BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 137
Offentligt

Sagsbehandler

tkro

Sagsnr.

2022 - 2957

Dato

17. juni 2022

Branden i ejendommen E/F Grøndalsbo i Vanløse den 25.

marts 2022

1. Indledning

Den 25. marts 2022 brændte boligbebyggelsen E/F Grøndalsbo i Vanløse. Brandens

usædvanlige og uventede brandudvikling gav anledning til, at Bolig- og Planstyrelsen

iværksatte en undersøgelse af brandens forløb og årsagerne til brandens spredning med

henblik på at sikre, at byggelovgivnings krav frembyder et tilfredsstillende sikkerheds-

niveau. Dette følger af styrelsen rolle som sektortilsynsmyndig jf. byggelovens § 18B og

bekendtgørelse om Bolig- og Planstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang på

bolig- og byggeområdet (BEK nr. 2535 af 13/12/2021).

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) har foretaget undersøgelsen på vegne af

styrelsen, som har modtaget den endelige rapport den 10. juni 2022.

Denne redegørelse sammenfatter: indholdet af rapporten, styrelsen vurdering af årsa-

gerne til brandens udvikling og omfang, samt styrelsens opfølgning herpå.

1.1 Resumé

DBIs undersøgelse viser, at bygningen ikke opfyldte betingelserne i den oprindelige byg-

getilladelse fra 1937. Her stillede bygningsmyndigheden krav om brandmæssige adskil-

lelser i spidsloftet, som ikke var etableret i den karré, hvor branden indledningsvist op-

stod og spredte sig fra.

Desuden var brandvæggen, der var placeret i matrikelskellet mellem Godthåbsvej 179A

og 181, ikke intakt, hvilket var den primære årsag til, at branden spredte sig til bebyg-

gelsens anden karré. Desuden kan manglende brandmæssige adskillelser ved tagfod og

udhæng ved brandvæggen samt kviste på begge sider af væggen have været medvir-

kende årsag.

Bygningens tag blev udskiftet i 2003, og der blev i denne forbindelse udlagt et nyt un-

dertag med en væsentlig større brandbelastning end den oprindelige tagdækning. Ved

denne tagrenovering blev det ikke sikret, at de nødvendige brandmæssige adskillelser

var etableret.

Det er DBIs vurdering, at omfanget af branden sandsynligvis kunne have været begræn-

set til få opgange omkring Grøndals Parkvej 6A, hvis bebyggelsen var udført i overens-

stemmelse med betingelserne i den oprindelige byggetilladelse, og hvis der var udført

brandmæssige adskillelser i spidsloftet og over lejlighedsskel mod tagdækningen.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

På baggrund af rapportens resultater og supplerende oplysninger fra Hovedstadens Be-

redskab er det styrelsens vurdering, at brandens vandrette spredning i spidsloftet med

al sandsynlighed skyldes:

manglende brandmæssige adskillelser,

manglende tætninger mellem lejlighedsskel og tagdækningen,

at brandvæggen mellem bebyggelsen to karréer ikke var intakt, samt

etableringen af et undertag i let antændeligt materiale med en stor brandbelast-

ning.

Der er således tale om fire primære forhold, som tilsammen har afstedkommet, at bran-

den spredte sig hurtigt på langs af bebyggelsens tagkonstruktion og ned gennem eta-

gerne. Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at brandens voldsomme spredning

skyldes konkrete mangler i relation til bygningens udførelse og senere renovering. År-

sagen til brandens forløb giver derfor ikke anledning til ændring af gældende brandsik-

kerhedsmæssige regler.

Der findes imidlertid mange bygninger med tilsvarende tagkonstruktioner, og mange af

disse tage er de seneste årtier blevet renoveret.

Derfor finder styrelsen anledning til at udarbejde og gennemføre en informationsind-

sats, hvor bygningsejere og andre relevante aktører opfordres til og vejledes i, hvordan

deres tagrum og tagkonstruktion kan gennemgås for herved at sikre, at tagrummet har

de brandmæssige og korrekt udførte adskillelser, der kan hindre, at en lignende stor-

brand gentages.

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Danske Beredskaber og Hoved-

stadens Beredskab er inviteret til at deltage i dette arbejde. Informationsindsatsen gen-

nemføres i efteråret 2022.

2. Undersøgelsens resultater

I det følgende redegøres for de væsentligste resultater af DBIs undersøgelse. Det skal

bemærkes, at undersøgelsen har været udfordret af vanskeligheder med at tilvejebringe

et fyldestgørende datagrundlag, da adgangen til bygningen har været begrænset, bl.a.

grundet nedstyrtningsfare i brandtomten og den hurtige nedrivning af bygningen. På

den baggrund er det styrelsens vurdering, at nogle af rapportens delkonklusioner er

usikre, mens andre delkonklusioner er mere velunderbyggede.

