BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 137
Offentligt

Undersøgelse af branden i byggeriet

E/F Grøndalsbo Vanløse

Den 25. marts 2022

Dato: 10. juni 2022

Version: 1.0

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................................................... 3

Opgavebeskrivelse for undersøgelse af branden i ejendommen E/F Grøndalsbo Vanløse den. 25. marts 2022....... 4

2.1

2.2

3.1

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.1.5

5.1.1

5.1.2

5.1.3

5.1.4

5.1.5

5.1.6

6.1.1

6.1.2

6.1.3

7.1.1

7.1.2

7.1.3

7.1.4

7.1.5

7.1.6

7.1.7

Baggrund ........................................................................................................................................................... 4

Formål ............................................................................................................................................................... 4

Byggeriets opførelse i 1938 ............................................................................................................................... 5

Brandvæg ...................................................................................................................................................... 6

Etagedæk ...................................................................................................................................................... 7

Lejlighedsskel ................................................................................................................................................ 7

Røgskillevægge i spidsloft ............................................................................................................................. 9

Opbygning af tag ved renovering i 2003 ......................................................................................................... 10

Valg af undertag .......................................................................................................................................... 12

Renovering af brandvæg ............................................................................................................................. 13

Røgskillevægge i spidsloft ........................................................................................................................... 14

Isoleringsmateriale ..................................................................................................................................... 14

Tekniske installationer ................................................................................................................................ 14

Opdeling i brandmæssige enheder ............................................................................................................. 15

Lejlighedsskel imellem boligerne ................................................................................................................ 16

Etageadskillelse mellem boliger.................................................................................................................. 16

Brandsikring af røgadskillende væg i spidsloft............................................................................................ 17

Personsikkerhed.......................................................................................................................................... 19

Ventilationsanlæg ....................................................................................................................................... 19

Brandspredning........................................................................................................................................... 20

Evakuering af beboerne .............................................................................................................................. 20

Supplerende brandspredning ..................................................................................................................... 21

Undertag ..................................................................................................................................................... 23

Røgadskillende vægge ................................................................................................................................ 23

Fravigelse fra byggetilladelsen – manglende røgadskillende vægge i spidsloftet ...................................... 24

Brandvæg .................................................................................................................................................... 24

Fravigelse fra byggeloven – manglende røgadskillende vægge i spidsloftet .............................................. 25

Brandspredning pga. manglende røgadskillende vægge i spidsloftet ........................................................ 26

Isolering i spidsloft ...................................................................................................................................... 27

Byggeriet – E/F Grøndalsbo Vanløse .......................................................................................................................... 5

Ombygninger i byggeriet .......................................................................................................................................... 10

Byggeriets brandsikring efter renoveringen i 2003 .................................................................................................. 15

Branden i byggeriet den 25. marts 2022 .................................................................................................................. 20

Konklusion ................................................................................................................................................................ 23

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

1 Indledning

Nærværende rapport vedrører undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse den 25. marts 2022.

Rapporten gennemgår primært byggeriets opbygning, den udførte tagrenovering i 2003, brandspredning i spidsloft i

byggeriet og den nedadgående brandspredning i byggeriet fra spidsloftet, som skete under branden.

Rapporten er udarbejdet af DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) i samarbejde med Rambøll A/S.

Undersøgelsen er gennemført på baggrund af opdrag og opgavebeskrivelse fra Bolig- og Planstyrelsen (BPST), jf. afsnit

Rapporten er udarbejdet i perioden marts 2022 til primo juni 2022 og er baseret på tilgængelig viden, som er modtaget

fra BPST, søgning på internettet, herunder også Københavns Kommunes digitale byggesagsarkiv for byggeriet, samt

besigtigelse af dele af byggeriet efter branden den 25. marts 2022. Det er primært enkelte lejligheder i byggeriets ne-

derste etager, som blev besigtiget.

Undersøgelsen og rapporten er primært gennemført og udarbejdet af:



Svend Voss, DBI



Morten Vemmelund Kramer, DBI



Anders Bach Vestergaard, Rambøll A/S.

Derudover har Ib Bertelsen, DBI, deltaget i undersøgelsen med sparring og koordinering.

Forside foto fra TV2-LORRY – 26. marts 2022.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

2 Opgavebeskrivelse for undersøgelse af branden i ejen-

dommen E/F Grøndalsbo Vanløse den. 25. marts 2022

2.1 Baggrund

Fredag den 25. marts 2022 om eftermiddagen opstod der en brand i ejendommen E/F Grøndalsbo Vanløse. Branden

spredte sig hurtigt på tværs af samtlige 16 af bygningens opgange og videre ned gennem etagerne. Der er ikke registeret

nogen personskade ved branden.

Tagbrande forekommer med jævne mellemrum, men det faktum at branden spredte sig over 16 opgange og 90 boli-

genheder er meget sjældent forekommende og ikke forventeligt. På baggrund af hændelsesforløbet valgte Bolig- og

Planstyrelsen søndag den 27. marts 2022 at igangsætte en undersøgelse af branden.

I henhold til byggelovens § 18B, stk. 1. kan ministeren udpege særlige sagkyndige til at foretage undersøgelsen på mini-

sterens vegne. Indenrigs- og boligministerens beføjelser i henhold til byggelovgivningen udøves af Bolig- og Planstyrel-

sen, som det fremgår af bekendtgørelse om Bolig- og Planstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på bolig-

og byggeområdet (BEK nr. 2535 af 13/12/2021).

Bolig- og Planstyrelsen har givet Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) opdrag til at foretage en udredning af

brandens forløb og udarbejde en rapport til styrelsen.

