § 8, stk. 1, nr. 4, kan der i bygningsreglementet fastsættes

regler om mindsteafstand for bebyggelse til skel mod anden grund eller sti,

men det vurderes ikke, at der på nuværende tidspunkt er klar hjemmel til at

fastsætte regler om mindsteafstand for bebyggelse til skel mod vej.

Bestemmelsen er en del af de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som

senest blev moderniseret med Lovforslag nr. L 44 fremsat den 11. oktober

2000, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A (167). Af bemærkningerne til

lovforslaget enkelte bestemmelser fremgår det, at der tidligere i byggeloven

var faste krav til bebyggelsens afstand til naboskel og sti, hvilket var kendt

som det såkaldte fritliggende krav. Bestemmelsen blev med vedtagelsen af

lovforslaget i stedet udformet som en bred bemyndigelse med henblik på

senere at kunne fastsætte andre afstandskrav i medfør af bemyndigelsen. Det

fremgår dog ikke entydigt, om bestemmelsen også kan omfatte et krav om

mindsteafstand til vej.

I bygningsreglementet har der herefter været indført et krav om mindsteaf-

stand til vej, hvilket dog blev ændret per 1. januar 2021, da der var opstået

tvivl om, hvorvidt den eksisterende hjemmel kunne rumme et krav om en

bygnings afstand til skel mod vej. I forbindelse med høringen over ændrin-

gen af bygningsreglementet, der forløb i perioden 8. oktober 2020 til 5. no-

vember 2020, foreslog flere af høringsparterne, at der blev tilføjet hjemmel

i byggeloven til at fastholde kravet som hidtil.

Indenrigs- og Boligministeriet ønsker at imødekomme dette, og foreslår på

den baggrund, at byggelovens

§ 8, stk. 1, nr. 4,

ændres, således at det enty-

digt fremgår, at bestemmelsen også omfatter mindsteafstand for bebyggelse

til skel mod vej.

Det betyder, at det herefter vil være muligt at fastlægge et rent afstandskrav

til skel mod vej med en ændring af bekendtgørelsen om bygningsreglemen-

tet.

Bestemmelsen forventes at blive udmøntet således, at der kan udstedes reg-

ler, der er sammenlignelige med det, der var gældende frem til per 1. januar

2021. Det vil fortsat være således, at bestemmelsen skal forstås som en bred

bemyndigelse til at fastsætte regler om mindsteafstand, herunder hvordan

denne afstand skal bedømmes. Det vurderes, at den foreslåede ændring i

praksis kan lette administrationen af byggesager, ligesom der vil kunne fast-

sættes regler, der udtrykkeligt forhindrer, at der kan bygges i skellet mod

vej.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor der

om det pågældende forhold er fastsat regler i en lokalplan eller en byplan-

vedtægt, jf. byggelovens § 8, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 7

Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i byggeloven til, at en bygge-

tilladelse udstedt i henhold til byggelovens § 16, stk. 1, kan forudsætte, at

der er indgået en aftale mellem en eller flere almene boligorganisationer og

en eller flere private grundejere om køb af et grundareal godkendt af kom-

munalbestyrelsen med det formål at sikre realisering af almene boliger, når

en lokalplan i medfør af planloven indeholder bestemmelser om udlægning

af almene boliger i medfør af planloven.

Planlovsændringen fra 2015 gav kommunerne bedre mulighed for at udvikle

byerne på et socialt bæredygtigt grundlag og sikre en mere blandet bolig-

sammensætning. Herefter kan kommunerne i kommuneplanen fastsætte ret-

ningslinjer om og rammer for lokalplanlægning for almene boliger og i en

lokalplan fastsætte krav om, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligom-

råder skal være almene boliger. Kravet kan stilles i forbindelse med inddra-

gelse af nye arealer til byzone, ændret lokalplanlægning for områder plan-

lagt til erhverv eller offentlige formål og ændret lokalplanlægning for er-

hvervsdelen af områder planlagt til blandet bolig og erhverv.

Kommunernes Landsforening og nogle kommuner pegede blandt andet i

forbindelse med evalueringen af planloven m.v. i 2021 på, at der er udfor-

dringer med at sikre, at de almene boliger, der stilles krav om i lokalplaner,

opføres i samme takt som privat boligbyggeri. Kommunerne mener således

ikke, at de gældende regler er tilstrækkelige til at kunne sikre, at almene

boliger realiseres med en vis samtidighed med de private boliger inden for

lokalplanområdet. Dette skal ses i sammenhæng med, at planlægning efter

planloven ikke pålægger ejere og brugere af fast ejendom en handlepligt.