2.1 Bygningen var ikke opført i overensstemmelse med den oprindelige byggetilla-

delse

Rapporten viser, at bygningen ikke var i overensstemmelse med betingelserne i den op-

rindelige byggetilladelse fra 1937, hvori bygningsmyndigheden stillede krav om tætslut-

tende skillerum til tagets kip for hver anden trappeopgang.

Ifølge DBI var der med stor sandsynlighed kun opført to af disse røgadskillende skille-

rum i hele bebyggelsen. Begge disse vægge var etableret i bebyggelsens anden karré,

længst fra stedet hvor branden opstod.

Spidsloftet over de 11 opgange mellem Grøndals Parkvej 6A, hvor branden opstod og

spredte sig fra, og brandmuren i matrikelskellet mellem Godthåbsvej 179A og Godthåbs-

vej 181, har dermed været ét sammenhængende loftsrum uden brandmæssige adskillel-

ser. Dette illustreres i figur 1 og 2. Konklusionen bygger dels på droneoptagelser fra Ho-

vedstadens Beredskabs slukningsindsats og vidneudsagn.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 1:

Principskitse for de tætsluttende skillevægge, som var betingede i byggetilla-

delsen af 1937

I den oprindelige byggetilladelse af 1937 stillede bygningsmyndigheden krav om, at der opførtes

tætsluttende skillevægge for hver anden opgang. Figuren viser, at hvor disse vægge skulle pla-

ceres.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

Figur 2:

Principskitse for de konstaterede, tætsluttende skillevægge

Figuren viser, at de to konstaterede skillevægges placering i bebyggelsens anden karré. Spids-

loftet var således udført som ét sammenhængende rum uden brandmæssige adskillelser.

DBI har ikke været i stand til at slå fast, om der var etableret et såkaldt brandstop i

hulrummene mellem de to observerede skillevægge og tagdækningen. Af droneoptagel-

serne iagttages dog ingen væsentlig reduktion i brandspredningens hastighed i bran-

dens møde med skillevæggene.

2.2 Tagrenoveringen i 2003

DBI oplyser, at det fremgår af projektmaterialet, at der i forbindelse med en tagrenove-

ring i 2003 blev etableret undertag i materialer, der er lettere antændeligt og som har

en væsentlig større brandbelastning end den oprindelige tagdækning. Der er i forbin-

delse med tagrenoveringen ikke taget højde for at sikre, at de nødvendige brandmæssige

adskillelser var etableret.

2.3 Brandvæggen i matrikelskellet mellem Godthåbsvej 179A og 181

Rapporten viser, at brandvæggen mellem Godthåbsvej 179A og 181 fulgte matrikelskel-

let og derfor var udført, så en del af væggen lå parallelt med bygningens facade, hvilket

er atypisk for brandvægge. På denne del af væggen var der udsparinger (gennemgående

huller), hvor tagspær har hvilet af.

Desuden har Hovedstadens Beredskab oplyst styrelsen, at de oprindelige lægter var ført

igennem brandvæggen i spidsloftets øverste del. Der har således været gennemgående

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

huller både i den del af brandvæggen, der lå parallelt med bygningens facade samt i

bygningens længderetning, hvilket reducerede brandvæggens funktion.

Figur 3:

Fotos af brandmuren i matrikelskellet mellem Godthåbsvej 179A og 181

Billedmateriale viser udsparinger i brandvæggen i matrikelskellet mellem Godthåbsvej

179A og 181. Foto: Hovedstadens Beredskab

Hullerne har sandsynligvis tilladt branden at passere i den øverste del af tagkonstrukti-

onen. Antagelsen underbygges af beredskabets droneoptagelser, hvor det kan ses at det

netop var i spidsloftets øverste del, at branden først passerede brandvæggen.

I rapporten påpeger DBI desuden, at brandbare materialer i tagfoden og udhænget an-

tages at have været ført forbi brandvæggen i forbindelse med tagrenoveringen i 2003.

2.4 Brandens spredning fra spidsloft til boliger

Ifølge DBI er det sandsynligt, at brandspredningen fra spidsloftet til de underliggende

tagboliger skete via boligernes kviste og vinduer i tagfladen som følge af undertagets

materialer og de manglende brandmæssige adskillelser i spidsloftet, mens den efterføl-

gende brandspredning fra tagetagen til de underliggende etager skete som følge af en

gennembrænding af etageadskillelsen, som var udført i træ.

Det er styrelsens vurdering, at undertaget har medvirket til brandspredningen ned i tag-

lejlighederne. Om spredningen videre ned til de øvrige lejligheder skyldes gennembræn-

dingen, svigt på grund af nedstyrtende konstruktioner, spredning via udluftningskana-

ler eller gennembrænding af etageadskillelserne er vanskeligt at fastslå.

2.5 Isoleringsmaterialet i spidsloftet spillede ingen afgørende rolle

DBI slår i rapporten fast, at der i spidsloftet var udlagt mineraluldsisolering. Dette un-

derbygges af projektmaterialet for tagrenoveringen i 2003, fysisk besigtigelse af brand-

tomten samt et vidneudsagn fra en tidligere beboer. Isoleringsmaterialet i spidsloftet

spillede således en ubetydelig rolle i brandens spredning.