2.2 Formål

Undersøgelsen har til formål at redegøre for brandens forløb og redegøre for årsagerne til brandens vandrette og lod-

rette spredning. Afrapporteringen skal indeholde:

1) En beskrivelse af bygningen og evt. ombygninger og renoveringer, herunder om bygningen opfylder

dagældende bestemmelser i bygningsreglementet

2) En beskrivelse af brandens forløb

3) En redegørelse af årsagerne til brandens vandrette og lodrette spredning, og hvilke forhold der ligger til grund

for, at bygningens brandmæssige adskillelser ikke i højere grad bremsede brandens spredning.

Undersøgelsen skal ikke omfatte brandens årsag og skal ikke behandle ansvarsforhold.

Undersøgelsen foretages på baggrund af en brandteknisk undersøgelse af brandtomten og relevant materiale, herunder

tegninger, rapporter, beskrivelser samt foto- og videomateriale fra både ejendomsforening, rådgivervirksomhed, byg-

ningsmyndighed, beredskabet og politiet.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

3 Byggeriet – E/F Grøndalsbo Vanløse

Der blev til byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse meddelt byggetilladelse i 1936 og byggeriet blev opført de efterfølgende

2 år.

Byggeriet omfattede bygningerne på adresserne:

Grøndal Parkvej 2a, 2b, 4a, 4b, 6a og 6b

Gudenåvej 18, 20, 22 og 24

Godthåbsvej 177, 179, 179a, 181, 183 og 185

Byggeriet bestod af 2 selvstændige matrikler og dermed også 2 karréer, som var sammenbygget via en brandmur (brand-

væg) mod Godthåbsvej, som det fremgår af Figur 1 herunder.

Karré 1

Figur 1 Byggeriet var opdelt i Karré 1 og Karré 2

3.1 Byggeriets opførelse i 1938

Københavns Kommune har meddelt byggetilladelse til byggeriet den 16. januar 1937, med hjemmel i ”Byggelov for

København” af 12. april 1889.

Byggeriet var indrettet som etageboligbygning. Byggeriet havde et bygningsareal på 5.436 m

. Karré 1 havde et bebyg-

get grundareal på 1.368 m

og Karré 2 havde et bebygget grundareal på 753 m

. Etageboligbyggeriet var opført i 4 eta-

ger, hvor tagetagen var udført som tagboliger. Byggeriet var udført med én kælderetage. På stueplan mod Godthåbs-

vej var der indrettet erhverv.

Byggeriet var opført med 16 trappeopgange. Trapperne var udført som betontrappe med en fri bredde på 1 m fra mur

til gelænder. De 16 trapper gav adgang til 90 lejligheder. Boligerne fra 1. – 3. sal havde altaner og 4. sal (tagbolig)

havde altankvist.

Side

Karré 2

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Ydervæggene var udført i gule mursten. Væggene, som afgrænsede trappekernerne, var udført med en vægtykkelse

på 480 mm støbt betonvæg i kælderniveau, 360 mm fuldmuret murstensvæg op igennem etagerne optil tagetagen.

Væggene som afgrænsede trapperummene i tagetagen var udført som 360 mm hulmur med faste bindere jf. bygge-

sagsbeskrivelsen. Byggeriet var udført med traditionelle konstruktionsmetoder og -løsninger for opførelsestidspunket.

3.1.1 Brandvæg

I matrikelskel var der etableret en brandvæg (brandmur). Brandvæggen var udført som fuldmuret væg med en tyk-

kelse på 360 mm og med 240 mm blændinger, se Figur 2.

Af SBI Rapport 142, Københavnsk etageboligbyggeri 1850-1900 fra 1983 fremgår det at:

”Med justitsministeriets skri-

velse af 21. november 1902 blev det forbudt at udføre blændinger i fælles brandmure.”

Endvidere beskrives det også i byggeloven af 1889, at bjælkeender skulle være dækket af mindst �½ stens-murværk

foran en brandmur.

Figur 2 udsnit af oprindelig byggetilladelse, beskrivelse af brandmur.

Af byggesagens materiale fra 1936 fremgår det, at i forbindelse med byggesagen ansøges og godkendes det, at føre

bræddebeklædningen mellem spær ubrudt forbi brandvæggen som vist på Figur 3 (brandvæg optegnet i rød).

Figur 3 Tegning vedr. ansøgning om tilladelse til at føre brædder ubrudt forbi brandvæggen. Dato 17. sept. 1937.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

3.1.2 Etagedæk

Etagedækkene var dels udført som en stålarmeret betonplade ved køkken og bad, som ikke undersøges yderligere, og

dels som et bjælkelag i 8x9’’ (200x225mm) tømmer, med en c/c-afstand på ca. 1,0 m i den resterende del af boligen.

Bjælkelaget var udført med gulvbrædder af 30 mm fer/not, indskudsbrædder samt indskudsler. Loftet var udført med

19 mm forskallingsbrædder samt rørnet og puds. Se Figur 4. Opbygningen af dækket stemte overens med, hvad der

ansås for værende dansk byggeskik på opførelsestidspunktet.