Kommunerne kan således ikke alene med det nuværende lokalplanredskab

sikre, at almene boliger opføres, selvom der i en lokalplan er stillet krav om

en bestemt andel af almene boliger. De gældende regler er ikke til hinder

for, at den mulige andel af privat boligbyggeri i et lokalplanområde realise-

res, uden at den planlagte andel af almene boliger realiseres.

Det foreslås derfor, at der indføres en bestemmelse i byggelovens § 26 A

med henblik på at give kommunerne mulighed for at sikre, at almene boliger

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

i et lokalplanlagt område, hvor der i en lokalplan er fastsat krav om, at op til

25 pct. af boligmassen skal være almene boliger, opføres i samme takt som

private boliger. Denne mulighed skal administreres i overensstemmelse med

den pågældende andel af den samlede boligmasse anført i lokalplanen.

Den foreslåede ændring følger af den politiske aftale fra i november 2021

mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne om ”Fonden for blandede

byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed”, hvor aftalepartierne

er enige om, at det skal sikres, at lovgivningen understøtter, at almene boli-

ger kan opføres i samme takt som private boliger. Med almene boliger me-

nes der boliger, som er omfattet af lov om almene boliger m.v.

Da det ikke har været muligt at opnå tilslutning i planlovsforligskredsen til

at indføre rækkefølgeplanlægning i lov om planlægning, foreslås det i hen-

hold til den politiske aftale at indføre en ordning, der giver kommunalbesty-

relsen mulighed for at anvende ”betingede” byggetilladelser.

Efter det foreslåede

§ 26 A, stk. 1,

kan kommunalbestyrelsens tilladelse i

henhold til denne lovs § 16, stk. 1, forudsætte, at der er indgået en aftale

mellem en eller flere almene boligorganisationer og en eller flere private

grundejere om køb af et grundareal godkendt af kommunalbestyrelsen med

det formål at sikre realisering af almene boliger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en byggetilladelse til at igang-

sætte privat boligbyggeri inden for lokalplanens rammer kan forudsætte, at

der er indgået en aftale mellem en eller flere almene boligorganisationer og

en eller flere private grundejere om køb af et grundareal godkendt af kom-

munalbestyrelsen. Formålet hermed er at sikre realisering af almene boliger

i overensstemmelse med den bestemte andel af boligmassen, som almene

boliger skal udgøre i medfør af den pågældende lokalplans bestemmelser.

Efter det foreslåede

§ 26 A, stk. 2,

vil bestemmelsens stk. 1 alene finde an-

vendelse for ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse til realisering af en

lokalplans bestemmelser om udlægning af almene boliger i henhold til § 15,

stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning, og gælder uagtet lokalplanens vedtagel-

sestidspunkt.

Det betyder, at kravet til byggetilladelsen i medfør af bestemmelsens stk. 1

alene finder anvendelse for ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse og

således ikke ved ombygninger, væsentlige anvendelsesændringer m.v.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Det betyder også, at kravet til byggetilladelsen i medfør af bestemmelsens

stk. 1 alene anvendes for at realisere en lokalplans bestemmelser om udlæg-

ning af en bestemt andel af almene boliger i henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i

lov om planlægning. Kommunalbestyrelsens vil således ikke kunne stille

krav om en anden andel end den bestemte andel, som fremgår af den pågæl-

dende lokalplan.

Det betyder endvidere, at bestemmelsen gælder uagtet lokalplanens vedta-

gelsestidspunkt, men alene i det omfang, at der ikke allerede er udstedt en

byggetilladelse for det pågældende byggeri. Bestemmelsen er møntet pri-

mært mod tilfælde, hvor lokalplanen er vedtaget før denne lovs ikrafttræden,

men gælder dog uagtet lokalplanens vedtagelsestidspunkt og dermed også i

situationer, hvor lokalplanen er vedtaget efter denne lovs ikrafttræden.

Efter det foreslåede

§ 26 A, stk. 3,

vil bestemmelsens stk. 1 og 2 ikke finde

anvendelse, såfremt der allerede er givet mindst én byggetilladelse til et bo-

ligbyggeri inden for det pågældende lokalplanlagte område.

