Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 139
Offentligt
2599656_0001.png
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Høring over forslag til lov om ændring af byggeloven
Sagsnr.
2021 - 7756
Doknr.
523236
Dato
24-06-2022
Indenrigs- og Boligministeriet sender hermed vedlagte udkast til lov om ændring af
byggeloven i høring.
Indenrigs- og Boligministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforsla-
get senest den 18. august 2022. Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og med angivelse af sagsnummer 2021-7756.
Baggrund og indhold
Der er den 26. november 2021 indgået en politisk aftale mellem regeringen (Socialde-
mokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og KristenDe-
mokraterne om Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjem-
løshed. Lovforslaget har til formål at udmønte den del af den politiske aftale, som om-
handler betingede byggetilladelser.
Med lovforslaget foreslås det at udvide byggelovens formål, så lovens formål rummer
hensynet til realisering af almene boliger i områder, hvor der i en lokalplan er fastsat
krav om almene boliger. Betingede byggetilladelser vil således alene finde anvendelse
for nybyggeri og i forbindelse med realisering af en lokalplans bestemmelser om ud-
lægning af almene boliger.
Lovforslaget indeholder endvidere øvrige mindre behovsmæssige justeringer af bygge-
loven. Det drejer sig om følgende:
Undtagelse af offentliggørelse af tekniske specifikationer.
Udvidet bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af krav om afstand for be-
byggelse til skel mod vej.
Præcisering af to af byggelovens markedsovervågningsbestemmelser.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Høringsmaterialet vil blive gjort tilgængeligt på Høringsportalen.dk, ligesom de mod-
tagne høringssvar vil blive offentliggjort på portalen.
Spørgsmål vedrørende høringen kan rettes til Dominika Lund Bendtsen på mail
[email protected]
og telefon 7228 2468.
Med venlig hilsen
Dominika Lund Bendtsen
Fuldmægtig