Figur 4 Etagedækkets opbygning, skitse ved destruktivt indgreb d. 05.04.2022

3.1.3 Lejlighedsskel

De indvendige vægge fungerede som rumopdelende vægge og lejlighedsadskillende vægge. Væggene var udført som

tre lags bræddeskillevægge. Opbygning af bræddeskillevæggene bestod af tre lag brædder, der var monteret i kryds

lag. Bræddernes dimensioner var hhv. 25 mm i de yderste lag og 35 mm i det midterste lag, hvor det midterste lag

havde en bredde på ca. 150 mm. Det midterste lag varierede i bredde pga. mange bomkanter (Kalmarbrædder), som

gjorde, at der mellem brædderne opstod luftspalter. Ved besigtigelse d. 05.04.2022 blev der målt varierende bredde

på mellem 15-45 mm. I bræddevæggen var der monteret en kraftig gulvpap for at forhindre spredning af lugt mellem

lejlighederne. Bræddevæggene var afsluttet med rørvæv og puds med en tykkelse på ca. 12,5 mm. Se Figur 5. I bygge-

riet var der, udover murstensvæggene omkring trapperne, alene udført langsgående murstensvægge som understøt-

telse for træbjælkelaget i etageadskillelserne. Disse vægge indgik kun få steder i byggeriet som adskillelse mellem boli-

ger.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 5 Boligadskillende vægopbygning, skitse ved destruktivt indgreb d. 05.04.2022

Bræddeskillevægge var fastgjort i top ved at skråsømme vægbrædderne mod loftforskallingen med søm. Ved besigti-

gelse var bræddeskillevæggen anbragt parallelt mellem træbjælkerne. Væggen var placeret på bræddetrempler oven

på indskudsbrædder. Ifølge dansk byggeskik på opførelsestidspunktet, var det beskrevet, at bræddetrempler skulle

udlægges, så de spændte skråt over mindst 3 indskudsbrædder. Ved besigtigelse kunne det konstateres, at brædde-

trempel ikke var udlagt på skrå. Den valgte løsning medførte ofte, at indskudsbrædderne gav efter for belastningen,

således at der med tiden opstod pudsrevner ved loftet. Udførelsen fremgår af Figur 6.

Figur 6 Tv: Boligadskillende vægopbygning (lejlighedskel), Th:, skitse fra Byggebogen 1948.

Bræddevægge og etagedæk vurderes at have været udført iht. byggeskikken på opførelsestidspunktet og de besigti-

gede konstruktioner var udført som beskrevet i SBI rapport 142, 1983 og Byggebogen 1948.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

3.1.4 Røgskillevægge i spidsloft

Af materialet fra byggesagen i 1937 beskrives det i skrivelsen d. 6. januar 1937, at følgende skal udføres:

”At

der for hver anden trappe i tagetagen må anbringes gennemgående, tætsluttende skillerum op til tagkippen, og

ved nedgangene fra de brandfri trapper i kælderen må der anbringes selvlukkende, tætsluttende, brandsikre døre fra

trapperummene til de tilstødende rum eller gange”

Det har ikke været muligt at besigtige røgskillevægge i spidsloft efter branden, da disse har været helt bortbrændt. Af

videooptagelser fra HB kan 2 røgskillevægge iagttages.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

4 Ombygninger i byggeriet

Byggeriet har siden færdiggørelsen i 1938 gennemgået flere ombygninger og ændringer. Der blev i 00érne bl.a. etable-

ret nye elektriske installationer, i 10’erne udført nye entredøre (som branddøre) og i 2003 en tagrenovering.

Ved tagrenoveringen gennemgik ejendommen en omfattende renovering i forhold til bl.a. tag, kviste, brandvæg, røg-

skillevægge i spidsloft og vinduer.

4.1 Opbygning af tag ved renovering i 2003

I forbindelse med tagrenoveringen i 2003 blev tagopbygningen ændret og der blev udført et undertag. Indtil 2003

havde der ikke været et undertag under teglstenstagdækningen.

Af bilag til byggemødereferat nr. 15 fra den 2. oktober 2003 –

”Overført fra forrige referater. Aftales følgende:

Hele tagfladen isoleres med 70 mm. mineraluld (markeret rød).

For at undgå træk ved tagfod, tages de 2 yderste indskudsbrædder mod ydermuren op og der isoleres lodret

med ca. 150 mm. mineraluld, så der er en tæt overgang mellem isolering i tag og tagfod (markeret blå).

I stedet for opsætning af en krydsfinerplade ved isolering mod tagfoden, føres vindpappen helt ned og fastgøres

til murrem for at hindre træk ind ved etagebjælken.

Isolering på spidsloft lægges løst ud over på eksisterende indskudsler i etageadskillelse

Ved plastfaldstammeudluftninger er der udført brandbøsninger i etageadskillelsen. Faldstammeudluftningerne

skiftes umiddelbart under pudset loft i de øverste lejligheder.”

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 7 Billede af PJP tilsyn 25-08-2003.

Figur 8 Billede af PJP tilsyn 29-09-2003.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 9 Snittegning af tagfod. Tegnet af Peter Jahn og Partnere A/S. d. 03.10.2003

4.1.1 Valg af undertag

Af det tilgængelige projektmateriale fra Peter Jahn & Partnere fra tagrenoveringen, dateret december 2002, fremgår

følgende af punkt 01.1.4 – Tilbudslister:

”Der indhentes fradragspris, hvis undertaget udføres af 16 mm krydsfiner i stedet for af rupløjede brædder.”

Og videre:

”Der indhentes fradragspris, hvis der i stedet for fast undertag af rupløjede brædder og tagpap udlægges undertag af

Haloten. Oplægningen af Haloten skal erstatte det faste undertag og skal følge de generelle retningslinjer for undertag

i nærværende skrivelse, ligesom fabrikantens lægningsvejledninger skal følges.”

Af projektmateriale fra Peter Jahn & Partnere kan det konstateres, at det faste undertag af rupløjede brædder bliver

erstattet af en banevare. Produktet, som blev benyttet, var Halotén 2000 fra Cembrit. Halotén er ifølge producentop-

lysninger (produktdata fra Cembrit) fremstillet af polyesterfilt, hvor den bærende filt er belagt med et tyndt lag bitu-

men. For at forhindre sammenklæbning i rullen, er bitumenlaget i produktionsforløbet påført en tynd filt, ligeledes af

polyester.