Det betyder, at såfremt der af en lokalplan fremgår bestemmelser om ud-

lægning af en bestemt andel almene boliger, kan kommunalbestyrelsen ikke

stille et krav om realisering af almene boliger i det pågældende område, så-

fremt der allerede er udstedt en byggetilladelse til mindst ét boligbyggeri

inden for det pågældende lokalplanlagte område.

Dette skyldes, at såfremt der eksempelvis opstår en situation, hvor man har

et område med flere grundejere, og der i en lokalplan er fastsat krav om en

bestemt andel almene boliger, kan det virke uproportionalt at stille kravet

om realisering over for de grundejere, som ikke har fået en byggetilladelse

endnu.

Kommunalbestyrelsen gives dermed mulighed for at sikre realisering af

planlagte almene boliger, hvilket vil understøtte ændringen af planloven i

2015 foretaget ved lov nr. 221 af 3. marts 2015, hvor kommunalbestyrelsen

fik mulighed for at fastsætte krav om, at op til 25 pct. af boligmassen skal

være almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for nye bolig-

områder.

I det omfang kommunalbestyrelsen ønsker at gøre brug af den foreslåede

mulighed for at realisere almene boliger, bør den også indarbejde gennem-

sigtige vilkår og paradigmer om ordningens administration, herunder i f.eks.

forretningsgange og projekteringer, som offentligheden kan orientere sig i

forud for et byggeprojekt.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 8

Der er i medfør af bestemmelsens ordlyd i dag hjemmel til, at indenrigs- og

boligministeren i medfør af byggelovens § 30, stk. 2, er bemyndiget til at

fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af De Europæiske Fælles-

skabers forordninger og direktiver om byggevarer, bygningers energifor-

hold og lignende bygningsrelaterede bestemmelser. Dette betyder, at der

bl.a. kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af byggevareforordningen,

herunder de bestemmelser i byggevareforordningen, som henviser til for-

ordningen om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbin-

delse med markedsføring af produkter.

Bestemmelsen er på nuværende tidspunkt udmøntet i markedskontrolbe-

kendtgørelsen med en strafbestemmelse, der henviser direkte til byggevare-

forordningen.

Sagsbehandling og sanktionering af markedskontrolsager sker i dag efter

markedskontrolbekendtgørelsen og ikke direkte efter byggevareforordnin-

gen, hvilket har vist sig ikke at være en hensigtsmæssig proces og frem-

gangsmåde, når der er tale om en forordning.

På denne baggrund blev bestemmelsen indført i byggeloven i 2018, hvor det

desuden i lovbemærkningerne nævnes, at det under udarbejdelsen af be-

stemmelsen blev skønnet hensigtsmæssigt, at der blev taget højde for en

eventuel udstedelse af nye EU-regler på området og derfor blev bestemmel-

sen formuleret bredt.

Der er på nuværende tidspunkt ikke udtrykkelig hjemmel til, at indenrigs-

og boligministeren har bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om straf i

form af bøde for overtrædelse af markedsovervågningsforordningen.

For at fjerne eventuel tvivl om, hvorvidt indenrigs- og boligministeren efter

gældende regler har bemyndigelse til at fastsætte strafbestemmelser efter

markedsovervågningsforordningen, foreslås det at udvide ordlyden af byg-

gelovens § 30, stk. 2, 2. pkt. til også at omfatte markedsovervågningsforord-

ningen udtrykkeligt.

Det foreslås derfor, at byggelovens

§ 30, stk. 2, 2. pkt.,

præciseres, således

at indenrigs- og boligministeren endvidere kan fastsætte bestemmelser om

straf af bøde for overtrædelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

og direktiver om byggevarer samt markedsovervågning heraf og om byg-

ningers energiforhold og lignende bygningsrelaterede bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det foreslås at præcisere bestemmelser om markedskontrol med byggevarer

i byggelovens § 31 B, stk. 1.

I dag har indenrigs- og boligministeren, eller den offentlige myndighed, der

er bemyndiget hertil, som led i kontrollen efter reglerne udstedt i medfør af

byggelovens § 31 og § 31 A, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af byggevarer,

byggepladser og lokaliteter, hvor producenter, forhandlere, importører og

øvrige omsætningsled opbevarer byggevarer, og adgang til alle relevante

dokumenter i både fysisk og elektronisk form. Myndigheden kan ved kon-

trollen lade sig bistå af personer, som besidder relevant teknisk indsigt.