2.6 Mulig fare for personsikkerhed

I rapportens redegørelse for personsikkerheden i forbindelse med branden skriver DBI,

at ”det

ikke kan afvises, at en kritisk hændelse med brand på et tidspunkt på døgnet,

hvor flere personer havde været hjemme og sovende, ville kunne have udsat én eller

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

flere personer for kritiske forhold fra branden”

. Da der ikke foreligger en redegørelse

for hastigheden af røgens og brandens spredning sammenholdt med den forventede

evakueringstid for sovende personer i den konkrete bebyggelse, er det ikke muligt at

fastslå, om der havde været fare for personsikkerhed, hvis branden var opstået på et

andet tidspunkt af døgnet. Modsat kan det formodes, at en korrekt brandmæssig opde-

ling af bygningen ville have forsinket brandudbredelsen, hvorved der ville være opnået

en længere evakueringstid.

2.7 DBIs samlede vurdering af årsagerne til brandens spredning

Det er DBIs vurdering, at spidsloftet over boligerne i bebyggelsens første karré, hvor

branden opstod og spredte sig fra, med overvejende sandsynlighed var indrettet som ét

sammenhængende loftsrum uden brandmæssige opdeling, og at der sandsynligvis ikke

var udført tætninger mellem lejlighedsskel og tagdækning.

Rapporten slår ligeledes fast, at de anvendte materialer i undertaget, som blev etableret

i 2003, medførte en væsentlig forøgelse af tagets brandbelastning. Kombinationen af

materialerne i undertaget, de manglende brandadskillelser, og herunder de manglende

tætninger mellem lejlighedsskel og tagdækningen forklarer den hurtige vandrette

brandspredning. Sammenfattende er det DBIs vurdering, at ”omfanget

af branden

sandsynligvis kunne have været begrænset til få opgange omkring Grøndals Parkvej

6A, hvis byggeriet var udført og vedligehold i overensstemmelse med anvisningerne i

byggetilladelsen fra 1937, og hvis der havde været udført brandstop over de røgad-

skillende vægge i spidsloftet, samt over lejlighedsskel mod tagdækningen”

3. Styrelsens vurdering af rapportens resultater

På baggrund af rapportens resultater og supplerende oplysninger fra Hovedstadens Be-

redskab er det styrelsens vurdering, at brandens vandrette spredning i spidsloftet med

al sandsynlighed skyldes:

manglende brandmæssige adskillelser,

manglende tætninger mellem lejlighedsskel og tagdækningen,

at brandvæggen mellem bebyggelsen to karréer ikke var intakt samt

etableringen af et undertag i let antændeligt materiale med en stor brandbelast-

ning.

Der er således tale om fire primære forhold, som samlet set har medvirket til, at branden

spredte sig hurtigt på langs af bebyggelsens tagkonstruktion og ned gennem etagerne.

Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at brandens voldsomme spredning skyldes

konkrete mangler i relation til bygningens udførelse og senere renovering. Årsagen til

brandens forløb giver derfor ikke anledning til ændring af gældende brandsikkerheds-

mæssige regler.

Branden viser imidlertid vigtigheden af, at bygningsejere, kommuner, rådgivere og en-

treprenører er opmærksomme på vigtigheden af, at deres bygning er udført og renoveret

korrekt.

DBI (2022), Undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse, side 19.

DBI (2022), Undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse, side 26.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 137: Orientering om undersøgelse af branden i byggeriet E/F Grøndalsbo Vanløse d. 25/3-22, fra indenrigs- og boligministeren

4. Opfølgende indsats

Som følge af branden i E/F Grøndalsbo vil styrelsen iværksætte en informationsindsats

med det formål at gøre bygningsejere, beboere og bygningsmyndigheder opmærk-

somme på, at det er vigtigt, at tagrum og tagetager er tilstrækkeligt opdelt og adskilt, og

at tagrenoveringer gennemføres på en vis, så bygningens brandsikkerhed opretholdes.

4.1 Iværksættelse af informationsindsats

Styrelsen inviterer Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Danske Be-

redskaber og Hovedstadens Beredskab til at deltage i en informationsindsats rettet mod

bygningsejere og relevante brancheorganisationer. Hovedbudskabet i indsatsen er, at

man som bygningsejer bør tjekke sine tagkonstruktioner og undersøge om der er en til-

strækkelig brandmæssig opdeling.

Indsatsen forventes udmøntet i form af en pjece, som beskriver problemstillingen og

opfordrer bygningsejere til at gennemgå deres brandmæssige adskillelser. Pjecen for-

ventes desuden at indeholde en tjekliste med opmærksomhedspunkter, som bygnings-

ejere, eventuelt med bistand fra en fagperson, kan gennemgå med henblik på at afklare,

om der er behov for udbedring af brandsikkerheden i den pågældende bygning.

Informationsindsatsen gennemføres i efteråret 2022.