Det har ikke været muligt ved besigtigelsen at se den faktiske indbygning af banevaren. Men ved byggetilsyn foretaget

af PJP d. 25-08-2003 ses, at tagkonstruktionen er udført med banevare. Se Figur 10 & Figur 11.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 10 Tilsyn af PJP foretaget d. 25-08-2003

Figur 11 Tilsyn af PJP foretaget d. 25-08-2003.

4.1.2 Renovering af brandvæg

I forbindelse med tagrenoveringen blev der beskrevet flere udbedringer af den eksisterende brandvæg (i udbudsmate-

rialet kaldet ”Brandmur”).

Af det tilgængelige projektmateriale fra Peter Jahn & Partnere fra tagrenoveringen, dateret december 2002, fremgår

følgende af punkt 01.2.3.3

”Ommuring og murreparation af brandkamme.”

og af arbejdsbeskrivelsen fremgår:

”Brand-

kamme ommures til 2-3 skifter under tagbeklædning.”

Af punkt 01.2.3.5 fremgår

”Brandmure tilmures to steder.”

og af arbejdsbeskrivelsen fremgår:

”To steder er der i brand-

mure huller på ca. 1,2 X 1,2 m. Disse to steder skal tilmures.”

Af økonomi-bilag til byggemødereferat for AB Grøndalsbo, er der anført et tilbud på etablering af åbning i brandvæg

inklusiv montage af dør klasse BS 60:

”Pris for en BS60 lem inkl. hultagning i brandmur fase 4 kr. 9.475,- ekskl. moms.”

Dette arbejde bliver sandsynligvis ikke udført, da der i byggeregnskabet ikke foreligger en fakturering af arbejdet.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

4.1.3 Røgskillevægge i spidsloft

Af det tilgængelige projektmateriale fra Peter Jahn & Partnere fra tagrenoveringen i 2003 fremgår følgende af øko-

nomi-bilag til byggemødereferat for AB Grøndalsbo, aftaleseddel nr. 5:

”Etablering af 2 BD 60 lemme i røgskillevæg på

spidsloft”.

4.1.4 Isoleringsmateriale

Af det tilgængelige projektmateriale fra Peter Jahn & Partnere fra tagrenoveringen, dateret december 2002, fremgår

det af punkt 01.1.3.22, at der skulle etableres ”Isolering

af hanebåndsloft inkl. etablering af gangbro”.

Det fremgår, at der skulle benyttes:

”Isolering leveres som 100 mm mineraluld type A i VIF godkendte materialer”

Af arbejdsbeskrivelsen fremgår følgende:

”På spidsloft udlægges dampspærre og 200 mm mineraluldsbatts.”

Af bilag til byggemødereferat nr. 15 fremgår det at:

”Isolering på spidsloft lægges løst ud over på eksisterende ind-

skudsler i etageadskillelse, affald m.v. Dampspærre undlades, da den ikke er mulig at få tæt ovenpå bjælker, indskuds-

ler og affald.”

4.1.5 Tekniske installationer

Der fremgår ikke af tilgængelig projektdokumentation, at der i forbindelse med renoveringen i 2003, eller tidligere, er

udført renovering af tekniske installationer udover fornyelse af elektriske installationer og ændret udførelse af ventila-

tionsafkast i spidsloftet.

I byggeriet var der alene naturlig ventilation med afkast over tagfladen via støbte betonkanaler fra hver bolig til spids-

loftet og videre gennem tagfladen til det fri. I forbindelse med tagrenoveringen blev ventilationskanalerne i tagrum-

met ændret fra betonkanaler til Spiro-rørkanal af stål, som var kondensisoleret.

Under punkt 4.1 er anført at: ”Ved

plastfaldstammeudluftninger er der udført brandbøsninger i etageadskillelsen.

Faldstammeudluftningerne skiftes umiddelbart under pudset loft i de øverste lejligheder.”

Af det tilgængelige fotomateriale kan det konstateres, at den afsluttende del af faldstammeudluftningen i spidsloftet

var udført som en Spiro-rørkanal. Se Figur 7 og Figur 8.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

5 Byggeriets brandsikring efter renoveringen i 2003

Da der af det foreliggende materiale ikke fremgår beskrivelser af byggearbejder i de enkelte boliger, antages det at

den oprindelige brandsikring i boligerne, og mellem boligerne i byggeriet, er videreført uændret efter tagrenoveringen

i 2003.

Det kan ikke udelukkes, at der i forbindelse med forskellige renoveringer i byggeriet, var foretaget ændringer i forhold

til de tekniske installationer. Dette kan imidlertid ikke dokumenteres.

5.1.1 Opdeling i brandmæssige enheder

Figuren herunder viser opdeling i brandmæssige enheder omkring trapperne, som er ført frem til tagkonstruktionen.

Trapperne var beskrevet i byggetilladelsen af 1938 som værende brandfri (uden brandbart materiale - betontrappe)

og brandmuren var udført i teglsten. Ydermere var etageadskillelsen mellem kælder og stueetage beskrevet som ud-

ført i jernbeton.

Figur 12 EF Grøndalpark - Billede af TV2 Lorry. Røde cirkler markerer trappeopgange og lilla cirkel markerer brandvæg.

Figur 13 Brandmurens (brandvæg) manglende adskillelse ved tagfod,

Side

da underbrædder er ført forbi brandvæggen - Foto fra Google street

view.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Opdelingen af byggeriet med en brandvæg medførte, at byggeriet reelt udgjorde 2 primære brandmæssige enheder,

svarende til 2 brandsektioner. Dog kan kælderetage og trapperum fraregnes. Tilbage var 2 brandmæssige enheder,

som hver havde et areal, som var større end 600 m

, som er den nugældende præ-accepterede størrelse for en brand-

sektion i et etageboligbyggeri.