Med henblik på at sikre, at de byggevarer, der anvendes i dansk byggeri,

lever op til de gældende sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, er det afgø-

rende, at der foretages en effektiv markedskontrol af byggevarer.

For at kunne udføre en effektiv kontrol med markedsføringen og salget af

byggevarer, skal den kontroludøvende myndighed kunne gennemføre tilsyn

og have adgang til de lokaliteter, hvor opbevaring, markedsføring og salg af

byggevarer foregår.

Det foreslås derfor, at for at fjerne eventuel tvivl om, hvorvidt transportmid-

ler ligeledes er omfattet af bestemmelsens nuværende ordlyd indsættes der

i byggelovens

§ 31 B, stk. 1,

at den kontroludøvende myndighed foruden

adgang til kontrol af byggevarer, byggepladser og lokaliteter ligeledes har

adgang til transportmidler, hvor opbevaring, distribuering, markedsføring

og salg af byggevarer foregår. Med denne præcisering sigtes der desuden

efter at komme så tæt som muligt på markedsovervågningsforordningens

ordlyd i forordningens præambel samt artikel 14, stk. 4, litra e, hvor trans-

portmidler ligeledes anføres udtrykkeligt som eksempel på de lokaliteter,

hvor den kontroludøvende myndighed som led i kontrollen kan få adgang

til.

Det betyder, at den udøvende kontrolmyndighed også kan få adgang til

transportmidler, hvor opbevaring, distribuering, markedsføring og salg af

byggevarer eksempelvis foregår, uden retskendelse, således at muligheden

for at stoppe salget og distributionen af ulovlige varer styrkes.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Det foreslås endvidere, at ordlyden af byggelovens

§ 31 B, stk. 1,

i forhold

til udtrykket ”lokaliteter” ligeledes præciseres således, at bestemmelsens

ordlyd fremover omfatter ”andre lokaliteter” frem for alene at nævne ud-

trykket ”lokaliteter”.

Denne præcisering foreslås for at sikre, at den kontroludøvende myndighed

får mulighed for at få adgang til alle relevante lokaliteter, hvor opbevaring,

distribuering, markedsføring og salg af byggevarer foregår. Formålet her-

med er at understrege i endnu højere grad end tidligere, at lokaliteter anført

i bestemmelsens ordlyd ikke udgør en udtømmende liste af lokaliteter. Der

er derfor tale om en slags opsamlingspræcisering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Da byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med

senere ændringer, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 34,

gælder loven heller ikke for Færøerne og Grønland.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I byggeloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1178 af 23. september

2016, som ændret senest ved lov

nr. 2156 af 27. november 2021, fo-

retages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »Trans-

port- og bygningsministeren«,

»Transport-, bygnings- og boligmi-

nisteren« og »Boligministeren« til:

»Indenrigs- og boligministeren«.

Overalt i loven ændres »trans-

port- og bygningsministeren« til:

»indenrigs- og boligministeren«.

Overalt i loven ændres »Trafik-

og Byggestyrelsen« til: »Bolig- og

Planstyrelsen«.

§ 1.

Denne lov har til formål:

sikre, at bebyggelse udføres, ind-

rettes og bruges således, at den

frembyder tilfredsstillende tryghed

i brand- og sikkerheds- og

sundhedsmæssig henseende,

sikre, at bebyggelse og ejendom-

mens ubebyggede arealer får en til-

fredsstillende kvalitet under hensyn

til den tilsigtede brug og vedlige-

holdes forsvarligt,

sikre, at byggeskader udbedres,

fremme handicaptilgængelig

indretning af bebyggelse,

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

fremme arkitektonisk kvalitet i

byggeriet,

fremme foranstaltninger, der kan

øge byggeriets produktivitet,

fremme foranstaltninger, som

kan modvirke unødvendigt ressour-

ceforbrug i bebyggelser,

fremme foranstaltninger, som

kan modvirke unødvendigt råstof-

forbrug i bebyggelser,

fremme foranstaltninger, som

kan reducere klimapåvirkninger og

ressourceforbrug for byggeriet, og

at fremme foranstaltninger, som

kan modvirke unødvendige mer-

omkostninger i byggeriets levetid.