Den brandmæssige adskillelse har været sikret ved brandvæggen (se Figur 16) og i trappeopgangene (se Figur 17).

I den oprindelig byggesag var det beskrevet, at brandmuren skulle udføres i mursten med en tykkelse af 360 mm og

med 240 mm blændinger, og at trappeopgangene skulle udføres brandfri og at formuerne skulle udføres i teglsten

med tykkelse på 360 mm, som var fuldmuret igennem alle etager og 480 mm beton i kælderen.

Samtidig beskrives det, at etageadskillelsen mellem kælder og stueetage skulle udføres i jernbeton.

5.1.2 Lejlighedsskel imellem boligerne

I de lodrette adskillelser mellem de enkelte boliger, var der etableret tredobbelte bræddeskillevægge.

Tredobbelte bræddeskillevæg kunne tidligere anvendes som lejlighedsskel i byggerier i Københavns Kommune jf. Byg-

gebogen april 1968. En sådan vægopbygning var klassificeret som værende BD-bygningsdel 90, hvis den var afsluttet

med beklædning udført som rørpuds. Se Figur 14

Figur 14 Tredobbelt bræddeskillevæg - Byggebogen, april 1968.

5.1.3 Etageadskillelse mellem boliger

Det har i byggesagen ikke været muligt at finde dokumentation for en klassifikation af udførte etageadskillelser.

Dog fremgår det af Bygningsreglement 1982 (BR82), bilag 4 – Brandtekniske eksempler under bærende, vandrette

bygningsdele - BD-etageadskillelser 60:

”Træbjælkelag med 21 mm gulvbrædder, 50 mm indskud af træuldbeton, ler, mineraluld eller tilsvarende materiale

oplagt på 19 mm indskudsbrædder, undersiden beklædt med 19 mm forskalling samt rør og 12 mm kalkpuds eller med

dobbelt, mindst klasse 2, beklædning, den skjulte beklædning i pladeform.”

Ved besigtigelse af byggeriet og ved destruktiv undersøgelse måltes en afstand fra overkant bjælke til overkant ind-

skudsbræt på 75 mm og indskudsbrættet havde en tykkelse af 30 mm. Sammen med bjælkens dimension (200 x 225

mm) medfører det et hulrum (225 mm – 105 mm = 120 mm) mellem underkant indskudsbræt og overkant forskal-

lingsbræt på 120 mm, som ikke er brandmæssigt afbrudt mellem lejlighedsskel. Se Figur 4 og Figur 15.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 15 Besigtigelse af EF grøndalpark - Foto af etageadskillelse efter branden

5.1.4 Brandsikring af røgadskillende væg i spidsloft

I punkt 4.1.3 refereres der i projektmateriale fra Peter Jahn & Partnere, i aftaleseddel nr. 5:

”Etablering af 2 BD 60

lemme i røgskillevæg på spidsloft”.

Det antages, at disse 2 lemme i de røgadskillende vægge i spidsloftet blev etableret

i forbindelse med renoveringen, da der foreligger fakturering for arbejdet.

Det har ikke været muligt at finde dokumentation for, at der var etableret ”brandstop” over disse vægge i form af ek-

sempelvis fastholdt mineraluldsisolering i hulrummet mellem tegltag og røgskillevæg, samt mellem lægterne, eller at

undertaget (banevaren) ikke måtte føres ubrudt hen over røgskillevægge.

Det vurderes, at hver karré har udgjort en brandmæssig enhed, med yderligere underopdelinger i hver karré omkring

trappeopgange og med etageadskillelsen mellem stue- og kælderetage. Hertil kommer en brandmæssig opdeling

(branddrøj) i lejlighedsskel og øvrige etageadskillelser.

På Figur 12, markeres de intakte trappeopgangene (rød) og brandvæggen (lilla) efter branden. Det antages, at kon-

struktionen i trapperummet mod selve spidsloftet har været udført som samme træbjælkelag, som imellem boliger og

spidsloft. Det vurderes samtidig, at den skråvæg over trappen mod tagfladen var udført efter samme princip som skrå-

vægge i lejlighederne og at der ikke var etableret en sikring af trapperummet over murstensvæggen mod lejlighe-

derne, da der kunne iagttages samme brandskader over trapperummet mod taget, som i lejlighederne.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Karré 1

Figur 16 Situationsplan - Rød streg angiver brandvæggen

Figur 17 Udsnit af plantegning af EF Grøndalpark Karré 2 med antaget brandmæssige enheder adskilt med brandfri vægge.

Side

Karré 2

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

5.1.5 Personsikkerhed

Etageboligerne var opført efter princippet om, at der fra hver bolig kun var adgang til én trappe, som var udført som

en ”brandfri” trappe i beton (uden brandbelastning), og at trappen havde en fribredde på 1,0 m. Lejlighederne var

indrettet, så beboer selv kunne evakuere direkte til terræn i det fri via flugtvejstrapper eller reddes via redningsåbnin-

ger (altaner). Lejlighederne var udført med altaner placeret i modstående facader, jf. den oprindelig byggetilladelse fra

1938. Alle lejligheder havde adgang til 2 altaner. Enkelte boliger havde altaner placeret i gavlen. Tagetagen havde al-

tankviste, der kunne fungere som redningsåbning. Der var fra hver etagerepos adgang til to lejligheder. Lejligheder

havde ikke installeret røgalarmanlæg.

Det kan ikke afvises, at en kritisk hændelse med brand på et tidspunkt på døgnet, hvor flere personer havde været

hjemme og sovende, ville kunne have udsat en eller flere personer for kritiske forhold fra branden.

Figur 18 Brandplan af to lejligheder. Blå streg indikerer lejlighedsskel, gul er indvendige skillevægge, rød markerer trappeopgang

med flugtvej til det fri (brandfri enhed) og altaner angives som redningsåbninger.

5.1.6 Ventilationsanlæg

I byggeriet var der alene naturlig ventilation med afkast over tagfladen via støbte betonkanaler fra hver bolig til spids-

loftet og videre gennem tagfladen til det fri. I forbindelse med tagrenoveringen blev ventilationskanalerne i tagrum-

met ændret fra betonkanaler til Spiro-rørkanal af stål.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

6 Branden i byggeriet den 25. marts 2022

Baseret på oplysninger fra Hovedstadens Beredskab (HB) kan det konstateres, at brandalarmen indløber hos HB fre-

dag den 25. marts 2022 kl. 13.47. Det fremgår samtidig, at den første automobilsprøjte er på adressen kl. 13.51.

6.1.1 Brandspredning

Det er fra politiet oplyst, at branden startede i tagrummet, kaldet spidsloftet.

HB har registreret, at branden når frem til brandvæggen kl. 14.10, og at hele tagfladen er omfattet af branden kl.

15.05.

Efterfølgende kan det konstateres, at branden også spreder sig i nedadgående retning til både boligerne i tagetagen

og efterfølgende til en række af de underliggende boliger. På figur 18 er der markeret 2 områder, hvor der i forbin-

delse med branden skete en kraftig nedadgående brandspredning, hvor branden spredte sig op til 3 etager nedad.

Figur 19 EF Grøndalpark - Billede af TV2 Lorry. De røde markeringer viser områder, hvor branden har spredt sig flere etager nedad.

6.1.2 Evakuering af beboerne

Den klassiske opgavefordeling på et skadested ved brand er, at politiet foretager varsling af personer, som skal bringe

sig selv i sikkerhed på terræn i det fri og redningsberedskabet skal foretage redning af personer, som ikke selv er i

stand til at bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri.

På baggrund af videomateriale fra HB ses det, at politiet varslede beboer via dørtelefoner, se Figur 20. Dette bekræf-

tes i et interview til TV2-LORRY, hvor en beboer oplyser, at de blev varslet via dørtelefonerne. Det oplyses endvidere,

at en beboer fra 1. salen måtte reddes af redningsberedskabets. Se bilag A – ”Transskription af videomateriale af TV2

Lorry” og indslaget fra TV2-LORRY med følgende link:

https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/det-burde-ikke-kunne-ske-taenker-indsatslederen-mens-flammerne-aeder-

hele-etageejendommen

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 20 Video (0) DJI_0009 fra HB ses politiet i færd med varsling af beboerne. Politibetjenten er markeret i den røde cirkel.

6.1.3 Supplerende brandspredning

Indsatsleder/chefvagt Henriette Elmer fra Hovedstadens Beredskab har oplyst, at indsatspersonel kunne konstatere

nedfaldne gløder via ventilationskanaler i boligerne. Det kan ikke afvises, at der også er sket brandspredning pga. ned-

faldene gløder.

Supplerende blev det oplyst, at der var opstået flere brande i affaldscontainere i affaldsrum i kælderen pga. nedfal-

dene brændende materiale via affaldsskakte i trapperummet, fordi udluftningskanaler i spidsloftet var beskadiget.

Det kan ikke afvises, at en eventuel anvendelse af plastfaldstammeudluftninger med brandbøsning i etageadskillelsen,

som fremgår af punkt 4.1, kan have medført en nedadgående brandspredning fra spidsloftet til tagboligernes wc/bad.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 21 DBI – 28. marts 2022. Ventilationskanal i køkken. Slukningsvand fra slukning af brand i spidsloftet.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

7 Konklusion

7.1.1 Undertag

Den anvendte banevare ved tagrenovering i 2003 var udført i brændbare materialer (polyester og bitumen) og samti-

dig var spidsloftet uopdelt på strækningen fra Grøndals Parkvej 6A og frem til brandvæggen på adressen Godthåbsvej

179 A. Endvidere var der i oprindelig tagkonstruktionsopbygning ventileret hulrum, som passerede lejlighedsskel.

Disse forhold kan forklare den forholdsvis hurtige brandudbredelse i spidsloftet og efterfølgende antændelse af boli-

gerne i tagetagen.

Banevaren var, sammen med de benyttede afstandslister, de brændbare materialer, som var anvendt i forbindelse

med tagrenoveringen i 2003 udover det oprindelige konstruktionstræ i tagkonstruktionen.

På baggrund af arealopgørelse af tagflade var der oplagt ca. 2.700 kg banevare.

Den samlede ekstra brændværdi for banevaren alene er beregnet til ca. 100 GJ.

DBI har været i kontakt med Cembrit. Cembrit har oplyst til DBI, at banevaren er udgået af handel i 2016, og at der

ikke er foretaget nogen ændringer i produktet i perioden fra 2003 og frem til 2016.

Af produktdata fremgår bl.a.:

”Halotén 2000 er en diffusionstæt vandafvisende og vindtæt banevare fremstillet af

po-

lyesterfilt.

Den bærende filt er belagt med et tyndt lag

bitumen.

For at forhindre sammenklæbning i rullen, er materia-

let i produktionsforløbet påført en tynd filt, ligeledes af

polyester.”

Det har ikke været muligt at tilvejebringe brandfysiske data i forhold til Halotén 2000 fra Cembrit.