§ 1

indsættes efter »i byggeriets

levetid«:

»,

sikre realisering af almene boli-

ger i områder, hvor der i en lokal-

plan er fastsat krav om almene bo-

liger«

Efter § 6 D indsættes:

»§

6 E.

Indenrigs- og boligmini-

steren kan fastsætte regler om, at

tekniske specifikationer, der henvi-

ses til i regler fastsat i medfør af

denne lov, ikke indføres i Lovti-

dende. Ministeren fastsætter i den

forbindelse regler om, hvordan op-

lysning om indholdet af sådanne

tekniske specifikationer kan opnås.

Stk. 2.

Indenrigs- og boligmini-

steren kan fastsætte regler om, at

tekniske specifikationer, som ikke

indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal

være gældende, selv om de ikke fo-

religger på dansk.«

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

§ 8.

Transport- og bygningsmini-

steren kan fastsætte regler om

1) mindstegrundstørrelser for ejen-

domme,

2) bebyggelsesprocenter ved be-

byggelse af ejendomme,

3) højder og antal etager for bebyg-

gelser samt

4) mindsteafstand for bebyggelse til

skel mod anden grund eller sti.

§ 8, stk. 1, nr. 4,

ændres »anden

grund eller sti« til: »anden grund,

sti eller vej«.

Efter § 26 indsættes:

»§ 26 A.

En kommunalbestyrel-

ses tilladelse i henhold til denne

lovs § 16, stk. 1, kan forudsætte, at

der er indgået en aftale mellem en

eller flere almene boligorganisatio-

ner og en eller flere private grund-

ejere om køb af et grundareal god-

kendt af kommunalbestyrelsen med

det formål at sikre realisering af al-

mene boliger i henhold til § 15, stk.

2, nr. 9, i lov om planlægning.

Stk. 2.

Stk. 1 finder anvendelse

for opførelse af ny bebyggelse og

tilbygning til bebyggelse til realise-

ring af en lokalplans bestemmelser

om udlægning af almene boliger i

henhold til § 15, stk. 2, nr. 9, i lov

om planlægning, og gælder uagtet

lokalplanens vedtagelsestidspunkt.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke an-

vendelse, såfremt der allerede er gi-

vet mindst én byggetilladelse til et

boligbyggeri inden for det pågæl-

dende lokalplanlagte område.«

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

§ 30, stk. 2.

I de bestemmelser, der

udfærdiges af transport- og byg-

ningsministeren i medfør af loven,

kan fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i for-

skrifterne. Transport-, bygnings- og

boligministeren kan endvidere fast-

sætte bestemmelser om straf af

bøde for overtrædelse af De Euro-

pæiske Fællesskabers forordninger

og direktiver om byggevarer og om

bygningers energiforhold og lig-

nende bygningsrelaterede bestem-

melser.

§ 30, stk. 2,

indsættes efter

»byggevarer«: »samt markedsover-

vågning heraf«.

§ 31 B.

Transport- og bygningsmi-

nisteren, eller den offentlige myn-

dighed, der er bemyndiget hertil,

har som led i kontrollen efter reg-

lerne udstedt i medfør af § 31 og §

31 A, hvis det skønnes nødvendigt,

til enhver tid mod behørig legitima-

tion uden retskendelse adgang til

kontrol af byggevarer, byggeplad-

ser og lokaliteter, hvor producenter,

forhandlere, importører og øvrige

omsætningsled opbevarer byggeva-

rer, og adgang til alle relevante do-

kumenter i både fysisk og elektro-

nisk form. Myndigheden kan ved

kontrollen lade sig bistå af perso-

ner, som besidder relevant teknisk

indsigt.

§ 31 B, stk. 1,

udgår »og lokali-

teter« og efter »byggepladser«: ind-

sættes », transportmidler og andre

lokaliteter«.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 139: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven, fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

§ 31 B, stk. 5.

Transport- og byg-

ningsministeren kan fastsætte reg-

ler om, at ethvert led i omsætningen

af byggevarer skal yde Trafik- og

Byggestyrelsen og personer, der er

særligt bemyndigede hertil, jf. § 31

A, stk. 1, bistand ved forsendelse af

prøver og afholde udgifterne her-

ved.

10.

§ 31 B, stk. 5,

ændres »Trafik-

og Byggestyrelsen«, der bliver Bo-

lig- og Planstyrelsen til: »markeds-

overvågningsmyndigheden«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar

2023.