Lægningsvejledningen beskriver ikke yderligere krav i forhold til brand. Vejledningen vedrørende lægning beskriver, at

banevaren kan monteres i baner på langs eller på tværs af spærene. I begge tilfælde fastholdes banerne med afstands-

lister over spærene fra stern til kip. Listerne, som sømmes til spærene igennem undertaget, skaber samtidig den nød-

vendige ventilationsafstand imellem undertag og tagdækningen og hindrer desuden, at blade og lignende stopper for

afvanding af undertaget. Det antages, at oplægningen af undertaget er udført i overensstemmelse med lægningsvej-

ledningen, som er vedlagt som Bilag B cembrit_TAG-ProduktdataHaloten2000undertag og Bilag C cembrit_TAG-Halo-

ten2000MontVejlUndertag.

7.1.2 Røgadskillende vægge

Det er ikke muligt at bedømme brandmodstandsevnen af de røgadskillende vægge i spidsloftet. Traditionelt er de ført

op i tæt forbindelse med undersiden af spærene og fastgjort. Det skal her bemærkes, at kravet alene var, at de skulle

være røgtætte.

I forbindelse med gennemgang af det tilgængelige sagsmateriale kan det konstateres, at det er overvejende sandsyn-

ligt, at der efter tagrenoveringen i 2003 alene var 2 gennemgående, tætsluttende røgskillevægge i spidsloftet, som

kunne registreres mod Godthåbsgade.

De 2 røgskillevægge i spidsloftet var udført med en udsparing i hver væg, som i forbindelse med tagrenoveringen blev

lukket med en dør klasse BD 30 eller BD 60. Af foto ses de 2 skillevægge i spidsloftet, som fremgår af Figur 22.

Ejerforeningens administrator, Therkildsens Advokater A/S, fremsendte kontaktoplysninger til en tidligere beboer i

foreningen, Kilde – BK. DBI har kontaktet BK, som er udlært tømrer. I forbindelse med tagrenoveringen i 2003 var der

overvejelser om, at hans arbejdsgiver skulle afgive tilbud på udførelsen af tagrenoveringsprojektet, men valgte ikke at

afgive tilbud. BK har i 2002 gennemgået udbudsmaterialet og fandt ikke anledning til bemærkninger i forhold til det

udbudte projekt. BK har gennemgået spidsloftet i forbindelse med registrering af afspærringsventiler til byggeriets

forbrugsvandforsyning. BK oplyste, at han registrerede, at der var 2 røgskillevægge i spidsloftet.

Det har ikke været muligt at finde dokumentation for, at der var etableret ”brandstop” over disse vægge i form af ek-

sempelvis fastholdt mineraluldsisolering i hulrummet mellem tegltag og røgskillevæg, samt mellem lægterne, eller at

undertaget var afbrudt ved røgskillevægge.

Ved gennemgang af droneoptagelser fra HB for brandspredningen i spidsloftet ved de 2 røgskillevægge, kan der iagt-

tages en mindre reduktion i brandudbredelsen i forbindelse med brandens passage over røgskillevæggene. Der refere-

res til Hovedstadens Beredskab – Droneoptagelse - DJI_0032.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 22 Hovedstadens Beredskab – Droneoptagelse - DJI_0070 (45 sekunder) Markering af 2 skillevægge i spidsloft.

Af det oprindelige materiale fra byggesagen i 1937 beskrives det i skrivelse af d. 6. januar 1937, at følgende skal udfø-

res:

”At

der for hver anden trappe i tagetagen må anbringes gennemgående, tætsluttende skillerum op til tagkippen, og

ved nedgangene fra de brandfri trapper i kælderen må der anbringes selvlukkende, tætsluttende, brandsikre døre fra

trapperummene til de tilstødende rum eller gange.”

7.1.3 Fravigelse fra byggetilladelsen – manglende røgadskillende vægge i spidsloftet

Det kan konstateres, at ovennævnte røgadskillende vægge i spidsloftet ikke kunne registreres i forbindelse med den

gennemførte besigtigelse af byggeriet efter branden den 25. marts 2022. Ved gennemgangen af videooptagelser

kunne der registreres 2 røgadskillende vægge. Det kan ikke fastslås, om de røgadskillende vægge aldrig er blevet etab-

leret eller om de er blevet fjernet på et tidspunkt i perioden fra 1938 til 2022. Det gennemførte interview med BK indi-

kerer, at de manglende røgadskillende vægge allerede manglede i forbindelse med tagrenoveringen i 2003.

7.1.4 Brandvæg

Hvis det lægges til grund, at de 3 udsparinger, som efter branden kunne konstateres i brandvæggen, var udført i for-

bindelse med byggeriet i 1938 og at de har været skjult i forhold til efterfølgende inspektioner af spidsloftet, kan det

have været vanskeligt at registrere udsparingerne i brandvæggen.

Det vurderes, at udsparingerne i forbindelse med en brand vil kunne medføre en brandspredning igennem eller forbi

brandvæggen. Af droneoptagelserne fra Hovedstadens Beredskab kan det konstateres, at hastigheden for brandud-

bredelsen over brandvæggen er reduceret væsentligt i forhold til det øvrige spidsloft.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 23 Fra HB - udsparinger i brandvæg, hvor spær i tagrummet har hvilet af.

Normalt er brandvæggen udført ubrudt som fuldmuret uden bomhuller til bjælkerne. Men i det aktuelle byggeri er der

bomhuller på begge sider af væggen. Dette sandsynliggør, at der skete brandspredning vandret gennem brandvæg-

gen.

Ved udførelsen af tagfoden i 2003 kan det ikke udelukkes, at krydsfineren samt banevaren i tagfoden kan have passe-

ret brandvæggen på samme måde som underbrædderne, som blev godkendt i 1937.

Denne antagelse sker på baggrund af Figur 24 , hvor det kan konstateres, at brandvæggen ikke var ført med ud i tagfo-

den eller at tagfoden på anden måde var afbrudt ved brandvæggen.

Figur 24 Brandmur (brandvæg) ved tagfod - Foto fra Google street view, okt. 2020.

7.1.5 Fravigelse fra byggeloven – manglende røgadskillende vægge i spidsloftet

Det er DBI’s vurdering, at byggeriet enten allerede i forbindelse med opførelsen i 1938, ikke blev udført i overensstem-

melse med de vilkår, som fremgår af den meddelte byggetilladelse fra Københavns Kommune med supplerende vilkår

eller at de etablerede røgadskillende vægge er blevet fjernet på et tidspunkt i perioden fra 1938 til 2003.

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

7.1.6 Brandspredning pga. manglende røgadskillende vægge i spidsloftet

Ovennævnte mangler ved den passive brandsikring i byggeriet medførte, med overvejende sandsynlighed, at branden

i spidsloftet spredte sig fra den første opgang på adressen Grøndal Parkvej 6A til Godthåbsvej 185, i løbet af relativ

kort tid.

I umiddelbar forlængelse af brandudbredelse i spidsloftet skete der brandspredning til boligerne i tagetagen. Det er

sandsynligt, at denne brandspredning sker via boligernes kviste og tagvinduer.

Det er sandsynligt, at brandspredningen fra tagetagen til den underliggende etage sker som følge af en gennembræn-

ding af træetageadskillelsen. Det vurderes, at beredskabet i den første fase af branden havde udfordringer i forhold til

at få ressourcer frem til brandstedet og få indsatspersonellet indsat effektivt pga. brandens hurtige spredning i bygge-

riet. Herunder også brandudbredelse i affaldscontainere i kælderetage, som oplyst af Hovedstadens Beredskab.

Det kan konstateres, at byggeriet på matriklerne var udformet med 2 grønne områder (se Figur 25), som ikke kunne

benyttes som udstigningsareal for beredskabet eller som stigerejsningsareal for beredskabets kørerbare stigemateriel.

Samtidig har de nedfaldene bygningsdele fra taget også udgjort en fare for personskade og besværliggjort indsatsen.

Figur 25 Situationsplan med markering af grønne områder.

Det er DBI´s vurdering, at omfanget af branden sandsynligvis kunne have været begrænset til få opgange omkring

Grøndal Parkvej 6A, hvis byggeriet var udført og vedligeholdt i overensstemmelse med anvisningerne i byggetilladel-

sen fra 1937 og hvis der havde været udført brandstop over de røgadskillende vægge i spidsloftet, samt over lejlig-

hedsskel mod tagdækningen.

Det lægges samtidig til grund, at pga. den anvendte banevare som undertag og den mangelfulde udførelse af røgskille-

vægge samt udsparinger i brandvæggen, skete der en uforholdsmæssig hurtig brandspredning i hele byggeriets spids-

loft. En sådan brandspredning var vanskelig for beredskabet at få kontrol over, hvorfor branden spredte sig til under-

liggende tagboliger, formodentlig via boligernes kvist og/eller vinduer i tagfladen.

Da beredskabet ikke opnåede kontrol over alle lejlighedsbrandene i boligerne i tagetagen, skete der flere steder en

nedadgående gennembrænding af træetageadskillelsen fra boligerne i tagetagen til den underliggende bolig. Da be-

redskabet flere steder fortsat ikke opnåede kontrol over disse lejlighedsbrande, udviklede branden sig til at også at

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

brænde igennem den næste etageadskillelse til den underliggende etage. Denne tese bekræftes af de droneoptagel-

ser som HB har optaget. De største nedadgående brandudbredelser skete i de områder af byggeriet, som var vanske-

ligst at nå frem til for beredskabet. Der er tale om lejlighederne beliggende på adresserne Grøndal Parkvej 2B og Gu-

denåvej 18, 20 og 24, hvilket er ud imod de grønne arealer på begge sider af byggeriet. (se Figur 25).

7.1.7 Isolering i spidsloft

DBI har modtaget en uopfordret henvendelse fra en kilde, BL, som tidligere har boet på en adresse på Gudenåvej og

på Godthåbsvej og som tidligere var varmemester i byggeriet. BL har til DBI telefonisk oplyst, at der på spidsloftets

gulv var udlagt 400 mm papiruldsisolering.

Kilde BK har gennemgået spidsloftet i forbindelse med registrering af afspærringsventiler til byggeriets forbrugsvand-

forsyning. Kilde BK oplyste, at han registrerede, at der var udlagt mineraluldsgranulat på spidsloftets gulv.

I forbindelse med besigtigelsen den 28. marts 2022 kunne der ikke registreres papiruldsisolering i brandtomten, men

alene mineraluld.

Af figur herunder kan der ikke iagttages synlige flammer i spidsloftet (Se Figur 26 & Figur 27), hvilket indikerer, at der

formodentlig ikke var brændbar isolering eller andet brændbart materiale på gulvet i spidsloftet.

Figur 26 Hovedstadens Beredskab – Droneoptagelse - DJI_0070 (45 sekunder).

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 27 Hovedstadens Beredskab – Droneoptagelse - DJI_0021 (30 sekunder).

Side

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 28 Situationsplan og Dronevideo fra HB. Viser brand i de nederste lejligheder

Figur 29 Foto viser de brændende etager under tagetagen. Foto fra TV2 Lorry

Side